FiliongGONG4

FiliongGONG organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk nr. 4, marts 2004

INDHOLD: • • • • • • • •

Nyt Fra Bestyrelsen Referat fra Gongeralforsamlingen Boganmeldelser Hvor Kommer de Klange fra?

Lyde som Forløser Healing og Holdning Farven har en anden Lyd Sangerens Krop i Lydens Rum

+ brevkasse, kort nyt, kalender og meget andet!

Jørgen Mortensen Hanne Hyllegaard Skye Løfvander Skye Løfavnder Skye Løfvander

FiliongGONG er organ for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, der udkommer 4 gong årligt sendes til medlemmer af foreningen eller til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 25,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. p.a.

Indmeldelse i GONG, sker ved indbetaling af kr. 200,- på foreningens girokonto: 1-001-5529 Eventuelle spørgsmål angående indmeldelse og betaling kan stilles til kassereren: Joanne Jensen, tlf. 35 35 03 07, joanne.k@jubiimail.dk Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere at indlæg trykkes. Med tiden opstår formodentlig en redaktionsgruppe, men indtil videre agerer Skye Løfvander redaktør: Fredskovhellet 2G, 21, 3400 Hillerød, tlf. 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Fra vedtægterne for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing: Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Bestyrelsen i GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing pr. 6. marts 2004 Formand: Næstformand: Kasserer: Øvrig bestyrelse:

Suppleanter:

Revisor:

Susanne Eskildsen Jette Brødsgaard Borly Joanne Camille Jensen Skye Løfvander Charlotte Muus Mogensen Grethe Kure Michael Schilling Susanne Boldt László Béla Kovács Lise Mortensen

46 36 28 88, s.eskildsen@c.dk 39906820/ 26816820, jette.brodsgaard@borly.dk

35 35 03 07/ 23 46 35 65 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com 35 38 04 85, cmm@doks.dk 35 55 18 24, grethekure@sol.dk

Oplag af FiliongGONG nr. 4: 120 eks. Deadline, nr. 5: 1/6-’04 Forside: Foreningens Logo-GONG, smedet i bronze af Steve Hubback

Referat fra generalforsamlingen d. 6. marts Dirigent: Hanne Siboni Referent: Jette Brødsgaard Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var blevet lovligt indkaldt.

1) Formanden Susanne Eskildsen berettede udførligt om foreningens seriøse arbejde i det første år under navnet GONG, fra overgangen fra Harmonix til GONG om de ændrede vedtægter, som vi arbejder under i dag og om de mange aktiviteter, der har været sat i værk, såsom hjemmeside, kopimaskinegave, mailingliste, sangaftener, workshops, koncerter, blade etc.

Susanne fortalte om pæn tilgang til foreningen, om forbrug af båndlagte midler og om overskud på budgettet på sangaftener og workshops.

Foreningen rummer på nuværende tidspunkt 63 medlemmer.

Hele formandens beretning vil være at finde efter referatet.

2) Regnskabet for GONG blev fremlagt af foreningens kasserer Joanne Jensen efter at have været revideret af foreningens revisor Bénédicte Sales.

Der var forskellige kommentarer om telefonpenge og sangaftener og disse tages til efterretning af bestyrelsen. Det blev påpeget, at opstillingen af regnskabet fremover udføres mere professionelt.

Regnskabet blev godkendt.

4) Følgende personer blev valgt til bestyrelsen som menige medlemmer: Skye Løfvander (genvalgt), Charlotte Muus og Grethe Kure.

Som suppelanter: Michael Schilling (fortsat i bestyrelsen, nu som suppleant), Lazslo Kovacs (genvalgt som suppleant), Susanne Boldt 5) Valget af revisor faldt på Lise Mortensen 6) Derudover meldte følgende personer sig til adhoc-opgaver til kommende aktiviteter: Lise Mortensen, Vibeke Veddinge, Bodil Claesson og Hanne Siboni Herefter fik vi et herligt vegetarisk måltid fra Irma, som Jette og Susanne stod for. Alle var overordentlige sultne.

Aftenen forløb videre ved Anitha Neubauers inspiration til stor morskab for alle deltagere.

Tak for i år til alle, der har bidraget.

Venlig Hilsen Jette Brødsgaard Næstformand

Regnskabet for Harmonix, revideret af kasserer Joanne Jensen blev fremlagt af GONGs formand, Susanne Eskildsen. Bénédicte Sales havde ikke mulighed for at deltage i Generalforsamlingen.

Efterfølgende var der en del spørgsmål til regnskabet, hvori det fremgik, at tal, fra Bénedicte Sales’ arrangementer og GONGS regnskab til maj 2003, var blandet sammen.

Formanden havde en del kommentarer til regnskabet.

Formandens beretning 6.3.2004

Regnskabet blev godkendt med forbehold, idet generalforsamlingen pålagde bestyrelsen at få Bénédicte Sales til at udfærdige 3 separate regnskaber. Et for foreningens regnskab til 30.05.03, et for de båndlagte midler, og et regnskab for de arrangementer Gong har støttet.

Som oprindelig planlagt stod Bénédicte Sales for de to sangaftener i april og maj måned som blev afholdt hos Skolen for Kropsdynamik på Århusgade, sådan som vi havde gjort det mange gange tidligere.

Skæbnen ville så at bestyrelsen i juni modtag brev om, at vi ikke længere kunne bruge disse lokaler da skolen skulle flytte udenfor København.

Så vores sidste sangaften her blev, som Skye så poetisk i FiliongGONG nr. 1 kalder det: Svanesang og Solnedgang, den gode afslutningen på en epoke i foreningens historie.

Der var enighed om formandens kommentarer til regnskabet. Disse kommentarer kan læses efter referatet.

De 3 separate regnskaber godkendes efterfølgende af bestyrelsen.

3) Ingen indkomne forslag.

I forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling 30.3.2003 overtog jeg posten som formand for GONG. På samme ekstraordinære generalforsamling blev de ændrede vedtægter vedtaget, sådan som de fremstår i dag.

Det vil sige en ny start, som dog var glidende, stille og rolig de første par måneder.

Den nuværende bestyrelse overtog herefter arbejdet og har været meget aktiv i det forgangne halvår og ret så ambitiøse synes vi selv.

I løbet af efteråret har vi afholdt 6 sangaftener.

Som tidligere nævnt var vi nød til af se på nye lokaler. Vi har brugt tiden på at afprøve flere forskellige. Vi har været glade for at bruge Tårnstudiet, Huset Innanna og Vesterbros Kulturhus, men et fast tilholdssted til den rigtige pris har vi endnu ikke bestemt os for endnu.

Vores sangaftener har været vel besøgt, og derfor også givet et pænt overskud på ca. 800 kr.

En aften havde vi besøg fra Ålborg af en HFklasse med musik på høj-niveau. En aften holdt vi en vellykket 5 års fødselsdag for foreningen.

GONG arrangerede i efteråret 3 vellykkede workshops.

I august lagde Skye Løfvander ud med ”På syngende grund”.

I september fulgte Bolette Schiøtz med ”Ursang”.

Og i december sluttede Bjarne Villy Larsen med ”Lyd, musik og bevidsthed”, hvor han havde sine pragtfulde gonger og syngeskåle med.

Den sidste workshop var knap så velbesøgt, da vi måtte flytte den til december pga. workshop med David Hykes i november.

En aften på Tegners Museum måtte desværre aflyses pga. sygdom på museet.

Vores workshop aktiviteter har i alt givet et samlet overskud på ca. 1.000 kr.

Vores medlemsblad, som hurtigt blev døbt FiliongGONG, udkom første gang juni 2003, og var på 16 sider.

I efteråret kom yderligere 2 blade, på henholdsvis 28 og 32 sider.

Det er ikke kun bladets omfang der blev forøget.

Vi benyttede os også af muligheden for at fremsende bladene som ”postbefordret blad”.

Det betød, at vores oplag voksede fra ca. 120 til 300 eksemplarer. Ønsket var at synliggøre foreningen, og det ser ud til, at det også er lykkedes for os.

Muligheden for ”postbefordret blad”fremsendelse er fra 1. januar 2004 ikke længere mulig. Derfor har bestyrelsen besluttet, at man kan abonnere på bladet, hvis man fortsat ønsker det tilsendt uden dog at være medlem af foreningen. Hvilket et par stykker indtil nu har benyttet sig af.

I forbindelse med trykning af bladet overvejede vi forskellige muligheder, men da vi fik tilbudt at overtage en god brugt kopimaskine slog vi til.

Endvidere har vi oprettet en e-mail liste hvor både medlemmer og andre interesserede får meddelelser fra foreningen. Der har været lidt begyndervanskeligheder, men vi prøver at komme efter det.

Foreningens hjemmeside kom også ret hurtigt i luften takket være Michael Hoffmann der har været en stor hjælp for os. Det er så administrationen af hjemmesiden det halter lidt med, men vi håber vi bliver bedre med tiden.

Resultatet af vore anstrengelser er en nettotilgang på 16 medlemmer. Så foreningen nu har 63 medlemmer. Samt et overskud på ca.

2000 kr. for året 2003.

I henhold til den ekstraordinære generalforsamling 30.3.2003 skulle foreningens formue opgøres pr. maj 2003. Vi har jf. regnskabet fra Bénédicte Sales beregnet dette beløb til ca.

13.300 kr.

Den båndlagte formue administreres af Bénédicte Sales.

Formuen skal anvendes til koncerter, kurser, workshops m.m. med David Hykes. Bénédicte Sales er arrangør, men kan selvfølgelig ikke disponere over den båndlagte formue uden bestyrelsens godkendelse.

For året 2003 har bestyrelsen godkendt at der er brugt ca. 9.000 kr. til underskudsdækning for koncerten med David Hykes og The Harmonic Choir samt workshoppen i november. Det store beløb skal ses i sammenhæng med den store reduktion GONG-medlemmer fik ved deltagelse i koncert og workshop.

Den båndlagte formue udgør herefter ca. 4.300 kr.

Til slut vil jeg gerne takke de øvrige bestyrelsesmedlemmer for et godt og engageret samarbejde.

Kommentar til Bénédicte Sales regnskab for de båndlagte midler

BØGER

Vi har indtil videre selv været nødt til at beregne saldoen pr. 30. maj 2003 ud fra det regnskab Bénédicte Sales har fremlagt.

Af regnskabet fremgår det, at saldoen pr. primo 2003 var 16.407 kr.

Udgifterne til generalforsamling 15.2.2003 og den ekstraordinære generalforsamling 30.3.2003 beløber sig til 1.581 kr.

Udgifterne til sangaftner i april og maj var på 560 kr. og indtægterne var på 497 kr.

Udgiften til det sidste blad under navnet Harmonix beløb sig til 912 kr.

Der er overført 250 kr. til den nye kasserer vedr. kontingent 2003.

Endvidere er der et administrationsgebyr som af os er skønnet til ca. 300 kr.

Det samlede beløb for de båndlagte midler pr.

30. maj 2003 udgjorde efter vores beregning ca.

13.300 kr.

Anthony Ashton: Musikkens Matematik, Svenska Förlaget

Bénédicte Sales har desværre ført sit regnskab for arrangement af to workshops og en koncert sammen med den båndlagte formue.

I den forbindelse er det vigtigt for bestyrelsen at påpege: - At GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing - tegnes alene af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.

- At GONG i regnskabsåret 2003 ikke har søgt eller modtaget fondsmidler.

- At GONG ikke har modtaget entreindtægter eller afholdt udgifter i forbindelse med koncerten med David Hykes og The Harmonic Choir.

- At GONG ikke har modtaget betaling eller afholdt udgifter vedr. Workshop med David Hykes i juli 2003 og nov. 2003.

Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at anmode Bénédicte Sales om at aflægge separate regnskaber for den båndlagte formue og for Bénédicte Sales afholdelse af arrangementer som GONG støtter. Dette gælder både for året 2003 og fremover.

Det skal herefter understreges, at udgiften på ca. 9.000 kr. til underskudsdækning på koncerten og november workshoppen er sket i fuld forståelse og efter aftale med bestyrelsen.

Vi sætter stor pris på Bénédictes arbejde med de vellykkede arrangementer.

Den båndlagte formue udgør herefter 4.272 kr.

På bestyrelsens vegne Susanne Eskildsen, Formand

/Skye

Musikkens Mønstre

Nu og da får man en bog i hånden, som næsten ikke er til at slippe, fordi den som helhed bare er tiltalende. Musikkens Matematik er en sådan bog. Den er i et meget lille fysisk format, men meget flot indbundet og illustreret og omslagets smudsbind er både enkelt, brunt papir og samtidigt meget æstetisk og i overensstemmelse med resten af bogens ydre og indhold.

Forfatteren blev inspireret af de figurer som bliver dannet af en såkaldt harmonograf, et instrument som var på mode ved forrige århundredeskift.

Den kan anskueliggøre musikkens intervaller med snirklede mønstre ved at kombinere to pendulbevægelser. En del af dette blads illustrationer er harmonografier og lissajous-figuerer, som er en anden måde at beskrive samme intervaller.

Illustrationerne bliver ledsaget af en introduktion til musikkens matematik og det er dejligt, at det ikke er en udtømmende afhandling, men at den personlige fascination skinner igennem. Mange af musikken kommaer, stemninger og andre spidsfindigheder præsenteres meget flot og anskueligt med pædagogiske illustrationer. Selvom man ikke skulle forstå en dyt af det, vil bogen, fordi den virker så indbydende og har så fascinerende en billedside, åbne op for en anden verden, hvor matematik og musik hænger sammen.

Bogen er en del af en serie, hvor de øvrige bind på samme tiltalende måde præsenterer bl.a. kemiens verden, geometri, solsystemet mm.

Røstende Analyser Johan Sundberg: Röstläre Engelsk: The Science of the Singing Voice I vore kredse er det vel almindeligt at tænke, at man ikke kan indfange sangens sjæl ved analyser, og lad os bare holde fast i det! Men derfor kan det jo godt være interessant at følge dem, der gør forsøget på den ene eller anden måde. På besøg i Sverige hos Gösta stødte jeg på Johan Sundberg, og brugte en del af en søvnløs nat på at bladre rundt i hans monumentale værk. Jeg tror det bliver ved det for denne gang, men selv om jeg nok havde en anelse om, at man i akademiske kredse laver en del eksperimenter med klang og stemning, blev jeg alligevel inspireret af alle de spørgsmål som en sådan klassisk videnskabsmand stiller sig selv og hvordan han går til dem eksperimentelt med forsøg.

At kunne stille sig de rigtige spørgsmål på dette felt om toners renhed, intonation, klang, vokallyde, akustik, forskellige stemningssystemer osv. osv. Kan man bedst ved selv at have snuset til kunsten og Johan Sundberg har en del korarbejde bag sig. En stor del af analyserne fremstår på en teknisk baggrund med diagrammer, koordinatsystemer og tabeller over klang, frekvenser osv., men hvis man ikke lader sig forstyrre af dette, kan man faktisk finde svar på utroligt mange af de spørgsmål, som alle sangere burde stille sig selv, om hvordan sangen virker og hvorfor. Men det er naturligvis fra et helt bestemt perspektiv!

Og tilgangen afføder nogle interessante fundamentale spørgsmål, når der bl.a. også laves klang-analyser af sinds-stemninger: hvordan ændres stemmens klang sig, når man lyder hhv. trist og glad, for jo, selvfølgelig kan nogle generelle træk hvad det angår også måles, men betyder det, at vi efterhånden skal sætte sjælens udtryk på formel? Der er ingen tvivl om at forfatteren er en kolossal kapacitet indenfor sit område, så hans forfatterskab, som består af flere titler end den nævnte, kan anbefales. Men husk at synge lige så meget, som du læser!

Musik for blomkålsører Per Nørgård: Trommebogen, Edition Wilhelm Hansen Hvis du kigger på et blomkålshovede, har det en karakteristisk hvælvet struktur, da det består af flere ”buketter”. Hvis man skærer en af buketterne af, vil man kunne se at den gentager mønstret fra den større enhed, den vil være hvælvet og bestå af flere endnu mindre buketter, som man igen kan skære fra og studere.

Denne opbygning er et af kernepunkterne ved de fraktale mønstre: At delstrukturen indeholder det overordnede mønster i en mindre målestok.

De fraktale strukturer har været en af komponisten Per Nørgårds vigtigste inspirationskilder. I Trommebogen demonstreres hvordan en sådan struktur kan opbygges rytmisk på den mest simple måde. Det interessante bliver så, at de mest simple grundmønstre kan udvikles til komplekse verdener.

Han tager udgangspunkt i rytmeinstrumenter, hvor man kan lave to lyde, en lys og en mørk.

Mange trommer findes jo i par på denne måde, men ellers kan man få de to klangkvaliteter frem ved teknik på et enkelt instrument.

I første omgang begrænser man sig til én tonelængde og fokuserer i stedet på at opbygge rytmiske ”celler” med forskellig struktur. En ”lys” grundcelles fire slag bliver således lysmørk-mørk-lys, mens en ”mørk” grundcelle bliver mørk-lys-lys-mørk.

Cellerne kombineres i første omgang i serier på fire således at strukturen gentager sig i et større perspektiv og 16 slag formes således: Lys-mørk-mørk-lys- mørk-lys-lys-mørk- mørklys-lys-mørk- lys-mørk-mørk-lys Altså først en lys celle, så to mørke og til sidst en lys eller samme mønster som findes i den enkelte celle. Lys-mørk-mørk-lys.

Så er banen kridtet op og man kan skridt for skridt give sig i kast med mere komplekse mønstre. Bogen er bygget op som en række kompositioner, hvor flere instrumenter spiller sammen og hver i deres tempo spiller grundmønstre som ved at flette sig ind og ud af hinanden skaber nye mønstre.

Det er stimulerende at få billedet af et komplekst billede med et enkelt udgangspunkt og det er fint som øvelse at dykke ind i dette rytmeunivers. Personligt havde jeg en del fornøjelse af at ligge ned i afslappet tilstand og brugte maveskind og brystkasse som hhv. lys og mørk tone.

Lydlægen Dr. Ali Quots Brevkasse Da der ikke har været stor tilstrømning af spørgsmål til brevkassen denne gang, vil jeg gengive dele af TV-udsendelsen Viden Om, som blev bragt tirsdag d. 29. januar på DR1. Værten var som altid Anja Philip med det lille henrivende og sødmefulde smil og udgangspunktet for aftenens tema om mennesket og talen var et udviklingsbiologisk perspektiv: Hvorfor og hvordan har mennesket udviklet talen gennem sin evolution.

Til en start blev forskellen mellem sprog og tale ridset op idet der findes mange sprog som ikke er verbale: kropssprog, duftsprog osv., så i den forstand benytter dyrene sig naturligvis også af sprog, men ingen af dem kommunikerer så vidt vides med et egentligt talesprog.

Et af problemerne med at fastslå hvornår talesproget har udviklet sig hos mennesker ligger i at mulighederne for mere artikulerede lyde hænger sammen med at strubehovedet med stemmelæberne har forskudt sig nedad i halsen.

Da disse anatomiske dele er af brusk vil man ikke kunne finde forsteninger som kan fastslå, hvornår denne mulighed er opstået. I stedet må man gå ad omveje og bl.a. kigge på aftryk af den indre del af kraniet, som kan fortælle noget om hvilke dele af hjernen som har været udviklet. Man kigger og så på den hvælving af kraniets rum som også er nødvendig for talefrembringelse.

Hos helt små børn ligger strubehovedet højt og det er en af grundene til at de naturligt kan lukke af for luftvejene under vand, mens voksne ofte vil få væske i den gale hals. I løbet af den første del af opvæksten sker forskydningen nedad.

I øvrigt har man længe i biologien troet at en afgørende forskel på mennesker og dyr netop var placeringen af strubehovedet, man troede, det var et særligt træk ved mennesket at have det lavt placerede strubehovede, men det har vist sig ikke at have hold i realiteterne, for hos hjorte, svin og hunde, er strubehovedet også lavt placeret og dog kan de ikke tale.

Når evolutionsbiologer skal forstå talens funktion er der to træk de kigger på: dels det lavt placerede strubehovede, dels evnen til (og glæden ved) imitation. Hvad det sidste angår minder mennesket i mange henseender om fugle, som jo har stor force på akkurat dette felt, men hvor man ikke kan antage, at der er en forståelse af sproget i menneskelig forstand.

Både når det gælder den dybe strube og imitationsevnen, er der en motiverende faktor i hannernes kamp om hunner. De dyr som udvikler en dyb strube kan frembringe dybe lyde, og således give indtryk af noget stort. At fuglenes sprog med imitationer og variationer som beviser overskud, bl.a. bliver til i kraft af kamp om kvinder og territorier er også indlysende.

Sprogets udvikling har meget at gøre med de syngende hanners markeringer af overskud eller styrke.

Når det gælder hjernens behandling af sproget, har man også vundet nye indsigter. Hvis vi kigger på hjernens struktur, vil de fleste være fortrolige med den valnøddelignende form med den dybe langsgående kløft. Den venstre og den højre hjerne har været udgangspunktet for overvejelser om en overvejende ”kvindelig” højre halvdel: billeder, ansigter, musik og mønstre, en syntesedannede funktion overfor den ”mandlige” venstre: begreber, tid, retning og analytiske funktioner.

Imidlertid skal vi her se på en anden opdeling af hjernen, nemlig den tværgående skillelinje mellem den sensoriske hjernebark overfor den motoriske. På den sensoriske side af skellet ligger forlappen, på den motoriske ligger isselappen. Det viser sig, at en stor del af sproget som begreber lagres og kan aktiveres i disse områder.

Den hidtidige opfattelse har været, at hjernen skelnede mellem ting fra naturen, og ting som er frembragt af mennesker. Med en moderne scanner er det muligt at konstatere, hvor der er aktivitet i hjernen når man bliver præsenteret for et billede og det har vist sig, at det snarere handler om en anden distinktion: Ting, som man primært kigger på, mod ting som man kan håndtere. De ting som primært opfattes af synssansen, men som man sjældent kommer i berøring med, lejres som begreber i den sensoriske bark, mens de ting som man kan røre ved, vil findes i den motoriske barks lager.

Både den sensoriske og den motoriske bark har indbygget en sekvens, som er en slags afbillede af et menneske efter en bestemt rækkefølge. De to sekvenser er lidt forskellige men følger i grove træk mennesket nedefra og op over ryggen til ansigt og hals.

Nogle af de oplevelser, som kan fremkaldes ved blot at stimulere bestemte områder giver så overbevisende følelse af at gøre eller have kontakt med noget helt reelt, at det åbner for det filosofiske spørgsmål om, hvad det egentlig er at opleve.

I løbet af februar har man på Tv-kanalen Animal Planet kunnet se en udsendelse som supplerede ovennævnte på en meget fin måde. Den handlede dels om hvordan sangfuglenes stemmer fungerer fra et anatomisk perspektiv, dels om hvordan sangen fik betydning i alle de sociale forhold.

Desværre fik jeg ikke set hele udsendelsen, men afslutningen var en kostelig perle. Richard Attenborough fra BBC var taget ud i en caraibisk jungle for at betragte en såkaldt ko-stær (giant cowbird) som i helt ekstrem grad har udviklet evnen til at imitere andre stemmer og lyde.

Når hannen vil tiltrække en hun, rydder den en indbydende plads, slår halen op som en påfugl og byder derefter på prøver fra sit repertoire af forskellige fuglestemmer. Den kan fuldstændig naturtro efterligne omkring 80 forskellige fugles meget karakteristiske lyde, og fugle fra disse arter bliver vel at mærke selv snydt af det!

Det som imidlertid var både mest komisk og fascinerende var gengivelsen af dels en kameras lukke-mekanisme og motoren som fører filmen frem, dels lyden af skovarbejdere som tramper i skovbunden og fælder træer med motorsav. Her ville jeg også med garanti være blevet snydt, det var lige til en Tintin-historie!! … og så i øvrigt ikke et ord mere om sang for at tiltrække hunner!

Har Du Taget Din Musicin?

/Skye Det sidste godt halve år har man kunnet købe musik på apoteket! Vi har jo allerede vænnet os til at kunne købe astrologi-programmer og CD’er på posthuset, så ingen vil måske undre sig, da musikken altså heller ikke er receptpligtig.

Musikken er komponeret af Niels Eje (oboisten fra Trio Rococo), har fået navnet MusiCure og er solgt i et rekordstort tal.

Når disse udgivelser har fået lov at blive udbudt på apotekerne, er det i høj grad fordi, man med et omfattende forskningsprojekt med 2.000 patienter har påvist, at musikken rent faktisk har en healende effekt. Forskningen med forskellige patientgrupper er forløbet på Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Aalborg, Odense og Århus.

På intensiv- og overvågningsafdelinger på Rigshospitalet og Aalborg Sygehus hjerteafdeling vil man nu dagligt mellem 9-21 kunne høre den blide musik strømme fra højttalere i loftet og virkningen har dels været at lægge et slør over hospitalets mere fremmede lyde, dels at skabe en afslappende atmosfære som mildner indflydelser af stress.

Musikken er langsom, med glidende overgange, melodisk og billedskabende og uden for mange overtoner i klangbilledet. Den er opbygget med flere lag, med forskellige indslag af naturlyde og holder en takt på omtrent 60 slag i minuttet. Så ved en hospitalsindlæggelse kommer vi altså igen i nærheden af oplevelsen af at være tæt på mors trygge hjerterytme.

Blandt de påviste resultater er et styrket immunforsvar, forbedret hukommelse og kreativitet, alt sammen gennem musikkens evne til at dæmpe stress, angst og smerter. Musik er i forskellige andre medicinske sammenhænge blevet brugt til at skabe bedre koordination mellem hjernehalvdelene, som symptomlindring hos patienter med demens og Alzheimers, til at dæmpe depressioner, søvnlidelser og angst samt ved tandlægeskræk. Stresshormonet cortisols niveau kan sænkes ved brug af musik med lavere hjertefrekvens og blodtryk til følge.

Den nye videnskabelige disciplin biomusikvidenskab beskæftiger sig med sammenhængene mellem musik, hjernen og menneskets biologi. Med de mere formelle værktøjer fra den akademiske virkelighed er man ved at lukke op for en verden som dette blads læsere sikkert har kendt længe. Nye spændende perspektiver åbner sig ved mødet mellem videnskab og musik, rationalitet og sjæl.

En af de gratis storbyaviser omtalte i februar nogle resultater med målinger på korsangere.

Man registrerede værdier for stoffer som forbindes med immunforsvaret hhv. før og efter sang og konklusionen var utvetydigt, at sangen havde hævet immunforsvarstallet. Man lavede også målinger på sangerne efter en periode uden sang, hvor værdierne viste sig nu at befinde sig på et mere normalt niveau.

Mere om det omtalte og andre projekter på www.musicahumana.dk

Lyde Som Forløser Hanne Britt Hyllegaard Mange mennesker har interesse for musik. En temmelig stor del af disse har den opfattelse at musik er noget som nogle få er gode til og som de ikke selv virkelig er eller kan blive kompetente til. I vandbærerens tidsalder vil det ifølge forudsigelser fra forskellige esoteriske sider blive mere og mere almindeligt, at mennesker integrerer den musiske og musikalske del af deres evner, og får en større bevidsthed om hvad det vil sige at være et musisk og musikalsk menneske. At det ikke kræver de forudsætninger som mange i dag mener det kræver, men at der for manges vedkommende er tale om en blokering overfor deres egen musikalske kreativitet. Endvidere at det at være musisk og musikalsk dækker over meget andet end at være god til at spille på et instrument og at synge skønsang.

Samtidig vil vi få en forståelse af at musik kan helbrede og forløse det hele menneske: At lyd og musik kan helbrede os fysisk, bringe vores følelser i harmoni, løfte vores tankeprocesser, så vi bliver bedre til at tænke i fred, kærlighed og balance, og bringe os i kontakt med vores guddommelige selv, sjælen. Særlig interessant i denne sammenhæng er udtalelser i Alice Baileys teosofiske bog Esoterisk Healing, om at lyd vil blive den ny tids lægevidenskab. - At vi om to til femhundrede år vil helbrede stort set alle fysiske sygdomme med lyd.

Indenfor forskningsverdenen bl.a. blandt læger og musikterapeuter er man i gang på disse områder og der kommer flere og flere resultater.

I det følgende vil jeg give et bud på hvad musik og lyd er, især ifølge den esoteriske litteratur, og som jeg selv dybest set opfatter lyd og musik.

- Hvordan det virker på os og nogle af de mange måder man kan bruge musik til at forløse og heale sig selv og andre og opbygge energinetværk.

Når vi dør kommer sjælen, Ifølge Rudolf Steiner, efter at personligheden har været igennem en renselsesproces, ind på et af de højere mentale planer. Her opholder sjælen sig til den igen skal i inkarnation. På de højere mentale planer er der vidunderlige transparente farver og smukke abstrakte former, klarhed, lys og lyd. Det er sfærernes musik, der høres. Sfærernes musik er universets musik. Sjælen er her fra i stand til at opfatte musik fra alle andre planer. Al jordisk musik er inspireret fra de højere mentale planer, fra sjælens hjem, når vi er diskarnerede.

Det er derfor musik i høj grad rører mennesker.

Når vi befinder os i den drømmeløse del af søvnen er vi også på et af de højere mentale planer. Vi bliver badet i lyd og får tilført energi.

Vibrationerne fra sfærernes musik lader os op.

Det er fra de drømmeløse søvnperioder vi henter inspiration til at lave lyd og musik fra den enkle lydhealing til det store orkesterværk.

Al bevægelse har lyd. Alt hvad der bevæger sig på det fysiske plan og på de andre planer i universet laver lyd i forbindelse med bevægelsen. Alt er vibration, der vibrerer i forskellige hastigheder. Vores kroppe er vibration, blomsterne og græsset er vibrationer, bordet jeg sidder og skriver ved, er vibration. Jo fastere stof, jo lavere vibration, jo dybere tone.

Det menneskelige øre kan opfange de lyde på det fysiske plan, der ligger indenfor hørelsens rækkevidde fra ca. 20 Hz til ca. 15.000 Hz. dvs., at det menneskelige øre kan høre lyd fra fysiske objekter eller fænomener, der laver fra ca. 20 – ca.15.000 svingninger i sekundet. Fysiske lyde, der har flere eller færre svingninger pr. sekund er de fleste mennesker ude af stand til at høre.

De lyde og energibevægelser der er på de andre planer: det æteriske, astrale, mentale, buddhiske, atmiske, monadiske og guddommelige plan kan i forskelligt omfang høres af mennesker med klarhørelse.

Geoffrey Hodson beretter i sin bog ”Kingdom of the Gods” at ved den højeste guddommelige intelligens, ”skaberens” åndedrag, holdes skabelsesprocessen i vort univers konstant i gang. På de højest vibrerende guddommelige planer kendes planen for universet til bunds, den er udtænkt her, og her fra udåndes de vibrationer, den energi – som har lyd, der holder den i gang. Det er den højeste form for kreativitet.

Den himmelske symfoni, Sfærernes Musik, opfanges i sin helhed af Seraferne som bortset fra den højeste guddommelige intelligens, er de højest udviklede skabende intelligenser i universet, universets største engle. Musikken – vibrationerne / energien – gives videre i delkompositioner ned gennem engle- og mesterhierarkiet, hvor mestrene og mindre engle og naturånder hver især opfanger det, som de har til formål at skabe ud fra. Sådan skabes, opretholdes og fornyes alt i universet. Mestrene skaber ideerne og englene udfører dem i stoffet.

Der findes også et mørkets mester- og englehierarki, som er en del af den guddommelige intelligens, da guddommen på mange planer ikke er perfekt, men det vil jeg af pladshensyn ikke uddybe her.

Når vi skaber lyd og musik ud fra en positiv intention, f.eks. lyd der skaber glæde, hjælper til at forløse sorg, eller giver bedring til en psykosomatisk eller fysisk sygdom, efterligner vi guddommens, englenes og naturåndernes måde at være kreative på. På den måde lærer vi vores egen guddommelige evne til kreativitet at kende.

Lydene fra stemmen og fra de øvrige musikinstrumenter eksisterer både på det fysiske, det æteriske, astrale, lavere mentale, og kausale plan. Fysisk eksisterer lyden og musikken som lydbølger, æterisk, astralt og mentalt eksisterer den, når den bruges med en positiv intension, som et vitaliserende, healende vibrerende energifelt.

Når vi spiller musik på et instrument eller på vores musikanlæg kan vi høre den med øret, men de fleste kan ikke se musikken. Hvis man sætter sig helt tæt på instrumentet eller højttalerne, gerne så der er fysisk kontakt, kan man mærke musikken nærmest som bølger i vand eller blide elektriske impulser der, hvis det er musikkens formål, virker harmoniserende på krop og sind og får os til at slappe af.

Musikterapiforskningen har fundet ud af at lydenes vibrationer masserer hver enkelt celle i vores fysiske krop, når vi bruger stemmen og i visse andre situationer.

Det sætter en udrensningsproces i gang som hjælper cellerne med at udskille affaldsstoffer. Forskellen på en almindelig massage og denne tonemassage er bl.a. at tonemassagen masserer alle cellerne i kroppen på en gang.

Det æteriske, astrale og mentale aspekt af lyden har farver. Det kan iagttages af nogle clairvoyante, hvordan musikkens farver kan afbalancere auraen. (Se nærmere sidst i artiklen)

Ved at synge eller spille toner og musikstykker opbygger vi energi på de steder vi befinder os.

Energien holder sig 3-4 dage. Stedet selv, planter og dyr og de mennesker der kommer der, bliver healet, selvom de ikke var der da musikken blev lavet, og ikke har hørt den. Se nærmere i Hodsons smukt illustrerede bog: ”Music Forms” Når man klapper efter en koncert, nedbryder klapsalverne de smukke lydformer. Klapsalver er, selvom intentionen er positiv, støjlyd.

Musik og lyd er en kommunikationsform; et sansernes, følelsernes, fornemmelsernes, tankernes og intuitionens sprog, der går bagom ordene. Ved at udtrykke vores indre i lyd kan vi kommunikere og videregive oplevelser, som er svære eller umulige at sætte ord på. Her kan vi f.eks. opleve og genopleve gamle fortrængte eller nye følelser, tanker og åndelige oplevelser.

Stemmen er vores personlige instrument. Vi har den altid ”ved hånden”. Derfor er det for mange et oplagt sted at starte med at udvikle sig ved hjælp af lyd. Stemmen er knyttet til halschakraet, sædet for vores evne til at udtrykke os frit og ubesværet, kreativt og inspireret.

En del mennesker generer sig ved at synge.

Nogen kan ikke lide lyden af deres egen stemme, andre føler sig alt for nøgne og sårbare, eller oplever blot et diffust ubehag. Årsagerne kan stamme fra dette eller tidligere liv. Angsten og blokeringerne kan man forløse ved at bruge stemmen med dens lydenergi til at få klarhed over problematikken. Derefter kan man heale og opbygge en god energi i den del af kroppen og auraen hvor traumet sad som stivnede muskler og stivnet energi. Der er sædvanligvis tale om en længerevarende gradvis proces, ikke en total forløsning fra det ene øjeblik til det andet.

Til koncerter og lydhealinger og i situationer, hvor vi udtrykker vores indre lydunivers for at forløse og heale, samarbejder lysets engle med os på de indre planer.

Til en fuldmånemeditation, som jeg spillede til, stod der et stort lysvæsen til højre for mig og kanaliserede energi til min skytsengel og til rummet med cirklen hvor de mediterende sad.

Ud af denne energi inspirerede min skytsengel mig ved at kanalisere energien, bevidstheden og lyset som der i situationen var brug for i musikken, videre til mig. Små lysvæsener der var en del af større healingsengle fløj afsted på tonerne, mens de legede og nød vibrationerne.

Dette forstærker kærligheds- og lysenergien i tonerne, så de føles endnu dejligere når vibrationerne går ind i tilhørernes krop og aura.

På den måde lukkes tilhørernes krop og aura op og de større healingsengle kan give meget kraftige, helbredende og bevidsthedsudvidende healinger. Det var meget smukt og fredfyldt med blide dybe kærlighedsvibrationer.

Hvilken hjælp man får er forskellig fra situation til situation. Ofte påtager englene sig at løfte lydhealings- og koncertudøvere i vibrationer, så de i deres musik kan formidle det lys og den bevidsthed, der kanaliseres til dem. Andre engle påtager sig at styrke og udbygge det bevidstheds- og energinetværk som musikken i sig selv skaber og heale modtagerne.

Hvor kommer de klange fra?

Det følgende er uddrag af en beskrivelse af hvad der kan ske med os på de indre planer, når vi synger. Geoffrey Hodson har kigget clairvoyant på hvad der sker med en sanger, som synger Schuberts Ave Maria: Mens sangeren synger, skabes der sangkæder ”song ribbons”. Det er blomsterlignende former, som kommer ud af sangerens mund. De flyder ind i hendes egen og tilhørernes aura, og tilfører chakraerne og de auriske lag klare farver, så de løftes i vibrationer. Sangerens aura udvides meget og rækker nu ud over husets mure.

Hendes personlighed åbner sig og hendes personlighedsaura smelter sammen med hendes sjælsaura. Farverne i hendes aura bliver stærkere i stråleglans. Den blå, der går fra hendes øjne til hendes hjerteregion bliver klarere, og to strømme, en grøn og en gylden, kommer til syne over hendes hoved. Der er mange naturånder og engleintelligenser tilstede rundt om sangeren. Det har en healende effekt på hende og på tilhørerne.

For mit vedkommende, i den proces jeg har tilbagelagt indtil nu, har musikken været en slags ledestjerne. Det kan jeg se bagefter.

Guderne skal vide, og det ved de for øvrigt ganske glimrende, at jeg har været gennem personlige problemer i årenes løb. Dem har jeg på intet tidspunkt selv bedt om.

Men så er der næsten hver gang sket noget med min opfattelse af musik, min udforskning af et bestemt musikalsk princip, en struktur, en klang, en idé.

Det har bragt mig selv videre, men i mange tilfælde har det også haft en almen karakter, kunnet anvendes bredt af andre personer på måder som jeg slet ikke havde forestillet mig. I heldigste fald har jeg været en slags gennemgangsrør, så musikken kom gennem mig uden at mine personlige svagheder og skævheder kom til at spille ind. Så betragter jeg det som meget heldigt. I andre tilfælde har jeg gjort mig vældige anstrengelser uden at musikken er nået frem til en almen anvendelse.

Litteratur til inspiration: Esoterisk litteratur: Geoffrey Hodson: Kingdom of the gods. The Theosophical Publishing House, 1987 Geoffrey Hodson: Music Forms. The Theosophical Publishing House.

Rudolf Steiner: Det musikalskes væsen. Jupiter, 1989 Eskild Tjalve: Devaer. Bogan, 1996 Alice Bailey: Esoterisk Healing. Esoterisk centerforlag, 1995.

Akademisk litteratur: Bonde, Pedersen og Wigram: Musikterapi: Når ord ikke slår til. Forlaget Klim, 2001.

Jeg er uddannet i musikteori og musikhistorie og bruger dagligt dette i mit arbejde som docent på Vestjysk Musikkonservatorium. Indtil 1980 havde jeg slet ikke drømt om at komponere, men så skete tingene meget pludseligt. Jeg havde i flere år haft forbindelse med Jes Bertelsen, han så en dag på mig med sit skarpe blik og spurgte, om jeg ikke kunne lave nogle lyde til chakraerne.

Det skulle jeg nok forsøge. Til min store undren var det ikke spor svært for mig, det kom næsten af sig selv. Jeg havde i flere år arbejdet med konsonans/dissonans fænomenet og lyttet og lyttet – og nu åbnede dette nye sig helt naturligt.

- Et liv med musik og personlig udvikling Af Jørgen Mortensen Nu i en alder af 60 år kan jeg vist tillade mig at se ikke blot frem men også tilbage på ’livsens erfaringer’.

Det der fylder mest i min tilværelse er naturligvis de nære relationer, hverdag, arbejdssituation, sådan er det vel hos alle. Men ellers er det jo musikken, som jeg har fordybet mig i.

Jeg kan vel på nuværende tidspunkt uden at overdrive sige, at jeg har arbejdet med musik og personlig udvikling i snart 30 år. Personlig udvikling – jamen er det ikke netop at få de ting der fylder mest i tilværelsen til at fungere?

Jo, sådan ser jeg vist efterhånden på det. Man kan tale nok så meget om chakra og mental aura og dobbeltrettet bevidsthed, hvis man ikke fungerer sammen med sine nærmeste, som måske er børnene, er det temmelig værdiløst.

Jeg havde skabt den første lydserie til meditation, Chaque raison kaldte jeg den, dels fordi enhver fornuft blev sat ud af kraft, dels fordi ethvert talforhold indgik (hilsen til komponisten Rameau), dels fordi det lød som ’Chakra song’. Til min store undren kunne virkelig mange mennesker bruge disse lyde, de havde en almen udvidende og harmoniserende virkning. Mine personlige skævheder var åbenbart ikke del af billedet.

Hvor lydene egentlig kom fra har jeg den dag i dag ingen anelse om. Men de flyttede mig psykisk til et helt andet sted, hvor hverdagen blev en helt anden, langt rigere, mere helstøbt.

Der fulgte lydserierne Grounding (jordforbindelsen) og Spiro, en slags højere konfliktløsning.

I 1982 regnede jeg med at det bare ville fortsætte, men det gjorde det ikke. Der kom til gengæld noget helt andet i 1983, nogle musikalske strukturer med simple talforhold, som jeg kunne skrive mere ’normal’ musik med.

Så strømmede denne musik i flere år, bl. a. i tæt samarbejde med Bob Moore, i et stort elektronisk værk, Radii aurati (1985), forgyldte stråler.

Et andet vendepunkt blev mødet med Lakha Lama. På et tidspunkt forærede han mig en tibetansk bedekrans. Den udløste en helt forunderlig musik, der ligesom var hævet over sorg og glæde, på et helt andet niveau. Ja, jeg kan godt høre at det virkelig lyder som en utålelig floskel, men jeg kan ikke udtrykke det anderledes, det er virkeligheden.

Denne musik kom inden for en måned, men det tog 1½ år at færdiggøre musikken. Det blev til THING WA, tibetansk for bedekrans, udgivet på CD. Jeg husker endnu uropførelsen i Grenå kirke i oktober 1996, hvor pastor Lene Højholt var gået ind i et projekt med denne musik som del af en musikandagt. Da musikken var færdig blev folk i kirken i lang tid, som om de ikke ville forlade det, der var bygget op under musikken. Det har jeg aldrig oplevet ved en koncert, det glemmer jeg aldrig.

I 2001 sad jeg med en bestilling til et stykke kammermusik. Jeg havde arbejdet i månedsvis med musikalske strukturer og efterhånden hørt mig døv og blind på dem.

Da kom det som et frisk pust, at jeg tog en anden teknik i anvendelse. Jeg analyserede et enkelt bølgeslag – 1½ sekunds optagelse ved en strand på Mols. Lyden blev analyseret millisekund for millisekund, hvilke deltoner var der nu, nu, nu? Man kan sige at jeg lagde lyden under mikroskop.

Ud af denne analyse formede jeg et stykke kammermusik, som dybest set er klangene fra et enkelt bølgeslag, nu strakt ud i tid til 11 minutter. Stykket kom til at hedde Sand, sten, bølger, og har haft rigtig god succes.

Hvad der derimod ser ud til at få endnu større betydning er at jeg senere begyndt at optage folks stemmer, en kort sætning, ca. 3 sekunder.

Denne lydoptagelse bliver bearbejdet, så den bliver strakt ud i tid – til 10- 12 minutter – og samtidig forfiner og beriger jeg lydbilledet. Det har taget flere år at udvikle dette.

Der bliver altså skabt lydserier, som er helt unikke, de er musik bestående af personlige klang hos en person, strakt ud i tid.

Klangen er forunderlig rig og smuk, men hvad skal man bruge det til?

Jeg har en indædt tro på at stemmens klang bærer på vores sjælelige tilstand. Ved at fordybe sig i sin stemmes klang kommer man måske ind til dybere lag i ens personlighed.

I hvert fald ser det ud til at virke, på den måde jeg nu praktiserer det. Jeg har en samtale med en person, hvor vi prøver at indkredse hvad der rører sig af problemer lige i øjeblikket. Vi når frem til et punkt, hvor personen siger en kort sætning med stor overbevisning, noget der virkelig betyder noget. På grundlag af optagelsen producerer jeg en lydserie (10-12 minutter) på CD, der fremsendes. Personen lytter til denne dagligt i ca. en måned. Så følger en konkluderende samtale om den proces, der er foregået under fordybelsen Lydene ser ud til at virke. Jeg har også spillet lydforløb (anonymt) til aflytning i grupper, hvor det har været forbløffende som andre kan indkredse en bestemt persons tilstand og holdninger, bare ud fra lydserien. ….

Så nu er jeg atter en gang af skæbnen, eller hvem der nu bestemmer, skubbet ud i at arbejde med lyd på en måde som jeg ikke havde drømt om. Naturligvis er det atter en gang også min egen proces.

Og min hverdag, de nære relationer, mit liv lige for tiden? Jeg har det fuldstændig fantastisk. ….

Den nye teknik er beskrevet med lydeksempler på www.tintala.dk

Krop og ”propor-toner” Skye Løfvander

Med andre ord var der i renæssancens Italien, primært Firenze, Rom og Venedig, en kultur, hvor disse forskellige aspekter af kunsten kunne folde sig ud side om side.

Hvis vi vender blikket længere nordpå havde Albrecht Dürer fra Nürnberg faktisk en udveksling af breve, tegninger og tanker med Rafael, men selvom der bl.a. gennem malerlaugene blev videregivet lære om proportioner, var han i langt højere grad overladt til sig selv end italienerne. Men han var på samme måde et renæssance-menneske hvis interesse og evner dækkede et bredt spektrum. Et af hans mange interesseområder, som blev dyrket intensivt, var netop menneskekroppens proportioner.

På den nedenstående tegning har vi en af hans mange analyser.

Alle kender vel Leonardo da Vincis tegning af en mand med udstrakte arme indskrevet i en cirkel og et kvadrat. Det var en del af kunstnerens forsøg på at kortlægge menneskets proportioner, noget som blomstrede op i renæssancens Italien. Dette skyldtes bl.a. de oversættelser af oldtidens klassiske litteratur, som blev tilskyndet af den florentinske magthaver Lorenzo Medici (il Magnifico/ den Prægtige) og udført af tidens lærde, blandt andre Ficino. Ficino er central med henblik på begreberne Sfærernes Harmoni og de orfiske mysterier og vi vil vende tilbage til ham ved passende lejlighed.

I øvrigt drejede oversættelserne sig både om teknik, mytologisk stof og filosofi (bl.a. Platon). Renæssance hedder netop renæssance, fordi der sker en genopblomstring af tidligere kulturers visdomsskatte.

Der kom bl.a. en opblomstring af interesse for proportion, som man havde dyrket i den klassiske græske kultur. Leonardos studium var i høj grad inspireret af den romerske arkitekt Vitruvius, som også blev fundet frem og oversat i denne periode.

Men Leonardo var jo ikke det eneste geni som trak på disse kilder, hvis vi i første åndedrag nævner Michelangelo og Rafael har vi endnu et par eksempler blandt mange på mennesker som kunne udtrykke følelsesmættede og sarte sider af sjælen samtidig med, at deres værk var gennemsyret af levende matematik i form af proportionslære.

For mennesker, der interesserer sig for rene proportioner, som de blandt andet kommer til udtryk i musikken, og for hvordan krop og musik hænger sammen, er der rigeligt stof at hente.

Langs figurens ryg kan man således se, hvad en musiker ville kalde overtonerækken: deling i ½, 1/3, ¼, 1/5, 1/6 osv.

Man gør nok klogt i ikke straks at mene, at der en direkte sammenhæng mellem disse dele af kroppen og de tilhørende musikalske funktioner, proportionsbegrebet har mange dybe spor, og hvis det skal forbindes med menneskekroppens ”arkitektur”, kræves et større studium, men de to renæssanceskikkelser er et godt sted at begynde. Hvis man deler menneskekroppens længde i 2, bliver skridtet centrum, mellemgulvet sidder ca. 2/3 oppe og hjertet ¾.

Den sidste illustration i denne omgang giver redaktøren lejlighed til at komme i selskab med genierne. Det er en universel lovmæssighed, at dybe toner forbindes med dybde, og lyse med højde, så her er menneskekroppen sat i forbindelse med en overtonerække fra G (store g, 96 Hz i Keplers rene stemning). Der suppleres med vokallyde. Det understreges, at der bestemt ikke er tale om en entydig sammenhæng mellem de tre aspekter, tone, krop og vokallyd.

Healing og Holdning Struktur Disciplin Afgrænsning Stræben Analyse Kritik Holde fast Kompleksitet -

/Skye Løfvander Improvisation Leg Åbenhed Overgivelse Følelse Accept Give slip Enkelhed

Kig en gang på disse to søjler og giv så et bud på, hvilken af de to man kan finde healing i.

De fleste vil nok være tilbøjelige til at mene, at healing bedst kommer igennem, når man kan forholde sig mest som den højre søjle: løs, åben og accepterende.

Mange af parrene overlapper hinanden mere eller mindre i betydning og de er ikke alle entydigt polære. Men akkurat når det gælder polære forhold, giver det sjældent mening at vælge den ene pol fra. Et barn har lige så meget brug for en far som for en mor, og der er såmænd rigeligt med eksempler på at man ikke får harmoniske mennesker ud af miljøer som entydigt fokuserer på den højre søjles værdier.

Heldigvis er selve opdelingen et kunstgreb, for de enkelte ord er ikke entydige: Leg indeholder altid elementer af disciplin (regler), ligesom man sagtens kan have et accepterende væsen, mens man udtaler sig kritisk. Moderne fædre vil ofte kunne vise og bruge mor-kvaliteter og omvendt.

Hvis vi eksempelvis kigger på polariteten legdisciplin, har vi alle en unik kombination af legende og discplinerende elementer i os. De kommer til udtryk på forskellige planer/ niveauer, i forskellige situationer, med forskellig styrke, udad- eller indadrettet osv.

Så for at lægge ud med konklusionen, handler det ikke bare om, hvad vi gør, men også om MÅDEN vi forholder os. Og for at tage endnu et skridt videre handler det ikke bare om måden, men også om den eller de holdninger der ligger dybere og som bedst kommer til udtryk på et ikke-verbalt plan.

Spørg ikke hvor lang tid det vil tage at blive musiker (sikkert lang tid!), når hele ideen med musik jo er, at det skal give tid!!

I kredse, hvor selvudvikling, healing og meditation osv. er begreber, som er højt i kurs, vil man ofte forsøge at distancere fra hele den venstre søjle af tilgange til livet og det er der sikkert en god grund til. Mange føler, at de gennem deres opvækst er blevet kvalt af tilpasning, disciplin, skemaer og regler, så meget værdifulde, mere ”bløde” kvaliteter er kommet i klemme. Man vil derfor ofte føle, at rejsen tilbage til selvet må have accent på noget, der går i en anden retning. Dette gælder naturligvis også sang og musik, hvor man kan opleve at skalaer, rytmik, harmoni osv. i fagkredse bliver grebet lovligt formelt an, så sjælen ikke kan komme til udtryk.

Vi har alle brug for at kunne give slip og åbne op når vi skal lade hjertets stemme høre. Men måske er det lidt naivt, hvis man også tror, at den mere rationelle tendens er et udtryk for noget, der skal undgås. De to tilgange står i et polaritetsforhold til hinanden, og de kan i bedste fald komplettere hinanden, så der kommer vækst. Mange forveksler spriritualitet med intense følelser. Følelserne er vigtige, meget vigtige, men de skal afbalanceres med rationalitet.

Mange havner i et pendulrejse mellem modsatte grøfter eller falder helt ned i den ene.

I værste fald kan man miste sproget for det, man gør sammen musikalsk.

Dette kan anskueliggøres af eksempler fra andre sider af vores miljø. Jeg bliver tit både lidt paf og pikeret, når man forsøger at indføre et ”spirituelt” sprog som gerne indeholder engelske brokker undersat til dansk, så man kan ”transcende mind’en og devote sig selv til et space, hvor man opdager, at man kan føle sig comitted til sin master som er enlightet.”

Ofte vil man høre ideer om ego’et, som man tydeligvis anskuer som en simpel blokering eller indsnævring, mens et opslag i Lademanns Store Leksikon giver følgende forklaring:

”Ego (latin): jeg, Jeg’et; i psykologisk sprogbrug den del af et menneskes personlighed, som tager stilling, handler og sanser.”

Og i Den Store Encyklopædi: ”Indenfor filosofi og psykologi traditionelt det centrum i personligheden, hvortil bevidstheden og viljen er knyttet (…)”

Kort sagt synes jeg, man nødvendigvis må have noget meget godt og overbevisende at sætte i stedet, hvis man vil distancere sig fra en så vigtig størrelse som det ovenfor beskrevne. Med andre ord vil det ikke være underligt hvis selvbilledet hænger dårligt sammen, når man sætter begrebet ego alt for lavt og forestillingen om et højere selv/ jeg-er-nærværelse alt for højt!

Man forledes også let i disse kredse til at tro, at man ved oplevelse af en kombination af almindeligt nærvær og åbenhed har transcenderet jeg-strukturen på en fundamental måde (oplysning) og det er meget sjældent tilfældet. Der går inflation i begreberne og budskaber udvandes.

Hele ideen med, at det ”spirituelle” sprog præges af fremmede udtryk, er nok noget med, at man akkurat føler, man er på vej ind i en ny, ”højere” verden, hvor sproget så at sige smelter bort. Og sproget i sig selv vil for næsten alle være en vigtig del af den kulturelle spændetrøje, som har holdt os så længe på plads med alle dets bøjningsregler, retstavning, etymologiske spidsfindigheder osv.

Problemet er bare, at spændetrøjen ikke bliver mindre stram ved ukritisk at bruge ”engelske” eller indiske begreber, som faktisk kunne oversættes til almindeligt dansk, selvom noget af glansen og mystikken naturligvis så forsvinder.

Der sker såmænd bare en øget fremmedgørelse.

På samme måde hvis man uden omtanke omdefinerer begrebers betydning.

Så der ligger i mange kredse et stort arbejde foran med at styrke hele den venstre søjle, når det bliver tydeligt, at der må være mere balance i det ny-spirituelle billede.

På samme måde i musikken!

Det er rigtigt at de mere akademiske musikstuderende ofte kommer til havne i en grøft af præstationer, teknik, udenadsstrukturer og øveri i en uendelighed. Jeg mødte en gang min trompetlærer på cykel i København, og da jeg spurgte ham, hvor han skulle hen, pegede han med et træt udtryk på den bygning, han kaldte ”øvefabrikken”.

Vi har en vigtig mission med at skabe levende måder at forholde sig til musik, hvor sjælen kan folde sig ud hele vejen, og det hele ikke bliver bevidstløst terperi. Men omvendt nytter det ikke noget, at vi helt gør os blinde overfor alle de omfattende skatte som en flittig musikstuderende faktisk kommer i kontakt med og måske formår at gøre til en del af sig.

Jeg har filosoferet en del over, hvorfor der er så meget blufærdighed knyttet til det at spille musik og - måske endnu mere - det at synge.

Mange vil føle, at hele den venstre søjle vil vælte ned over dem med bedømmelser, analyser og kritik, hvis de giver los, og synger af hjertets lyst.

Det er den gamle historie om skam…, følelsen af at være nøgen og sårbar.

For det første er det så værd at tænke på, at det i mange tilfælde (også) er vores egen indre fordømmelse af disse sårbare sider, og at skammen måske dækker over, at man ikke selv har taget sig nok af dem, ikke været både far og mor for sit eget sjæleliv. Derudover må det siges, at det er en kolossal fordel ved sang som udviklingsvej, at man ikke så let som ved meditation og lignede indre discipliner kan bedrage både sig selv og andre, da man jo kan forholde sig direkte til resultatet. Desuden kan skammen positivt set være et godt spejl for, om udviklingen i sangen sker i trit med den psykiske udvikling… ikke at man kan måle og sammenligne direkte med skam som målestok, men det kan være et fint pejlemærke.

Vi er alle syndere for Vor Herre og sangere for Vor Frue!

Sang er det naturlige barns sprog og det er sproget blandt ”primitive” mennesker hvor synd, skyld og skam ikke er kommet ind med hele kultur-komplekset. Når vi synger frit vil der ofte være en kontakt til de sårbare barnlige ting i sjælen, til uskyld, renhed og enkelhed.

Mange har en bestemt forestilling om, hvad sang kan eller bør udtrykke, når det kommer fra det dybeste væsen… og måske også en forestilling om, hvad det i hvert fald ikke skal indeholde!

Derved blokerer man for egen udvikling. Sådan har jeg det i hvert fald selv med min egen humpende musikalske praksis.

De fleste vil have svært ved at gå til musikken med for mange begreber, der kan bruges i analytisk sammenhæng, og vi er vel også alle mere eller mindre enige om at en sang som virkelig rører hjertet ikke bare kan reduceres til rytmik, melodi, intonation, frasering osv. for i bedste fald er det HELE mennesket som synger.

Imidlertid vil det være vanskeligt at fortrænge, at en stor del af den musik som har bevæget og ændret hele kulturer har været meget kompleks og tilmed været sig sin kompleksitet bevidst.

Musik har en spændende position midt imellem en naturvidenskabelig forståelse af - og tilgang til - verden og en mere sjælelig tilgang uden for mange kategorier og snærende begreber. Langt op i historien, og bl.a. ved begyndelsen til hele den vestlige studietradition i den karolingske renæssance, var musik i selskab med aritmetik, astronomi og geometri forstået som et naturvidenskabeligt fag i kraft af, at det knytter sig så meget til tal og proportion. Nu til dags vil de fleste nok kalde musik for kunst og om galt skal være humaniora.

Men man kan ikke for alvor studere musik uden at forholde sig til bølgebegrebet, som både åbner op til den naturvidenskabelige og den sjælelige side. Husk blot at holde tungen lige i munden!

Musikkens healingsprojekt er for så vidt at føre det rationelle og det følelsesmæssige menneske sammen. Men ligesom med de indledende polariteter er delingen ikke entydig. Vi har alle forskellige kløfter og skillelinier mellem den ene og den anden side. Vi vil alle indeholde sider, hvor musikken enten taler mest til, eller bedst kan udtrykke sig gennem, noget ”rationelt” og andre sider, hvor den bedst viser sig i noget ”følelsesmæssigt”.

Når de to står i ”gåseøjne” er det naturligvis fordi, at virkelig musik kan kendes på, at de to sider arbejder sammen og løfter hinanden til en højere enhed. Det kan heldigvis ske på rigtig mange måder!

Om den situation, hvor det moderne menneske har reduceret tallene til et arbejdsredskab uden kvalitative aspekter (musik), sagde en kursusdeltager for nylig (citeret efter hukommelsen): ”Matematikken er faderen, Musikken er moderen, men nu har moderen taget barnet og nægtet det samkvemsret med faderen, til stor skade for alle parter.” … og man fristes til at tilføje, at moren er blevet så forbistret, fordi faren er løbet med den unge smarte Moderne Fysik.

Når vi giver og modtager lydhealing, vil man have oplevelsen af samtidig at arbejde meget konkret – alle kan jo høre hvad der foregår – og meget subjektivt, fordi vi jo ved fra egen oplevelse at musikken udspringer fra sjælen.

Det er en forunderlig styrke at kunne skabe noget sammen, som både er en form for ”energiarbejde” i den moderne form for sprogbrug og samtidig ikke lader os forføre så langt væk i de indre verdener, at vi helt mister kontakten. Styrken er dog kun en styrke, hvis vi kan finde balancen mellem kritisk sans, nøgternhed, indlevelse og begejstring for at se sangsjælenes fugle folde deres vinger ud.

Farven Har En Anden Lyd Skye Løfvander Dele af denne artikel vil kunne findes i bogen Overtoner Under Huden under samme overskrift. Her er der fortaget en grundig bearbejdning.

Lys & mørke lyd & stilhed leger med hinanden som bølger med sand på stranden Vores oplevelse af verden er en blanding af sanseindtryk: farver, toner, rytmer, varme og kulde, tungt og let, smag og duft, lys og mørke, stort og småt.

Det store forunderlige mysterium er, at alle de mange blandede indtryk samler sig til én verden i vores eget indre. Så det vigtigste spørgsmål bliver: Hvad er det for en struktur, som samler alle puslespillets brikker? … eller sagt på en anden måde: Hvad er JEG? … og præcis på hvilke punkter ligner jeg alle de andre jeg’er, og hvor kommer mit personlige og unikke særpræg frem?

Jagten på den gyldne nøgle, som beskriver altings sammenhæng, har fået en ny opblomstring med new age-kulturen, hvis verdensbillede bygges op af analogier på kryds og tværs mellem forskellige sanse- og erkendelsesområder.

Jeg er selv lidt bidt af forestillingen og en veninde sendte mig derfor en artikel fra en lokalavis, hvor journalisten havde været på besøg hos en ”Reikimester og Inkahealer”, som selv kommer til orde i citatet nedenfor: ”Havet har en rytme på 18. Vores vejrtrækning har også en rytme på ca. 18 i minuttet. To gange 18 er 36, det er vores temperatur. To gange 36 er 72 og det er vores puls. Og to gange 72 er 144 – vores maksimale blodtryk. Så man kan sige, at vi har samme rytme som naturen.”

JØSSES DOG! Har havets rytme (måleenhed Hz) betydning for blodtrykkets maksimum (mm kviksølv) og kropstemperaturen (°C)? Jeg tror, min gamle regnelærer fra folkeskolen ville have sagt noget om at regne med æbler og bananer.

Eksemplet her er ganske vist ekstremt, men man møder tendensen gang på gang og det er svært at vide, om man skal grine eller græde, når der bliver sat lighedstegn på kryds og tværs af toner, farver, chakraer, planeter, tal, bogstaver osv., osv.

Hvis man i stedet kigger lidt på, hvad manden eventuelt kunne have haft fat i, er det dels resonansprincippet: at svingende systemer udveksler energi med hinanden, dels at dette princip ligesom musikkens oktav-begreb reelt er et universelt fænomen for alle bølgebevægelser: Fordoblinger/ halveringer i bølgelængde og frekvens, proportionen 1:2 Når man kigger på regnbuespektret er det således påfaldende, at man kan måle at det akkurat dækker knapt en oktav, og at dette samtidig spejler sig i vores farveoplevelse på samme måde som musikkens oktav for øret: Det er noget lineært stigende, en øgning i frekvens og samtidig noget cyklisk tilbagevendende, at komme tilbage til en lignende kvalitet ”på en højere omdrejning af spiralen.”

Bølgelængden angives her i nanometer (nm) og frekvensen i Hz skal multipliceres med 10 i 12.

Denne omregning er valgt for at give faktorer som umiddelbart minder om musikkens frekvenser. Bølgelængde og frekvens er omvendt proportionale, idet frekvens x bølgelængde = lysets hastighed, her sat til 300.000 km/s.

I en håndbog som Farver I Farver fra Politikens Forlag, vil man kunne sammenligne de angivne bølgelængder med omfattende farvetavler og således få syn for sagn.

Farve rød: orange: gul: grøn: blå: violet:

Bølgelængde Frekvens 750-604 400-497 604-580 497-517 580-570 517-526 570-490 526-612 490-460 612-652 460-380 652-790

Der mangler en smule i at oktaven bliver fuldendt (2x 400), i visse systemer mere end her, hvor der er taget en række gennemsnit af forskellige autoriteters bud. Det lille hul fra violet til oktaven af rød gør faktisk oktavregnestykket så meget desto mere perfekt, dels fordi man jo netop ikke kan se en ”overrød” (den højere oktav af rød), dels fordi farven purpur er usynlig i regnbuespektret.

Hvis man ser på naturvidenskabens historie, er det da også bemærkelsesværdigt, at giganter som Newton, Gauss og Helmholtz alle har leget med ideen om at sammenholde en toneskala med regnbuespektret.

Newton, som kan betragtes som den moderne naturvidenskabs fader brugte en stor del af sin ungdom på at beregne forskellige skalaer og stemningssystemers matematiske forhold, så man kan roligt regne med, at han har haft en god grundlæggende forståelse af musikkens væsen fra et bestemt perspektiv. Imidlertid er det et spændende spørgsmål, om han nu også rent faktisk havde fået tænkt sig godt nok om ved sin sammenstilling. Man må formode, at det netop var et udtryk for en drift, der skulle få tingene til at gå op i et mønster. En drift, hvor han også var påvirket af sine mange studier af alkymi, astrologi og andre esoteriske områder, hvor syv-delingen falder lige for.

Musikken er nemlig et forunderligt felt, hvor man må skelne mellem hvad der overvejende grunder i natur og hvad der mere handler om kultur, men hvor det bliver umuligt at definere skellet klart. Før vi går mere i dybden med det, skal vi lige vende tilbage til oplevelsen af toner og farver.

Både toner og farver udtrykker sig primært i kraft af bølgefænomenet, mens de øvrige sanser helt eller delvis når vores modtageapparat på andre måder. Toner er energiaspektet af det auditive (hørelsens) område, ligesom farverne er det på det visuelle (synets). I musikken er der jo også takt, rytme, støj, form osv., mens det visuelle felt tilsvarende også handler om former, størrelser, lys-mørke, overflader osv.

Det er karakteristisk, at vi uden videre taler om forskellige farve-toner (nuancer) eller om musikkens klang-farver.

De forskellige sansninger mødes altså i det oplevende og bearbejdende sind/ hjerne/ subjekt.

Vi har alle en vis grad af synæstetisk sans: visse farver vil minde om visse dufte, toner, smag, tal, bogstaver og omvendt.

Kig på tegningerne ovenfor. Den ene forestiller en mowob, mens den anden er skivit. Nu er det naturligvis svært at finde navne som er helt renset for kulturbestemte associationer, men næsten alle er enige om at en skivit må være mere spids, snurrig, lille og hurtig end mowoben som er mere udflydende, rund, langsom og stor.

Blandt førende musikere og dirigenter har der været mange med en meget udtalt synæstetisk sans, hvor oplevelsen af f.eks. en tones farve opleves som noget fundamentalt og fuldstændig reelt.

Her viser undersøgelser, at de forskellige synæsteters oplevelser af, hvilke toner som hører til hvilke farver er bemærkelsesværdigt forskellige. Tilsyneladende er det nogle meget individuelle koblinger. Billedet gøres i øvrigt komplekst af, at disse associationer om toner også er afhængige af, hvilke andre toner de optræder sammen med, på hvilket instrument de spilles, om det er kraftigt eller lavt osv. osv.

Men gensidig forståelse handler jo også om at kunne følge hinandens associationer Man kan sige, at det, der karakteriserer et individ, et samfund, en kultur, er en overenskomst om, hvordan og i hvor høj grad de forskellige sanseområder skal adskilles eller sammenblandes.

Som nævnt synes det, som om visse strukturer er givet af naturen/ skaberen/ den store verdensorden ”på forhånd”. Andre strukturer synes at kræve noget menneskelig indblanding og fortolkning før de glider ind i kulturen.

Natur betyder i øvrigt det, som er avlet, mens kultur er det, som er dyrket.

Hvor mange forskellige farver er der i regnbuespektret? Først og fremmest er det vel på sin plads at pege på, at der principielt er uendeligt mange, ligesom man i musikken jo ikke har et endeligt antal toner, men kan blive ved og ved at underdele afstande. Alligevel er der nogle sekvenser og områder som har et særligt ”træk”, hvor vi alle i kraft af vores fælles opbygning vil have en tendens til at opleve en særlig kvalitet. Ingen kan give et definitivt bud på, hvornår rød bevæger sig over i orange, men vi kan i store træk blive enige om, hvor farven oranges kerneområde er.

Newton mente altså, at farvespektret skulle forstås som 7-delt, rød-orange-gul-grøn-blåindigo-violet. En af årsagerne var måske, at han netop ønskede, at der ville blive overensstemmelse med musikken. Uanset hvordan man fortolker farvernes væsen, synes det overflødigt at betragte indigo som en grundfarve.

Farveforskningen har bevæget sig ganske langt siden Newton og blandt andet udkrystalliseret en model af to fundamentalt forskellige måder at blande farver på: - Subtraktiv blanding, som vi kender fra pigmentfarver, farvelade osv., hvor der er tre grundfarver, magenta (purpur), gul og cyanblå, som ved blanding giver de tre sekundærfarver orange, grøn og violet. Hvis blandingerne skal være rimelige i kvaliteten, er præcist de tre ovennævnte grundfarver uomgængelige.

Additiv blanding, som bruges som forståelsesramme, når man blander farvede lysstråler, som eksempelvis i Tv-apparater. Her er grundfarverne en rød (ovre mod det orange), grøn og en blå (ovre mod det violette). Ved blanding får man de tre farver som er grundfarverne i det subtraktive system. Ved dette blandingsprincip er de tre grundfarver et valg: Principielt kunne man have valgt tre andre som blot skal have tilpas stor indbyrdes afstand i farvecirklen.

Endelig kunne man tilføje, at de fleste af os har en indre oplevelse af ærke-rød og ærke-blå, som hverken svarer til det ene eller det andet systems grundfarver. Man kunne sige at vi har en slags psykologiske grundfarver, rød-gul-blå evt. suppleret med grøn.

Under alle omstændigheder må man pege på, at det vil være mere i overensstemmelse med farvernes natur at tale om et 6-delt spektrum end et 7-delt.

At oktavens deling skaber et sanseområdes sprog kender vi fra musikken og man kan mene, at det netop er spillet mellem proportioner som afføder oplevelsen af forskellige toner såvel som forskellige farver.

I musikken er oktaven både den naturgivne og universelle ramme og den praktiske baggrund for alle kulturers musikalske skalaer. Proportionen 1:2.

Proportionen 2:3 er næsten lige så fundamental, men kun næsten. Der findes musikkulturer, som ikke har den rene kvint som en del af skalaer, og ganske få, hvor det rene kvint-interval 2:3 slet ikke optræder.

Men kvinten er det princip, som ved gentagne skridt fylder oktavens ramme ud, og således bliver baggrund for musikalske stemningssystemer.

Pentatone skalaer opstår ved 5 på hinanden følgende kvintskridt, som ordnes indenfor en oktav, mens de heptatone (syvtone-) skalaer, der findes ved at bruge pianoets hvide tangenter i forskellige rækker (kirketonearterne), er et udtryk for et materiale skabt af 7 kvintskridt.

Her er det så tid til at ridse et par af de mange afgørende forskelle op på sproget i hhv. tonernes og farvernes verden: - Den type bølger som bærer hhv. tonerne og farverne har to fundamentalt forskellige måder at virke på. Udbredelsen af lyd gennem luften er longitudinal, en lineær rytmisk bevægelse af partikler på langs af udbredelsesretningen. I faste materialer udbreder lyden sig transversalt, sideværts i forhold til udbredelsesretningen.

Dette kendes også fra lyset, hvor udbredelsen af farver sker ved bølger som svinger transversalt, bølgende fra side til side, omtrent som når man sender en bugtende bevægelse gennem et tov ved at bevæge den ene ende.

- Lysstråler udbredes i lufttomt rum, hvor toner ville uddø, fordi de har brug for materiale, fast, flydende eller luftformigt at klinge igennem.

Hele klangfænomenet på baggrund af overtonerne er et spørgsmål om mødet mellem materialet og lydbølgernes essentielle bevægelse.

Groft sagt forplanter lys sig på samme måde gennem det tomme rum, som lyd gennem det faste materiale.

- De bølgeområder, som de to fænomener udtrykker sig i, er adskilt af 42 oktaver. Der er en vigtig finesse med oktaven: Den er et universelt princip, der ligger fast i kraft af proportionen 1:2. Vores evne til at opleve oktaven i sin renhed er imidlertid betinget af sanseapparatet, som i sine yderområder får lovmæssighederne til at skride. Ved meget lyset toner og meget dybe, vil vi tolke selv oktaver lidt for store.

Det er for så vidt en enkel sag, at tage frekvenstallet for tonen a’ og fordoble så mange gange at vi til sidst havner i farvernes oktav: 440 Hz -880-1.760-3.560-… Vi kan så endda bilde os ind, at vi har fundet den farve som svarer til tonen, men vi skal altså først gøre os klart, at vi har bevæget os over i en anden verden som delvist har andre spilleregler.

- Endelig er der den meget vigtige detalje at vores modtageapparat er åbent for meget forskellige bredder på de to felter. Vi kan høre 10-11 oktaver lyd, men vi kan kun se 1 oktav farver.

At båndbredden således bliver forskellig får en meget stor betydning for, hvordan sproget opbygges, da rammen sætter grænsen.

Når man i farvernes verden kun har en oktav at udfolde sig indenfor, kan man ikke som i musikken fra et givet Do tage 12 kvintskridt som mødes og vender tilbage i et Do 7 oktaver over det, man startede på. Kvinternes rolle bliver som udgangspunkt langt mindre essentiel i farvernes verden end i tonernes.

Endvidere vil alle farver referere til deres oprindelige placering i regnbuespektret, mens toner snart kan optræde som Do, snart som Mi eller So, alt efter hvilken toneart, vi vælger at spille.

Den egentlige forsømmelse som gøres af næsten alle, der søger en sammenhæng mellem farvernes verden og tonernes, ligger i, at når oktavens tilstedeværelse først erkendes i farvernes verden, så må det næstfølgende spørgsmål helt naturligt blive: Hvor er kvinten?

Hvis man tumler lidt seriøst med spørgsmålet bliver det relativt hurtigt klart, at netop fordi farverne udfolder sig indenfor blot én oktav, får to af de vigtigste principper i musikken: grundtoneoplevelsen og kvinten som generativ (frembringende/ skabende) faktor iht. kvintspiralen i forrige nummer af FiliongGONG, slet ikke den samme betydning som i tonernes verden.

Hvilke proportioner er det da der afgør, at vi trods alt oplever forskellige farver? Når man altså ikke umiddelbart kan dele oktaven ind efter kvintens bevægelser, kunne man forestille sig, at andre delinger kunne komme i forgrunden i farvernes verden, for oplevelsen af forskel er jo netop et udtryk for deling. Det normale for farveforskere er så at analysere modtageapparatets opbygning med linser, synstappe, neuro-transmittere osv.

Lad os nu antage, at det er mulgt at angribe spørgsmålet ud fra det universelt funderede proportionsbegreb, hvis spilleregler vi jo akkurat har lært at forholde os til i musikken, og hvor det med farveoktaven netop mere end antydes, at man kan komme på farbar vej også i dette sansefelt.

Der er ingen grund til at tvivle på, at oplevelsen af farver også knytter sig til universelle lovmæssigheder, men man skal godt nok holde tungen lige i munden. Derfor er det følgende blot en luftning af muligheder: Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste farveforskere - så at sige intuitivt - har valgt at fortolke farvecirklen som opdelt i et antal elementer, som svarer til toneoktavens deling i en række lige store skridt. Det handler om deling i 2, 3, 4, 6 og 12.

Tritonus, proportionen 1:√2 og 2-deling Tritonus (tre heltoneskridt) kan frembringes på flere måder i musikken. Det svarer til at øge frekvensen med faktor √2. De to skridt som således opdeler oktaven bliver 1-√2-2.

Deling i 2 i farvespektret svarer til de grundlæggende kontraster rød-grøn, gul-violet og blå-orange. Disse kontraster fortolkede Goethe som grundlaget for vores oplevelse af hhv. aktiv-passiv (rød-grøn), lys-mørke (gulviolet) og kulde-varme (blå-orange).

Stor terts, 4:5 og tredeling Svarende til sekvenserne rød-gul-blå og orangegrøn-violet, altså hhv. primære og sekundære farver. Hvis man sammenligner værdierne fra store terts-progression, stemmer de faktisk i overbevisende grad med de tilsvarende fordelinger af frekvenser i farvespektret. De relative værdier for bevægelsens musikalske fortolkning er 1- 5/4- 25/16- 125/64 (~2) Lille terts 5:6 og firdeling Proportionen giver bevægelsen 1- 6/5- 36/25 (~tritonus)- 208/125- 1248/625 (~2) Heltoner, 9:8 og seksdeling Bevægelsen kan beskrives med tal som for de øvrige progressioner, men bliver her ret komplekse værdier. Seks-delingen finder vi jo som allerede vist i farvespektrets primær-og sekundærfarver.

Halvtoner, tolvdeling I denne deling har vi så alligevel kvinten, men ”skjult”, i den forstand, at vi ikke kan se, at den har frembragt delingen ved sit væsen.

Den farvecirkel som man ofte ser i bøger om farveteori er netop 12-delt med 3 primærfarver, rød-gul-blå, 3 sekundærfarver, orange-grønviolet og 6 tertiære farver (mellemnuancer, f.eks. rød-orange og orange-gul).

En farvecirkel med de 3 primære, 3 sekundære farver samt disses 6 mellemnuancer, er det ikke helt meningsløst at stille op overfor en musikalsk oktav bestående af 12 halvtoner. Imidlertid vil der nok være mere mening i at sammenholde denne farvecirkel med kvintcirklen og dens 12 trin, altså en anden sekvens af de samme 12 toner. Kulør-kontrasten kommer i begge tilfælde til at svare til tritonus-intervallet, hvilket i høj grad giver mening.

Derudover vil sekvensen rød- orange- gul- grøn... svare til heltonetrin, hvilket også umiddelbart virker fornuftigt. Til gengæld vil de rene kvinter svare til nabofarver som f.eks. rød og orange-rød, blå og blå-violet osv., og her virker det som om analogien ikke rigtigt holder, men det skal ses i lyset af de allerede opridsede forskelle mellem kvintens funktion i tonernes og farvernes verden.

Farve er i sidste ende et bevidsthedsfænomen.

Det virker påfaldende, at der kulturhistorisk har været en udvikling i, hvor nuanceret man har opfattet de forskellige farver. Dette spejles tilsyneladende i, at man har manglet ord for eksempelvis violet og orange i tidlige kulturer.

Ved at studere primitive folkeslag finder man et lignende mønster. Først opstår begrebet rød, dernæst gul, grøn og blå, og først meget sent i en kulturel udvikling dukker der ord op for nuancer og sekundærfarver.

Men hele ideen med opfattelse af farver er jo altså, at vi opfatter dem som værende forskellige. Hvor mange forskellige kan man så diskutere, meditere på eller slås om.

Når vi taler bølger er det dog helt grundlæggende, at spektre må deles ved et spil mellem proportioner. Foruden delingen i lige store stykker er der endnu en fundamental måde at anskue delinger af en oktav, nemlig ud fra naturtonerækker.

Her er det igen vigtigt at holde tungen lige i munden, for der er ingen entydig sammenhæng, og modeller med harmoniske rækker i farvespektret kan ikke umiddelbart beskrive hverken de erkendelser fysikken er nået frem til eller hvad den enkelte oplever gennem sin sansning.

Et af problemerne med at sammenligne farvespektret med musikkens proportioner ligger i, at de enkelte farvers frekvensbånd er meget forskellige i udstrækning, hvilket bl.a. hænger sammen med lysstyrken. Således optager de mest lysstærke farver, gul og orange kun en meget lille del af spektret, hvilket gør, at de 6 trin fra naturtonerækken ikke umiddelbart kan bringes i overensstemmelse med proportionerne i farvespektret. Samme problem opstår med de fleste tonale skalaer, som man kan finde frem.

Imidlertid er det bestemt muligt, at selve mekanismen i delingen af spektret bygger på nogle indre strukturer, som vi har fået fortrolighed med gennem sprog og musik.

Vi skal også lige huske, at lys normalt ikke kan opløses til delsvingninger, som man kan det med tonerne i musikken, hvor enhver tones klang kan beskrives ved analyse af dens overtonespektrum.

I lydens verden er næsten alt, hvad vi oplever, sammensat af harmoniske deltoner. I farvernes verden kan vi ikke særligt præcist skelne kuløren af rødt laserlys fra f.eks. et rødt stoplys af en tilsvarende nuance. Og de to lysfænomener er meget forskellige.

Laserlyset er monokromatisk og kohærent, har altså kun én svingningsværdi, mens det mere almindelige lys vil indeholde forskellige frekvenser. Disse kan dog ikke ledes tilbage til et fælles overtonemønster.

I normal forstand udtrykker lyset sig ikke gennem overtonespektre eller slet og ret oversvingninger.

Imidlertid kan man lokke oversvingninger frem på de elektromagnetiske bølger som lys og farver er et af udtrykkene for.

Elektriske spændingskurver har ofte oversvingninger, og i Lund har en gruppe forskere et projekt med at fremkalde oversvingninger af laserlys. De kommer frem ved at sende strålen gennem en krystal. Dette er beskrevet i et tidligere nummer af FiliongGONG

Alt dette blot for at lufte to muligheder: - Der er 6 farver. Hvor finder man en naturlig sekvens af 6 i musikken? Vi har allerede beskrevet progressionen af heltoner, men desuden er der en meget fundamental i overtonerækken fra 6-12. Denne sekvens er endda meget fundamental, fordi det er disse proportioner, som danner både de fleste sproglyde og de mest fundamentale musikalske intervaller. Det er ikke tilfældigt at Pythagoras var så optaget af oktaven mellem 6 og 12, hvor 8 og 9 danner henholdsvis kvarter og kvinter samt en indbyrdes heltoneafstand.

12 erkendes netop som en slags øvre grænse i overtonesang.

6-7-8-9-10-11 (-12) So-tib-do-re-mi-fa# (-so’) Rød-orange-gul-grøn-blå-violet (-rød’)

I dette tilfælde vil det nok være en udfordring for de fleste at Do ikke bliver rød, men gul.

Sammenligningen mellem de 6 naturtonetrin og de 6 farver understøttes også af at de sammensatte farver i deres bølgeaspekt ikke er blandet af mere primære. En hvilken som helst af de 6 farver vil som isoleret stråle ikke kunne brydes yderligere op. Denne korrespondance skulle altså i givet fald primært relateres til det additive princip.

En sekvens af rene sinustoner som stiger jævnt, altså ikke i trin som ovenfor, er faktisk basis for vores oplevelse af vokal lydkvalitet, hvor svingninger fra c’ til c’’’’’ afføder oplevelsen af vokalrækken U-O-Å-A-Æ-E-I. Det minder altså meget om farvernes måde at skabe oplevelse af forskellige kvaliteter ved en stigende frekvens. Med disse vokallyde taler vi imidlertid om spredning over 4 oktaver.

Farve og lyd kan på ingen måde sammenlignes indbyrdes, men de lader sig begge henføre til en højere formel, dog hver for sig.

Goethe

Endnu en forskel mellem farver og toner: I tonernes verden er oplevelsen af en akse gående fra mørke til lys tæt knyttet til tonehøjden: Dybe toner= mørke, mens høje toner (lyse toner)= lys.

I farvespektret kulminerer lyset med den gule farve, som er den tredje farve i det seks-delte spektrum.

At gul har så snævert et bånd i spektret og dermed veldefineret placering, kan bruges som et godt udgangspunkt for tanker om korrespondens, hvis blot man kan blive enig med sig selv om, hvad denne mest lysende farve svarer til tonalt, for man kunne argumentere for Do, fordi den ligger nærmest det hvide lys, Mi for det dur-agtige, opløftende, lysende eller man kunne vælge So i kraft af dens funktion som toneskalaens lysende hjerte. l ovenstående tilfælde med beskrivelsen af naturtonerækkens 6-12, vil gul blive do, grundtonen. Det er imidlertid en grundtone som jo altså ikke kan spille samme rolle som grundtoner i musikken.

Hvis man i stedet fastsætter gul (573 nm) som Mi, naturtone nr. 5, vil man med proportionen til Do, 4, få magenta (716 nm) og til So, 6, cyan (478 nm). Disse forholdstal rammer så præcist det subtraktive farvesystems grundfarver, at det ligner mere end en tanke for proportionsfantikere: nøjagtig overensstemmelse mellem tre grundprincipper i farvernes og tonernes verden. 4:5:6 er en durtreklang. Samtidig understøtter symbolikken der knytter sig til disse farver og toner i høj grad en mulig sammenhæng. I dette tilfælde må de øvrige farver opfattes som blandingsfarver, fuldstændig som den rene stemnings toner i musikken defineres som proportioner mellem de tre grundfunktioner oktav, kvint og stor terts.

Den forskellige bredde af de enkelte farver i spektret spejler sig i øvrigt ikke så markant i vores oplevelse af farverne, som for de fleste forekommer jævnbyrdige. Det er et faktum som understøtter ideer om korrespondance for så vidt som det grunder i øjets, hjernens og sindets indretning.

Harmoniske proportioner i regnbuespektret: Bølgelængde 382 409 430 441 478 512 521 537 573 597 636 716

Relative frekvensfaktorer

purpur 15 rødlig violet violet blåviolet 13 cyan 12 (6) blåliggrøn grøn 11 grøn gul 10 (5) rødorange rød 9 magenta 8 (4)

14

(11) 5 (10) (9)

7 4 (8) 6

(7)

5

3 (6)

At samme farve får forskellige tonefunktioner i hvert enkelt tilfælde behøver ikke nødvendigvis at undergrave en mulig sammenhæng, som under alle omstændigheder vil være flerdimensional.

Der er en række forhold, hvor man mere eller mindre direkte kan sammenligne farverne og lydens egenskaber og væsen.

Der er en slags omvendt sammenhæng mellem renhed og sammensathed i lysets og lydens verden, som også sættes i relief af, at fra et bølge-mekanisk perspektiv er det hvide lys, som vi jo opfatter som rent, sammensat af mange forskellige bølger, og kunne i lydens verden for så vidt jævnføres med såkaldt 'hvid støj', der jo psykologisk set ikke ligefrem har renhedspræg.

De rene farver, som altså akkurat har én frekvens, er langt mere fremherskende i lysets verden end sinustonerne er i lydens, hvor disse rene bølger nemlig principielt er nærmest fraværende eller rettere spundet ind i helheden.

Hørelsen og synet, som begge direkte fungerer i kraft af bølger, er og bliver de dominerende sanser i vores livsopfattelse. Hvem har ikke leget med tanken om at skulle vælge mellem at undvære den ene eller den anden af disse fundamentale sanser?

Synet, øjet og lyset er blevet symboler på selve bevidsthedens essens bl.a. i drømmenes univers og ikonografi. Men det er vha. af lyden, musikken, sproget og begreberne, at den erkendte verden bliver sat ind i en ramme som gør det muligt at udveksle erfaringer og opbygge hele det sociale og kulturelle univers gennem aktiv skaben.

Der er her en pointe i, at uanset hvor meget klarsyn, indsigt og overblik vi kan danne os i livet, så kan vi ikke med egne kroppe som instrument skabe alle de skønne farver på samme måde som vi med stemmen som aktivt instrument kan danne et kolossalt spektrum af lyde. Derfor forstås lyden som en skabende instans bl.a. i myternes og religionernes verden, og nok er synet i en vis forstand er en "højere" funktion end hørelsen, men vi er faktisk mere fortrolige med lyden end med lyset, bl.a. fordi det er hørelsen er den første sans som vækkes i fostertilstanden, og den sidste som forlader os på dødens tærskel.

De forskellige bølgeformer i det elektromagnetiske spektrum har temmelig forskellige egenskaber og kan bære radiosignaler, komme til udtryk som synligt lys eller blive til gennemtrængende gamma eller røntgenstråler.

Områderne for disse forskellige manifestationer af elektromagnetiske bølger er mere eller mindre skarpt adskilt og kan i grove træk sættes op som dækkende følgende antal oktaver i direkte forlængelse af hinanden med de hurtigst vibrerende først nævnt alle øvrige talværdier er cirkaværdier og går på frekvensen: svingninger pr. sekund: Gammastråling: 3 oktaver: Røntgenstråling:12 oktaver Ultraviolet lys: 4 ½ oktav Farvespektret: 1 oktav Infrarødt lys: 8 1/2 oktaver Mikrobølger: 10 oktaver Radiobølger:14 oktaver

6,4x10i18.-2,4x10i19.Hz 1,6x10i16.-6,4x10i18.

8x10i14.-1,6x10i16.

4x10i14.-8x10i14.

10i12.-4x10i14.

10i8.-10i12.

10i4.-10i8. Hz.

Sangerens Krop i Lydens Rum Skye Løfvander Mennesker er rumvæsener!

Vi er ikke ude i nye kosmologiske overvejelser om mennesker, hvis sande hjem er stjernerne, men vi forholder os alle til livet gennem oplevelsen af tid og rum, som jo også er musikkens grundelementer: En tone er flettet sammen af et tidsaspekt: frekvensen og et rum/længde-aspekt: den tilhørende bølgelængde.

Når vi fortolker vores rum, gør vi det som udgangspunkt ved at dele det op: Hvis vi var sfæriske som sæbebobler, ville vi måske ikke bekymre os så meget om, hvad der er oppe, og hvad der er nede, hvad der er fremme og tilbage, til højre og venstre, inde og ude. Men vi er ikke sæbebobler, men mennesker og det har faktisk en betydning, at vi har jorden under fødderne, solen over hovederne, to arme til at række ud til siderne, en forside og en bagside samt en inderside og en yderside.

Hvis menneskets krop blot skal anskues som en metafor, er det en meget avanceret af slagsen.

Så avanceret, at man må overveje, hvem der skaber hvem i hvis billede.

Den mest umiddelbare måde at inddele rummet er efter de tre akser eller dimensioner: Højdeaksen: op-ned, Bredden: Højre-venstre og Dybden, frem-tilbage.

I ”spirituelle” miljøer er der meget fokus på især den første akse, som jo er grundlaget for polariteten mellem hjerne og køn, Ånd og stof, op og ned, lys og mørke. Chakra-øvelser er et udtryk for en interesse for denne akses symbolske indhold. Og det er også et vigtig karakteristikum ved mennesket, at vi i modsætning til næsten alle andre dyr har rettet os ind med rygsøjlen efter den lodrette dimension.

En ordentlig kontakt med denne dimension kommer dog ikke i stand, hvis man glemmer de balancer, som gemmer sig i de to øvrige akser: Højre-venstrebalancen handler meget om kvinde-mand, udvidelse-sammentrækning, yinyang, hvilket blandt andet belyses af hjernens funktionsopdeling i højre og venstre samt det parasympatiske versus det sympatiske nervesystem.

Den sideværts akse handler om bredde, rummelighed, at favne med hjertet. Bredt perspektiv overfor snæversyn. At kunne tage et skridt til siden og se at andet perspektiv, samt om man finder livets gyldne middelvej eller bevæger sig fra snart den ene, snart den anden grøft.

Den sidste akse er for så vidt tidens akse, idet vi går lige frem efter næsen, lægger noget bag os, lader visse ting lejre sig på rygraden, vender tilbage i samme spor, udvikler dybde, bliver standset på vores vej og kommer igennem modstanden.

Akserne har stor betydning for sangere, for sang er et spil med disse dimensioner.

Sangeren har sit kraft-centrum i mellemgulvet, hvis muskler i samarbejde med lungerne sender en luft-impuls opad langs den lodrette akse.

Luftstrømmen reguleres og omdannes til svingninger i stemmelæberne, hvorpå disse svingninger formes af mundhulens resonanser og læbernes åbning.

Kraftens bevægelse er overordnet set først lodret, for siden i munden at bevæge sig over i den frontale, frem-tilbage-dimension. Hvis man ser en sanger fra siden, vil impulsen først være lodret fra mellemgulv til stemmelæber, siden mere og mere vandret.

De tonale associationer for den lodrette akse er primært noget med dybe toner overfor lyse/ høje. Det fremgår umiddelbart af betegnelserne: Dybe toner søger nedad i kroppen, lyse toner søger op.

Derudover vil en dirigent ved bevægelser opad også kunne indikere mere styrke og omvendt nedad.

Når det gælder den vandrette frem-tilbage-akse, handler det dels om oplevelsen inde-ude, hvor læberne er porten til stemmens indre skatte, og hvor større eller mindre del af det indre liv kan foldes ud for omverdenen.

Læbernes åbning og lukning fører desuden til en opdeling af tonestrømmen i korte og lange toner. Denne akse får således en forbindelse til det rytmiske aspekt, som ellers også findes meget i vores bevægeapparat.

Aksen har også et styrke-aspekt, for jo mere man lader tonerne strømme udad-fremad, des stærkere lyd.

Og så er det sædvanligvis også langs denne akse vi kan fokusere præcist. Ligesom rovdyrene har vi jo også øjnene rettet langs denne akse, og har bl.a. derfor udviklet vores evner til at håndtere redskaber.

Så er der den sidste akse, som måske i første omgang ikke er så klar mht. tonale associationer… Men det er jo ørernes akse!! Ørerne forvalter også vores rent fysiske balance og placering i rummet, og i og med vi taler om bredden, handler det også meget om selve klangen.

Kursus med Hanne Siboni Selvom vi var lidt længe om at tilmelde os til kurset, var holdet pænt besat i Innannas flotte sal, hvor Hanne tog pænt imod os.

Opvarmningen var meget grundig og samtlige muskler og led blev varmet grundigt op, så vi kunne blive klar til den egentlige stemmeopvarmning.

Hanne indførte os i stemmetekniske forhold, såsom vejrtræningsprincipper, brug af stemmebånd, øvelser med konsonanter og vokaler og brug af stemmen i hele klangspektret. Holdet fik lov at bruge sig selv, hvad angår følelser og inspirere hinanden til at folde sig ud, dog indenfor den enkeltes grænser.

Vi skulle optræde for hinanden med en sekvens af lyd og bevægelse, som til sidst blev sammensat til en koreografi.

Efter endt kursus var alle så veltilfredse, at der var stemning for at fortsætte med Hannes lærertalenter på et senere hold.

Nogle af kursisterne deltog på et af Hannes KKAhold efterfølgende.

Hanne har foreslået af lave et videregående kursus for de deltagere, der allerede har været på et af hendes kurser. Det glæder vi os til.

Jette Brødsgaard

WORKSHOP ”Billede – en musikalsk rejse”, FORTSÆTTER og udvides grundet stor succes.

Vi udtrykker os gennem intuitive billeder via musik og stemninger.

Vi vil arbejde med: * Meditation * Stemmen * Chakraerne * Dybe sanse- og kropsøvelser * Maling med soft pasteller (kridt) på papir Derefter vil vi sammen gå dybere ind i tolkningen af dine billeder.

Formål: find ind til din inderste kerne og kreative udtryk med Sannemarie Skytte, som er kunstterapeut og healer.

Tid: Lørdag, den 27. marts, kl. 10 – 17 Lørdag, den 17. april, kl. 10 - 17 Pris: 700 kr. pr. lørdag. 50,- kr. for materialer Tilmelding: til undertegnede på tlf. 39 90 68 20 eller 26 81 68 20.

Du kan tilmelde dig 1, 2 eller alle 3 dage.

Frist for tilmelding 14 dage før.

Tilmelding sker kun ved betaling.

Sted: Ergocheck ved Jette Brødsgaard, Rosenstandsvej 10, 2920 Charlottenlund Betaling: til Sannemarie på Sparekassen Sjælland, konto-nr.

98892007521 se evt. www.sannemarie.dk

INTASA INtuitiv TAle og SAng Jeg inviterer dig til samvær, hvor vi med INTASA giver slip på hverdagens bekymringer og evt. stress, vi får ny energi og har det sjovt.

Vi bruger stemmen og kroppen til at udtrykke os – uden ord. Vi går ind i nuet – slipper tankerne – og udtrykker det, der er lige nu. Vi går indad – meditativt, og vi kommunikerer med hinanden.

Vi bruger hele kroppen, så hav løstsiddende tøj på.

Kom en eller flere gange.

Første tirsdag i april (6.4.), maj (4.5.) og juni (1.6.). Kl. 19.30 – 22.00 på Østerbro.

Pris: 50 kr. pr. gang.

Tilmelding: senest 2 dage før til Grethe Kure, tlf. 35 55 18 24 eller grethekure@sol.dk

Ny CD fra Merete Gundersen Den 15. december udkom en ny cd, Hjertets Energi, musik af Carsten Fabricius med tale af Merete GundersenDet er en dobbelt cd der indeholder 12 meditationer som er hentet fra Merete Gundersens bog af samme navn.Pris 140 kr. Se på www.livksilden.org

SELVUDVIKLINGSGRUPPE: 18. marts, 29.april, 27.maj og 17. juni.

Sted: Østerbro. Tid: Alle dage fra 14.30 - 17.30 Pris: 300,- kr. pr. gang Tilmelding: fra gang til gang hos Sannemarie på 29 27 74 10 KOM og VÆR MED! Jette Brødsgaard Deltagerhilsen fra Billede - en Musikalsk Rejse: Det første af en række dage med Sannemarie Skytte forløb ganske hurtigt for en del af os, der ikke havde kombineret lyd med at male før.

Kurset var helt fyldt op.

Vi arbejdede med krop, lyd og kreativitet og der kom gang i farvekridtet og vi fik hver malet 3 billeder. Ind imellem blev der mediteret og rejsen i krop og sjæl blev dybere og længere, hvilket kunne afspejles i resultaterne på papiret, som i afslutningen på kurset blev tolket af Sannemarie, som er kunstterapeut, medens vi alle sad med ører på stilke for at få det hele med.

Interessen blev så meget vakt, at der er opstået et behov for en selvindsigtsgruppe, hvor de, der ønsker det kan melde sig fra gang til gang for at arbejde videre med iboende talenter og kreative aspekter.

Der er stadig åbent for tilmelding til både malekurset og selvindsigtsgruppe for de, der har lyst til at forsøge sig.

Jette Brødsgaard

Sommerkurser 2004 på Stenstruplund Tag på én uges kursus i sommerferien i et udviklende miljø – med plads til begejstring.

I ugerne 28, 29 & 30 kan vi bl.a. præsentere spændende navne som Bolette Schiøtz og Jørgen Andersen, Lisbeth Hultmann & Margit Madhurima Rigtrup – alle med indgangsvinkel i det musiske, det spirituelle og sanselige.

Der er 2 forskellige kurser hver uge.

Prisen er kun kr. 3850,- pr. kursus inkl. ophold og fuld forplejning.

Stenstruplund, der er ejet af Rikke og Martin Loeb, er et dynamisk og kreativt kursuscenter med fokus på skønhed, leg og kulinariske oplevelser.

Bestil en uddybende folder på kurser@stenstruplund.dk eller læs mere om kurserne på vores hjemmeside www.stenstruplund.dk eller ring på tlf. 63 24 00 88.

På Syngende Grund WORKSHOP I OVERTONESANG Med Gösta Petersen & Skye Løfvander Søndag d. 28. marts kl. 10-17 Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D (gennem port, over gård) En dags intensiv overtonetræning med to kompetente sangere og undervisere. Udforsk din stemmes afkroge og få åbnet for nye udsigter i sangens landskab!

Der bliver plads og tid til både legende og meditative elementer samt til koncentreret indlæring.

Vi vil bl.a. beskæftige os med: • • • • • •

Naturtonerækken/ overtonerækken Formanter (mundens resonans) Intervaller Ren stemning Intonation Vokallyde

Deltagerne vil få oplevelsen af, hvordan de fremhævede overtoner dels kan anvendes til nye klange i det fælles lydbillede, dels hvordan man kan anvende forskellige former for overtoneteknik solistisk.

Workshoppen er åben for alle, der kræves ingen særlige forudsætninger eller baggrund!

Pris: 450,- kr.

Yderligere information ved henvendelse til de to kursusholdere: Skye Løfvander, tlf. (+45) 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Gösta Petersen, tlf. (+46) 46 12 53 27, goesta.petersen@djingis.se

OVERTONESANG Sommerkursus på Öland, Sverige Med Gösta Petersen & Skye Løfvander Mandag-onsdag 14.-16. juni Kurset finder sted på det smukke Öland på landstedet og kursuscentret Solberga Gård, www.solberga-gard.com.

Ankomst mandag eftermiddag, kursus slut onsdag aften.

Mulighed for at deltage i koncert i løbet af ugen.

Indhold: Se workshop-annoncen ovenfor!

Prisen er ikke endeligt fastlagt, men den bliver så rimelig, som den overhovedet kan blive!

Yderligere information ved henvendelse til de to kursusholdere: Se Ovenfor!

Liv i Balance www.liv-i-balance.dk, info@liv-i-balance.dk Bjarne V. Larsen og Nadja U. Prætorius Skovhusevej 11, 4720 Præstø, Tlf. 55 99 18 75 Telefontid: mandag - fredag kl. 8.30 - 9.00 Meditation, lyd, bevidsthed 1- dagskurser: Meditative metoder kombineret med lyd, musik og stemme er umiddelbart inviterende, understøttende og virksom for deltagernes tilstedeværen i et årvågent nærvær. Lyd, musik og stemmens resonans med vor bevidsthed giver mulighed for en direkte kontakt med væren og de essentielle aspekter.

Tid: lørdage: 6. marts og 5. juni, 21. august og 27. november Kl.10.00 - 16.00 Sted: Skovhusevej 11, 4720 Præstø.

Pris: kr.: 700,- pr. kursus.

Tilmelding og betaling: sker ved indsendelse af skriftlig tilmelding (evt. e-mail) og ved indbetaling af kr.: 700,- senest 14 dage før kursets afholdelse. Tilmeldingen er bindende for 2 kurser ad gangen. På 1. kursus betaler du kursusbeløbet på kr.: 700,- for andet kursus.

Tilmeldingen er bindende og kursusgebyret tilbagebetales kun, hvis kurset overtegnes, eller det aflyses.

Guided Sound Therapy & Guided Sound Meditation: Sessioner for enkeltpersoner og mindre grupper.

En arbejdsform skabt af Bjarne Villy Larsen, hvor den samtidige kombination af musik, lyd, ens egen stemme og bevidsthed åbner til et meditativt rum og et nærvær, der forbinder os til sindets helende og essentielle kvaliteter.

Pris: Enkeltpersoner 1 session 1,5 time kr. 850,Mindre gruppe (4 personer) 1 session, 3 timer, i alt kr.: 2.400,Guided meditationskoncert: Med lyde fra tibetanske syngeskåle, klokker, gongs, conchshells, chimes, stemmen, bjergkrystalskåle.

Sted og tid vil løbende blive annonceret på hjemmesiden Essence of Sound: Contemplating The Precious Human Existence.

En CD komponeret af Bjarne Villy Larsen, med lyde fra Tibetanske klokker, Gongs, Stemmen, chimes, tibetanske syngeskåle, Krystalsyngeskåle, conchshell og havet.

PRIS: kr. 140,- pr. stk. + porto kr. 15,- ved køb af 5 stk. eller derover gives 10 % rabat

Workshops i GONG-regi: Musikterapeut Hanne Hyllegård: Stemmens Magi Lørdag, den 24.04.04 kl. 10.00-17.00, Antroposofisk Kulturhus, Dybensgade 19, 1071 Kbh. K. Vi glemmer ofte i hverdagen at lytte til vort indre barn og dermed til vor naturlige, oprigtige, kreative, indre stemme og vor sangstemmes potentialer. De fleste mennesker, også sangere og lydhealere, bruger kun en ganske lille del af de muligheder, der er i stemmen.

Med stemmen vil vi starte med at kontakte og heale det indre barn og derfra gå på opdagelse i stemmens mange udtryksmuligheder.

Med lydmeditationer, hellig sang, terapeutiske lydbilleder lydimprovisationer og andre lydteknikker, healer vi det indre barn, renser krop og aura, kontakter sjælen og forløser stemmens kreative potentialer.

Formålet er at du via kontakten med dit indre barn får mulighed for at opleve dig selv som et mere helt menneske, at få en dybere kontakt med dit inderste væsen og få nye stemmemæssige potentialer til din rådighed.

Jeg er uddannet i musikterapi på Ålborg universitet i spirituel bevidsthed hos bl.a. Den Gyldne Cirkel, jeg er inspireret af sjælspsykologierne og Teosofien.

Pris: Medlemmer ved betaling før 1/4, ’04: 400 kr. Efter 1/4, ’04: 550 kr.

Ikke-medlemmer før 1/4, ’04: 500 kr. Efter 1/4, ’04: 650 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529

Susanne Eskildsen og Skye Løfvander: Den Syngende Krop Søndag d. 2. maj kl. 10-17, Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, 2100 Ø Denne workshop kommer til at indeholde fælles sang, meditation og bevægelse. Vi skal lytte til os selv og hinanden, og arbejde med nuancering af de forskellige variable størrelser i sangen: Vokaler, klang, tonehøjder, kraft, tonelængde og følelser. Vi arbejder med kroppen som musikinstrument i rummets tre dimensioner og kommer derfor både op og ned, ud og ind, frem og tilbage og sidelæns. Der bliver også lejlighed til at komme videre med overtonesangen.

Pris: Medlemmer ved betaling før 1/4, ’04: 400 kr. Efter 10/4, ’04: 550 kr.

Ikke-medlemmer før 1/4, ’04: 500 kr. Efter 10/4, ’04: 650 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529

Tilmelding til workshops: Skye Løfvander, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com

KALENDER GONG! – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk KOM OG VÆR MED! – ALLE ARRANGEMENTER ER ÅBNE FOR ALLE!

SANGAFTENER Entré: Medlemmer 25,- kr. Gæster 50,- kr.

Tirsdag 20. april, 19.30 Sangaften

Tårnstadiet

Tirsdag 11. maj , 19.30 Sangaften

Tårnstudiet

Tirsdag 8. juni, 19.30

Tårnstudiet

Sangaften

ADRESSE: Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., Kbh. V.

Info-telefon ang. sangaftener: Jette, 39 90 68 20/ 26 81 68 20 Se mere om specielle arrangementer, workshops og koncerter på foregående side!