Lev med sclerose - november 2021

Page 12

SCLEROSEINDSAMLING 2021

Tina Brinch med Valdemar og Anton, Gerum Samler ind for Tinas moster og alle andre med sclerose. "Vi samlede ind, da jeg har en moster, der lever med sclerose. Samtidig er jeg også social- og sundhedsassistent, så jeg møder mange, der kæmper mod sygdommen, hvilket gør et stort indtryk på mig. Vi havde en super god dag, hvor vi hyggede os rigtig meget. Drengene var helt solgt, og de var da også hurtige til at sige, at de gerne vil af sted igen næste år.”

Tusind tak for jeres uundv Det er takket være alle jer, at vi sammen har indsamlet et beløb, der virkelig kan gøre en forskel for forskning i sclerose. Hele svimlende 5,8 millioner kroner. Og hvor har det altså været helt vildt at opleve, hvor stærke vi er, når vi står sammen i kampen mod sclerose.

Helle Brandt og Eva Jepsen, Hovedgård Samler ind for datter og barnebarn Louise Drejer Brandt, som har sclerose. "Min mor og jeg samlede ind for min ældste datter, Louise, som har levet med sclerose i fem år nu. Normalt har vi også min yngste datter med, så vi er tre generationer ude. I år var hun desværre forhindret, så vi havde i stedet taget hendes hund med, som er besøgshund. Vi plejer at gå i Horsens, men i år gik vi i Hovedgård, hvor min ældste datter er født, og min mor nu bor. Vi blev taget godt imod med både pølsehorn, sodavand og gode samtaler om sclerose."

12 • LEV MED SCLEROSE · NR. 4 · 2021


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.