9. Folket og den autoritære befrielse

KAPITEL 9

Folket og den autoritære befrielse

DET AUTORITÆRE SPØGELSE

De grundlæggende teoretiske antagelser om populisme er, at folkets vilje og umiddelbare oplevelser af tingene spiller en fundamental rolle for fastlæggelse af de samfundsmæssige perspektiver og mål, man vil kæmpe for. Når først man har fastlagt, hvem der udgør det rigtige folk og identificeret dets grundlæggende interesser, ved man også, hvad der er den grundlæggende politiske fornuft. Det behøver man ikke at diskutere. Det er givet med identifikationen af folket.

For højreorienterede populister er folket den del af befolkningen, der er født og opvokset i Danmark, kan det danske sprog, kender den kristne tro og landets demokratiske traditioner og værdier.

For venstreorienterede populister er det ’danske folk’ en illusion, fordi der kan identificere mange forskellige værdier og kulturer blandt de etniske danskere, og fordi dem der lige nu bor i Danmark, bliver påvirket af andre landes folk, kulturer og vaner. Eksempelvis er danskernes madvaner påvirket af både Europa, USA og Østen, også i hverdagen.

Derfor er afgrænsningen af folket for højreorienterede populister en intens kamp for et afgrænset perspektiv, mens den for venstreorienterede populister er udtryk for en naiv forestilling, det ikke kan begribe, at det danske folk er en dynamisk og foranderlig størrelse i et globalt samfund under forandring. Derfor kan det være vanskeligt at fastlægge præcist, hvad folket og folkets interesser går ud på.

Lidt skematisk trukket op, er en af de grundlæggende teoretiske pointer, at folket

for højreorienterede populister en relativ homogen og stabil størrelse, mens det for venstreorienterede populister er en mangfoldig og dynamisk størrelse, bestående af mange forskellige interesser.

Højreorienterede populister udfordres endvidere ifølge antagelserne især af eliter, der er forankret i staten. Herfra gør statsansatte livet surt for folket, fordi de ikke anerkender de centrale folkelige værdier som fundament for politisk regulering. Altså en regulering der anerkender ønsket om individuel autonomi.

Venstreorienterede populister udfordres også af eliter med rod i staten, fordi statsansatte ofte har vanskeligt ved fuldt ud at acceptere mangfoldigheden. Men de udfordres og domineres især af eliter med rod i markedsøkonomien, hvis magtfulde repræsentanter gør alt hvad de kan for at kategorisere alle mennesker i markedskonforme og salgsparate segmenter, med det mål at gøre alle til villige og købestærke forbrugere, uden skelen til kreativitet, forskellighed og klimaet.

Nogenlunde sådan ser de centrale teoretiske bestemmelser af populisme ud. Herfra åbnes der så for en antagelse om en iboende tendens hos populister til at tænke, optræde og agere hhv. autoritært overfor eliter og andre, der ikke er en del af folket, og knapt så demokratisk i forhold til befolkningen i sin helhed, hvis det er nødvendigt for at forsvare folkets interesser i kampen mod givne eliter.

Og logikken bag denne tankegang er, at når nu man kender folkets sande interesser, og når man samtidig føler sig marginaliseret og uden for det gode, demokratiske selskab, så er det for populister en legitim handling at optræde aggressivt og autoritært overfor mindretal og afvigere, der på den ene eller anden måde distancerer sig fra folket, og dermed svækker kampen for at forsvare folkets interesser. Her er der ikke plads til anerkendelse af anderledestænkende og af mindretal.

Endvidere er der teoretiske antagelser i forlængelse heraf, der hævder at disse holdninger om folket kan åbne for kritiske vinkler på det repræsentative demokrati. Vinkler der imidlertid går i hver sin retning. Den ene position ønsker en udbredelse af direkte demokratiske procedurer, med flere folkeafstemninger som det helt centrale. Her er logikken, at hvis folket skal udsættes for givne prioriteringer og beslutninger, så vil populister også selv være med til at træffe dem. Og det kan man bedst gennem en folkeafstemning. Det er altså en radikal demokratisk position, som man jævnligt har set blandt populister. Både til højre og venstre.

Den anden position indtager en egentlig anti-demokratiske position, hvor det centrale er, at det i givne situationer er acceptabelt, hvis en stærk mand eller kvinde med de rigtige holdninger ser stort på de demokratiske procedurer eller ligefrem

tager magten. Også her sætter man sig ud over det repræsentative demokratis spilleregler, fordi målet helliger midlet. Og målet er at forsvare folket og svække eliten.

HVEM ER FOLKET?

Nu er en ting disse teoretiske antagelser. Noget andet er de holdninger, populisterne giver udtryk for. Her vil det være oplagt at se nærmere på, hvordan populister opfatter folket. Det er der imidlertid ikke nogen spørgsmål i denne undersøgelse, der kan belyse nærmere. Det tætteste er en afdækning af, i hvilken udstrækning det tilkendegives, at de fremmede udgør en trussel mod dansk kultur, og i hvilken udstrækning man går ind for at give de fremmede dårligere rettigheder end andre. På den måde kan man få et indtryk af, om det er noget, der især optager populister, ikke mindst højreorienterede populister. Der er også spørgsmål om international orientering og åbenhed, hvilket måske kan belyse venstreorienterede populisters perspektiv.

I første omgang kan det konstateres, at de fremmede spiller en central rolle for populister, især for højreorienterede populister. Det fremgår af figur 18, der viser gennem-

Figur 18. Indvandrere udgør en trussel mod dansk kultur, opgjort for borgergrupper og politisk orientering

100,00

GENNEMSNITLIG ENIGHED 0-100

80,00

60,00

40,00

20,00 VENSTRE - HØJRE POLARISERING

Venstreorienteret

Midterorienteret

Højreorienteret

0,00

Populister Kritiske Tilfredse

snitsberegninger af spørgsmålet om, hvorvidt fremmede udgør en trussel mod den danske kultur, opgjort for medborgergrupper og politisk orientering.

Men beregningen viser samtidig, at det ikke mindst er de højreorienterede, der generelt deler denne holdning. Noget mindre betydning har det for populister generelt, og på den måde adskiller de sig fra resten af befolkningen. Samlet er det derfor bemærkelsesværdigt, at det ikke er højreorienterede populister, der scorer højest på denne beregning, men derimod de højreorienterede kritiske medborgere, som næppe deler dette standpunkt, fordi de er i færd med at afgrænse ’folket’. De er først og fremmest kritiske overfor indvandring, fordi den udfordrer kulturen – ikke ’folket’.

I undersøgelsen er der også et spørgsmål, der handler om bevidst diskrimination af fremmede. Her skal respondenterne tage stilling til, hvorvidt flygtningen og indvandrere ikke bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere. Her viser beregninger det samme billede. Populister adskiller sig fra resten af befolkningen, idet 67 pct. af dem deler synspunktet. Men det er skarpere trukket op hos de højreorienterede, hvor 80 pct. deler synspunktet. Opgjort for både borgergrupper og politisk orientering viser beregninger, at det igen er de højreorienterede blandt de kritiske medborgere der ligger i top med 84 pct. De højreorienterede populister ligger lige efter med 79 pct.

Man kan måske sige, at der her er to dagsordener. Højreorienterede populister er optaget af at afgrænse det danske folk fra resten. Et forhold der også bekræftes af den ovennævnte indkredsning af den højreorienterede populismes centrale politiske holdninger. Hos de kritiske medborgere er de højreorienterede formodentlig først og fremmest optaget af at undgå mere indvandring, fordi det udfordrer kulturen. Det gælder samtidig også for de tilfredse medborgere. Her er 75 pct. af de højreorienterede med på, at fremmede ikke skal have samme rettigheder som danskerne.

Man kan altså ikke uden videre afvise, at højreorienterede populister kan være optaget af at afgrænse folket fra indvandringen. Dansk Folkeparti berører i hvert fald jævnligt disse perspektiver om det at være dansk på den rigtige måde, og det er Socialdemokratiet også begyndt på. Så det slår nok også igennem i forhold til borgerne.

Det er samtidig tydeligt, at venstreorienterede populister er langt mindre optaget af disse afgrænsninger. De er derimod mere optaget af at orientere sig internationalt. I denne undersøgelse er der to spørgsmål, som borgerne skal tage stilling til. Det ene handler om, at de føler sig lige så meget som europæer, som de føler sig som dansker. Det andet handler om, at der bør satses på et samfund med mere international orientering og mindre vægt på grænser mellem landene og deres befolkninger. De to

spørgsmål er brugt som et indeks, og gennemsnitsberegninger viser, at de venstreorienterede ligger højest. Hos borgergrupperne er det de tilfredse medborgere der topper, nogenlunde på samme niveau som de venstreorienterede. Men det betyder, at venstreorienterede populister ligger højest med et gennemsnit på 49, mens højrepopulister ligger på 30. Som spørgsmålene er formuleret kan man med en vis rimelighed tage dem til indtægt for, at en del venstreorienterede populister bevidst satser på at knæsætte opfattelsen af en dynamisk befolkning, der ikke unødigt er spærret inde bag grænser. Tilsvarende viser højreorienterede populisters holdning, at de er stærkt optaget af netop forsvaret for grænser.

Så selv om populisternes positioner i denne sammenhæng ikke er de mest markante, så kan man sagtens se, at nogle af de forestillinger og modsætninger, der blev nævnt i indledningen til dette kapitel, er på spil.

ØNSKET OM DEN STÆRKE LEDER

I flere sammenhænge ovenfor har jeg vist, hvordan især højreorienterede populister går ind for, at staten optræder hårdt og kontant overfor indvandrere, terrorister og personer, der truer den offentlige orden. Men spørgsmålet er nu, om man også tager skridtet videre, og accepterer, at man godt i givne situationer kan se stort på de demokratiske spilleregler. Om man eksempelvis finder, at en stærk regeringsleder kan være godt for Danmark, selvom lederen bøjer reglerne for at få tingene gennemført.

Beregninger ud fra dette synspunkt viser, at synspunktet opgjort for ideologisk orientering først og fremmest deles af de højreorienterede medborgere. 56 pct. af dem erklærer sig enige i synspunktet. Dernæst viser det sig, at synspunktet opgjort for de tre borgergrupper tankevækkende nok opnår størst støtte hos de tilfredse borgere, hvor 41 pct. deler synspunktet. Kombinationen af de to perspektiver er sammenfattet i figur 19, og her fremgår det, at hos de højreorienterede populister støtter 65 pct. synspunktet.

Resultatet rummer endnu engang flere tolkningsmuligheder. Men der er grundlæggende ikke tvivl om, at højreorienterede populister godt kan acceptere, at en stærk politisk leder træffer beslutninger, der ikke er helt fine i kanten, demokratisk set. Men det kan de højreorienterede generelt, så der kan være flere ting på spil her, end forsvaret for folket interesser, som er den centrale drivkraft hos populister. Hos de højreorienterede blandt de tilfredse medborgere kan det således være et udtryk

for, at man ønsker et stærkt forsvar for den tilstand, der er forudsætning for deres tilfredshed. Og hos de kritiske medborgere kan det være et udtryk for utålmodighed når det drejer sig om at få løst givne udfordringer.

Uanset hvad, så er der tendenser til, at højreorienterede populister er relativt langt fremme i deres forsvar for en udgrænsning og diskriminering af dem, der ikke er en del af det rigtige danske folk, ligesom de også godt kan acceptere en stærk mand, der bøjer de demokratiske procedurer til fordel for det rigtige folk.

Figur 19. Graden af enighed i, at en stærk regeringsleder er godt for Danmark, selv om lederen bøjer reglerne for at få tingene gennemført, opgjort for borgergrupper og politisk orientering

GENNEMSNITLIG ENIGHED 0-100

60,00

40,00

20,00 VENSTRE - HØJRE POLARISERING

Venstreorienteret

Midterorienteret

Højreorienteret

0,00

Populister Kritiske Tilfredse

91