Gyldendal

Page 1

Nye bøger om Mira Kom endnu tættere på Mira med MIRAS DAGBOG.

Nyhed

I MIRAS DAGBOG giver Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi de populære tegneserier om Mira en ny og spændende vinkel - nemlig i form at en dagbog.

Nyhed

Nyhed

Skriv dagbog ligesom Mira. MIN DAGBOG er en indbydende og fin dagbog til læseglade børn, der har lyst til selv at skrive om deres tanker og hverdag.

Læs resten af Mira serien:

Tag med Mira på camping tur med klassen. Mira glæder sig til at sove i telt med vennerne og til en uge fyldt med gode oplevelser, strand, bål og badning. På campingpladsen møder Mira og veninderne nogle drenge fra en anden skole, som er lidt ældre og meget spændende.


BØRNEBØGER

28 GODE BØGER TIL DIT BARN

HVAD ER PORNO?

En tegneserie om køn, kultur og seksualitet. De tre hovedpersoner Kvinden, Kussen og Eksperten er taget ind til byen for at undersøge pornoens hemmeligheder. Kussen inviterer til fest, Eksperten begraver sig i bøger og facts, og Kvinden forsøger at binde trådene sammen. Hvad er porno? Hvem ser porno? Hvad ser folk? Hvornår og hvorfor? Gennem fakta, fiktion og humor gør bogen os klogere på emnet. Bogen henvender sig til alle - både dem, der ser porno, og dem, der ikke gør.

Vi har samlet 28 gode bøger til børn i alle aldre fra GYLDENDAL. Der er noget for enhver smag, så du finder helt sikkert noget, der fanger dit barns interesse.

DIN FANTASTISKE KROP

Tag med på en fascinerende opdagelsesrejse gennem menneskekroppens vilde evolution. I bogen kan du læse om, hvordan din krop har forvandlet sig fra urtidsfisk til menneskedyr gennem millioner af år. Din fantastiske krop er baseret på den nyeste viden om menneskekroppens historie og udvikling, og fortæller, hvordan du er sat sammen af ældgamle dele, nedarvet fra dine fiske -, padde -, og abeforfædre.



EVENTYRLIGE EKSPEDITIONER OG OPDAGELSESREJSER

32 sjove, vilde, dramatiske og tankevækkende beretninger fra børn og voksne, der alle mere eller mindre frivilligt rejste ud i verden for at opdage eller opleve det ukendte og uvisse.

FORÅR MED PINDSVINET PIRKE

Oplev sæsonernes skift med Pindsvinet Pirke i Karen Borchs fine naturbøger på vers. Vi hører om forårets blomster, træer, græsser og insekter, og om alle dyrene og fuglene, der pludselig får så travlt. Efterår med Pindsvinet Pirke fortæller historien om, hvordan skoven bliver klar til vinterens rusken og rasen, når bladene skifter farve, og dagene bliver kortere.

ABESKØNNE ABER

Vidste du, at næseaben har svømmehud og kan svømme 28 meter under vandet? Og at der findes aber, som vinterbader i varme kilder? Abeskønne aber er fyldt med billeder og beskrivelser af zoolog og prisvindende dyrefotograf Mogens Trolle. I denne bog deler han sine mest fantastiske billeder og fortæller spændende, overraskende og sjove historier og fakta om vores nærmeste slægtninge.


SEJE DINOSAURER

En sej bog til små nysgerrige dinosaur-fans. Seje dinosaurer er en farverig, gennemillustreret oplæsningsbog for de mindste, hvor de kan lære om dinosaurer - både hvordan de så ud udenpå og indeni, hvor de levede og andre spændende oplysninger.

DANSKE SAGNVÆSENER

Til alle, der elsker fantasy, overtro, spændende historier og gys. Der er til timers underholdning og fascination i denne fagbog om dansk overtro, hvori de mytologiske væsner præsenteres med udgangspunkt i de historiske kilder, vi har. Ud over at indeholde en række gode råd til at afværge eller helt undgå væsnerne er bogen også flot illustreret ud fra de beskrivelser, der findes.

SEJE MASKINER

I Seje maskiner kan du lære om nogle af de største og tungeste arbejdsmaskiner. Læs om traktoren, gravemaskinen, gummigeden og mange andre køretøjer. Gennem de farverige illustrationer lærer man, hvordan de ser ud, hvordan man bruger dem, og hvilke bittesmå dele, der er indeni.


DEN SOMMER ALTING SKETE

En rørende og varm fortælling om den første forelskelse, men også om, at verden måske er mere kompleks, end man først var klar over. Nora bliver sendt på sommerferie langt ude på landet hos sin mormor, som hun ikke rigtigt kender. Her møder hun den jævnaldrende Abbas, som har store, grønne øjne og får alt i hende til at gnistre. Men der er noget, Abbas ikke fortæller, og snart går det op for Nora, at det her vil blive en sommer, der vender op og ned på alting.

DENNE GANG ER DET ÆGTE

En sød, sjov og romantisk fortælling om 17-årige Eliza Lin, som har svært ved at finde sig til rette på sin nye skole i Beijing. Men da et essay om hendes fiktive store kærlighed går viralt, får hun pludselig anerkendelse af sine nye skolekammerater og muligheden for at komme i praktik på sit yndlingsmagasin. Hun må simpelthen ikke blive fanget i løgnen, og for ikke at skulle fortælle sandheden, indgår hun en aftale med den berømte - og temmelig lækre - skuespiller Caz Song, der går i hendes klasse, og som også selv har brug for hjælp fra Eliza. Alt lader til at gå i den skønneste orden - indtil Caz og Elizas relation bliver en anelse for tæt til Elizas smag.


SWIPE TIL HØJRE

En skøn romantisk kærlighedshistorie om to unge, der prøver at finde både sig selv og kærligheden. Følg Stella og Sylvesters jagt efter kærligheden, når de swiper sig igennem junglen af profiler på datingappen Tingle. Vi hører om både vel- og mislykkede dates - for det er ikke nemt at finde den eneste ene. Slet ikke, når man i forvejen har et knust hjerte.

KENDISKÆRESTE

I seriens andet bind følger vi Karoline, når hendes verden forandres, og hun pludselig må forholde sig til fans, presse, managers og alt for meget opmærksomhed.

KENDISCRUSH

I Kendiscrush møder vi Karoline med K, som er en helt almindelig pige fra en helt almindelig familie, der bor et helt almindeligt sted - og så forelsker hun sig i en helt almindelig fyr på en tvungen campingferie med sin mormor. Alt er egentlig helt perfekt, men der er noget, Mathias skjuler. Måske er han alligevel ikke helt almindelig? Det bliver en sommer fyldt med forelskelse, det første kys og en masse forviklinger.


DRENGENE FRA SANKT PETRI

Selvstændig fortolkning af Bjarne Reuters roman af samme navn. Det er en historie om venskab og krig, om offervilje og forbudt kærlighed, og om at leve med konsekvenserne af sine valg.

POTE-klubben handler om at være veninder - selvom man er vidt forskellige. En humoristisk og hjertevarm serie om alt det bedste og det sværeste ved venskaber, om forældre, skole og dyr - især hunde.

POTEKLUBBEN 2

I andet bind i tegneserien om POTEklubben følger vi Mindy. Pigerne har endelig fundet formen på deres hundelufterklub, og det går strålende. Lige indtil Mindys mor finder en ny kæreste, og hele Mindys verden bliver vendt på hovedet. For ikke nok med, at hun skal vænne sig til en mand derhjemme, så starter der også en ny pige i klassen, som Priya og Gabby gerne vil have med i klubben. Det er Mindy ikke helt enig i.

POTEKLUBBEN 1

I første bog i serien om POTEklubben møder vi veninderne Gabby, Mindy og Priya. De elsker dyr, men da ingen af dem må få et, begynder de i stedet at lufte hunde i deres fritid. Gabby vil gerne have styr på det hele og helst på sin egen måde, men det er ikke altid lige let, når man er tre meget forskellige personer, der alle vil have sin vilje.


HIMMELØJNE

En øjenvidneberetning om at vokse op med en skilsmissefar, som langsomt mister taget om sit liv. Historien starter ved en lille piges første besøg hos faren efter skilsmissen og slutter, da pigen som teenager får nok af undskyldninger, svigt og druk og giver slip på sin far for selv at kunne leve. Himmeløjne viser, at der midt i kaos og smerte findes styrke og kærlighed.

MIRAS DAGBOG + MIN DAGBOG

Kom endnu tættere på Mira med Miras dagbog. Rasmus Bregnhøis fine tegninger supplerer Sabine Lemires sjove og ærlige tekster i denne bog fyldt med dagbogsnotater fra Miras liv. Med Min dagbog kan du skrive dagbog, ligesom Mira. Min dagbog er en indbydende og fin dagbog til læsglade børn, der har lyst til selv at skrive.

78 GRADER

78 grader er en dystopisk og tankevækkende tegneserie. En poetisk fortælling om to brødre, der kæmper for at overleve i en verden på randen af undergang. Vand og mad er knappe ressourcer, og solens stråler er livsfarlige. Brødrene kæmper for deres overlevelse. Men er der overhovedet en vej ud?


HOLLY JACKSON SERIE

Hvis du elsker mysterier, uventede plottwists og stærke, dybtgående karakterer, er Holly Jacksons serie om amatørdetektiven Pippa Fitz-Amobi et absolut must-read. En serie af forrygende Young Adult krimifortællinger med et evigt twistende plot.

EN AF DEM DØR

En af dem dør er en uhyggeligt spændende Young Adult thriller fuld af plottwists. Seks unge er fanget på en øde grusvej uden telefonsignal. En snigskytte afslører en frygtelig hemmelighed, og kun fem vil overleve natten.

Holly Jackson er en prisbelønnet britisk forfatter, som har imponeret læsere over hele verden med hendes utrolige evne til at skabe spændende historier.


ROBOTTEN IBBER

Robotten Ibber arbejder i byens park, hvor han fjerner blade. En blæsevejrsdag kommer han ved et uheld til at suge ren barneglæde op med sin løvsuger, og pludselig kan han mærke, hvordan følelserne føles indeni. Ibber suser ud i byen for at finde flere følelser, han kan suge op, men undervejs opdager han, at følelser føles meget forskelligt. Robotten Ibber er en fortælling skrevet på muntre og mundrette vers, som kan kickstarte gode og vigtige samtaler med børn om forskellige følelser.

NYHED

ROBINSAMSE SERIEN

RobinSamse er en sjov og spændende serie inspireret af YouTube-stjernerne Robin og Samritas fantastiske univers. Robin og Samrita er to af de allerstørste YouTube-stjerner. De har lavet tusindvis af videoer på deres kanal, hvor de spiller, leger og fortæller skæve og sjove historier til børn og unge. Bøgerne er rigt illustreret i farver af Samrita Kaur.

SEKTENS DØTRE

Spændingsroman inspireret af virkelige hændelser og en virkelig sekt. De to unge veninder Christina og Maria tager på yogaretreat på Møn. Tror de. For det idylliske setup viser sig at dække over en grusom og uhyggelig virkelighed, og opholdet får store konsekvenser for de to.

DET LOVLIGE DRAB PÅ DANIEL BROWN

Et spændende retssalsdrama om en ung sort mands ulige kamp mod systemet - for at få retfærdighed for drabet på hans far.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.