Danmarkshistoriens største mærkningsforsøg af ørreder • Livet som ørred i åen og i dambruget • Den fynske grusbande • Gulp fiction • Fra fattigrøv til levemand • En drøm om ærø • Med nattens skarpe Sanser....
Her kan du finde alt, der har med havørreder at gøre – undtagen saltvand.
Tjek det interaktive kort over havørred-øernes 1.100 km kystlinje: ALT, hvad du skal bruge, samlet på ét havørredkort. Her er 117 fiskepladser med satellitfotos, topografiske kort, beskrivelser af fiskepladser, sæsonanbefalinger, fredningszoner, særlige regler osv. – alt sammen lige ved hånden, når du skal bruge det.
Du kan også:
Finde overnatning hos et overnatningssted, der er certificeret til lystfiskere. Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide. Se film om havørredfiskeri.
Følge vores arbejde med at hjælpe bestanden af fynske havørreder. Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere.
Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri.
Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster.
Når vi hos Havørred Fyn læner os tilbage og skænker året 2022 en kærlig tanke, så er der sket ting og sager. Vores nye strategi, Havørred Fyn Strategien 2022-2026, blev vedtaget, og vi er i fuld gang med at føre den ud i livet. Den sammenkobler vores tre indsatsområder: vandløbsrestaureringer, flere havørreder og marketing/
fisketurisme. Udover strategien er der også tilført nyt blod til projektet. Havørred Fyn fik i marts 2022 en ny PR- og marketingskoordinator, Christian Thomsen, som siden august har arbejdet fuldtid med projektet. Christian kommer med en baggrund som natur- og kulturformidler og en kandidat i bæredygtig turisme fra Aalborg Universitetet. Trods en alder af kun 28 år har Christian arbejdet med jagt, fiskeri, og outdoorturisme flere steder i verden. Christian er opvokset i Sønderjylland, har taget sin uddannelse på Sjælland og bor nu på Fyn, tæt på nogle af landets bedste havørredpladser.
Jeg har altid fisket. Jeg aner ikke, hvordan det startede. Vandet har altid været lidt mere blåt på den anden side, så jeg har bl.a. fisket hajer i New Zealand, helleflyndere og stor-sej ved Saltstraumen Brygge i Norge, regnbueørreder i Canada og senest udviklet fiskerejser
for Albatros Expeditions i Grønland. For mig slår intet en god dag på kysten efter havørreder. Derfor er jeg også yderst taknemmelig for stillingen hos Havørred Fyn.” - Christian Thomsen
I 2023 fortsætter Havørred Fyn det gode arbejde, og der venter et særdeles spændende år. Vi har igangsat vores store mærkningsforsøg, som du kan læse mere om i dette magasin, og hvor vi har brug for din hjælp. Vi ser frem til en masse spændene vandløbsprojekter, og der bliver også skruet fuldt op for Den Fynske Grusbande, hvor du også kan hjælpe til.
Samtidigt håber vi at se endnu flere havørredfiskende turister ved kysterne på Fyn, Langeland og Ærø. Fisketuristerne støtter op om projektet og sørger for, at vi stadig har en eksistensberettigelse. De bidrager til lokaløkonomien, og så behandler de, ligesom de lokale sportsfiskere, havørrederne med stor respekt og genudsætter størstedelen af
deres fangster. Fyn har over 1.100 kilometer kyst, så der er rigeligt med plads til alle.
I Havørred Fyn sættes der stor ære i at formidle de rette ting til det rette publikum. Det vil vi være eksperter i. Der sættes mere fokus på genudsætning af små og store fisk, læring, oplevelser, håndtering af fangster og en bæredygtig formidling af havørredfiskeriet. Det er nemlig ikke alle pladser, der kan tåle et stigende pres fra lystfiskere.
Hjemmesiden Seatrout.dk og det velkendte interaktive fiskekort får i 2023 en opgradering, så den bliver endnu bedre. Og så skal der opbygges og dyrkes et endnu tættere samarbejde med vores Havørred Fyn partnere og projektets mange frivillige, der alle tilsammen udgør det Havørred Eldorado, som Fyn er.
Knæk og bræk på de fynske kyster
Udgiver: Havørred Fyn / www.seatrout.dk
Redaktør: Christian Thomsen
Oplag: 15.000
Udgives på: Dansk, tysk og engelsk
Tryk: JOHNSEN GRAPHIC
Oversættelse: Diction APS SOLUTIONS A/S
Layout: www.anglingconsulting.one v. O. Gade.
Fotos: Johannes Arlt, Jahr Media/ F. Pippardt, Linda B. Høgh, Peter Sikking, Aart-Jan V. Mossel, Terkel
B. Christensen, Johannes Radtke, Matthias Arnham, Omar B. Gade, Freja K. Christlieb , Christian Thomsen, Søren Bay, Søren Skarby, EHF, DTU
Forsidefoto: Andreas Lindquist
Havørred Fyn har været med til at skabe et havørredfiskeri i europæisk topklasse. Projektets unikke kobling mellem turismeudvikling og miljøforbedringer er med til at profilere Fyn som en grøn ø og en spændene turistdestination - især uden for højsæsonen!
Den oprindelige idé med Havørred Fyn-projektet var at opbygge en lystfiskerturisme efter havørreder på Fyn og Øerne, hvor udgangspunktet var en aktiv naturpleje med restaureringer af vandløb og udsætninger af smolt. Man kan sige, at man ved at satse på at genskabe gode forhold i åer og bække og ved at udsætte smolt styrker grundstenene i en sund fisketurisme. En sund fisketurisme genererer en sund økonomi - og en sund økonomi er en stærk motivation for at investere endnu mere i vandløbsforbedrende arbejde.
Startskuddet til Havørred Fyn fandt sted i 1990. Det daværende Fyns Amt gennemførte en række initiativer for at fremme erhvervslivet på Fyn. Der skulle skabes flere arbejdspladser, ikke mindst på småøerne. Et af initiativerne var “Havørredeldorado Fyns Amt”. I 1990´erne var de fynske vandløb ikke noget at råbe hurra for. Spærringer fra bl.a. vandmøller og engvandingsanlæg var en “naturlig” forekomst, og rørlagte strækninger og styrt var der
masser af. Derudover var vand noget, man ofte bare skulle af med, og spildevandsudledninger direkte i vandløbene var en kedelig selvfølge. Dengang ville man typisk fiske efter torsk, fladfisk og hornfisk. En havørred var noget helt specielt og ikke hverdagskost. Man så muligheden for at slå to fluer med ét smæk med “Havørredeldorado Fyns Amt”. Siden da har projektet skiftet navn til det mere simple “Havørred Fyn”, som vi kender det i dag, hvor alle 10 fynske kommuner samarbejder på tværs af kommunegrænserne for en samlet grøn indsats.
Nu, mere end 30 år senere, er projektets første spæde visioner lykkedes over al forventning. Fiskenes levevilkår er i mange vandløb blevet markant forbedret. Det er resultatet af en kæmpe indsats med at fjerne de spærringer, som har forhindret ørrederne i at nå deres gydepladser, og udlægning af
gydegrus og skjulesten på steder, hvor vandet gennem tiden havde ført dem bort. Den store indsats i vandløbene sikrer sammen med udsætningerne af hundredtusindvis af smolt hvert år Fyn, Langeland og Ærø som fiskedestinationer i topklasse. Lystfiskeriet langs de fynske kyster er noget, eksperterne snakker og skriver om, både lokalt og internationalt, og ikke uden grund. Havørred Fyn-modellen har spredt sig, og det er fantastisk.
Dog er der fortsat rig mulighed for at smøge ærmerne op og fortsætte det gode arbejde, som alle frivillige, foreninger og andre aktører hjælper til med. Vandløbene løber som naturens blodåre, og der er stadig masser af “blodpropper”, der kan fjernes. Uden den store opbakning fra frivillige, Havørred Fyn har, ville projektet ikke fungere. Så længe den er her, kan vi fortsat nyde godt af det fantastiske havørredfiskeri, Fyn og Øerne byder på.
Hvert efterår begiver tusindvis af havørreder sig fra havet og fjordene op i bække eller åer for at gyde. Hun- og hanfisk finder sammen og gyder i en fordybning, en ’gydegrube’, som hunfisken forinden har gravet ved hjælp af kraftige slag med halefinnen. Efter gydningen bruger hunfisken igen halefinnen til at dække de befrugtede æg med små sten, og de ligger nu godt beskyttede i bunden indtil foråret. Fyns Laksefisk opfisker nogle af de havørreder, der er på gydevandring. Det gøres ved elektrofiskeri, hvor man med strøm får skabt et spændingsfelt i vandløbet, så fiskene kortvarigt lammes og let kan fanges. Disse havørreder, også kaldet moderfisk, hjemtages til klækkeriet, hvor de under bedøvelse afstryges for æg og sæd. ’Gydningen’ foregår nu kunstigt, og æggene bliver lagt i klækkebakker, som er klækkeriets gydegrube.
De befrugtede æg bliver først til øjenæg, og efter nogle måneder klækker de som små fiskelarver. De kaldes for “blommesækyngel”, og i de første uger lever de af den madpakke, de har på maven. Derefter begynder ynglen i vandløbene selv at skulle finde føde, og i klækkeriet startes fodringen.
I opdrætsanlæggene på Fyns Laksefisk følger belysningen årstidsvariationerne ved hjælp af et lysstyringsanlæg. Derudover forsøges der på bedste vis at få temperaturen i anlæggene til at følge årstidstemperaturen udenfor. Alt sammen for at fiskene opdrættes så naturlig som muligt.
Ørrederne lever ca. et år i vandløbene frem til det efterfølgende forår. Her har de opnået en størrelse på 15-17 cm, og nu vandrer størstedelen af ørrederne ud i det salte hav. Inden da har de gennemgået flere fysiske ændringer i vandløbene, smoltifikation, der gør, at de kan overleve i saltvandet. Den tydeligste ændring er, at ørrederne bliver helt sølvblanke.
De opdrættede ørreder på Fyns Laksefisk bliver sat ud i å-mundingerne om foråret samtidig med, at de naturlige smolt vandrer til havs. Det er intentionen, at de opdrættede ørreder skal følge den naturlige ørredlivscyklus og vandre til havs. Derfor er det vigtigt, at de også har gennemgået de nødvendige fysiske forandringer i opdrætsanlæggene. Og fordi lys- og temperaturforholdene er naturlige, finder smoltifikationen også
sted hos fiskene i opdrætsanlæggene. De bliver også blanke!
Dermed er næste generation af ørreder på kysten en realitet, og cyklussen fortsætter. I havet vokser ørrederne hurtigt. Smolten, der i foråret var omkring 15 centimeter, vil allerede være over mindstemålet i det efterfølgende forår, hvor næste generationer af smolt er på vej ud i havet.
I naturen er det de stærkeste, der overlever. Der er ingen nåde. Tal viser, at kun 1,5% af de vilde ørreder overlever deres første år i naturen. Og selvom natur og kultur sjældent kan sammenlignes, så er overlevelsen på dambruget 75% for det første år. Men hvad er så fordelingen mellem vilde og udsatte fisk på kysten? Det kan et nyt stort mærkningsforsøg måske svare på, og Havørred Fyn har brug for din hjælp!
1: Havørredens skæl har årringe, som tilføjes, efterhånden som ørreden vokser, lidt ligesom et træ. På den måde kan man bestemme ørredens alder.
2: En havørred hun kan producere omkring 2000 æg pr. kilo fisk.
3: Havørreder, bækørreder og søørreder er den samme fisk. Det er dens levested, der afgør hvad vi kalder den.
Havørred Fyn starter i samarbejde med Fyns Laksefisk og DTU Aqua historiens største mærkningsforsøg af ørreder i Danmark. Fra foråret 2023 vil alle udsatte ørred-smolt på Fyn Langeland og Ærø være mærket. Mærkede og umærkede fisk skal i fremtiden fanges af lystfiskere, som samtidig hjælper med dataindsamling ved at registrere fiskene. Med god hjælp fra lystfiskerne kan vi derved få bedre viden om udsætningernes bidrag til lystfiskeriet.
En af hovedaktiviteterne i Havørred Fyn har i mange år været støtteudsætninger af havørred-smolt. Formålet med udsæt-
ningerne er at sikre en stor havørredbestand, som understøtter det gode lystfiskeri efter havørreder på Fyn og Øerne, som vi kender.
Gennem vandløbsrestaureringer gør Havørred Fyn, frivillige, og samarbejdspartnere et stort arbejde for at styrke de vilde, fynske stammer af
havørreder. Det er Havørred Fyns vision, at udsætningerne udfases i takt med, at vandløbenes egen ørredproduktion stiger. Men havørredernes forhold er under konstant forandring, og det er yderst vigtigt at følge effekten af de mange indsatser. Heriblandt støtteudsætningerne.
På Fyn har vi en klar målsætning om at gøre alle vores havørred-åer til optimale gyde- og opvækstvandløb. Den dag, det mål er nået, kan vi helt sikkert basere et rigtigt godt kystfiskeri udelukkende på vilde fisk. Vi er dog ikke helt i mål endnu, og indtil da er det vigtigt at supplere med udsætningsfisk, der er baseret på den vilde fynske moderfisk. At mærke disse fisk giver virkelig god mening. På den måde kan fangeren kende dem fra de vilde fisk. Så kan man med god samvittighed tage en udsat fisk med hjem til køkkenet, og genudsætte alle vilde fisk. Det er fiskepleje på et meget bæredygtigt niveau.” - Claus Eriksen, formand for Havørred Fyns Advisory Board.
Hurtig og harmløst
Ørred-smolten er gennem hele projektets levetid blevet opdrættet hos Fyns Laksefisk. Smolten i 2023 er afkom af fynske moderfisk, som blev fanget ved elfiskeri i fynske vandløb i 2021. Det er også hos Fyns Laksefisk, at mærkningen af de over 350.000 ørreder, som bliver udsat i foråret, finder sted. Fyns Laksefisk er et moderne landbaseret dambrug, hvor mærkningen kan ske kontrolleret, og hvor frivillige kan møde talstærkt op for at hjælpe med mærkningerne. Mærkningen sker manuelt ved at klippe ørredens fedtfinne, som ikke
vokser ud igen. Det er en hurtig proces, hvor ørrederne er bedøvet og ikke lider overlast. Finneklip er en velkendt mærkningsmetode, som tidligere er anvendt ved andre udsætninger i Danmark og stadig anvendes ved udsætninger af laks i de vestjyske vandløb. Havørred Fyn udsætter hvert år over 350.000 havørred-smolt i mundingerne ved flere vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Havørred Fyn er ikke alene om fiskeudsætningerne på Fyn og Øerne. Der udsættes også ørredsmolt betalt af midler fra det obligatoriske fisketegn. Disse ”ekstra” ørreder vil også blive mærket, så alle ørreder, der bliver udsat i 20232025, kan kendes fra de vilde ørreder. Derved kan projektet bidrage til at skabe mere generel viden om effekten af støtteudsætningerne og gøre os klogere på omfanget af udsatte havørreder, der når mindstemålet og fanges af lystfiskere. Vi kan også blive klogere på havørredernes vandringsmønstre og procentfordelingen mellem fangede vilde og udsatte havørreder.
Vores handlinger skal skabe resultater, og vores re sul tater skal kunne dokumenteres og være målbare. På den måde er vi sikre på, at vores indsatser har den størst mulige effekt, og vi ved, at vi bevæger os i den rigtige retning. Havørred Fyn har mærket fisk før, men aldrig i et omfang som dette.
- Havørred Fyn Sekretariatet
Faktaboks: Fisketegnsmidlerne er de penge, der kommer ind på salg af fisketegn. Fisketegnet er obligatorisk for at fiske i Danmark, hvis du er 18-65 år, og kan købes på www.fisketegn.dk
En krølle på finnen
En ofte set effekt af opdrættet er, at ørrederne har ”krøllede” brystfinner. En vild ørreds brystfinne er lige og skarp. Dette er dog ikke noget, man kan stole 100% på.
Når der elfiskes, så føres der også regnskab med, om fisken er udsat eller vild. Det er nemlig kun de vilde fisk, som man ønsker at avle videre på. En “krøllet finne” kommer dog med en stor usikkerhed, og der er derfor risiko for, at opdrættede fisk ryger med i avlen. En manglende finne kan man derimod ikke tage fejl af, så både sikkerheden for, at alle avlsfisk er vilde, og håndteringen af havørreden minimeres i stor grad.
Undersøgelsen, som foretages af Fyns Laksefisk, DTU Aqua og Havørred Fyn, har potentiale til at blive en af de mest omfangsrige og grundige undersøgelser af, hvor stor en andel udsatte ørreder udgør i lystfiskernes fangster. Den viden er nødvendig for at effektivisere og understøtte fremtidige udsætninger. Ikke bare på Fyn og Øerne, men i hele Danmark. Det kræver dog, at der bliver indsamlet viden om, hvorvidt de havørreder, der bliver fanget på destinationen, er mærket eller ej, og her spiller lystfiskerne en afgørende rolle.
Lystfiskerne skal forsyne projektet med data. DTU Aqua leder et Citizen Science-projekt, hvor lystfiskere kan bidrage med viden om de danske fiskebestande ved at indrapportere deres fisketure via appen ”Fangstjournalen”. Ved at bruge appen kan den enkelte lystfisker samtidig føre en fiskedagbog, som kan gøre lystfiskeren klogere på sit eget fiskeri. Fra foråret 2023 vil brugerne af appen “Fangstjournalen” blive bedt om at angive, om en fanget havørred er med eller uden fedtfinne. Håbet er, at alle, som fisker efter havørreder på Fyn og Øerne, vil bidrage med data til undersøgelsen ved at indrapportere deres fisketure og fangster, både med og uden fedtfinne. For at styrke datagrundlaget yderligere vil der blive sammensat et ”nøglehold” af dygtige lystfiskere, som indrapporterer alle fisketure og fangster, så data senere kan sammenlignes.
Havørred Fyn forventer, at de første mærkede havørreder vil blive fanget og indrapporteret i Fangstjournalen i løbet af sommeren 2023, og at de første mærkede havørreder vil være over mindstemålet i starten af 2024.
Der udsættes
årligt for ca. 3,5 mio. kr. ørredsmolt i Danmark under Fiskeplejen. Vores viden om effekten af udsætningerne, herunder i hvor stort omfang de bidrager til at forbedre lystfiskeriet, er sparsom. Derfor er denne undersøgelse særdeles relevant, ikke alene for Havørred Fyn, men også for Fiskeplejen i det hele taget.” - Anders Koed, professor og sektionsleder på DTU Aqua.
Hjælp os med at hjælpe de vilde fisk - Mærkningen af de udsatte fisk kan bidrage med andet end bare forskning. Ved at mærke udsætningsfisk, bliver det nemt for lystfiskeren at tage et etisk og selvstændigt valg om at genudsætte de vilde havørreder med fedtfinne, og – hvis man ønsker det – at tage havørreden uden fedtfinne med sig hjem. Det vil accelerere processen med at styrke de vilde havørredbestande og derved sikre et endnu mere bæredygtigt lystfiskeri.
Hvert år knokler hundredvis af frivillige og forskellige organisationer med at forbedre forholdene for fiskene i vores vandløb. Fangstjournalen er et vigtigt værktøj til at dokumentere effekten af det omfattende arbejde.
Gør som mange andre lystfiskere i Danmark: Registrér alle dine fisketure i Fangstjournalen. Så hjælper du med at indsamle vigtig viden om lystfiskeriet og fiskebestandenes tilstand. Fra 2023 er det muligt at angive, om fangede havørreder er med eller uden fedtfinne, og dermed bidrage med særlig viden om værdien af støtteudsætningerne.
Sådan gør du!
Del din viden sådan her:
1.Hent og installer appen “Fangstjournalen”. Du finder den på Google Play og App Store.
2.Opret din egen personlige brugerprofil.
3.Registrer alle dine fisketure og fangster i Fangstjournalen - også ture uden fangst, de er nemlig lige så vigtige for os at kende til.
4.Fanger du en havørred, så indrapporter den. Husk at angive, om den er finneklippet eller ej. Det er meget vigtigt, at alle havørreder både MED og UDEN fedfinne bliver indrapporteret.
5.Du indrapporterer også størrelse, fangststed og tidspunkt. Du kan helt selv vælge, om du vil dele det med dine fiskekammerater, eller om hemmeligheden bare skal holdes i videnskabens navn!
Registrer dine fangster enkeltvis! - Det er det bedste!
Fangstjournalen kan også tilgås via appen “FishingInDenmark”!
Når der bliver udsat havørredsmolt på Fyn, Langeland og Ærø, så hjælper et vagtværn af hundredvis af lokale frivillige og ildsjæle dem godt på vej ved at agere levende fugleskræmsler langs de fynske vandløb. De er heltene, som vi kalder smoltvagter!
Hvert forår, typisk i løbet af april, når bøgen springer ud, bliver der udsat hundredtusindvis af små havørreder i mundingerne på mange vandløb på Fyn, Langeland og Ærø. Fiskene er købt og bestilt af Havørred Fyn, men det er Fyns Laksefisk, der har opdrættet, passet og plejet fiskene det seneste halvandet år. Det er også Fynsk Laksefisk, der kører ud og sætter de små havørreder fri. Det har de efterhånden gjort med stor succes i rigtig mange år. Dog er der i de seneste år kommet endnu mere fokus på de mange udfordringer, som de små og forholdsvis hjælpeløse ørreder står over for, når de sættes ud i den store verden. De nye omgivelser kan på ingen måde sammenlignes med deres vante omgivelser hos Fyns Laksefisk. De har som så mange andre dyr i den danske natur en stor række fjender, der venter på at gøre de små fisk til deres næste måltid. Særligt skarv, måger og fiskehejren er opmærksomme på de små forvirrede fisk, som er et meget nemt måltid de første par timer efter, at de er blevet sat ud. Især fordi de svømmer rundt i store stimer og plasker i overfalden, som de plejer i dambruget, hvilket nok er en strategi, som den vilde havørred-smolt ikke ville gøre brug af. Dog vender de sig forholdsvist hurtigt til deres nye
omgivelser og svømmer ud i havet. Her øges deres overlevelseschancer markant, men indtil da har de brug for at blive hjulpet godt på vej. Det sørger smoltvagterne for. Smoltvagterne er frivillige lystfiskere, vandplejefolk og andre, der har meldt sig til at stå vagt ved det lokale vandløb for at skræmme smoltens fjender væk. For fjender er der nok af, og at være smoltvagt er en simpel indsats med stor betydning. Her holdes rovdyrene på afstand uden brug af regulering, krudt og kugler. Det er ikke kun den udsatte smolt, der hjælpes på vej med denne indsats. Den vilde smolt trækker nemlig ud på samme tidspunkt.
Fakta: En skarv æder op til 500 gram fisk om dagen. Det svarer til ca. 15 smolt. Alene i Lillebælt og det Sydfynske Øhav blev der i 2022 talt 4089 beboede skarvreder.
I foråret 2022 stod smoltvagterne klar og viftede med arme og ben ved intet mindre end 16 åer og vandløb. De mere end 200 frivillige smoltvagter passede på de over 350.000 nye små ørreder. Hver smoltvagt stod vagt i minimum tre timer og blev så afløst af en anden vagt, så der ikke var et uopmærksomt øjeblik ved vandløbet. Det har også bragt nye bekendtskaber, lystfiskerhistorier og oplevelser med sig.
Vi har samlet et lille uddrag fra vagternes egne fortællinger:
Longelse Sønderskov, Langeland
Mon der er GULD(-fisk) for enden af regnbuen?” Med
Freya på smoltvagt i regn og slud. Der lå fem overvægtige måger og sejlede rundt ved selve udmundingen. Dem fik
Freya jaget langt ud på havet.”
Daniel R. Stæhr Viby Å
Konen og jeg valgte at støtte det fine initiativ, som Havørred Fyn har sat i gang for at beskytte de små smolt, der udsættes ved de små og store udløb langs de fynske kyster. Jeg har ikke fisket på kysten siden 2017, så nu er det ved at være tid til at besøge de fynske kyster igen! Vi besluttede, at der skulle bidrages, når nu vi igen skal nyde godt af naturen og havørrederne.”
Michael Møller Tange å
Godmorgen fra Tange Å. Klokken 05.30
afløste vi seks fiskehejrer ved udmundingen, derefter var vi stort set alene. P.S. smoltvagt i solopgang er hyggeligt.”
Claus E. Christensen
Faktaboks: Smoltvagterne kan tilmelde sig forskellige poster og selv vælge, ved hvilket vandløb de vil stå vagt.
Som mange gange før, så viser Havørred Fyn vejen for resten af Danmark. Nu arbejdes der på at udbrede fænomenet “smoltvagter” til resten af landet. Det kommer til at foregå gennem siden FishinginDenmark, som er en del af den nationale lystfiskerstrategi. Her arbejdes der på at lave en fælles platform, hvor man kan tilmelde sig de forskellige poster rundt omkring i hele Danmark. Havørred Fyn vil i 2023 fortsat administrere smoltvagterne på Fyn og Øerne.
Kunne du tænkte dig at være smoltvagt i 2023? Så hold øje med hjemmesiden www.seatrout.dk og vores sociale medier.
Et nyt samarbejde mellem Vandpleje
Fyn og Havørred Fyn resulterer nu i en genoplivning af Vandpleje Fyns gamle
Grusbande. Arbejdsgruppen vil fremover gå under navnet “Den Fynske Grusbande”.
For over 10 år siden var der fuld gang i den fynske Grusbande. Trillebøre, skovle og grebe blev slidt i stykker lige så hurtigt, som der blev restaureret vandløb på Fyn, og i 2012 blev Grusbanden hædret med Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøpris. Grusbanden blev opfundet af Vandpleje Fyn med Søren Knabe ved roret. Grusbanden var for alle vandløbsinteresserede, uanset om du er lystfisker, ornitolog eller noget helt tredje. Her kunne man nemlig som frivillige gøre en markant forskel for de fynske vandløb og naturen.
Fænomenet bredte sig hastigt til andre dele af landet, og Grusbanden høstede stor succes og anerkendelse for deres initiativer og arbejdsindsatser i vandløbene. Som årene gik, svandt Grusbandens aktiviteter dog ind, og da Corona-pandemien startede, stod Grusbandens grejtrailer stort set ubenyttet hen. Det har et nyt samarbejde mellem Havørred Fyn og Vandpleje Fyn ændret på. I efteråret 2022 gik de to organisationer sammen om at genoplive den tidligere så succesfulde grusbande, der i fremtiden kommer til at gå under navnet “Den Fynske Grusbande”. Her er værdierne
og formålet det samme som før, nemlig at forbedre vandløbene. Havørred Fyns frivillighedskoordinator Søren Knabe blev i 2021 ansat ved Havørred Fyn efter 12 år ved Vandpleje Fyn. Hans job er at forberede de nye projekter, som så udføres af Vandpleje
Fyn. Drivkraften og musklerne i projektet er de mange frivillige, der hjælper til med den praktiske udførelse. Deres indsats er med til at skabe bedre forhold for ørrederne i de fynske vandløb, som i sidste ende bidrager til et bedre kystfiskeri efter havørreder for os alle.
Som frivillighedskoordinator er det min vigtigste opgave at sørge for, at Grusbanden hele tiden har noget at rive i. Min opgave bliver derfor løbende at få myndighedsgodkendt en række projekter. Omvendt bliver det primært Vandpleje Fyns formand og projektkoordinator, Lars R. Petersen, der sammen med de øvrige projektledere i Vandpleje Fyn kommer til at stå for udførslen.”
Søren Knabe, frivillighedskoordinator, Havørred Fyn.
Søren er en selvlært vandplejer med baggrund i DTU Aquas restaureringskurser. Han har gennem 30 år arbejdet med lokale sportsfiskerforeninger, ALT indenfor vandpleje og som Natur- og miljøkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund. Man kan roligt sige, at Søren står fader til rigtig mange fynske havørreder.
Vandpleje Fyn og Havørred Fyn
Vandpleje Fyn er en frivillig organisation, som består af 23 fynske sportsfiskerforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund. Vandpleje Fyn er ligesom Havørred Fyn sat i verden med det formål at skaffe flere fisk til de fynske vande. Trods de sammenlignelige navne er de to organisationer ret forskellige. Vandpleje Fyn består udelukkende af frivillige, hovedsageligt sportsfiskere, som udfører frivilligt arbejde gennem foreningerne. Vandpleje Fyns arbejde består af praktisk arbejde som elfiskeri, mindre restaureringsprojekter og lignende.
Vi er en frivillig forening, som er afhængige af, at andre frivillige giver en hånd med. Vi annoncerer typisk vores projekter gennem Vandpleje
Fyns Facebook-side for at skaffe hjælp. Alle er
velkomne. De fynske vandløb er vores hjertebørn. Vi værner om vores vandløb i håb om, at vi kan give eftertiden en bedre og sundere natur, end den vi selv modtog. Det er et hårdt og tidskrævende arbejde at bringe naturen tilbage til sin optimale tilstand, men vi gør det gerne.”
Lars R. Petersen, formand i Vandpleje Fyn
Vandpleje Fyn har sin egen bestyrelse, som arbejder uafhængigt af både Havørred Fyn og Fyns Laksefisk.
Havørred Fyn er derimod et fælleskommunalt projekt, der blandt andet har til formål at forbedre de fynske havørredbestande og på den måde sikre en meromsætning fra fisketurisme og skabe arbejdspladser i vandkantsområderne, så der er større kapital til at restaurere endnu flere vandløb. Havørred Fyn, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk har et tæt samarbejde, især ved efterårets elfiskeri, forårets udsætninger og nu samarbejdet omkring Den Fynske Grusbande.
Den første sten er kastet i bækken
Den nye Fyns Grusbande har allerede haft de første projekter. Senest en kold efterårsdag sidst i november 2022 ved Storå på Nordvest Fyn, hvor 10 frivillige mødte op til kaffe og rundstykker ved et rensningsanlæg ved siden af åen. Søren Knabe og Lars R. Petersen stod klar til at dirigere de mange frivillige hænder, og både grus og skjulesten var ankommet til pladsen længe før de frivillige. Humøret var højt, for det var et særdeles kedeligt stræk ved Storå, som trængte til en kærlig hånd. Grusbanden stiller op med alt materiale og i dette tilfælde også en minilæsser, der kunne transportere grus og sten fra parkeringspladsen og ned til vandløbet. Dog var det som altid de frivillige med skovle, river, og trillebøre, der var den vigtigste brik, for ikke en eneste sten bliver lagt tilfældigt i vandløbet. Det er Den Fynske Grusbande nemlig eksperter i, og deres opgave består i at udlægge gydegrus, skjulesten og dødt ved. De udplanter også vandplanter og rusker tilsandede gydebanker fri for sand. Resultatet ved Storå blev fire nye, lækre gydebanker og en masse store skjulesten på en lang strækning.
Det er gratis og uforpligtigende at være medlem af Grusbanden. Det er helt op til dig, hvor meget du vil bidrage, og du forpligter dig kun til at medvirke, når du har tid og lyst. Du melder dig til i Facebook-gruppen “Den Fynske Grusbande”
Det er naturligvis frivilligt at hjælpe til ved vandløbene, men ofte kommer god karma igen. Dette skete netop denne søndag ved Storå. Her fik deltagerne nemlig en ekstra bonus, da lodsejeren Allan Madsen fra Hårslev var så imponeret af Grusbandens arbejde, at han tilbød alle deltagerne en gratis uge på hans fiskelodge ved Vefsna, som er en meget kendt lakseelv i Norge.
I starten af november 2022 har Assens Kommune gennemført et restaureringsprojekt i det lille vandløb ved Turup med støtte fra Havørred Fyn.
Det hele startede en efterårsdag i 2021, hvor en lodsejer med interesse for et lille vandløb ved Vistorpdam nær Turup henvendte sig til kommunens vandløbsmedarbejder for at høre, om der kunne gøres noget for vandløbet på hans jord og vandløbets fisk. Den slags lodsejere er der heldigvis mange af på Fyn. Kommunerne får flere henvendelser fra lodsejere, der gerne vil hjælpe naturen og forbedre forholdende for ørreder i vandløbene.
Det er en positiv udvikling med øget fokus på gode forhold i vores vandløb. Hos Havørred stor vægt på, at vandløbsforbedrende Fyn lægges der projekter gennemføres i fællesskab med lodsejerne. På den måde bringer projekterne både flere fisk og lokal glæde og samarbejde.”
Søren Bay, vandløbsbiolog og projektleder ved Havørred Fyn.
Det lille vandløb fra Turup er omkring en meter bredt og mindre end to kilometer langt. Det lyder ikke af meget, men netop vandløb af denne type er meget vigtige for ørrederne. Her gyder de voksne fisk, og deres yngel vokser op
i det lille vandløb, inden de selv begynder deres vandring mod det salte hav som smolt.
Dette lille vandløb er beliggende på Vestfyn med udløb til Turup Møllebæk, som slynger sig videre gennem landskabet og ender i Puge Mølleå, inden det endelige udløb i Lillebælt. Vandløbet har et gennemsnitligt fald på omkring 5%, som er ideelt for et ørredvandløb. Men som så mange andre vandløb, så manglede det variation, gydepladser og store skjulesten, hvor de små fisk kunne gemme sig og komme i læ for strømmen.
Turup Møllebæk, som det lille vandløb munder ud i, er et fantastisk hjem for ørrederne. Det blev det for over 10 år siden, hvor Assens Kommune og Havørred Fyn gennemførte en række projekter sammen med andre lodsejere i området. Her er nu både gydepladser og skjulesten, og i 2017 talte DTU ved en undersøgelse 248 stykker ørredyn-
gel pr. 100 kvadratmeter vandløb. I det lille vandløb ved Turup var der dog kun 53. Så lodsejerens ord blev både hørt og forstået, og hans strækning blev restaureret i 2022. Det tunge maskineri gravede op i bækken mens Den Fynske Grusbande lagde mere end 300 meter gydegrus og skjulesten. En passage blev sikret med en rørbro, og en rørlagt strækning blev forkortet med syv meter. Ikke mange kommuner har råd til at betale for deres vandløbsprojekter. Dog er vi på Fyn så heldige at have Havørred Fyn, som kan støtte kommunernes vandløbsrestaureringer økonomisk. Det betyder, at Fyn og Øerne har en lang tradition for at restaurere vandløb. Gennem de sidste 30 år er der gennemført utallige projekter, der har sikret passage i vandløb og forbedret levestederne for ørrederne gennem udlægning af gydegrus og skjulesten i mange forskellige former.
Et bæredygtigt fiskeri efter havørreder på kysten starter langt oppe i åen. Økonomisk støtte til vandløb sikrer nemlig de næste generationer af vilde ørreder. Åerne er der allerede, vi skal bare forbedre forholdende, som vi som oftest selv har ødelagt”
Søren Bay, vandløbsbiolog og projektleder, Havørred Fyn.
Når man gennemfører denne type projekter, så kan det lyde meget ensidigt, at der fokuseres så meget på ørrederne.
Men her skal man huske på, at gode forhold for ørrederne også giver gode forhold for mange andre arter. Man kan faktisk bruge ørrederne som en “indikatorart”, især i forbindelse med vandplansarbejdet. Kort fortalt, så gavner vandløbsrestaureringen både fisk, insekter, fugle og alt andet.
Skal du jagte fynske havørreder i flere dage?
Så er der godt nyt til dig og din fiskemakker - I kan nemlig bo på et overnatningssted, der er certificeret af Havørred Fyn og få endnu mere fisketid ved vandet.
Langs med kysterne på Fyn, Ærø og Langeland finder du mere end 40 certificerede overnatningssteder, som alle er gået et ekstra skridt for at byde lyst- og sportsfiskere velkommen. Det betyder, at der er tænkt på det, som fiskefolket sætter pris på. Overnatningsstederne har lokal viden om fiskeriet, de kan tilbyde certificerede havørred-guides, fisketegn og du kan tørre og opbevare dit grej!
De certificerede overnatningssteder finder du på www.Seatrout.dk du kan desuden kende dem på skiltet: Havørred Fyn Partner.
Du finder den fysiske udgave af dette magasin ved følgende fynske grejforhandlere:
… eller hos dit nærmeste turistbureau
Du kan også få magasinet ved disse europæiske grejforhandlere:
Fiskeguides på Fyn, Langeland og Ærø
Sæt turbo på dit havørredfiskeri: Havørred Fyns fiskeparadis består af mere end 1.100 kilometer kyst fordelt på over 90 øer. Nøglen til et succesfuldt fiskeri er at vide, netop hvor, hvornår og hvordan du skal fiske efter havørrederne. Her er kodeordet FISKEGUIDES! Havørred Fyn tilbyder fiskeguides, som alle er professionelle og certificerede inden for lige netop fiskeri efter havørreder. De har lokal og aktuel viden om kysterne, og de kan gøre en verden til forskel for dig og dit fiskeri.
Priser fra:
½ dag (4 timer) 2499
1 hel dag (8 timer) 3499
Mød dem på www.seatrout.dk
Michael Johannes Nielsen
Tlf.:+4524844422 Email: michael@fwo.dk
Jan Nachtigal
Tlf.: +4528410290 • Email: info@denmarkfishinglodge.com
René Gerken
Tlf: +45 51 89 05 22 • Email: info@renegerken.com
Kenneth Birler
Tlf: +45 40 47 41 67 • E-mail: mail@fishinglodgefyn.dk
Claus Eklundh Christensen
Tlf.: +4527289541 • Email: info@fishnship.dk
Niklas Albrechtsen
Tlf.: +4553576006 • Email: niklas@seatroutguidefyn.dk
Omar Bo Gade
Tlf.: +4528410290 • Email: info@denmarkfishinglodge.com
Det danske havørred-eldorado Fyn er den salte lystfiskers drøm, der går i opfyldelse. Her er alt. Fiskehytter, guider og en forunderlig havørredkyst, som forsvinder i den uendelige horisont. Det bedste af det hele er, at Fyn og Øerne kun ligger et stenkast fra Sverige, Tyskland, Holland og Norge.
Fyn og Øerne er stedet for alle havørredfiskere, både begyndere og de professionelle. Levemanden og fattigrøven. Her er alt, hvad du skal bruge, og du kan helt selv skræddersy rammerne for, hvordan DIN fiskeoplevelse skal være. Enten tager du alt, hvad du skal bruge, køber et fisketegn og klarer dig selv. Eller du pakker let og dykker ned i den buffet af muligheder, som fynboerne har skræddersyet til dig. En varieret buffet af muligheder Fyn har optimale forhold for havørreder. Med den praktiske størrelse er det nemt at besøge mange forskellige og varierede fiskepladser med forskellige vejrforhold på én fiskedag – alt fra lavvandet sandbund til stejle klintekyster. Om foråret finder du ofte havørrederne i lavvandede fjorde og åbne kyster med “badekar” og mørkere bund, hvor solens stråler hurtigt varmer vandet op. Efteråret på Fyn er også utroligt spændende. Havørreden skifter form og går fra poleret stål til mørkere gydedragt, så de er tilpasset de kommende festligheder i de mindre vandløb. Her er de super-stærke og i top-kondition. I det tidlige forår, hvor børsteormene sværmer, kommer der for alvor gang i havørredfiskeriet. Efterhånden som vandet bliver varmere, spreder fiskene
sig også. I løbet af april og maj er der ubegrænset mad i alle afskygninger, som havørrederne kan mæske sig i, hvilket betyder stor variation til dig som fluefisker. Rejeimitationer som Pattegrisen eller Horny Shrimp er ofte et sikkert valg. Men du må ikke undervurdere små fluer som Kobberbassen, især når det er roligt og solrigt. Det har vi selv erfaret, når vi fisker på Fyn. Når tobisen ankommer, og Fyn er dækket af blomstrende gule rapsmarker, peaker forårsfiskeriet for mange, og kort tid efter kommer hornfisken, som er en sjov bifangst.
I efteråret trækker havørrederne langs de fynske kyster. De er på vej mod deres barndomshjem for at sikre de næste generationer. Vandet er ved at køle af igen efter sommervarmen, men det koger af liv. Om efteråret kan havørrederne findes overalt. Fra de strømfyldte rev på den åbne kyst til de små vige med ferskvandsudledning, hvor havørrederne gør sig klar til at rejse op ad åen. Typisk er dog, at havørrederne ofte sniger rundt inde på det helt lave vand. Så hold øje med overfladen, og husk at fiske vandet af, inden du går ud i det.
Hvor skal vi sove i nat?
Skal du på fiskeeventyr? Så skal du til
Fyn og Ø-paradiset! Jeg kigger gerne selv på de “Havørred Fyn certificerede overnatningsmuligheder” på www. seatrout.dk. Her vil du se, at der er masser af kystnære overnatninger til dem, der sætter pris på at traske ned til vandet og tage det første kast inden morgenmaden. Er du levemanden, der vil bo på et fynsk middelalderslot eller på en moderne fiskelodge med alt, hvad en havørredfisker drømmer om? Eller er du en eventyrsøgende “fattigrøv”, der vil sove i det fri i et af Fyns mange shelters? Måske er du til noget midtimellem og vil gerne bo på en af de mange charmerende lokale Bed & Breakfasts med følelsen af “hygge” og lokal mad? Uanset hvad, så har Fyn og Øerne det hele, og på de certificerede overnatningssteder har de gået et ekstra skridt for dig som lystfisker. De kender de lokale fiskepladser. De står klar med tidlig morgenmad, madpakke og sen aftensmad, hvis det er dét, der passer dig og din fiskemakker bedst. De har tørrerum til dine waders, og du kan skylle dit fiskegrej, når du kommer hjem fra kysten. For resten så tilbyder de også de certificerede Havørred Fynfiskeguider!
På Fyn fiskes der 365 dage om året, og der er altid muligheder for dem, der led-
er efter havørreder fra kysten. Når det så er sagt, så er det ikke indlysende, at dine erfaringer med at fiske havørreder andre steder fuldt ud kan anvendes på Fyn. Det er en god idé at finde ud af så meget som muligt om fiskepladser, teknikker, fluer og blink, inden du
lægger dit grej i blød i saltvandet. Især bogen 117 Fine Fynske Fiskepladser indeholder alt, hvad der er værd at vide!
Men husk dit fisketegn!
Kommer du til Fyn eller Danmark i hele taget for at fiske, så skal du huske
at købe et fisketegn. Det kan du gøre online på www.fisketegn.dk. Et fisketegn koster 185 kr. og gælder for et helt år. Pengene går til fiskeforbedrende tiltag, som i sidste ende gavner dit fiskeri.
Fyn, Ærø og Langeland byder på kilometer efter kilometer af kyst, der er som skabt til havørreder og havørredfiskere. Her venter mere end 1.100 kilometer kyst, og der er næppe en meter af kystlinjen, hvor der ikke på et givent tidspunkt kan fanges en havørred. Men hvor skal man begynde? Hvilke fiskepladser er gode på de forskellige årstider? Og hvad med vind og strøm – hvordan påvirker det de forskellige kystpladser?
Disse og mange andre spørgsmål, får du gode svar på i vores bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen, og de øser af deres fiskererfaring. Her er masser af inspiration, til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker. Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt, at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning.
Bogen indeholder:
117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørred-øer. Luftfotos af hver enkelt fiskeplads giver fiskeriet en helt ny dimension.
15 detaljerede kort med dybdekurver.
Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads. Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt.
Nyttig viden om havørreden.
Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper.
10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.
Min fiskemakker var ved at blive irriterende, og det nærmede sig en dårlig film. Når vi stod ude i nattemørket, han med spin og jeg med flue, sagde han stort set kun tre ting:
“Der var hug”, “Der var den igen” og “Så er den der”. Heldigvis mistede han nogle af dem, men han var meget hurtigt på vej fra irriterende til decideret træls.
Det hele begyndte med, at vi lå på stranden i aftensolen og drak frisklavet espresso. Ude i vandet stod en ung fyr, som vi regnede med forsvandt, når det blev helt mørkt. Så ville der være fred til at fiske. Han kom ganske rigtigt vadende ind i dagens sidste lys, men det var bare for at læsse af. I hans bælte hang tre nydelige fisk: En torsk, en makrel og en havørred. Ved den slags blandede fangster bliver man nødt til at udvise opmærksomhed. Vi roste fangsten, bød på kaffe og spurgte, i en bisætning selvfølgelig, hvad der havde lokket fiskene til hug. Han fremviste velvilligt sit besynderlige rig, hvor der var monteret en Gulp Tobis. Der var hverken belastning eller bombarda som kastevægt, kun rigget og gummidyret fra den ildelugtende væske. Den unge mand var ganske vist kun medicinstuderende på det tidspunkt, men vi begyndte meget hurtigt at omtale ham som “Doktor Gulp”.
Så nørdet som fluebinding
Min fiskemakker var solgt fra starten og
satte sig hjem til sofabordet og videreudviklede rigget. Han har altid kaldt fluefiskeri og tilhørende nørkleri med fjer og kroge for nørdet, så da jeg så hans ru murerhænder binde små, præcise knuder, kunne jeg ikke lade være med at fnise en smule. Det her var virkelig nørdet. Problemet var, at det bar frugt ude ved vandet. Det prøvede jeg dog at ignorere, så godt jeg kunne. Egentlig gik det fint med at være ligeglad lige indtil en aften, hvor jeg havde medbragt en spinnestang, for det kunne da måske (kun måske!) godt være, at jeg ville prøve det der “Gulperi”. Jeg vadede ud i tidevandsstrømmen, mens min fiskemakker sad og nørdede med at montere tobisen på rigget. En proces, der tager den tid, det tager. Da han endelig fik sat vadestøvlerne i vandet, havde jeg stået længe uden at mærke det mindste.
Fiskene var nok ikke kommet ind endnu. Min fiskemakker fangede en ørred i både andet og tredje kast. Ikke kæmper og de blev begge sat ud igen, men jeg havde nået punktet, hvor jeg ikke kunne mere. “Stik mig en tobis og et rig!” - Jeg
skulle beherske mig for ikke nærmest at hvæse det.
En intens nat
Det blev en mindeværdig aften og nat. Først oplevede jeg, hvordan tobisen blev angrebet igen og igen. Det var også der, jeg lærte, at man ikke må give modhug, før trækket kommer. Min indre tørfluefisker mistede nogle stykker på den konto. Siden kom frustrationen, da en hornfisk molesterede rigget og jeg måtte vikle hele balladen ud. Det er bare noget, man må leve med. Højdepunktet var, da jeg kastede til en hvirvel tæt på land, og Gulpen blev inhaleret af en ørred på et godt stykke over halvmeteren. Det viste sig at være en sjov, effektiv og meget intens fiskemetode.
Man kaster ikke særlig langt med denne metode. Rigget og Gulp Tobisen vejer kun 6 gram tilsammen, og vindmodstanden er ret stor. Brug det lette kystgrej og regn med nogenlunde samme kastelængde som en fluefisker.
Bliv ikke urolig, fluefiskere fanger også fisk. En del af teknikken er, at der ikke skal “tyres”, men kastes behersket, ellers kan der gå kludder i rigget. Det ildelugtende gummidyr skal nærmest listes ind og gerne med lange spinstop. Den vrider og vender sig i vandet og ligner ganske rigtigt, som min fiskemakker siger, “en ordentlig syg tobis”. I strømmende tidevand kan man lade strømmen gøre arbejdet og stort set kun holde så meget kontakt til agnen, at den ikke sætter sig i bunden. Ved hug handler det om at tage det helt roligt og lade dyret falde i vandet i stedet for at give modhug. Jeg har vænnet mig til at
lade stanghåndtaget ligge på håndfladen, for man er lidt langsommere, når man holder på det. Når trækket kommer, skal stangen bare løftes til et behersket modhug.
Aggressive hug
Gulp Tobis kan få store fisk til at tænde helt af. Det er en helt særlig oplevelse at se en stor havørred lave en hvirvel i overfladen, for derefter som en bardehval at inhalere gummidyret. Ofte kommer hvirvlen, fordi fisken har ramt ved siden af eller bare ikke har fået rigtig fat. Det er det, der gør fiskeriet så intenst: Alting forgår på relativ kort
afstand. Der er mange kontakter, og fiskene kaster sig aggressivt over agnen. Når heldet er der, er der en meget vigtig ting at huske: Brug altid et gummibeklædt fangstnet - aldrig et med klassisk netpose. Jeg ved det af bitter erfaring. Hvis fisken kun har fat i den ene trekrog, og det har den som regel, vil den anden vikle sig grundigt, meget grundig, ind i nettet. Underholdningsværdien af at redde det hele ud igen er temmelig begrænset, og gummiet er også meget bedre for fisken, når den skal udsættes.
Rigget ser umiddelbart bøvlet ud at binde, men det er som med alt andet til at lære. Man skal bruge små trekroge på størrelse 8-14, tregangssvirvler og skruen til at sætte i næsen på Gulpen. Jeg bruger 0.38 fluorocarbon. Det er ikke for tyndt og ikke for stift. Vær afslappet og sæt dig ned og bind det første rig. Når du har bandet det hele ad helvede til, klipper du rigget i stykker og prøver igen. Et mislykket rig koster blot en smule line. Start med at binde den forreste
krog ind med en ophængerknude, så krogen hænger løst i en lille løkke. Nu kommer det sværeste, nemlig at binde skruen fast. Det kan hjælpe at binde knuden og næsten trække den sammen og først dér komme skruen ind i knudens
løkke, inden der strammes op. Den bagerste krog skal bare være en klassisk blinkknude, og det samme gælder selvfølgelig tregangssvirvlen. Hvis et rig bliver for kort, må du endelig ikke kassere det.
Det kommer vi til.
En aften ringede min makker til mig. Først for at fortælle, at han havde taget to fine havørreder. Senere var det en dramatisk beretning om en på 60 cm, der havde hugget på så kort afstand, at den var ved at klappe gebisset sammen om stangtoppen. Begge gange ønskede jeg ham selvfølgelig tillykke. Tredje gang, kun to timer efter første opkald, kunne jeg godt have lydt en smule anstrengt. Han havde lige genudsat en halvmeters fis træls... Men jeg hævnede mig en aften, hvor han k, og nu var det ved at blive godt ikke kunne komme ud på fisketur. Beskeden, der kom frem på hans telefons display, var ret simpel. Der stod bare “60”. Jeg kan lige så godt erkende, at jeg er blevet blandingsmisbruger og nu har både flue- og spinnestangen med, når vi jager forårs- og sommernætternes havørreder. Det gælder om altid at være klar til “Gulp Fiction”.
Dr. Gulp, Mikkel Warming, med en flot ørred på 64 cm. Fisken er beviset på, at fiskeri med Gulp Tobis ikke nødvendigvis skal være noget natteroderi, men også kan foregå i højt solskin. På en plads uden strøm og stort set ingen vind havde flue- og spinnefiskere pløjet vandet med deres agn hele dagen uden held. En meget langsomt fisket Gulp Tobis gjorde udslaget. Det var især nogle lange spinstop på 3-4 sekunder, der fik fiskene til at tage agnen. Mikkel fik nemlig også en ørred på 60 cm. den dag.
At drømme om Ærø er at drømme om små brostensveje og skæve, farverige huse. Om små beskyttede bugter, som vrimler med havørreder. Et sted, hvor tiden står stille, og hvor man har følelsen af at leve i et eventyr. Sidstnævnte er ganske forståeligt, eftersom den berømte eventyrforfatter H.C. Andersen er født på naboøen, Fyn. Hvis du nogensinde har været på Fyn, så ved du også, at det ikke kræver særlig megen fantasi at forstå, hvor den verdensberømte digter har fået sin inspiration fra.
Problemet ved at (dag)drømme er, at du på et eller andet tidspunkt er nødt til at vågne op. Og selvom jeg tror på, at drømme bliver til virkelighed, så er virkeligheden ofte, at det gør de ikke alligevel. Så da jeg ringede til Christian Thomsen fra Havørred Fyn og fortalte ham om mine Ærø-drømme, nikkede han forstående.
Selvfølgelig kunne jeg ikke se ham nikke, vi snakkede jo i telefon, men jeg kunne mærke det. Han fortalte mig, at han vidste helt præcist, hvad jeg snakkede om, eftersom han selv var halvt opvokset på øen. Uheldigvis var jeg ikke den eneste, der drømte om Ærø, så vi måtte ændre mine Ærø-drømme til Fyn-drømme. Hvilket med hjælp fra Christian blev til mange drømmende dage på Fyn.
Fakta: Ærø er en ø syd for Fyn, øst for Als og vest for Langeland. Øen har ikke nogen fast forbindelse til naboøerne eller fastlandet, men Ærøfærgerne sejler fra Faaborg og Svendborg på Fyn. Ellen, verdens længst sejlende el-færge, sejler til og fra Sønderjylland, og Ærø Expressen sejler til Langeland. Ærø dækker 88 km² med en kystlinje på 120km.
FYNS VENLIGE ANSIGT
Jeg betragter mere eller mindre Fyn som mit andet hjem, især den nordlige og vestlige del af øen. Selv efter alle disse år slår mit hjerte et ekstra slag, når jeg ser Lillebæltsbroen dukke op ude i horisonten. Broen, snart efterfulgt af Middelfarts venlige ansigt, giver mig altid en varm og velkommelig følelse. Derfra, alt efter sæsonen, fortsætter jeg nordpå. Forbi Bogense og hele vejen til Fyns Hoved. Eller jeg drejer til højre og besøger
den lille by Faaborg og pladserne både nord og syd for byen. Men Middelfart er altid et godt sted at starte, især med et stykke kage fra den lokale bager. Den største havørred, jeg har landet på Fyn, var 72 centimeter. Det var en smuk september morgen... Hov, tilbage fra dagdrømmeriet! Det er oftest Den Danske Havørred Bibel, “117 Fine Fynske Fiskepladser”, der guider mig i den rigtige retning og bestemmer fiskedestinationen i sidste ende.
NORDEN
Min største fisk har jeg fanget på Nordfyn. Den største og de fleste. Det sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved, om Nordfyn er bedre at fiske ved end eksempelvis Sydfyn? Svaret på det spørgsmål er meget simpelt: Når jeg besøger Fyn, så fisker jeg mest på Nordfyn, og derfor fanger jeg også de fleste og de største fisk der. Det er simpel statistik. Jeg tror ikke på, at den ene ende er bedre end den anden. Jeg tror på søgen! Og søgen indebærer, at man bevæger sig meget rundt.
Som alle havørredfiskere ved, så er nøglen til at fange havørreder at finde dem. Det lyder næsten for trivielt til at være relevant, men det betyder simpelthen, at du skal blive ved med at bevæge dig. En fejl, mange gør, er, at de bruger for megen tid på samme plads. Måske er der for meget vind på det ene spot. Eller vandet er for mudret på det andet. Og der er uanede mængder af ålegræs på det tredje. Eller måske er månen forkert på himlen, og tidevandet vil ikke samarbejde. Men jeg ender altid med at fange dem et eller andet sted i min søgen.
Selvom at jeg virkelig godt kan lide Nordfyn, som også rummer min alltime favorit plads, så har jeg også et ømt punkt for Sydvestfyn. Især i årets kolde måneder: november til marts. Området omkring Faaborg byder på nogle af de bedste fiskepladser på Fyn. Jeg vil aldrig glemme den første uge i januar 2016, da jeg besøgte området omkring Faaborg. Da jeg ankom den 2. januar, hentede jeg min nøgle til udlejningshytten ved den lokale SPAR. Det var omkring +8 grader varmt. Da jeg, stadig søvnig efter en lang rejse dagen forinden, åbnede døren den næste morgen for at gå en tur med hunden, lukkede jeg den med det samme igen. Over natten var temperaturen faldet til minus 6 grader, og gårsdagens brise havde forvandlet sig til en hård storm. Jeg tjekkede vejrudsigten, som med den lave temperatur og den kraftige vind advarede mod et windchill på minus 18 grader. Vejret forblev stort set det samme hele ugen, hvilket resulterede i det smukkeste vinterlandskab. Takket være de mange beskyttede bugter og vige omkring Faaborg og Horneland havde jeg noget af det bedste havørredfiskeri, jeg nogensinde har oplevet!
SMILET (TORØ HUSE)
Jeg får altid et smil på læben, når jeg kører til Torø Huse. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Jeg har så mange gode minder fra det sted, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skulle starte, hvis jeg skulle fortælle om dem alle. Men jeg kan fortælle om første gang, jeg med en smule hjælp opdagede revet. Jeg så flere store havørreder springe fri af vandet. De var noget ude af kastelængde, men
jeg vadede ud og endnu længere ud endnu, indtil det iskolde vand løb på indersiden af mine waders og jeg nåede ud til fisken, som jeg havde spottet. Og til sidst fik jeg den. Der var også den dag i foråret, hvor det hele gik op i en højere enhed, og jeg fangede tre smukke havørreder, alle på over 50 cm. Så på vej til Torø Huse smilede jeg. Og det smil varer ved. Uanset om jeg fanger noget eller ej.
Dog er er det ikke altid at fisketuren er så succesfuld.
MED EN LILLE HJÆLP
Jeg havde allerede brugt ni timer på at “fiske”, hvor mindst syv timer var brugt bag rattet, hvor jeg ikke fanger noget som helst. På den ene side af øen var vandet for grumset. På den anden side var vinden for stærk til at fiske med fluestangen. Jeg prøvede utallige små beskyttede vige og fjorde, men de var alle stoppet med så meget ålegræs, at man kunne flette en kurv af det. Jeg bliver ikke nemt frustreret. Jeg føler mig såmænd velsignet af at være her. Men det ville være
fair at sige, at jeg har haft bedre dage end dén.
Da min ven og fotograf Aart-Jan ankom på den tredje dag, tog vi afsted efter frokost. Vi parkerede bilen ved et spot, som jeg havde besøgt dagen forinden. I går var det umuligt at lave et kast i den hårde vind, men da jeg gik ud i vandet i dag, var vandet spritklart, tidevandet perfekt, og vinden var blot en lille brise. Kun lige nok til at få det turkisblå vand til at kruse i overfladen. På vej mod bilen kom en ung fluefisker traskende afsted. Han kom hen til mig og spurgte, hvor vi var fra. Aart-Jan svarede ham, og efter en kort pause foreslog han, at vi skulle gå hele vejen ud til de første træer på hjørnet af den yderste del af bugten. Han havde spottet nogle fine havørreder der, men da han kun havde få timer at fiske i, måtte han videre.
FANGSTEN
Vi startede der, hvor vi havde parkeret bilen, og vadede langsomt ud i knædybt vand, mens vi kastede til alle sider. Ud mod spottet,
som den unge fluefisker havde fortalt os om. På vejen fangede vi et par små havørreder, og efter en kort kaffepause i det mest perfekte havørred-paradis, hvor vi kunne se en duehøg jage mus, gik vi videre til spottet. Efter 10 hurtige kast kunne jeg mærke noget tungt på min line. Jeg satte krogen med det samme, og jeg mærkede øjeblikkeligt, at det var en god fisk. Ingen spring, bare et rent og tungt udløb mod vegetationen, hvor den sikkert havde fulgt med fra. Jeg havde brug for den her fisk, og det var en absolut ære at fange hende. Vi tog et hurtigt “hold hende våd” foto, hvorefter hun fik friheden igen. Hun fortsatte langsomt mod samme spot, som hun huggede ved. Jeg fulgte hende
svømme videre i det spritklare vand. Endnu engang blev jeg forsikret om, at genudsættelsen er lige så smuk som fangsten.
Nogle gange drømmer jeg stadig om Ærø. Jeg drømmer meget disse dage. Og ikke alle drømme er gode. Det er derfor, at en uge på Fyn er vigtigt. Det kan og vil fuldstændig frigøre dagligdagens mange bekymringer. Af ren tilfældighed er jeg født et sted på denne jord, hvor det er muligt at tage en pause. Og hvis jeg kunne tilbringe alle mine pauser på de smukke, eventyrlige øer ved Fyn, så ville jeg være en glad mand og en endnu gladere fluefisker.
”Natfiskeriet ved kysten er helt unikt. Ingen anden form for fiskeri kræver så høj koncentration og så skærpede sanser. Hvis en stor ørred snupper fluen fra overfladen, glemmer man fuldstændig verden omkring sig.
Jeg står på revet med lukkede øjne. Intet udefra må forstyrre min koncentration om den vigtigste sans: Hørelsen. I den kulsorte nat er ørerne mit vigtigste sanseorgan. Jeg er nødt til at kunne filtrere lyden af de små bølgeskvulp fra. De er konstant til stede på den åbne kyst, selv om natten. Hører jeg noget udover lyden af bølgeskvulp? Det får jeg et overraskende klart svar på: Lidt til højre for
mig lyder der et tydeligt plask, der er lidt højere. Jeg åbner øjnene og prøver at se, hvad det er, men lyden kommer fra en forkert retning. Til venstre for mig fornemmer jeg i resterne af den to timer gamle skumring svagt noget i skæret i horisonten. Men til højre for mig er der helt sort.
Jeg kender ingen anden form for fiskeri, der er så fascinerende, som natfiskeri efter havørreder på kysten.
Min koncentration om lydene og et koncentreret blik ind i det svindende lys betyder, at verden virker mindre. Det er kun kyststrækningen lige foran mig, der synes at eksistere. Selv tankerne synes at forstumme, når øret er så koncentreret om at lytte nøje efter. Den ensomme fisker ved kysten lærer helt nye sider af havet og dets beboere at kende. Skæret fra havet om sommeren får Østersøen til at minde om noget fra
grundlæggende foretrækker jeg rolige forhold og en smule lys – og det gælder nok også for ørrederne. Jeg har ofte stået midt i en sværm af jagende ørreder under sådanne forhold, for grunden til, at ørreder ikke hviler sig i blæretangen om natten er, at de spiser, til de er ved at revne!
Hvorfor overhovedet fiske om natten?
en fjern planet. Midt i denne verden, der udfordrer ens sanser, kan man fange fantastiske havørreder – ovenikøbet på helt spektakulær vis lige i overfladen! En af de vigtigste ting, jeg lærte under mine natlige ture på kysten, var, at mørke er mange forskellige ting. Hvor mørk natten er, afhænger af månens position og fase, årstiden, skydækket og mængden af kunstigt lys. Ørreder er meget følsomme over for disse
ting; Hvordan det nærmere kommer til udtryk, forklarer jeg senere i teksten. I første omgang er kun dette vigtigt: Ørreder ser i princippet udmærket om natten og er i stand til at fange deres byttedyr, men hvis natten er fuldstændig kulsort, når de også grænserne for deres formåen. Men også vejret, især bevægelser i vandet og bølgernes krusninger i overfladen, kan gøre det mere eller mindre let for fiskene at jage. Helt
Hvorfor spiser fiskene ikke bare i løbet af dagen, kunne man spørge. Det enkle svar lyder: De æder, når de har mulighed for det! Om sommeren er fødemulighederne ved kysten ofte ikke optimale i dagtimerne. Klart vand, skarpt solskin og rigelig vegetation (gemmesteder for byttet): Det er ikke just opskriften på en nem jagt. Men da vandtemperaturen samtidig er høj, kører havørredens stofskifte på højtryk – og det kræver massevis af energi. Da mange af ørredens byttedyr endelig begiver sig væk fra deres gemmesteder om natten, og nogle af dem endda er letsindige nok til at boltre sig i overfladen, der bugner af næring, er jægernes tid nu kommet. Byttedyrenes silhuet og bevægelser kan tydeligt ses mod den lyse himmel. Sult, en lavere vandtemperatur og rigeligt med bytte forvandler nogle gange nætterne til et sandt festmåltid, hvor nogle af ørrederne springer op til en meter ud af vandet.
Jeg vurderer retning og afstand for lyden, begynder at kaste og lader godt 20 meter af min flueline glide gennem
mine fingre, mens jeg kaster. Jeg kan fornemme, at linen, inklusive forfanget og den lette flue, ligger stille, og vigtigst af alt; helt udstrakt på overfladen. Uhyre langsomt og roligt begynder jeg at hale min flue ind. Denne håndtering af fluen kræver, ligesom det at lytte nøje efter i mørket, en høj grad af koncentration. Min indre spænding synes nærmest at sprede sig til luften omkring mig. Jeg er i ét med havet, mærker bevægelsen af min flue på overfladen, og kan høre på lydene i øjerne, at diameteren på min line ændrer sig. Men jeg mærker ikke, at der sker noget spændende og uventet. Jeg har næsten fået trukket mit forfang gennem øjerne, da jeg hører et forsigtigt “svurp” lige foran mig. Jeg ser koncentreret ind i mørket og kan faktisk se en ring, der breder sig. Min flue lander straks blidt i midten af ringen. Det håber jeg i hvert fald, for jeg kan faktisk ikke rigtig se det. Jeg trækker langsomt fluen ind igen. Igen sker der ingenting.
Det kan være virkelig irriterende: Du står bogstavelig talt midt blandt jagende rovfisk, og havørrederne, der ellers ikke just er kræsne, afviser hånligt alt det, de bliver tilbudt. Specielt natfiskeri får selv garvede havørredfiskere på glatis. Når man om dagen ser en jagende ørred lige foran næsen på én, er det nærmest sikkert, at den bider på – sådan føles det i hvert fald.
Om natten vender verdenen sig på hovedet. Det kostede mig dyre lærepenge, og gør det faktisk stadig, indtil jeg fik lært mig selv et par regler om, hvordan fiskene hugger om natten. Det er desværre ikke muligt at gå nærmere i detaljer om dette i den korte beskrivelse af natfiskeriet, som denne artikel tillader. Men en enkel og brugbar regel lyder: Lav lysstyrke er lig lav hastighed! Og tro mig: Denne enkle sætning er baseret på mange timers frustration. Som kystfisker kan man lige så godt vænne sig til at trække fluen virkelig langsomt ind, og selv når det føles virkelig langsomt, foregår det ofte stadig for hurtigt...
Når nætterne er helt mørke og fiskene ekstremt sky, bevæger jeg nærmest min flue i slowmotion, og nogle gange giver jeg den bare et lille nyk og lader den drive.
Årets bedste fisk
Der er noget, jeg er nødt til at gøre anderledes! Kastet var fint, og fisken bemærkede helt sikkert fluen. Men der var noget, der ikke var, som det skulle være. Jeg kaster i samme retning som før og igen kun ti meter ud. Men jeg venter i fire til fem sekunder, inden jeg begynder at trække ind. En forsigtig
plasken lige dér, hvor jeg formoder fluen er, får min puls til at stige. I stedet for at hæve stangen laver jeg et hurtigt, langt træk, til der kommer lidt modstand i linen, så lidt mere endnu. Jeg fører stangen til siden, og den krummer helt ind til korken. I mørket hører jeg det tydelige plask fra en finne. Spændingen er udløst: Det virkede! En øjensynligt ret stor fisk har snuppet min skumflue fra den blanke vandoverflade. Den yder kraftig modstand, og hele min line farer ud gennem lineøjerne. Langt ude kan jeg høre fisken slå i overfladen igen. Men krogen sidder godt fast, min 0,25 mm monoline giver den ikke meget spillerum. Efter et par minutter befinder fisken sig lige foran mig, og jeg kan lande den med mit store net, mens den stadig spræller vildt og voldsomt. Jeg vader mod kysten, og først nu tænder jeg pandelampen og kan se nærmere på min fangst. Dér ligger den, dækket af blæretang og pumper vand gennem gællerne: Kuglerund og helt sikkert over halvtreds centimeter lang, og langs med ryggen er der et blåt skær. Fisken er helt perfekt, og den gav mig en fantastisk oplevelse - så jeg satte den hurtigt ud igen, fuld af taknemmelighed.
Der viste sig en fisk i det lave vand mellem blæretangen. Takket være måneskinnet kunne artiklens forfatter placere sin flue helt præcist. Nu fører han den med største koncentration gennem ørredernes jagtmarker.
Fiskene i sig selv er en dejlig ekstragevinst ved sommerfiskeriet! På intet andet tidspunkt findes der nemlig så mange fede ørreder i så god form på kysten. Vinterens nedfaldsfisk er kommet til kræfter igen, forårets blanke fisk er kuglerunde og rene sølvprojektiler, og efterårets kommende opgangsfisk har endnu ikke fået gydedragt, så de er også i topform. Men vi bør vise mådehold, når fiskens form om sommeren er på sit højeste! Når først man har fundet et sted med godt fiskeri, fortsætter det ofte sådan i ugevis, så der er mulighed for at fange masser af gode fisk. Selvom vi kun fanger én fisk om dagen, bliver det alligevel til noget. Mange af de prægtige sommerørreder begynder at
Et kig ned i vandet med en pandelampe afsløre, hvorfor ørrederne om sommeren tit er aktive om natten... byttet, som ofte er skjult om dagen, kommer frem fra sit skjul og ofte også op til overfladen
Dér var der en! Mens fiskerne tjekker deres mobiltelefoner for at sikre sig, at de befinder sig det rigtige sted, bekræftes dette af en højlydt jagende ørred.
Det er ikke nødvendigt med nøjagtige imitationer for at fange noget om natten. Fluens størrelse, silhuet og allervigtigst dens bevægelse, er det altafgørende! I de fleste tilfælde kan artiklens forfatter klare sig med disse fire mønstre og en flydeline #5.
skifte farve i løbet af juli og august, og det er et varsel om, hvad der venter i løbet af de kommende par uger. Nogle af dem skal altså have chancen for at opleve det.
Altid ovenpå og i toppen! Spørgsmålet om, hvilke fluer der er bedst til natfiskeriet, kan jeg hurtigt besvare. Afhængigt af hvilke fisk, det drejer sig om, bruger jeg fluer i krogstørrelse 4 til 10. Mørke fluer fanger fisk, men det gør lyse fluer også. Sorte fluer er godt, men i virkeligheden er det nok vigtigere for fiskeren, end det er for fisken. Fluerne i sig selv er ikke særligt komplicerede. Jeg kan godt lide at bruge en Gurgler, men nogle nætter fanger fluer, der går lidt dybere under overfladen, bedre. Enkle mønstre med små haler og hackler viklet over en fyldig krop fanger altid fisk. En anden simpel, men brugbar regel: Jo mere larmende, jo hurtigere og jo mere ivrigt ørrederne jager i overfladen, desto bedre fungerer fluer, der bevæger sig i overfladen, som for eksempel Gurglere. Alle mine natfluer er dog uden synk, for jeg er overbevist om, at ørrederne fanger det meste af deres føde på og ved overfladen. Denne jagtadfærd er også nøglen til at fange ørreder om natten. I modsætning til fiskeri om dagen, som meget sjældent foregår i blinde. Tværtimod fisker jeg kun, når jeg ved, der er fisk i området, som jeg gjorde, dengang jeg fiskede efter multer ved kysten. Men da man sjældent kan se ret meget om natten, forgår det som beskrevet i begyndelsen af artiklen: Jeg venter og lytter nøje efter. Mange sommernætter kastede jeg nærmest slet ikke ud, ganske enkelt fordi jeg ikke kunne høre nogen fisk. Gad vide om der ikke var nogen, eller om de bare ikke var aktive? Jeg ved det ikke. I hvert fald synes jeg ikke, det er sjovt at fiske i blinde, når det er mørkt. Hvis jeg ikke hører noget, går jeg videre, og hvis jeg ikke hører noget
over en længere strækning, skifter jeg fiskeplads. Dette kan virkelig udarte sig: Nogle nætter går jeg på fem, seks eller endnu flere kyststrækninger og lytter nøje efter – uden at kaste fluen i vandet én eneste gang. Det er naturligvis en ret ekstrem metode. Du kan også bare stille dig ved en god, velkendt fiskeplads om sommeren og så bare fiske, lytte efter i ny og næ og så fiske igen. På de fleste gode fiskepladser kommer en fisk forbi i skumringen, og når natten falder på – og nogle gange vil den tage din flue. Det er op til hver enkelt at finde frem til sin egen metode. Helt specielle pladser og lange nætter en hvad er egentlig en “god sommerfiskeplads”? I bøgerne kan man læse, at sommerpladser for eksempel er rev med meget strøm og kyststrækninger, hvor vandet er dybt tæt på land. Faktisk har jeg haft gode fangster sådanne steder, men det har især været i timerne omkring solnedgang og lige ved daggry. Men midt om natten foretrækker jeg tit kyststrækninger, der er atypiske om sommeren. Mine foretrukne områder til natfiskeri er badekar, lavvandede muslingerev og specielt lavvandede områder, for her bør der i hvert fald være strøm og dybere vand til stede i nærheden. På disse fiskepladser er der for det meste enten temmelig mange fisk eller slet ingen, så det fungerer enten udmærket, eller også er der slet ingen fisk. Faktisk sker det temmelig ofte, at hele aktiviteten foregår inden for et meget begrænset område af fiskepladsen.
Der er en god forklaring på, at ørrederne svømmer rundt i mørket her: I det lave, varierede vand er der masser af bytte. Nogle bundtyper og især nogle former for vandplanter og kornstørrelser i bundmaterialet indeholder bestemte byttedyr, der er mere aktive på nogle tidspunkter af døgnet eller året, end de er på andre. Om sommeren er mange af disse små dyr mere aktive
om natten, end de er om dagen. Og når solen skinner og vandet er klart, kan ørrederne simpelthen ikke så nemt nå frem til deres bytte i det lave vand. Om natten er dette ikke et problem. Ørrederne afholder sig her ikke fra det helt lave vand, og deres bytte opdager dem heller ikke i tide. De vigtigste byttedyr, vi skal forsøge at imitere om natten, er rejer, vandlopper og børsteorme. Som allerede nævnt er det ikke nødvendigvis en imitation, der er vellignende i vores
En meget aktivt fouragerende ørred dukkede flere gange op i det kun 30 centimeter dybe vand og endte med at snuppe det forkerte bytte.
øjne; Det er dens størrelse og frem for alt den måde, den bevæger sig på i vandoverfladen, der er det afgørende! Den form for natfiskeri, som jeg bedriver, er stærkt afhængig af, at der er bytte til stede, og at det er aktivt, så derfor er det selvfølgelig begrænset i tid. Nogle gange er fødedyrene kun aktive i det korte tidsrum, der ligger en times tid eller to efter skumringen. Men det sker også, at de svømmer rundt hele natten og nærmest byder sig til over for ørrederne i vandoverfladen. Når det er tilfældet, slutter ørredernes festmåltid ofte først ved daggry. Da jeg ikke selv er i stand til at stoppe, mens fiskene er aktive, bliver jeg ved med at fiske indtil om morgenen. Tidligere kunne jeg tage det i stiv arm, men nu har jeg brug for et par nætters søvn, inden jeg er på banen igen. Men det er en pris, som jeg gerne betaler – der er nærmest ingen andre fiskeoplevelser, der er så intense som overfladefiskeri om natten på kysten.
Denne artikel er lavet i et samarbejde med Fliegenfishen, en del af JAHR MEDIA, på en pressetur v. Denmark Fishing Outdoor Lodge under et pressetursbesøg i 2022. Som altid, en professionel og kunstnerisk fortælling med fantastiske flotte billeder. Havørred Fyn takker for brug af artiklen og billederne, der udgør en stor del af indholdet i dette magasin.
Se mere på www.Blinker.de
Det bedste ved fiskeri om sommeren er faktisk fiskene. På intet andet tidspunkt af året kan man fange så flotte og stærke havørreder.
