WWW.SEATROUT.DK
skal bruge til din jagt på Havørred Fyns website: her kan du finde alt hvad du havørreder – undtagen saltvand. Tjek det interaktive kort over havørred-øernes 1.100 km kystlinje: For første gang er ALT du skal bruge samlet på ét havørred-kort. Her er 117 fiskepladser med satellitfotos, topografiske kort, beskrivelser af fiskepladser, sæson-anbefalinger, fredningszoner, særlige regler osv. – alt sammen lige ved hånden når du skal bruge det!
HVOR FANGER JEG HAVØRREDER? Du kan også:
• Finde overnatning hos et certificeret lystfisker-overnatningssted • Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide • Se film om havørredfiskeriet • Følge vores arbejde med at ophjælpe bestanden af fynske havørreder • Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere • Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri • Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster
2 · SEATROUT.DK
ed rr ø v a H d Fin Fyn på
FLERE VILDE FISK PÅ FYN I n e d i t m e Fr Det øgede fokus på bæredygtighed – globalt såvel som lokalt – påvirker også, hvordan vi lystfiskere dyrker vores hobby. Eksempelvis vinder begrebet ”catch and release” mere og mere indpas, også selvom havørreden både er en eftertragtet sportsfisk og en glimrende spisefisk.
At vilde bestande af havørreder ikke er en selvfølge, er der flere og flere, som får øjnene op for. Også mange af de udenlandske havørredfiskere, der gæster Fyn, og som værdsætter at kunne fiske i en vild natur efter vilde fisk. Virkeligheden i mange af deres hjemlande er nemlig, at vilde fisk er noget, man må kigge i historiebøgerne efter. Set i det lys giver det god mening at sætte, i hvert fald nogle af, de havørreder, vi er heldige at fange, retur. Netop at sikre og styrke bæredygtige bestande af vilde fynske havørreder er en kerneopgave for Havørred Fyn. Derfor støtter vi arbejdet med at genskabe naturlige vandløb og herunder sikre, at der ikke er spærringer på havørredens vej til og fra gydepladserne højt oppe i åer og bække. Havørred Fyn støtter i gennemsnit sådan et projekt hver eneste måned, året rundt, år efter år. Det er dog fortsat nødvendigt at understøtte den vilde bestand med udsatte fisk. Fisk, der vel at mærke er afkom af vilde fynske havørreder.
Og det gode miljøarbejde fortsætter. Fremover vil Havørred Fyn sætte særligt fokus på restaurering af de vandløb, der har det største, uudnyttede potentiale for at producere smolt, altså de sølvblanke havørredyngel, som vandrer ud i havet. Vi er sikre på, at du nok skal komme til at se resultaterne af vores investering i en mere bæredygtig fremtid. For alt andet lige vil de mange grønne projekter øge chancerne for, at du mærker det forjættende hug af en havørred ude langs en af de fynske kyster!
Knæk & Bræk
Det er helt klart de dygtige og dedikerede lystfiskere i Vandpleje Fyn, som har en stor del af æren for, at Fyn i dag byder på et havørredfiskeri i verdensklasse. Gennem årene har de lokale ildsjæle lagt i tusindvis af frivillige timer. De stiller villigt op, når der skal elfiskes efter moderfisk. Ligesom de er på pletten, når ynglen skal sættes ud. Og så tager de skovlen i den anden hånd, så at sige, når vandløbene skal have deres grus og sten tilbage, så bække og åer atter kan blive gode levesteder for havørreden og dens yngel.
Udgiver: Havørred Fyn / www.seatrout.dk Redaktør: Martin Porsborg Hemrich Oplag: 30.000. Udgives på dansk, tysk og engelsk Layout: anglingconsulting.one Tryk: Clausen Grafisk Fotos: Martin Jensen, Johannes Radtke, Lars Kyhnau, Christian Skov, Finn Sivebæk, Fyns Laksefisk Elsesminde, Nicklas Engelbrecht Sørensen, Omar Gade, Frederik Lorentzen, Jonas Høholt, Mauro Barbacci Forsidefoto: Mauro Barbacci / maurobarbacci.com
Af Anders Dalgaard Christensen, FORMAND FOR HAVØRRED FYN
flot At genudsætte en smuk fisk er i sig selv en gestus.
Vejen til bedre havørredfiskeri Det fynske havørredfiskeri er berømt i hele Europa. Og det er velfortjent! Men det gode fiskeri er ikke kommet af sig selv, ligesom man ikke kan tage for givet, at det vil fortsætte i fremtiden. Danmarks Sportsfiskerforbund giver her sit bud på, hvordan succesen kan fastholdes og videreudvikles. Af Kaare Manniche Ebert,
BIOLOG I DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
Lystfiskere fra hele Europa ved det: Kystfiskeriet efter havørred findes næppe bedre noget sted i verden. Kombinationen af god tilgængelighed, muligheden for godt fiskeri og et højt informationsniveau, der tager den lystfiskende gæst i hånden, så hun ikke selv skal opfinde den dybe tallerken, er væsentlige årsager til Fyns gode renommé.
4 · SEATROUT.DK
Den fynske succes skyldes også en målrettet indsats i vandløbene samt udsætninger og en visionær forvaltning af fiskeriet. Men der er behov for at fortsætte arbejdet med at skabe gode livsbetingelser for havørreden, ligesom nye regler vil kunne sikre, at Fyn også i fremtiden kan tilbyde havørredfiskeri i verdensklasse.
langs de fynske kyster Ørrederne er tilbage Fyn var for mindre end 40 år siden kendt som landsdelen med de mange, smukke ørredvandløb – bare uden ørreder. Ørrederne var udryddet, fordi bække og åer var rettet ud, og fordi i hundredvis af spærringer lå i vejen for havørredernes vandring til og fra gydepladserne. For at gøre ondt værre var der også massiv forurening – herunder sprøjtegifte fra gartnerier, der slog fisk, insekter, ja faktisk alt liv, ihjel på lange strækninger. Det er derfor fantastisk, at Fyn i dag kan bryste sig af et fremragende kystfiskeri. Der bør lyde en stor tak til kommuner og de frivillige i Vandpleje Fyn, som har ydet en prisværdig indsats med at genskabe gode og velfungerende vandløb med rent vand. Denne indsats er selvfølgelig en del af forklaringen, men det gode fiskeri skyldes også andre faktorer, nemlig ørredudsætninger og Fyns placering i et for havørrederne gunstigt farvand.
Udsætning af lokal ørredyngel Der udsættes årligt cirka 500.000 smolt, hvoraf 365.000 er betalt af Havørred Fyn. Moderfiskene opfiskes af lystfiskere og Fyns Laksefisk, og ørredynglen opdrættes på Elsesminde Produktionshøjskole i Odense. I udsætningernes første år i 1980’erne udsatte man havørreder fra vilde, østjyske bestande. De udsatte havørreder vendte tilbage til åerne på Fyn, og siden har disse fisk dannet grundlag for det fortsatte avlsarbejde. Det er baggrunden for, at der i dag kan udsættes smolt fra lokale fynske havørredstammer. Fokus på ørredernes evne til at klare sig i naturen har helt sikkert bidraget positivt til kystfiskeriet. I et notat fra 2017 er den overraskende konklusion, at 40 % af de havørreder, der fanges i havet omkring Fyn, kan føres tilbage til udsatte havørredsmolt. Når det er overraskende, skyldes det, at udsætningerne af smolt er ophørt andre steder i Danmark, fordi forskningen har vist, at de udsatte smolt ikke bidrager væsentligt til lystfiskeriet. Men det gør de altså på Fyn!
Mange og store havørreder trækker forbi de fynske kyster på vej til og fra åerne i Jylland.
SEATROUT.DK · 5
Perfekt til havørreder Det store antal smolt, der udsættes er selvfølgelig en del af forklaringen på det gode fiskeri omkring Fyn. Men det handler også om beliggenhed. Fyn ligger lunt midt imellem den brakke Østersø og den salte Nordsø. Vandet er hverken meget salt eller meget brakt, og her er rigeligt med byttedyr. Det med saltindholdet er særligt vigtigt i de kolde vintermåneder. De fynske havørreder kan da undvige iskoldt og saltholdigt vand ved at trække ind i de mere ferske områder i fjordene eller opsøge dybere vand syd for Fyn. Havet omkring Fyn er således ideelt for havørrederne, som ikke behøver tage på langfart, når kulden bider. Om sommeren byder de strømfyldte bælter og sunde på masser af iltrigt og køligt vand. Denne variation betyder, at
Og de kan svømme langt omkring. Eksempelvis er der fanget danske havørreder så langt inde i Østersøen som ved Gotland. Også det gode fiskeri, som kan opleves langs Sjællands østvendte kyster, skyldes i et vist omfang jyske havørreder på langfart. En vigtig årsag til, at havørrederne trækker mod syd og øst, er de store mængder sild og brisling i Østersøen. Samtidig er saltholdigheden mere gunstig for havørrederne, jo længere østpå de kommer. Vandet er mindre salt, hvilket betyder, at ørrederne skal bruge mindre energi på at opretholde salt- og væskebalancen. 6 · SEATROUT.DK
de udsatte havørredsmolt året rundt har det som fisk i vandet langs de fynske kyster. Selv om de bedste fynske vandløb er nogle af Danmarks mest produktive, så er de generelt små og har derfor en relativt beskeden ørredproduktion. De bidrager dog helt sikkert til fiskeriet. Faktisk udgør vilde havørreder hele 60 % af fangsterne ifølge det føromtalte notat.
Havørreder på langfart En stor del af de havørreder, som fanges fra kysterne rundt om Fyn, kommer fra de jyske åer. Det bekræfter mærkningsforsøg og DNA-analyser. Årsagen er, at en del af de vilde havørreder fra stort set alle jyske vandløb svømmer mod sydøst i jagten på føde.
Det skal også med, at havørrederne om vinteren kan finde lunt vand på 4-6 grader i de dybe områder af Østersøen, hvilket gør, at flere af de havørreder, som trækker syd- og østover, overlever i selv de koldeste vintre.
Havørredens trækruter Fyns placering mellem Jylland og Østersøen øst for Sjælland betyder derfor, at rigtig mange jyske havørreder kommer forbi de fynske farvande og opholder sig her i
kortere eller længere tid. Forudsat at der er masser af byttedyr og god vandkvalitet, vil en vis procentdel af havørrederne blive hængende. Så Fyn ER fin, når man er havørred, og det ved de vilde havørreder fra Jylland også!
Sikker investering Betyder de flotte resultater af satsningen på at øge havørredbestanden så, at alle – kommuner, lystfiskere og Havørred Fyn – kan læne sig tilbage og nyde, at projektet lykkedes? Svaret er, at det vil være en dårlig idé. Først og fremmest er der lavt hængende frugter, som stadig bør og kan plukkes. Eksperter peger på spærringer, der hindrer havørrederne i at
vandre frit i vandløbene, som det største problem i de større fynske vandløb. Ved at få styr på det element vil det være muligt at mangedoble antallet af vilde fynske havørreder. Det økonomiske råderum er desværre ofte begrænset, men det er veldokumenteret, at en investering i at fjerne spærringer hurtigt tjener sig ind i form af øgede indtægter fra turisme- og lystfiskersektoren. Der er derfor al mulig grund til, at kommunerne får fjernet alle de mest prekære spærringer – ingen nævnt, ingen glemt – og så ellers fortsætter det glimrende samarbejde med Vandpleje Fyn om at forbedre havørredernes gyde- og opvækstforhold i åer og bække.
Selv i den kolde tid finder havørreden fine forhold uden for høj saltholdighed i havet omkring Fyn.
Skarv-problemet
At begrænse omfanget af skarver i vandløbene, hvor de æder både udsatte og vilde ørreder, kan ikke kaldes en lavt hængende frugt. Det er svært at håndtere, men problemstillingen må tages alvorligt. Flere danske undersøgelser – herunder en fra Syltemade Å på Sydfyn – har dokumenteret, at den fiskeædende fugl nærmest kan tømme selv længere vandløbsstrækninger for laksefisk. I Skjern Å-systemet og i Ringkøbing Fjord er det påvist, at mere end halvdelen af de udtrækkende smolt ender i
skarvmaver. Det kan ingen bestande holde til i længden. Og problemet med skarver er ikke kun forværret i Vestjylland. Det ses nu over alt i landet, fordi skarverne over en årrække har ændret adfærd. Ændringen i adfærd sås første gang i årene 2009-2011, hvor et par hårde vintre forhindrede skarverne i at finde føde i fjordene, som var dækket af is. Skarverne søgte ind i landet for at fiske i vandløbene. Jo, skarven er en klog og lærenem fugl, og siden har skarver udvidet deres jagtmarker til nu også at omfatte landets åer. I fremtiden vil det være nødvendigt målrettet at bortskræmme skarver, der holder til og æder i ferskvand. SEATROUT.DK · 7
Forslag: En daglig fangstbegrænsning på tre havørreder pr. fisker – både garn- og lystfiskere.
Klimaet udfordrer havørreden
Tre ørreder pr. fisker
Klimaet har de senere år virkelig vist sig fra sin ustabile side. Stort set alle rekorder, som kan slås, er blevet slået. Vi har haft den koldeste vinter, den varmeste vinter, den vådeste og tørreste sommer og uhørt lange hedebølger. Med de højere vandtemperaturer, vi helt sikkert vil få i fremtiden, vil der være en øget risiko for store opblomstringer af alger og dermed mere iltsvind i havet. At alger og iltsvind påvirker havørredfiskeriet negativt, har vi allerede kunnet se eksempler på de senere år. Når klimaet nævnes, og det i samme åndedrag erkendes, at det er meget svært at gøre noget, der nu og her kan modvirke de negative konsekvenser, er det for at appellere til, at man under alle omstændigheder gør noget ved de faktorer, hvor det rent faktisk er muligt at gøre en forskel. Som for eksempel spærringerne i vandløbene. Og så findes der faktisk en endnu mere lavt hængende frugt, som det oven i købet ikke koster noget at høste.
Samtidig bør der indføres en daglig fangstbegrænsning på havørred, der skal gælde alle former for fiskeri – også lystfiskeri. Hvorfor nu det, er der sikkert mange, der tænker! Hvorfor begrænse lystfiskerne, det er jo ikke os, der fisker for hårdt på bestanden? Det er ganske rigtigt, men omvendt så vil en daglig fangstbegrænsning på eksempelvis tre havørreder pr. fisker hverken påvirke ret mange lystfiskere eller være urimelig. På Bornholm har man allerede i dag en sådan regel, som virker upåklageligt. Vi skal jo ikke leve af at fange fisk, og havørreden er trods alt en knap ressource. Fordelene ved at indføre en generel fangstbegrænsning er store for lystfiskeriet. Samtidig påvirker det ikke hverken erhvervs- eller bierhvervsfiskeriet i nævneværdig grad. En regel om højst at hjemtage tre fisk pr. dag burde derfor ligge lige til højrebenet.
Færre ørreder havner i garn Det handler om at sikre mere bæredygtige regler for havørredfiskeriet. Der er sket fremskridt de senere år, hvilket reglerne for garnfiskeri i Odense Fjord er et godt eksempel på. Her lykkedes det for Vandpleje Fyn og Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med andre med interesse i fiskeriet langs kysterne at få gennemført regler, så der ikke længere foregår et målrettet garnfiskeri efter havørred i Odense fjord. I en anden fjord i det sydfynske er der indført forbud mod brug af garn, uden at lystfiskeriet blev begrænset. Det er ikke set hverken før eller siden. Fyn-bekendtgørelsen er derfor på mange måder visionær, og med få justeringer kunne den blive endnu bedre. På samme vis bør havørreden sikres mod målrettet garnfiskeri i alle de andre fjorde og snævre farvande i det fynske. Gerne efter samme model som i Odense Fjord, hvor der kun må fiskes med fladfiskegarn.
8 · SEATROUT.DK
Unik mulighed for branding En regel om, at man højst må hjemtage tre havørreder om dagen, er åbenlyse. Det vil begrænse antallet af garnfiskere, der fisker målrettet efter havørred. Risikoen for at blive taget af fiskerikontrollen og få en bøde på 2.500 kroner er jo reel, hvis man sejler ind i havnen med mere end de tre blanke i baljen. Det er med andre ord en regel, der meget let kan håndhæves – og som faktisk er lettere at kontrollere i havnen end ude på vandet. På Bornholm, hvor en sådan regel har været gældende siden 2017, er konklusionen klar: Der bliver stort set ikke fisket målrettet efter havørred med garn længere. Det har samtidig haft den positive sideeffekt, at det ulovlige fiskeri efter havørred er reduceret. Dels er risikoen for at blive taget med for mange fisk i båden reel, og dels har reglen medført en bedre selvjustits blandt garnfiskerne. Hvis man samtidig indfører et generelt forbud mod salg af havørred, så har man fjernet det sidste incitament til at fiske målrettet med garn efter havørred. En så visionær regulering ville vække opsigt i hele verden og medføre en fantastisk mulighed for at brande Fyn som en helt unik destination for kystfiskere.
FISKEGUIDEBOG Fyn, Ærø og Langeland byder på kilometer efter kilometer af kys t, der er som skabt til havørreder og havørredfiskere. Her venter mere end 1.100 kilo meter kyst, og der er næppe en meter af kystlinjen, Hvor der ikke på et givent tidspun kt kan fanges en havørred.
117 dser!
Kystpla
Men hvor skal man begynde? Hvilke fiskepladser er gode på de forskellige årstider? Og hvad med vind og strøm – hvordan påvirker det de forskellige kystpladser? Disse og mange andre spørgsmål får du gode svar på i vores bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen og øser af deres fiskererfaring. Her er masser af inspiration til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker. Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning.
Bogen indeholder: • 117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørred-øer. • Luftfotos af hver enkelt fiskeplads giver fiskeriet en helt ny dimension. • 15 detaljerede kort med dybdekurver. • Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads. • Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt. • Nyttig viden om havørreden. • Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper. • 10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.
Køb bogen hos din fynske
fiskegrejsforhandler
SEATROUT.DK · 9
Vælg årstidens bedste
s d a l p d e r r ø v a h
havørredpladser Selvfølgelig kan du bare tage ud til en af de kendte fælde, men ikke og stole på dine chancer her. Det virker i mange tilall årstider. Langt altid. Ikke alle pladser fisker nemlig lige godt på tileårstiden. bedre er det derfor at vælge en plads, der passer
Af Johannes Radtke Fotos: F. Pippardt, J. Jasper, A. Lohse og Johannes Radtke
Nok er vandet lavt, men tag ikke fejl!
Badekarret‘, som er det dybe vand mellem land og sandbanken længere ude, virker som en magnet på jagende havørreder.
Selv den smukkeste og mest indbydende kystplads vil på nogle tidspunkter af året se ud til at have det hele. Blot er der ingen havørreder! Alligevel er der lystfiskere, som sværger til bestemte pladser, som de vender tilbage til igen og igen. For på et eller andet tidspunkt kommer der vel en havørred forbi den ‘sikre plads... Det er klart, at holder du dig til den samme kystplads gennem et helt år, ja så vil der med garanti komme havørreder forbi – før eller siden. Men nogen god taktik er det ikke. Det er nu engang vandtemperaturen og udbuddet af føde, der bestemmer, hvor på kysten du med størst sandsynlighed vil kunne finde havørreden. Så selv om visse kysttyper er populære blandt havørredfiskere, kan du komme til at stå og vente endog
meget længe på en såkaldt ‘topplads‘. Sagt med et smil så risikerer du at gro fast på det perfekte rev uden at mærke det mindste. Måske frådser havørrederne samtidig i kutlinger og hundestejler i en ‘kedelig‘, lavvandet bugt nogle få kilometer derfra… Men kan man da sige, hvilken kystplads, der fisker optimalt, når man fx planlægger en tur på kysten i april? Svaret giver ikke sig selv. Det afhænger af vejr, vind og vandtemperatur. Og såmænd også af noget så luftigt som havørredens ‘humør‘. For nogle gange overraskes man over, at havørreden er, hvor den ikke ‘burde‘ være på det tidspunkt af året. Men lad os se på nogle af de klassiske pladser, og hvornår på året de er i top og rummer gode chancer for hug.
BADEKARRET Denne forårshavørred blev lokket over evne af en lille, højtgående kystwobler fisket igennem et badekar på den åbne kyst.
Det dybe vand bag sandrevlen I stille vejr og ved lavvande skal havørrederne især søges i det dybere vand på den anden side af sandrevlen.
De små muslingeeller stenbanker, der skyder sig ind over sandbunden, fungerer som ‘genveje‘ for havørreden ind til badekarret nær land.
STORE STEN Mellem stenene er der gode skjul for havørreden og for det mylder af rejer og tanglopper, som lever her.
Tangbevoksede sten, smårev og gamle høfder med lidt dybere vand omkring.
12 · SEATROUT.DK
Badekarret er forårsklassikeren Havørredfiskere taler ofte om ‘badekar’ – og navnet er velvalgt! For badekarret er det dybe vand langs land, som man nogle gange kan vade igennem for at komme ud på det lavere vand på første revle. Typisk er bunden mørk, består af sten eller ler og er overgroet med ålegræs og tang. Der findes både badekar på den åbne kyst og inde i fjordene. Der er stor forskel på, hvor dybt der er over sandrevlen længere ude. Nogle steder når sandrevlen helt op til lige under vandoverfladen. Andre steder kan der være mere end en meter dybt. Der findes minibadekar, som blot er fem meter i længden, mens andre strækker sig 100 meter langs kysten eller længere. Fælles for alle badekar er, at de er dybere end sandrevlen længere ude. De dybeste badekar kan være op til tre meter dybe. Andre steder er badekarret så grundt, at det kun kan affiskes ved højvande, mens det nærmest er tørlagt ved lavvande.
Når forårssolen får magt, opvarmer den hurtigt vandet i badekarret, som bliver lidt varmere end vandet længere ude. En temperaturforskel på en eller to grader er knapt mærkbar for kystfiskeren, men for havørreden er der en verden til forskel. Derfor er kystens badekar toppladser i det tidlige forår. Fra midten af april er vandet overalt blevet så varmt, at fiskene spredes mere ud langs kysterne. Om foråret er der et stort udbud af føde, og havørrreden er bestemt ingen kostforagter. På menukortet står både sandog børsteorm, rejer, tanglopper, kutlinger, hundestejler og tobiser. Når vandtemperaturen falder i sensommeren, bliver badekarrene igen interessante. Havørrederne opsøger dem for at fråse i rejer, som samler sig i sværme, inden de vandrer ud på dybere vand for at overvintre. Også hen over efteråret og gennem vinteren træffes jagende havørreder på kortvarige plyndringstogter i kystens badekar.
BADEKARRET
gode fangster muligt
nogle chancer
Langs sandrevlen På kanten mellem sandrevlen og badekarret er der ofte dybere vand end midt i badekarret.
Når havørreden patruljerer her, holder den skarpt øje med småfisk og rejer, som uforsigtigt har vovet sig ud over ‘sandørkenen‘.
Tæt under land Allermest føde finder havørreden helt inde under land – på kanten mellem badekarret og det lave vand over sandbunden.
SEATROUT.DK · 13
FJoRDEN Små agn – ger ne i pink og andre friske farver – er gode, når kulden bider.
Sivbræmmer langs land er typisk for fjordpladser – og et signal om, at pladsen ligger i læ for vinden. Ofte er bunden blød.
På det lave vand
Så længe der blot er bevægelse i vandet, træffes havørreden helt ind på knædybt vand.
Vinter-hotspots I bunden af fjorde og store bugter med udløb af bække og åer er vandet ikke så salt som på den åbne kyst. Karakteristisk er vandudskiftningen lille på disse brakvandspladser, fordi der ikke er stor forskel på høj- og lavvande. Strøm spiller derfor ikke nogen større rolle, hvilket skaber de perfekte forhold for vinterhavørreden. Hvis der er noget, havørreden ikke er vild med, er det kombinationen af høj saltholdighed og koldt vand. Om vinteren viger havørrederne derfor uden om de åbne kyster og de strømsatte rev for i stedet at opsøge de ‘kedelige‘ pladser i inderfjordene.
FJORD
gode fangster muligt
14 · SEATROUT.DK
nogle chancer
At pladserne herinde ligger i læ for vinden, hjælper fisken til at spare energi. Bunden er for det meste blød, og der kan være spredte muslingebanker og pletter af tang og ålegræs. Der er sjældent mere end en halv til en meter dybt ude i enden af kastet. Så snart solen sidst på vinteren begynder at få magt, varmes det lave vand over blødbunden hurtigt et par grader op. Det sætter gang i smådyrene, og den vintersultne havørred er på pletten for at jage børsteorm og stimer af hundestejler og kutlinger.
På det dybe vand I stille vejr foretrækker havørreden at opholde sig over mørk bund, og helst hvor der er mere end en meter dybt.
D N A V E B Y D T DE
Ude i enden af kastet kan der være op til fem meter dybt. Dette område er mindre interessant.
Typisk ‘leopardbund‘, hvor bunden veksler med store sten, tang og pletter af sand.
Mellemdybt vand
I sommervarmen opsøger fisken lidt dybere vand i jagten på sild, brislinger og tobiser.
Tæt under land
Ofte patruljerer havørreden helt ind under kysten og afsøger tangbælterne i retning af dybere vand.
På stenbunden vokser tangen frodigt.
DET dybe vand
Koldt og iltrigt vand i sommervarmen
I fjorde, flaskehalse og ud for halvøer og odder findes pladser, der grænser direkte op til dybt vand med god strøm. Her er bunden fast med spredte sandpletter. Om foråret gør strømmen, at vandet kun langsomt varmes op – sammenlignet med det lave vand i fjordene. Særligt om sommeren er det friske, kølige vand lige, hvad havørreden kan bruge. Fra april vil strømstederne være et hot-spot, og havørreden kender sin besøgelsestid, når stimer af sild, brisling og tobis trækker tæt på land.
Om sommeren jager havørreden tæt på land i ly af mørket. Toptidspunkterne er skumringen og omkring daggry. Men selv midt på en varm sommerdag kan strømstederne være toppladser – hvis det blæser godt, og strømmen er stærk. Da trækker havørrederne tæt på land på jagt efter blandt andet rejer. For ikke at skræmme fisken er det bedst slet ikke at vade. De fleste fisk står på vand lavere end tre meter. Ved at snige sig langs land kan de nås med korte kast. Til gengæld kan kast over dybere vand give en torsk som bifangst.
Stor blankfisk, der faldt for et blink spundet ind i høj fart.
SEATROUT.DK · 15
REVET Langs kanten af revet
Havørreden har perfekte jagtforhold på revet, hvorfra den gør udfald mod byttedyr på sandbunden, hvor de ikke har en chance for at undslippe.
ørred er m om s n e s t Perfek e på e t d n a v j ø h d e v fa ng e t v. lavva ndet re
Inderst på revet På kanten af revet, helt tæt på land, kan der være en ‘lomme‘ med dybt vand. Den plads må man ikke overse, for havørreden bruger den både som hvileplads og som udgangspunkt for korte jagtture ud over revet.
16 · SEATROUT.DK
Ofte er det dybe vand over sandbunden ved siden af revet det perfekte levested for tobiser og hesterejer.
Store sten
Hvor der er store sten, jager havørreden rejer og småfisk. Den forsøger at overraske byttet ved at svømme hurtigt omkring stenen.
Toppen af revet
Ved højvande og i hårdt vejr jager havørreden oppe på de laveste dele af revet. Langt ude bryder bølgerne over større sten med dybt vand rundt om.
Lave flader tæt begroet med tang.
Den perfekte kystplads Revene, som er kystens mest populære pladser, findes både på den åbne kyst, i fjordene og for enden af odder og halvøer. Der findes sandrev, muslingerev og stenrev. Alle rev er strømsatte, og derfor er vandet her altid køligere end i de mere beskyttede fjordområder. Af den grund er revet ingen oplagt havørredlokalitet i det tidlige forår. Men fra april og frem opsøges revene af jagende ørreder, som her kan være sikre på at finde et rigt udbud af byttedyr inden for et afgrænset område. Selv om sommeren er der havørreder på revene. Men da især, efter at mørket er faldet på og i det første morgenlys. I På den inderste del af revet er der ofte et eller flere revlegennembrud med lidt dybere vand.
de lyse sommernætter er der lys nok til, at havørreden kan se sit bytte som en silhuet mod nattehimlen. Atter i det tidlige efterår er revene hotte – nu også om dagen. Rev er opbygget af sten, grus og overgroet med blæretang. Hulrummene mellem stenene er perfekte gemmesteder for småfisk, rejer og tanglopper. Gemt nede i bunden lever børsteorm. Ved højvande jager havørreden oppe på revet. Man må bevæge sig som en indianer for ikke at skræmme dem. Men så kan man også snig-fiske til havørreder, som svømmer rundt, hvor der måske ikke er dybere end 30 centimeter.
REVET
SEATROUT.DK · 17
ÉN FISKEDAG ER
altid for lidt!
Skal du jagte fynske havørreder i flere dage, så er der godt nyt til dig og din fiskemakker: bo i et ægte lystfisker-hus og få mere fisketid ved vandet.
LANGS MED KYSTERNE PÅ FYN, ÆRØ OG LANGELAND LIGGER OVER 30 CERTIFICEREDE OVERNATNINGSSTEDER, SOM ALLE BYDER SÆRLIGT VI LYSTFISKERE VELKOMNE. DET BETYDER, AT DÉR ER TÆNKT PÅ DET, SOM VI SÆTTER PRIS PÅ. OVERNATNINGSSTEDERNE HAR LOKAL VIDEN OM FISKERIET, DE KAN HJÆLPE MED CERTIFICEREDE HAVØRRED-GUIDES, FISKETEGN, DU KAN TØRRE OG OPBEVARE DIT GEAR OG ENDDA LEJE FISKEBÅDE OG -KAJAKKER OG MEGET MERE!
Å P U D R E D N I F E N R E D E T S ALLE
k d . t u o r t a e s . w ww DEM ALLE PÅ SKILTET: E D N E K N A K U D OG
. R E N T R A P N Y F D E R R HAVØ
18 · SEATROUT.DK
Sten og grus er opskriften på r e d e r r ø t s flere ky At kaste med sten er super. Og det er også helt fint med grus i ’maskineriet’. I hvert fald når det gælder om at give havørreden optimale gydemuligheder i de små bække og åer. Det ved de frivillige, som hvert år yder en stor indsats. Læs her om ildsjælenes succes med at få flere havørreder langs kysterne – måske får du selv lyst til at give en hjælpende hånd og gøre en – sølvblank – forskel!
, nken! Gydegruset ba de gy til us gr s n af småste Værsgo’ et læ der sine æg, består valnødder. gy en ed rr vø ha or ed hv på størrelse m
Af Birgitte Christensen & Søren Knabe
Grusbanden er et netværk af frivillige under Vandpleje Fyn, som kan trommes sammen, når et konkret projekt skal udmøntes i en af de mange småbække og åer, hvor havørreden gyder. Foruden koldt, rent og iltholdigt vand kræver havørreden en god grusbund, hvor hunnen kan grave sin gydegrube i det sene efterår. For grus må der til, for at æggene kan ligge trygt og godt begravet, til de forvandles til små ørredunger i det tidlige forår.
Savnes – grus!
Desværre er netop grus lidt af en mangelvare i mange bække. Gruset kan være forsvundet, fordi vandløbet er blevet gravet dybere, eller laget af grus kan være dækket af vandrende sand. Det problem er Grusbanden mestre i at gøre noget ved, og hvert eneste år udpeges et antal projekter i form af strækninger i havørredens gydevandløb, der trænger til et tilskud gydegrus. Gruset finder ikke selv ned i vandløbet. Det er her de hjælpende ildsjæle i Grusbanden træder til.
En dag i havørredens tegn
Særligt én dag på året kan man være sikker på at opleve hektisk aktivitet ude langs gydevandløbene. Nemlig på den såkaldte ”World Fish Migration Day”. Det er en international dag med fokus på vandrefisk som havørred, laks og ål. Lige netop denne dag udfører frivillige ildsjæle i mere end 60 lande verden over op mod 500 konkrete projekter til gavn for
vandrefiskene. På Fyn udførte Vandpleje Fyn og Grusbanden sidste år hele 10 vandløbsprojekter på vandrefiskens dag: Ét i hver af de 10 fynske kommuner.
100 hjælpende hænder
Arbejdet var lagt i hænderne på omkring 50 frivillige, som mødte op ved de 10 vandløb for i fællesskab at gøre dem til endnu bedre levesteder for ørreder. Et halvt hundrede mennesker lyder måske af mange, men når der skal flyttes rundt på tonsvis af sten og grus, er der brug for alle de hænder, det er muligt at skaffe.
Bevæbnet med stengreb og rive
Grus og sten i læssevis blev dagen igennem kørt på lastbil ud til de udpegede bække, hvor frivillige stod parat til at læsse materialerne på trillebør og få bunkerne kørt helt frem til bækkene. Bevæbnet med stengreb og rive skabte andre grusbandemedlemmer perfekte gydebanker til havørrederne ved at brede gruset ud i vandløbene.
Ekspert er noget man bliver
Nogle deltagere havde erfaring fra tidligere, mens andre var novicer i at udlægge skjulesten og gydegrus. Heldigvis er erfaring ikke et krav for at deltage, da alle får kyndig og grundig vejledning af Vandpleje Fyns projektledere.
SEATROUT.DK · 19
Sten til at skjule sig bag
Efter at gydegruset var på plads, manglede der bare nogle større sten – de såkaldte skjulesten – som sikrer, at der er steder, hvor ørredynglen kan gemme sig, når den kommer frem fra gydegruset i det tidlige forår. I nogle bække blev der desuden udlagt døde træstammer og -rødder til gavn ikke kun for fisk, men også for vandplanter og insekter.
Krusninger på overfladen
Da den sidste skovlfuld grus var fordelt, og de sidste større sten landet i vandet med et plask, var det tid til at vurdere resultatet af de 100 frivillige hænders arbejde. De mange fine krusninger på vandets overflade fortalte deres egen historie. De før ret kedelige dele af vandløbet havde fået et helt andet flow, og vandet virkede med ét livligt og indbydende.
Træt på den gode måde
Oven på sådan en dag med masser af manuelt arbejde ude i det fri kan de mange frivillige se frem til en god nats søvn med en god fornemmelse i kroppen. For det giver mening at tænke tilbage på at have givet et konkret bidrag til naturen. Og at have gjort det i et hyggeligt fællesskab med andre ildsjæle. Grusbandens mange projekter i bække og åer kan direkte oversættes til flere havørreder på kysten. Og hvem er ikke interesserede i at yde et personligt bidrag til det?
Du kan også følge Grusbanden på Facebook: www.facebook.com/vandplejefyn
På de steder, hvor maskiner kan nå frem, går det som en leg for ‘Grusbanden’ at få gydegruset på plads.
20 · SEATROUT.DK
Vandpleje Fyn:
På Fyn samarbejder 26 fyn ske sportsfiskerforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbun d om at skabe gode forhold for havørreden. Foruden restaurering af van dløb hjælper Vandpleje Fyn s mange ildsjæle med at el-fi ske moderfisk og udsætte ørredyngel.
Den fynske Grusbande
Grusbanden er en gruppe mænd og kvinder i deres bedste alder, der har taget fri fra arbejde eller bruge en dage i weekenden på at kas te med sten.
• De gør det ikke kun for sjo v, men især for at skabe gode gyde- og opvækstbetin gelser for havørrederne i de fynske vandløb. • Alle og enhver kan blive en del af Grusbandens netværk af frivillige ildsjæle. Det kræver hverken, at man er lystfisker eller medle m af en lystfiskerforening. • Medlemmerne er frit still ede til at sige ja til de opgave r de har lyst og mulighed for at deltage i og takke nej til resten. • Typisk kan der samles 1020 interesserede til at løse en konkret opgave – men man kan ikke blive for mange, når der skal flyttes adskillige tons sten. • Måske er det i virkelighed en Grusbandens frivillige, du kan takke, når det pludselig giver et hårdt ryk i stangen, næste gange du er på kysten!
Sommerfisk ved højlys dag Af Lars Kyhnau Jensen
De færreste havørredfiskere tænker på sommeren som en topsæson – bortset fra de, som dyrker fiskeriet om natten. Måske tror du også, at havørred slet ikke rimer på skyfri himmel, svag vind og vandtemperaturer i omegnen af 20 grader… Men så er det tid til at tro om igen! SEATROUT.DK · 21
– Har du set vejrudsigten? spørger Christian, som er min gode ven og fiskemakker. – Ja, den ser fin ud, svarer jeg, for udsigten til et par regulære sommerdage i træk er lige, hvad vi har ventet på. Næste morgen stuver vi fiskegrej og køletaske i båden og sætter kurs mod Lyø i det sydfynske øhav. Da vi ankommer først på formiddagen, har de første badegæster allerede indfundet sig på stranden og er hoppet i det 19 grader varme vand. Christian sender det første kast på langs med en sandrevle og har allerede i andet kast en følger. Trykbølgen er ikke til at
tage fejl af, og vi står som hypnotiserede, da fisken speeder op og tager blinket i en vending. Som så ofte før har vi set, at de første kast på en plads som regel er de farligst. Efter en fin fight glider en halvmetersfisk i nettet. Jeg knipser et par hurtige billeder, inden den glider ud af hænderne på Christian og med et slag af halen svømmer tilbage, hvor den kom fra.
Sight fishing
I løbet af de næste timer er solen kravlet så højt op på himlen, at vi nu har en chance for at se fiskene, når de
Budget-ferie med tropisk ‘flats-fiskeri’ i det sydfynske.
krydser sandrevlen mellem badekarrene eller afsøger selve revlen. Den svage vind er for en gang skyld sydøstlig, hvilket betyder, at bådens naturlige drev giver os solen i ryggen hele formiddagen. Dermed slipper jeg for at arbejde med elmotoren og kan i stedet koncentrere mig 100 % om det væsentlige: At spejde efter lysegrå skygger på bunden. 22 · SEATROUT.DK
Vi har ikke drevet mange minutter, før vi spotter den første fisk, der kommer direkte mod båden i jævnt gå-tempo. Ingen af os når at kaste, før fisken fornemmer os, ændrer kurs og forsvinder ud i det mørke badekar.
Temposkift og spinstop
Næste chance får vi kort efter, og den bliver ikke forspildt. Jeg
får ekspederet wobleren ud, så det nogenlunde passer med, at den glider forbi fiskens synsfelt. Fisken snurrer rundt på en tallerken, da den ser agnen, som jeg får op i omdrejninger ved at spinne hurtigere. Nogle gange kræver det flere temposkift og spintop at få fisken til at hugge, men denne gang er et enkelt spinstop nok, inden fiskens tyngde forplantes i stangen. En badegæst kigger forundret frem bag parasollen, da han hører nogen råbe: ”Yes! Så er den der!” Fisken er i samme vægtklasse som den første og giver en forrygende fight, inden også den kan svømme retur – en erfaring rigere.
Jagten på havørreden
Havørredfiskeri, hvor man kaster til fisk, man har set først, lyder måske ikke så enkelt. Det kræver da også en målrettet indsats at få succes med sight-fishing. Selv brugte jeg det meste af tre somre, inden jeg kunne lande den første fisk. Inden da havde jeg set adskillige fisk og endda smidt et par stykker. Måske tænker du, hvorfor dog alt det besvær for at fange en fisk? Svaret er spændingen og det visuelle element. Det minder om at gå på jagt, hvor man ser byttet, sniger sig ind på det uden at blive opdaget og eksekverer det afgørende skud – eller kast.
Sejlende sight-fishing
Sight-fishing foregår bedst fra båd, kajak eller paddle board, hvor man har bedre udsyn sammenlignet med, når man vadefisker. Sight-fishing kan dog sagtens dyrkes vadende, forudsat man kender sine pladser godt og fisker på vand, der ikke er meget dybere end en halv meter. Under vadefiskeri oplever man ofte, at fiskene kommer tættere på end ved fiskeri fra båd. Har man først trukket en følger med helt ind til båden, uden at den hugger, bliver den nemt skræmt – og man får ikke flere chancer på den fisk. Her har man bedre odds som vadefisker.
Med solen i ryggen
Ved fiskeri på en kendt plads, hvor man har en god idé om, hvorfra fiskene kommer, kan man ankre op med solen i ryggen i forhold til det område, man vil affiske. Ved udforskning af et nyt område foretrækker jeg at fiske fra
drivende båd for at dække så meget vand som muligt. Kommer sol og vind fra samme retning, er det blot et spørgsmål om at planlægge sine drev en smule strategisk. Hvis det ikke er tilfældet, kan en lille frontmonteret elmotor være et fint hjælpemiddel.
Lader ankeret gå
Når først en fisk er spottet, dropper jeg som regel ankeret, for der er næsten altid flere fisk i området. Hvis ikke jeg når at kaste til fisken, inden den glider ud af syne eller uden for kastehold, venter jeg altid et par minutter for at se, om den kommer tilbage. Ofte bliver fiskene i området i en periode, og jeg har før oplevet at kaste til de samme to fisk fem gange inden for 10 minutter, på et cirka 30 meter langt stræk.
Korte kast
Optimale forhold for sight-fishing har man ved middagstid, hvor solen står højest på himlen. Er himlen samtidig klar og dybblå, er det muligt at se fisk cirka 25 meter ude. Oftest opdager man dem dog først på kortere afstand. Derfor er der sjældent brug for lange kast. Til gengæld skal de være præcise.
Finlir med let grej
Til dette fiskeri er det oplagt at finde det helt lette grej frem. Selv bruger jeg en ni fods stang med kastevægt på 2-12 gram og et hjul i størrelse 1500 med 0,10 mm fletline. Til fluefiskeri er en hurtig klasse 6-stang perfekt. Hertil en weight forward-line med kompakt klump. Når først man spotter en fisk, skal det gerne gå lidt hurtigt. Derfor er det en fordel med en stang, der lader uden for mange blindkast. Og da det ikke så vigtigt med lange, nydelige kast, kan man med fordel gå en klasse op i forhold til stangens klassificering.
Effektivt blindfiskeri
Det kan måske virke lidt uoverskueligt at komme i gang med sight-fishing, især hvis man slet ikke er vant til at fiske i dagtimerne midt på sommeren. Men fortvivl ikke. Man behøver nemlig ikke at se fisk for at fange dem: I virkeligheden er det mere effektivt at blindfiske. Ved blindfiskeri på en typisk badekar-revle-badekar-plads forsøger jeg altid at fiske på langs med revlen. Ét kast langs
En vellignende og velfisket tobiswobler har gjort udslaget. Bemærk det skånsomme net med gummimasker.
SEATROUT.DK · 23
selve revlen og ét kast på langs med hvert badekar er oftet nok til at finde ud af, om der er nogen hjemme. Det kan virke lidt halvhjertet, men jeg oplever næsten altid, at fiskene viser sig med det samme, hvis de er på pladsen. Ser jeg en fisk, koncentrerer jeg selvfølgelig indsatsen yderligere, men ellers affisker jeg et stræk ganske raskt.
sandbund – og gerne med dybere vand i nærheden. Når vandtemperaturen sniger sig op omkring 20 grader, virker det til, at fiskene kun er inde på det lave vand for at jage i kortere perioder. Til gengæld ER de derinde for at æde, og en sulten havørred plejer at være beslutsom.
Sandbund og dybt vand
Sandorm, sandorm og atter sandorm
Man ser naturligvis lettere følgere, når solen skinner over en lys sandbund, i forhold til, hvis man fisker over et dybt badekar i gråvejr. Mine yndlingspladser består derfor hovedsageligt af 24 · SEATROUT.DK
Man kunne tro, at en havørred fanget over ren sandbund var fyldt med tobiser, rejer og kutlinger, men ni ud af 10 fisk har friske sandorm i maven. Det typiske maveindhold består af et par hesterejer, lidt
indhente agnen, selvom man spinner ind så hurtigt, man kan, er man ikke i tvivl om, at havørreder elsker tempo. Hvis ikke fisken hugger agnen, mens den er i bevægelse, gør den det næsten altid ved et brat spinstop. På andre årstider kan et ’hængende’ spinstop være mest effektivt. Men om sommeren virker det bedre med et tydeligt stop, hvor agnen dykker resolut. Det er i hvert fald min erfaring, og jeg har aldrig oplevet en følger tage agnen, når jeg har prøvet at sænke farten. Speeder man derimod op, gør havørreden det samme. At se byttet flygte virker til at udløse havørredens jagt- og huginstinkt.
Vent med tilslaget
Det kan være en udfordring ikke at give modhug for tidligt. Den fejl begår jeg stadig, selv om jeg ved alt om, at selv om man ser fisken tage agnen, skal der ventes, til man mærker fiskens vægt. Det gælder om at have is i maven og vente med tilslaget, til man er sikker på, at fisken er vendt rundt. Ellers trækker man agnen ud af gabet på den. Bedst er det bare at fortsætte med jævn indspinning, til man mærker tyngden fra fisken, og den kroger sig selv.
Flest større fisk
En anden interessant observation er, at jeg stort set aldrig ser mindre havørreder midt på sommeren. Det er naturligvis sværere at spotte en undermåler end en solid fisk, men jeg fanger også kun sjældent mindre fisk under blindfiskeri. Snitstørrelsen ligger nok omkring 50-55 cm, og der er altid tale om fisk i superform. Måske de større fisk bedre kan tilpasse sig det relativt varme vand?
Kan vandet blive for varmt?
Sommerhavørred i storform. Den huggede på kanten mellem sandbunden og det mørke ‘badekar’.
småfisk og ellers en ordentlig bunke sandorm. Jeg har talt op mod 25 friske sandorm i maven på en halvmetersfisk. Velbekomme!
Højt tempo
Sommerfiskene er sjældent skeptiske eller kræsne og hugger på både blink, wobler og flue. Jeg er særligt glad for en tobiswobler, men ellers er der ikke så meget mere at sige om valget af agn. Vigtigst er at fiske med noget, man tror på. Til gengæld kan den hastigheden, man spinner ind med, være afgørende. Har man først én gang set en fisk
Det bringer mig videre til næste spørgsmål, nemlig, kan vandet ikke blive FOR varmt? Jo, det kan det faktisk godt. Det var sommeren 2018 et fint eksempel på. Jeg kan ikke huske nogensinde at have oplevet en sommer, hvor jeg hverken har set eller fanget en havørred i over en måned. Men sådan var det i 2018. Da vandtemperaturen ramte 22-25 grader midt i juli, blev fiskeriet mere end vanskeligt. Jeg hørte om enkelte fangster på dybere vand og i kraftig strøm, men der var langt mellem rapporterne. Op til omkring 20 grader er der ikke så meget bøvl. Havørrederne virker fornøjede og er jævnt til stede. Når temperaturen passerer 20 grader, bliver der længere imellem dem, og de fisk, man ser, kan godt virke lidt reserverede. Smertegrænsen virker til at ligge ved 20,7-21 grader. Herover bliver der rigtig langt imellem havørrederne. Min logbog viser, at jeg har fanget en enkelt fisk ved 21,8 grader, men det er kun sket denne ene gang.
Faldende vand
Jeg foretrækker selv at fiske ved faldende vand, men kan ikke underbygge det med en masse teori. Jeg planlægger ikke mine ture efter tidevandet, men kan blot konstatere, at jeg oplever det bedste fiskeri, når vandet er på vej ned.
Giv det en chance
Man skal selvfølgelig tro på, at det kan lade sig gøre for at give sig i kast med sommerens ’godtvejrsfiskeri’. Men giver man det en chance, kan sol og skyfri himmel pludselig rime på store oplevelser med at spotte og fiske efter hugvillige havørreder i badevarmt vand.
26 · SEATROUT.DK
Hvor kommer alle havørrederne Hvert år sættes der en halv million ørreder ud i de fynske vandløb. Alle har de fynske aner, for deres forældre er vilde havørreder opfisket under elfiskeri i åer og bække rundt på Fyn. Ynglen opdrættes til en længde af 15 centimeter, hvor den sættes ud og svømmer ud i havet og vokser sig til de store havørreder, som lystfiskerne drømmer om at få på krogen.
fra?
Af Linda Bollerup, fiskemester ved Fyns Laksefisk
Fyns Laksefisk opdrætter og udsætter årligt omkring 365.000 havørreder på Fyn, Langeland og Ærø, betalt af Havørred Fyn. Hertil kommer et antal smolt, som betales med penge fra det statslige fisketegn. Samlet betyder det, at der hvert år udsættes omkring en halv million små havørreder på Fyn. Alle udsatte fisk stammer fra vilde moderfisk, som indfanges under det årlige elektrofiskeri i bække og åer i oktober og november.
Fisker med el
Smolt, kalder man de cirka 15 centimeter lange, sølvblanke ørreder, der er klar til at gå til havs.
Når man elfisker, sendes der strøm gennem vandet,
SEATROUT.DK · 27
t Fyns Laksefisk er et såkaldt recirkuleret anlæg, hvilke e. gang e mang rigtig s bruge vil sige, at vandet renses og Næringen fra spildevandet benyttes som gødning på de omkringliggende marker.
hvilket passiviserer havørrederne, så de kan fiskes op med et fangstnet. Herefter transporteres havørrederne til opdrætsanlægget Fyns Laksefisk ved Odense, hvor de går i store bassiner, til de er gydemodne. Når fiskene er klar til at gyde, bedøves de og ’stryges’ skånsomt for æg og sæd, som blandes sammen, hvorved ørredrognen befrugtes. Moderfiskene genudsættes senere samme dag i åen tæt på, hvor den munder ud i havet. Herfra svømmer de slanke ’nedfalds-havørreder’ ud langs kysterne, hvor de hen over vinteren atter bliver sølvblanke og genvinder deres huld. På opdrætsanlægget lægges de befrugtede æg i bakker, der gennemstrømmes af friskt, koldt og iltrigt vand, hvilket sikrer en optimal overlevelse. Alligevel er det ikke alle æg, som overlever. De døde æg er tydelige at få øje på, da de er hvide, så de kan nemt fiskes op med en pincet.
28 · SEATROUT.DK
Blommesæks-yngel
Efter 1-2 måneder klækkes æggene, og ud kommer en fisk, som ikke er mere end 2,5 centimeter lang. Ynglen kaldes for blommesæks-yngel, fordi hver af de små fisk har sin egen ’madpakke’ i form af en blommesæk under maven med føde til de første 3-4 uger. Først derefter er den lille ørred klar til selv at tage føde til sig. I takt med, at ynglen vokser til, flyttes fiskene til større og større bassiner. De holdes dog adskilte i forskellige afdelinger afhængig af, hvilke vandløb deres forældre stammer fra. Der er således afdelinger til yngel hjemmehørende i vandløb, der udmunder på henholdsvis Østfyn, Vestfyn og i Odense Fjord. Opdelingen har til formål at sikre, at man ikke får blandet generne fra de forskellige ørredstammer. Smolten udsættes i april Når ørredynglen er cirka halvandet år gammel og måler omkring 15 centimeter, starter den såkaldte smoltificeringsproces. En proces, der ændrer fiskens udseende og betyder en række fysiologiske ændringer som en forberedelse til livet i havet. Udviklingen til sølvblanke smolt kulminerer i løbet af april måned, og på det tidspunkt er de klar til at blive sat ud i naturen. Vandløbsbiologerne har lavet bestandsanalyser og udsætningsplaner for de enkelte vandløb på Fyn, så der kan udsættes et passende antal smolt i de enkelte bække og åer.
Unge dyrepassere
Fyns Laksefisk, hvor de mange smolt opdrættes, er en del af Elsesminde – Odense Produktionshøjskole. Det er en skole for unge mennesker i alderen 16-25 år, som bruger skoleopholdet her til at finde ud af, hvad de vil arbejde med eller uddanne sig til. Fyns Laksefisk har fire fuldtidsansatte og en på deltid, som sammen med eleverne passer fiskene, elektrofisker moderfisk og sætter smolt ud. Ud over eleverne er der tre unge mennesker i praktik som en del af deres uddannelse inden for fiskeopdræt.
Besøg Fyns Laksefisk
Kontakt fiskemester Linda Bollerup for at aftale besøg og rundvisning. Mail: lbh@elsesminde.dk.
Havørredfilm – hvor svært kan det være kerens rolle, og med ”Havørredens Hemmeligheder”, Filmserien med Thomas Hansen og Claus Eriksen i spinne- og fluefis big i serien, alle primært Niels Vestergaard bag kameraet, er ren kult blandt havørredfiskere. Otte film er der forelø optaget på Fyn. falde til jorden, hvis Trods de tre filmmageres store erfaring, både med havørredfiskeri og film, så kan det hele nemt op som planlagt. vejret driller, eller den vigtigste, men også meget ustabile skuespiller – havørreden – ikke møder på. Claus Eriksen fortæller her om nogle af de udfordringer, optagelserne til film 7 og 8 har budt Af Claus Eriksen
Omkring juletid 2015 gik vores lille filmteam i gang med forberedelserne til et par nye fiskefilm. Både Thomas, Niels og jeg havde mange tips, tricks og situationer, som der ikke var fundet plads til i de foregående film. Planen var at udsende afsnit 7 og 8 i efteråret 2017. Niels skulle som altid bruge fire-fem måneder på at klippe filmene, indtale speak og få lavet oversættelser. For at nå i mål måtte optagelserne derfor være afsluttet omkring 1. juni 2017. Med andre ord havde vi halvanden sæson at gøre godt med. Det burde være muligt. Jeg havde især tre typer fiskeri, jeg gerne ville vise frem i hvert sit kapitel i filmen. 1- Det rå vinterfiskeri på den åbne kyst. 2- Det behagelige og sikre sommerfiskeri midt på dagen. 3- Efterårets underholdende og samtidig effektive fiskeri med skumfluer i dagslys. Vinterfiskeriet og sommerfiskeriet ville være ret nemt at få i kassen, var jeg stensikker på. Det med skumfluerne var mere usikkert. Derfor pressede jeg på for at komme i gang med det samme.
De første optagelser
Vinterfiskeriet på den åbne kyst er pragtfuldt. Korte, kolde dage langs kyster, der ligger rå og øde hen. Vinden bider i næsen, og man har som regel pladserne for sig selv. Fiskene er alle lynende blanke og så smukke, som de kan blive. Til gengæld er der ikke mange af dem, men det opvejes af, at chancen for den rigtig store, blanke overspringer er størst, når vandet er koldt. Vejret er dog en kæmpe med- og modspiller i februar. Nogle få plusgrader og let vind er vigtigt. Frost og stærk blæst er ubrugeligt.
Filmdage i kalenderen
Niels har konstant gang i flere filmprojekter, og jeg lever ikke af at lave havørredfilm. Derfor må der investeres en del fritid. I vores to travle kalendere kan det være svært at finde flere sammenhængende dage med kort varsel, da vi jo også er afhængige af vejrudsigten. Det lykkedes os dog at presse et par filmdage ind midt i februar 2016, til optagelser omkring Fyns Hoved. To dage var i underkanten – heldet skulle være med os, og det var det da også til dels. Vi fik optaget lidt blanke fisk. Ikke så mange og ikke så store som håbet. Men nu var vi i gang og havde en vinter mere at løbe på.
af en n m ø r e En d rred og f de havø tjerne a . films elt store h
SEATROUT.DK · 29
Havørred på skumflue
Flere ting gjorde, at vi ikke rigtigt kom i gang med sommeroptagelserne i 2016 – men pyt, de kunne nås året efter, var jeg sikker på. Efterårsfiskeriet med skumfluer var vigtigere at få i kassen, for vi havde jo kun ét efterår at gøre godt med inden for den planlagte tidsramme. Vi afsatte en uge i september til projektet. De første dage i Odense Fjord, de sidste i Helnæs-området. Det visuelle element er vigtigt, når man fisker med skumflue. Man følger fluens dans på overfladen, fra den lander, til den er helt inde ved stangtoppen. Ofte angriber havørreden fluen flere gange, inden den får ordentligt fat eller trækker sig igen. Det kan være ret nervepirrende.
En bule bag fluen
Selvfølgelig følger havørreden også fluer, der fisker under overfladen, men her opdager man det sjældent. Derfor byder skumfluerne på langt flere kontakter med havørreder, ganske enkelt fordi man spotter alle fisk, der viser interesse. Desværre hugger havørreden ikke skumfluen med et ordentligt plask. Tværtimod kan den følge fluen ganske diskret. Men har man øjnene med sig, opdager man måske en bule på overfladen og ser en hvirvel, når den vender under fluen. Andre gange kan havørreden nærmest suge skumfluen ned. De forskellige hug-varianter er nemme at se med det det menneskelige øje, men svære at filme.
Ingen snyd
I filmserien ”Havørredens Hemmeligheder” har vi altid sat en ære i at vise hele forløbet – før under og efter det magiske havørredhug. Seerne skal have det hele med: Kast, hug, fight og landing i ét forløb og uden snyd. Især hugget er vigtigt at filme. Det er jo der, adrenalinkicket kommer. Både for fiskeren, filmmanden og i sidste ende seeren. At mangle hugget svarer lidt til at se en fodboldkamp, hvor bolden suser i nettet, uden at man fik med, hvem der sparkede.
Svært at holde fokus
Med skumfluerne havde vi et dilemma. Skulle kameraet filme fiskeren eller fluen? Det første var nemt nok, men det sidste var det mest interessante. Vi blev hurtigt klar om, at det er en stor udfordring at filme en lille skumflue, der lander 25 meter ude i et stort hav. Niels måtte ved hvert eneste kast stå akavet foroverbøjet, dybt koncentreret og holde kameraet bomstille, mens han forsøgte at zoome ind på den lille skumfidus, der skøjtede rundt derude et eller andet sted. Det kunne han af gode grunde kun holde til i en begrænset periode.
Fiskeri i slow-motion
Samtidig skulle jeg ved hvert kast vente, til han havde fået stillet skarpt på fluen derude. Det betød, at vi bevægede os langs kysten i kravle-tempo: Hvert kast tog mindst den dobbelte tid. Noget, jeg kun kunne holde til i en begrænset
Skumfluen er effektiv og sjov at fiske med, men svær at filme.
30 · SEATROUT.DK
periode. For jeg holder mest af at fiske hurtigt og konstant være i bevægelse, når jeg jagter havørreder langs kysten. Fiskeriet i Odense Fjord svigtede os fuldstændigt, og vi spildte tre dage der. Det var først, da vi flyttede til Helnæsområdet, at havørrederne begyndte at lege med. Men selvom der kom nogle fisk op til skumfluen, fik vi aldrig de optagelser, vi havde håbet på. Der skulle bruges en september mere – det samlede filmprojekt blev allerede da udskudt et halvt år.
For koldt, for blæsende, forbistret
Atter blev det februar med en uges filmtid skrevet i kalenderen. Vejret drillede dog med kulde og blæst. Vi måtte aflyse de første to dage. Selv om vejrguderne tilsmilede os midt på ugen, og vi så småt kom i gang, var det op ad bakke. Ugerne forud havde været iskolde. Jeg forsøgte alle mine små tricks, hemmelige pladser og benhårdt arbejde. Det hjalp bare ikke i det alt for kolde vand. Fiskene udeblev. Ugens eneste chance faldt den sidste eftermiddag ved Stenene i Dalby Bugten, hvor en rigtig flot ørred huggede, og faldt af igen med det samme. Vi løb tør for tid, andet arbejde kaldte på os begge – der var brug for endnu en vinter. Deadline for filmprojektet måtte udskydes i yderligere et halvt år.
lokke, og særligt én af dem fik i den grad Steen til at stråle: En perfekt overspringer på omkring 65 centimeter. Den fangst ventede jeg længe med at fortælle Niels om, for den fisk var lige, hvad vi havde kunnet bruge til vores film.
Som at tisse i bukser ne…
Sommeren 2017 var kold og blæsende. Der var ikke megen sommerstemning over de fire dage, vi fiskede og filmede omkring Sankt Hans, og vinden afskar os fra at besøge de kyster, vi gerne ville. Plan-B-pladserne gav godt nok lidt fisk, men regn afbrød mange optagelser, og en kedelig vejrudsigt gjorde, at Niels fornuftigt nok tog hjem et par dage før tid. Vejret bedrede sig ugen efter. Niels tilbød faktisk at komme igen. Jeg var dog begyndt at tvivle lidt på egne evner, så jeg afslog og fik i stedet godkendt endnu en udskydelse. I starten gjorde enhver udskydelse af det færdige projekt, på grund af manglende fangster, ondt på mit selvværd. Efterhånden blev udskydelserne mere reglen end undtagelsen. Det var i hvert fald her og nu den nemmeste løsning. Lidt som at tisse i bukserne, når man fryser.
Druknede kameraer
Da Niels og jeg mødtes til nye optagedage i september 2017, kunne jeg godt mærke, at vores fælles entusiasme omkring projektet var aftaget en del. Vi var trætte og en smule modløse. Med til historien hører også, at Niels sideløbende kørte optagelser med Thomas i andre perioder – og her var det ikke gået stort bedre. Niels havde gennem snart to år krydset Storebæltsbroen utallige gange, kørt tusindvis af kilometer og haft uforudsete udgifter på grund af ødelagt udstyr. Tre store kameraer havde lidt druknedøden, ligesom fem små undervandskameraer var gået tabt.
Tid er penge Kong Vinter har bidt sig fast. Vandet og havørredens appetit er tæt på nulpunktet.
Forsinket filmstjer ne
Som en krølle på historien blev februar-vejret efterfølgende mildt og fint. Da jeg få dage senere besøgte de samme pladser med min fiskekammerat Steen, var vandtemperaturen steget til perfekte tre grader. Fire flotte vinterørreder lod sig
Niels havde brugt, hvad der nærmede sig 100 filmdage, og filmpremieren var nu skudt et år ud i fremtiden, mindst. I modsætning til mig så lever Niels af at lave og sælge film. Han nævnte det aldrig, men jeg kunne jo regne ud, at hans timeløn på projektet nok ville være milevidt fra mindstelønnen på det normale arbejdsmarked, og vi var ikke engang halvt færdige endnu. Hvad vi nu mere end nogensinde havde brug for, var lidt medgang og godt gammeldags fiskeheld. Vi var desværre heller ikke rigtig heldige det efterår, men på den anden side var vi heller ikke decideret uheldige. Erfaringerne fra året før med skumfluerne og hårdt arbejde hjalp. Vi fik filmet gode øjeblikke og fanget nogle smukke fisk. Selvfølgelig kunne vejret have været bedre, fiskene større
Steens store blankfisk – fanget to dage efter, at årets filmoptagelser var slut.
SEATROUT.DK · 31
Knæk og bræk! Ja goddaw då! Her hjælper selv ikke en deepwater express-line!
og huggene mere spektakulære, men det lykkedes nogenlunde, og vi besluttede, at skumfluekapitlet var afsluttet. Ingen udskydelser – helt underligt.
Låg på vandet
Omkring nytår skrev vi for tredje år i træk nogle februar-dage ved Fyns Hoved i kalenderen. Vinteren så lovende ud. Mild og grøn. Næppe var blækket i kalenderskriften dog tørt, før vejret slog om. Sidst i januar rullede en massiv kuldebølge ind over Fyn. Frosten bed. Det gjorde havørrederne derimod ikke, for der var så koldt, at isen bredte sig langs kysterne. Vi udsatte først en uge, så 14 dage, men da isen stadig lå der i starten af marts, droppede vi det helt og måtte nøjes med de optagelser, det var lykkedes Niels at lave to år tidligere. Ikke helt tilfredsstillende, men der var ikke noget alternativ.
Uden for manuskript
Oprindeligt var det slet ikke meningen, vi skulle have forårsfiskeri med i filmene. Det er der i forvejen meget af i de foregående seks film i serien. Men efter to års benspænd trængte vi i den grad til at fange og filme nogle fisk. Vi skød derfor seks ’sikre’ dage i april ind i planen. Isvinteren havde kun lige akkurat sluppet sit tag, og aprilfiskeriet viste sig at være langt sværere end normalt. Vi fik dog lavet nogle gode minutter, som vi ikke havde kalkuleret med i første omgang. Så alt i alt var forårsdagene, trods svært fiskeri, ren bonus. Tidsplanen med udgivelse i efteråret 2018 så ud til at holde.
Another day at the office… Niels tager en velfortjent pause under forårsoptagelserne.
Nemme optagelser
Endelig er det blevet sommer. Mildt og dejligt vejr, ingen brug for handsker, lange underbukser eller hue. Forårets mange fisketure har fået kureret den værste havørredfeber. Ude ved kysten er der god plads midt på dagen, for de fleste lystfiskere koncentrerer indsatsen morgen, aften og nat. Det er måske også de bedste perioder, men i virkeligheden kan 32 · SEATROUT.DK
dagsfiskeriet være næsten lige så godt. Fra starten regnede jeg kapitlet om sommerens fiskeri som det letteste at lave til filmen. I årevis har jeg fundet hugvillige fisk på de samme pladser og normalt i stor størrelse. Så da vi i god tid fastlagde tre dage omkring Sankt Hans, og yderligere tre reservedage ugen efter, i tilfælde af dårligt vejr, var jeg slet ikke i tvivl. Det ville blive godt. Nu skulle vi filme et suverænt sommerkapitel.
Sommeren 2018 var ekstrem. Maj var den varmeste nogensinde. Juni den tørreste i 26 år. Juli den solrigeste måned, der er målt… Rekorderne stod i kø. Badenymferne ligeså. Havørrederne derimod…
Varmeste sommer i mands minde
Så længe vandtemperaturen holder sig under 20-21 grader, kan der sagtens fanges fisk langs de åbne kyster. Også midt på dagen i solskin. Gråvejrsdage med en smule blæst er dog at foretrække. Nogle år kommer kystvandet slet ikke over de 20 grader. De år, hvor det gør, sker det først sidst i juli. Altså lige med undtagelse af sommeren 2018.
Grædefærdig
Allerede i maj ramte sommeren Fyn. To-tre uger med varmt vejr fordelt over en sommer betyder ikke noget, men det gør otte-ti uger i træk. I alle ugerne op til filmdagene var vejret frygteligt: Over 30 grader, konstant sol og ingen vind. Vandtemperaturen steg foruroligende hurtigt og rundede lidt før Sankt Hans de skæbnesvangre 20 grader. Da vi skulle i gang med at filme, viste vandtermometeret 23-24 grader. Vi valgte at aflyse. Det betød, at det mest sikre afsnit nu pludselig helt måtte udgå af filmen. Det var udelukket at udskyde endnu en gang. Jeg var grædefærdig og forbandet over, at jeg ikke havde taget opgaven mere alvorligt året før. Ved at bruge bonusoptagelser og supplere med nogle gode skud fra et par improviserede filmdage på kysten i sensommeren lykkedes det alligevel til sidst at nå i mål med materialet til de to fiskefilm.
På kompromis
Havørredfiskeri kan være så enkelt, let og ligetil. Men det kan, sådan som vi oplevede det, også være det modsatte.
Vi følte os tit uheldige. Over tre år kom vi gang på gang et par dage for tidligt eller for sent. Eller også var vi på rette tid, men forkerte sted. Vejret drillede, og teknikken slog knuder. Vi endte med at blive halvandet år forsinket og måtte til sidst gå på kompromis med os selv og vores oprindelige filmplan. Undervejs havde vi ofte lidt ondt af os selv. Humøret og troen på, at det næste kast ville ændre alt, svigtede dog (næsten) aldrig. Derfor blev der trods alt to flotte film ud af anstrengelserne. Anderledes end drejebogen, ja, men bestemt ikke dårligere. Måske faktisk bedre. For det er jo sådan det er, havørredfiskeriet. Det kan ikke skrives ind i en årskalender. Kan ikke regnes ud hjemmefra. Kan ikke Googles eller udskydes.
Grib chancen – når den er der
Det er ikke helt forkert at sige, at vi måtte gå gennem ild og vand for at få filmprojektet til at lykkes. Læren må være, at for at få succes må man som havørredfisker være fleksibel, nysgerrig og parat til at gribe chancen. Det er om at have blik for vejrets luner, aldrig tage noget for givet, holde humøret højt og være parat til at arbejde benhårdt for sine resultater. Men det er jo netop det, der gør havørredfiskeriet så udfordrende og meningsfuldt! Vi ses derude ved de fynske kyster,
Claus Eriksen SEATROUT.DK · 33
34 · SEATROUT.DK
n ge in kn rs fo l ti ag dr bi og – sk fi og Tag ud Fa ngstjou rna er altid lige vlen ed h å n d e n.
Vidste du, at du som lystfisker kan give fiskebiologerne en hjælpende hånd med din telefon? Alt, du skal gøre, er at indtaste dine fisketure og fangster i Fangstjournalen. Sagen er, at på fisketure til kyst, å og sø indsamler alle lystfiskere, uden at tænke over det, værdifuld viden. Viden, som forskerne kan bruge til at styrke og beskytte bestandene af havørreder og andre fisk. Af Christian Skov, forsker ved DTU Aqua
Fiskeforskerne på DTU Aqua har udviklet Fangstjournalen, som er en elektronisk platform, hvor du ved at registrere dine fisketure samtidig bidrager med unik viden om fiskebestandenes ve og vel. Fangstjournalen fungerer både på computer og telefon og gør det nemt at samle alle dine fisketure ét sted. Fangstjournalen med den tilhørende app til mobiltelefonen er naturligvis gratis at bruge, og dine oplysninger bliver ikke kædet sammen med dit navn under brugen, men indgår i en samlet database.
Registrér dine fangster – også ’nulturene’
App’en er til dato hentet af 8.500 danske og udenlandske lystfiskere, der fisker i Danmark. Og jo flere lystfiskere, der indtaster deres fisketure i Fangstjournalen, desto bedre viden får vi, til gavn for os alle. Det er i øvrigt også vigtigt at bruge Fangstjournalen de dage, hvor man ikke fanger noget, fordi turene uden fangst siger noget vigtigt om, hvor langt der er mellem fiskene.
Flere store fisk?
Ud fra lystfiskernes indtastninger kan vi forskere se, om antallet af fisk stiger eller falder og følge med i, om der bliver flere eller færre af de store fisk. Vi bruger også den indsamlede viden til at blive klogere på, om ændringerne eksempelvis skyldes klimaforandringer, ændringer i fiskenes levesteder, ændret fødeudbud eller øget fiskepres.
En gevinst for dig selv
En mere personlig gevinst ved at bruge Fangstjournalen er, at du får overblik og statistik over dine fisketure. Du kan udforske nye fiskevande og sammenligne dit fiskeri med andre brugere af Fangstjournalen. Fangstjournalen har også en nyttig funktion, der viser placeringen af fredningsbælter langs kysterne.
Det kan du bruge Fangstjournalen til:
• Holde styr på fisketure og fangster – og hvad der er fanget hvor og hvornår. • Få overblik over fredningsbælterne langs kysterne. • Få data om vind og vejr knyttet til fisketuren. • Tilføje dine egne fotos. • Udforske fangststatistik for forskellige fiskevande. • Dele oplysninger og billeder fra Fangstjournalen med dine venner via Facebook eller Twitter. • Deltage i lodtrækningen om præmier hver måned. • Blive en del af et fællesskab, hvor du gør en forskel for fiskebestandene. • Følge med i, hvordan du selv fisker sammenlignet med andre – du bestemmer altid selv, hvor offentlige dine fangster skal være. • Med tiden vil Fangstjournalen blive udbygget til også at rumme info om fiskenes biologi og om, hvordan bestandene udvikler sig.
Hent Fangstjournalen på: https://fangstjournalen.dtu.dk
den. I foråret od im n y dt F go r t o ge f ta d n a Fy gl på Fangstjojouurrnnaalelnenbleverlanceret i 2016, har isæelrselylastngfisks deerfynenske kyster. Her oplyste hver tiende Siden Fangst interviewundersøgfisketur til Fangstjournalen. en ua Aq U DT e rt fø deres 2017 gennem lle indrapportere vi de at , er sk fi ed havørr
Fangstjou rnalen er udviklet af DTU Aqua med støtte fra udlodningsmidler ne, fisketegnsmidler ne, den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.
ter fiskeri efter hornfisk og makrel også e m o r a lb e r k a m g o k Af den rnfis eren er Fangstjoteurkynstafilesknerse hgåor målrettet efter havørrmmeder, mtienl deomdasonsmkem kyster, menes at værelstogyrhoetrnaffiklskim. Fraeemt. tidens
Langt de fles makrellerne anko et i Fangstjournalens data om makre fisketure giver mulighed og e en sk fi rn ho r nå resser g. Dine populært. Hvor DTU Aqua særligt inte ned’ på naturen, som vi kender den i da nske kyster, og hvordan d ve e er sk or af im kl de da e ’op og grund er kerer nemlig at vend r de enkelte fiskearter optræder langs re fangster af hornfisk og makrel i si ri r ge in dr an or af nå klim meter”. Her tager rfor også at registre forstå, hvor og hvor for at kortlægge og ringer kan påvirke disse mønstre. Husk dens ”hornfisk-barometer” og ”makrel-baroiet er sammenlignet fremtidige klimaænd sommeren kan du tjekke Fangstjournale llerne og hornfiskene, og hvordan fisker .dk. Fangstjournalen. Om or langt der netop nu er mellem makrehttp:// w w w.fishforecasts.aqua.dtu vi temperaturen på, hvg hornfisk- og makrelbarometrene på: med tidligere år. Besø
Sommernatten – den oversete havørredsæson I timerne op til midnat er de fleste mennesker på vej i seng. Men er man havørredfisker med hang til sommerfiskeri, er det nu, man for alvor vågner op. For i sommernatten går den vilde jagt ude ved kysten. Af: Chris Halling
Bortset fra en ugles lidt uhyggelige tuden er der stille, da lystfiskeren vandrer ned mod kysten. Hele dagen har uglen siddet inaktiv i en trætop, men her i tusmørket er den klar til nattens jagt over markerne. Fremme ved strandkanten står han lidt og spejder ud over vandet. Der er noget beroligende ved at være ude ved havet i mørket. Det er, som om ens instinkter for alvor vågner. I det svage lys vil han kunne se hvirvlen fra en jagende havørred. Men alt er stille. Helt som forventet her først på aftenen – men senere… Han løsner fluen fra stangøjet og vifter med stangen for at få forfanget rystet ud gennem øjerne. Fluen ser helt rigtig ud, da han prøvende trækker den gennem vandet. Det er en sort udgave af den fynske havørredklassiker Sølvræven, som på én gang har en tydelig silhuet og et flimrende liv i vandet.
Fluelinen hvisler rytmisk gennem luften, og han er så optaget af sit fiskeri, at han slet ikke opdager en ræv, der kommer luntende oppe under skrænten. Ræven standser et sekund og snuser omkring en væltet træstamme, inden den løfter hovedet for at betragte skikkelsen i strandkanten. Ræven er ikke bange af sig. Skikkelsen i vandet har den set så mange gange før. Den hører ligesom til, er nærmest harmløs, og engang havde ræven endda held til at stjæle en madpakke fra tasken, lystfiskeren havde stillet ved siden af den væltede træstamme. I dag har lystfiskeren, klog af skade, stillet tasken op på træstammen, hvor den frække ræv ikke kan nå den. Ræven skynder sig videre mod marken. Den skulle gerne komme før uglen, der atter tuder fra sin udkigspost højt i et træ.
Bordet er dækket for havørreden, som i ly af mørket søger ind mod land for at jage.
Havørreden dukker op
Et stykke fra kysten har en voksen havørred lige forladt den formation af sten, hvor den har stået i skjul hele dagen. Det er tid til at komme på finnerne. Det har været endnu en dag med stærk sol og 26 graders varme, og dagen igennem har havørreden forholdt sig roligt i det lidt køligere vand ude på fire meters dybde. Med rolige slag med halen sætter havørreden kursen mod kanten af et rev inde under land. Den har ikke travlt. Hele natten vil strømmen føre rejer, hundestejler og røde børsteorm hen over den stenryg, der skyder op fra bunden og danner et langt rev. Havørreden har et formidabelt nattesyn og kender hver en sten herude. Blot et enkelt minut efter det første haleslag glider havørreden ind bag dens foretrukne sten på revet.
Klar til jagt
Fra sin plads bag stenen mærker den en tiltagende strøm langs kroppen. Det bliver en god nat. Strømmen vil fortsætte med at løbe hen over revet, til solens første stråler rammer det om nogle timer. Andre har fået den samme tanke, og bag stenen, ved siden af den store havørred, stiller en anden fisk sig – klar til jagt.
Med bankende hjerte
Lystfiskeren træder varsomt lidt længere ud i vandet. Det kan godt være, at kystfiskeri anses for at være afslappende, men et tungt plask, der bryder stilheden et sted derude i mørket, får med ét blodet til at rulle hurtigere i årerne. Så hører han et plask til! Vandoverfladen, der før lå blank som et spejl, brydes nu af ikke én, men flere jagende havørreder.
Rejens sidste svømmetur
En reje kæmper imod, men må give fortabt, da den fanges af strømmen over det lave rev. Den føres hen over en muslingebanke, som stopper brat på den anden side af revet. Her er vandet dybere, og ved nogle store sten kan rejen igen svømme mod sikkerhed på bunden. Så langt når den bare aldrig, for havørreden lader ikke en sådan godbid passere. Havørreden tager rejen i en vending. Skvulp! Den har så meget fart på, at den bryder vandoverfladen på en måde, der ikke lader lystfiskeren i tvivl om, hvad der er på færde.
Hugget
Havørreden vender tilbage til sin plads bag de store sten, som nu trækker synlige strømhvirvler i overfladen. Med blikket rettet mod overfladen er den klar til næste angreb, da en lille, sort skygge bevæger sig ned langs kanten af revet. En byttefisk eller en børsteorm måske. Havørreden har aldrig før set et dyr, der ligner. Men der er ikke tid til yderligere undren. Reagerer den ikke nu, har strømmen ført godbidden bort. Havørreden skyder fremad i høj fart og hugger hårdt og kontant. Kun på den måde er den sikker på, at byttet ikke slipper væk.
I den gyldne time omkring sol nedgang kan man opleve nærmest surrealistiske scenerier.
Fight i strømmen
Lystfiskeren mærker et hårdt slag i håndleddet, stangen bukker, og linen trækkes af hjulet. Han retter hele sin opmærksomhed mod, hvad der sker i mørket ude foran ham. Intet kan stoppe fisken, da den tager et hurtigt udløb. Lystfiskeren må bare sørge for, at linen forsvinder ud gennem stangens øjer uden at filtre. En sommerørred i fuld kondition er i forvejen en stærk modstander og får bare endnu flere muskler at spille med i den kraftfulde strøm. Da fisken falder til ro og følger med, ser han sit snit til at tænde pandelampen og kan i lampens skær se, at fluen sidder solidt forankret i saksen på fisken. Han bakker ind mod land og får et godt greb om den, da fisken kæntrer. Han løfter den på land og får den sendt til himmels med et par gok med en rund strandsten. Oppe ved træstammen er det tid til at nyde synet af fisken og sidde en stund for at fordøje indtrykket.
Den sorte Sølvræv er med sin tydelige silhuet og levende vinge en glimrende natflue.
Tid til at gå til ro
Efter en kop kaffe griber han atter fluestangen og tager de første par skridt ud på revet igen. Der går nogle minutter, inden en ny havørred afslører sig med et plask i overfladen ikke langt fra, hvor havørreden huggede. Det er det bedste jagtsted på hele revet, og når én havørred forlader pladsen, overtages den hurtigt af den næste. I solens første røde skær, da ræven går forbi revet igen, er fiskeren væk, og vandspejlet ligger fladt uden en krusning. De jagende havørreder er lusket tilbage til de dybere hvilepladser, uglen er ved at gå til ro højt i sit træ, og ræven finder hjem til rævegraven, hvor mor ræv og de små unger venter. Ved solnedgang starter det hele forfra.
dt HavnenøpårderFyensdkeåkyrsteerter enruløjenrlig størren.lsDee. t er da også lige netop der, at man ser de fleste
Sæso r højsæso gnes af de fleste fo re r rå te ef og r rå Fo vørredjagt. tider af året også. ha e dr er n an Fy på l ti en n ed re rr tu med n fiskes få hug af havø turister, hvis mål stnært, hvor der ka muligheder for at ky de er go ed er r rr de vø at ha , ke ge de Blot skal man vi erne fremstår smuk lder ofte rigtig man st ho ky jr og ve e, e nd ld re ko ir og ep rske ldt og nerv Vinteren med sit ba t kan være actionfy De . ke ok fl re nd mi weekend, i det til dem i større og blot en forlænget r le el e, ug . en et e ab ng d at tilbri i vinterlandsk æver en del gåpåmo kr og t ld ko så og or der Men det er de dag og nat, og hv bå j hø er en ur at hvor temper kolde vand. t sig om sommeren, de . r de ol rh fo es ed nat og tidlig morgen n, te Helt anderl af n se ne ve re vørreder på især er jagende ha
Kan du høre revet kald e? I sommernætterne har
man ofte de bedste fisk epladser for sig selv og vil blive forundret ov er, hvor meget liv der er , efter at solen er gået ned. Oven i er ha vørrederne om sommer en i topkondition. Prøv et øjeblik at lytte godt efter, måske kan du ligefrem høre revet kalde på dig!
Famekilstierafpleusrkaien man om sommeren tage
Som et ge og hygge med at besø e ri fe på d me n lie mi e fa nden og bade, ja måsk ra st på ge ta r, de he seværdig t jyske, til Legoland. lave en smut tur til de ner er vasket op og Når de sidste tallerke e starter turens sk jult så t, ke uk dr n fe af aftenk de sig en elig kan man da tilla lg fø lv se r Fo . da en ag når af sådan en uge. Især t be lø i m, fe r le el , fisketur ger unkt, hvor det ikke lig sp tid et på r gå re fo det andre til last.
Sådan en havørred kommer man ikke sovende til – man må være vågen, når resten af familien sover.
DIT LOKALE TUR IS Vi hjælper dig bl.a. med:
VI HJÆLPER DIG
• FISKETEGN • LOKAL OVERNATNING TIL LYSTFISKERE • LOKALE AKTIVITETER & MULIGHEDER • AKTIV FERIE • ATTRAKTIONER – (VI HAR OGSÅ ANDET END HAVØRREDER!) • SHOPPING OG UDLEJNING
TBUREAU
TIL DEN BEDSTE
HAVØRRED-TUR PÅ VORES
ØER
FIND & BOOK PÅ WWW.VISITFYN.DK
Fang os her: VISIT ODENSE Vestergade 2 5000 Odense C Tel. (+45) 6375 7520 otb@visitodense.com www.visit-odense.dk VISIT KERTEMINDE Hans Schacksvej 5 5300 Kerteminde Tel. (+45) 6532 1121 turist@visitkerteminde.dk www.visitkerteminde.dk VISIT NYBORG Torvet 2B 5800 Nyborg Tel. (+45) 6333 8090 visitnyborg@nyborg.dk www.visitnyborg.dk VISIT SVENDBORG Havnepladsen 2
5700 Svendborg Tel. (+45) 6223 6951 turist@svendborg.dk www.visitsvendborg.dk VISIT FAABORG Torvet 19 5600 Faaborg Tel. (+45) 7253 1818 visitfaaborg@fmk.dk www.visitfaaborg.dk VISIT ASSENS Tobaksgården 7 5610 Assens Tel. (+45) 2337 8466 info@visitassens.dk www.visitassens.dk VISIT MIDDELFART Havnegade 6 5500 Middelfart Tel. (+45) 8832 5959
mail@visitmiddelfart.dk www.visitmiddelfart.dk VISIT NORDFYN Vestre Havnevej 9B 5400 Bogense Tel. (+45) 6481 2044 info@visitnordfyn.dk www.visitnordfyn.dk LANGELAND TURISTBUREAU Torvet 5 5900 Rudkøbing Tel. (+45) 6251 3505 info@langeland.dk www.langeland.dk ÆRØ TURISTKONTOR Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tel. (+45) 6252 1300 post@arre.dk www.visitaeroe.dk
SEATROUT.DK · 43