WWW.SEATROUT.DK HAVØRRED FYNS WEBSITE: HER KAN DU FINDE ALT HVAD DU SKAL BRUGE TIL DIN JAGT PÅ HAVØRREDER – UNDTAGEN SALTVAND.
TJEK DET NYE INTERAKTIVE KORT OVER HAVØRRED-ØERNES 1.100 KM KYSTLINJE: FOR FØRSTE GANG ER ALT DU SKAL BRUGE SAMLET PÅ ÉT HAVØRRED-KORT. HER ER 117 FISKEPLADSER MED NYE SATELLITFOTOS, TOPOGRAFISKE KORT, BESKRIVELSER AF FISKEPLADSER, SÆSON-ANBEFALINGER, FREDNINGSZONER, SÆRLIGE REGLER OSV. – ALT SAMMEN LIGE VED HÅNDEN NÅR DU SKAL BRUGE DET!
HVOR FANGER JEG HAVØRREDER#?! 2 · seatrout.dk
Find Havørred Fyn på
DU KAN OGSÅ: • Finde overnatning hos et certificeret lystfisker-overnatningssted • Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide • Se film om havørredfiskeriet • Følge vores arbejde med at ophjælpe bestanden af fynske havørreder • Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere • Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri • Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster
MMXVII
SEATROUT.DK
20 # 17
ET MERE BÆREDYGTIGT
HAVØRREDFISKERI
De mange fynske havørreder – og Havørred Fyn - lever og har det godt. Udsagnet dækker over, at vi stadig arbejder for at skabe en positiv udvikling for kystfiskeri efter havørreder på Fyn, Ærø og Langeland. Helt grundlæggende ønsker vi, at fiskeriet skal være baseret på en naturlig bestand af vilde havørreder. Det kræver fortsat en stor indsats for de fynske vandløb, både i form af fjernelse af spærringer og forbedring af gyde- og opvækstområder. Arbejdet udføres af de frivillige gennem Vandpleje Fyn og af de 10 fynske kommuner. Gennem de statslige vandområdeplaner, er der krav til kommunerne om indsatser i de vandløb, der er omfattet af planerne. Men mange af de små vandløb, som er så vigtige for havørreder, er ikke med i statens planer. Derfor har Havørred Fyn og Vandpleje Fyn en vigtig rolle at spille i fremtiden, så havørreder får adgang til og har gode gydemuligheder i de små vandløb. Du kan i denne udgave af magasinet bl.a. læse om et restaureringsprojekt i Sørenden lige uden for Odense, hvor effekten endnu engang understreger den store betydning, som dette arbejde har for den naturlige bestand af lokale havørreder. Effekten af den store indsats indenfor vandløbsdelen af Havørred Fyn, som ligger foran os, vil få stor betydning for, om vi stadig vil kunne tiltrække lystfiskere fra udlandet,
da bæredygtigheds-begrebet får stadig større betydning for mange af vi lystfiskere. Gennemfører vi de næste 10-15 år en indsats svarende til 10 – 12 projekter om året med tilskud fra Havørred Fyn, kan vi til den tid være tæt på målet om en selvreproducerende naturlig bestand af havørreder. Havørreder som danner basis for det bedste kystfiskeri efter havørreder i Europa. Hvis vi når målet, så alle fynske vandløb opfylder potentialet, kan udsætningerne af smolt minimeres. Det vil selvfølgelig også være afhængigt af faktorer som bl.a. fisketrykket, både med fiskestang og andre redskaber. Også her vil Havørred Fyn forsøge at spille en rolle i årene der kommer, så sportsfiskeri efter havørreder får høj prioritet, og udføres med høj etisk standard, til glæde for alle sportsfiskere. KNÆK & BRÆK LANGS DE FYNSKE KYSTER Jan H. Kjeldsen,
PROJEKTLEDER FOR HAVØRRED FYN
Udgiver: Havørred Fyn / www.seatrout.dk Redaktion: Martin Jensen Oplag: 25.000. Udgives på dansk og engelsk Layout: www.salarmedia.dk Tryk: PrintConnect Aps. Translation: Interpen Translation Foto: Martin Jensen, Lars
Kyhnau, Ulrik Jeppesen, Anders Christensen, Terkel B. Christensen, Christian Skov, Finn Sivebæk, Niklas Albrechtsen, Fyns Laksefisk Elsesminde, Nicklas Sørensen, Omar Gade, Jesper Lindquist, Frederik Lorentzen, Jonas Høholt, Mauro Barbacci. Forsidefoto: Jonas Høholt
SEATROUT.DK
MMXVII
EFTERÅR PÅ HJORTØ 20 #
17
TEKST OG FOTO: TERKEL B. CHRISTENSEN.
KORT:
INDEHOLDER DATA FRA SDFE.
TAG TIL SVENDBORG OG HERFRA EN TIMES SEJLADS UD I DET SYDFYNSKE ØHAV.
HER LIGGER EN LILLE IDYLLISK Ø SOM KUN ER OPDAGET AF GANSKE FÅ NYSGERRIGE HAVØRREDFISKERE. PÅ HJORTØ FINDES DER MEGET AF TO TING: UBERØRTE KYSTER OG HAVØRREDER
HJORTØ.
NÆPPE RET MANGE VED HVOR VI ER HENNE I VERDEN. IKKE MANGE HAR VÆRET DER. AT FÆRGEN KUN HAR PLADS TIL EN HÅNDFULD PASSAGERER OG INGEN BILER ER ET GODT BEVIS PÅ, AT DEN LILLE Ø IKKE BLIVER OVERRENDT. OG DET ER EN SKAM FOR DEN SPÆNDENDE Ø ER BESTEMT ET BESØG VÆRD. HVAD ER DET SÅ, DER GØR HJORTØ SÅ INTERESSANT? DYBEST SET ER DET KONSTATERINGEN AF, AT DER IKKE ER SÅ MEGET PÅ ØEN - UDOVER EN DYB RO OG HAVØRREDKYSTER. HAR DU APPETIT PÅ UKENDT FISKERI PÅ EN AF DANMARKS MINDSTE BEBOEDE ØER, HVOR DER SJÆLDENT KOMMER ANDRE FISKERE? SÅ ER HJORTØ STEDET, UANSET OM DET GÆLDER EN DAGSTUR ELLER FLERE DAGE I TELT. 4 · seatrout.dk
seatrout.dk · 5
Hjortø ligger centralt i Det Sydfynske Øhav omtrent midt mellem Tåsinge, Ærø og Sydfyn – øer som i forvejen rimer på havørreder. Øhavet lå i oldtiden oven over vandet og var dækket af skove og beboet af stenalderfolk. Siden er landet sunket i havet på grund af en generel landsænkning i den sydlige del af Danmark. Resultatet er, at Øhavet i dag består af store lavvandede områder gennemskåret af render skabt af
tidevand og istidens gletschere. De lavvandede områder yder optimale vækstforhold for småfisk og rejer som står øverst på havørredens menukort. Den lille færge til og fra Hjortø hedder Hjortøboen. Selvom trafikken til øen er sparsom, er det nødvendigt at booke sin tur i god tid før afgang: Man kan ikke bare hoppe på, for er der ikke booket billetter sejler den ikke! Booking foretages via www.svendborg-havn.dk
Hjort er en af landets mindste øer. En klat moræneler på 90 hektar og med i alt seks kilometer kystlinje udgør Hjortø. De mest oplagte og klassiske havørredpladser er på Halen længst mod vest og sydvestkysten. Men man skal ikke undlade at fiske de meget lavvandede områder mod nord. Især om foråret kan man opleve fantastisk fisker dér. Øen Hjelmshoved ligger under 200 meter nordøst for
Hjortø. Det er så lavvandet mellem de to øer, at det ikke noget problem at vade over. Der er under to kilometer rundt om øen og nok til en halv dags fiskeri. Det er temmelig lavvandet hele vejen rundt. Man skal mindst et par hundrede meter ud for at komme dybere end til sine knæ. Men vær ikke i tvivl – det flade vand med den blandede vegetation er havørredrevir par excellence.
6 · seatrout.dk
Velkommen til Hjortø. Tre forventningsfulde havørredfiskere forlader havnen og er på vej mod byen eller rettere øens 10 huse, hvor af kun en lille del er beboet af de 5-6 fastboende. I indledningen af artiklen står, at der ikke er meget andet på øen end skøn natur. Det skal forstås bogstaveligt. Der er ingen muligheder for indkøb. Alt skal medbringes hjemmefra. Du kan ikke købe en kop kaffe eller få noget at spise. Der er ingen steder at overnatte. Kun hvis du selv medbringer telt er det muligt. Ved havnen er der en fin plæne, hvor man gratis kan slå sit telt op.
En de lokale ville høre, hvad vi er for størrelser og hvor vi er på vej hen. Til gengæld får vi en frisk opdatering på havørredfiskeriet: ”Det sikre stræk er nede fra Hjortø Mølle og nordvest udad omkring en kilometers kyst. Der kan I vade 30-40 meter ud. Der er klassisk havørredvand med store sten blandet med spredte tangbuske. Længst ude er nok Hjortøs bedste havørredplads. Det er det store rev, Halen, som rager ud i Øhavet mod Drejø. Her er masser af strøm og store sten, hvis I forstår?”
seatrout.dk · 7
HJORTØ MØLLE KAN SES OVER STORE DELE AF ØHAVET. DEN LIGGER VED HJORTØS OMTRENT HALVANDEN KILOMETER LANGE SYDVESTVENDTE KYST. DET ER HERFRA OG MOD VEST, MAN SKAL SATSE, HVIS MAN KUN HAR ET PAR TIMER TIL SIN RÅDIGHED.
8 · seatrout.dk
Hjortø ligger indenfor det Sydfynske Øhavs Vildtreservat. Det betyder, at der er visse begrænsninger for, hvor man kan færdes i fuglenes ynglesæson. Det vil sige, at fra d. 15. marts til d. 15. juli kan man ikke fiske på Halen, den østlige del af Hjortø samt på den østlige del af naboøen Hjelmshoved. Der er altså ikke adgang til omtrent halvdelen af øernes kyster i den tidsperiode. Der er dog omtrent 6 kilometer rundt om Hjortø og 2 km rundt om Hjelmshoved. Så man kan roligt tage til Hjortø om foråret. Der er stadig meget fint vand tilgængeligt, men skal man have det fulde udbytte, så er det i det tidligste forår, i sommernætterne eller om efteråret, at man for
alvor skal dyrke Hjortø og Hjelmshoved. Halen – Hjortøs vestligste punkt. Færgerne til og fra de andre fantastiske havørredøer Ærø, Drejø og Skarø tøffer jævnligt forbi. Det samme gør havørrederne. Der kan være fuld fart på strømmen over de mange sten. Ikke mindst den fine vegetation skaber rammerne for en klassisk havørredplads. At rejefiskerne sætter deres ruser ude på spidsen, er kun endnu et tegn på, at her er noget at komme efter. Halen er heller ikke det værste sted at befinde sig en rolig sommernat med fluestangen. Hjortø-havørreder: Det lavvandede og næringsrige øhav er fyldt med byttedyr og derfor er der altid gode chancer for at fange havørreder. Fisk på mellem 40 og 50 centimeter er dem, man oftest støder på, men i blandt dem findes deres ældre og større søskende. Havørreden er som bekendt socialt anlagt. Kæmpefisk er der også i farvandet nær Hjortø, som kan kaptajnen på Hjortøboen kunne bekræfte for os: Hans egen rekord dette forår var en blank og fed havørred af de helt store. Vægten viste ikke mindre end 9 kilo... sikke en drømmefisk.
seatrout.dk · 9
SEATROUT.DK
MMXVII
NY FISKEGUIDEBOG 20 # 17
FYN, ÆRØ OG LANGELAND BYDER PÅ KILOMETER EFTER KILOMETER AF KYST, DER ER SOM SKABT TIL HAVØRREDER OG HAVØRREDFISKERE. HER VENTER MERE END 1.100 KILOMETER KYST, OG DER ER NÆPPE EN METER AF KYSTLINJEN, HVOR DER IKKE PÅ ET GIVENT TIDSPUNKT KAN FANGES EN HAVØRRED.
MEN HVOR SKAL MAN BEGYNDE? HVILKE FISKEPLADSER ER GODE PÅ DE FORSKELLIGE ÅRSTIDER? OG HVAD MED VIND OG STRØM – HVORDAN PÅVIRKER DET DE FORSKELLIGE KYSTPLADSER?
Disse og mange andre spørgsmål får du gode svar på i vores nye bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen og øser af deres fiskeerfaring. Her er masser af inspiration til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker. Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning. KØB BOGEN HOS DIN FYNSKE FISKEGREJSFORHANDLER
117
KYSTPLADSER#!
BOGEN INDEHOLDER: • 117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørred-øer. • Luftfotos af hver enkelt fiskeplads giver fiskeriet en helt ny dimension. • 15 detaljerede kort med dybdekurver. • Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads. • Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt. • Nyttig viden om havørreden. • Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper. • 10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.
HAVØRRED FYN SAMARBEJDE FOR HAVØRREDERNE
seatrout.dk · 11
HAVØRRED FYN SEATROUT.DK
MMXVII
SAMARBEJDE FOR HAVØRREDERNE
20 # 17
TEKST:
MARTIN JENSEN, HAVØRRED FYN. SØREN KNABE, VANDPLEJE FYN. LINDA BOLLERUP, FYNS LAKSEFISK
FOTO:
FREDERIK LORENTZEN, JONAS HØHOLT OG FYNS LAKSEFISK
PÅ FYN, ÆRØ OG LANGELAND HAVDE VI NÆSTEN INGEN HAVØRREDER TILBAGE – ENGANG. ET LANGSIGTET SAMARBEJDE HAR VÆRET VEJEN TIL SUCCES
FOR ET FÆLLES SIGTE: FORBEDRINGER AF HAVØRREDERNES LEVEVILKÅR. DET HAR SKABT ET FREMRAGENDE SPORTSFISKERI OG FISKEGLÆDE – OG ET MILJØPROJEKT MED BÅDE REEL JOBSKABELSE OG ET ØKONOMISK AFKAST.
FÆLLES VAND OG FÆLLES MÅL Havørred Fyn er et samarbejde mellem de 10 kommuner på Fyn, Ærø og Langeland, hvor en styregruppe udfører den strategi, som er vedtaget af de 10 borgmestre. Målet har altid været, at forbedre den våde natur og som følge heraf skabe et godt sportsfiskeri efter havørreder. Det gøres bl.a. ved at restaurere øernes vandløb, som kan producere en bæredygtig bestand af fynske havørreder. Havørred 12 · seatrout.dk
Fyn blev født i 1990 og er i dag et succesfuldt naturog erhvervsprojekt, anerkendt både i Danmark og udlandet for det gode havørredfiskeri, som øerne nu byder på. Successen hviler på et bredt samarbejde med bl.a. erhvervet – og ikke mindst med de uundværlige partnere Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk.
SAMARBEJDE MED RESULTATER Kommunerne investerer tilsammen ca. fire mio. kr. årligt, som Havørred Fyn omsætter i tre indsatser. Indsatserne er hinandens gensidige forudsætninger: Restaurering af vandløb og fjernelse af spærringer, udsætning af havørreder og lystfiskerturisme. Og evalueringer viser sort på hvidt, at det nytter. Dét kan vi på Fyn og øerne med god grund være stolte over. Resultatet er et hidtil uset godt havørredfiskeri og en natur med større diversitet. Det gode sportsfiskeri er blevet en sund forretning for både lokalt erhverv og kommunerne. Vi havørredfiskere har naturligvis stor glæde af de tre indsatser, og de ældre i blandt os kan stadig huske, hvor langt der var mellem havørredfangsterne for årtier siden. Men investeringen i Havørred Fyn genererer også beviseligt et anseeligt afkast. Den seneste evaluering viser, at Havørred Fyn har genereret:
• 38 SKABTE FULDTIDSSTILLINGER • EN LOKAL MEROMSÆTNING PÅ MIN. 50-58 MIO. KR. PR. ÅR
• MIN. 55.000 ÅRLIGE OVERNATNINGER FRA HAVØRREDFISKENDE GÆSTER
ET HAVØRRED-PROJEKT HVER MÅNED Kommunerne samarbejder i Havørred Fyn om at udføre restaureringer af de vandløb, der har et stort potentiale for ørrederne: Områderne med de største potentialer prioriteres først. Det er meget enkelt og målrettet. Havørred Fyn yder en økonomisk støtte på hele 80% af udgifterne til den eller de kommuner, som udfører restaureringen. Sådan kan en kommune oparbejde de store økonomiske muskler, der ofte kræves for at kunne tage hul på bl.a. de vandløbsspærringer, som er så afgørende nødvendige at få fjernet. Årligt udpeges 10-15 indsatser på øerne. Det betyder, at Havørred Fyn nu har givet tilskud til mere end 300 restaureringsprojekter i ørredvandløbene
på Fyn, Ærø og Langeland. Det giver et gennemsnit på et vandløbs-projekt pr. mdr. i 25 år. Det har været et langsigtet og omfangsrigt arbejde – men hvad har det ikke betydet for det fynske lystfiskeri efter havørreder? En tydelig indikator er de mange havørred-fiskende øboere og de tilrejsende gæster. VANDPLEJE FYN: DET STORE FRIVILLIGE ARBEJDE At være bosiddende på Fyn og øerne er lykken når man er sportsfisker. De fynske sportsfiskere er godt klar over, at de bor i et smørhul. Men de er også godt klar over, at havørredfiskeriet på de fynske kyster er resultatet af årtiers arbejde af de fynske kommuner, af Fyns Laksefisk og af de fynske sportsfiskere – et arbejde man som sportsfisker virkelig sætter pris på. Vandpleje Fyn er en betydelig størrelse som tæller langt størstedelen af de fynske sportsfiskeklubber og repræsenterer derfor stort set samtlige 2800 fynske sportsfiskere, som er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. Formålet er blandt andet, at forbedre levevilkårene for fisk i de fynske vandløb, samt at organisere det fynske el-fiskeri efter moderfisk. Og netop arbejdet med at organisere el-fiskeriet, og arbejdet med at bistå Fyns Laksefisk må betegnes som en primær opgave. Uden det frivillige arbejde for Fyns Laksefisk ville de have svært ved, at opfylde kravene til de bestandsophjælpende udsætninger. Hvert efterår udfører Vandpleje Fyn og en håndfuld medlemsforeninger et arbejde, som svarer til ca. 550 mandetimer fordelt på ca. 20 elfisketure rundt omkring på hele Fyn – alt sammen frivilligt. GRUSBANDEN – EN UUNDVÆRLIG STØTTE En anden af Vandpleje Fyns hovedopgaver er udarbejdelsen af vandløbsprojekter i det fynske område. Vandpleje Fyn projekterer og udfører hvert år flere restaureringsprojekter i de små værdifulde
FYNS LAKSEFISK PÅ EL-FISKERI I AA Å, SOM LØBER I HAVET PÅ DET SYDVESTLIGE FYN. FOR MANGE SYNER VANDLØBET MÅSKE IKKE AF NOGET SÆRLIGT, MEN HAVØRREDERNE ER VILDE MED DET LILLE VIGTIGE GYDEVANDLØB. HVERT ÅR TRÆFFES HER FLERE ØRREDER PÅ DEN TUNGE SIDE AF FEM KG. seatrout.dk · 13
gydevandløb. Det består oftest i udlægning af gydegrus og skjulesten i vandsystemernes øvre dele, hvor restaureringen giver mest ”value for effort”. Grusbanden består udelukkende af en stor flok frivillige ildsjæle, som gerne slider og slæber med trillebøre, river og skovle når gruset skal lægges ud i vandløb, der ofte er ufremkommelige for store maskiner. På den måde supplerer Vandpleje Fyn og Grusbanden på fornemmeste vis Havørred Fyns kommuner, der oftest tager sig af de store, komplicerede og bekostelige projekter. FYNS LAKSEFISK Midt i Odense ligger et moderne landbaseret opdrætsanlæg for havørreder. Anlægget er et recirkuleringsanlæg, dvs. et akvakultur opdrætsanlæg, hvor vandet renses og genbruges. Som en del af Odense Produktions-Højskole er er Fyns Laksefisk et værksted, og her er hele tiden 9-11 elever, to teknikere, en værkstedslærer, en fiskemester og 3-4 stk. i gang med at tage en uddannelse indenfor akvakultur. Sammen opdrætter de havørreder til udsætning i vandløb, primært på Fyn. Hvert forår udsættes der ca. 365.000 ørreder for Havørred Fyn. Kort fortalt så er ”forældrene” til de små ørreder fanget om efteråret i vandløbene ved hjælp af elektrofiskeri.
14 · seatrout.dk
Moderfiskene, som forældrene kaldes, bedøves ved hjælp af elektricitet og køres til Fyns Laksefisk, hvor de stryges for æg og sæd, inden de efterfølgende sættes ud i friheden igen. Elfiskeriet starter i slutningen af oktober og varer frem til slutningen af november. Fyns Laksefisk elektrofisker i de fleste hverdage i denne periode. Det er et populært tilløbsstykke for de lokale skoleklasser, som her lærer noget om vandløbene og deres beboere. I weekenderne bruger sportsfiskerne på Fyn deres fritid på at elektrofiske og bringe moderfiskene til Fyns Laksefisk. Det er et tæt og vigtigt samarbejde imellem Fyns Laksefisk og sportsfiskerne (Vandpleje Fyn). De befrugtede æg ligger trygt og godt i klækkebakker på Fyns Laksefisk. I februar/marts måned begynder ynglen af tage foder til sig, og når de efter endnu et år hver vejer 40 gram og måler 15 cm, sættes ørrederne ud som smolt i vandløbene. Her vandrer de nedstrøms til havet omkring Fyn og øerne – og senere hjem til vandløbet igen for at gyde.
HAVØRREDER! DE ER STADIG FOR SMÅ TIL AT VILLE SLÅS ELLER NOGET ANDET, MEN BARE VENT. OM FÅ ÅR ER DE STORE OG STÆRKE OG PÅ VEJ LANGS KYSTEN, HJEM TIL DERES BARNDOMS VANDLØB FOR AT GYDE.
seatrout.dk · 15
SEATROUT.DK
MMXVII
ÉN FISKEDAG ER ALTID FOR LIDT! 20 # 17
SKAL DU JAGTE FYNSKE HAVØRREDER I FLERE DAGE, SÅ ER DER GODT NYT TIL DIG OG DIN FISKEMAKKER: BO I ET ÆGTE LYSTFISKER-HUS OG FÅ MERE FISKETID VED VANDET.
LANGS MED KYSTERNE PÅ FYN, ÆRØ OG LANGELAND LIGGER NÆSTEN 30 CERTIFICEREDE OVERNATNINGSSTEDER, SOM ALLE BYDER SÆRLIGT VI LYSTFISKERE VELKOMNE. DET BETYDER, AT DÉR ER TÆNKT PÅ DET, SOM VI SÆTTER PRIS PÅ. OVERNATNINGSSTEDERNE HAR LOKAL VIDEN OM FISKERIET, DE 16 · seatrout.dk
KAN HJÆLPE MED CERTIFICEREDE HAVØRRED-GUIDES, FISKETEGN, DU KAN TØRRE OG OPBEVARE DIT GEAR OG ENDDA LEJE FISKEBÅDE OG -KAJAKKER OG MEGET MERE!
ALLE STEDERNE FINDER DU PÅ WWW.SEATROUT.DK OG DU KAN KENDE DEM ALLE PÅ SKILTET: HAVØRRED FYN PARTNER.
ET HAV AF MULIGHEDER: BRYD MED
SEATROUT.DK
MMXVII
HAVØRREDTEORIERNE
20 # 17
TEKST:
ULRIK JEPPESEN, FYNS LAKSEFISK
FOTO:
ULRIK JEPPESEN, TERKEL B. CHRISTENSEN OG LARS KYHNAU JENSEN
NOGLE FISKEPLADSER ER MERE POPULÆRE END ANDRE – MEN DET ER IKKE NØDVENDIGVIS ET UDTRYK FOR, AT DE SÅ OGSÅ ER BEDRE END ANDRE. DET ER SNARERE ET UDTRYK FOR, AT VI HAVØRREDFISKERE ER
HAVØRRED
PÅ FYN FINDES NOGET AF VERDENS BEDSTE KYSTFISKERI EFTER HAVØRRED. DREVET AF DE SAMME TEORIER. ET OPGØR MED VANETÆNKNINGEN ÅBNER NYE SPÆNDENDE HAVØRREDKYSTER, UANSET HVILKEN TYPE FISKERI MAN FORETRÆKKER.
DE ØDE 1000 KM
SÅVEL DANSKE SOM UDENLANDSKE LYSTFISKERE HAR FOR LÆNGST OPDAGET, AT NOGET AF VERDENS BEDSTE KYSTFISKERI EFTER HAVØRRED FINDES PÅ FYN. MEN VI ER IKKE FORDELT LIGELIGT LANGS KYSTERNES FISKEPLADSER. LIDT FRISKT VIL JEG PÅSTÅ, AT LYSTFISKERE PÅ VISSE TIDER AF ÅRET KLUMPER SIG SAMMEN PÅ 100 KM AF DEN FYNSKE KYST, MENS DE RESTERENDE 1000 KM LIGGER MERE ELLER MINDRE ØDE HEN. OG DET ER BESTEMT IKKE FORDI, AT DER IKKE KAN FANGES ØRREDER HER. ÅRSAGEN ER DERIMOD, AT HOVEDPARTEN AF OS ER DREVET AF DE SAMME TEORIER OM HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN HAVØRREDEN SKAL OVERLISTES. TEORIER ER OFTE EN GOD HJÆLP. MEN DE ER OGSÅ VÆLDIGT BEGRÆNSENDE, I DET VI GANSKE ENKELT OVERSER ET HAV AF ANDRE MULIGHEDER. seatrout.dk · 17
TEORI NR. 1:
”Om vinteren og i det tidlige forår foregår fiskeriet i de lavvandede fjorde.” Denne teori findes gengivet i en meget stor mængde litteratur om havørredfiskeri. Gamborg Fjord og Ellebæk Vig på Vestfyn, samt Nakkebølle Fjord på Sydfyn er eksempler på pladser, der lider et stort fiskepres gennem hele vinteren. Bevares, der findes da ørreder på pladser som disse. Men vær vis på, at du skal dele dem med andre. Ved vandtemperaturer under 2 grader er det meget svært at fange en havørred. Ved 2-3 grader har man en chance. Ved 3-4 grader er fiskene ofte træge men har hugperioder. Over 4 grader, og typisk ved 5, begynder ørrederne for alvor at ville lege med. I perioder med nattefrost, falder vandtemperaturen hurtigt under de 2 grader i lavvandede fjorde og vige. Til gengæld stiger den relativt hurtigt, når solen er fremme i længere tid. Mange underkender betydningen af solen i de kolde perioder, og stoler blindt på, at fiskene skal fanges i de lavvandede fjorde. Men solen – og typisk meget af den – er absolut afgørende for succes. På den åbne kyst er vandtemperaturen langt
18 · seatrout.dk
mere stabil og uafhængig af lidt solskin. Faktisk vil man, selv i perioder med nattefrost, kunne finde vandtemperaturer mellem 4-6 grader. I vinteren 2016 var dét netop tilfældet, og mens fjordfiskerne klagede sig, havde jeg et forrygende fiskeri på den åbne kyst. Jeg oplevede blandet andet et regulært ”bonanza” med store overspringere på mellem 60 og 70 cm! Det skete på kysten ved Nyborg, som om vinteren forsynes med relativt lunt vand fra det dybe Storebælt. Dette til trods, er det meste af østkysten stort set øde gennem vinteren.
I DEN KOLDE PERIODE ER VANDTEMPERATUREN OFTE MERE STABIL PÅ DEN ÅBNE KYST END I FJORDENE. KAN MAN FINDE OMRÅDER MED VAND DER ER MERE END 4 GRADER VARMT, ER DER CHANCER FOR ET FORRYGENDE FISKERI EFTER STORE FISK.
TEORI NR. 2:
”Kystfiskeri efter havørred foregår tæt på land med så let grej som muligt.” Det er relativt veldokumenteret, at mange havørreder opholder sig på ganske lavt vand. Tendensen på Fyn og øerne synes også at være ”så let og så fint som muligt” med lette stænger, småt grej osv. Fiskeri med 30-60 grams kastepirke, stive spinnestænger med hjul så store som kaffemøller virker næsten som lidt af en joke. Ikke desto mindre rummer netop dette fiskeri et uudnyttet potentiale. Jeg fik selv færten af dette, da jeg så en tysk fisker fange en 6 kilos havørred i Lillebælt med surfcasting-stang og et fladfiskerig! Jeg har siden erfaret, at der fanges en del ørreder på pladser, hvor ingen reelt fisker efter dem: På meget dybt vand med sandbund.
Fisketeknikken er relativ simpel: Du skal få din agn så langt ud som muligt! Ofte trækker stimer af sild og tobis et stykke fra land, og kun her finder du havørreden. Det betyder også, at fiskedybden bestemmes af byttefiskenes placering i vandsøjlen. Da jeg ikke kender deres placering, afsøger jeg systematisk forskellige dybder, hvor jeg anvender nedtællingsmetoden som dybdeindikator. Jeg har både fanget havørreder i overfladen og på otte meters dybde. Dog er det min erfaring, at fiskeri i dagtimerne foregår øverst i vandsøjlen, mens nattefiskeri foregår tæt ved bunden.
Man oplever stort set aldrig lystfiskere, som målrettet fisker ved havnemoler og pladser med dybt vand. Så du har dette fiskeri helt for dig selv. Omvendt betyder det også, at du kun i begrænset omfang kan trække på andres erfaringer. Men her får du mine fra området ved Storebæltsbroen og havnemolerne ved Nyborg: Først og fremmest skal du være indstillet på, at droppe de fine fornemmelser. Let grej og små, vimsende agn er ikke meget bevendt her. Tværtimod. Endegrejet er kompakte kastepirke. Diskrete agn er at foretrække, da man skal efterligne tobis og sild, som ofte er de eneste byttedyr på de dybe, sandede kystpladser.
EN GROV HAVØRRED FANGET PÅ TUNGT SPINNEGREJ VED MOLERNE I NYBORG.
DENNE TOBIS-JAGENDE HAVØRRED BLEV FANGET PÅ LANGDISTANCEFISKERI MED EN KASTEPIRK PÅ 40 GRAM. seatrout.dk · 19
TEORI NR. 3:
”Nattefiskeri foregår med højtgående agn i silhuet mod den lyse himmel.” Stort set al litteratur der beskæftiger sig med sommerens nattefiskeri efter havørred, peger i retning af, at din agn skal gå så højt i vandet som muligt. Typisk vil man finde beskrivelser af sorte woblere eller fluer, der ”laver larm” - dvs. streamer eller laver trykbølger i overfladen. Agn der opfylder disse kriterier skulle ifølge teorien være lettere at opdage for havørreden, som i sommernatten orienterer sig mod en lys nattehimmel. Dét giver god mening på de klassiske sommerpladser, dvs. relativt lavvandede rev med god strøm. Helt omvendt forholder det sig på de pladser, som jeg beskrev i forrige afsnit. En sommeraften var min kammerat og jeg taget til Storebæltsbroen for at fiske torsk. Vi havde
20 · seatrout.dk
besluttet at testfiske nogle tobiser fra Gulp. Vi fiskede langsomt over bunden. Torskene var med på ideen og vi landede flere fine fisk. Da mørkede sænkede sig faldt et kontant hug, og en god torsk var kroget. Men ”torsken” tog straks den seks-syv meter lange tur op fra bunden og sprang fri af vandet. Der var naturligvis tale om en havørred, tilmed en på 2,5 kg. I kastet efter gentog scenariet sig! For at gøre det kort, fangede jeg fem smældfede havørreder på mellem 1,5 og 2,5 kg. på halvanden time. I sidste kast tabte jeg en fisk på 4-5 kg. som rev mit tobis-tackle sønder og sammen. Efter denne oplevelse var vi ved broen mange gange. Og vi fik mange flotte fisk op til knap 4 kg. Alle sammen taget på Gulp-tobiserne fisket langsomt lige over bunden. Her kunne man selvfølgelig sige, at vi fangede fiskene på denne metode, fordi vi ikke benyttede andre. Men på mange af turene havde vi selskab af andre fiskere som benyttede overfladeagn - typisk tobiswoblere og de fangede ingen fisk.
TEORI NR. 4:
”Sommerfiskeri foregår om natten på pladser med køligt og strømrigt vand.” Det er en almen antagelse, at sommerørreder indfinder sig på pladser med køligt, dybt og strømrigt vand, efterhånden som vandet bliver varmt (dvs. 17-18 grader og opefter). Det ligger mere eller mindre i hovederne på os, at stillestående og lavvandede områder ikke fisker særligt godt i de varme perioder. Engang var jeg i sommerhus ved kysten. Vejret var alt, alt for godt til havørredfiskeri: Huset lå i en bugt med lavt, stillestående vand som var et pænt stykke over de 20 grader. Det var badevand. Efter aftensmaden stod vi alligevel i vandet, for min kammerat insisterede på, at der var havørreder i området. Jeg troede ikke det mindste på ham, men fiskede alligevel pligtskyldigt. Da der kort efter faldt et tungt hug, var jeg slet ikke forberedt og måtte måbende konstatere, at jeg lige havde mistet en stor havørred. Tidligt næste morgen var vi igen på pladsen. Men det var først da solen bagte fra en skyfri himmel at det næste hug faldt: En flot fisk på to kilo. Min kammerat fangede en magen til da det var blevet endnu varmere!
Oplevelsen i badevandet gav mig noget at tænke over. Jeg har siden måttet konstatere, at varmt, stillestående vand ikke er hindring for havørrederne. Der er naturligvis en grænse. I mere videnskabelig litteratur peges der på, at temperaturbetinget dødelighed hos havørreden kan iagttages fra ca. 25 grader. Jeg har set havørredfangster i 24 grader varmt vand, men det er svært at sige, hvornår temperaturen reelt udelukker fiskeri. Men jeg kan med sikkerhed sige, at den ligger væsentlig højere end de gængse teorier foreskriver. Jeg vil ikke gå så langt som at påstå, at alle fjorde og lavvandede områder er egnede til sommerfiskeri. Først og fremmest må man anskue pladsen fra fiskens perspektiv: Hvilken grund har den til at være dér, nu hvor varmen overskrider dens trivselstemperatur? Selv fisker jeg gerne i Odense Inderfjord om sommeren. Her er der tale om pladser der grænser op til vandløbenes fredningsbælter. På andre pladser er der ikke tale om sådanne ”samlingssteder”, men slet og ret bugnende spisekamre: På mine bedste sommerpladser i Odense Fjord ligger Lindøværftets dybe sejlrende ikke langt væk. Det betyder, at fiskene kan udholde at jage i ekstremt varmt vand, fordi de kan trække sig tilbage til det dybe og køligere vand når de ønsker det – hvis vandtemperaturen bliver livstruende.
DEN UTILREGNELIGE HAVØRRED Den skarpe læser vil bemærke, at mit forsøg på at modbevise bestemte teorier, har medført formuleringen af nye. Og det er jo sandt. Pointen er imidlertid, at også nye teorier står for fald. Havørreden er dybt utilregnelig og vil ikke placeres i de kasser, som vi har udviklet for at kunne forudsige dens adfærd. Den eneste enkeltfaktor, som jeg kan fremhæve som absolut afgørende for succes, er de øvre og nedre grænser for vandtemperatur. Fraværet af sikre teorier er frustrerende, men også opløftende. Vi skal turde at gå egne veje – der er (næsten) chancer for havørreder alle vegne. seatrout.dk · 21
SEATROUT.DK
MMXVII
HAVØRREDFISKERI FRA SMÅBÅD 20 # 17
TEKST:
LARS KYHNAU JENSEN
FOTO:
LARS KYHNAU JENSEN OG MAURO BARBACCI
FYN, ÆRØ OG LANGELAND BYDER PÅ GODT 1100 KM HAVØRREDKYST PÅ OMKRING 90 MINDRE ØER.
DET ER ET STORT JAGTREVIR FOR BÅDE FISK OG FISKERE, OG DER ER SÆSON HELE ÅRET. BYTTER DU DINE WADERS UD MED EN JOLLE, KAN KYSTERNES MANGE MULIGHEDER BLIVE EN SMULE MERE OVERSKUELIGE, OG DET SAMME GÆLDER DE LOKALE HAVØRREDER.
22 · seatrout.dk
seatrout.dk · 23
Det handler om mobilitet Der er noget specielt over at være på vandet. Hvadenten det er i snuden på en veltrimmet fiskebåd forsynet med GPS-styret el-motor og elektronisk anker, eller - som i mit tilfælde - en 35-årig jolle med en halvt så gammel 2-takter på hækken. Det er en udbredt antagelse, at bådfiskeri foregår på dybt vand og på fiskepladser, hvor kystfiskeren må give op. Med nogle få undtagelser, så foregår mit bådfiskeri dog typisk i det kystnære vand, akkurat som det er tilfældet når man vadefisker.
udsyn og overblik man opnår fra stævnen. Det lyder måske ikke af meget, men det gør virkelig en stor forskel om man står i vand til livet i sine waders, eller om man befinder sig tørskoet i båden over vandoverfladen. Fra båden kan man bedre fornemme revler og badekar og dels ser man langt flere fisk. Det drejer sig både om de fisk der følger efter agnen men også de fisk som svømmer langs revlerne eller på de store “sandflats” omkring Fyn. Det er utrolig lærerigt at iagttage de såkaldte “efterfølgere” lidt fra oven, og man får et kæmpe indblik i fiskenes reaktioner og bevægsmønstre.
Der er mange fordele ved småbådsfiskeri efter havørred, men den altoverskyggende er i min optik mobilitet: Man kan lynhurtigt skifte fra fiskeplads til fiskeplads, og samtidig nå kyststrækninger, der er svært tilgængelige som vadefisker. Det er således ikke unormalt at jeg når at besøge 5-8 fiskepladser i løbet af en enkelt formiddag.
Hvordan opfører de sig overfor for en bestemt agn? Er de aggressive og lægger an til hug, eller lusker de blot efter på behørig afstand? Ændrer de adfærd ved spinstop? Den slags observationer og erfaringer kan være guld værd i andre situationer. Hvis man formår at huske og bearbejde de iagttagelser man gør sig under bådfiskeri, er jeg helt sikker på, at man samtidig bliver en bedre kystfisker.
Jo mere man fisker, des flere fisk fanger man. Sådan er det bare. Ikke blot gjort op på timebasis, men man får en helt anden fornemmelse af hvor og hvornår tingene sker. Det er ganske tilfredstillende at udvælge sig en håndfuld velkendte fiskepladser hjemmefra, for derefter at fange fisk på alle pladserne. Omvendt er det altid spændende at udforske nye områder, og her kommer en lille båd særligt til sin ret. Hvis jeg er på ekspedition i nye omgivelser, forsøger jeg altid at fiske så meget vand som muligt. En lille frontmonteret el-motor kan være et fantastisk hjælpemiddel, men planlægger man sine drev med båden en smule strategisk i forhold til vind, strøm og sol, kan det faktisk være ligeså effektivt uden. En erfaring rigere En anden udtalt fordel ved bådfiskeri er det 24 · seatrout.dk
Jo mere fiskegrej, jo bedre Hører du til dem, der slæber 10 gange mere fiskegrej med, end du reelt har brug for? Det gør jeg. Og lige præcis ved bådfiskeri, kan det delvist retfærdiggøres. Jeg har altid to eller tre spinnestænger rigget til med forskellige agn: Én stang med blink, én med wobler og én med bombarda. Og hvis jeg rigtigt skal slå mig løs, ligger der også en fluestang i rodebunken. Man ser ofte langt flere fisk end dem man fanger, og spotter man først en uimponeret fisk bag sin agn, kan der være god fornuft i, at sende en helt anden type agn afsted i efterfølgende kast. Det virker ikke hver gang, men ganske ofte kan et hurtigt skift af agn gøre en stor forskel. Her kommer ens erfaringer hurtigt ind i billedet.
Syn for sagen To skygger svømmer langs den mørke kant et par meter ude på sandbunden. Selv på afstand er der tydeligt forskel på størrelsen. Den ene ser ud til at måle omkring 40 cm, mens den anden fisk i hvert fald er en halv gang længere. Min lille grønne wobler lander akkurat foran fiskene, og øjeblikket efter vælter den ene fisk rundt i overfladen med wobleren i mundvigen. Et par sekunder senere kommer wobleren flyvende tilbage mod båden, mens fiskene sætter kurs mod Langeland. Selvom jeg mistede fisken, kan jeg ikke undlade at ryste lidt i knæene og trække på smilebåndet. Dét er bare fedt! Der findes næppe noget mere intenst, end at se en fisk i havet, kaste til den og ultimativt kroge og lande den. Og så er det faktisk ligegyldigt om man jagter bonefish og permits på den anden side af jordkloden eller havørreder på Fyn. ”Sightfishing” efter havørred er en hel artikel værd i sig selv, men her får du et par hurtige tips til båden: Står man blot en smule over vandoverfladen, på den rette vanddybde (0,5 - 1 meter) og med solen i ryggen, har man rigtig gode betingelser for at se fiskene inden man kaster til dem. Ofte trækker fiskene langs badekarrene, og netop når de glider rundt på sandrevelerne, har man chancen for at se dem. Man spotter som regel først fiskene når de er relativt tæt på, så det er sjældent nødvendig med lange kast. Til gengæld er præcision en nøglefaktor! Afhængigt af fiskenes opførsel og humør, kaster jeg min agn
enten direkte oven på fisken eller et par meter foran den. Svømmer den i raskt tempo mod mig, forsøger jeg at placere kastet lige oven på fisken. Hvis de derimod afsøger bunden i roligt tempo, forsøger jeg at lande agnen et stykke foran. Der findes også mange deciderede “sandflats” omkring Fyn, og på en solrig sommerdag ligner mange fiskepladser til forveksling Bahamas. Solskin er en forudsætning for at dyrke målrettet sightfishing efter havørred, og min sæson strækker sig fra starten af maj til og med august. Man har optimale betingelser et par timer på hver side af middag, når solen står højest på himlen. Fiskene ændrer farve efter omgivelserne, og de havørreder jeg fanger over ren sandbund er som regel helt lysebrune med et svagt gyldent skær på bugen. Det gør samtidig selve fisken ganske svær at se, og det er ofte fiskens mørkere skygge man først får øje på. Sightfishing kræver en vis portion tålmodighed og man fanger sikkert flere havørreder ved blot at affiske pladserne på almindelig vis. MEN når først det lykkes er der ikke meget andet der kan overgå oplevelsen. Jeg plejer at sige, at jeg hellere vil fange én fisk på sightfishing fra min båd, end 10 fisk på blindfiskeri. Og så er størrelsen egentlig underordnet. Vi ses på vandet. Der er flere fisk derude end du tror!
seatrout.dk · 25
MMXVII
SEATROUT.DK
20 # 17
BOOK ØERNES BEDSTE
HAVØRREDFISKERE
PRISER: 1/2 dag (4 timer): DKK 2.000 1/1 dag (8 timer): DKK 3.000 Mød os på WWW. SEATROUT.DK
26 · seatrout.dk
Fiskeguides på Fyn, Ærø og Langeland
SÆT TURBO PÅ DIT HAVØRREDFISKERI: HAVØRRED FYN ER 1.100 KM HAVØRRED-KYST FORDELT PÅ 90 ØER – OG NØGLEN TIL ET SUCCESFULDT FISKERI ER AT VIDE, NETOP HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN DU SKAL FISKE. DU KAN MØDES MED EN PROFESSIONEL FISKEGUIDE, SOM MED LOKAL OG AKTUEL VIDEN OM KYSTERNE, VIL GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL FOR DIG OG DIT FISKERI.
SEATROUT.DK
MMXVII
HAVØRRED-ÅEN FIK SINE HAVØRREDER IGEN 20 # 17
TEKST:
ANDERS DALGAARD CHRISTENSEN, BIOLOG
FOTO:
ANDERS DALGAARD CHRISTENSEN OG JONAS HØHOLT
DET SKYLDES IKKE MINDST, AT EN PERLERÆKKE AF MINDRE VANDLØB MED GODE GYDE- OG VÆKSTMULIGHEDER HAR DERES UDLØB
HAVØRRED
HERI. 7 KILOMETER FRA STAVIS ÅS UDLØB I ODENSE FJORD LIGGER SÅDAN ET VANDLØB, SOM INDTIL FOR TO ÅR SIDEN VAR LUKKET LAND FOR SØLVBLANKE
STAVIS Å ER POPULÆR HOS HAVØRREDERNE. FISK. VANDLØBETS UUDNYTTEDE POTENTIALE VAR DERFOR TIL AT FÅ ØJE PÅ FOR KOMMUNERNE I HAVØRRED FYN.
seatrout.dk · 27
Sørenden, som vandløbet hedder, løber gennem private marker og enge over en strækning på 4 kilometer. Det ligger i en lille ådal, og har været reguleret og rettet ud – det ses tydeligt på gamle kort fra 1883 – med det sandsynlige formål, at udnytte dalen til landbrug. Sidenhen har man i 1930’erne valgt at lægge de sydligste 2,7 km af åen i rør og etablere to spærringer, som fratog ørrederne alle muligheder for at gyde på to tredjedele af strækningen. Ændringerne indtil 2014 har betydet en kraftigt forøget vandhastighed med erosion og sandvandring til følge. Det var derfor ikke meget, man så til havørreder i Sørenden. Men fiskenes livsbetingelser ændrede sig drastisk til det bedre i foråret 2014.
Fra ’sandkasse’ til ’legeplads’ for havørreder Med støtte fra Havørred Fyn og en god dialog med de involverede grundejere, gennemførte Odense Kommune en gennemgribende restaurering af Sørenden. Spærringerne blev fjernet, og vandløbet blev så vidt muligt lagt tilbage til sit oprindelige forløb i dalen. Derudover blev det nye vandløb anlagt med gydegrus og skjulesten, så det var klar til at tage imod den næste sæsons havørreder på gydetræk. Det nye grus skulle desuden minimere sandvandringen ned mod Stavis å. I dag, tre år senere, står vandløbet som en lille naturperle. Ikke kun til glæde for fiskene og de øvrige vandløbsdyr, men også for de involverede grundejere, som også glædes over den styrkede herlighedsværdi.
OVERSIGTSKORT MED SØRENDENS FORLØB, FØR - OG EFTER RESTAURERINGSPROJEKTET. DE TIDLIGERE SPÆRRINGER ER ANGIVET. MOD NORD SES UDLØBET I STAVIS Å. COPYRIGHT GEODANMARK.
DEN ”GAMLE” SPÆRRING I SØRENDEN, SOM I DAG ER FJERNET. HER KOM INGEN HAVØRREDER FORBI.
UDLØBET AF SØRENDEN TIL STAVIS Å VIDNEDE TIDLIGERE OM DEN EROSION OG SANDVANDRING, DER FULGTE MED UDRETNINGEN AF ÅEN. BILLEDET ER FRA 2013 – FØR PROJEKTETS GENNEMFØRSEL.
ØJEBLIKKET HVOR SØRENDEN BLIVER SLUPPET LØS I SIT OPRINDELIGE SPÆRRINGSFRI FORLØB. JORDEN, DER BLEV FJERNET FOR AT GRAVE DET NYE FORLØB, BLEV FYLDT I DEN GAMLE KANAL.
28 · seatrout.dk
Havørrederne flytter ind For at dokumentere projektets betydning for ørredbestanden, har Odense Kommune løbende holdt øje med udviklingen i antallet af gydegravninger og bestanden af halvårsørreder i Sørenden. Sammenligner man de indsamlede data fra før og efter restaureringsprojektet, viser de især en stigning i antallet af gydegravninger i vandløbet, og til dels også i antallet af halvårsørreder. Helt konkret har vi fra 2014 til 2015 kunne konstatere, at antallet af store gydegravninger (> 1 m2) fra havørreder var øget fra 0 til 19! De store gydegravninger er interessante, da de indikerer, at det er store og stærke havørreder, der har været på spil. Projektet har dermed kickstartet en udvikling, som vi forventer vil fortsætte i takt med, at det nyanlagte vandløb modnes og mere naturlig variation indfinder sig. Når først vandplanterne vender tilbage til vandløbet, og rødellen etablerer sig og giver skygge og skjul langs brinken, vil ørredynglens muligheder for overlevelse gradvist øges. Dette vil forhåbentligt resultere i et endnu højere antal af halvårsørreder, flere smolt og i sidste ende flere havørreder langs de fynske kyster.
”HELT KONKRET HAR VI FRA 2014 TIL 2015 KUNNE KONSTATERE, AT ANTALLET AF STORE GYDEGRAVNINGER (> 1 M2) FRA HAVØRREDER VAR ØGET FRA 0 TIL 19!” 25 års vandløbsrestaurering med Havørred Fyn Projektet i Sørenden er et klassisk eksempel på den type af vandløbsrestaureringer, som er gennemført i de fynske kommuner med støtte fra Havørred Fyn. Samlet set er der i gennemsnit gennemført et vandløbsrestaureringsprojekt hver eneste måned på Fyn - over alle de seneste 25 år, hvor Havørred Fyn har eksisteret. De 10 kommuner kan søge op til 80 % af udgifterne til vandløbsrestaurering hos Havørred Fyn. Dét muliggør at udføre større projekter i vandløbene, som ellers kunne være uden for én kommunes økonomiske formåen. Projekter som Sørenden har en stor effekt på de naturlige ørredbestande og dermed også i sidste ende på muligheden for at fange vilde havørreder langs de fynske kyster. Fotoet nedenfor viser det endelige resultat i Sørenden i 2016, som havørrederne nu har taget så godt imod.
seatrout.dk · 29
HAVØRREDFISKERI I SEATROUT.DK
MMXVII
KONDISKO 20 # 17
TEKST:
KASPER RØJSMOSE
KORT:
INDEHOLDER DATA FRA SDFE
FOTO:
JONAS HØHOLT
NÅR MAN LÆSER ARTIKLER OM FISKERIET I DIV. FISKEMAGASINER KAN MAN HURTIGT FÅ DEN OPFATTELSE, AT FISKERIET ER OMSTÆNDIGT OG KRÆVER MEGET TID. JEG MENER IKKE, AT DET
AT FANGE HAVØRREDER ER IKKE SVÆRERE END MAN GØR DET TIL.
BØR VÆRE SÅ VANSKELIGT. HAVØRREDFISKERI KAN SAGTENS DYRKES I KONDISKO MED STOR SUCCES - PÅ VEJ HJEM FRA ARBEJDE ELLER PÅ FERIEN MED FAMILIEN.
JEG HAR DE SENESTE ÅR BRUGT ENHVER CHANCE
JEG HAR FOR AT FÅ FISKET. DET ER IKKE LANGE FISKETURE SOM KRÆVER PLANLÆGNING OG INDVIKLEDE STRATEGIER. FÅ TIMER KAN SAGTENS GIVE SUCCES: NÅR VI ER I SOMMERHUSET LAVER JEG AFTENSMADEN, OG MENS FRUEN BAGEFTER TAGER OPVASKEN, SÅ LISTER JEG NED TIL STRANDEN OG FISKER LIDT. TIDEN ER KNAP OG DET KAN IKKE BETALE SIG, AT BRUGE TIDEN PÅ AT HOPPE I WADERS OG ALT DET ANDET FINE UDSTYR, SOM VI SPORTSFISKERE OFTE HAR RIGELIGT AF. EN SPINNESTANG OG LIDT ENDEGREJ ER FAKTISK ALT HVAD DER SKAL TIL, FOR AT FÅ SUCCES VED VANDET.
30 · seatrout.dk
Konstant bevægelse Når jeg skal fiske et par timer gør jeg det gerne i kondisko - og så fisker jeg hurtigt! Jeg går langs stranden og kaster udad - jeg står ikke stille, men bevæger mig hele tiden fremad. Det er spinnestangen fantastisk til. Med den kan man afsøge meget vand på kort tid. Når jeg så mærker en fisk eller ser en følge efter min wobler, så stopper jeg op og afsøger vandet med kast i vifteform. Den type fiskeri kan også dyrkes med fluestang, men det går noget langsommere. Grej til fiskeriet Til spinnefiskeri på kysten er en 9-10 fods stang med en kastevægt på 10-20 gram at foretrække, som er rigget op med et passende hjul. Jeg er i den tro, at en lille samling godt grej er bedre end en masse skrammel. Derfor har jeg kun to små æsker med mig: En med blink, woblere og spinnere og en æske til bombarda, hvor der er plads til tre flåd og lidt fluer. Blinkene ”stripperen” og ”rotator” er mine favoritter, og det er kun hvis jeg ser en usamarbejdsvillig fisk følge efter en af dem, at jeg skifter agn. Så binder jeg ”langelandswobleren” på i stedet. Den lange tynde imitation af en tobis kan fiskes med meget høj hastighed – faktisk så hurtigt, at den hopper mellem bølgerne. Dét gør havørrederne vilde. Om efteråret bruger jeg gerne spinnere. Der er ikke noget som en
kobberfarvet vibrax-spinner, der kan lokke en træg efterårsørred til hug. Blandt bombarda-flåd bruger jeg kun ”intermediate” i forskellige vægte alt afhængigt af, hvor langt ud jeg vil kaste dem. Fluerne er igen nogle der kan fiskes hurtigt: ”Dræberrejen”, ”brenda” og ”sølvræven” klarer ofte jobbet godt. Apropos fluer, så bruger jeg til mit fluefiskeri en 9 fods #6 fluestang med et flydende skydehovede. Varer min fisketur lidt længere end en times tid, så tager jeg min lille linekurv med. Der kan jeg kun anbefale en type: Den lille ”multi-flex” som er lavet specielt til denne type fiskeri. Fiskepladser til kondisko Rundt om Fyn, Ærø og Langeland er der masser af steder, der kan fiskes uden at have sine waders på. De bedste pladser er der, hvor vandet er nogenlunde dybt helt ind under land. Der må gerne vokse lidt tang. Jeg har ofte oplevet, at havørrederne hugger netop dér, hvor jeg sætter ekstra fart på agnen, for at kunne få den op over tangbuskene. En af mine favoritpladser er Enebærodde på Nordfyn: En stor fiskeplads som er skabt til fiskeri fra land. Her er store badekar tæt på land og bunden er meget varieret. Hele odden har besøg af havørreder året rundt på vej til og fra Odense
seatrout.dk · 31
Fjord. Mange fiskere begår en fejl på odden: De skynder de ca. 7 km ud til Enebærodde Fyr længst ude på odden, og forbigår en masse gode fiskepladser på vej der ud: Ved den første kreaturrist løber et hegn helt ned til vandet på nordsiden af odden. Tangbæltet dér gemmer ofte på en havørred. Derfra går jeg hurtigt videre udad og mens jeg kaster til de få spredte tangbælter. Længere udad kommer man til ”bænken” - en spændende plads, som man gør klogt i at fiske grundigt af. Ved kreaturrist nummer to finder man et stort og langt badekar - det skal også fiskes grundigt af. Badekarret holder altid på havørreder. Sådan kan der fiskes hele vejen ud til fyret: Fisk hurtigt hen over de sandede partier af kysten, og tilsvarende grundigt i og langs badekarrene. Gabet (kysten lige over for Enebærodde Fyr) - er en fiskeplads, som kan være rigtig god. Parker ved lodsbåden i Lodshuse. Når strømmen løber ud ad Gabet begynder jeg mit fiskeri på venstre side af bådebroen og fisker hen mod båden. Der står ofte en fisk i læ her. Det dybe hul bag lodsbåden holder til tider på mange fisk, så det er altid et par kast værd. Hvis jeg ikke fisker hen mod lodsbåden, så fortsætter jeg hele vejen indad i Odense Fjord om til Midskov mod sydøst. Et sjældent besøgt stræk, som kan være meget givtigt. ENEBÆRODDE: HALVØEN SKÆRMER ODENSE FJORD FRA KATTEGAT, OG HER ER IKKE ADGANG I BIL. ÅRET RUNDT SKAL FJORDENS HAVØRREDER FORBI ODDEN PÅ DERES VEJ UD OG HJEM. DERFOR KAN DER TRÆFFES HAVØRREDER OVER HELE STRÆKKET, BÅDE PÅ NORD- OG SYDSIDEN. FISKERIET BEGYNDER FÅ HUNDREDE METER FRA P-PLADSEN, VED ”DE DOVNES PLADS”, OG STRÆKKER SIG SÅ LANGT AT DINE BEN OG ARME ORKER.
GODE • MÅLE STRAND OG HVERRINGE SKOV FISKEPLADSER PÅ DET SYDØSTLIGE TIL DEN HINDSHOLM HURTIGE • FYNS HOVED – FISKETUR I NORDSPIDSEN AF KONDISKO: HINDSHOLM Du kan blive meget klogere på fiskepladserne i Havørred Fyns guidebog ”117 Fine Fynske Fiskepladser” og på Havørred Fyns website www.seatrout.dk Du finder bogen hos din lokale fiskegrejsbutik på Fyn, Ærø og Langeland.
32 · seatrout.dk
• DÆMNINGEN TIL HELNÆS SYDØST FOR ASSENS • AA STRAND SYD FOR ASSENS • SIØDÆMNINGEN MELLEM TÅSINGE OG LANGELAND • TÅRUP STRAND SYD FOR NYBORG
• STENHOVEDET I ODENSE INDERFJORD • ODENSE HAVN (UNDTAGET FRA VINTERFREDNINGEN I ODENSE INDERFJORD) • GALSKLINT VED MIDDELFART • DOVNSKLINT / SYDSPIDSEN AF LANGELAND • ÆRØS HALE OG SKJOLDNÆS, HHV. DE ØSTLIGE OG VESTLIGE ENDER AF ÆRØ
seatrout.dk · 33
SEATROUT.DK
MMXVII
FORSKERE HJÆLPER FYNSKE HAVØRREDER 20 # 17
TEKST:
HANS JAKOB OLESEN, CHRISTIAN SKOV OG LINE REEH
FOTO:
FINN SIVEBÆK OG MAURO BARBACCI
MÅLET ER AT FÅ DATA TIL AT SIKRE SUNDE BESTANDE OG BEDRE TAL PÅ, HVAD FISKERIET BETYDER FOR FYN.
FYN MED ØER
I SAMARBEJDE MED HAVØRRED FYN INDSAMLER FORSKERE FRA DTU AQUA LYSTFISKERES VIDEN OM DET FYNSKE KYSTFISKERI VIA INTERVIEWS OG APP’EN FANGSTJOURNALEN.
HAVØRRED
BYDER PÅ KILOMETER EFTER KILOMETER AF KYST, DER ER SOM SKABT TIL HAVØRRED OG HAVØRREDFISKERE. I FORÅRET OG FORSOMMEREN 2017 KAN DU MØDE FOLK FRA DTU AQUA PÅ DIN FISKETUR VED DE FYNSKE KYSTER. VI ER UDE FOR AT INTERVIEWE KYSTFISKERE OM DERES FISKERI OG FANGSTER, SÆRLIGT MED HENBLIK PÅ HAVØRREDER. 34 · seatrout.dk
Vi vil gerne høre, hvor meget man har fanget, og hvor lang tid man har brugt på det. Og så vil vi bede om lov til at måle og veje fangsten. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil være med, men vi håber, at rigtig mange vil finde tid til at hjælpe os. Som afslutning på interviewet vil vi udlevere et lille spørgeskema som vi vil bede folk om at udfylde efter fisketuren. Vi trækker i den forbindelse lod om nogle solide præmier blandt dem, der sender deres svar retur til os enten via nettet eller en frankeret svarkuvert. Vi har brug for lystfiskernes viden om fisketure og fangster både for at få bedre tal på, hvad fiskeriet betyder økonomisk, og for at få data, som kan sikre sunde bestande at fiske på fremover. Som en del af vores arbejde kommer vi også til at undersøge, hvilke metoder til at indsamle viden fra lystfiskeri på, som fungerer bedst i dansk sammenhæng. Det tester vi ved at bruge forskellige metoder under forårets og forsommerens arbejde langs Fyn. Ud over spørgeskemaundersøgelse i felten, vil vi lave optællinger fra luften af antallet af lystfiskere ved kysten på udvalgte dage. Og så håber vi, at rigtig mange af dem, som vi ikke får talt med i felten, alligevel har lyst til at bidrage ved at hente lystfiskerapp’en Fangstjournalen og løbende indtaste oplysninger om egne fisketure langs Fyns skønne kyster, og hvor de ellers fisker. Alle oplysninger tæller. Ikke mindst fra ture, hvor man ikke fanger noget. Undersøgelsen af det fynske kystfiskeri er en del af projektet REKREA, som er støttet af den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som administreres af NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere på www.rekrea-fisk.dk
OM DTU AQUA:
DTU AQUA ER ET INSTITUT PÅ DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, SOM UDFØRER FORSKNING, RÅDGIVNING, UDDANNELSE OG INNOVATION INDEN FOR BÆREDYGTIG UDNYTTELSE OG PRODUKTION AF LEVENDE RESSOURCER I HAV OG FERSKVAND, AKVATISKE ORGANISMERS BIOLOGI OG ØKOSYSTEMERS UDVIKLING.
seatrout.dk · 35
HJÆLP FISK OG FORSKERE SEATROUT.DK
MMXVII
MED DIN TELEFON 20 # 17
TEKST:
CHRISTIAN SKOV OG LINE REEH, DTU AQUA
FOTO:
FINN SIVEBÆK
INDTAST DINE FISKETURE I FANGSTJOURNALENS APP FOR DIN OG FOR FISKENES SKYLD.
VED HJÆLP AF FANGSTJOURNALEN KAN DU NEMT REGISTRERE DINE FISKETURE OG FANGSTER OG SAMTIDIG GIVE VIDENSKABEN EN VIGTIG HÅND MED VIDEN OM DET FYNSKE KYSTFISKERI. I MANGE FISKEVANDE ER MÅLRETTET FISKEPLEJE I DAG UMULIGT, FORDI DER IKKE ER NOK VIDEN OM DE LOKALE FISKEBESTANDE. DERFOR HAR FORSKERE FRA DTU AQUA UDVIKLET EN APP, HVOR LYSTFISKERE KAN GIVE VIDENSKABEN EN HJÆLPENDE HÅND, DIREKTE FRA FELTEN.
36 · seatrout.dk
Ved at registrere dine fisketure, også nulture, bidrager du med unik viden om fiskebestandenes ve og vel. Fangstjournalen fungerer både på computer og telefon og dækker ikke bare kystpladserne, men alle typer af fiskevande, så du kan nemt samle alle dine fisketure ét sted. App’en er naturligvis gratis at bruge og dine oplysninger bliver ikke kædet sammen med dit navn under brugen, men indgår i en samlet database. App’en er til dato hentet af 2500 danske lystfiskere. Og det er vi glade for. Jo flere lystfiskere der udfylder Fangstjournalen jo bedre viden får vi - til gavn for os alle. Det er også vigtigt at bruge Fangstjournalen de dage hvor man ikke fanger noget, fordi det på tværs af alle lystfiskere der deltager siger noget om, hvor langt der er mellem fiskene. Samlet set kan indtastningerne give vigtig viden om, hvorvidt antallet af fisk stiger eller falder, og om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med, hvordan fiskebestande rundt langs Fyn udvikler sig, hvad enten det skyldes ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller måske på grund af ændringer i fiskenes fødegrundlag eller antallet af fiskespisende rovdyr. En mere personlig gevinst ved at bruge Fangstjournalen er, at du får overblik og statistik over dine fisketure, du kan sammenligne dit fiskeri med andre brugere af Fangstjournalen, du kan udforske statistikken på nye fiskevande og ikke mindst så bliver du en del af et fællesskab der gør en forskel for fiskebestandene. Udviklingen af fangstjournalen er støttet af NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet gennem fisketegnsmidlerne. Det kan du også bruge Fangstjournalen til: • Hold styr på fisketure og fangster – hvad er fanget, hvor og hvornår • Få tilknyttet data om vind og vejr automatisk til fisketuren • Tilføj billeder fra fisketuren • Udforsk fangststatistik for forskellige fiskevande • Følg med i, hvordan du selv fisker sammenlignet med andre • Hold fangster hemmelige eller få dem vist frem på Fangstjournalens praleside • Del oplysninger og billeder fra Fangstjournalen med dine venner via Facebook eller Twitter • Deltag i lodtrækningen om præmier hver måned • Bliv en del af et fællesskab, hvor du gør en forskel for fiskebestandene
HEMMELIGHED ELLER PRAL?
HENT FANGSTJOURNALEN PÅ: WWW.FANGSTJOURNALEN.DTU.DK Mange lystfiskere vil gerne holde deres fangster hemmelige, og det er selvfølgelig også muligt i Fangstjournalen. Hvis du gør en fangst hemmelig, indgår fangsten ikke i nogen form for synlig statistik, men din fisketur og fangst kan stadig bidrage til forskningen. Generelt er det naturligvis sådan, at du er fuldstændig anonym på Fangstjournalen – eneste undtagelse er, hvis du selv vælger at prale med en fangst på Fangstjournalens praleside. Du kan også bruge Fangstjournalen til at dele en fangst på de sociale medier, eksempelvis kan du vise en fisk frem for en gruppe udvalgte fiskevenner på Facebook. I den forbindelse har du også mulighed for at omdøbe fiskelokaliteten, så eksempelvis Helnæs Strand kan ændres til ”Kyst på Fyn”.
seatrout.dk · 37
DIT LOKALE TURISTBUREAU SEATROUT.DK
MMXVII
VI HJÆLPER DIG TIL DEN BEDSTE HAVØRRED-TUR 20 # PÅ VORES ØER 17
Fang oS
VI HJÆLPER DIG BL.A. MED: • • • • •
FISKETEGN LOKAL OVERNATNING TIL LYSTFISKERE LOKALE AKTIVITETER & MULIGHEDER AKTIV FERIE ATTRAKTIONER – (VI HAR OGSÅ ANDET END HAVØRREDER!) • SHOPPING OG UDLEJNING
VISIT ODENSE Vestergade 2 5000 Odense C Tel. (+45) 6375 7520 otb@visitodense.com www.visit-odense.dk
VISIT FAABORG Torvet 19 5600 Faaborg Tel. (+45) 7253 1818 visitfaaborg@fmk.dk www.visitfaaborg.dk
LANGELAND TURISTBUREAU Torvet 5 5900 Rudkøbing Tel. (+45) 6251 3505 info@langeland.dk www.langeland.dk
VISIT KERTEMINDE Hans Schacksvej 5 5300 Kerteminde Tel. (+45) 6532 1121 turist@visitkerteminde.dk www.visitkerteminde.dk
VISIT ASSENS Tobaksgården 7 5610 Assens Tel. (+45) 2337 8466 info@visitassens.dk www.visitassens.dk
ÆRØ TURISTKONTOR Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tel. (+45) 6252 1300 post@arre.dk www.visitaeroe.dk
VISIT NYBORG Torvet 2B 5800 Nyborg Tel. (+45) 6333 8090 visitnyborg@nyborg.dk www.visitnyborg.dk
VISIT MIDDELFART Havnegade 6 5500 Middelfart Tel. (+45) 8832 5959 mail@visitmiddelfart.dk www.visitmiddelfart.dk
VISIT SVENDBORG Havnepladsen 2 5700 Svendborg Tel. (+45) 6223 6951 turist@svendborg.dk www.visitsvendborg.dk
VISIT NORDFYN Vestre Havnevej 9B 5400 Bogense Tel. (+45) 6481 2044 info@visitnordfyn.dk www.visitnordfyn.dk
Find & book på www.
VISITFYN.dk