GULDKORN

GULDKORN DAGENS SMIL

De kære børn siger sommetider de sjoveste ting. Vi har samlet en buket af små guldkorn sagt af børn.

Bjørg på 5 år ville meget gerne vide, hvorfor det hedder en tisseKONE og en tisseMAND. Jeg svarede, at det vel var fordi, piger og damer og koner har en tisseKONE, mens mænd og drenge har en tisseMAND. Logisk nok, det kunne hun godt se. Men - ville hun så gerne vide - hvem har BESTEMT, at det skal hedde sådan? Og så var det, at mor her blev reddet på målstregen af Bjørgs tvillinge bror Silas, der tørt konstaterede, at det var jo nok borgmesteren.

Vores søn på 4 sidder og laver en navneliste over hans venner med børneskrift og spørger så mig, hvad mine venner hed, dengang jeg gik i børnehave, og jeg nævner dem. Da jeg når til Thomas, kigger han op på mig og spørger, hvad han hed til efternavn. Jeg siger, at det kan jeg ikke lige huske, hvorefter det promte kommer: “Blachmann?”. Vi sidder på McDonald’s, og min dater på 5 får øje på et kærestepar, der sidder i et hjørne og holder i hånd. Min datter hvisker til mig: “Mor, tror du de er kærester?”. “Ja, det tror jeg”, siger jeg, hvorpå min datter spørger: “Hvorfor fa’en kysser de så ikke?”.

Min datter skulle i bad, og mens hun tager tøjet af, råber hun, så højt hendes små lunger kan, med en arm i vejret og en anden peg ende mod maven og proklamerer: “Mor, jeg har en kæmpe tisse mand ligesom lillebror og far”. Vi knækkede sammen af grin, og det gjorde naboen ude i gården også (ups). Og jeg måtte endnu engang forklare, at det kun drenge, der har sådan en. Men kæmpe kompliment til lillebror, som kun er 2 måneder gammel.

Mig: “Kan du farverne Amalie?”. Amalie: “Ja, lyserød, lys lyserød, mørk lyserød, lilla, lys lilla, mørke lilla”. Mig: “Kan du ikke flere?”. Amalie: “Jo, lyserød med glimmer”. Jeg er helt sikker på, at jeg har lært, at der er flere farver i farveskalaen, men åbenbart ikke, når man er 4 år og pige.

Min søn på 4 lægger mærke til mine bind på toilettet og spørger, om det er mine bleer. Jeg svarer: “Ja skat, det skal damer have på nogen gange”, hvorefter han stirrer op og ned ad mig og svarer: “Mor, vi må ud og købe nogle nye. De er alt for små til din store numse”. Ja, man hører sandheden fra børn.

I morges sad Jakob på 5½ og jeg i bilen på vej til børnehave. Jakob bemærkede, at jeg havde sat mit hår op (det plejer jeg ikke) og sat noget pynt i. Han spørger så: “Mor, hvorfor skal du være pæn i dag?”, hvortil jeg mumler noget med: “Hmm - tjooh, man vil vel gerne være pæn”. Efter en tænkepause siger han: “Men mor, så kan de jo ikke kende dig”. Jeg eksplo derede i et grin og har snart fortalt det til alle mine kolleger, der godt nok godt kunne kende mig, men som dog bemærkede mit hårpynt.

Min datter Silke på 5 år så for første gang en tandemcykel med 2 mennesker på. Silke siger: “Hov hov, man må ikke køre 2 på en cykel!”.

Vi var ude at se på ny brugt bil til mor. Vores søn på 5 år er med og kigger interesseret på bilen og følger med i alt, hvad vi får at vide om bilen. Sælgeren viser så, at inde i bilen er der kopholder. Knægten udbryder så: “Ha’ sku’ det være noget! I vores den gam le er der trådløst internet”. Alså, vi har bærbar med trådløst internet med på lange ture, som knægten så spiller på :o)