Den gode mikroledelse

FORSKELLIGHED ER EN STYRKE I MIKROLEDELSEN

Der findes ikke en enkelt opskrift på den gode ledelse i mikrogrenen – der findes mange, og de kan være meget forskellige fra hinanden. Men en god tommelfingerregel er, at forskelligheder komplimenterer hinanden – særligt når man har samme mål for øje: At udvikle spejderne og give dem en masse fede oplevelser.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Vil du vide mere om samarbejde i grenen, kan du læse ‘Den gode gruppe’, som kan købes i Spejder Sport. S om mikroledelse er det en god idé at være åben omkring ens forskellige styrker og kompetencer. For selvom én leder ikke kan det hele, kan vi enormt meget i fællesskab, når vores egenskaber bliver lagt sammen.

Ledere med forskellige kompetencer skaber ofte et mangfoldigt spejderarbejde, som sikrer tilbud og udviklingsmuligheder på mange forskellige områder. Forskellighederne kan helt faktuelt være i alder, køn og spejdererfaring, men også i færdigheder, interesser og egenskaber.

Helt konkret kan en ledergruppe på et ledermøde lave en kort gennemgang af ledernes profiler og på den baggrund lave et lille skema. Det kan desuden være et godt redskab, som nye ledere kan bruge til at få styr på, hvem der kan hvad.

Et eksempel på et skema kunne ligne følgende:

Emma, 18 år

• Gymnasieelev og klanspejder. • Har været en del af gruppen, siden hun selv var i mikroalderen. • Elsker alt spejderarbejde lige fra raftebygning til de vildeste knob. • Er god til at finde på lege ud af det blå og sætte ting i gang. • Har ikke så stort overblik, men er vild med at være lidt over det hele.

Jakob, 34 år

• Far til en mikrospejder. • Har selv været spejder for 18 år siden. • Elsker at lave mad og har taget bålmad til sig som sit hjertebarn. • Har masser af ro og overblik, samt en kraftig stemme, der kan samle spejderne på 0,5. • Er ikke så god til små sysler og kan ikke finde meget engagement i det.

Mette, 40 år

• Mor til en juniorspejder. • Har aldrig selv været spejder, men blev leder, dengang hendes datter startede som mikro. • Elsker at være kreativ og være med til at skabe ideerne sammen med spejderne. • Er meget pædagogisk, en stor støtte for mikroerne og er god til at tackle konflikter mellem spejderne. • Er ikke god til at være den bestemte og “sure” leder.

Bo, 55 år

• The grand old man i gruppen, der kender alt og alle. • Har været spejder altid og lægger meget tid i spejderbevægelsen. • Elsker vandreture, simpelt friluftsliv og kan bygge alt af ingenting. • Er struktureret, samt god til at tænke Spejdermetoden og -værdierne ind i spejderarbejdet. • Er ikke så god til at tænke pædagogiske redskaber ind i spejderhverdagen.

En mikroledelse med forskellige profiler har rigtig gode muligheder for at lave spændende, udfordrende, lærerigt spejderarbejde, hvor mikroernes behov for udvikling samtidig understøttes.

Men en lederkombination kan også se helt anderledes ud! Langt de fleste sammensætninger har rigtig gode forudsætninger for godt spejderarbejde – for ingen kan alt, men alle kan noget, og til sammen kan vi rigtig meget.

Lige meget hvad er det i hvert fald et godt redskab at kortlægge egne og hinandens profiler, så alles ressourcer bliver brugt på den allerbedste måde i en spejderkontekst. Det giver det bedste udgangspunkt for planlægning af mikroarbejdet.

Interesse skaber motivation

Når et forløb planlægges, kan det være en god idé at fordele ansvaret mellem lederne i mikroledelsen – men ikke det hele. Ved hvert forløb er det nemlig en god idé at vælge én leder, som agerer tovholder på forløbet. Det giver lederen ejerskab og skaber god energi. Den ansvarlige leder kan uddelegere opgaver til de andre ledere – for eksempel at sætte en leg i gang, handle ind, stå på post osv. Både spejdere og ledere vil opleve, at de ved, hvem der har overblikket, og dermed hvem der tager den endelige beslutning.

Det kan være en fordel at blive klar over hinandens interesser, inden man deler kommende forløb mellem sig i ledergruppen. Ofte kommer de gode forløb nemlig af, hvad hver enkelt leder interesserer sig for, fordi motivationen ofte er et nøk større, når man beskæftiger sig med noget, man finder interessant, er god til eller gerne vil lære mere om. Det kan derfor være en rigtig god idé at planlægge forløb ud fra, hvad hver leder især synes er spændende.

Hvis én i ledergruppen har en indre kok gemt i maven, kan det være, at han skal stå for et forløb, der kredser om mærket ‘Spis naturen’, og hvis én anden leder er fascineret af stjerner og universet, kan det være, at hun skal stå for mærket ‘Stjernekigger’. Interesse og motivation er til gavn for både ledere og spejdere.

Og det gælder selvfølgelig også den anden vej: For hvis ingen har lyst til at være ansvarlig for mærket ‘Sansekender’ eller ‘Skattejæger’, skal I undlade at foreslå de mærker som nogen, mikrospejderne kan tage fat på. Hverken spejdere eller ledere får noget ud af lave et mærkeforløb, som er skabt på et demotiveret grundlag. Hvis I i ledergruppen alligevel synes, at et givent mærkeforløb er særligt vigtigt for jeres mikroer, så kan I spørge ledere fra resten af gruppen, om der en nogen, der har lyst til at være gæsteledere på et forløb i jeres gren.

Vil du læse mere om ledelse i Det Danske Spejderkorps, kan du læse ledelsesprincipperne på dds.dk.

Tryghed og samvær

En god mikroledelse er også én, der er afklaret omkring, hvordan vi tackler de svære situationer, der kan opstå til spejder. Skal vi lykkes med at skabe et trygt miljø, hvor spejderne kan udvikle sig, kræver det sunde og meningsfulde relationer. Det betyder, at vi som ledere lytter til mikroerne, og at vi er klar til at skride ind over for eksempelvis mobning og grænseoverskridende adfærd.

Gør det derfor til en vane, at mikroledelsen – gerne sammen med resten af ledergruppen – regelmæssigt genbesøger korpsets samværspolitikker og tryghedsvejledning og herudfra tager en snak om, hvordan vi skaber sunde fællesskaber, hvor børn, unge og voksne trives. I denne forbindelse er der bl.a. udviklet en række dialogkort, som er ideelle at gennemgå som ledergruppe. Se mere på dds.dk/tryghed