MIN BABY ALT OM DET BEDSTE VI HAR
NR. 22 • FORÅR 2018
6 0 SID
ER MED A OM DET B LT EDSTE VI HAR
ØKONOMI
MØDRE GÅR
NED I
LØN
Så meget falder din løn, når du bliver mor
SHOPPING
16
SIDER
Lækkert basistøj til de små og håndbyggede træmøbler til børneværelset
SØVN
MÅ DIT BARN
GRÆDE SIG I SØVN? Er det farligt for dit barn, hvis du lader det græde sig i søvn?
+
AMNING
NÅR MOR
BRUGES SOM SUT Hvornår kan man introducere sutten?
Og vil det gå ud over amningen?
INTELLIGENS: HVILKEN SØSKENDE ER KLOGEST? | BREVKASSE: SPØRGSMÅL OG SVAR OM MAD MED SKE BABYNAVNE: HVILKE KENDTE DANSKERE HAR FÅET EN ALVIN, MAX, THEODOR, TRINE, BILLIE-MAI OG SAGA?
Nyfødt fotografering Du har ventet og ventet, og endelig er din lille baby her. Dagene flyver afsted, og man glemmer hurtigt alt om tid og sted. At komme afsted til fotografen er det sidste, man tænker på, men kan man finde overskud til det, kan man få taget helt fantastiske billeder.
En nyfødt session er bedst, når din baby er mellem 5–10 dage gammel. Der har de stadig bevaret noget af den dejlige rynkede og foldede hud fra fødslen. I den alder sover de også mere, og det er nemmere at få dem til at “posere”, så du får de sødeste og mest mindeværdige billeder.
Ved en nyfødt session giver jeg jer rigtig god tid til amning, bleskift og omsorg - og ikke mindst til at få taget helt uforglemmelige billeder, I vil kigge på igen og igen.
Velkommen til 22. udgave af MIN BABY - magasinet om det bedste vi har. Mange babyer har et stort suttebehov, og ofte bliver de hængende på mors bryster, efter de er færdige med at amme. Men det kan gå hårdt ud over mor og medføre ømme brystvorter, så det kan være fristende at give barnet en sut. Men går det ud over amningen? Og hvornår er det bedst at introducere sutten? I artiklen Når mor bruges som sut fortæller 9 mødre om deres erfaringer med amning og sut.
sundhedsplejerske Karin Holm spørgsmål om mad med ske. Og hvis du er i shoppehumør, finder du 16 sider med super lækkert basistøj i høj kvalitet til de små og flotte håndbyggede møbler i træ til børneværelset. Jeg håber, at du får en rigtig hyggelig stund i selskab med 22. udgave af MIN BABY. Og hvis du endnu ikke har læst de første 21 udgaver, kan du finde dem på www.minbaby.dk Hilsen redaktør
Katja Hansson
Ny forskning kortlægger, hvordan beslutningen om at få børn har en stor økonomisk konsekvens for kvinder. I artiklen Din løn falder når du bliver mor kan du se, hvor meget du kan forvente at gå ned i løn efter fødslen. Hvordan går jeg nemmest fra amning til mad med ske? Hvordan får jeg mit barn til at spise skemad? Skal vi holde en pause med skemad? I brevkassen besvarer
UDGIVER Lifemags Jyllingevej 59 2720 Vanløse REDAKTØR Katja Hansson katja@lifemags.dk ANNONCER Dina Reece dina@lifemags.dk Telefon 38 71 30 28 FOTOGRAF Marylou Studio www.maryloustudio.dk
SKRIBENTER Katja Hansson Karin Holm
HUSK Læs tidligere udgaver på WWW.MINBABY.DK
HJEMMESIDE www.minbaby.dk FACEBOOK www.facebook.com/MagasinetMinbaby KONTAKT Har du spørgsmål eller kommentarer til MIN BABY, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk
Klassiske basisstyles i kashmir og uld til priser, som gør lækkert blødt basistøj tilgængeligt for alle.
0-4 år
8
B RE V KA SSE
Spørgsmål og svar om mad med ske
14
B A B YNA V NE
18
B ØRNE TØJ
Det hedder de kendtes børn
Det bedste til de mindste
26
A M NING
30
B ØRNE MØB LE R
38
SØV N
Når mor bruges som sut
Designet og bygget med kærlighed
Må dit barn græde sig i søvn?
FORSIDEN FOTOGRAF:
Marylou Studio www.maryloustudio.dk
42
B A B YSV ØM NING
48
INTE LLIGE NS
50
ØKONOMI
54
HV A D SK A L BAR NET HEDDE?
56
GULD K ORN
58
M E RE LÆ SE STO F
Gå til babysvømning med dit barn
Hvilken søskende er klogest?
Din løn falder når du bliver mor
De mest populære babynavne
Dagens smil
Fik du læst disse artikler?
ABONNEMENT
Bliv ven med MIN BABY på Facebook og bliv opdateret om nye udgivelser, konkurrencer og andre spændende ting.
Vil du have et GRATIS abonnement på MIN BABY? Tilmeld dig her. Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.
BREVKASSE
SPØRGSMÅL OG SVAR OM
MAD MED SKE
SUNDHEDSPLEJERSKE KARIN HOLM Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder, og hun har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Hvordan går jeg nemmest fra amning til mad med ske? Hvordan får jeg mit barn til at spise skemad? Skal vi holde en pause med skemad? Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om mad med ske.
HVORDAN FÅR JEG MIT BARN TIL AT SPISE SKEMAD?
Den orale fase.
Det drejer sig om min søn, som ikke vil spise skemad. Jeg har ammet ham, til han var ca. 6 måneder. Da han ikke tog nok på, begyndte jeg med modermælkserstatning (NAN og majsvælling). Jeg har, siden han var 4 måneder, prøvet at give ham skemad og har prøvet alt, både med at lave det selv og har købt (næsten) alle de produkter, der findes på markedet. Han vil ikke. Det er som om, når han ser en ske, så får han kvalme og kaster næsten op. Han sidder som regel på sin høje stol, når vi sidder og spiser ved spisebordet. Der virker han interesseret i maden. Men lige så snart jeg tilbyder hans egen mad med ske, så vil han ikke have det. Jeg tilbyder ham mad, når jeg ved, han er ved at blive sulten og ikke for træt. Jeg har også prøvet at holde pause et par dage. Jeg er slet ikke begyndt at give ham kød endnu.
Jeg har mødt forældre, som hindrer barnet i at tage legetøj o.l. i munden, da de mente, det var snavset og forkert, at barnet stoppede alt i munden. Barnet SKAL gennem denne fase for at udvikles normalt. Hvis han kan drikke af kop, tudekop eller plastikglas, kan han få både vælling, tynd kartoffelmos og tynd grød samt mælkeprodukter på den måde. Alt kan blendes så tyndt, at det kan drikkes. Også kogt farskød. For at få dækket behovet for vitaminer og jern, kan du anvende modermælkserstatning i hans mad. Han kan også begynde at få små stykker brød med leverpostej, kødpølse og smørreost på. Efterhånden som han bliver ældre, kan skeen så forsøges igen.
“
Med hensyn til vægten er fingerreglen, at barnet skal have fordobblet fødselsvægten efter ½ år og tredoblet den ved det fyldte 1. år
Han er ikke ret stor. Han vejer ca. 6.800 gram og er 68 cm lang. Da jeg var til lægen, da han var 5 måneder, fik jeg at vide, han var undervægtig i forhold til hans længde. På det sidste har han kun taget ca. 200-300 gram på på en måned. Men ellers er han en meget glad og aktiv dreng. Jeg føler snart, jeg har prøvet alt, men håber I kan hjælpe mig og kan give et godt råd, som jeg kan prøve. SVAR
Prøv med en mindre ske helt ned i teske-størrelsen. Men der må udløses en refleks i hans mund, så han får opkastfornemmelser, så snart en ske kommer for langt ind i munden, så det er ikke løsningen. Lad ham få en plastikske at lege med, som han selv kan putte ind i munden og blive fortrolig med. Er han flink til at sutte på sine legeting? Det er vigtigt og et led i hans udvikling, at han skal undersøge alt med munden.
Med hensyn til vægten er fingerreglen, at barnet skal have fordobblet fødselsvægten efter ½ år og tredoblet den ved det fyldte 1. år. I de første levemåneder tager de gennemsnitligt 150-300 gram på om ugen.
Et eksempel: Fødselsvægt 3.000 gram, ved ½ år ca. 6 kg og 1 år gammel 9 kg. Det svarer til en vægtstigning på ca. ½ kg om måneden fra ½-1 år.
Vigtigt er det også at se på barnets udvikling. Du skriver, han sidder i en højstol ved bordet. Kan han sidde selv uden støtte? Er han begyndt at kravle? Kan han stå på sine fødder, når I holder ham i hænderne? I forhold til alderen er det, hvad han skal kunne nu. God madlyst.
HVORDAN GÅR JEG NEMMEST FRA AMNING TIL MAD MED SKE? Min dreng er 6 måneder. Jeg har ammet fuldt ud, til han blev 4½ måned, og derefter har han fået grød/ mos til aften udover amningen. Han vejer nu 11 kg. Mine spørgsmål er: 1) Når jeg nu begynder at øge hyppigheden af skemåltider, synes jeg det er lidt omstændigt at stå og
kokkerere hele dagen. Kan jeg lave store portioner og fryse ned, og i så fald hvad kan jeg lave, som egner sig til frysning? 2) Indtil nu har jeg kun brugt modermælk (da jeg har rigeligt) i hans kost. Når jeg nu langsomt begynder at bruge sødmælk, hvor lidt bør jeg så starte med? Kan jeg trygt bruge det i alle skemåltider - altså til at blande i maden? Han drikker vand ved siden af maden. 3) Nu hvor hyppigheden af skemåltider øges, skal der så tilsættes fedtstof i alle måltider? 4) Er det ikke OK at give ham et helt frugtmåltid i løbet af dagen mellem 75-100 gram? Jeg koger selv mosen og kommer ikke sukker i. Eller bliver det for sødt? SVAR
Ja, du kan sagtens lave store portioner og fryse ned. F.eks. frugtmos og grøntsagsmos, som fryses i en isterningbakke, så 1-2 tern tøes op og kommes på grøden eller i kartoffelmosen. Du kunne også lave kødboller af kalv, lam eller Fedtstof svin og blande i kartoffelmosen.
I stedet for modemælk eller sødmælk ville jeg lave en flaske modermælkserstatning på 400 ml, som du blander i hans mad. På den måde dækkes hans behov for jern og vitaminer. Det er godt, han drikker vand ved siden af maden. Du kan også give ham det af modemælkserstatningen, der er tilbage, at drikke af en kop. Sødmælk er jernfattig. Den er mættende, så den kan du roligt vente med, til han er fyldt 1 år. Du behøver ikke at tilsættes fedtstof i alle måltider med tanke på, at han allerede er i en god vægt. Fedtstof skal tilsættes, for at hjernen bliver godt udviklet hos barnet. Hjernen og nerveskederne, der omgiver alle nerver, skal brug fedtstof for at udvikles normalt. Men f.eks. 2-3 spiseskeer om dagen burde dække det behov.
“
Det er OK at give ham et helt frugtmåltid i løbet af dagen på mellem 75-100 gram, specielt da du koger mosen (den kan fryses) med lidt eller ingen sukker tilsat. Æbler kan være syrlige, så en teskefuld sukker er OK. at
skal tilsættes, for hjernen bliver godt udviklet hos barnet
KONKURRENCE
“
Det er dog rigtigt godt at undgå at lære barnet søde vaner. Barnet er ikke født med behov for at spise sødt, selv om modermælk er meget sødt.
I skal lære at se på jeres datter. Hvad hun viser, hun har lyst til, frem for at gå frem efter salgsetiketter og andet
Derfor har man som forældre gode muligheder for at lære barnet gode madvaner, hvis man undgår at introducere de ulødige mad/væske produkter som sodavand, saft, juice, slik, chokolade osv.
SKAL VI HOLDE EN PAUSE MED SKEMAD? Vi har en datter på knap 6 måneder. Hun er 66 cm lang og vejer 6,5 kilo, så hun er ikke en af de tungeste. Hun blev ammet, til hun var 2 måneder, og hun har siden fået modermælkserstatning. Hun er meget aktiv. Lægen er godt tilfreds med hendes trivsel, og det samme er sundhedsplejersken. Hun har aldrig været den store spiser, og hun har aldrig været specielt begejstret for sutteflasken. Derfor så jeg hele tiden frem til, at hun kunne få noget andet mad. Men det er ikke blevet den store succes, som jeg håbede på. Hun spiser 3-4 skefulde, og så gider hun ikke mere. Andre gange vil hun slet ikke have noget. Hun vrider sig og vifter med armene. Giver jeg hende flaske bagefter, spiser hun 120-130 ml (det samme som hun altid spiser). Så hun er altså sulten, men det er bare ikke skemad, hun vil have. Vi har prøvet med diverse slags grød, kartoffelmos og øllebrød. Vi har kørt nogle dage med hver enkelt ting, inden vi har prøvet noget nyt. Hun er meget interesseret i at kigge på, vi andre spiser, og hun vil også gerne smage vores mad, hvis vi giver hende et lille stykke. En bekendt har foreslået, at hun ikke skal tilbydes
andet, hvis hun afviser grøden, og så prøver man igen ½ time efter, indtil hun spiser det. Er det vejen frem? Eller skal vi holde en uges pause med skemad? Håber på et godt råd, da vi efterhånden er ved at være desperate.
SVAR
Du skal lytte til din læge og sundhedsplejerske, der begge er fuldt tilfredse med jeres datter. Hendes vægt lyder OK. Hendes fødselsvægt skal være fordobblet ved 6 måneder og tredobblet ved 1 år. Hvis fødselsvægten f.eks. er 3 kg, skal barnet veje 6 kg ved 6 måneder og 9 kg ved 1 år. Din bekendtes råd er forkert. Man kan ikke tvinge en 6 måneder gammel pige til at spise ved at sulte hende. I skal lære at se på jeres datter. Hvad hun viser, hun har lyst til, frem for at gå frem efter salgsetiketter og andet. Hun er lige så individuel som et hvert andet barn. Hun vil gerne have sutteflaske med 120 ml modermælkserstatning eller vælling. Det er OK at fortsætte med, til hun begynder at vise interesse for anden mad. Hun vil også gerne smage på jeres mad. Det er netop ved at se på jeres datter, og hvad hun viser, hun har lyst til, I skal finde vejen frem. Kartoffelmos, grøntsagsmos og havregød kan gives fra 6 måneder. Rugbrødstern med pålæg, kødboller af kalve- og lammekød fra ca. 8 måneder. Man kan begynde med skemad ved 4 måneders alderen. Det er rigtigt at vente, til barnet viser parathed, f.eks. ved at tage ud efter jeres ske og gaffel, og som du skriver vise lyst til at smage på maden. Så er barnet klar.
Gå til babysvømning hos Svømmelæreren.dk
eller få en mødregruppe-introduktion og bliv rustet til både babysvømning og motorisk træning på egen hånd.
KLIK HER og find dit hold
BABYNAVNE
DET HEDDER DE
KENDTES BØRN Ofte er de kendte med til at skabe navnemode, når de får børn. Her kan du se, hvilke navne en række kendte danskeres børn har fået. Måske bliver Alvin, Max, Theodor, Trine og Saga hotte babynavne i de kommende år?
SOFIE LINDE & JOAKIM INGVERSEN: TRINE
X-Factor værtinden Sofie Linde og hendes forlovede Joakim Ingversen fik deres første barn den 17. februar 2018. Allerede inden fødslen havde parret bestemt, at datteren skulle hedde Trine. De blev gift i al hemmelighed den 15. december 2017 og har mixet deres efternavne, så hele familien nu hedder Linde Ingversen.
CECILIE LASSEN: ALVIN
Cecilie Lassen (tidligere balletdanser og nu dommer i Danmark har talent) og hendes mand Silas Bjerregaard (forsangeren i bandet Turboweekend) fik deres første barn i september 2017 - en søn, som fik navnet Alvin. Det var en hård fødsel, der efter 2 døgn med veer endte med kejsersnit.
MIKKEL KRYGER : MAX
Den populære TV-vært Mikkel Kryger og hans hustru Mill Mynthe blev forældre til sønnen Max i sommeren 2016, hvor Mikkel udtalte: ”Jeg har aldrig følt mig så levende, lykkelig og voksen før. Jeg er fuldkommen forelsket i ham, og vi nyder hvert et sekund med ham”.
TINA DICKOW: THEODÓR
Sangerinde Tina Dickow og hendes islandske mand Helgi Jonsson fik en søn fredag den 13. januar 2017, som har fået navnet Theodór. De har i forvejen børnene Emil fra 2012 og Jósefína fra 2014.
NOAM HALBY: SAGA
Forsanger Noam Halby fra bandet Johnny Deluxe og danseren Katrine Bonde fik en datter den 3. oktober 2017 ved en hjemmefødsel. Den lille pige har fået navnet Saga. Parret har i forvejen sønnen Milas på 5 år sammen. De mødte hinanden, da de dansede sammen i Vild med Dans i 2009.
JEANETTE OTTESEN: BILLIE-MAI
Svømmeren Jeanette Ottesen (30) og Marco Loughran fik deres første barn den 20. december 2017. Det blev en lille pige, som har fået navnet Billie-Mai.
MASTER FATMAN: RIVER & HEAVEN
Morten Lindberg (51), bedre kendt som Master Fatman, og hans kone Herminia Mabunda fik i 2017 tvillingerne River og Heaven. De har i forvejen datteren Sol på 6 år og sønnen Vinicius på 2 år sammen. Desuden har Morten teenagesønnen William fra et tidligere forhold.
FARVERIGE PLAKATER TIL BØRNEVÆRELSET
BRUG KODEN
LIFEMAGS OG FÅ
25% RABAT PÅ ALLE PLAKATER (SENDES FRA DANMARK)
BØRNETØJ
DET BEDSTE TIL DE MINDSTE er et nyt dansk mærke inden for basis kvalitetstøj til børn i alderen 0-4 år. Mærket er et undermærke til voksenlinjen toogoodtobebasic.com, og konceptet er det samme: Klassiske basisstyles i super lækre kvaliteter til priser, som gør lækkert basis tilgængeligt for alle. TOOGOOD…MINI
Produkterne forhandles kun via shoppen TOOGOODTOBEBASIC.COM. Der er således ikke noget fordyrende butiksled, og derved holdes priserne nede, selvom der ikke gåes på kompromis med kvaliteten. De primære kvaliteter i kollektionerne er uld og kashmir, samt et mix af disse to. Alle med unikke varmeegenskaber, som gør dem ideelle til børnetøj til de mindste. Kollektionerne består af strikbukser, cardigans, pullovers, jumpsuits, selebukser, rompersuits, shorts, kjoler, strikfutter og babytæpper. Priserne på kashmir-styles ligger mellem 270 og 450 kroner og uldstyles mellem 160 og 350 kroner.
ROMPER
Lækkert romper-suit strikket af blødt lammeuld i fint bølgestrikmønster. Selerne kan justeres ved hjælp af træknapperne, så længden kan øges i takt med, at barnet vokser. Str. 0-1 år.
260,-
ULDSKO
Strikfutter med bindebånd i blødt, varmt uld. Futterne fås i mørke- og lysegrå og passer til alle små drenge og piger i alderen 0-1 år.
160,-
KJOLE
Lækker blød og varm kashmir-kjole med knaplukning bagpå. Fra 0-4 år.
390,-
CARDIGAN
Rundhalset uld-cardigan med træknapper og lommer. Cardiganen er helt enkel i fint rib-strik. Passer til drenge og piger i alderen 0-4 år.
290,ULDSHORTS
Strikkede shorts i blødt lammeuld i fint bølgestrikmønster med bindebånd i livet. Passer til alle små drenge og piger i alderen 0-1 år.
240,-
BUKSER
De blødeste kashmir-bukser med elastik i taljen. Ved foden er der rib, som kan foldes ned og forlænge benlængden i takt med, at barnet vokser.
270,-
PULLOVER
Rundhalset kashmir-pullover med trykknapper på venstre skulder og små slidser i siderne. Passer til både drenge og piger i alderen 0-4 år.
350,-
BABYTÆPPE
Blødt strikket babytæppe i lammeuld. 100 x 120 cm.
350,-
OVERALLS
De blødeste kashmirselebukser med lommer og justerbare seler.
CARDIGAN
Rundhalset kashmir-cardigan med knapper og lommer i fin rosa farve til piger i alderen 0-4 år.
370,ROMPER
Uld-rompersuit med seler og træknapper. Strikket af det blødeste lammeuld i fint bølgestrikmønster. Fra 0-1 år.
260,-
CARDIGAN
Cardigan i 100% kashmir med knapper og lommer. Den lækre gråmelerede farve passer til både drenge og piger i alderen fra 0-4 år.
370,-
350,-
PULLOVER
Rundhalset uld-pullover med flæse forneden i lækkert, blødt lammeuld. Pulloveren har en lille stolpelukning i nakken med træknapper, så den let kan komme over hovedet. Pulloveren passer perfekt til små og store piger i alderen 0-4 år.
290,-
BABYTÆPPE
Super blødt, varmt og lækkert strikket babytæppe i 100% lammeuld i fint strikmønster med bølgekant i top og bund. 100 x 120 cm.
350,-
JUMPSUIT
Blød kashmir-dragt med knapper ved halsen og lommer. Dragten har rib ved fødderne, som kan foldes ned, så benlængden kan forlænges i takt med, at barnet vokser. På indersiden af benene er der trykknapper, så der let kan skiftes ble.
PULLOVER
Fin rosa kashmir-pullover med trykknapper på venstre skulder og små slidser i siderne. Fra 0-4 år.
450,-
350,-
CARDIGAN
Rundhalset kashmir-cardigan med knapper og lommer. Super blød, varm og lækker. Til drenge og piger fra 0-4 år.
370,-
ULDSKO
Strikfutter med bindebånd i blødt og varmt uld. Passer til alle små drenge og piger i alderen 0-1 år.
160,-
KJOLE
Fin rosa kashmir-kjole med knaplukning bagpå. Fra 0-4 år.
390,-
PULLOVER ULDSHORTS
Strikkede shorts i lammeuld er perfekte over strømpebukserne, så baby kan holde varmen, når han/hun skal ligge på maven eller sidde på gulvet.
240,-
Rundhalset kashmir-pullover med trykknapper på venstre skulder og lille slids i siderne ved ribben. Passer til både drenge og piger i alderen 0-4 år.
350,-
BUKSER
Bløde kashmir-bukser med elastik i taljen. Ved foden er der rib, som kan foldes ned og forlænge benlængden.
270,-
CARDIGAN
Rundhalset uld-cardigan med træknapper og lommer. Cardiganen er helt enkel i fint bølgestrik. Passer til både drenge og piger i alderen 0-4 år.
290,-
AMNING
NÅR MOR SOM SUT Mange babyer har et stort suttebehov, og ofte bliver de hængende på mors bryster, efter de er færdige med at amme. Men det kan gå hårdt ud over mor og medføre ømme brystvorter, så det kan være fristende at give barnet en sut. Men går det ud over amningen? Og hvornår er det bedst at introducere sutten?
Jeg er kommet i tvivl om, hvornår er det OK, at min lille pige på 11 dage begynder at bruge sut. Hun har fint fat i amningen, og der er nok ikke noget, der taler imod, at hun får sutten nu. Men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at ødelægge amningen (jeg ved dog ikke, om man kan det). Og hvilken slags sut skal man vælge? VIBEKE
Min søn fik sut første gang, da han var 8 dage. Han skulle have lidt hjælp til at falde til ro ved sengetid, og det hjalp så meget.
de voksede (ja, det gør de faktisk - til stor undring for mig), så skulle de skiftes ud. DITTE
Og så var der en pige, herude hvor vi bor, som spurgte, om han ville tage sutten. Jeg svarede med helt dårlig samvittighed, at det ville han gerne, og at han allerede fik den, hvis han var meget ked. Hun sagde, at det var SÅ godt, at vi gav ham den nu, og det ville vi blive rigtig glade for senere. Så jeg har god samvittighed nu, og han synes den er hyggelig. Den hjælper os meget. Mht. amning kan jeg kun se, at diverse “kloge hoveder” skriver, at amningen skal køre på skinner, før man giver sutten. Det er noget med, at babyen tilfredsstiller sit suttebehov på sutten i stedet for brystet, og så måske ikke får nok at spise. LOUISE
Min søn på 9 dage er så småt begyndt at få sut, men han gider ikke have den endnu. Men der skal nok lidt træning til. Hans storesøster var 3 måneder, før hun gad tage sutten, og vi var mange forskellige slags igennem, før vi fandt den rigtige. Så prøv dig frem. Børn er jo forskellige, så det kan godt være, du skal prøve et par stykker, inden hun gider tage den. Her bruger vi den ergonomiske sut til storesøster, så p.t. er det også den, min søn får. PIA
Jeg ved ikke, hvad de officielle anbefalinger er, men jeg tror, at så længe amningen er godt i gang, kan du sagtens give hende sut. Vores den første fik sut fra første dag, da hun begyndte at sutte på finger, og det ville jeg virkelig nødig have skulle blive en vane. Det skal så også lige siges, at amningen gik fantastisk fra første minut.
Den var slet ikke en del af min plan det første lange stykke tid. Men jeg har været nødt til at indse, at lillemandens suttebehov er langt større end hans mavekapacitet ;-) Han vil sutte hele tiden!
Mht. valg af sut er det vigtigste, at skjoldet rundt om “vender udaf”, så barnet ikke konstant er fugtigt på huden under sutten. Vores datter gad kun de “gammeldags” runde. De ergonomiske ville hun slet ikke tage.
I nat var han så sur på brystet og protesterede kraftigt over, at der kom al den mælk ud. Hans mave har simpelthen flydt over flere gange, hvor han har gylpet voldsomt. Jeg har prøvet at lade ham sutte på en ren lillefinger, når han havde spist færdigt og gerne ville sutte, mens han faldt hen. Men min stakkels lillefinger er nu helt øm. Så nu prøver vi med sutten.
Sundhedsplejersken sagde dengang, at det var bedst at begynde med de små, fordi barnet sjældent ville gå ned i størrelse, så man skulle også holde øje med, når
Indtil videre har han taget godt imod den og sutter og sutter og sutter, når han har brugt den. Jeg er lidt bekymret for, om det går ud over amningen, som fun-
“
Jeg ved ikke, hvad de officielle anbefalinger er, men jeg tror, at så længe amningen er godt i gang, kan du sagtens give hende sut.
gerer rigtig fint med masser af mælk og god nedløbsrefleks. Men de siger jo, at den først er ordenlig etableret efter flere uger.
vente, da mine bryster bliver brugt til mere end ernæring. MARIA
MARLENE
Min søn blev introduceret til sut, før han var et døgn gammel. De to andre har fået den tidligt også, og det er gået fint. Jeg ser det som en tryghed for dem i stedet for, at de skal hyggesutte mine bryster i stykker. Specielt om natten bliver den brugt flittigt, men også når min mand har ham. Han kan jo ikke bare stikke en babs ind. Allerede her på 6. dagen tror jeg, vi har fået styr på amningen. Der er 2½-3 timer imellem amningerne. LINE
Hvis du vurderer, at han blot vil sutte uden at være sulten, så giv ham sutten. Vores søn fik sutten, da han var 3 dage gammel. Jeg var netop ved at skrige af smerte, når han blev lagt til, og han ville jo spise hele tiden samt hyggesutte. Det går så fint med amingen, så jeg har ikke fortrudt noget. KAREN
Min datter fik sut, da hun var ca. et døgn gammel. Hun er også meget glad for brystet og har et stort suttebehov. Så af erfaring, fra da jeg ammede hendes søster, fik hun sutten med det samme. Det fortryder jeg på ingen måde, og amningen fungerer rigtigt fint stadig.
Min datter vil sutte hele natten, og jeg har masser af mælk. Men hun vil ikke tage sutten. Min fornemmelse er, at hun har helt styr på at sutte.
Så hvis du vurderer, at din søn (og du) har behov for en sut, så giv ham sutten! Det skal sundhedsplejersken da ikke bestemme, hvornår han skal have.
Der er masser af mælk, og så er jeg ikke bekymret for at “ødelægge” noget. Dog er det kun min yngste søn, der ville bruge sut.
MIA
ANDREA
Lillemanden er nu 5 dage og har en rigtig god suttelyst. Han vil helst lægges til et par gange i timen med undtagelse af nogle gode sovestræk. Sundhedsplejersken ringede den anden dag, hvor vi spurgte til, hvornår man kan begynde at give sut (storesøster fik den på 9. dagen). Hun mente, vi skulle vente til, efter hun har været her, hvor han så vil være 9 dage. Men jeg synes godt nok, at det er lang tid at
HVAD SIGER SUNDHEDSPLEJERSKEN? vende tilbage til normal størrelse. Skal barnet have sut? Det kan være en god idé, hvis barnet har et meget stort suttebehov. De fleste tilfredstilles udemærket ved de 6-8-10 gange i døgnet, de sutter på mors bryst for at mætte sig. Til amningen er etableret, er det dog nærmere 10-16 gange i døgnet. Der er dog nogle børn, som helst vil sutte hele tiden. De kan kun falde i søvn, hvis de ligger og sutter. Barnet er et vanedyr, der hurtigt lærer vaner. Finder det ud af, at det kun vil sove, når det sutter på brystet, vænner det sig til kun at kunne falde i søvn der. Ligesom det hurtigt ville vænne sig til kun at ville sove, når det blev vugget i armen, eller spilledåsen spillede. Derfor skal I, inden barnet tilvænnes, finde jeres grænser. En sut skal tidligst introduceres, når amningen er fuldt etableret. Hvis du altså vil amme. Det kan tage fra 14 dage op til flere uger, inden den er på plads. Når nedløbsrefleksen er kommet, er amningen etableret. Det viser sig ved, at mælken frit løber, når barnet græder, når du tænker på barnet, mens du skifter det, eller når barnet sutter på det ene bryst, at mælken står ud i stråler fra det andet bryst. Barnet sutter på brystet på en måde, på flaske på en anden og på sut på en tredje måde. Derfor skal man vente med sutten. Det nyfødte barn har et stort suttebehov. Det er en medfødt refleks. Hver gang barnet vågner, føler det sult og suttelyst. Gennem at tilfredstille suttelysten, får det mad. De første dage efter fødslen, skal der derfor være fri adgang til brystet. Derved tilfredsstilles barnet, og mælken kommer hurtigere i gang. Samtidig stimuleres livmoderen til at trække sig sammen, så blødningen aftager. Det hormon, der startede fødslen, får mælken til at løbe fra mælkekamrene og livmoderen til at lave efterveer, som får den til at
Vil far gerne kunne passe baby uden mors bryst, men det er OK for jer, at barnets suttebehov tilfredsstilles for enhver pris, er en sut en god ting. Barnet kan sagtens undvære den. En ren lillefinger kan bruges, hvis der er et kortvarigt behov. Der er også børn, som ikke viser interesse for sut. De nægter at have den i munden. Gør jeres barn det, så lad være med at tvinge barnet ved at blive ved med at tilbyde sutten. Tibydes den mange gange nok, så tager barnet sutten til sidst. For det gør de fleste. Kan barnet falde i søvn, når det er mæt, har ren ble og i øvrigt virker tilfreds uden en sut i munden, så lad være med at introducere sutten. I skal bare have en kamp med afvænning en dag. Start jeres sutte til/fravalg ved at undlade at have den med til fødslen og barselgangen. Hav en enkelt billig liggende i beredskab, hvis jeres barn viser sig ikke at kunne undvære den. Ellers kan den jo altid pynte i en snor siden. SUNDHEDSPLEJERSKE KARIN HOLM
BØRNEMØBLER
DESIGNET OG BYGGET MED KÆRLIGHED Forkæl dig selv og dit barn med møbler i flot nordisk designerstil. Hos CIRKUS FACTORY designes og håndbygges danske kvalitetsmøbler lavet til hårdt brug og til at se godt ud. opstod, fordi designeren Timme Tvede, da han for nogle år siden fik en lille efternøler, ganske enkelt næsten ikke kunne finde gode danske børnemøbler, der på én gang var af høj kvalitet, funktionelle og i et godt og lækkert design. CIRKUS FACTORY
“Jeg manglede noget, jeg kunne lide, og som var af en ordentlig kvalitet til mit eget hjem og til min lille piges børneværelse, og derfor gik jeg på værkstedet og byggede mine egne børnemøbler. Snart spurgte venner og bekendte, om ikke de kunne bestille møblerne, og så var jeg ligesom i gang”, fortæller Timme Tvede.
De flotte børnemøbler bliver produceret i Danmark på Cirkus Factorys eget snedkeri og fremstilles udelukkende i bæredygtigt europæisk kvalitetstræ. Og fordi hele idéen bag Cirkus Factory er, at godt design skal gå hånd-ihånd med funktionalitet og høj kvalitet, spares der heller ikke på ret meget, hvilket møblerne da også i sig selv vidner om.
Cirkus Factory vil være i tæt kontakt med dem, der bruger de møbler, de laver og derfor er det ikke ualmindeligt, at de får bestillinger, hvor der laves specielle tilretninger, der tilgodeser kundernes egne ønsker. Nogle gange er tilretningerne og ønskerne så gode, at de bliver en fast del af fremtidige produktioner.
“
Vi designer møbler for, men også med, vores brugere. Det giver et rigtig godt produkt. TIMME TVEDE
SÆT-PÅ-PLADS
MODULVÆG Modulvæg 1 (120 x 240 cm): 2.550,-
Modulvæg 2 (120 x 120 cm): 1.450,-
Modulvæg 3 (120 x 80 cm): 1.050,-
Modulvæg 4 (120 x 60 cm): 900,-
Hylder: Fra 450,Skabe: Fra 1.500,Accessories, kroge mv.: Fra 180,-
ROCK&CHILL(D) STOL
Gyngestol med plads til bøger bag og under sædet. Også en god hyggestol til stuen. 1.200,-
WE-CARE VUGGEN
Solid vugge, der omfavner barnet og giver tryghed. 1.900,-
HOLD-PÅ-DET-HELE
PUSLEMØBEL Puslebord med plads til både dit barn, bleer, klude, vaskebalje og til alt barnets tøj på hylderne. 3.950,-
NÆR-HJERTET
SIDEBED Fritstående bænk eller sidebed til fastgørelse ved siden af forældreseng. 1.900,-
JEG BLIVER STØRRE SENGEN
Seng med mange muligheder. Fra lukket seng til åben seng eller hule med åbning i midten. Bunden kan sættes i 3 forskellige højder. Samles uden værktøj. 4.400,-
SKYSKRABER
SENGEN To-etagers lege- og sovemøbel. En rigtig eventyrseng til én eller til to - eller en hel flok. 9.900,-
ZOO KNAGER
Klar til at sætte på væggen, hvor barnets tøj skal hænge. 160,-
LIGHT MY DAY HVAL
LED lampe, der giver et fint blødt kantlys og skaber hygge. 1.250,-
BILLEDER
Billeder med farver og former, der stimulerer dit barn. Flere forskellige størrelser. Inkl. håndlavet træramme og passepartout. 30x40 cm: 450,40x55 cm: 600,50x70 cm: 900,Uden ramme: 150,- / 250,- / 400,-
GYNGA-GANGA GYNGEHESTEN Inkl. begejstring. 1.200,-
SØVN
MÅ DIT BARN GRÆDE SIG I SØVN? Er det farligt for dit barn, hvis du lader det græde sig i søvn? Det er et spørgsmål, der jævnligt dukker op. Men “Godnat og sov godt”-metoden, der bruges af mere end 40 procent af danskerne, er uskadelig. Det siger flere videnskabsfolk, der har forsket i “kontrolleret trøst”, som metoden mere videnskabeligt kaldes. “Frygten for at gøre skade afholder nogle forældre fra at bruge metoden. Men forældre kan være rolige, for al videnskab, indtil videre næsten 60 studier, har vist, at denne type metode virker og er sikker at bruge”, siger Anna Price, der er forsker på Royal Children’s Hospital i Melbourne i Australien. Hun har ledet et endnu ikke offentliggjort forsøg, det første af sin art i verden, hvor man over lang tid har undersøgt en gruppe børn, der blev puttet efter “Godnat og sov godt”-metoden, med en kontrolgruppe, der blev puttet efter forældrenes forgodtbefindende. Forsøget, kaldet Kids Sleep Study fulgte 328 småbørn med søvnproblemer og konkluderede, at der efter 5 år ikke var nogen forskel i børnenes mentale helbred, stressniveauer og i forholdet mellem barn og forældre.
“
Frygten for at gøre skade afholder nogle forældre fra at bruge metoden. Men forældre kan være rolige
“Godnat og sov godt”-metoden er opfundet af den amerikanske læge Richard Ferber for at løse det problem, at småbørn kan have meget svært ved at lære at falde i søvn uden at blive vugget, aet på ryggen, ammet eller på anden måde hjulpet til det af sine forældre. Når barnet er faldet i søvn, lister forældrene ud af værelset eller væk fra vuggen. “Barnet ved ikke, at forældrene er gået ud, og opdager pludselig, at vugningen er slut, nusningen er ovre, og at det måske oven i købet befinder sig i et andet rum end der, hvor det faldt i søvn. Og så græder det”, siger Ferber, der leder søvncenteret på Children’s Hospital i Boston. Men kritikerne kalder metoden, hvor et barn får lov til at græde uden at blive trøstet, for hjerteløs og potentielt skadelig.
VI BENYTTER METODEN Vi har benyttet metoden på den måde, at han blev puttet, og græd han, fik han lov til det i ca. 2 minutter, hvorefter vi gik ind og trøstede ham. Når han var faldet til ro, blev han puttet igen. Så 5 minutter og derefter 8 minutter og således lidt længere tid mellem hver gang, vi gik derind. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det virkede bedst, hvis det var Far, der kom ind 2 eller 3 gange, for så blev der som regel ro.
Men her går det også bedst, hvis Far går derned og siger godnat osv., inden han sover. Så vi putter ham sammen, så han ikke får alt for meget ind-af-dørenuro, for jeg synes også, de skal lære, man ikke kommer, bare de græder 5 minutter. Så vi har ikke de vilde problemer. Han er nu også snart 2½ år og nemmere end før. Så vi går kun derned 2-3 gange max, og så er det godnat, og der er normalt ikke noget efter 2 gange. Han har sovet igennem, siden han var ca. 8 måneder. Han havde kolik, fra han var 1 måned til ca. 8 måneder. MORHENRIETTE3
Man er nødt til at finde en metode, man har det godt med, men jeg mener heller ikke, at det er en god løsning, at mor skal putte sammen med barnet, for at de vil falde i søvn, som vi var ude i, før vi anvendte denne metode. SANNEENE
DE GRÆDER IKKE UDEN GRUND Nej, det må hun absolut ikke. Jeg tror ikke, de græder uden grund, og derfor trøster vi og har altid trøstet med det samme. Jeg tror det er derfor vi kun skal derind ca. 2 gange efter hun er puttet, og så falder hun selv til ro. TRINSLING
KOMMER ALDRIG TIL DET Jeg har ALDRIG ladet min dreng græde sig selv i søvn, og jeg kommer heller aldrig til det. Men jeg har nu også er pragteksemplar af en dreng, der glad og tilfreds sov, når han blev lagt, og sov helt igennem, da han var 4 måneder. MORMILLA
MIN DATTER FÅR IKKE LOV Ikke så længe de har været små. Da min søn blev ældre (1½-2 år), og man vidste, det bare var hysteri, så fik han lov til at skrige, men min datter på 4 måneder får ikke lov til at skrige sig i søvn. Hun må brokke sig, men hvis hun græder, så går vi ind og trøster. Men det plejer heller ikke at være et problem. SISSEL
MÅ GRÆDE ET PAR MINUTTER Vi har også gjort det, at vores den ældste fik lov at græde et par minutter, så han lærte, at mor og far ikke kommer rendende, straks han brokkede sig/græd. Men ingen af mine børn får lov at græde sig i søvn. Det er nemt at høre forskel på brok/hys gråd og reel ked af det gråd ved begge mine børn på 3 år og 8 måneder. JONAS-MOR
SKRÆKKELIG METODE
DE PROBLEMER HAR VI ALDRIG HAFT
Nej, det har vi aldrig praktiseret. Man kan sagtens lære sine børn sunde sovevaner uden brug af den skrækkelige metode. Der er jo en grund til, at børnene græder.
Nej, de problemer har vi aldrig haft med nogle af de 4 børn, vi har. Den lille siger for det meste bare “natnat og sov godt”, og så sover han max ½ time efter.
Da mine var helt små, fik de lov at falde i søvn tæt på mor eller far. Ja, det var hårdt, men det er ligesom vilkårene for at have små børn, i min verden. Gradvist
“ kan man bevæge sig længere væk fra sengen ved sovetid, når barnet viser sig klar til det. Det gælder jo i bund og grund om at læse deres behov. Mine 3 unger er 8, 4 og 10 måneder med sunde sovevaner - og har aldrig grædt sig i søvn.
Man kan sagtens lære sine børn sunde sovevaner uden brug af den skrækkelige metode. Der er jo en grund til, at børnene græder.
FØLGER BARNET RESTEN AF LIVET Babyer/små børn græder, fordi de har brug for at mærke tryghed, f.eks. i form af mor/fars arme, der holder om dem eller noget andet (dyne etc.), der hjælper til at afgrænse verden, når den bliver for stor.
LMB79
NO GO HERHJEMME Det er no go herhjemme. Men vores 4 dejlige børn har alle sovet igennem, fra de var godt 3 måneder, så vi har ikke haft det at skulle døje med. Vi får alle vores nattesøvn - skøøønt! JUNE82
HAR IKKE PROBLEMER MED AT SOVE Nej, jeg ville aldrig lade min datter græde i søvn, men jeg flyver heller ikke derind, hvis det bare er et piv piv. Vi har ikke rigtig haft problemet med at få hende til at sove om aftenen. Det har mere været at få hende til at sove hele natten, der har været problemet. Men har der været dage, hvor hun virkelig har været ked af at blive lagt i seng, så er vi altid gået ind til hende med det samme og trøstede hende og puttede hende forfra. TOUDAHL
Samtidig er det tit, de har brug for hjælp til at sove, især i starten, da de ikke er i besiddelse af samme mentale filter som voksne og større børn. Det første år eller mere er barnet jo en del af en anden (symbiosen) og ikke et “jeg”. Så hvis den anden del ikke viser sig, når barnet udtrykker sit behov, vil barnet jo opleve ikke at føle sig “komplet”, og det vil formentlig følge barnet resten af livet - det vil ikke (måske aldrig) opleve følelsen af “helhed”. Når barnet ikke kan mærke “verden” i form af mors eller fars nærvær, kan det i værste fald senerehen vise sig i form af, at utilpassede unge forsøger at “mærke verden” på knapt så heldige måder. Alt sammen groft sagt, men alt har jo en sammenhæng, mere end man skulle tro. Og ja, jeg laver selv et HAV af fejl og har blandt andet haft kontakt med diverse skolepsykologer for at prøve at rette op på bare noget af det. Men hvis jeg kan undgå det, så lader jeg ikke mine børn græde forgæves. GAIA36
BABYSVØMNING
GÅ TIL BABYSVØMNING MED DIT BARN Babysvømning er en helt unik babyaktivitet, der styrker 3 vigtige områder: Vandtilvænningen, motorikken og jeres forælder-barn connection.
Til baby- og småbørnssvømning, hvor du er med i vandet, får du hos SVØMMELÆREREN.DK undervisning i at formidle vandglæden til dit barn. Du lærer så vidt muligt at styre udenom dårlige oplevelser og direkte til en glad vandhund fuld af selvtillid. I lærer hinanden at kende, mens I lærer at tackle vand-
et, hvilket giver gode erfaringer til fri afbenyttelse i andre dele af livet. Vandet er som livet på samme tid farefuldt og fyldt med muligheder og glæder. Et familiefællesskab omkring vandaktiviteter kan vare ved hele livet. Og det er til baby- og småbørnssvømning, at hele grundlaget bliver lagt.
“
Vandet er som livet pĂĽ samme tid farefuldt og fyldt med muligheder og glĂŚder.
med teksten, så den bliver mere vedkommende eller nyn melodien. Man må aldrig overrumple barnet, men bør altid forberede præcist, inden man tager dets hoved under bruseren. Brug et bestemt signal hver gang. Sig f.eks. roligt: “Klar til at bruse. 1-2-3 så bruser viiii”. I SVØMMEHALLEN Svømning er en færdighed, alle bør lære på linje med at kunne kravle, gå og cykle - ikke mindst for sikkerhedens skyld. Jo tidligere man kommer i gang, des nemmere bliver det. Vandtilvænningen i de tidlige år kan man i et vist omfang stå for selv. Man skal dog kende nogle grundregler for succesrig vandtilvænning og have en realistisk fornemmelse af hvilken rækkefølge, man kan præsentere udfordringerne i. Det giver ikke nødvendigvis sig selv, men man kommer langt med sund fornuft og måske en introduktionstime eller to hos Svømmelæreren.
VANDTILVÆNNING HJEMME Et godt og sundt forhold til vandet bør grundlægges så tidligt i livet som muligt. Det starter i badekarret og under bruseren med rolig plasken, pludren, sprøjt og leg. Al vandtilvænning bør foregår med udgangspunkt i glæde og nysgerrighed. Tvang og magtkampe skal så vidt muligt undgås. Skab tid og rum til fornøjelse og glæde og husk, at dit barn spejler sine følelser i dit ansigtsudtryk og tonefald. Gode ritualer omkring badningen kan inkludere en vandkande og en badesang. Vandkanden skal vænne barnet til bruseren og lyden af rislende vand og kan også forberede til dyk i svømmehallen. Sangen skal sætte glade minder i gang og kan også bruges i svømmehallen efterfølgende. Vi anbefaler en sød og rolig melodi som ”Se min kjole” eller lignende. Leg gerne
Selve svømmeindlæringen skal man ikke overlade til tilfældighederne. Svømning er et tillært bevægelsesmønster, og det større barn (i skolealderen) opfinder nemt sin egen svømmestil, som ikke nødvendigvis er særlig hensigtsmæssig, og som kan være svær at pille ud af barnet senere. Man bør grundlægge nogle gode svømmehalsvaner tidligt i familiens tilblivelse. Lad svømningen være en naturlig og glædelig del af familiens ugentlige rytme med alt, hvad det indebærer af ritualer og pakkenelliker for ikke at tale om den behagelige træthed og ro, der indfinder sig efter en god svømmetur. Gå til babysvømning og lær en fornuftig fremgangsmåde, der sikrer succesoplevelser for dig og dit barn, eller tag en introtime sammen med mødregruppen og støt dig op af Svømmelærerens grundpiller for vandtilvænning og svømmeundervisning: Balance, vejrtrækning, fokus og succesoplevelser. DYK At få hovedet under vandet er en naturlig del af afvaskning, badning og svømning. I en ulykkessituation er det vigtigt, at man ikke går i panik, bare fordi man får hovedet under vandet. Derfor er dyk også en del af babysvømningen. Ligesom med bruseren må man
“
Svømning er en færdighed, alle bør lære på linje med at kunne kravle, gå og cykle - ikke mindst for sikkerhedens skyld. Jo tidligere man kommer i gang, des nemmere bliver det.
aldrig overrumple barnet og skal altid læse barnets grænser omhyggeligt. Man må ikke lade sig rive med og overdrive dykningen, selvom det er sjovt og fascinerende. Pas på, at du ikke udvikler for store ambitioner på dit barns vegne. Ligesom ”dyk” under bruseren skal barnet forberedes præcist og ensartet hver gang. Det er en god idé at have en instruktør med på sidelinjen første gang.
MOTORIK Babysvømning stimulerer på en helt særlig måde de sanser, der er afgørende for den sansemotoriske udvikling: Muskel-ledsansen, ligevægtssansen, og følesansen. Vandet skaber en ramme, hvor barnet kan opleve større bevægefrihed og få nye bevægeerfaringer. Der findes et hav af motorisk stimulerende lege og
aktiviteter på land. Blot det at få lov at ligge på maven og “kæmpe lidt mod gulvet” er guf i forhold til de ovennævnte sanser. Det, der set med motoriske briller gør babysvømning til noget særligt lækkert “sanseguf“, er selve vandet. Vandets egenskab til både at omslutte, støtte og give modstand adskiller sig fra de omgivelser, barnet ellers kender fra verden, hvor luften omslutter og underlaget støtter. Blot det at opholde sig i vandet giver derfor sanserne helt andre inputs at arbejde med. Vandet støtter på en blidere og mere fleksibel måde end for eksempel gulvet og sengen. Friheden til at rotere, vende og dreje sig er derfor større, og barnet vil opleve mere selvstændig bevægefrihed. Modstanden i vandet er større, end den luften normalt giver. Selv en lille bevægelse i vandet vil derfor give input til sanserne og give barnet nye bevægeerfaringer.
“
I vandet har forælder og barn en fælles sanselig oplevelse, som man ikke behøver ord for at kommunikere om. Dit og barnets ansigtsudtryk siger det hele.
FORÆLDER-BARN CONNECTION Babysvømning skaber et unikt rum, hvor forælder og barn er i øjenhøjde med hinanden. Vandglæde og fascinationen af vandet er fælles for alle aldersgrupper. Rislen, pjasken, sprøjten, klukken. Vægtløsheden, vandmodstanden, når man griber i vandet og vandets behagelige omslutning af hele kroppen. I vandet har forælder og barn en fælles sanselig oplevelse, som man
ikke behøver ord for at kommunikere om. Dit og barnets ansigtsudtryk siger det hele. Dem, der har haft sin baby med i vandet og slappede af i situationen, ved hvilken særlig forbindelse vandet skaber mellem barn og forælder. Det er ubeskriveligt og næsten den allerstørste fordel ved at dyrke babysvømning.
Læs mere om fordelene ved babysvømning her: WWW.SVØMMELÆREREN.DK
Muskel-ledsansen stimuleres, når man bevæger sig ved egen kraft, og særligt når der skal ases og mases, trækkes og skubbes mod en tilpas modstand. Ligevægtssansen stimuleres for eksempel, når det lille barn selv begynder at rulle, rotere, sætte sig op og vælte omkuld igen, og når man leger koldbøtte-, svinge- og rullelege med sit barn. I motoriktimen bruges meget få eller ingen redskaber. I mange lege bruges den voksnes krop som underlag for barnets krop. Barnet flyver, gynger, kravler og tumler på sine forældres ryg, skuldre, ben og fødder. Legene skaber rum for nærvær og kropsligt samarbejde mellem barn og voksen. Timen målrettes inden for faserne 0-3 måneder, 3-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder. Dvs motoriktimen kan gentages efter ca. 3 måneder, da fokus og indhold vil være anderledes.
PAKKETILBUD TIL MØDREGRUPPER
Introduktion til motoriklege og babysvømning I aftaler en tid til motoriklege og til babysvøm med ca. en uges mellemrum. De to aktiviteter supplerer hinanden med idéer, der understøtter det lille barns motoriske udvikling både på land og i vand. Samtidig er motoriktimen en god anledning til at få talt om eventuelle spørgsmål, bekymringer og lavpraktiske forhold omkring babysvømning, således at de voksne, der skal i vandet med barnet, er så trygge og rolige som muligt. DEL 1: BABYMOTORIKLEGE Timen forestås af fysioterapeut og tilrettelægges målrettet jeres børns alder, og fokus vil være på, hvad jeres børn allerede gør, og hvad de motorisk er på vej videre til. I kommer til at afprøve forskellige små babymotoriklege, der kan tages med hjem og bruges i stuen. Legene understøtter det lille barns motoriske udvikling, idet de særligt stimulerer muskel-ledsansen og ligevægtssansen, der er afgørende for den motoriske udvikling. Det er fra disse to sanser, at barnet bliver klog på dets egen krop, for eksempel om armen er bøjet eller strakt, og om hovedet vender opad eller nedad.
Lektionen i babymotorik kan foregå hjemme hos jer, i jeres sundhedshus eller Svømmelærerens lune gymnasiksal på Lyngbyvej 291a, 2900 Hellerup. DEL 2: BABYSVØMNING Få hjælp til at komme igang med at svømme med din baby. I introduceres til forskellige greb og grundlæggende principper for det gode tillidsfulde samvær i vandet. I præsenteres for et par sanglege og øvelser, I kan arbejde videre med. Hvis børn og forældre er klar til det, kan I få hjælp til at komme i gang med de første dyk. Babysvømning er en aktivitet, man sagtens kan nyde med sit barn uden nødvendigvis at have en instruktør med. Her hjælpes du godt igang. Babysvømmelektionen kan ligeledes gentages efter 3 måneder med henblik på mere udvikling.
Babysvømningen foregår i Håndværkerhavens Varmtvandsbassin ved siden af Emdrup Station.
LÆS MERE Læs mere om det specielle pakketilbud til mødregrupper her: WWW.SVØMMELÆREREN.DK
INTELLIGENS
HVILKEN SØSKENDE ER KLOGEST? Storebror og storesøster scorer i gennemsnit højere i en IQ-test end de yngre søskende. En grund kan være, at forældrene er bedre til at stimulere den førstefødte. En stor undersøgelse af over 11.000 skotske børn viste, at IQ’en i gennemsnit falder med cirka et enkelt point mellem første og andet barn, og med 2,3 point mellem nr. 2 og 3.
Årsagen er ifølge professor i folkesundhedsvidenskab Erik Lykke Mortensen fra Københavns Universitet, at forældrene er bedre til at stimulere den førstefødte. “Man ved, at sproglig stimulering er vigtig, og barn nummer ét bruger forældrene en masse tid på at tale med og stimulere. Inden for to år kommer så barn nummer to, som ikke får lige så meget opmærksomhed”, siger Erik Lykke Mortensen. En stor del af IQ’en er genetisk bestemt, men miljøpåvirkninger i især den første del af livet har også betydning, understreger Erik Lykke Mortensen.
IQ’en falder i gennemsnit med cirka et enkelt point fra første til andet barn.
ØKONOMI
DIN LØN FALDER NÅR DU BLIVER MOR Forskning fra Københavns Universitet kortlægger, hvordan beslutningen om at få børn har en stor økonomisk konsekvens for kvinder. På kort sigt falder kvinders arbejdsindkomst med gennemsnitligt 30 procent som følge af blandet barselsorlov.
“
Fødslen af det første barn “koster” moderen et fald i indtjeningen på ca. 30 procent i årene lige efter fødslen.
Danske kvinder er forlængst trådt ind på arbejdsmarkedet på linje med mænd - både hvad angår uddannelsesniveau, karrieremuligheder og løn. Men på trods regler om ligeløn, muligheder for barselsorlov og daginstitutioner, er der stadig markant forskel på mænd og kvinders karriereforløb.
Forskning fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet peger på særligt én årsag til det fortsatte løngab mellem mænd og kvinder: Nemlig virkningen af børn på kvinders karrierer. Ved hjælp af danske registerdata fra perioden 19802013 har forskerner fulgt lønudviklingen for par fra 5 år, før de fik deres første barn, til 10 år efter. Forskerne fandt, at mænd og kvinders indkomst stort set udvikler sig parallelt indtil fødslen af deres første barn, hvorefter kvinders arbejdsindkomst falder brat umiddelbart efter fødslen.
INDTÆGT
FØRSTE BARNS FØDSEL
MANDENS INDTÆGT
KVINDENS INDTÆGT
ÅR -5
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Det bratte fald i kvinders løn på 30 procent efter fødslen af første barn skyldes, at kvinder tager størstedelen af orloven, men efter 10 år ligger kvindernes bruttotimeløn stadig næsten 20 procent lavere, end hvis hun ingen børn havde fået.
Tallene viser, at fødslen af det første barn “koster” moderen et fald i indtjeningen på ca. 30 procent i årene lige efter fødslen, hvilket hovedsagelig skyldes, at det er mødrene, der tager hovedparten af barselsorloven. HVERT BARN KOSTER 10% PÅ LØNNEN Og det er et løntab, som mange af kvinderne aldrig udligner - heller ikke når barnet er ældre og moderen er tilbage i job igen. Selv efter 10 år ligger kvindernes arbejdsindkomst stadig i gennemsnit ca. 20 procent under, hvad den ellers ville have været. “Det skyldes bl.a. at også efterfølgende børn, koster moderen et tab af indtægt - i grove træk kan man sige, at hvert barn koster moderen ti procentpoint på lønnen. Mændenes arbejdsindkomst er omvendt forhold-
svis upåvirket af om de har børn eller ej”, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Jakob Egholt Søgaard. Med disse tal i hånden kan forskerne beregne, at hovedparten (ca. 80 procent) af det løngab, der stadig findes mellem mænd og kvinder, kan tilskrives den forskel i effekten, som børn har på mænd og kvinders karriereforløb. I starten af 1980’erne bidrog andre forskelle mellem mænd og kvinder - som f.eks. at mange kvinder havde kortere uddannelser end mænd - også betydeligt til den samlede løngab. Men i takt med, at disse forskelle gradvist er indsnævret, står effekten af børn tilbage som den primære grund til, at kvinder stadig tjener mindre end mænd.
HVAD SKAL BARNET HEDDE?
DE MEST POPULÆRE
BABYNAVNE Hvad skal barnet hedde? Henholdsvis 480 og 538 gange blev der i 2016 svaret Sofia eller Noah til det spørgsmål. Begge navne topper nemlig listen over de mest populære navne givet i 2016, viser de nye årlige tal fra Danmarks Statistik.
TOP
50
DRENG OG PIG ENAVNEE-
er der ikke nogen ændring fra forrige år, mens Noah har skubbet de seneste mange års mest populære navn William ned af listen. FOR PIGENAVNE
per Sofia som det mest populære pigenavn, mens det i hovedstaden og Nordjylland er Ella. HVAD ANGÅR DRENGENAVNE,
Et andet drengenavn, der i den grad er blevet populært, er Louie. Det lå nummer 66 på listen i 2015, mens det nu er rykket op som nummer 44. Blandt pigerne er det navnet Saga, der er højdespringer. Det har taget et spring fra nummer 72 til nummer 41. I regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland top-
er der en lidt større spredning i regionerne, hvor Noah kun er mest populært på Sjælland. Oscar indtager førstepladsen i hovedstaden, mens William topper i Syddanmark, Victor i Midtjylland og Malthe i Nordjylland. I 2017 er findes der 4.697 med navnet Sofia og 3.047 Sophia, mens der er 394 med navnet Noa og 8.582 med navnet Noah. Dertil kommer 210 kvinder med navnet Noa og 19 kvinder ved navn Noah.
PIGENAVNE Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
Navn Sofia Alma Emma Ella Ida Freja Clara Anna Laura Alberte Josefine Agnes Isabella Karla Lærke Olivia Victoria Sofie Maja Mathilde Caroline Emilie Liva Esther Ellen Emily Aya Nora Lily Mille Sara Frida Luna Marie Astrid Asta Liv Vigga Rosa Naja Saga Andrea Filippa Nanna Tilde Signe Ellie Johanne Augusta Lea
Antal Pr. 1.000 Nr. 2015 480 16 1 447 15 4 439 15 6 438 15 3 428 14 9 427 14 2 426 14 8 402 14 5 396 13 7 386 13 14 378 13 15 365 12 17 333 11 10 327 11 11 316 11 22 308 10 19 308 10 13 287 10 16 285 10 12 279 9 21 270 9 20 268 9 23 266 9 18 265 9 27 255 9 32 248 8 28 246 8 35 239 8 33 238 8 26 234 8 29 231 8 25 223 8 24 212 7 38 210 7 30 201 7 31 188 6 37 188 6 41 187 6 39 179 6 34 177 6 36 170 6 NY 159 5 45 153 5 43 151 5 47 147 5 NY 146 5 46 141 5 NY 141 5 42 140 5 NY 140 5 40
DRENGENAVNE +/0Æ +2Ç +3Ç -1È +4Ç -4È +1Ç -3È -2È +4Ç +4Ç +5Ç -3È -3È +7Ç +3Ç -4È -2È -7È +1Ç -1È +1Ç -5È +3Ç +7Ç +2Ç +8Ç +5Ç -3È -1È -6È -8È +5Ç -4È -4È +1Ç +4Ç +1Ç -5È -4È NYÇ +3Ç 0Æ +3Ç NYÇ 0Æ NYÇ -6È NYÇ -10È
Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
Navn Noah Victor Oliver Oscar William Lucas Carl Malthe Emil Alfred Frederik Valdemar Magnus Elias Christian Alexander August Anton Villads Aksel Nohr Johan Liam Sebastian Mikkel Adam Elliot Felix Benjamin Storm Albert Theodor Arthur Konrad Mads Viggo Mathias Philip Theo Laurits Marius Jakob Lauge Louie Thor Otto Asger Bertram Marcus Magne
Antal Pr. 1.000 Nr. 2015 538 17 2 531 17 7 523 17 5 521 17 6 520 16 1 509 16 3 483 15 10 451 14 8 445 14 4 433 14 9 398 13 11 390 12 14 389 12 13 364 12 12 328 10 17 322 10 16 321 10 18 319 10 21 315 10 15 303 10 24 302 10 22 289 9 19 279 9 23 277 9 31 273 9 25 269 9 30 267 8 35 259 8 20 247 8 26 245 8 28 243 8 32 235 7 33 232 7 34 226 7 NY 222 7 27 219 7 38 208 7 29 203 6 39 203 6 46 199 6 45 198 6 36 188 6 44 183 6 42 181 6 NY 179 6 43 178 6 NY 174 6 48 174 6 NY 174 6 37 172 5 NY
+/+1Ç +5Ç +2Ç +2Ç -4È -3È +3Ç 0Æ -5È -1È 0Æ +2Ç 0Æ -2È +2Ç 0Æ +1Ç +3Ç -4È +4Ç +1Ç -3È 0Æ +7Ç 0Æ +4Ç +8Ç -8È -3È -2È +1Ç +1Ç +1Ç NYÇ -8È +2Ç -8È +1Ç +7Ç +5Ç -5È +2Ç -1È NYÇ -2È NYÇ +1Ç NYÇ -12È NYÇ
GULDKORN
DAGENS
smil
te ting. Her har vi es ov sj de r ge si rn bø re kæ De sagt af børn. rn ko ld gu å sm af t ke bu samlet en
Min eller meget yndige lille niece på 3½ år gik en dag hen til sin mormor og sagde: “Mormor, vil du høre noget meget interessant?”. Det ville mormor jo gerne. Min niece lagde så forsigtigt hånden op til mormors øre og hviskede: “Røvhul”. Hmmm, mormor syntes nu ikke, at det var SÅ interessant.
hendes datter på Min svigerinde og se på toilettet i et 3 år var inde at tis min 3-årige niece indkøbscenter. Da der var på toilettet, så, hvor ulækkert lige lidt. Der var betænkte hun sig det. Mens min tsæ nemlig tis på toile ilettet, snakkede to e ed svigerinde ordn r irriterende, at va t de lidt om, at de t. mme ned i toilette folk ikke kunne ra er lille niece: “Det Og så sagde min r gjort det. Mornok Mormor, der ha ”! Mormor tog mse mor har en stor nu og hun benægter nu historien pænt, tisseriet. enhver skyld i
Vi sad og spiste frokost. Min søn kig ger på mig og siger: “Mor, hent et sugerør til mig”, hvortil jeg svarer: “Jeg vil da ikke hoppe og springe for dig”. Så kig ger han på mig og siger: “Du skal bare gå”.
Med små børn i hu set kan nullermæ ndene g odt blive store i hjørnerne . William på 16 m åneder s yntes, de store nu n llermand v e d pen var traprigtig sød , s å hver gang ha n gik for b i, bøjede han sig ned, rørte ved den og sagde “ae ae”.
ylig Min niece på 3 år fik for n rfar besøg af sin farfar. Idet fa ner træder ind i entréen, spæ l ham min niece i fuld fart ud ti g har råbende: “Heeej, Farfar - je en en tissekone!”. Åh ja, sikken velkomst.
Da vores datter var 2½ år , kom hun ud på badeværelset, imens min mand tog brusebad. Hun trak forsigtigt badeforhæn get til side og stod så og kigged e lidt. Så spurgte hun: “Øhh Fa r, er det en hale, du har lige de r?”. Han måtte anstrenge sig noget for ikke at bryde sammen i latter, men fik dog forklaret hende forskellen på drenge og piger.
Sidste sommer, da min datte r var 3 år, løb hun og legede ud e på græsplænen, da hun pludse lig kom snøftende ind i stuen. “M or, Mor, der var en flue!”. Jeg trø stede hende og spurgte, om fluen ha vde gjort hende noget, hvortil hu n viste et rødt mærke på ryggen og svarede: “Mor, fluen sparkede mig lige i ryggen”.
til dagI dag på vej ame plejen er en d in sorte ude at lufte s l. Min kongepudde n 3 år søn på næste r, der er siger: “Se Mo en abekat”.
MERE LÆSESTOF
FIK DU LÆST DI De tidligere udgaver af MIN BABY er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af. MOR UDEN MORKROP Strækmærker, løs hud, graviditetskilo, fødedygtige hofter, kvindelige former. Alle sammen begreber, som ofte får fællesbetegnelsen “morkrop”.
SØDE FRØER TIL BABY Se alle de skønne ting, du enten selv kan lave til din baby, eller kan købe med et enkelt klik. Vi har samlet 17 skønne ting, der alle har frøer til fælles.
BABYS FØRSTE TAND Hvornår får baby egentlig sin første tand? Hvad er tidligt, og hvad er sent? 11 mødre fortæller om deres børns aller første bisser.
NYE NAVNE Der bliver hele tiden tilføjet nye navne til listen over godkendte fornavne. Her kan du se en liste med 322 af de nyeste pige- og drengenavne.
ISSE ARTIKLER? DERFOR AMMER VI SÅ LIDT Nye tal viser, at mindre end hvert 5. barn herhjemme bliver ammet fuldt ud i de 6 måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Vi spurgte mødre fra Netbaby.dk om årsagen.
ER BLEER FOR BEHAGELIGE? Flere og flere børn er ikke renlige, når de kommer i børnehave. Ofte ses forældrene som “synderne”, fordi de ikke er gode nok til at opfatte børnenes signaler, når de er parate til at smide bleen. Men kan årsagen være, at bleer i dag føles så behagelige for barnet, at de ikke bliver motiverede til at slippe af med dem?
ER DEN FØRSTEFØDTE SPECIEL? Er det i orden at være lidt gladere for sit første barn? Læs her hvad andre mødre siger.
SÅDAN FÅR DU DIN BABY TIL AT SOVE Sundhedsplejersken giver dig gode råd til, hvordan du får dit barn til at sove lige fra fødslen.
LÆS MERE Du finder alle tidligere udgaver af MIN BABY på WWW.MINBABY.DK
FLERE GRATIS MAGASINER Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!
GRATIS TIL DIG