En prĂŚsentation fra Det Springende Punkt
.
A=1, B=2, C=3, ... Numerologernes universalnøgle er simpel; en kobling mellem alfabetets tegn og de naturlige tal. Dertil en forestilling om tallenes og bogstavernes 'energi' og en grundlæggende regneoperation, hvor der udledes tværsum af flercifrede tal. Ordet 'punkt' bliver således til p=16; u=21; n=14; k=11; t=20. Total: 71 Tværsum af 71= 7+1=8, som således bliver ordets 'grundenergi'. HOV! Reflektér lige en gang, om den operation siger noget dybere om punktets væsen: - Siger bogstavernes rækkefølge i alfabetet noget væsentligt om deres egenskaber? - Er rækkefølgen noget universelt eller delvist vilkårligt? - Er alfabetet et system som er nuanceret nok til at beskrive sproglydenes egenskaber? - Hvad er den dybere betydning af at udlede en tværsum af et flercifret tal? - Er titalssystemet så fundamentalt, at vi altid skal benytte det som basis, når vi skal forstå en iboende talstruktur?
Der skete en spændende revolution i Sinai-området da billedskriften (hieroglyffer mm.) langsomt transformeredes til et skriftsprog med lydtegn: Alfabetet. Tegnet Beth fra det hebræiske alfabet kender vi eksempelvis fra Beth-Lehem (brødets hus) , og tegnet er da også afledt af en glyf, som forestiller et hus.
På hebræisk skrives tal stadig med de samme tegn som bogstaverne, men rækkefølgen er Aleph-Beth-Gimel,.. svarende til A-B-G! På samme måde på græsk, hvor alfabetet begynder med Alfa-Beta-Gamma. Og de kabbalistiske anskuelser, som numerologien bygger på, udspringer jo netop fra de hebræiske og græske kulturer. I vores alfabet indtager G den syvende position. At C fik den tredje plads er næppe grundet i en dybere kosmisk lovmæssighed, snarere praktiske omstændigheder, tilfældigheder og konvention (lidt ligesom historien om, hvordan a'=440Hz blev vores fælles musikalske fikspunkt, kammertonen). Alfabetets rækkefølge er ikke helt vilkårlig - det afspejler i nogen grad fonetiske strukturer - men det er ikke blevet mindre vilkårligt med tiden!
Her er musikeren Agnes Obel med sin ugle Ane, og som det tydeligt fremg책r, har de to en meget forskellig 'energi'. Begges fornavn staves med bogstavet A. Men Agnes' A er en bagtungevokal, og Anes A er en fortungevokal. Med andre ord: Et lydtegn fra alfabetet kan have meget forskelligt udtryk/ 'energi'. S책 n책r man reducerer tegnet A til tallet 1, har man netop reduceret, ikke nuanceret billedet!
Det internationale fonetiske alfabet IPA er ordnet på en måde, som er mere nuanceret, organisk og universel end alfabetet. Det fremgår tydeligt, at det almindelige alfabet er mangelfuldt, når man eksempelvis kigger på Oda, Orla og Olga eller på øl, øm og ørn! Man kunne vel egentlig godt kalde det et diagram over sproglydenes energi, men jeg har endnu ikke mødt fonetikere, som forstår sig selv som energiarbejdere. Omvendt har jeg heller ikke mødt numerologer med væsentlig indsigt i fonetik ... eller aritmetik (tallære) for den sags skyld!
Der findes faktisk en direkte kobling mellem heltallene og vokallydene, men så skal vi via fonetikken over i musikken. Her har jeg sunget de rundede bagtungevokaler i en organisk sekvens, der fremhæver overtonerækkens nr. 2, 3, 4, 5 og 6, som det fremgår af spektrografiet. I lyset af overtonerne kan man faktisk godt tale om, at de naturlige tal inkarnerer særlige kvaliteter.
Hvad betyder det egentlig, at tallet 365 har tværsummen 3+6+5=14 (=5)? Det betyder, at tallet består af: - 3 hundreder - 6 tiere - 5 enere I alt 14 elementer. Men så skal man holde sig for øje, at det gælder et titalssystem. Og selvom de fleste af os har 2x5 fingre, er det trods alt stadig mere et kulturelt betinget system end den dybeste universelle måde at forstå tal. Der er mange ting, det ikke giver mening at uddrage tværsummer af på basis af titalssystemet. Året har 12 måneder på hver 28, 30 eller 31 dage - og dette er i sig selv også en konstruktion, for hverken dagene eller måne-månederne går op i året og systemets 0-værdi er en ret tilfældig størrelse. Så når numerologer anvender tværsumsoperationen på fødselsdatoer, får de ikke fat på den kosmiske grund, men på et sproglag der bygger på konventioner.
Der findes andre talsystemer end det [2;5]-system, vi kender så godt: De gamle mesopotamierne opererede med et seksagesimalt (60-tals-), [2;3;5]-system, som vi stadig bærer minder om på venstre håndled, og når vi skal regne med vinkelgrader. Det kinesiske I Ching med den kendte Yin-Yang-figur bygger på et binært, [2]-system, som vi i it-tidsalderen også benytter til computersprog og stregkoder. Det er også relevant i mere organiske sammenhænge, når man eksempelvis beskæftiger sig med celledeling eller oktaven i musik: Halvering og fordbling!
Naturen har ingen sĂŚrlig forkĂŚrlighed for strukturer som udtrykker sig bedst inden for rammerne af et titalssystem, men udfolder i alle riger - mineraler, planter og dyr - sine former og processer pĂĽ basis af principielt alle grundtal.
...
Hvis man vil have fat i tallenes kosmiske grund, skal man naturligvis forstå deres primtalsanalyse. Her er et eksempel på en talnotation, som ikke bygger på grundtal, og således ikke er et system, men et forsøg på at afbilde deres dybere væsen. Faktoriseringen spejles i antallet af koncentriske ringe, symbolet er bygget op af. Som nævnt inkarnerer overtonerne tallene i musik, og hvert nyt primtal lader en ny primær musikalsk funktion fødes.
Aritmetik er drønspændende, og der er meget andet end tværsummer at kaste sig over!! Her er eksempelvis trekanttal, kvadrattal, kubiktal, primtal, fakultetsstal, Fibonaccital, ... Kunsten er - som med så meget andet - at have sans for, hvornår de forskellige operationer og mønstre er relevante.
!? Jeg hører indvendingen fra tilhængere af numerologi: "Men det virker jo!" Og mit svar må blive: Ja, der er næsten ingen grænser for, hvordan mennesker kan få livets mest forskellige udtryk til at virke inden for forskellige systemer og rammer... på godt og ondt! En gang imellem skal man reflektere lidt over, hvad det er, der virker. Har du forresten tænkt over, hvor stor en del af din identitet, dit navn er bærer af? Kan det undre, at noget 'virker', når man ændrer det?
Vi er mange, som savner en revitalisering af talkultur, men den opnås ikke ved luftig spekulation. Bamse sang fra sin lille gyngende båd om 'de ting der giver livet værdi'. Som talnørd må jeg sige, at det kan give livet værdi at beskæftige sig med tallenes væsen. Og jeg er enig i, at vi mangler et forhold til tallene som udtryk for andet og mere end kvantitet. For selvom tal er perfekte redskaber til at behandle alle mulige værdier: IQ, skat, frekvens, skostørrelser, pH, fartgrænser, kalorier, priser,... så var det jo ikke det, Bamse mente med værdi! Værdi kan også betyde kvalitet, og det pudsige er, at tallene faktisk 'i sig selv' inkarnerer kvalitet - bla. i musikken og sproglydene. Derfor forstår jeg numerologernes holistiske bestræbelser, og føler mig lidt beslægtet. Og af samme grund må jeg ryste på hovedet!