Fællesavisen for og af mennesker med interesse i
Handicap og psykiatri I Haderslev kommune Nr. 20 - december 2016
Disko med fuld fart på!
Johnnie har
Læs historien og se kalen-
haft besøg af en seksual-
Glædelig
vejleder.
deren på side 4 og 5
jul
Læs hvad man kan bruge sådan en til på side 3
I Frejas hus er
Kuglen har gang i
der tid til ro,
mange ting, og så
fordybelse og
har de åbent hus og
sanseindtryk.
butik d. 6/12. Læs
side 10 og 11
mere om det på side 6 og 7
Fernisering på Nørregade 41
Clement har været på besøg hos Borgmesteren. Læs om det spændende besøg
Se billederne på side 19
på side 13
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Hvad garn gør ved os af Linda Vejlgaard
Indhold:
Mit arbejdet i Billede og tekstil-gruppen på
s. 2: Johnnies Hjørne
Værkstedet Hjortebro satte nogle tanker i
s. 4: Diskotekskalender
gang hos mig. Mine iagttagelser og de samta-
s. 5: Diskoteket har 25 års jubilæum
ler jeg har haft med borgerne om deres strik-
s. 6: Nyt fra Kuglen
ketøj har gjort, at jeg måtte undersøge mere
s. 7: Nyt fra Kuglen
om garnets virkning på os mennesker. Det har sat mig i forbindelse med blog skribenten
s. 8: Fællesbrugerrådet på tur
Dorte. Hun har gennem egne erfaringer følt
s. 9: Nyt fra Schaumanns cafe
garnets virkning på sin krop. Jeg har ligeledes
Eva er i gang med at strikke
s. 10: Nyt fra Frejas hus
læst bogen ”hækling reddede mit liv” af
s. 11: Nyt fra Frejas hus
Kathryn Vercillo. Garn har flere virkninger som bidrager til et bedre liv:
s. 12: Jul på Damgård
s. 12: Halloween på Hjortebro
Lindrer depression. Idet gentagelserne i håndarbejdet frigiver Serotonin, som er kroppens naturlige antidepressiv middel.
s. 13: Nyt fra Digagergård s. 14: Vi fandt et pindsvin
reducerer angst, da dine hænder er beskæftiget og sindet fokuseret.
opbygger selvtillid, da man opbygger nye færdigheder, føler sig produktiv og
s. 15: Idrætsdag i Tønder
nyttig
s. 16: Nisser og sære juletraditioner s. 17: Efterår er frugtens tid
kan reducere demens, idet man bruger sin hukommelse
afhjælper søvnløshed, da det bløde garn virker beroligende og gentagelserne gør dig afslappet.
s. 18: Danser med ulve s. 19: Nørregade 41 s. 20: Find 5 fejl
Reducerer irritabilitet og rastløshed og ensomhed.
Gentagelserne i arbejdet er som en bøn.
Det giver fællesskab med andre. Man møder andre med fælles interesse.
bearbejde sorg, da garnet fjerner tankerne både i form og farve, samt bevægelserne.
reducerer stress, da gentagelserne i arbejdet er som meditation.
Det er tankevækkende og understøtter godt de iagttagelser jeg har gjort mig på Hjortebro.
Redaktionen:
Deadlines 2017
Telefon:
Adresse:
Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5
Værkstedet Hjortebro
Mobil: 21 27 34 61
Mediegruppen
E-mail:
Solsikkevej 3
faellesavisen@gmail.com
6100 Haderslev
Ansvarshavende redaktør: Henrik Vest
3. Februar
Hvad er Fællesavisen? Fællesavisen er et produkt, produceret af en redaktion bestående af borgere i beskyttet beskæftigelse i Haderslev Kommu-
2. Maj
ne. Artikler, holdninger og fortællinger i Fællesavisen tegner
7. August
derfor et billede af, hvad der i øjeblikket interesserer borger-
3. November
ne, samt skribenternes opfattelse af virkeligheden.
(udkommer ca. 3 –4 uger efter deadline)
Udtalelser i Fællesavisen må ikke forveksles med Haderslev kommunes officielle holdning, med mindre det udtrykkeligt er anført ved artiklen.
2
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
En seksualvejleder på besøg af Johnnie Radfelder (assist: Linda Vejlgaard) Jeg kender et par stykker, som har svært ved det med sex. Sam-
Emnerne, som kan være udfordrende at tale om, er både
tidig har jeg oplevet, at mange af mine kollegaer har svært ved
spørgsmål om kroppen, følelser, seksuelle grænser, prævention,
at tale om sex. Det er lidt et tabu emne blandt os, at vi også har
hygiejne, kønssygdomme, seksuelle retninger, graviditet og på-
et seksuelt behov. Flere af os kan også have udfordringer med
klædning. Han vejleder i onani og samleje samt brug af seksuel-
kærester. Enten er det svært at få en kæreste eller også får vi
le hjælpemidler. Ligeledes afholder han tema kurser. Det kan
udfordringer, når vi har en kæreste. Idet der er meget som er
være flirte kursus, kæreste kursus, massage kursus, samt dren-
nyt for os.
ge/ pige aftner. Han hjælper gerne med kontakt til en glædespi-
Hvorfor er der brug for en vejleder?
ge, skulle det være løsningen for den enkelte borger. Mange køber deres seksuelle hjælpemidler over nettet. Det kan for man-
Personligt er sex ikke mere tabu for mig. Jeg taler gerne om kæ-
ge være en stor udfordring at gå i en sexshop. Ifølge Finn Skare
rester og sex. Jeg har været heldig at der har været mennesker
Jensen er ca. 15 % af befolkningen bruger af erotiske butikker.
omkring mig som har hjulpet mig gennem tiden med både kæ-
Selvom det i Danmark er mere og mere almindeligt at tale om
resteforhold og mit seksuelle behov. Når jeg i dag møder unge
seksualitet, finder han at det stadig er svært for mennesker
mennesker tør jeg godt tale med dem om de erfaringer jeg selv
med handicap, at i tale sætte deres behov.
har gjort mig. Jeg ligger ikke skjul på noget. Jeg er åben og ærlig om, hvordan jeg har fået og får hjælp til i den del af mit liv.
Personale kan også spørge om hjælp
Jeg har haft besøg af Finn Skare Jensen. Han er uddannet pæda-
Skulle det personale som er omkring den enkelte borger have
gog og arbejder som hjemmevejleder ved Bostøtte Vest i Vo-
spørgsmål eller mangle orientering om hvilke muligheder der er
jens. Han har taget en seksualvejleder uddannelse. Grunden
for hjælp. Bliver det muligt via kommunens intranet at kontakte
hertil er, at han i begyndelsen af 2015 oplevede, at seksualitet
en seksualvejleder fra 2017. Men også via seksualvejlederfor-
var et emne som var svært at tale om for både borgere og an-
eningens hjemmeside kan man finde en seksualvejleder. Vigtigt
satte. Det at kunne give vejledning og råd til borgere omkring
er også at du, som borger, kan tale med pædagogerne der hvor
deres seksualitet var, den gang som nu, en vigtig del af det pæ-
du er og den vej rundt få hjælp til kontakt med en seksualvejle-
dagogiske virke. Problemstillingen blev på hans arbejde taget
der.
op. Hvilket førte til, at han begyndte på seksualvejleder uddan-
Det er vigtigt at orientere om uddannelsen, da det er min op-
nelsen.
fattelse, at meget få ved at seksualvejleder findes. Jeg oplever
Seksualitet er følelser. Det er hvad der driver mennesket til kær-
jo, at kærester og sex fylder meget i vores hverdag. Mange er
lighed, intimitet og erotik. Det er en del af vores personlighed
generte, når snakken falder på det. Jeg hører også om nogen,
og har indflydelse på tanker og måden at være sammen på. Der
der har svært ved at sige stop, det her vil jeg ikke være med til.
er stor forskel på hvordan det udleves og opleves af den enkel-
Hvor mange af os tør fortælle, at vi ser erotiske film? Hvor man-
te. Man kan sige at seksualitet er mangfoldig. Samtaler om sek-
ge af os tør fortælle, at vi har en hemmelig kasse under sengen.
sualitet skaber åbenhed omkring seksualiteten.
Hvem skal man lige tale med om det, hvis man ikke lige har lyst
Som seksualvejleder kan han på en anonym måde og med den
til at tale med forældrene. Og måske ikke lige har en ven at tale
tillidsfulde tilgang give både borgere, pårørende samt personale
med. Jeg bliver også meget glad når andre end mig kan bruge
til borgerne vejledning i de udfordringer de måtte have omkring
ordet glædespige og ikke taler nedsættende om de mennesker
seksualitet. Vejledningen kan være for enkelt personer, par og
der stiller sig til rådighed for sådan en som mig.
grupper. Samtalerne er altid fortrolige.
Tak til Finn Skare Jensen for en spændende samtale om emnet.
3
FĂŚllesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
4
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Diskotek for udviklingshæmmede i Haderslev af Jeanett Schubert Fællesavisen har haft besøg af Alice, bestyrelsesformanden for
cielt efter at tv syd, for nogle år siden, lavede en dokumentar
diskotek for udviklingshæmmede. Ligeledes har avisen været
udsendelse om Haderslev diskotek. Erfaringerne, som bestyrel-
med en onsdag aften. De havde Johnnie Hansen fra Kandis på
sen har gjort sig, bliver med stor iver delt ud til andre. Hvilket
scenen.
også har resulteret i at der er startet nye tilsvarende diskoteker op rundt om i landet. I starten kom der mellem 20 og 30 på en diskoteks aften. I dag kommer der 90 til 100 danse glade mennesker. Antallet har været højere, men det mærkes at bosteder ikke længere har samme mulighed for transport. Det er svært for de udviklingshæmmede at komme frem og tilbage. Mange har også en mindre økonomi i dag, som gør at de ikke har råd til Taxa. På diskoteket kommer der mennesker både fra Flensborg, Vejle, Kolding og Als. Ja hele det sønderjyske område. Der skabes relationer over
Diskoteket har snart 25 års jubilæum. Det er startet i 1994. Ide-
et stort geografisk område.
en opstod, fordi forældre til udviklingshæmmede ønskede et
Diskoteket er den første onsdag i hver måned. Egentlig fordi di-
sted, hvor udviklingshæmmede kunne møde andre ligestillede. I
skoteket tidligere havde til huse på en af byens diskoteker, hvor
1994 var det ikke almindeligt med mødesteder eller tilbud i fri-
det kun var muligt at leje det onsdag. I dag er diskoteket på Må-
tiden til udviklingshæmmede. Forældre og pårørende til udvik-
nen, som er en del af aktivitetshuset i byen. Det vil fortsat være
lingshæmmede og Mikkelshøj fik i samarbejde en bestyrelse sat
en onsdag, da det jo kendt.
sammen. Diskoteket drives af frivillige der enten er studerende
Diskoteket sælger alkohol. Stedet er stolte af at kunne sige, at
inden for det sociale felt, pædagoger og pårørende. Men også
det i de 25 år der har været afholdt arrangementer, kun har væ-
enkelte, som har interessen i, at støtte diskoteket med deres
ret en mindre episode, hvor vagtpersonalet måtte gribe ind. Det
arbejdskraft, er med i gruppen af frivillige. Mange er efterhån-
skal også siges, at der selvfølgelig ikke sælges alkohol til menne-
den gamle i gårde. Det kunne være dejligt med nye kræfter og
sker under 18 år.
ildsjæle. Bestyrelsen tager gerne imod henvendelser fra interes-
De unge bruger Facebook, så det anvender diskoteket til at in-
serede. Bestyrelsen mødes en gang om året, hvor de planlæg-
formere om arrangementerne. Derudover sendes der, via email,
ger næste års program. Administrationen, samt vagtplanen for
program ud til alle bosteder. Bestyrelsen håber at invitationerne
de frivillige, tager formanden og kassereren sig af. Alt andet bli-
bliver printet ud, så alle kan se hvad der sker de enkelte disko-
ver lavet i fællesskab.
teks aftener. Der er ingen aldersgrænse på diskoteket og alle er
De søger hvert år midler til driften via paragraf 18 hos Hader-
velkomne.
slev kommune. Ligeledes får diskoteket hvert år donationer. En-
Jo flere der kommer, jo mere danses der. Det nyder vi.
tre har de valgt at holde på 20 kr. Så alle kan være med. Alle indtægter går til at afholde forskellige musikarrangementer for. Live arrangementerne koster mange penge og det forsøger de at have 2 gange om året. I dag bliver Bestyrelsen bag diskoteket, jævnligt kontaktet af andre byer, som ønsker at starte noget tilsvarende i deres by. Spe5
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Kuglen har gang i mange spændende aktiviteter indsendt af Kuglens mediegruppe August og september blev brugt og nydt med æblefest, æbleleg og musik i det fri.
Textilteamet har stor succes med at strikke og sælge minions i forskellige størrelser. Her er Conny med en minion .
Team beton og rekvisit har lavet flere uhyggelige ting til Sophie´s kildes Halloween i Damparken d. 29.11. Det giver kendskab til gode håndværk også i fremtiden. Her er f.eks. en smuk skulptur!
Vi arbejder med film Helle, Michael , Line og Marie har været på STU og holde oplæg om det at arbejde med film og hvad det indebærer ift: manuskript, reseach,kostumer,skuespil,rekvisitter, processen og filmklip med billeder, tekst og lyd. I den anledning viste de deres egen Morten Korch film: `` Da Korchsby kom i fare``. Filmen er sendt til Filmfestival , TV Glad og kulturministeren indtil videre. Er andre interesserede i oplæg og filmfremvisning så henvend jer til Team Musik: 30365277. I kan komme på Kuglen eller vi kommer ud. 6
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Aktiviteter der bevæger os Som
altid
er
”bevægelse” med i det vi foretager os. Udover 2-3 gåture tilbud i ugen deltog Kuglen også i Motionsdagen d. 14. oktober som mange andre skoler og virksomheder. Der var flere ruter, der gik ind i hinanden og hver gang man kom i mål kom en perle i et fælles glas. I alt blev der gået 135 Udover det har vi fået 2 basketplader op i forskellige højder så alle kan være med. En go´ aktivitet i pauser.
KUGLEN HOLDER ÅBENT HUS OG BUTIK TIRSDAG D. 6 DECEMBER KL. 14-17 NYE FLOTTE VARER I BUTIKKEN, KAFFE OG KAGE KAN KØBES, FÅ EN RUNDVISNING OG LYT TIL LIDT GODT MUSIK
7
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Fællesbrugerrådet på studietur På studietur til Vejen kommunes beskæftigelse ”Platform” pyntede borde med nogle overordentlig lækre sandwich på hjemmelavede glastallerkner. Det var vores frokost, som vi spiste sammen med
SU-repræsentanter,
som så fortalte om, hvor meget netop
cafeen betyder
for mange af dem. Virkelig et sted der kan anbefales at spise sin frokost, hvis man skulle komme til Vejen i deres åbningstid.
Der har i lang tid været ønske i det fælles brugerråd om, at
Herfra kørte vi til Brørup, hvor der var endnu en afdeling af
komme ud at se hvordan andre griber tingene an. På forårets
Platform. En afdeling med div. Kursus og samværstilbud. Her
møde blev der talt om forskellige muligheder, og vi fik kontakt
havde en ”ude-gruppe” også deres base og en gang i ugen sam-
til Kristina Løfgren fra Platform i Vejen, som RIGTIG gerne ville
lede de børn og unge af psykisk ustabile forældre, for at give
have besøg.
dem et godt tilholdssted. Endnu engang blev vi beværtet med
Deres samarbejdsudvalg (SU) lavede et meget fint program for
kaffe, te og hjemmebag, mens vi hyggesnakkede om løst og fast.
os, så vi skulle bare møde op på værkstedet i Vejens industri-
Alt i alt en meget lærerrig dag og mon ikke vi kommer til at gøre
vest. Her blev vi beværtet med kaffe, te eller sodavand, vi hør-
gengæld, for de lød meget interesserede i vores måde at drive
te om dem, vi fortalte om os og vi fik svar på en masse spørgs-
værksted på og ville meget gerne ned og besøge os.
mål, som vi havde forberedt hjemmefra. Projekt Platform er er et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatrien og BUC i Vejen Kommune. Formålet med projektet er at afprøve om støttet beskæftigelse og kursustilbud kan bidrage til udvikling af din trivsel og interesse
for
uddannelse
og
arbejde.
Der er plads til 60 personer i Projekt Platform. 40 borgere kommer fra Socialpsykiatrien og 20 fra Jobcentret. Bagefter var vi rundt og se værkstedet og så kørte vi ned i Vejen by til ”CAFE NOGET SÆRLIGT”.
En cafe og butik, der er et af
Platforms tilbud. Her blev vi mødt af smukt 8
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Schaumanns cafe & galleri til ”Knæk Cancer” Her er lidt billeder fra Schaumanns til Knæk Cancer arrangement på Gravene i Haderslev. Vi dyrkede gymnastik, og hyggede med kage og vand.
Brandøvelse d. 22. september
Schaumanns fragter malerier ned til den store udsmykning på Nørregade 41. Det blev til små 40 malerier i alt.
9
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Frejas hus har fuldt fart på, med ro, fordybelse og sanseindtryk Christoffer og Ove kan godt lide at være med til vokalapyk. Vokalapyk er opfundet af Cathrine Lervig og det er, hvor man synger, snakker eller kommunikere med borgerne på deres eget sprog og med de lyde de har. Vi sætter en cd på fra Cathrine Lervig og improvisere med lyde og prøver at imødekomme borgeren, hvor han/hun er. Der kommer en dejlig stemning, hvor vi sætter gang i bevægelsen og borgeren er med og bliver grebet af det. Vi dæmper lyset og skaber en hygge stemning.
Lotte nyder at være på udflugt og få en sanseoplevelse.
Karin og AC er klar til en lille cykel tur . I Frejas Hus elsker vi at cykle og gør det næsten hver dag .
Marius og Margit tager sig lige en pause og læser en bog sammen.
Det er godt at der er plads til mange i sofaen 10
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Uwe på vej over og sortere genbrug. Han er rigtig god til at smide det i spandene
Når vejret er lækkert kan vi godt lide at hygge ude på terras-
og får sig altid et godt grin
sen og nyde en kop kaffe
ud af det Om onsdagen har vi wellness og det er et hit hos borgerne. Vi dæmper lyset og tænder for duftelys og afslapningsmusik. Det er skønt og de slapper af og nyder den tætte 11 kontakt. Udover wellness så har vi også bl.a. Bål aktivitet, musik karrusel, bagning, have aktivitet og vi er kreative nede i Krea som er vores nye lokaler Der er gang i mange ting i løbet af ugen i Frejas Hus.
dags udflugt
sels Knud nyder sin fød
Vi elsker at holde fester, fødselsdage osv. og sidde sammen rundt om bordet og nyde hinanden selskab 11
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Jul på Damgård Dette er en lille information til hjemmene om hvad vi har tænkt omkring juletiden herude på landet. Den første uge i advent pyntes der rundt på gården med juletræ og dekorationer, hjerter i vinduerne og alt det vi plejer. I december putter vi lidt ekstra hygge ind, bager lidt, ser en julefilm og hører en julehistorie eller 2 og hvad der ellers hører juletiden til. Tirsdag d. 13. dec. tager vi på ”den gamle grænsekro” og holder julefrokost ligesom sidset år. Torsdag d. 22. holder vi juleafslutning. Vi satser på en lille julegudstjeneste i Moltrup kirke, som vi plejer, men den nye præst starter først 1. nov. så vi har ikke kunne spørge hende endnu. I hvert fald slutter vi med gløgg og æbleskiver og julesange på Damgård. Og pårørende, personale hjemmefra osv. skal være SÅ velkomne, så sæt X i kalenderen! Tilbage blot et GLÆDELIG JUL -og vi ses igen i de nye år
Halloween-hygge på Hjortebro
12
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
På besøg hos borgmesteren af Clement og Jette Jeg har i mange år interesseret mig for borgmestrene i Sønderjylland og for de tilbud, som kommunen har til borgere med fysiske-og psykiske handicaps. En dag tog Jette og jeg modet til os og skrev en mail til vores borgmester i Haderslev Kommune, H.P. Geil. Vi spurgte om han mon havde tid til et kort besøg og samme dag, kom der svar retur. Han ville rigtig gerne se os og vi kunne bare aftale en tid hos hans sekretærer Anette og Marianne. D. 13. oktober fik vi en aftale. Vi havde bare bedt om 5 min, men til vores store overraskelse var der sat god tid af. Vi blev budt på sodavand og chokolade. Jeg fik lov til at sidde i borgmesterstolen, fik lov at prøve borgmesterkæden, så byrådssalen og så den lange række af tidligere borgmestre, som hang på væggen. Det var en rigtig god oplevelse. Og jeg fik H.P. Geils visitkort, så jeg altid kunne sende ham en hilsen.
Jul på Digagergård Drivhusene fyldes med smukke kranse, dekorationer og andet julepynt. Der vil altid være kaffe på kanden. Åbningstider: Mandag - torsdag kl. 9:00-14:00 Fredag kl. 9:00-12:00 lørdag d. 26. nov. kl. 10.00-15:00 lørdag d. 3. dec. kl. 10.00-15:00 lørdag d. 10. dec. kl. 10.00-15:00 Vi håber på rigtig mange besøg
13
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Vi fandt et pindsvin af Adriana Christiansen For et par måneder siden fandt Camilla og jeg et lille bitte pindsvin i kælderskakten på Hjortebro. Moderen var der ikke og den var helt alene. Jeg tror den var faldet derned om natten. Vi fik den fanget selvom den strittede med alle sine små pigge. Lisbeth som også arbejder på Hjortebro havde før passet små pindsvin så hun tog den med hjem. Den var meget tørstig og sulten, så den fik vand og kattemad. I dag havde Lisbeth taget pindsvinet med på arbejde. Vi har døbt den ”Peter Plys”. Den var blevet meget større. Da vi fandt den vejede den kun ca. 100gram men nu var den vokset til mere end ½kg! Lisbeth havde selv fundet et andet pindsvin i sin egen have så nu var de to venner. Nu da Peter Plys er blevet stor vil den blive sat fri i Lisbeths have hvor der er masser af plads og dejlig mad. Vi håber du kommer på besøg en anden dag.
14
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Idrætsdag i tønder af Ole Bork Vi tog af sted torsdag d. 8. september klokken 9.20 til idrætsdag og ankom 10.30 til idrætscenteret i Tønder. Rundt om på centeret var der forskellige ting man kunne prøve. Man skulle krydse af på et papir hver gang man prøvede en ting. Man kunne putte afkrydsningslisten i en postkasse. Der ville så senere blive trukket lod, der udløste gevinster. Til middag fik vi en sandwich sammen med en sodavand og vi kom i snak med de andre. Da klokken blev 13.00 skulle det første darthold spille. Johnnie, Henrik og jeg skulle spille dart kl. 15. Det gjaldt om, at få de store point og vi spillede en del omgange. Og det var meget spændende da vi kom i semi-finalen. Endelig fik vi at vide, hvem der fik sølv, bronze og guld. Johnnie, Henrik og jeg endte med at få 1. pladsen og dermed guldmedalje i dart. Det var en god fornemmelse at få guld, fordi det har jeg aldrig fået før.
Idrætsdag af Thor Johansen Det var en god tur vi havde til Tønder. Solen skinnede, det var dejligt vejr og meget varmt. Man kunne hoppe på trampolin. Jeg blev forpustet. Det var rigtig sjovt. Jeg var ude at køre gokart, hvor jeg fik styrthjelm på da vi skulle køre stærkt. Jeg elsker når der er fart på. Det støvede helt vildt når vi susede gennem svingene. ,man kunne købe is, Vi på Hjortebro gjorde det godt med at score de højeste point.
det var godt for så blev jeg lidt kølet af. Jeg spillede dart. Vi fik
Klokken blev 16.00 og vi købte lidt at drikke i baren. Festen star-
guldmedaljer. Godt vi har trænet så meget i år. Alt på markeds-
tede kl. 16.30, så der satte vi os til bordet og fik rigtig lækker
pladen, lige fra at kaste med ærter til at skyde dåser ned, fik jeg
mad. Vi fik glaseret skinke, kartofler, salat og brød. Senere til
prøvet. Men tyren turde jeg ikke. Om aftenen var der først god
dessert var der is. Den gled hurtig ned. På scenen blev forskelli-
mad med is til dessert. Derefter musik og dans. Jeg elsker at
ge folk kaldt op, fordi de havde været med til at prøve de under-
danse, så jeg var på dansegulvet helt indtil det sluttede. Jeg ville
holdende idræts tilbud. De folk der gik op på scenen fik en præ-
ikke hjem, selvom jeg både var træt og våd af sved. Men da jeg
mie og bifald efter bifald.
først kom ud i den friske luft var det nu rart at turen gik hjemad.
Der var varmt den dag og vi svedte som en svamp. Mange var
Mit diplom hænger hjemme, jeg er stolt af at have været med.
udenfor og jeg snuppede en smøg en gang i mellem. Dem der stod for musik underholdningen bad os komme op foran scenen, så vi kunne blive fotograferet. Vi skulle klappe med hænderne over hovedet mens billedet blev taget. Vi ville komme på Facebook. Vi kørte hjem klokken 20.00. Jeg synes, det var en dejlig dag på Tønder idrætscenter. 15
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Hvornår kom nissen til Danmark? af Adriana Christiansen. Hvorfor hænger nissen sammen med julen og hvor kommer han egentlig fra? Nissen var oprindeligt en husbeskytter der passede på huset og gården. Man kender dem tilbage fra vikingetiden og de optræder i løbet af historien i mange folkesagn, der ikke havde noget med julen at gøre. I det tidlige 1800 – tal havde Danmark, som følge af napoleonskrigene, mistet hele sin flåde og var i 1813 gået statsbankerot. Man tog derfor gladelig imod tiltag, der kunne styrke den nationale identitet. Borgerskabet hos Thiele kunne læse om denne beskytter af danske huse. Denne be-
Sære juletraditioner af Mark Ebeling Jensen
skytter fik pludselig en ny rolle. Forskellige malere begyndte at bruge nisser i en julekontekst. De danske kunstnere skabte
I Østrig:
med juletræet og gaverne en hel julemytologi. Med julenisser-
Her har julemanden en OND følgesvend der hedder Krampus.
ne, som de små borgerlige husguder, der fik deres julegrød og
Han ligner en djævel og bor i de
levede på loftet og som hver jul kom med gaver til børnene. De
Østrigske alper. Han kommer ud
er blevet knyttet til julen. Man tager noget nyt og hæfter det
fra sit skjul til jul, for at straffe de
fast på noget, man kender. Det er et godt eksempel på, hvor-
uartige børn!
dan traditioner opstår, sådan blev nissen altså sammen med
I November og December klæder voksne mænd sig ud som
juletræet og julegaverne til den dansk juletradition vi alle ken-
dæmoner og tramper omkring i nabolagene for at skræmme
der i dag. På loftet sidder nissen med sin julegrød og den gamle
de små børn i Salzburg.
danske sang ”En lille nisse rejste” er de første jule nisse sange
I Norge:
vi kunne finde frem til. De er i årenes løb skrevet lidt om.
Tror man at onde ånder og grusomme hekse vender tilbage til
Her er den første udgave af ” en lille nisse rejste. Skrevet af
jorden juleaften. For at undgå at de ankommer gemmer alle
Chr. Gerson i 1845. Melodi af J.C. Gebauer
nordmænd deres kosteskafter før de går i seng juleaften.
En lille nisse rejste
Her hjemme i Danmark:
Med ekstra post fra land til land,
Har vi midt i November et
hans agt det var at hilse
JULEMANDSLØB, hvor fle-
På verdens største mand.
re tusinde klæder sig ud som julemænd og løber sammen 3, 5 eller 10km. Gennem bl.a. Tønder by. I Ukraine: I Ukraine hænger man ikke julepynt på træet, men edderkopper og spind! Fordi en gammel historie fortæller om en fattig kvinde der ikke havde råd til julepynt. Men da hun vågnede julemorgen var træet pyntet med det smukkeste edderkoppespind. 16
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Efteråret er frugtens tid af Jeanett Schubert assist: Linda Vejlgaard Vi har her på Hjortebro æbletræer, som har givet rigtig meget frugt. Al den frugt er nu høstet. Det gav 2 dage med masser af fælles aktivitet. Skrælleknivene har rigtig været i gang. Vi har lavet masser af synnejysk ”efel ka`ch”. Den efel grød som vi ikke nåede at spise. Den ligger nu i fryseren klar til andre lækre æbledesserter. Vi har her sat lidt opskrifter ind til jer. Efel ka`ch 4 syrlige æbler 2 æg 150 g sukker (1,3/4 dl.) 50 g smeltet smør ¾ dl mælk 150 g hvedemel (2,1/2 dl.) 1 tsk. Bagepulver 1 ½ tsk. Kanel Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kerne-
Små æble pandekager:
huset. Pisk sukker og æg til det er luftigt. Bland
Bland æbler i din pandekage dej.
smør og mælk, og hæld det i skålen med det pi-
200 g hvedemel
skede sukker og æg. Bland kanel, bagepulver og
1 tsk. Bagepulver
mel, og hæld det i skålen til resten. Vend det
2 dl mælk
rundt. Læg dejen i en smurt bradepande på 22 x
2 revet æbler
30 cm. Læg æblebåde i dejen. Og drys med ka-
Smør til stegning
nel.
Bland det hele sammen og rør godt rundt.
Bages i ovn ca. ½ time ved 200 grader.
Bag dine pandekager på en pande. Smager super med is eller skyr.
17
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Danser med ulve – en filmanmeldelse af Ole bork Filmen som hedder ”Danser med ulve” skulle folk tage og se.
ham. Derefter blev de venner og efter hånden lærte han india-
Den kan jeg godt anbefale.
nernes sprog at tale og de lærte hans. John Dunbar blev efter-
Kevin Costner spiller John Dunbar i filmen danser med ulve.
hånden mere indianer end en hvid mand. Han tog på bisonjagt
John
Dunbar
med indianerne, de skød pile efter bisonokserne og John Dun-
kommer fra et
bar skød dyrene med et gevær. De onde indianere kom i en flok
regiment hvor
på 20 og prøvede at overfalde de gode indianere. De gode india-
han havde væ-
nere vandt krigen imod de onde. John Dunbar blev gift med
ret i krig. Man-
hende den hvide indianer som var meget smuk og de blev glade
den bag kon-
for hinanden. Der var nogle soldater, som kom forbi John Dun-
torbordet skri-
bar og det var et helt regiment. Det var regimentet John Dunbar
ver en opgave til ham og John Dunbar tager imod brevet og ri-
havde været løjtnant for. De så at han havde fjer i håret og
der væk. Han har fået til opgave, at rejse til et fort og bygge det
spurgte ham om han var indianer. De red videre og de opdage-
op igen. John Dunbar hører skud og det er den øverst befalende
de, hvor indianerne holdt til henne. De skød de gode indianere,
der har skudt sig selv. Ja filmen er barsk og det er et hårdt dra-
men nogle overlevede. Det blev vinter og de få indianere der
ma der folder sig ud. Det næste bliver, at John Dunbar kører
var tilbage vandrede ud i vildmarken. Der er skrevet en bog der
med en mand med en hestevogn. John Dunbar kan ikke lide
hedder danse med ulve og jeg har hørt at bogen er bedre end
ham, fordi han har dårlige manerer, men de taler dog lidt sam-
filmen. Det er vel en smagssag om, hvad man kan lide.
men. De ankommer til fortet og John Dunbar siger til manden at
I skal tage selv at se denne fremragende film fordi den er god.
han skal smide alle tingene fra vognen af ved fortet. Manden siger til John Dunbar, at der er farligt at være på fortet, fordi der er indianere i nærheden. De har en lejr tæt på, hvor John Dunbar skal bo. Der sker mange ting, som at John Dunbar holder øje med forskellige ting tæt på fortet. Han ser blandt andet en ulv som næsten er tam. Den er vild, men ind i mellem er den lidt tæt på. Der sker noget andet som at indianerne prøver at stjæle John Dunbars hest. Senere i filmen sker der ting som, at John Dunbar bliver venner med nogle indianere som ikke ser ham som fjende men en ven. De opsøger ham. De bliver venner med John Dunbar og han giver dem kaffe og andre ting som madvarer de godt kan lide. Indianerne og John Dunbar handler lidt med hinanden og Dunbar får et bisonskind for de ting han giver til dem. John Dunbar går en tur og ser en indianerkvinde der er kommet til skade. Hun spræller og skriger da han løfter hende op og så opdager han at hun i virkeligheden er en hvid kvinde som de gode indianere har taget til sig som lille. John Dunbar bærer den hvide indianer hjem til de gode indianeres lejr og først siger de at han skal forsvinde. Men så tog de sig alligevel af 18
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Fernisering på Nørregade 41 i billeder af Mikkel Eriksen Vi blev trakteret med lækre sandwich og kolde sodavand.
Friske farver!
Et par orme lavet af Billed og textil gruppen på Hjortebro
Nye flotte lamper lavet ude på Kuglen.
De gamle billeder blev byttet ud med nye.
Flot glasfad lavet på Kuglen Vi fik en flot kurv med frugt, chokolade og småkager!
Initiativ tager Martin Aunsborg var naturligvis også tilstede
Flotte billeder lavet af Billed og Textil, Hjortebro. 19
Fællesavisen for og af mennesker med interesse i Handicap & Psykiatri i Haderslev kommune - december 2016
Løsning fra udgave 19
På det nederste billede er der ændret 5 ting.
Vinder af sidste udgaves ”Find 5 fejl” :
Kirsten Steen Huginsvang 85-8 6500 Vojens Der er et gavekort til Johnnies butik på vej til dig med posten. For at deltage i konkurrencen skal du sende løsningen af denne udgaves ”Find 5 fejl” til os inden d. 3. februar 2017 HUSK!! At skrive dit fulde navn og din adresse på løsningen, så vi kan finde frem til dig. Se vores adresse på side 2.
Fællesavisen ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår 20