BREVKASSE

BREVKASSE SPØRGSMÅL OG SVAR OM TOILETBESØG

SUNDHEDSPLEJERSKE KARIN HOLM

Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Hun har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Hvordan tackler man sit barns selvstændighed ved toiletbesøg? Hvad gør man, når ens barn ikke vil lave stort på toilettet? Og hvad gør man, hvis ens barn har svært ved at komme af med afføringen? Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om børns toiletbesøg.

Vores søn er lige blevet 3 år her i august. Han smed meget hurtigt bleen, da han startede i børnehave, og han har sjældent uheld (han har stadig ble på om natten).

Vi har en skammel stående foran toilettet, og for det meste vil han helst sidde uden sædeindsatsen. Vi ved fra børnehaven, at han sagtens selv kan klare toiletbesøget, når han kun skal tisse (med mindre der er knap i bukserne). Når det passer ham, kan han også godt selv klare det herhjemme. serne, da han kun havde underbukser på. andre ting. så vi prøver jo at arbejde lidt med, at vi ikke bare giver Jeg havde det enormt skidt med, at han var så ked af Er det alt for tidligt at stille krav til ham om, at han selv skal klare en tissetår? Eller er det bare stædighed, at han hylede i et kvarter, inden han gav sig?

SVAR

Det er vigtigt, at I fastholder, at når I har sagt nej, så gælder dét nej.

Du beskriver en situation omkring jeres 3-årige søns varetagelse af toiletbesøg, som for jer ligner mange andre fortilfælde. Derfor virker det uforståeligt, at han denne dag ikke magtede den sædvanlige handling at gå

Forleden legede han med en kammerat på sit værelse I og han ved godt, hvad han på nuværende tidskpunkt på 1. salen. Han råbte ned, at han skulle tisse, hvortil er dygtig til. Samtidig vil han gerne prøve nye ting. jeg siger: “Så gå ud og tis”. “OK”, siger han og går ud Han er en lille dreng på 3 år, som hele tiden “prøver og tisser. Andre gange insisterer han på, at vi grænser af”. Det kan I voksne tolke som stæskal gå med og hjælpe ham med at tage dighed. Det er nærmere hans måde at underbukserne af. Han bruger undprøve sin selvstændighed af på. Hvor

skyldningen, at han er “bange for “ langt han får lov til at klare tingene toget”. Vi bor op til S-togbanen. på sin egen måde. Vi fornemmer, at han kun bruAl jeres og børnehavens Indimellem kan det så ske, at ger den med at være bange for S-toget, når han vil have os med hen et sted, f.eks. hans værelse, fokus på hans adfærd omkring afføring er blevet et han går i “baglås”, mens han er ved noget, som synes enkelt og dagligdags. toilettet eller andre, for normalt psykologisk problem, som er han vild med toget. skal stoppes nu. I kan have kommet til at sige det på en måde, som får jeres dreng til Vi havde en kæmpe konflikt om det at føle, at I pressede ham mere end her i dag, hvor han hylede (falsk gråd ellers. Derfor reagerer han ved at fastuden tårer) i 15-20 minutter, inden han enholde sit ønske om jeres hjælp i stedet for at delig gik ud og tissede. Det var ikke på grund af bukhøre, at I ved, han godt kan selv. På et tidspunkt tog vi også underbukserne af her inde i forsøgt at presse ham, inden I hjælper ham efter hans stuen, men lige meget hjalp det. Han ville have én af os ønske. Ellers ender situationen nemt med, at I alle 3 med. Vi prøvede at sige “gå ud og tis, så kommer mor/ er lige fastholdende på hver jeres måde, i stedet for far, når du er færdig og hjælper dig med bukserne” og sammen at hjælpes ad med en løsning, hvor I voksne “vi skal nok passe på, toget ikke kommer” og mange må lede jeres dreng på vej. MIN SØN PÅ 4 ÅR VIL IKKE LAVE Han er vildt stædig (hvilket børnehaven også har sagt), STORT PÅ TOILETTET efter, når han hyler, men at vi mener det, vi lige har Jeg har brug for lidt gode råd mht. min dejlige dreng på sagt. 4 år og 4 måneder. ud at tisse for sig selv på toilettet. Næste gang ville jeg ikke lade så lang tid gå, når I har det, selv om jeg nok mente, at gråden var falsk. Det er Han har været blefri i 1½ år - dog ikke helt, da han jo ikke fordi, vi ikke gider rejse os og hjælpe ham. ikke vil lave stort på toilettet eller potten. Han har lavet

stort én gang i potten for 1½ år siden, og siden vil han slet ikke høre tale om at skulle på WC og gøre den slags (eller på potten for den sags skyld, hvor vi ellers jublede, og han fik en is, da han havde lavet gevinst).

Vi står jo her uforstående, for vi tvinger ham ikke og føler ikke, at han har oplevet noget grimt ved at være på WC (hvad vi ved af, vi var ikke glade for hans vuggestue). Han vil jo gerne tisse på toilettet. på, når han skal lave stort. Han er først inden for et par ellers holdt han sig og græd, når jeg hentede ham, for med de store ud og ser, når de laver udsætter han sig selv for det, når ham. Men det er snarere tværtimod. En gang sagde om, at det måske var os, der var problemet. Men nej, synes, det er sjovt at lege med vand, men det kan man Men hvad gør vi forkert, og hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? Jeg ved godt, at før eller siden vælger han forhåbentligt toilettet frem for bleen, men vi kan mærke, at det bremser ham på en del punkter. Han vil ikke hjem med nogen og lege, for tænk hvis han skal

Vi kan mærke, at det begynder at blive et problem for Jeg vil bare så gerne have nogle gode råd til at kunne ham, for han er genert over, at han skal have en ble hjælpe ham. måneder begyndt at gøre det i børnehaven i en ble, SVAR han skulle jo sådan lave stort (stakkels barn). Jeg tror, I har gjort alt for meget ud af dette problem Så jeg havde en snak med de voksne i hans børnehave, vand, når han laver i bukserne, for at han skal vælge og vi har lavet en aftale om, at han kommer toilettet i stedet. stort, og når han selv skal, skal han gå Han er knap 4½ år. Han tænker IKKE til en af de voksne og hviske det, og så giver de ham en ble på og lukker døren, så ingen af de andre ser ham. Det er hans eget ønske. “ Hvis I skal have drengen til som voksne, og derfor vil han heller ikke pludselig gå fra bleen til toilettet, fordi I forbyder ham at lave bestemte ting. Tværtimod udsætter det løsningen endnu Og det er her, mit moderlige hjerte græder, for hvorfor vil han ikke lave stort på WC, og hvorfor at have et afslappet forhold til sin afføring, må I lade ham være i fred. længere. Han har fin kontrol over afføringen. Han er altså sund og rask. han i bund og grund er flov og ked af Al jeres og børnehavens fokus på at skulle have ble på? hans adfærd omkring afføring er blevet Han har en lillesøster, som er 2 år og 4 måneder, inden det bliver et psykisk. Han får negativ opmærkog hun er nu så småt begyndt at bruge toilettet, og somhed. Det er den, I skal have brudt den onde cirkel vi havde måske håbet, at det havde vækket noget i omkring. lillesøster “adr” til ham, da han stod der med stort i Hvorfor laver I og børnehaven ikke en aftale med bleen, og han blev så ulykkelig. drengen om, at han siger til, når han skal, og så tager Jeg ved snart ikke, hvordan jeg skal gribe sagen an, for lettet, bøger, blade o.l. parat samt en ble, han selv kan han går helt i baglås, når vi siger: “Skal vi ikke prøve? tage på. Mor sidder ved siden af dig. Skal jeg læse en bog?” osv. En dag vil han holde op med det, når han ikke længere Vi har så i en periode ladet det være, hvad det er, i håb mærker presset og fokus på hans afføring. der er ingen forandring. I stedet for, at han nu skal se på, at de store laver, så Vi holder så på, at det skal foregå ude på toilettet, og at “du er ikke som de andre”, skal I allesammen lade man må ikke lege imens, man står med ble på (han ham være. lave stort osv. og stadig gør det. Nu forbyder I, at han leger med et psykologisk problem, som skal stoppes nu, ham ud på toilettet og går. I kan have sæde på toihan på endnu en måde bliver gjort opmærksom på,

Vores dreng på 4 år har meget svært ved at lave pølser. Det er ikke fordi, han har hård mave, men han bryder sig bare ikke om det.

Det har varet siden kort før, han slap bleen, hvilket han gjorde for ca. 7-8 måneder siden.

Han har i lang tid holdt sig i en uge af gangen. Det er kun, når han absolut ikke kan holde sig længere, at han så gør det.

Vi sidder altid hos ham på toilettet og har prøvet alt fra at læse historier og synge sange og bare prøve at lade ham være.

Nu foregår det ved, at jeg sidder foran ham og holder ham lidt, mens jeg synger en sang, indtil han overgiver sig, hvorpå han så siger, at det slet ikke var slemt.

Han går og “småskider” i bukserne, og det er jo ikke rart for hverken os eller ham. Vi synes, det er ret synd for ham, og vi er ret frustrerede over det. Vi har ikke været til læge med ham, da vi vurderer, at det ikke gør ondt, og at det er psykisk. Jeg ville ikke kalde det et psykisk problem, men jeres dreng har fået alt for meget opmærksomhed omkring sine afføringsvaner. Det er derfor vigtigt, at I snarest kommer væk fra al opmærksomhed omkring det. I skal heller ikke sidde hos ham og synge. Han får opmærksomhed på en forkert måde.

Hvordan er alt det startet? Du siger, det begyndte, før han smed bleen for 7-8 måneder siden. Var I meget ivrige omkring, at han skulle stoppe med at anvende ble? Eller var det andre, f.eks. børnehave eller bedsteforældre?

I må gå tilbage og prøve at se på, hvad der skete dengang, siden drengen er bange for at give slip, og bagefter erkender, at det faktisk ikke gør ondt at have afføring.

Lad ham selv gå på toilettet, eventuelt med en billedbog eller en iPad med musik eller historielæsning på. Lad være med at rynke næse eller kommentere, når han har uheld i bukserne.

Hvis I skal have drengen til at have et afslappet forhold til sin afføring, må I lade ham være i fred.