5. Populister ser både til højre og til venstre

KAPITEL 5

Populister ser både til højre og til venstre

FORESTILLINGER OM ELITER

For populistiske borgere er forestillinger om eliters grundlæggende kendetegn ret afgørende for, hvordan de vil vise modstand og gribe kampen mod dem an. De kan selvfølgelig gøre det alene i det stille, men hvis de er blevet virkelig vrede, og gerne vil gøre alvor af det, så er de nød til at gøre det sammen med andre. Og her kommer de mere eller mindre modvilligt til at orientere sig i forhold til det etablerede politiske univers, med dets to blokke på den politiske scene.

Der er masser af forestillinger om eliter i omløb. I de mest udbredte peges der enten på eliter forankret i medier, i statslige institutioner eller eliter forankret i toppen af økonomiens verden. Ønsker om at ville svække eliter i enten staten eller det økonomiske univers åbner meget hurtigt op for forestillinger, der finder næring fra etablerede politiske ideologier, der netop har som omdrejningspunkt, at man vil svække eller styrke enten staten eller markedet. Med nationalkonservative forestillinger midt imellem, med fokus på traditionelle styrker i det civile samfund, bakket op af lov og orden. Herfra er der ikke langt til at orientere sig i forhold til enten rød eller blå blok på den politiske scene. Også når det drejer sig om eliter i medierne, kan de placeres i disse sammenhænge, idet nogle af dem er statsligt støttet, mens andre er kommercielle virksomheder.

Populistiske medborgeres forestillinger om eliter inden for stat eller marked følger langtfra de almindelige ideologiske forestillinger om styrker og svagheder ved stat og marked. Og der er store forskelle på de centrale sammenhænge i et eliteper-

spektiv og i et ideologisk perspektiv. Først og fremmest at eliter for populister opfattes som konkrete personer, der gøres til de ansvarlige for, at de er kommet på afstand af verden, mens eliter for ideologisk orienterede borgere først og fremmest opfattes som en abstrakt størrelse, der er vokset frem som en sideeffekt af en mulig skæv udvikling i enten staten eller på markedet. Så selv om der er markante forskelle, så kan snak og forestillinger om eliter sagtens bringe nogle af dem sammen i en fælles kritik af konkrete eliter i konkrete sammenhænge.

For nogen populistiske borgere kan eliten være ’kontornusseren henne på kommunen’, som man jævnligt har haft sit bøvl med. Det kan også være en sagsbehandler på socialkontoret, som ikke vil anerkende de problemer, man dagligt slås med, som virkelige problemer, der bør udløse en bevilling eller konkret støtte.

Disse statsansatte udøvere af den daglige magt på gadeplan er bare en lille del af et statsligt bureaukrati, der i det populistiske univers ofte slås sammen som nogen, der enten løber om hjørner med politikerne eller har integreret dem i de statsansattes elitære tankegang og univers, hvorfra de gør livet surt for almindelige mennesker. Det kan også være en elite, der samtidig kan have udviklet netværk af smagsdommere, der hylder elitære forestillinger om kunst, kultur, politik og økonomi. En elite der endvidere har gjort medier over en bred kam til logrende skødehunde for den elitære tankegang.

Hvis man deler disse billeder af en statslig elite, styret af selvtilfredse offentligt ansatte magthavere og støttet af akademiske smagsdommere, orienterer man sig først og fremmest i retning af højrefløjen, der som ideologisk projekt netop er optaget af at svække statens råderum, uanset om man taler om eliter eller ej.

Omvendt er det heller ikke nødvendigvis sådan, at populistiske borgere hylder markedet som løsningen på de fleste problemer. Populister har i denne sammenhæng ofte nemmere ved at få øje på potentialerne i det civile samfund, hvor ’almindelige’ mennesker i princippet har noget at skulle have sagt. Men det kan først for alvor ske, hvis statens mange eliter svækkes. Derfor denne orientering i retning af højrefløjen.

Liberalister har markedet som løsningen og perspektiv, mens de nationalkonservative peger på det civile samfund, og til en vis grad også markedet, som løsningsperspektiv. Inden for disse perspektiver kan højreorienterede populistiske strømninger nemt finde et brugbart ståsted i deres opgør med den statslige elite.

For andre kan eliten være den lokale virksomhedsejer, der får lov til at se stort på miljøhensyn, er lidt hårdhændet når det drejer sig om personalepleje og som samtidig fører sig synligt frem i lokalmiljøet med en velsnurrende Tesla til og fra et

enormt palæ af en privatbolig med den bedste udsigt. En virksomhedsejer der er i kontakt med andre virksomhedsejere, ikke bare i det lokale men også globalt. Som eksporterer en stor del af produktionen på den lokale fabrik til Tyskland og Mexico, af alle steder. Som har fælles investeringer i transportvirksomheder, kommunikationsvirksomheder og teknologivirksomheder. Man arbejder altså sammen med andre virksomhedsejere og kapitalforvaltere, for at optimere indtjeningsmuligheder og øge markedets generelle indflydelse. En elite der fører sig frem med fine manerer og investerer i god kunst – både for at have noget flot at kikke på, og for at gøre en god investering.

Det er en elite, der kan gøre det vanskeligt at gøre op med økonomisk, social og kulturel ulighed i verden. Man ejer jo alt, hvad der er af betydning, når det drejer sig om medier og kritisk journalistik. En elite der ser stort på klimahensyn, for at sikre alt for kortsigtede gevinster. Udnytter miljøet til det yderste. Som ikke vil finde sig i, at staten forsøger at stille alt for urimelige krav til virksomhederne. Og som derfor møder sådanne krav med udsagn om, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Ja, man risikerer ligefrem, at virksomheden bliver tvunget til at flytte til andre lande, og derfor går Danmark glip af gode arbejdspladser.

Sådanne forestillinger om en økonomisk funderet og agerende elite, der er en del af en global magtstruktur, åbner meget logisk op for kritik af kapitalisme og de såkaldte økonomiske nødvendigheder, og dermed kan den ligeledes fungere som et forsvar for folket, der kan og bør beskyttes af enten mere stat og mere civilt samfund. Lidt afhængigt af temperament.

Hvis man deler sådanne forestillinger og billeder orienterer man sig først og fremmest i retning af venstrefløjen, hvis ideologiske univers har fokus på nogle af de samme problemer. Dele af venstrefløjen, eksempelvis Socialdemokratiet, ønsker at bruge staten til at svække noget af den store ulighed i samfundet. Man vil også gerne øge den statslige kontrol med erhvervslivet, og er heller ikke bange for at udskrive skatter til brug for fællesskab og velfærd. Det er perspektiver, som ikke har specielt fokus på eliter, men de kan sagtens udgøre en platform og mulig alliance for ambitionerne om at svække markedsøkonomiske lokale og globale eliter.

Er man mere optaget af at svække økonomiske eliter ved at udvikle institutioner for selvbestemmelse og direkte demokrati, ser man til andre dele af venstrefløjen, hvor det eksempelvis kan være frivillige sammenslutninger og den statslige planlægning, der kan udgøre det stærke bolværk mod markedskræfterne.

Det er formodentlig kun de færreste borgere, der har et relativt klart billede af

den elite, de føler, de er oppe imod. De fleste har nok et mere diffust og udflydende billede, som måske kun bliver klar i tilspidsede situationer. Situationer hvor de så kan udbryde: Hvor er det typisk …..

Det centrale er nok mere oplevelsen af en tilstand, hvor man har indtryk af, at ens egen tilværelse bliver styret af noget udefra. Hvad det er, er lidt uklart, men det er i hvert fald noget, man ikke selv har indflydelse på. Om de borgere, der deler disse oplevelser, i forlængelse heraf placerer sig i midten eller på en af fløjene i det politiske univers, når de skal orientere sig til forhold til politiske strategier, kan man ikke på forhånd sige noget om. Her er mange kombinationer mulige, når bare tingene formuleres på den rigtige måde. Eksempelvis hvis man kan overbevise andre om, at man er en del af en retfærdig kamp.

Grundlæggende kan man altså konstatere, at forestillinger om eliter kan føre til både en højre- og en venstreorientering – i forskellig styrke. Både når man selv skal placere sig i forhold til den politiske scene, og når man skal vurdere, hvem man eksempelvis helst vil have på regeringsposterne. Om nogen!

LIDT MERE TIL VENSTRE

I forbindelse med valgundersøgelsen skal vælgerne angive, hvor de vil placere sig selv på en venstre-højre skala, gående fra 0 til 10, hvor 0 er meget venstreorienteret og 10 meget højreorienteret, og hvor 5 er midtpunktet på skalaen. En almindelig gennemsnitsberegning viser, at gennemsnittet for alle danskere er 5,1. De populistiske medborgeres gennemsnit er 4,8, og de ligger derfor til venstre for både midten og gennemsnittet. De kritiske medborgere ligger lige på gennemsnittet med 5,1, og de tilfredse medborgere ligger til højre for midten med et gennemsnit på 5,4. Generelt ligger de tre typer af medborgere meget tæt på hinanden.

Hvis man følger op med en opdeling på urbanisering, ser man endnu engang, at der især er store holdningsforskelle internt i gruppen af populister. Det fremgår af figur 5, der viser venstre-højorienteringen blandt medborgere, opdelt efter urbanisering. Der er også her tale om gennemsnitsberegninger, til brug for en sammenligning. Hos populisterne er dem fra København de mest venstreorienterede, fulgt tæt til dørs af dem fra de mellemstore provinsbyer, som jo er et af de geografiske områder, der er overrepræsenteret hos populister. På den anden side er dem fra de små provinsbyer og især dem fra landområderne markant mere højreorienterede blandt po-

pulister, ligesom det også er tilfældet, hvis man sammenligner med de andre grupper. De populistiske medborgere fra landet er generelt dem, der er mest højreorienterede.

For at få et mere præcist billede af højre- og venstreorienteringen blandt populistiske medborgere, har jeg lavet en opdeling af venstre-højre skalaen på de 11 punkter i tre dele, nemlig en venstre-position, en midt-position og en højre-position. Her har jeg valgt at yderpositionerne omfatter de tre mest ekstreme værdier, og midten dækker 5 værdier omkring midten. Det giver en opdeling med 20 pct. på venstrefløjen, 24 pct. på højrefløjen og 56 pct. på midten. Jeg kunne have valgt en anden opdeling, men hvis man tænker på omfanget af de to yderpositioner, ser det ikke helt skævt ud. Sådan en inddeling er bare endnu et af de pragmatiske valg man må foretage, når man arbejder med kvantitative data.

Man kan også overveje, hvad sådan en højre-venstre skala overhovedet siger om borgernes politiske orientering. Der er eksempelvis 11 pct. af de marginaliserede medborgere, der ikke ved, hvor de skal placere sig på skalaen, og det giver selvfølgelig i sig selv en vis usikkerhed. Og det at være venstreorienteret i værdien 2 kan helt sikkert dække over meget forskellige vurderinger, hos dem der placerer sig der – eller alle andre steder på skalaen. Alligevel har jag valgt at gøre det, fordi det traditionelt giver en ret god fornemmelse af borgernes orientering i det politiske univers. Herun-

Figur 5. Egen placering på en venstre-højre skala (0-10), opgjort for urbanisering

VENSTRE - HØJRE SKALA 01-10

6,00

4,00

2,00

0,00

Populister Kritiske Tilfredse

URBANISERING

København

Store provinsbyer (+ 40.000)

Mellemstore provinsbyer (10.000-39.999)

Små provinsbyer (200-9.999)

Landområder

der også orienteringen mod rød og blå blok blandt de politiske partier.

I denne sammenhæng er det interessante for det første, hvordan populistiske borgere orienterer sig i forhold til venstre-højre skalaen, og i hvilken udstrækning det modsvares af forskellige opfattelser af dominerende eliter i samfundet.

For nu at slå det helt fast, så finder populister på både højre- og venstrefløjen. Det fremgår af tabel 7, der viser omfanget af de forskellige politiske positioner for medborgergrupperne. Det vil sige, at uanset oplevelse af demokrati og politik, så placerer medborgere i de forskellige venstre-højre grupper sig nogenlunde på samme måde i det politiske univers. Populisterne er lidt mere venstreorienterede og de tilfredse lidt mere højreorienterede, mens niveauet i midten stort set er det samme for alle tre grupper.

Tabel 7. Medborgergruppers politiske orientering. Pct.

VENSTREORIENTERET MIDT ORIENTERET HØJREORIENTERET TOTAL POPULISTER 22 KRITISKE 19 TILFREDSE 18 TOTAL 19

N: 1439 58 57 56 57 20 24 26 24 100 100 100 100

Det vil endvidere sige, at der findes vælgere på både venstre- og højrefløjen, hvis grundlæggende syn på politik og samfund er præget af forestillinger om, at man som regel kommer sidst i et samfund præget af social og politisk afstand. Om det også modsvares af en identifikation af forskellige former for elite, skal undersøges nærmere i de følgende kapitler. Inden jeg kommer så langt, vil jeg lige se på, om den måde man oplever samfundet på også er forskellig for de venstre- og højreorienterede populister.

POPULISTER MED EGEN VIRKELIGHEDSFORSTÅELSE

Et af de emner, der tilsyneladende har hidset mange borgere op, er forekomsten af ulve i Danmark. Det har givet anledning til masser af protester mod en stat, der har tilladt vilde dyr i områder, hvor der bor mennesker – ofte med små børn. Det har

givet anledning til uenigheder i Folketinget, hvor nogen vil have dem smidt ud eller skudt, mens andre tager det mere roligt, og anser dem som et spændende bidrag til naturen. Det har givet anledning til krybskytteri og selvtægt. Så der har været masser af gang i det spørgsmål. Nu er spørgsmålet, om det er en udfordring, som rammer bredt blandt danskerne, eller er det ikke mindst en sag for de danske populister, der med en håndfuld ulve i naturen endnu engang bliver bekræftet i, at en elite styrer hen over hovedet på dem, og gør deres hverdag utryg.

I valgundersøgelsen bliver borgerne spurgt, om de er trygge ved ulve, og resultatet af en af en gennemsnitsberegning af oplevelsen af utryghed for de tre borgergrupper og deres politiske orientering er vist i figur 6. Gennemsnittet er 0,25, hvilket i dette tilfælde svarer til 25 procent utrygge. Som det fremgår af figuren, er populisterne dem, der er mest utrygge ved, at der går ulve rundt i den danske natur. Og af dem er det især de højreorienterede, som generelt i alle grupper er mest utrygge ved dem. Der er tale om signifikante forskelle.

Hos især højreorienterede populister har man den opfattelse, at indførelsen af ulve er en fejltagelse, idet de kun medfører utryghed hos borgere og besvær hos landmænd m.fl. Der er heller ikke tvivl om at man er af den opfattelse, at det især er en verdensfjern elite, der har besluttet, at der skulle ulve til Danmark. Så er tonen ligesom slået an.

Figur 6. Andel der føler sig utrygge ved ulve, opgjort for idealtyper og politisk orientering

NIVEAU FOR UTRYGHED 0-1

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10 VENSTRE - HØJRE POLARISERING

Venstreorienteret

Midterorienteret

Højreorienteret

0,00

Populister Kritiske Tilfredse

Bemærkelsesværdigt er det også, at hos de kritiske medborgere er spredningen i synet på ulve størst. Pointen er i denne sammenhæng, at man kan registrere en polarisering hos både populistiske og kritiske medborgere. Hvilket kan være med til at understrege, at populister kan have en radikalt anden oplevelse af verden end andre, men at den samtidig kan være afhængigt af, om man deler et højreorienteret eller et venstreorienteret syn på tilværelsen. Hvilket betyder, at populister i nogle sammenhænge har synspunkter, der adskiller sig markant fra de øvrige borgeres, mens de forskellige grupper vil have nemt ved at søge sammen, eksempelvis på tværs af kritiske og populistiske medborgere. Jeg tror det er en vigtig pointe.

Helt grundlæggende bør man nok tale om virkelighedsforståelser, altså virkelighed i flertalsform, for vores billeder af virkeligheden er altid socialt betinget. De bliver frembragt i sociale sammenhænge, hvor noget bekræfter og noget modsiger den virkelighedsforståelse, man på et givet tidspunkt læner sig op ad. Forståelser af virkeligheden er dynamiske, og de forandrer sig. De er sociale, fordi de også påvirkes af den situation, man befinder sig i. Og endelig er forståelser af virkeligheder normativ, fordi de afspejler nogle personlige, sociale og politiske normer, indskrevet i forståelsen af ens egen situation.

Tidligere viste jeg, at forståelsen af afstande er socialt betinget. Argumentet var, at marginaliserede oplevede virkeligheden lidt mere besværlig end andre. Oplevelsen af marginalisering er gentaget her, men nu opgjort for de tre medborgertyper og for den politiske orientering. Det er vist i figur 7. Her fremgår det, at populister, uafhængigt af politisk orientering, er af den opfattelse, at de føler sig marginaliseret i forhold til offentlige institutioner og den økonomiske og sociale udvikling.

Nu kan jeg kombinere denne indsigt med oplevelsen af fremmede elementer, eksempelvis ulve, i ens omgivelser, hvor populister også her reagerer stærkere end resten af befolkningen, men samtidig åbnes der for en politisk polarisering, idet de højreorienterede populister er væsentligt mere utrygge end resten.

Pointen er, at populister generelt har en oplevelse af virkeligheden, der afviger fra andre borgere. Nogle gange er den fælles for alle populister. Andre gange er den farvet af ens politiske orientering, så enten de venstreorienterede eller de højreorienterede reagerer ekstra stærkt på de givne udfordringer.

Populisters særlige verdensbillede og perspektiver viser sig eksempelvis, når det drejer sig om at identificere de vigtigste politiske udfordringer, man mener politikerne skal tage sig af. 24 pct. af dem finder, at velfærdsstaten generelt er det vigtigste emne. Det efterfølges af 21 pct. der finder, at klima og miljø er vigtigste, og af 20 pct.

Figur 7. Oplevelse af marginalisering, opgjort for idealtyper og politisk orientering

2,00

GRAD AF MARGINALISERING 0-5

1,50

1,00

0,50 VENSTRE - HØJRE POLARISERING

Venstreorienteret

Midterorienteret

Højreorienteret

0,00

Populister Kritiske Tilfredse

der finder, at indvandrerspørgsmål er de vigtigste. Herefter spreder populisterne sig over en lang række emner, hvor bl.a. de ældre står relativt højt på listen.

Hos de kritiske og de tilfredse medborgere er prioriteringerne lidt anderledes. 35 pct. af de kritiske og 34 pct. af de tilfredse har klima og miljø som det vigtigste emne. Allerede her kan man se, at denne prioritering er fælles for markant større dele af de nævnte medborgergrupper. Hos de kritiske er der herefter 19 pct. der finder at velfærdsstaten generelt er vigtigst og 16 pct. at indvandring er det. Hos de tilfredse er prioriteringen den samme, men her prioriterer 24 pct. velfærdsstaten generelt og 11 pct. indvandring.

Første pointe er, at populisterne spreder sig over langt flere emner end de kritiske og de tilfredse medborgere. De er mere heterogene i deres perspektiver på vigtige spørgsmål i samfundet, og har derfor lettere ved at kaste sig over givne emner, som de bliver optaget af, og som de derfor også finder, at politikerne bør tage sig af. Eksempelvis ulve.

Anden pointe er, at populister er underrepræsenterede, når det drejer sig om klimaudfordringer, og overrepræsenteret, når det drejer sig om velfærdsstaten generelt og om indvandring. I det følgende vil jeg se nærmere på, hvad der kendetegner hhv. de højreorienterede og de venstreorienterede populisters politiske holdninger og vigtige sager.