6 minute read

7 aktiviteter på falderebet

AKTIVITETER PÅ FALDEREBET

Nogle møder er planlagt ned til mindste detalje: Alle materialer er fundet frem fra hytten, posterne er sat op i hele skoven, dejen er lavet med ekstra kærlighed, og samtlige ledere venter blot på, at spejderne dukker op. Andre møder? Not so much…

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

… Og det er helt okay, at alle møder ikke er planlagt ned til mindste detalje. På sådanne møder har spejderne i stedet tid til at gøre ting selv. Måske de vil kigge på insekter i skovbunden, måske de vil plukke et par blomster, og måske de bare har brug for at sidde og øve sig på knobbåndets herligheder. Sådanne spejdermøder kan være lige så fine som dem, der er lagt rigtig mange lederkræfter i.

Her er syv aktiviteter, I kan sætte i gang, hvis planlægningstiden ikke har været stor.

Sneglevæddemål

Sådan gør I

Find en masse snegle. Tegn en bane, der ligner en skydeskive. Hvert patruljemedlem sætter en snegl i midten af banen. Hvilken snegl kommer længst fra startstedet på to minutter?

Bagefter kan I prøve at lægge græs på den ene halvdel af banen og se, om det ændrer noget på sneglens retning.

Hvis I har en glasplade, kan I prøve at lade sneglene gå på den. Her kan I iagttage deres bevægelser nedefra og se slimsporet, som de sætter.

Materialer

• Snegle • Evt. en glasplade

Skralde-kimsleg

Sådan gør I

Find forskellige typer affald - ca. 10-20 stk. Læg et tæppe/presenning over tingene. Tingene er synlige for spejderne i 60-90 sekunder. Bagefter skal spejderne i patruljer se, hvem der kan huske flest ting. Der kan gives en lille præmie til den patrulje, der husker flest ting.

Bagefter kan I tage en snak om hvilke af tingene, der kan genbruges og hvordan.

Materialer

• 1-2 presenninger eller tæpper (En til over tingene og en til under, hvis det er nødvendigt) • 10-20 stk. forskelligt affald • Stopur

Knobstafet

Sådan gør I

Spejderne inddeles i patruljer/hold af 4-7 spejdere. En bane måles op på omkring 20-30 meter. Spejderne stiller nu op til en klassisk stafet. Idéen er, at lederen fortæller hvilket knob, der skal laves. Herefter løber den første spejder fra hvert hold ned til lederen og binder knobet på et knobbånd. Når lederen har godkendt knobet, løber spejderen tilbage til sin patrulje, hvorefter den næste spejder løber ned til lederen og så videre. Når man ikke løber, skal man heppe på sit hold.

Legen kan gøres sværere ved at lade spejderne binde knobene med lukkede øjne eller på ryggen.

Materialer

• Et knobbånd pr. hold • En leder pr. hold – evt. pr. to hold • En startlinje

Fagtesang

Sådan gør I

Spejderne skal i patruljer eller grupper finde på fagter til en sang, de godt kan lide. Del spejderne op, hvorefter grupperne hver især vælger en sang – det kan for eksempel være en sang fra spejdersangbogen. Herefter skal spejderne finde på fagter til sangen. Vis fagterne til hinanden og prøv hinandens.

Alternativ frugtsalat

Sådan gør I

Alle spejdere står i en cirkel med deres tørklæde foran sig på jorden, undtagen én, der står i midten. Personen i midten siger så et udsagn, eksempelvis “Det sjoveste ved at være spejder er sommerlejren”, “I min ferie elsker jeg at…” eller “min yndlingsfarve er blå”. Alle, der er enige i udsagnet, bytter plads, og personen i midten skal nå at få en plads før en af de andre. Den nye person i midten siger så f.eks: “Det sjoveste ved spejder er at lave mad på bål”, og alle, der er enige i udsagnet, bytter plads igen.

Legen kan især være god til at tage hul på et nyt emne med spejderne og høre deres tanker.

Hvis spejderne ikke selv kan komme på noget at sige, kan man som leder blot finde på noget.

Den blinde person

Sådan gør I

Der vælges et barn, der skal være “blindt”, og vedkommende får et tørklæde for øjnene. Resten af spejderne tager hinanden i hænderne og danner en rundkreds rundt om den blinde person. Cirklen kører et par gange rundt, hvorefter den blinde skal pege på et af de andre børn. Derefter må den blinde person mærke på tøj og ansigt og gætte på, hvem der er blevet udvalgt. Hvis den blinde gætter rigtigt, byttes der plads med det gættede barn. DEN GODE MIKROGREN

Admiral

Sådan gør I

Spejderne deles i to grupper og placeres i hver ende af lokalet eller græsplanen. I midten af grupperne anbringes to stole med ca. 1 meters afstand imellem. Desuden placeres en stol i hver ende sammen med de to grupper. Fra hver gruppe udsendes en deltager (et skib), som dirigeres af admiralen (der er udpeget i hver gruppe). Skibene har bind for øjnene, og admiralerne skal kommandere med deres skibe, så de kan sejle gennem sundet mellem stolene uden at kollidere. Den admiral, som først får sit skib gennem sundet og hen til stolen i den modsatte ende, har skaffet gruppen et point. Hvis to skibe kolliderer, får ingen af grupperne point. Admiralerne skal hele tiden blive bag stolene. Opgaven bliver sværere, hvis hver admiral udsender to skibe på samme tid.

Materialer:

Fire stole (Eller andet, der kan markere det sted, skibene skal sejle ind)

DEN GODE MIKROGREN

EN GUIDE TIL MIKROSPEJDERLEDERE

‘Den gode mikrogren’ er en guide til både nye og erfarne mikrospejderledere, der ønsker inspiration til arbejdet med de 6-8-årige spejdere.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

At arbejde med spejderne i mikrogrenen er givende, spændende og udfordrende på den bedst mulige måde. Spejderne er i en alder, hvor de stadig prøver meget for første gang, og hvor selvstændighed, nysgerrighed og et åbent sind er nøgleord.

I dette hæfte finder du og dine medledere viden, tips, tricks og værktøjer, som kan bruges i jeres videre arbejde med mikrospejderne. I kan for eksempel finde inspiration til madlavning, mødeplanlægning og fantasirammer, ligesom I kan blive klogere på friluftsliv i børnehøjde og psykologien hos børn i mikrospejderalderen. Hæftet er blevet til med hjælp og gode input fra mikrospejderledere, naturvejledere, friluftsentusiaster og andre garvede spejdere, som alle deler deres bedste erfaringer og faglige viden.

Der findes ikke kun én, men flere gode måder at drive en god og velfungerende mikrospejdergren på. Brug derfor hæftet som inspiration, så I som ledergruppe finder den vej, der virker bedst for jer og jeres mikrospejdere.

MERE INSPIRATION

HÆFTER

Find alle lederhæfterne på issuu.com/ spejder eller bestil dem i trykt version gennem korpskontoret. info@dds.dk.

Ny leder (2017)

Hæfte, der især henvender sig til nye ledere. Viden om alt fra friluftsgrej og båltænding til pædagogik.

Attraktive aktiviteter for mikrospejdere

Hæfte, der indeholder inspiration, metode og fire færdigpakkede forløb.

WEB

dds.dk/mikro

En temaside for mikrospejderledere med artikler og inspiration.

dds.dk/mærker Find alle korpsets mærker med forløbsbeskrivelser, aktiviteter mm.

dds.dk/aktiviteter

På aktivitetsdatabasen finder du over 700 spejderaktiviteter, og du kan målrette din søgning efter aktiviteter til mikroer.

dds.dk/tryghed

Bliv klædt på til at skabe trygge og sunde fællesskaber til spejder.

dds.dk/ arrangementer

Se kommende kurser, løb og lejre for både dig og dine mikrospejdere.