Fællesavisen For Handicap & psykiatri
I Haderslev kommune Nr. 13 - marts 2015
Vi blev ramt af besparelser
Tillykke til Schaumann’s cafe og galleri Her sidst i februar måned fik bor-
Fællesavisen er desværre blevet ramt af en
gere og personale på Schaumann’s
besparelse, og må opgive, at trykke avisen på
cafe og galleri at vide, at de ikke
papir.
skulle flytte eller nedlægges.
Det er vi naturligvis meget kede af, da vi der-
Vi siger stort tillykke med afklarin-
med afskærer en stor del af vores læsere fra
gen, og glæder os på jeres vegne.
avisen. Fællesavisen vil fortsat være at finde på internettet. På http://issuu.com/faellesavisen ligger avisen, når den er klar til læsning og på http://www.facebook.com/faellesavisen
Marks livretter
www.arla.dk
se opskrifterne på side 4
Se side 12
finder du links til gamle aviser og kan få dig en snak med os på redaktionen. Du kan også stadig sende indslag og artikler til avisen på
En socialøkonomisk virksomhed i Lavgade?
Bølle skaber glæde på Damgården
faellesavisen@gmail.com.
I forbindelse med kæledyrs-temaet sendte Damgården
Vi håber, det lykkes os, at finde økonomien til,
os nogle billeder og en god historie om deres besøgs-
at trykke Fællesavisen på papir igen
hund. Læs om Bølle og en masse andre interessante
- indtil da ses vi på internettet.
ting på side 16-19.
Johnnie undrer sig atter engang
Hvad mon de køber ind? Se det på side 14 - 15
over samfundet. Læs hvad han undrer sig over denne gang på side 3
Fra normalisering
Find 5 fejl
til dehumanisering
på side 24
af udviklingshæmmede læs side 22 og 23
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Indhold: s. 3: Johnnies Hjørne s. 4: Marks livretter
Tidligere på året kunne man læse på http://politiken.dk
Opråb fra handicappede får Manu Sareen til at trække lovforslag Kommunerne får ikke mere handlefrihed i behandlingen af udviklingshæmmede
s. 5: Nyt fra Lone
Socialminister Manu Sareen (R) trækker stikket på et lovforslag, der skulle have afbu-
s. 6: Ledsageordning
reaukratiseret og givet kommunerne større handlefrihed efter servicelovens bestemmel-
s. 7: Gl. Haderslev kirke
ser i hjælpen overfor handicappede.
s. 8: Nyt fra Damgård og Damhus
Det er et ønske fra landets kommuner organiseret i KL, men de må nu vinke farvel til ønsket om mere handlefrihed - i hvert fald for en stund. Årsagen er, at kritikken er haglet
s. 9: Nyt fra Damgård og Damhus
ned over lovforslaget i høringsfasen.
s. 10: Gode dage
»Jeg har valgt at udsætte lovforslaget. Vi har fået høringssvar, hvor de fleste er ret kriti-
s. 11: Nyt fra Digagergård
ske, særligt dem fra handicaporganisationerne«.
s. 12: Butik Unik i Lavgade
»Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over kritikken, fordi nogle af kritikerne selv har været
s. 13: Michaels nye cykel
med undervejs«, siger Manu Sareen til Ritzau. Kan man ikke tolke det derhen, at det er en minister, der bøjer sig for lobbyister i et valg-
s. 14: Model for en dag
år?
s. 15: Den store makeover...
»Vi lytter altid til høringssvar. Jeg er ikke blind for, at der er lobbyorganisationer. Det, jeg
s. 16: Tema om kæledyr
bare kan se, er, at kritikken er hele vejen rundt, også fra folk indenfor faget«.
s. 17: Tema om kæledyr
»Det er sådan med socialområdet, at der er et tæt forhold mellem organisationerne og
s. 18: Tema om kæledyr
Socialministeriet. Vi vil gerne gøre det bedst muligt for de forskellige socialgrupper«, siger Manu Sareen.
s. 19: Druidefamilien Thomsen
Organisationen LEV, der har interesse i at forbedre forholdene for udviklingshæmmede,
s. 20: Nyt fra Ideværkstedet
har kaldt lovforslaget for en »voldsom forringelse af retssikkerheden og svigt af sårbare
s. 21: Jobtransitten
grupper, et absurd og ensidigt knæfald for KL's krav om større handlefrihed i kommuner-
s. 22 og s. 23: Fra normalisering til
ne«.
dehumanisering af udviklings-
Socialministeren vil derfor ikke tvinge noget igennem, når modstanden er så stor. »Det nytter ikke, at dem, der går med blindestok og dem, der sidder i rullestol, får for-
hæmmede s. 24: Hjernevrideren
værret deres liv med endnu flere bekymringer. Det er uanstændigt at trække det ned over hovedet på de her mennesker«, siger Manu Sareen, der ellers har et politisk flertal for lovforslaget.
Redaktionen: Telefon:
Adresse:
Deadlines 2015 (udkommer ca. 3 uger efter)
Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5
Værkstedet Hjortebro
d. 4. maj
Direkte: 73 53 00 35
Mediegruppen
d. 3. august
E-mail:
Solsikkevej 3
d. 2. november
faellesavisen@gmail.com
6100 Haderslev 2
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Jeg bliver så skuffet og ked af det af Johnnie Radfelder
Hvad er ”Johnnies hjørne”?
Lige før nytår fik vi en mærkelig besked på det bofællesskab,
Faktaboks
Nogle gange spørger vi alle os selv ”Hvad er meningen?”
hvor jeg bor. Vores bus skulle spares væk. Først blev jeg meget
Johnnie filosoferer over livets spørgsmål, og tænker mange
vred, for jeg forstod - og forstår stadig ikke, hvorfor vi ikke læn-
tanker om vores samfund og hvordan vi kan ”leve det gode
gere må have vores bus. Jeg blev usikker og begyndte at blive
liv”. På denne side præsenterer Johnnie os for nogle af sine
mistroisk på alt, hvad jeg hørte. For kunne det nu også passe?
tanker. Blandt andet sin livsfilosofi om ”den gode energi”
Hvis først bussen var væk, hvad blev så det næste? Jeg havde
som han har opdaget gennem filmen ”The Secret”
mange tanker omkring, hvad mine naboer, som ikke selv kan gå,
Johnnie mener også, det er vigtigt, at vi kender hinanden.
nu skulle gøre når de for eksempel skulle i Føtex og handle. Og
Derfor inviterer han af og til forskellige gæ-
hvad skal vi mon stille op med to ekstra feriedage, når vi allige-
ster til kaffe, for at snakke lidt om forskellige
vel ikke kan komme af sted uden bus?
emner. Det kan være arbejde, familie, sam-
Der må være nogen der har svunget en sparekniv uden at tænke
fund osv.
på hvilke konsekvenser det kunne gå hen at give for samfundets svageste, som er nogle af mine naboer og venner.
Jeg forstår det simpelthen ikke..
Jeg synes, det er trist, at det er dem der skal rammes.
Det kunne være rart, hvis nogen kunne give mig en ordentlig forklaring på, hvorfor ”vi skal spare”. Det værste er jo at gå rundt i
Hvad sker der med min lejlighed?
uvidenhed og føle, at tæppet er blevet trukket væk under en.
Andre tanker der også ramte mig i forbindelse med, at vi miste-
Jeg var vist lidt voldsom, at være sammen med i ugerne efter jeg
de bussen, var om min lejlighed så også pludselig var væk, og
havde fået besked om bussen, for det påvirkede mit humør ikke
om jeg så skulle bo på gaden? Det ville jeg ikke bryde mig om.
at vide noget som helst, andet end ”Vi skal spare”.
Så jeg er blevet meget ihærdig i min søgen efter den camping-
Jeg håber meget på, at de som sidder på pengeposerne forstår,
vogn jeg har ønsket mig i mange år. Så havde jeg da i hvert fald
at selvom en bus ikke kører helt så meget som man kunne øn-
en garanti for tag over hovedet, når nu alt andet åbenbart for-
ske, vil det at spare den væk ramme en masse mennesker på de-
svinder lidt efter lidt.
res muligheder for bevægelsesfrihed.
»Jeg har et flertal, men det er at vise rettidig omhu og lytte til dem, der har rettet en så voldsom kritik. Jeg indkalder nu ordførerne til en drøftelse om det her, meningen var jo ikke at forringe borgernes forhold. Tværtimod«, siger Manu Sareen. Ministeren slår fast, at et ændret lovforslag ikke vil kunne nå at blive fremsat i denne politiske samling. Kilde:http://politiken.dk
Besparelser er sørme svære at forstå af Anne Grethe Ipsen Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor dem i Danmark er ved at lukke de svageste borgere inde. Jeg synes det er sygt. Jeg ser alle folk som mennesker, så jeg mener at selvom vi har nogle svage borgere har de også ret til et værdigt liv, hvor de kommer ud af deres dør. Jeg får det helt dårligt når jeg er inde at læse om forringelser. Hvad er meningen? jeg spørger bare. Personlig mærker jeg det på egen krop. Jeg er spastiker og er afhængig af hjælp. Men nu får jeg kun hjælp i mit hjem. Skal jeg virkelig have mine for-
Læs eventuelt mere om høringssvarene på:
ældre til at handle for mig? Jeg er jo en voksen kvinde. Jeg har svært ved
http://www.spastikerforeningen.dk
at forstå det. Jeg synes det forringer vores livskvalitet og kan det virkelig
http://www.lev.dk/nyheder/2015/januar/levsender-kritisk-hoeringsvar-om-ny-servicelov.aspx
være rigtigt? Jeg har personligt ikke lyst til, at leve i sådan et samfund. Det er lige til at blive deprimeret af …og så får jeg brug for endnu mere hjælp. 3
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Boller i Karry
(http://www.dk-kogebogen.dk)
Fars
Fars Rør det hakkede kød med salt, til farsen er sej i ca. 1 min. Tilsæt
300 g hakket svine- og kalvekød
3
2 spsk fintrevet zittauerløg
friskkværnet peber
½ time. Bring vand tilsat salt i kog i en stor gryde med stor over-
1 æg
flade. Rør farsen godt igennem. Dyp en spiseske i det kogende
1 dl Karolines Køkken®Madlavningsfløde 8% - omrystes
vand og form farsen til en bolle med ske og hånd. Læg den i det
6 spsk. finvalsede havregryn
1 1⁄2 liter vand
1 tsk. groft salt
løg, peber, æg og rør det sammen. Rør madlavningsfløden i lidt
⁄4 tsk groft salt
Karrysovs
efter lidt og rør havregryn i. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca.
kogende vand. Dæmp for varmen, når alle bollerne er i gryden og Dette er et par af mine livretter - rigtig god fornøjelse og velbekomme! Mark
kog bollerne til de føles stive, ca. 8-10 min. Tag kødbollerne op med en hulske og læg dem til afdrypning i en sigte. Kog resten af
20 g smør
1
2 tsk. karry
1 lille skrællet æble fx. belle de boskoop
2 1⁄2 spsk. hvedemel
Svits løgene i ca. 1 min. uden at de tager farve. Skru ned til jævn
4 dl kogevand fra kødbollerne
varme og drys karry og fintrevet æble i og lad det svitse med i ca.
1 1⁄2 dl Karolines Køkken®Madlavningsfløde 8% - omrystes
1 min. Drys melet over og rør til det er helt opsuget. Hæld lidt
⁄2 dl finthakket zittauerløg
bollerne. Karrysauce
Tilbehør
Lad smørret smelte ved kraftig varme men uden at det bruner.
siet kogevand ved under konstant piskning. Tilsæt madlavnings-
4 dl løse ris, fx. parboiled
25 g peanuts
100 g bananer i stykker
400 g agurker
Kog risene efter anvisningen på emballagen og server retten som
250 g røde peberfrugter
et ristaffel med lækkert tilbehør i små skåle.
fløden og lad saucen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. Smag til og varm kødbollerne i saucen.
Fedtfattig lasagne (til 6 personer)
Sådan gør du: Hak løg, gulerød-
Kødsauce
Bechamelsauce
1 stort zittauerløg
10 g smør
3 gulerødder
2 1⁄2 spsk. hvedemel
2 stilke bladselleri
1
400 g hakket oksekød (12% fedt)
groft salt
1 dåse hakkede tomater
friskkværnet peber
70 g koncentreret tomatpuré
fintrevet muskatnødder
1 spsk. tørret oregano
40 g Cheasy® Revet Mozzarella 10%
2 dl hønsebouillon
1 spsk. rasp
groft salt
1 tsk. tørret oregano
friskkværnet peber
der og bladselleri i meget fine tern. Bring flåede toma-
⁄2 liter skummetmælk
ter, bouillon og tomatkoncentrat i kog sammen med grønsagerne. Tilsæt kødet og rør rundt til det er smuldret ud. Krydr med oregano, salt og peber. Kog saucen ca. ½ time uden låg. Smelt smørret til bechamelsaucen i en gryde. Rør melet i. Tilsæt kogende mælk lidt ad gangen under piskning. Kog saucen igennem i ca. 2 min. - under
12 lasagneplader
omrøring. Smag til med salt, peber og muskat.
Tilbehør
Læg kødsauce, bechamelsauce og lasagneplader
300 g salat
lagvist i et smurt lasagnefad eller andet ovnfast
200 g godt brød
fad. Drys med reven ost, rasp og oregano. Bag la-
Kilde: www.arla.dk
sagnen midt i ovnen. Bagetid = Ca. ½ time ved 200°. 4
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
En forårs-hilsen fra Lone Sneen ligger smukt over Danmark, medens dette skrives. Januar
Måske kunne noget sådant opstå i frivilligt
er slut, og det kan allerede mærkes, at vi går mod lysere tider.
regi? Hvis nogen har ideer til dette er de
Jeg synes det er godt at tænke på, at lyset kommer, med deraf
velkomne til at kontakte mig.
følgende overskud for de fleste oven på vinteren.
I andre dele af Beskyttet Beskæftigelse er
I mit sidste indlæg skrev jeg, at borgerne i Haderslev kommune
der også ”gang i den”. Der tages nye opgaver ind, løses opgaver
snart får en handicappolitik. Ikke en politik udarbejdet af em-
for kunder og i det hele taget er der hele tiden en fokus på, at
bedsmænd og derefter godkendt af politikkerne, men en handi-
forny og udvikle sig. Det er en glæde, at komme rundt og se den
cappolitik sat i spil af politikkerne og udarbejdet af borgerne.
megen aktivitet.
Der har været afholdt flere møder, hvor borgerne har arbejdet
For en bestemt gruppe af borgere, nemlig de unge med multible
med, at skabe politikken, og det forlyder, at der er en god og so-
funktionsnedsættelser, er Beskyttet Beskæftigelse sammen med
lid handicappolitik på vej. En sådan kan sætte retning på alt det
STU i gang med at skabe et STU tilbud til denne målgruppe. Til-
arbejder vi sammen bidrager med som ansatte og borgere i Be-
buddet skal i drift efter sommerferien. For at få plads til de un-
skyttet Beskæftigelse. Jeg er sikker på, at handicapolitikken vil
ge, bliver der arbejdet med at får ”lokalekabalen” til at gå op, og
blive et godt papir som hjælper os med, at bidrage til det gode
det kan godt skabe en smule forstyrrelse i organisationen, når
liv for mennesker med handicap, skabe tryghed, men også mu-
enkelte borgere måske skal flytte værksted. Vi er i dialog med
ligheder for udvikling for de der gerne vil tage et skridt videre.
de berørte, og vi håber at finde gode og acceptable løsninger
I Beskyttet Beskæftigelse har vi et projekt som sætter en udvik-
for alle så de unge kan få det tilbud de har krav på.
lingsretning, nemlig projektet i Kiwi minipris i Starup. Projektet
På taxafronten sker der pr. 1. april den ændring, at Sydtrafik ta-
retter sig mod, at oplære borgere i butikken med henblik på se-
ger over fra Rutebilselskabet. Det giver sandsynligvis ikke de sto-
nere at varetage af et skånejob i butikken. Projektet tegner lo-
re ændringer for den enkelte borger, da det for de flestes ved-
vende, og det giver mennesker der arbejder på værkstederne en
kommende vil være de samme vognmænd der køre ruterne.
mulighed for også, at arbejde uden for værkstederne, hvis det
Sydtrafik er i fuld gang med planlægningen så overgangen pr. 1.
ønskes. En af udfordringerne ved at arbejde uden for værkste-
april kan ske med færrest mulige gener. Rutebilselskabet skal
det er, at der kan mangle det sociale fællesskab der er med lige-
have ros for at bridrage til at overleveringen kan ske smidigt.
sindede på værkstederne. Vi vil gerne understøtte, at borgerne
Jeg ønsker alle et rigtigt dejligt kommende forår.
får en mulighed for at mødes socialt uden for arbejdstid.
Lone Johansen Afdelingsleder
5
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Socialminister til kommunerne: Meget bekymrende, hvis der ikke ydes ledsagelse. (www.politiken.dk) Socialministeren har tidligere på
mv. er en af de svageste grupper i vores samfund, og socialpæ-
året sendt et brev om socialpæ-
dagogisk støtte, herunder pædagogisk ledsagelse, er en kommu-
dagogisk ledsagelse til menne-
nal kerneydelse."
sker med handicap til samtlige
På denne baggrund konstaterer ministeren, at der i de 12 kom-
kommuner. Han er bekymret for
muner kan være et behov for opfølgning på om indsatsen lever
kommuner, som tilsyneladende
op til lovgivningen.
ikke yder ledsagelse i forbindelse
Problemerne er langt større, men godt med ministerreaktion
med ferier, udflugter eller lignen-
LEVs landsformand, Sytter Kristensen, er glad for, at socialmini-
de. LEVs formand glæder sig over
steren nu har valgt at reagere på re-
ministerens initiativ og håber det
sultaterne af KL's undersøgelse:
vil have effekt i praksis.
- Efter min vurdering viser KL's undersøgelse et langt mere problema-
Socialminister Manu Sareen henviser i brevet til resultaterne fra
tisk billede end blot de 12 kommu-
KL's undersøgelse om serviceniveauer for ledsagelse, som blev
ner, som er værst. Vi kan på ingen
offentliggjort i slutningen af november. Et af undersøgelsens
måde gå ud fra, at alt er i sin skøn-
nøgleresultater var, at hele 12 kommuner både har et serviceni-
neste orden i de resterende 86 kom-
veau på nul dage årligt i forhold til ferieledsagelse og i forhold til
muner. Langt fra! Det giver undersø-
ledsagelse til fritidsaktiviteter med videre.
gelsen slet ikke grundlag for.
I brevet udlægger ministeren resultaterne, som om der ikke er
- Men det er godt, at ministeren med dette hyrdebrev til samtli-
taget politisk stilling i disse kommuner til ydelsen af ledsagelse.
ge kommuner sender et tydeligt signal om, at kommunerne skal
Men undersøgelsen viser faktisk, at der er taget stilling i disse
leve op til deres ansvar over for udviklingshæmmede og andre
kommuner - kommunerne har netop svaret, at niveauet i kom-
sårbare borgere med et ledsagelsesbehov - også når det gælder
munen er fastsat til nul dage årligt.
ferie og fritidsaktiviteter.
Bekymrende resultater
- Men ministersignaler løser nok ikke alle problemerne. Desvær-
Uanset denne lidt upræcise læsning af KL-undersøgelsen, så er
re! Det er derfor jeg igen og igen har opfordret regering og Fol-
socialministeren relativt tydelig i sin vurdering af situationen.
keting til at give alle med et ledsagelsesbehov samme rettighe-
Manu Sareen skriver blandt andet i brevet:
der til individuel ledsagelse, sige Sytter Kristensen.
"Som resultaterne af KL's undersøgelse foreligger oplyst, kan der i de 12 kommuner være borgere, som har behov for pædagogisk ledsagelse uden for bostedet, men som ikke tilbydes dette. Der kan derfor være borgere, der ikke får mulighed for at få støtte til at udvikle eller vedligeholde en identitet med livsudfoldelse uden for boformens bygningsmæssige rammer. Hvis det er tilfældet, finder jeg det meget bekymrende." Han tilføjer derefter, at "Borgere på kommunale bosteder 6
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Gudstjenester for udviklingshæmmede ved Gl. Haderslev kirke af Erik C. Petersen Programmet for i år ser således ud:
Den 22. marts 2005 blev den første gudstjeneste for udviklings-
hæmmede afholdt i Gl. Haderslev kirke.
Den 29. marts kl. 14.00 med kaffebord og underholdning ved Michael og Jakob.
Lige siden er der afholdt en gudstjeneste i kvartalet med varie
rende temaer.
Den 31. maj kl. 14.00 med kaffebord og underholdning ved tryllekunstner Aksel Kristiansen.
Alle gudstjenester har haft et godt fremmøde, hvilket vi håber fortsætter her i jubilæumsåret. Efter gudstjenesten er der kaffe i Sognehuset; de fleste gange med en eller anden form for underholdning.
Den 9. september kl. 11.00 med frokost.
Den 23. september kl. 11.00 med frokost.
Den 3. december kl. 19.00 med kaffebord og underholdning.
Høstgudstjenesten med efterfølgende kirkefrokost er nu så populær, at vi i år ser os nødsaget til at afholde den af to omgange for at få plads til alle ved frokosten. Der er dannet et kor af udviklingshæmmede, der er med til at understøtte salmesangen, ligesom de hjælper med at omdele brødet under altergangen. Det hele er meget festligt og alle er mere end velkomne til at deltage i gudstjenesterne. En lille gruppe står sammen med sognepræst Jakob Damm Knudsen for planlægning og gennemførelse af arrangementet. Gruppen består af repræsentanter af udviklingshæmmede borgere, deres familiemedlemmer, menighedsrådet og landsforeningen LEV
7
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Farvelhilsen fra Damhusets studerende Mit halve år som studerende i Damhuset er så småt ved at lakke mod vejs ende og det bliver både med vemodighed og glæde jeg siger farvel til borgerne og personalet herude fra. Det sidste halve år har budt på en del arrangementer og ikke mindst har jeg haft en meget alsidig hverdag med nogle spændende daglige aktiviteter jeg har fået meget læring ud af og helt sikkert vil tage med mig i fremtiden. Et af mine egne kompetencemål gik således også ud på at lave en aktivitet hvor jeg fik brugt nogle elementer fra mit linjefag udtryk, musik og drama. Jeg valgte her at lave et historiefortællingsforløb med indbygget sansestimulering. Historien jeg valgte var de tre bukke bruse hvor fortællingen blev fortalt med tre forskellige stemmer og jeg brugte tre forskellige trommer til at simulere størrelses forskellen på de tre bukke bruser. Derudover brugte jeg vand til at signalere, hvor i historien trolden falder i vandt. Det var en anderledes måde, at fortælle historie på men til denne målgruppe var det godt fordi det var med til at skabe og fastholde opmærksomheden. Tak for denne gang, knus og tanker Sandra
Haven blev asfalteret Tænk jer, vi har fået lavet asfalt sti ned til bålhuset ! – det var efterhånden så tilgroet og mudret på den gamle sti, at det var umuligt at trække en kørestol ned i bålhuset, så nu kan vi uden besvær komme ned i parken og bålhuset. I øvrigt var det ren underholdning at se asfalt arbejderne være i gang.
8
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Minigolf i bytte for bowling Måske nogen har bemærket at minigolfbanerne er forsvundet herude på Damgård. De er ikke blevet stjålet, men givet væk. Vi fik dem simpelthen ikke brugt og vedligeholdelse, samt græsslåning omkring banerne blev for omfattende. Heldigvis er der andre der gerne ville aftage banerne og vi håber, at de bliver glade for dem i Gram. Det er nemlig Gram Fritidscenter, der har overtaget banerne og i den forbindelse fik vi tilbudt en bowlingtur som vi gladelig har takket ja til. Så tirsdag d. 25. november drog vi en helt flok til bowling i Gram. Rigtig god tur hvor vi spiste pølsehorn og fik sodavand. Lola vandt 1. præmien, så nu har hun en flot bowlingkegle stående hjemme på hylden.
Der kommer en lastbil forbi Hver 2-3 måned kommer der en kæmpe lastbil til Damgård og læsser 70 m3 træstammer af hos os – det er en stor begivenhed og vi er mange der gerne vil se på, fra start til slut. Vi har opdraget chaufføren til, at komme med læsset midt på dagen, så alle der har lyst kan se den store kran.
Damgård i svømmehallen
Kørsel på 4 hjulet crosser
Hver mandag tager vi i svømmehallen med dem der har lyst, det er en delvis
Damgårds tidligere PAU elev boede på en
brugerbetalt aktivitet, som vi værner om, da det giver SÅ mange skønne ople-
gård, og de havde denne vilde crosser, en
velser og begejstrede smil.
stor gruppe tog afsted derud et par gange, og havde rigtig meget sjov og ballade med at fræse rundt. Tak for turene Pernille.
9
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Kæreste søges
Kontaktannonce Hej, jeg er en sød, frisk, ung mand på 25 år. Jeg bor i et bofællesskab i Vojens.
Mit navn er Johnnie.
Jeg søger en sød pige, som kunne tænke sig at være kæreste
Jeg søger en dejlig pige, som kan lide at holde i hånd.
med mig. Det er ikke vigtigt om du er blond eller rødhåret, høj
Jeg er glad for hunde og film.
eller lille. Det vigtige er at du er sød, trofast og ærlig.
Kan godt lide god mad og at sidde og hygge.
Mine interesser er hockey, musik, festivaller, danske film og så
Jeg har min egen lille markedsvogn, som jeg går på torvet med
elsker jeg rodekassen nede fra Jønnes grill og cola.
tirsdag og fredag.
Er du interesseret kan du sende mig en sms på tlf. 61727069
Du må gerne være lidt buttet - for det er jeg selv.
eller sende mig et brev til Højgade 7, 6500 Vojens.
Kram fra Johnnie
Nytårsaften hos min ven af Ole Bork Jeg mødte op ved Johnnie kl 11.00 om formiddagen - han åbne-
at nu kunne det være nok.
de ikke døren, fordi han var inde ved naboen og ønske godt nyt-
Jeg blev rigtig træt. Citron-
år. Da han kom ud gik vi ind til ham og snakkede. Vi fik en del øl
fromagen til dessert fik vi
og blev i rigtig godt humør. Så tændte vi musikken og talte om
ikke noget af, for vi var helt
gamle dage. Da det blev frokosttid spiste vi en del rugbrød. Det
mætte af de andre retter.
var lækkert, fordi det var helt luksus, at en af pædagogerne hav-
Pakkeleg var vi heller ikke
de smurt det. Det er jeg jo ikke vant til hjemme fra mig selv. Så
med til, fordi vi ikke gad og hellere ville hygge i Johnnies lejlig-
blev der kaffetid og vi fik kaffe og småkager som smagte rigtig
hed igen og hørte lidt musik.
godt og Johnnie sagde at jeg skulle tage en god håndfuld, men
Klokken 21 måtte jeg gå i seng. Jeg stod op igen klokken
jeg tog nu ikke så mange. Så gik vi tilbage Johnnies lejlighed.
00.30—det passede så med at Johnnie lige var gået i seng, men
Johnnie bor godt, hvor han bor. Hans lejlighed er større end min,
jeg nåede da lige at se lidt af fyrværkeriet udenfor. Langt henne
og det var lige før jeg synes det kunne være rart med sådan nog-
i baggrunden var der nogle der fyrede almindelige raketter af.
le pædagoger til hverdag, men det er nu også rart at bo for sig
Det gav en farverig himmel og jeg troede næsten de brag det
selv. Da vi havde hygget os med lidt flere øl, var det blevet tid til
sagde var håndgranater. Jeg gik i seng klokken 01.00 og sov til
aftensmad. Vi fik stor nytårs menuen som var hamburgerryg,
næste dag kl 8.00 og jeg gik klokken 9.00 og gik hurtig hjem. Så
kålpølser og grønlangkål og ved fællesbordet fik vi også snaps.
jeg havde været på besøg hos Johnnie på Kløvervænget næsten
På et tidspunkt havde jeg fået rigeligt med snaps, og besluttede
et helt døgn. Det var en god nytårsaften, jeg hyggede mig i det gode selskab
Fællesavisen på Facebook https://www.facebook.com/faellesavisen Kig forbi - her finder du også link til avisen online. 10
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Digagergård lige nu
Også GrønService ser tilbage på et år med mange
Vi har i øjeblikket travlt med at høste pil fra vores pilemark – der
spændende opgaver – lige
bliver høstet, sorteret og flettet. Pil skal høstes om vinteren, det
nu forbereder holdet sig til
er her, der er mindst vand i træet.
det nye år og nye kontrak-
Motorsaven bliver også brugt flittigt. Vi er i fuld gang med at be-
ter er ved at blive aftalt.
skære og fælde træer og buske.
Bilplejen opfylder kontrak-
”Bedstes hus” er blevet revet ned. Der skal nu sås græs på grun-
ten med Haderslev Kom-
den og her til foråret vil vi opføre en pavillon, hvor vi vil sælge
mune. I 2014 har der væ-
de ting, vi fremstiller. Beliggenheden er mere åben og synlig for
ret et par borgere, fra an-
kunderne. Håndværkere er ved at opføre en række garager til
dre værksteder, i praktik.
vore biler.
En ny vaskehal er taget i brug og en ny højtryksrenser købt – så
For Christiansdal og Tørning er 2014 nu vel overstået og vi ser
det vasker sig.
tilbage på en sæson, hvor vi har haft mange gode arbejdstimer
Snedkeriet er i fuld gang med at friske lokalerne op – der bliver
ude – med masser af frisk luft i både sol, regn og blæst. Holdet
malet og indrettet, så der kan etableres nogle skærmede ar-
har virkelig arbejdet igennem. Det hårdeste var nok buskrydning
bejdspladser.
af skrænter, men arbejdet blev gennemført – borgerne gav al-
I drivhusene males der borde og gøres forårsklar, stauder deles
drig op.
og opformeres.
Her i vinterperioden er holdet ved at sætte nyt trådhegn og ge-
De første påsketing begynder også at tage form.
lændere op. Det gamle var rådnet op. Nu glæder vi os til forår,
Et godt 2014 og positive forventninger til 2015.
så vi også kan få vore plæneklippere i gang igen. Stemningsbillede fra Tørning Mølle
11
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
En socialøkonomisk virksomhed i Haderslev af Johnnie Radfelder og Thor Johansen Butik Unik hænger organisatorisk sammen med Parasollen i Lavgade. Det er en socialøkonomisk virksomhed, hvilket betyder butikken selv skal tjene penge nok til både lønninger og andre udgifter, som husleje osv.. Al indtjening skal gå til drift af butikken, og eventuelt overskud gives til sociale formål. Butikken startede med at være kommunens, men er nu drevet af KFUMs sociale arbejde. De har mange forskellige varer i butikken. Blandt andet laver de selv syltetøj og kager til salg. De får også nogle af varerne udefra, for eksempel fra beskyttet beskæftigelse. Lige ved siden af butikken ligger et lille værksted, hvor de blandt andet reparerer møbler og maler malerier til salg i butikken. I butikken og på værksteder arbejder både frivillige, samt folk i skånejob og seniorjob. Butikken har også mange der strikker varer. Der er mange forskellige ting, at lave omkring sådan en butik. Johnnie var en af avisens udsendte til butikken. Han fortæller om sin oplevelse af besøget: Det var en hyggelig lille butik. Der var mange pæne billeder og flotte møbler. Vi sad ved et bord med en pæn dug og snakkede med personalet. Jeg spurgte om, hvordan det hang sammen med butikken. Bagefter fik vi kaffe i Parasollen. Det var også hyggeligt. Alt i alt synes jeg, det var en god oplevelse, at besøge Butik Unik.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed - der tjener penge på almindelige markedsvilkår – med det formål gennem sit virke og indtjening, at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. 12
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Jeg er så glad for min cykle, jeg kommer hurtigt... Fortalt af Michael Bode (Huginsvang) og skrevet med direkte tale af Jette Høiberg Matthiesen (pædagog) Sammen med Personalet lavede jeg en ansøgning, om et tilskud til en Cykel med tre hjul, fordi min balance ikke er så god. Ansøgningen sendte vi til Lions klubben i Vojens. I maj måned fik jeg at vide at jeg skulle stille på Tørning Mølle lørdag den 14. juni 2014 kl. 18:00, til deres 40 års jubilæum. Jubiiiiii – måske syntes de at jeg skulle have et lille tilskud til en cykel.
Mange kom hen og roste mig, fordi jeg sådan kunne stille mig op og synge så flot. Der var en der kom hen til mig og sagde ” ved du hvad Michael, jeg kan slet ikke huske hvad de andre sagde i deres takke tale, men jeg kan huske at du sang to rigtig dejlige og flotte sange, hvor var det dejligt at du gjorde det på din måde” Det blev jeg rigtig glad for, og vi snakkede meget om det da vi kørte hjem. Sammen med et personale tog jeg til Tørning Mølle, begge mi-
Jeg fik ikke min cykel med hjem denne lørdag, for den skulle stå
ne forældre og min moster Grethe var også med.
på en trailer, og sådan en har vi ikke her på Huginsvang.
Der var rigtig mange mennesker, fra Lions klubben. Mange hil-
Så jeg havde aftalt med Lars fra Lions klubben at han ville kom-
ste på mig og snakkede med mig. De var alle sammen glade. Jeg
me hjem til mig, søndag eftermid-
fik en appelsin vand af en, det var en rigtig varm sommer aften.
dag, med min nye flotte cykel.
Der blev holdt nogle taler og nogle fik overrakt en stor chek. Jeg
Søndag kom Lars og jeg viste stolt
forstod ikke alt hvad de sagde, men jeg kunne se at de var rigtig
min nye cykel frem for alle dem jeg
glade.
bor sammen med. Vi gav Lars en
Jette – (pædagogen der var med mig) sagde at, nu kom der en
kop kaffe og snakkede om den dej-
tale til mig. Jeg prøvede at lytte efter så godt jeg nu kunne, hvad
lige aften dagen i forvejen.
de sagde. En fra Lions klubben der hed Lars, kom trillende ind
Da Lars var kørt, fandt jeg cykel-
med en STOR FLOT NY CYKEL ….. wauuu den var flot.
hjelmen frem og sammen med per-
Lars sagde at cyklen var til mig. Hvor blev jeg bare glad.
sonalet cyklede jeg en lille tur. Jeg
Jeg fik sagt meget pænt tak og spurgte om jeg måtte låne deres
fandt ud af at jeg skulle øve mig
mikrofon, for så ville jeg gerne synge en sang for dem. Det var
rigtig meget på, hvordan jeg brem-
min måde at sige tak på. Så jeg sang højt og flot ”JEG ER SÅ
ser. Jeg er lige så stille begyndt at
GLAD FOR MIN CYKEL…….” De klappede helt vild og det var rig-
lære det, for jeg har cyklet rigtig
tig dejligt. Der blev råbt ekstra nummer.
mange små ture her rundt på sti
Og jeg valgte at synge ”HVALEN VALBORG…..”
systemet omkring Huginsvang. 13
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Sjovt at prøve tøj som passede af Ole Bork
Henrik Nicolaisen:
Da jeg kom ind i butikken Allsize i Kolding kiggede jeg på tøj. Jeg blev impone-
Jeg var med i butik All-size i Kolding.
ret over så meget smart tøj. Damen i butikken kunne med det samme se,
Der var en rigtig god medarbejder til, at hjælpe os
hvilken størrelse jeg brugte i cowboybukser. Jeg var glad, for jeg skulle nu
med at finde det rigtige tøj. Jeg følte mig rigtig
udvælge noget smart tøj og fandt det hurtig. Janet fotograferede mig i for-
godt behandlet, og vil derfor gerne anbefale
skelligt tøj og det var sjovt fordi jeg følte mig som en model.
butikken som et godt sted at handle.
Jeg prøvede T-shirts, skjorter og bukser og var godt tilpas. Det var næsten som at blive et nyt menneske. Der var tøj i alle farver og størrelser så det var godt nok. Jeg købte ind for 2500 kr. og har ikke fortrudt. Det var lige før jeg bare ville blive i butikken og prøve tøj i hele tiden, men vi måtte videre. Jeg ville anbefale det til andre at købe tøj der. Allsize er størrelser til alle store mennesker. Det er vigtigt at få den rigtige størrelse tøj, for at det sidder godt på kroppen og man kan føle sig godt tilpas. Jeg fik også et medlems kort, så jeg kan få rabat når jeg besøger butikken igen. Jeg var tilfreds med tøjet og skal helt sikkert derhen i Allsize igen og så skal jeg have den orange vest som jeg prøvede, fordi den var smart. Jeg har allerede bestemt, at næste gang jeg skal handle tøj i Allsize skal jeg købe en habit og vest.
Før
Efter
Efter
14
Efter
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Model for en dag i butik Allsize af Janet R. Nielsen Johnnie Radfelder:
Hvis man har en stor krop, kan det være svært at finde noget tøj,
Jeg anbefalede butikken, fordi jeg altid har fået god be-
som man både føler sig godt tilpas i og også ser godt ud i. For
handling der, og så har de tøj i min størrelse.
Ole endte det tit op med joggingbukser og for Henrik, kunne det
Det er rart ikke at skulle stå og prøve
tit ende op med at bukser hang for langt nede. Derfor måtte vi
alt muligt der er for småt.
på opdagelse, for at se om vi da ikke kunne finde en butik, der kunne hjælpe vores 2 redaktionsmedlemmer, med også at se lidt ekstra godt ud. Johnnie fra redaktionen vidste lige hvilken butik
ning, så man ikke kommer hjem med noget bras. En anden for-
de skulle besøge, nemlig Butik Allsize i Bredgade 2 i Kolding.
del er, at man kan blive medlem af butik Allsize, og på sit med-
Den 14. januar år 2015, var dagen hvor vi drog af sted. Karina,
lemskort optjener point, som man får opgjort i efteråret. Det
som arbejder i butik Allsize, vidste at vi skulle komme, og stod
kan man så handle lidt ekstra for i butikken senere når de hand-
ganske klar til at betjene os da vi kom. Både Ole og Henrik havde
ler. Derudover bliver medlemmerne inviteret til særlige dage
taget godt med penge med, i håb om at de kunne finde noget
kun for medlemmerne, hvor der også er nogle gode tilbud. Ven-
godt og smart tøj. Karina fortalte at de har mange kunder, som
ner kan også handle gaver til medlemmer i butikken og sætte
kommer fra Haderslev, for folk vil jo generelt gerne lige prøve tø-
pointene ind på medlemmernes egne kort. Alt i alt var det en
jet før de handler. Selvfølgelig kan det være fint at handle på
rigtig god oplevelse for de 2 lidt større herre at handle tøj, for en
nettet, men man aner jo ikke om tøjet sidder ordentligt, så at
gangs skyld, for det er ikke altid lige sjovt i almindelige tøjbutik-
være der og prøve først det ene par og så det andet par, er bare
ker, for der kan det være svært at finde tøj der sidder ordentligt,
noget helt helt andet. Og man kan være sikker på at de i Butik
hvis det da overhovedet kan komme på. Se de fine billeder, fra
Allsize, hjælper med at rette tøjet til og siger deres ærlige me-
vores store shoppedag
Efter
Efter
Efter
15
Før
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Kæledyr på Bostederne i Haderslev kommune ”Det er fedt og dejligt, at have et job man er glad for, nogle gode venner man kan mødes med og et godt socialt liv……, men alligevel kan man blive ramt af en træls tomhed når man nu kommer hjem til sig selv i den larmende tomhed”. Dette udbryder en af redaktionens skribenter en dag, og bingo, så havde vi et nyt spændende tema som vi var nødt til at undersøge lidt nærmere. ”Det føles ligesom om, at der er et hulrum i hjertet, som bare ikke bliver fyldt op eller nået overhovedet. Der er noget der mangler? Dog har jeg da mærket at jeg har behovet for at bruge denne del af mig selv, for det mærker jeg ganske tydeligt når jeg er hjemme og besøge mine forældre. Der bor Olsen nemlig. Olsen er en rigtig dejlig og hyggelig lille gravhund, som
så kigget lidt på, om der mon findes nogen mulighed for at blive
bare altid er glad og klar til at modtage min kærlighed og give
ekstra klædt på, til at have og passe et kæledyr. Under vores
lige meget kærlighed tilbage”.
snak med pædagogisk konsulent Poul Hansen fandt vi ud af at
Undervejs i vores afdækning af, hvorvidt beboere på bostederne
behovet for et sådant bosted opstår ind imellem, men Poul har
har mulighed for kæledyrshold fandt vi ud af at der på nuværen-
ingen grundlæggende viden om, hvor han skulle pege hen, hvis
de tidspunkt, allerede er flere beboere der har kæledyr. En be-
han støder på det igen. Et par gange har han været ude for, at
boer i Vojens har f.eks. 6 kanariefugle, og en andet sted bor der
nogle af de personer, han blev kontaktet omkring, havde behov
et marsvin. Vi fandt også ud af, at man både på bofællesskabet
for en bolig med mulighed for hjælp, men de har først har
Odinsgården i Vojens og bofællesskabet Vilstrupvej i Haderslev
måttet skille sig af med deres elskede kæledyr, og ja det kunne
har en kat. Katten på Vilstrupvej er tilknyttet Bogruppen Gård-
jo godt gøre sådan en flytning ekstra indgribende. Vi har også
huset og katten på Odinsgården, er tilknyttet Hus B.
talt med bostedsleder Gunner Klavs, som fint kunne sætte sig
Hvor lidt og hvor meget de enkelte beboere hygger sig med, at
ind i redaktions tanker og spørgsmål, men Gunner kunne også
have katten er selvfølgelig individuelt, men uanset hvad, så er
fortælle, at der allerede er borgere med kæledyr, rundt omkring
de hyggestunder det ind imel-
på bostederne i Vojens. Gunner mener, at det at støtte en bor-
lem giver anledning til jo
ger i at passe et kæledyr, må høre under det at vejlede og støtte
godt. Så redaktionen måtte i
borgerne. I alle kommunale bosteder er det først og fremmest
gang med at finde ud af, om
boligselskabets reglement der bestemmer om der mulighed for
det der med kæledyrshold
hold af kæledyr.
kun berører det bosted som
I bofællesskabet Nørreled, må man anskaffe sig et kæledyr, hvis
Johnnie er tilknyttet eller om,
man får en særlig personlig tilladelse. Hvis det først en gang er
det overhovedet var en vinkel
blevet godkendt, kan boligselskabet ikke kræve dyret fjernet,
man havde med i sine tanker
men hvis man senere vil skaffe sig et nyt kæledyr, skal der ansø-
om, når man etablerer boste-
ges på ny. Det næste hensyn der skal tages er, hvad de øvrige
der for borgere med behov
personer i bostedet mener. Når den del så er på plads, skal der
for særlig hjælp til at klare sin
også tages stilling til, om personen selv vil kunne varetage alle
hverdag. Derudover har vi og-
de opgaver der er forbundet med at have et kæledyr. Dette skal
Vilstrupvej/Gårdhusets kat
16
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
selvfølgelig undersøges før man overhovedet kigger efter et kæ-
Jeg er glad for kæledyr af Henrik Nicolaisen
ledyr. F. eks er der meget stor forskel på, hvor meget pasning de
Jeg er vokset op med dyr - vi havde en kat.
enkelte dyr kræver. Et kæledyr er
Når man har et dyr, skal man huske at passe det.
et levende væsen og det skal pas-
Man skal lytte til dyrets signaler. Når et dyr ikke vil være sam-
ses ordentligt. Dyrene skal jo ikke
men med en mere, skal det have lov til at sige fra og gå sin vej.
udsættes for misrøgt. Hvad det
En hund skal luftes flere gange om dagen.
helt præcist indebærer at have
Man skal være god mod dyr, man må ikke slå dyr.
det enkelte dyr er meget forskelligt. En hund kræver f.eks. meget
eningen
er neutral i partipolitisk og religiøs sammenhæng.
mere end en kat. Hvis bare katten
Formålet med foreningen er at skabe interesse for naturen, dyr,
har en kattelem kan den gå ud og
jord og mad. Foreningen blev startet i Danmark i 1924, efter
ind selv. Så skal man bare sørge
amerikansk mønster De 4 H´er står for Hånd, Hoved, Hjerte
for at den får mad og frisk vand hver dag. En hund derimod kræ-
og Helbred. Om sommeren især, holder kurser i f.eks. at tage et
ver, at der gås tur flere gange om dagen og der skal snakkes eks-
kæledyrskørekort. Måske kunne denne forening drages ind til en
tra med den, og den skal opdrages og ja så skal den selvfølgelig
borger der har et ønske om at få et kæledyr. På denne måde vil
også have mad og drikke. Derudover er der selvfølgelig også
denne borger kunne blive klædt godt på, inden de køber sig et
pasning og pleje og vacciner og tjek hos dyrlægen som koster
kæledyr. Det er også her at det er personalerne måske kan vejle-
nogle ekstra lommepenge. Hvis det er en hund skal man også
de den enkelte borger i at blive henvist til sådanne muligheder.
have en lovpligtig hundeforsikring. Den koster ca. 300 kr. om
Med hjem fra vores møde med Rosa fra 4 H, fik vi et par pjecer
året.
om et af deres kurser, samt en bog til en som måske vil oprette
Før man anskaffer sig et dyr, kunne det måske være en god ide,
en mere lokal beliggende afdeling af 4H. Lige nu er der ingen i
at finde ud af hvor meget tid man egentlig skal bruge om dagen
Haderslev. Men der er en i f.eks. Vojens. Disse kunne måske kon-
på sit dyr. Igen er der jo så forskel på, om det er et hamster,
taktes og spørges om der her er mulighed for at oprette et sær-
marsvin en hund eller en kat…. Eller hvad man nu måtte ønske
ligt kursus sat sammen på en måde, så handicappede kan delta-
sig. Her har vi fundet frem til, 4H er en landsdækken-
ge. Vi spurgte Rosa, om hun selv ville være interesseret i at op-
de almennyttig forening for børn, unge og voksne på landet og i
rette en sådan mulighed i Rødekro, og det synes Rosa bestemt
byen, med interesse for natur, dyr, haver og madlavning. For-
at hun kunne. En samlet konklusion på kæledyrstemaet må blive, at der er et ønske om boliger med mulighed for at holde kæledyr. så vi vil gerne gøre politikerne opmærksom på, at vi handicappede gerne gør den ekstra indsats det kræver, at lære at passe kæledyrene, med kæledyrskørekort og diverse, og så kan I jo tage højde for, at få bygget boliger med regler der tillader hold af kæledyr. Denne mulighed har beboerne på bostedet Fjállugglegatan i Helsingborg allerede, og det kan da ikke passe, at vi ikke kan det samme i Danmark som de kan i Sverige. Se billedet som har været i LEV-bladet november 2014. 17
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Besøgshunden Bølle fra Trygfonden På Damgård har vi fået besøgshund, den hedder Bølle og kommer en gang i ugen, sammen med dens ejer Poul. Bølle og Poul er frivillige og vi har fået kontakt til dem igennem ”Trygfonden besøgshundeordning” – vi havde set i fjernsynet at ordningen også kunne bruges af andre end plejecentre, så vi søgte og blev godkendt til besøg en måned efter – Det er en rigtig dejlig oplevelse for os, Bølle er en sort labrador og er meget legesyg og sød. De er hos os et par timer af gangen – og kommer rundt næsten over det hele – undtagen værksted og gule rum, sådan at de der ikke har lyst, ikke behøver snakke med Bølle. Vi har fået tilsendt håndklæde og vandskål til Bølle og klistermærker til dørene, så Bølle og Poul føler sig velkomne på Damgård. Vi er rigtig glade for at denne ordning findes, da vi ellers sjældent har mulighed for at hygge os med et kæledyr.
4H - Kæledyrs-kørekort
kanin, kalv, hund, marsvin, og fugl. Undervisningen kan være
Selve 4H er en forening eller klub, hvor børn mødes, I den klub
over 6 gange med 1 ½ time ad gangen, eller et et dages kursus
hvor Rosa er frivillig, har de lejet et stykke jord, som de passer
på 7 timer. Hvis det er andre dyr kan 4H i nogle tilfælde skaffe
deres køkkenhave, så har de bålsted, hvor vi laver mad med vo-
nye materialer. Det må man aftale med de lokale 4H afdelinger.
res egne grønsager, så vi også ved hvordan vi skal bruge dem.
Vi spurgte ad, hvordan man fik kørekort til hunde. Rosa fortalte
Om vinteren er de mere kreative. Der laver de forskellige ting.
at man kunne tage kørekort til mange forskellige slags dyr. Dyre-
I løbet af sommeren, kan man tage et kørekort til et selvvalgt
ne behøvede ikke nødvendigvis at være kæledyr, det kan også
dyr. Dyrene som de allerede nu kan undervise i er, hest, hund,
være landbrugsdyr, som f.eks. kør og grise. Men det var jo ikke den slags dyr vi var mest interesseret i at høre om. Nej Johnnie ville helt specifikt helst høre om gravhunde, men Rosa fortalte at det var såmænd ligegyldigt hvilken slags hund man ville lære, så var grundprincipper og det man skulle også det samme. Til hvert slags dyr er der en bog, hvori der står de vigtige ting, man skal kunne om dyret. Der er f. eks forskel på hvor tit man skal fodre en lille hundehvalp, som jo er i gang med at vokse og hvor tit man skal fodre en stor hund der er færdig med at vokse. Hvis man ønsker at tage et kørekort til et dyr 4H ikke har, låner de sig frem til dyret, altså hvis de kan. 18
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Tegning og tekst: Ole Bork Ide og tekst: Johnnie Radfelder
Druidefamilien Thomsens campingudlejning
Det giver mange penge.
Druidefamilien Thomsen er begyndt at udleje campingvogne .
Thomsen står bag disken ved kasseapparatet når der kommer kunder.
En hjemløs kigger på campingvogn.
Hjemløse er med i rumraketten.
De hjemløse i rumkatten nyder turen langt langt ud i rummet. 19
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Vi mødes i vores klublokale på Bispen i lokale 1 kl. 18.30- 21.00 (ved særlige arrangementer kan tidspunkt og sted ændres)
Du kan kontakte os ved at ringe på nr.: 26 64 42 64
VoksenStedet har nu åbent hver uge.
eller skrive til: info@voksenstedet.dk
I lige uger torsdag og i ulige uger onsdag. Dette er gjort fordi næsten alle fritidsaktiviteter er samlet torsdage. Medlemmer er dog velkommen til at deltage hver uge for samme beskedne medlemsbeløb som stadig er 150 kr. pr. halve år.Vi har mange spændende ting på programmet indtil sommerferien. Alle aktiviteter er fremkommet efter ønske fra medlemmerne og hvor der er mulighed for deltagelse af frivillige hjælpere. Foruden klubaftener som kan have meget varieret indhold, vil der også være nogle lørdags arrangementer. Vi håber på at det måske også kan blive til en tur med en enkelt overnatning på en bondegård, - men det er ikke på plads i skrivende stund. Vores snart traditionelle Gallafest som vi planlægger at holde en
rigtigt meget til at få det brugt. Vi skal dele det med vores
gang årligt bliver igen i år holdt i Multihuset på Hirsevej. Til denne
søsterklub Ungdomsklubben VenneStedet, som også er
store begivenhed vil alle brugere af bosteder og værksteder blive
hjemmehørende under Idéværkstedet, som er ” vores mor”
inviteret samt deres evt. hjælpere. For ikke medlemmer vil der
Vi ser frem til at endnu flere får øjnene op for vores hyggeli-
blive opkrævet et beskedent beløb som adgangsbillet.
ge klub og aflægger os et besøg. Man er altid velkommen til
Transport til/fra bostederne er blevet et problem efter busser på
at komme på besøg inden man beslutter sig for medlem-
bostederne er afskaffet. For dem som er visiteret til flex- eller
skab.
handicap kørsel kan det blive en anseelig udgift at deltage i klubben og særlige arrangementer. Der vil også være nogle, for hvem dette ikke er en mulighed, da de af forskellige årsager er afhængige af en ledsager til kørsel. Vi har i klubben heldigvis et par ildsjæle som har valgt at lægge egen bil, benzin og tid til at hente/bringe medlemmer. Vi håber at kommunen vil se nærmere på transportproblemet i forhold til bostederne, - især da det er en betydelig udgift for kommunen at benytte taxakørsel til borgerne da kommunen støtter med et ret stort beløb. Vi var heldige at Kløften Festival støttede os i vores ønske om et Karaoke anlæg. Dette er er købt og er bogstaveligt på trapperne idet jeg i skrivende øjeblik forventer det ringer på døren og pakkepost kommer med det. Vi glæder og 20
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Projektforløb i Kiwi minipris af Morten Lyck & Mona Mariager Både kunderne og Thomas der er butikschefen i Kiwi i Starup, er meget tilfredse med standerten på rengøringsarbejdet i butikken, der for tiden varetages af vores lille hold fra den beskyttede beskæftigelse. Projektet startede op den 27. oktober 2014 og vi har siden fået mange værdifulde erfaringer med, hvordan vi kan støtte den del af borgergruppen der har brug for et lidt længere ”tilløb” til at prøve kræfter med, eller snuse til det almindelige arbejdsmarked. Holdet består for tiden af Kristian Lillie, Jeanett Schubert, Lene Rasmussen, Susanne Knudsen og Mona Mariager som er projektholder. Borgerne afløser hinanden på skift i Kiwi, så nogen er der flere dage end andre. Det har været en stor omvæltning og personlig udfordring, at komme ud på en almindelig arbejdsplads, men takket være Monas funktion og nærvær i butikken, registrerer og regulerer hun løbende udfordringerne i forhold til den enkeltes ressourcer og på den måde genvindes selvtilliden til igen at møde nye udfordringer. Siden projektet startede i oktober sidste år, har det udviklet sig til at opgaverne begynder at sprede sig til flere områder i butikken. Lene skal blandt andet til at møde om onsdagen, hvor hun skal hjælpe med at sætte varer på plads og Kristian står til en snarlig ansættelse i skånejob.
Uge 11 onsdag 11/3 Gåtur i byen for dem der har lyst Uge 12 torsdag 19/3 Kreativ aften lave ting til Bazar/ spille spil, hygge Uge 13 onsdag 25/3 Kreativ aften lave ting til Bazar. Lave påsketing / spille Uge 13 lørdag 28/3 Bazar (loppemarked) på VUC fra kl. 10.00-15.00 Uge 14 torsdag 2/4 Lukket fordi det er Skærtorsdag Uge 15 onsdag 8/4 Diskotek på Månen – HVIS den er ledig Uge 16 torsdag 16/4 Familie- og venneaften, Voksenstedet holder åbent hus Uge 17 onsdag 22/4 Vi går på Cafè med dem som har lyst Uge 18 torsdag 30/4 Tumpe torsdag. Haderslev byfest med musik m.m. Uge 19 onsdag 6/5 Gåtur i Damparken og drikker kaffen et sted Uge 20 torsdag 14/5 Lukket fordi det er Kristi Himmelfartsdag Uge 20 lørdag 16/5 GALLAFEST i Multihuset på Hirsevej. Festklædt og feststemt Uge 21 onsdag 20/5 Overraskelses-aften Uge 22 torsdag 28/5 Overraskelses-aften Uge 23 onsdag 3/6 Vandcykler på Dammen, for dem der tør! Uge 24 torsdag 11/6 Cafè-Kridt Uge 25 onsdag 17/6 Afslutning med grill og hygge inden sommerferien. 21
Vi vil løbende holde jer orienteret om nye aktiviteter. Dette foregår primært på klubaftener, hvor vi vil have jer med på råd. Husk at fortælle dine venner om klubben. Det koster stadig kun 150,-kr. at være medlem i et halvt år. Hvis du har lyst, kan du deltage hver uge for dette beløb. Har du problemer med transport? Så kontakt os og vi finder en løsning.
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Fra normalisering til dehumanisering af udviklingshæmmede Spørgsmålet er, hvor langt man i den enkelte kommune vil gå for at nedjustere de rettigheder, som mennesker med handicap har tilkæmpet sig fra 1960'erne og frem til kommunalreformen i 2007? - spørger Birgit Kirkebæk i sin Kronik på www.arbejderen.dk I fem bøger, der dækker perioden 1880-1987, har jeg beskrevet
"Skal min søn henvises til velgørenhed" (Arbejderen den 5. fe-
den tidligere åndssvageforsorgs udvikling. Når jeg kigger på
bruar), et tilbageslag i holdning og menneskesyn fra kommuner-
tværs af tidsperioden, bliver det synligt, at opfattelsen af, hvem
nes side, hvad angår hjælp til de mest udsatte borgere.
de udviklingshæmmede er, og hvordan de opfattes, skifter.
Synet skifter med kulturen – og med enhver tids økonomiske og
Fortællingen om denne gruppe starter med et håb om helbre-
politiske vurderinger af, hvem de hjælpsøgende er, og hvad der
delse. Efter nogle årtier breder pessimismen sig, og nogle blev
kan ofres på dem.
indenfor anstaltens mure udskilt som u-underviselige og ubru-
Da den nye åndssvagelov med et mere humant syn på udvik-
gelige. Det var de, der ikke umiddelbart kunne arbejde, eller
lingshæmmede blev indført i 1959, blev der også indsat en ny
som det syntes svært at undervise, der blev skilt ud.
bestyrelse for Statens Åndssvageforsorg. Af arkivalierne fremgår
Få år efter var det de "udviklingsdygtige" og lettere udviklings-
det, at bestyrelsen skulle kæmpe for at få lovens ånd gennem-
hæmmede, der blev opfattet som farlige, både hvad angik ad-
ført i praksis.
færd og arveligt udstyr. På den baggrund blev den første sterili-
Der skulle kæmpes på to fronter: Politikerne skulle holdes an-
sationslov i Europa vedtaget i Danmark, og mange blev anbragt
svarlige for den lov, de selv havde været med til at skabe, og vi-
på anstalt med henblik på sterilisation.
se villighed til økonomisk prioritering og nytænkning, som
I 1940'erne og 50'erne udviklede der sig en offentlig diskussion
borttænkte anstalternes præg af tvangsarbejdsanstalt for ar-
om sterilisationslovene og praksis på de danske åndssvagean-
bejdsføre og forsørgelsesanstalt for ubehandlelige.
stalter. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om ikke for mange var
De ændringer, bestyrelsen og den nystiftede forældreforening
anbragt på anstalt, og om ikke for mange blev steriliseret på for
ønskede gennemført, betød væsentlige økonomiske omkostnin-
spinkelt et grundlag.
ger, som politikerne efter bestyrelsens mening principielt havde
Forældreforeninger blev dannet, og der blev indført en ny ånds-
tilsluttet sig, da de stemte for loven.
svagelov i 1959, der i stigende grad beskrev udviklingshæmme-
Og praktikerne skulle støttes i at gennemføre ændringer, som
de som almindelige mennesker, der var ofre for tidligere tiders
normaliserede de anbragtes dagligdag. Det gjaldt både fritid,
uforstand.
undervisning, arbejde og samværsformer. Der var altså i 1959
Holdninger til handicap
et gab mellem det, der blev lovet i lovteksten, og den praksis, der udspillede sig lokalt.
Fra 1960'erne og frem blev der arbejdet på, at udviklingshæmmede skulle have de samme rettigheder som andre og opfattes
Handicapkonventionen
som ligeværdige samfundsborgere, der skulle have del i vel-
Et endnu større gab ser vi i dag i forhold til den handicapkon-
færdssamfundets goder.
vention, der blev ratificeret i Danmark i 2009, men som regerin-
Ligesom holdningen skifter over tid, er det også over tid skiften-
gen ikke ønsker at inkorporere i selve lovgivningen.
de grupperinger af mennesker, der betragtes som farlige, over-
Redaktør og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen skriver herom,
flødige eller uværdige til at modtage hjælp.
at inkorporering betyder, at konventionens tekst bliver en del af
Synet skifter med kulturen – og med enhver tids økonomiske og
dansk ret, mens en ratificering kun åbner op for muligheden af,
politiske vurderinger af, hvem de hjælpsøgende er, og hvad der
at konventionens ånd og bogstav tages til følge.
kan ofres på dem. Lige nu er der, som det fremgår af artiklen
"Selvom konventionsbestemmelserne allerede gælder, så er der 22
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
[…] en afgørende forskel på borgernes retsstilling med og uden
(1880-1963) for, at offentlige ydelser var nødvendige af hensyn
inkorporering. Det kan være sværere at få respekteret rettighe-
til samfundets kontrol med de uformående. Efter 1948 blev
derne, hvis de ikke er inkorporeret.
offentlige ydelser begrundet i menneskerettigheder.
Regeringens valg af ikke at inkorporere i lovgivningen hænger
Hvor begrundelsen i 1800-tallet fortrinsvis var baseret på filan-
med andre ord sammen med et ønske om, at man gerne vil for-
tropisk kristendom og humanitet, var den i begyndelsen af 1900
beholde sig ret til at bryde konventionerne på nogle områder,
-tallet begrundet i naturvidenskabelig fornuft og nødvendighe-
hvis et flertal i Folketinget ønsker det – eller rettere: at Folketin-
den af kontrol og orden. I anden del af 1900-tallet var der større
get og ikke domstolene skal afgøre, om en konvention er brudt
betoning af menneskerettigheder – også for minoritetsgrupper.
eller ej", skriver Riisager Henriksen (Altinget den 3. februar).
I 2000-tallet ser det ud til, at ansvaret igen tendentielt placeres
Der kan trækkes en lige linje fra dette tilbage til de diskussioner,
individuelt hos forældre og familie.
der tidligere er ført i forhold til mennesker med handicap. Tre
Konkurrencestaten
temaer skiller sig ud. Det første handler om afgrænsningen af
Konkurrencestatens menneskesyn synes at sætte spørgsmåls-
dem, der kan modtage hjælp, det andet om hvem der aktuelt
tegn ved værdien af de mennesker, der ikke umiddelbart kan
anses for at være en økonomisk belastning, og det tredje hand-
bidrage til samfundet gennem arbejde og ansvar for livets op-
ler om, hvem vi skal være ansvarlige for som samfund.
retholdelse, og der arbejdes politisk og kommunalt på en nedju-
Teorier om afhjælpning
stering af de rettigheder, mennesker med handicap opnåede
Der udvikles typisk politiske og faglige teorier om, hvordan et
gennem sidste del af 1900-tallet og frem til kommunalreformen
givet "onde" kan afhjælpes. Det ikke at kunne klare sig selv, ikke
i 2007.
at kunne holde ud i en ansættelse eller magte en ansættelse,
Kommunerne synes i dag at have mere magt i praksis end de
det at være økonomisk afhængig af andres hjælp defineres i
politikere, der udtaler sig i vage og velvillige termer om menne-
nogle perioder som et problem for samfundet, i andre perioder
sker med handicap. Det er i kommunerne, de tre temaer om af-
mere som et familiært og individuelt problem.
grænsning, belastning og ansvarlighed konkret italesættes, og
Den offentlige diskussion om mennesker med handicap startede
ændringerne i kommunale tiltag, fra dem, der var gældende i
som en del af fattigdomsdiskussionen i 1700-tallet, blev en del
velfærdssamfundet til de gældende i konkurrencestaten, er iøj-
af filantropiens opgave overfor "værdige" fattige i 1800-tallet,
nefaldende.
blev i stigende grad et statsanliggende op gennem 1900-tallet
Nye former for dehumanisering praktiseres. Det gælder eksem-
for i nutiden at ende som en blanding af individuelt og kollektivt
pelvis den tvungne nedlæggelse af mindre boenheder til fordel
ansvar med en tendens til, at det kollektive ansvar reduceres til
for større institutioner for mennesker med udviklingshæmning,
fordel for et individuelt ansvar for egen lykke.
det gælder betaling for børns institutionsophold, hvis de skøn-
Hvorfor vi skal være ansvarlige for andres nød, har været et soci-
nes ikke at have udviklingspotentiale, som Århus Kommune ud-
alt og retligt diskussionspunkt gennem tiderne.
trykker det, og det gælder muligheden for skolekørsel for børn
Hvorfor vi skal være ansvarlige for andres nød, og hvem der skal
med handicap, som beskrevet i Arbejderen den 5. februar.
påtage sig ansvaret for forsorg og omsorg i forhold til menne-
Det højst aktuelle spørgsmål er nu, hvor langt man i den enkelte
sker med handicap, har været et socialt og retligt diskussions-
kommune vil gå for at nedjustere de rettigheder, som menne-
punkt gennem tiderne - skulle ansvaret placeres privat hos fami-
sker med udviklingshæmning og andre handicap har tilkæmpet
lie og i filantropien, i samfundskollektivet eller individuelt via
sig fra 1960'erne og frem til kommunalreformen i 2007?
forsikringsordninger? Og hvordan skulle en eventuel offentlig
Hvor længe vil vi som almenhed stiltiende se på, at det værd-
ydelse til de ramte legitimeres?
isæt ændres, der hidtil har karakteriseret det danske velfærds-
I 1920'erne plæderede socialdemokraten Karl Kristian Steincke
samfund? Skal vi ikke fortsat være ansvarlige for hinandens nød? 23
Fællesavisen for Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - Marts 2015
Løsning fra udgave 12
På det nederste billede er der ændret 5 ting.
Vinderen af sidste udgaves ”Find 5 fejl” blev: Anastazia Grossmann Storegade 15D mf. 6200 Aabenraa Tillykke med gavekortet til Johnnies butik, det er på vej til dig med posten - vi håber du finder noget du kan bruge. For at deltage i konkurrencen skal du sende løsningen af denne udgaves ”Find 5 fejl” til os inden d. 4. maj 2015. HUSK!! At skrive dit fulde navn og din adresse på løsningen, så vi kan finde frem til dig. Se vores adresse på side 2. En isbjørn kommer ind på en bar. Bartenderen: Ej hvor sjovt - vi har en drink der hedder
Konen: Sig mig engang, hvorfor spiller du aldrig mere golf med Knud? Manden: Ville du måske spille golf med en, der med vilje flytter kuglen til et bedre sted, når in-
det samme som dig!
Manden til sin hund:
Isbjørnen:
Du er den dummeste hund jeg
Har I en drink der hedder Allan?
nogensinde har haft! Når jeg siger at du skal hente
gen ser, og som med vilje nyser, netop
avisen skal
som modstanderen er i gang med at
du altså ikke
svinge køllen?
gå ud og lave
Konen: Nej det ville jeg godt nok ikke. Manden: Det ville Knud heller ikke.
kaffe! 24