Bedre bål

Madlavning over bål er en fast del af det at være spejder, men et bål er ikke bare et bål. Der er flere elementer, du kan forberede og justere for at sikre et mindre brændeforbrug og mere optimal forbrænding i dit bål. Wide har taget en snak med outdoorinspirator Dieter Toftkjær om bål, mad og høkasser.

TEKST DIETER TOFTKJÆR

& PETER TRANEVIG

FOTO GETTY

bedre mad

år du skal lave et godt måltid over bål, er der to planlægningsfaser, der skal spille sammen: forberedelse af maden og klargøring af bålet. Her vil vi sætte fokus på bålet, og hvordan du kan sikre dig, at du får et godt bål, samtidig med at du har øje for at bruge det brænde, du har til rådighed med omtanke, så du ikke bruger mere end nødvendigt.

Forberedelse og planlægning

Den primære forberedelse til et godt bål handler om at finde og hugge det rette brænde. Hvis du har adgang til en fin brændestak med tørt brænde, vil forberedelsen være at hugge kævlerne til mindre stykker til optænding og til fasen, der kommer efter. Her kan det være godt at hugge brændet til tre bunker: Optænding (spån og meget småt brænde), opbygning (brænde flækket i et par fingres brede) og vedligehold (større brænde på størrelse med en underarm).

Hvis du ikke har adgang til en stak med tørt brænde og i stedet skal finde brændet i naturen, er det oplagt at gå på jagt i skovbunden efter dødt træ. Her kan det være svært at skelne mellem vådt og tørt brænde, men en tommelfingerregel er, at hvis det kan knække, så er det tørt. Kvas og tynde grene fra gran og fyr er generelt godt optænding og sikrer en hurtig varme og dermed en mere optimal forbrænding.

Sørg for at save og hugge de store stykker træ til mindre stykker. Brændet får nemlig nemmere fat, jo mere overflade det har. Et stort stykke brænde har derfor svært ved at tænde, hvis varmen ikke er høj. Og det er den jo sjældent, når du går i gang med at tænde dit bål.

Generelt kan man sige, at en god indsamling af kvas og forarbejdning af brændet til mindre stykker vil sikre dig et bedre bål - både når du skal tænde det og holde det ved lige. Det sikrer samtidig, at du kan få en bedre forbrænding af brændet og dermed et mere optimalt forbrug.

Optænding af bålet

Optændingen af et bål kan tænkes i tre faser - nyfødt, teenager og voksen.

Når du starter et bål, skal du være over det, som var det en baby, der konstant skal passes på. Når ilden har fået godt fat, og du har lagt lidt større brænde på, skal det i højere grad have lov at passe sig selv lige som en teen

Det gode bål består af tre elementer

Ilt

Ilten findes normalt i store mængder i vores atmosfære. Det er vigtigt i optændingsfasen, at brændet står op, ligesom i det klassiske pyramidebål, da dette sikrer en god tilførsel af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet står op, vil brænde hurtigere og give mere varme, end en type hvor brændet ligger vandret.

Varme

Uanset hvilken teknik du bruger til at få ild, så er grundreglen, at jo mere materiale du får i gang, jo nemmere er det at få gang i næste trin. Et enkelt stykke papir og et par pinde er ikke nok.

Materiale

Det er her, forberedelse betaler sig. Optændingen kan med fordel deles op i tre faser. Først antændes tønderet – det materiale, der kun skal en gnist eller glød til at antænde. Dernæst lægges kviste, birkebark eller granris på. Når det er tændt, placeres små pinde oprejst i en cirkelform, som er en pyramideform, hvor ilden kan slå op om materialet og tilføre godt med ilt. Hvis du kaster for stort brænde på for tidligt, dør dit bål. Sørg for, at dit materiale lægges tæt nok på flammen, så det kan få fat.

Tip:

Sørg for at dit bål har en høj kernetemperatur og fyres med tørt brænde, så undgår du store mængder af røg.

ager, så der kan blive dannet gløder. I mellemtiden kan du begynde at forberede det næste brænde. Når brændet lægges på, kan du betragte bålet som en voksen, der kan selv.

Det er også her, at madlavningen og bålet skal kobles sammen. Det nytter ikke, at du er klar med et velfungerende bål, hvis du ikke også er klar til at bruge det til at lave mad på. Så sørg for at have øje for begge processer samtidig. Typisk kan man sige, at det tager omkring en time fra opstart af et bål, til at det er klar til madlavning. Dertil skal du lægge indsamling og hugning af brændet, hvis du først skal ud og finde det.

Det gode bål

Du kan kende et godt bål ved, at der er en meget lille røgudvikling. Den lille røgudvikling sikres ved tørt brænde, høj varme og tilstrækkeligt med luft. Når det er til stede, vil bålet i høj grad afbrænde trægasser, som ved lavere temperaturer typisk vil blive til røg.

Et trick er, at hvis du har noget fugtigt brænde, du skal have på bålet senere, så kan du lyntørre det ved at tage barken af, kløve det og lægge det ved siderne af bålet - gerne mellem de sten der omkranser bålet og selve bålet. Dermed kan det tørre ved den strålevarme, der kommer fra bålet. Typisk vil træet begynde at syde og boble ude i enderne. Når det holder op med det, kan det bruges på bålet. Træet vil ikke være som tørt brænde, men vil fungere langt bedre, end hvis det ikke er blevet tørret, inden det er kommet på.

Brændekomfur

Et brændekomfur er uden tvivl en rigtig god investering, hvis man laver mad til mange mennesker udenfor. Det sikrer en god udnyttelse af brændet, er nemmere at justere varme på og rykker gryder, pander og riste op i en fornuftig arbejdshøjde.

Det er generelt en god idé at planlægge, hvordan du vil lave måltidet over bål. Men med et brændekomfur er det endnu vittigere, da der kun kan være én ting på komfuret ad gangen. Så tænk over, om du skal grille, stege, koge eller bage og i hvilken rækkefølge. Under planlægningen er det også godt, at I i gruppen aftaler, hvem der er chefkok. Der er mange, der kan hjælpe til med madlavning, men for mange kokke fordærver som bekendt maden.

Et brændekomfur kan typisk lave mad til 16-20 personer, og det er supergodt til gryderetter af forskellig art. Prisen for et brændekomfur ligger omkring de 7-800 kroner.

I mindre skala kan man også bruge en såkaldt bushbox til at lave mad med. I al sin enkelthed går det ud på at lave et bål med kviste i en dåse, hvor der via en skorstenseffekt sker en forgasning af røgen, der så kan brænde. Dette koncept sikrer en relativt høj effekt af det materiale, du brænder af, samtidig med at du får en renere forbrænding – altså ikke så meget røg. Så længe du har adgang til kviste, kogler og tang, så har du brændstof. En bushbox kan være et fint alternativ til det klassiske trangia.

Høkassen

Det kan lyde som om, vi er landet i Sagnlandet Lejre og er i gang med at lave mad som vikingerne, når høkassen bliver bragt på banen. Men høkassen er faktisk supernem og brændebesparende. Ideen er simpel: Du varmer din gryde og mad op over bålet og sætter det ned i en kasse eller i et hul, der er foret med hø. Her skal maden “koge” færdigt, hvilket virker særligt godt på grød og gryderetter. Udover at du sparer på brændet, slipper du også for, at din ret brænder på.

Med høkassen sikrer du samtidig, at du kan servere flere elementer af menuen varme på én gang.

Hvis du ikke har materialer til at lave en høkasse, kan du også bruge en sovepose til at opnå samme effekt. Her skal du blot sørge for, at maden ikke kan sive ud i posen - det gør soveposen mindre attraktiv at sove i efter aftensmaden.

Godt brænde til dit bål

Fyr og gran:

Godt til optænding - giver ikke gode gløder.

Birk:

Godt til optænding - giver ikke gode gløder.

Bøg:

Stor masse - godt til glødebål.

Røgning

Et alternativ til at lave mad på bål er røgning. Det sker ved en sagte forbrænding og bruger dermed meget lidt træ. Typisk røger man med smuld af bøg eller en anden træsort. Du kan bruge en grill, en decideret røgeovn eller sågar en gryde til at røge. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan røges - kød, fisk og grøntsager. Samtidig med at røgningen sikrer en lækker smag, konserveres maden også, så du nemmere kan tage den med på tur uden behov for køleskab.

Varmt vand uden bål

En effektiv måde at lave varmt vand på turen er ved en Kelly Kettle. Den har form som en mælkejunge og har et rør i midten, hvor der kan fyres op med grankogler og små grene. En Kelly Kettle fungerer på samme måde som bushboxen, og konstruktionen sikrer en superhurtig og effektiv forbrænding, som gør, at du kan få varmt varm på ingen tid. Og så fungerer den godt og effektivt, hvis det skulle gå hen og være dårligt vejr med blæst og regn.

Du finder mere viden om bål og båltænding i Wide #15, hvor du kan blive klogere på primitiv båltænding med blandt andet ildbor eller flint og stål.

I sidste nummer af

Wide kan du også læse om inspiration til bæredygtig bålmad.