1 minute read

Gyldne højdepunkter

Træd i guldets, rigdommens og pengenes verden. Her er nogle af højdepunkterne i udstillingen KA-CHING!

Guld til guderne

Advertisement

Vi mennesker har alle dage søgt guddommelig hjælp for at sikre os et godt helbred, mad på bordet og sikkerhed på rejsen. Ofrede man guld til guderne, kunne man regne med deres hjælp. Guldskålene her stammer fra bronzealderen og er fundet ved Boeslunde i Sydvestjylland. Skålene har været brugt til offerhandlinger.

Svend Tveskægs mønt

Mønter er blevet kaldt for verdens første massemedie. Med mønter kunne man fortælle historier og få bredt budskaber ud i store dele af samfundet. Mønten her nævner for første gang en dansk konge med indskriften “SVEN REX AD DENER” - “Sven konge over danerne”. Mønten er ca. fra år 1000.

Sparebøsse med 2000 år på bagen

I 2000 år har sparebøsser været lavet på samme måde: en lille beholder med en åbning, der er stor nok til at stikke en mønt ind i. Sparebøssen her stammer fra Rom.

Bagsiden af medaljen

1600-tallet var en urolig tid. Mange medaljer blev præget i anledning af de gentagne kampe mod Sverige. Medaljen her er verdens største prægede medalje. Den fejrer den danske sejr i søslaget i Køge Bugt 1. juli 1677.

12,5 kg guld

Nationalbanken har 5198 guld-barrer. Her er én af dem. Den vejer 12,5 kg.

I 2022 havde Nationalbankens guldreserver en værdi af 25,6 mia. kr. Hvis man lagde alt guld i verden ind på fodboldbanen i Parken, ville det nå en højde på 0,9 meter. Danmarks guldbeholdning fylder ca. det samme som en hjørnesofa. Bitcoins

Bitcoins er en digital valuta, men der er også lavet et lille oplag af fysiske Bitcoins. Mønterne kan aktiveres og bruges som digital valuta. Mønterne er blevet et samlerobjekt, fordi der er så få af dem. Mønten er udlånt af Lars Seier Christensen.

Skjult gevinst

Nogle gemmer stadig kontanter. I 2019 fandt medarbejderne i en genbrugsbutik

300.000 kr. gemt i en gammel støvsuger.