Fællesavisen For Handicap og psykiatri
I Haderslev kommune Nr. 10 - maj 2014
Tema: Tanker om bofællesskaber - side 16 - 17 Uddrag: Tænker de politikere slet ikke på, at vi også er mennesker? Vi vil ikke bare pakkes væk i store bofællesskaber. Vi vil ud og mærke samfundet for vi er alle mennesker - også selvom vi har nogle specielle behov.
side 7
40 års jubilæum
Digagergård tager kampen op med Tørning Mølle
Jens Ole har ”overlevet” 4 chefer - han fortæller på side 15
Ideværkstedet Gøgler Anton var på besøg se mere på side 12
Tidligere formand for ULF Lisbeth Jensen besøgte Fællesavisen - se hvad hun havde at sige på side 17
Er din telefon gået i stykker? Så tag et kig på side 14
Nu kan sommeren bare komme an på Damgården og Damhuset
Se hvem der vandt ”find 5 fejl” Side 20
Officiel indvielse på Digagergård Hvad skal man dog få tiden til at gå med når man bliver folkepensionist? Johnnie har mange gode ideer til hvordan kan finde på ting at udfylde sit liv med når arbejdslivet slutter. Se side 3
Side 8 - 9
BEMÆRK!! Næste deadline er lige efter sommerferien - så send gerne jeres indlæg allerede NU.
Side 18
Infoside Redaktionen: Telefon: Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5
Fællesavisen på Facebook https://www.facebook.com/faellesavisen
Direkte: 73 53 00 35
Kig forbi
E-mail: faellesavisen@gmail.com
Adresse:
- her finder du også link til avisen online.
Hjortebro værkstedet Mediegruppen Solsikkevej 3
Rotter er farlige for mennesker tekst og tegning af
Ole Bork
6100 Haderslev Rotter skal man passe på, på grund af syg-
Næste Deadline:
dom de smitter en med og det gælder for
Torsdag d. 1. august 2014
både børn, gravide og ældre mennesker
(Send gerne ind i god tid)
fordi nogle rotter går rundt med sygdom på
Indhold:
sig og nogle sygdomme som rotter har kal-
s. 3: Johnnies Hjørne s. 4: Spilhjørnet + Tanker om Facebook
des nogle sjove navne som er meget farlige Kilde: http://chrisal.dk/rotter.htm
s. 5: Nyt fra Schaumanns cafe s. 6: Nyt fra Lone
for mennesker og det er svært at bekæmpe rotter, fordi hvor der har været rotter er
der stor smittekilde og man kan også få sygdomme som er svært at komme af med. Rotter kan finde på at angribe hvis de er trængt op i et hjørne og et bid af en rotte er
s. 7: Nyt fra Digagergård
meget slem fordi de forsvarer sig men rotter er normalt bange for mennesker og op-
s. 8: Nyt fra Damgård og Damhus
holder sig ikke længe hvor mennesker opholder sig. Rotter har stærke tænder og kan
s. 9: Nyt fra Damgård og Damhus
gnave sig gennem beton. Hvis man er sikker på man har rotter skal man ringe til skade-
s. 10: Nyt fra Frejas hus + æresmedlem s. 11: Nyt fra Hjortebro
dyrbekæmpelsen og komme af med dem. Hvor rotter har været skal der gøres rent med meget stærke rengøringsmidler. Rotter formerer sig hurtigt og kan blive et stort problem, hvis man ignorerer det. Derfor skal de hurtigst muligt væk.
s. 12: Ideværkstedet s. 13: Fra folk til folk s. 14: PhoneHospital hvad er det? s. 15: 40 års jubilæum s. 16: Tema s. 17: Tema s. 18: Officiel indvielse af nyt hus s. 19: Druidefamilien Thomsen s. 20: Hjernevrideren 2
Johnnies Hjørne Hvad skal jeg lave når jeg bliver gammel? I forlængelse af interviewet med Jens Ole, som I kan se længere omme i avisen, har jeg filosoferet lidt over hvordan det mon bliver at skulle på folkepension når jeg engang når den alder. Jeg har hørt en del ældre sige, at de er nervøse for, hvad de skal få tiden til at gå med, når de ikke længere må komme på værkstederne. Bliver dagen så rigtig lang, og hvordan skal man mon få tiden til at gå? Selv tror jeg ikke det bliver noget problem for mig. Jeg har mange planer. Jeg har på det tidspunkt sikkert fået købt mig en campingvogn. Den vil jeg bruge til at campere lige så meget jeg vil. Når jeg ikke camperer, vil jeg have vognen stående på et lille stykke jord jeg køber, og så vil jeg dyrke kartofler. Jeg spiller også lidt golf når jeg besøger mine forældre - det kunne jeg godt bruge meget tid på når jeg går på folkepension. Hvis jeg stadig kan
Svømning er også et godt ”tidsfordriv”, det giver gode kræfter
holde gang i min lille butik om så mange år, så kunne det også
og et godt helbred at holde sig i form.
være fint stadig at være torvehandler en gang eller to om ugen.
At gå på besøg hos andre der også er hjemme i løbet af dagen,
Men det er jo ikke alle der holder af at spille golf, camperer eller
ville også være et bud på en aktivitet. I stedet for at gå på besøg
handle på loppemarked og torvet. Jeg har derfor tænkt lidt over
hjemme, kan man også aftale at mødes ude i byen.
hvad man ellers kunne give sig til, når man engang får en masse
Der er nemlig en risiko for at man kan blive lidt ensom, hvis man
dage at fylde indhold i efter eget ønske.
ikke kommer ud blandt mennesker, som man gjorde da man gik
Man kunne for eksempel begynde at holde høns, hvis man godt
på arbejde.
kan lide dyr er høns en god beskæftigelse, fordi de også giver æg
Genbrugsbutikker har også ofte brug for hjælpere. Der kommer
til morgenmaden. De kan også blive meget tamme, så man kan
man ud blandt andre folk og får snakket, samtidig med at man
kæle med dem.
Hvad er ”Johnnies hjørne”?
gør en god gerning både for sine medmennesker og for miljøet. At give en hjælpende hånd i en genbrugsbutik er en af de ting
Faktaboks
jeg særlig godt kunne tænke mig at lave, når jeg engang om lidt
Nogle gange spørger vi alle os selv ”Hvad er meningen?” John-
mere end 20 år skal på folkepension.
nie filosoferer over livets spørgsmål, og tænker mange tanker
Men vi skal også tænke på, at pengene måske for nogen er lidt
om vores samfund og hvordan vi kan ”leve det gode liv”.
små - så det gælder om at fin-
På denne side præsenterer Johnnie os for nogle af sine tanker.
de på noget der ikke koster
Blandt andet sin livsfilosofi om ”den gode energi” som han har
alverden. Det er bare om at
opdaget gennem filmen ”The Secret”
lægge hovedet i blød og lave
Johnnie mener også, det er vigtigt, at vi kender hinanden.
det man synes er hyggeligt og
Derfor inviterer han af og til forskellige gæster til kaffe, for at
sjovt - det man har lyst til, når
snakke lidt om forskellige emner. Det kan være arbejde, fami-
man endelig har tid til det.
lie, samfund osv. 3
Daniels spilhjørne Deer avenger 4 the rednecks strike back af Daniel Hoier Spillet kan fås til PC og det er det omvendte af Deer Hunter. Denne gang er man selv hjorten og mere bestemt hjorten Bambo. Der er dømt menneske jagtsæson og der skal jages mennesker i stor stil. Det første våben man har, er en pistol men man kan få våben fra de mennesker man har skudt. Hovederne fra de mennesker man har skudt kommer op på en trofævæg.
fra med. Man kan også få en fjer som er en jetpack - der kort sagt kan få dig til at lette fra jorden og der er også lokkemad og et ”menneskekald” til at lokke dem frem med. Der er fire jagt områder. Skoven om efteråret, en campingplads, skoven ved vintertid og ude ved en gård. Jeg synes, at det er et sjovt og anderledes jagtspil end de jagtMan kan få to forskellige GPS. På den første GPS er jægerne en
spil jeg er vant til at spille
prik og på den anden er jægerne en pil der bedre kan vise hvor
Jeg synes helt klart, at det er et spil man skal spille og det kan
de er. Man kan også få 4 forskellige ”prutter” til at lokke dem
man få mange sjove timer til gå med.
Lidt tanker om FB Facebook på nettet af Ole Bork
er negativt som nogle de gør. Dermed mener jeg, man skal tæn-
Det er godt nok for mig at være på Facebook, fordi det er socialt
ke sig om inden man lægger noget ind og det betyder at ingen
og sjovt. Det er bare god chat og glade mennesker man chatter
skal lægge noget dårligt ind som kan genere andre og gøre dem
med. Jeg skriver både med familie og venner. Man kan også skri-
kede af det.
ve med folk fra udlandet, fordi rigtig mange folk i hele verden
Skæg og hygge
bruger Facebook. Man kan anmode andre om venskab på Face-
Jeg lægger nogle gange
book, hvis man synes det kunne være hyggeligt med nye venner
sjove billeder ind som jeg
og man får hurtigt svar og det er enten ja eller nej. Jeg er glad
selv har lavet af folk og de
for, at være Facebook på grund af at man får nye venner.
griner for det meste af
Man skal opføre sig ordentligt
det. Det er ikke altid der
For et år siden var jeg ikke så vild med det at gå på Facebook,
sker noget på Facebook og det er kedeligt, men sådan er det ik-
fordi jeg synes det var lidt som om jeg ikke måtte være der og
ke altid. På Facebook er der links som er sjove og der er også
jeg var paranoid og mente, at folk gjorde det at de talte skidt om
videoer med musik og der ligger mange forskellige ting og der
mig selvom de ikke gjorde, fordi hvorfor skulle de da det. Når
er også fanklubber der har oprettet grupper eller sider man kan
man er på Facebook skal man ikke skrive og lægge ting ind som
melde sig ind i hvis man er fan af en bestemt kendt person. 4
Schaumanns Cafe På besøg hos Kuglen Schaumanns på besøg på Kuglen, torsdag den 3. april. Vi tog rutebilen til Vojens og fik en fin rundvisning på Kuglen. Mette viste rundt og fortalte. Vi var alle enige om, at Kuglen er rigtig flot og vores kollegaer har fået nogle rigtig fine rammer til at udfolde sig i.
En tur i sommerhus Onsdag den 2. april var en
Vi samlede sten på stranden og spiste vores medbragte mad i sommerhuset.
gruppe fra Schaumanns på tur til Camillas forældres sommerhus
i
Kelstrup/
Hejsager.
Vi havde en rigtig hyggelig tur.
5
Nyt fra Lone Kære læser af Fællesavisen Så er det tid til lidt nyt fra mit hjørne. Jeg skrev sidst i november, hvor det var koldt og efterår. Nu bliver det lunere og der er forår overalt. I mellemtiden har vi fået et nyt byråd og også et nyt udvalg. Det nye udvalg hedder Socialudvalget og Peter Kofod Poulsen er formand for socialudvalget. Flere af Jer har måske allerede mødt ham, da han var på rundtur og besøge flere af værkstederne. Der sker også nyt organisatorisk. Specialrådgivningen har skiftet navn til Handicap og Psykiatri og der bliver opslået en stilling som Handicap og Psykiatrichef til besættelse til efter sommerferien.
dicap og Psykiatri. Disse grupper arbejder på højtryk for at
KRAP projektet (Kognitiv, ressourcefokuseret og anerken-
få løst opgaven, som skal afleveres i juni måned. Det er en
dende pædagogik) har nået sin afslutning og alle medarbej-
forventning, at grupperne kommer med forslag til strategi-
dere har været på kursus. Kurset har fået megen ros og det
er, der skal holde en høj faglig standard, men samtidig kom-
har kunnet gennemføres fordi alle har hjulpet hinanden og
me med forslag til, hvordan Handicap og Psykiatri kan dri-
ikke mindst har vi haft dygtige vikarer, som har løst opgaver-
ves økonomisk billigere. I gruppe C, som vedrører Beskyttet
ne rigtigt fint. Nogle medarbejdere har valgt at afslutte kur-
Beskæftigelse, er vi godt i gang med arbejdet og hvis der
set med en diplom opgave og får dermed et yderligere kom-
sidder læsere, som har gode forslag til, hvordan vi kan gøre
petenceløft og papir på deres kvalifikationer.
arbejdet billigere, men samtidig fastholde den høje kvalitet,
På værkstederne har vi holdt indvielse af Kuglen, en flot fest
så er de velkomne til at skrive til mig på
med en fantastisk stemning. I maj skal vi så indvie velfærds-
loja@haderselv.dk. Alle forslag er velkomne og kommer de
bygningen på Digagergård. Det har trukket ud med færdig-
ikke med i denne omgang, har vi dem som ide katalog til
gørelsen af arealerne rundt om bygningen, men nu er Diga-
den fremtidige udvikling af området.
gergård ved at være så langt, at der kan holdes en mindre Med ønsket om et herligt forår til alle. Lone Johansen Afdelingsleder
fest. Senere på året kommer der jubilæum på Damgård. Som jeg tidligere har skrevet, blev der på baggrund af en BDO rapport, nedsat nogle projektgrupper på tværs af Han-
Åbningstider: Butikken har åbent tirsdag og fredag - når vejret tillader det - til torvedag på Gravene . 6
Annonce
Digagergård Digagergård rykker ud i en fantastisk smuk natur Den 01. maj 2014 overtager Digagergård pasningen af de grønne arealer omkring Tørning Mølle og Christiansdal elværk. Arbejdet omfatter slåning af græsplæner, slåning af skrænter og stier, afbrænding af uønsket vegetation på gårdspladser og trapper samt forskelligt vedligehold. Hertil kommer bl.a. tilsyn med vandløb og fisketrapper. Landskabet omkring Tørning og Christiansdal er præget af markante dalforme, der blev dannet i slutningen af den sidste istid for ca. 22.000 år siden, hvor isen stoppede sin fremrykning mod vest. Tunneldalen, der løber ca. 25 km. øst-vest fra Vojens
ne super-spændende opgave. Heidi har erfaring med både at
gennem Haderslev til Lillebælt, blev skabt af smeltevandet, som
pleje grønne områder og vores borgergruppe og det at få et så
dengang fossede mod vest i en tunnel under isen. I dag er da-
flot stykke dansk natur som sin arbejdsplads er nu heller ikke så
len præget af vandløb, søer og skove.
værst. Solskin, frisk luft, regnvejr, frostvejr og lyden fra skoven
Voldstedet Tørning Borg fører os tilbage til slutningen af 1200-
giver energi og mod på livet. En meningsfuld beskæftigelse for
tallet. Denne middelalderborg var engang Sønderjyllands stør-
vore borgere og en glæde til de mange mennesker, der besøger
ste. Fra borgen kunne man kontrollere de vigtigste veje mellem
området.
Sønderjylland og Nørrejylland, og det gjorde borgen til en vigtig
Vi håber, at den øvrige Beskyttede Beskæftigelse vil tage områ-
brik i magtkampen mellem de danske konger og de Holstenske
det til sig, som et udflugtsmål.
grever. I dag er kun borghøjen tilbage. Nedenfor borgområdet ligger selve Tørning Mølle, hvor man siden middelalderen har udnyttet de enorme vandmasser. I flere århundreder havde møllen en central betydning for landsdelen. Indtil 1975 var møllen i brug som korn- og melmølle, og der er en drøm om, i fremtiden, at få møllen til at fungere som sådan igen. Mølleparken er en særlig oplevelse. Her står mange forskellige og meget gamle træer. Det ældste træ er en ægte kastanje, der blev plantet i år 1800. Christiansdal Vandkraftanlæg har siden begyndelsen af 1900tallet produceret elektricitet ved hjælp af vandkraft, men allerede fra slutningen af 1700-tallet har man udnyttet
vandkraften
på stedet. Vi har netop ansat Heidi, som sammen med en gruppe af borgere skal løse den7
Damgård og damhus Ansatte på Damgård:
Ansatte i Damhuset:
Ulla Kristensen - Pædagog
Judith Gordt - Pædagog
Gitte M. B. Jensen - Pædagog
Ella Holm - Pædagog
Martin P. B. Ritter - Pædagog
Helle R. Mortensen - Pædagog
Preben Pedersen - Værkstedsassistent
Sabrina T. Skovrider - Pædagog (vikar)
Elena T. Hansen - Pædagog
Niklas M. Richter - Pæd. Studerende
Tove B. Møller - Flexjob
Britt H. Brown - Microflex
Sommerfest på Damgård og Damhuset
Michael B. Nielsen - Pædagog (Vikar)
Onsdag d. 4 juni kl. 17.30 til kl. 21.00. Invitation til sendes ud medio maj måned.
Tina S. Enemark - Microflex Pernille Brun - PAU –elev Maj måned bliver fyldt med oplevelser for alle på Damgård. 2. maj holdt Jens Ole 40 års Jubilæumsfest 5. maj holdt Carsten Rosendahl fernisering, og udstilling af egne værker på Schaumanns Cafe´og Galleri 13. maj - alle i beskyttet beskæftigelse ”på tværs” dag – her mødes alle på Damgård – vi tror der bliver god stemning og store fisk fanget denne dag. 21. maj tager rigtig mange af Damgårds borgere og personale til Løgumgårde Gøgl og Musik festival – MUSIK – LAGKAGE – OG BOCART TUR , så bliver det ikke bedre !!!!
herude, det er jo dejligt at se på at andre knokler. Alt bliver grønt og blomstrer omkring os på Damgård, smuk og tidlig forår – det nyder vi meget, Morten kom lige forbi og sagde ”nu har jeg slået græs i 2 dage, så nu trænger jeg lige til en lille pause” ja der er meget arbejde ved de store arealer, men det giver os nogle gode muligheder for aktiviteter udenfor. Ellers laves der mad, bages kage og boller - svømmes og spilles hockey – til fælles glæde og gavn.
KOM BARE- MAJ - DU SØDE MILDE Når vi ikke holder fest, så er der jo gang i alle vores højbede i køkkenhaven, i skrivende stund er der lagt løg og kartofler. Der er lavet 2 nye højbede, og vi har hentet 2 store læs muld og fyldt i. Vi har igen fået et lastvognlæs træstammer hjem – og der saves, kløves, og arbejdes i træladen hver dag, for at alle kunder kan få deres brænde til tiden. Snedkeriet arbejder på højtryk for at færdiggøre 20 borde - bænke sæt – til glæde for rigtig mange 8
Damgård og damhus Pædagogstuderende i Damhuset
Påskefrokost i Damhuset
Jeg hedder Niklas, er 22 år gammel og pæ-
Som fast tradition i Damhuset,
dagogstuderende i Damhuset. Jeg har spil-
havde vi også i år samlet os, om-
let trommer i 8 år og er lige i gang med et
kring påskefrokost bordet. Vi sør-
trommeforløb med en af borgerne. Jeg vil
gede i fællesskab for at der blev
gerne forklare jer, hvordan jeg gør og hvordan jeg vil opnå en læring for både mig og borgeren. Når vi starter, går vi ind i hallen hvor vi er alene, så der ikke er nogen der kan forstyrre os. Så opstiller jeg en tromme i midten af os to og begynder at spille en helt simpel rytme. Bam-bam-bam-bam-bam. Så forklarer købt ind, lavet påskepynt, tilbejeg borgeren, hvad jeg gør og spørger om hun vil prøve at lave redt mad og dække bord med det samme som jeg gør. Jeg har oplevet, at borgeren er meget fint påskepynt. Efter at vi havde glad for at tromme og jeg vil de næste gange prøve på at variere nydt en dejlig frokost, sang vi på rytmen, fordi jeg har observeret, at der er sket en læring alle- nogle påskesange. rede. Når jeg trommer med begge hænder så tager hun fat i en af dem og styrer den. Hun tilpasser hastigheden og slaget til
Fælles arbejdsdag for Damgård/Damhuset
hånden jeg styrer. Og det er helt fantastisk. Jeg glæder mig til at
D.10 april, har alle hjulpet med en masse udendørsopgaver på
arbejde videre med det. Jeg lærer en masse omkring borger-
gården. Der blev stillet have-
gruppen og hvordan man kan inddrage dem i for eksempel mu-
møbler frem, ordnet bedene,
sik og rytmer. Når jeg kommer ind i huset om morgenen oplever
hentet jord og køkkenhaven
jeg faktisk, at hun viser med hænderne, at hun gerne vil trom-
er blevet gjort klar, så der
me. Det er en dejlig oplevelse for os to og vi har det meget
snart kan såes frø. Igen har vi
sjovt!
været heldig med vejret på vores praktiske arbejdsdag. Nu håber vi på mange solskinsdage, hvor vi kan nyde vores fine terrasse og have.
9
Frejas hus 40 års jubilæum i Frejas hus
Nu venter Jonna på ,at hun kan komme i audiens og sige tak til
Tirsdag d. 1.4.14 havde vores kolle- Dronningen for den fine medalje. ga Jonna Jørgensen 40 års jubilæ- Vi er sikre på at denne dag også vil blive husket som noget stort. um. Det valgte hun at fejre fredag d. 4.4.14 for sin nærmeste familie, borgere, nuværende og tidligere kollegaer. På selve Jubilæumsdagen blev den rødeløber rullet ud, klaveret stemt, da Jonna mødte ind til sang, flag og banner. 3 dage senere Stort Tillykke til Jonna.
blev selve festen holdt, der blev
bl.a. holdt tale og lavet sketch af 2 af hendes kollegaer. Det var en stor dag for os alle men især for Jonna som også skulle have overrakt Dronningens fortjeneste medalje.
Æresmedlem i LEV Det er helt utroligt som borgerne i Haderslev modtager hæders og æresbevisninger. Beviset på en stor og trofast indsats gennem mange år. Her er det Gunner Østergaard, der har fået et æresmedlemsbevis af LEV Haderslev, for fremragende indsats og varigt bidrag. Med æresbeviset fulgte også den flotte blå skål, som Gunner fremviser på billedet til venstre.
10
Hjortebro Forår = fuld gang i haven
Sansegruppen og samværsgruppen har sat gang i et sansehave-
Men det er ikke det eneste der sker udenfor bygningerne i den
projekt - det skrider lige så stille fremad, og vi glæder os her på
her tid. Vi har haft ”have-dag”, hvor der både blev luget, fejet,
Hjortebro til at se det færdige resultat.
gravet, vasket ned og hygget med grill-pølser til middag. Der blev renset op i den lille å foran bygningerne, og lagt planer om en ny hjort på broen. Alle gav en hånd med, og vi havde en rigtig god dag.
11
Ideværkstedet En aften fyldt med gøgleri Torsdag d. 3. april havde VoksenStedet besøg af Gøgler Anton. Sikke en sjov aften det blev! De mange fremmødte fik lært at jonglere med kegler og tørklæder, gribe ringe på en pind, balancere med påfuglefjer og med snurrende tallerkener på en pind. Der blev lavet akrobatik og gået på glas. Der var også et par ”farlige” ting som at få halsen skåret over, - men bare rolig, alle kom hele igennem og der skete ingen skader. Da det blev mørkt, optrådte Anton med ild nede i gården. Det var lige ved og næsten gå galt, da Anton havde ild i r….
Info:
Det var en utrolig sjov aften og der blev rigtigt grinet igen-
VoksenStedet er en klub for voksne (over 18 år) med sær-
nem. Jeg tror ikke det er sidste gang vi inviterer Anton.
lige behov i Haderslev kommune. VoksenStedet har lokaler på Bispen og klubaftener torsdag i lige uger fra 18.3021.00. Hvis du vil vide mere så besøg vores Facebook side: VoksenStedet eller ring til os på tlf.: 26 64 42 64 Det næste store arrangement bliver d. 24. maj, hvor der holdes Gallafest i Multihuset på Hirsevej. Alle voksne i bofællesskaber, på beskyttede værksteder og STU i Haderslev vil blive inviteret. Her vil du få mulighed for at møde nye og gamle venner.
12
Fra folk til folk Tanker om en lang gåtur af Dan Lindblad Andersen
Reparation af el-artikler
Hun var ny på vores hold, hende den slanke, blonde motionsfre-
Hej jeg hedder Jason. Jeg arbejder på Schaumanns Cafe’ & Gal-
ak. Allerede fra den første undervisningstime, syntes jeg vi svin-
leri og min store interesse er elektronik. Jeg er rigtig god til at
gede rigtigt godt sammen. Vi faldt i snak på den første undervis-
reparere el. artikler som f.eks. stereo anlæg, CD og DVD afspil-
ningsdag, hvor vi var ude at gå. Det skulle vise sig, at dette blev
lere, videomaskiner, radioer, walkie talkie osv. Så hvis du har
starten på et varmt, rart og hyggeligt venskab.
ting hjemme der ikke fungerer, kan du aflevere dem til mig så
Som sommeren og efteråret gik på hæld, og vinteren og den
vil jeg prøve, at reparere dem for dig. Det er selvfølgeligt ikke
mørke tid gjorde sit indtog, blev vi enige om, at vi sammen ville
alt jeg kan lave og der er ingen garanti på mine reparationer.
til at gøre noget mere ved motionen. Også selvom, det var uden
Du kan aflevere dine sager til mig på Schaumanns Cafe’ & Gal-
for skole-regi. Det tog sit udspring en kold og mørk januardag,
leri mandag, onsdag og fredag eller på Kuglen tirsdag og tors-
hvor vi sidst på eftermiddagen, blev enige om, at vi ville ud at
dag. Så ringer jeg til dig når jeg er færdig eller hvis jeg ikke kun-
gå. Jeg skal da love jer for en ting, her fik jeg min sag for.
ne reparere dine el. artikler.
Turen gik fra Nordre Ringvej via Nørregade, over på Stadionvej
Mvh. Jason Taylor
og op af Alpedalsvej imod Harteværket. Her troede jeg virkelig,
Schaumanns Cafe’ & Galleri,
at mine dage var talte.
Simmerstedvej 1, 6100 Haderslev,
Nå men jeg kom dog op, gåturen fortsatte ind til Munkevænget,
Tlf. 74532200
hvorefter vi gik ned af Lærkevej og Rylevej. Her begyndte det så
En film fra din fest?
heldigvis, at gå ned ad igen. Vi gik ned af Kolding Bjerg, for atter at ende på Nordre Ringvej.
Henrik er på pletten når noget skal filmes.
Dette, tror jeg, er og vil blive en af de gåture, der for altid vil stå
Jeg filmer til privat fødselsdag, jubilæum el-
mejslet fast i hukommelsen om den dag, der fik mine øjne op
ler andre mærkedage. Så bare ring, hvis du
for, hvad god motion er.
vil have filmet noget, så vil du efterfølgende
Tak til hende den nye, hende motionsfreak´n. Tak for den tid du
kunne købe en færdig film med minder fra din dag.
vælger, at bruge på mig. Kontakt Medieværkstedet for nærmere oplysninger.
Samt de øjen-åbnere, som du er med til at give mig. :-)
Tlf.: 73530035
FÆLLESAVISEN SØGER FLERE SKRIBENTER
VI SØGER BÅDE FREELANCE SKRIBENTER OG FASTE BORGERE I MEDIEVÆRKSTEDET.
VI FORMIDLER NYHEDER FRA HANDICAP OG PSYKIATRI I HADERSLEV KOMMUNE.
VI STÅR FOR, AT REDIGERE INDSENDT MATERIALE TIL EN FÆRDIG AVIS.
UDOVER DET LAVER VI OGSÅ MANGE ANDRE TING. MEDIEVÆRKSTEDET PÅ HJORTEBRO SØGER BORGERE TIL PRODUKTION AF VÆRKSTEDERNES FÆLLESAVIS. HENVEND DIG TIL DIN EGEN VÆRKSTEDSLEDER ELLER HJEMMEVEJLEDER, HVIS DU ØNSKER ET JOB ELLER EN PRAKTIK I MEDIEVÆRKSTEDET! 13
Phonehospitalet Phonehospital i Haderslev af Ole Bork Haderslev by og butikslivet i byen er som i mange andre byer under forandring. Vi har her på fællesavisen bemærket, at der er kommet noget så mærkeligt som et ”telefonhospital”. Derfor besluttede vi os for, at vi var nødt til at vide noget mere om det. Er Phonehospitalet nu en ny slags læge som ringer til patienterne eller hvad er det de laver? Vi var på besøg i butikken i lavgade. Efter at have snakket med dem om, hvad de laver, er det mit indtryk, at de er meget dygtige i Phonehospitalet og de er
se, Slagelse og Haderslev. Folk i Phonehospitalet laver gerne te-
beskæftiget hele tiden. De laver tit skærme på mobiltelefoner, da
lefoner. Begge ansatte i butikken har forstand på elektronik. Da jeg interviewede dem i butikken havde jeg flere spørgsmål, som ikke stod på sedlen men de blev besvaret alligevel. De havde stor lagerplads med mobilting og sager. Masser af reservedele som de skal bruge når de reparere touch telefoner af alle mærker. Mit indtryk var at de havde styr på det med mobiler, IPads og tablets, så man roligt kunne afleverer sin telefon til reparation. Under interviewet, fik jeg et rigtigt godt indtryk af stedet og personalerne. Jeg følte mig velkommen og de var imødekommende. Hvis jeg skulle sige det, synes jeg at det er et rigtig fedt sted at komme og mit indtryk var, at man kan forvente god og venlig service. Faktaboks Reparation af iPhone, iPad, Samsung, LG og andre smartphone
det ofte er det folk er uheldige med går i stykker. Det kan være
Kontakt PhoneHospitalet og få førstehjælp i form af hurtig reparation af din telefon. Naturligvis med markedets bedste priser på reparation af telefon med originale reservedele. Hvis du ønsker, har du også muligheden for at se, hvordan vi udfører iPhone reparation i Odense, Slagelse eller Haderslev. Du kan naturligvis også overvære operationen af din elskede telefon, selvom det ikke skulle være en iPhone.
fordi folk kan tabe dem eller træde på dem. Og sådan er det jo, når man har sin mobil med sig alle steder. De laver blandt andet mobiltelefoner, tablets, Smartphones, IPhones, IPads og andre mobile enheder med touch screen. Ofte kan de klare en reparati-
PhoneHospitalet tilbyder reparation af de fleste smartphones.
on imens man venter i butikken, eller man kan få klaret et par småindkøb i mellemtiden. At få skiftet en skærm tager ca. en
PhoneHospitalet
time.
Lavgade 2 6100 Haderslev Tlf.: 31 171 112
Butikken åbnede i 2013 og butikskæden er på 3 butikker i Oden14
40 års jubilæum Hvis man bliver kastet ud i det og stoler på de folk man er sammen med, så finder man ud af, at man faktisk kan meget mere end man selv tror! En dejlig forårsdag tog Fællesavisens redaktion på besøg på Damgård for at snakke lidt med Jens Ole Lynggaard, fordi vi synes det kunne være spændende at høre lidt om ham, nu han havde 40 års jubilæum. Jens Ole fortæller, at han har været ansat på Damgården i 23 år, og inden da har været på Hjortebro i 19 år. Han cykler ud på Damgården hver dag og i al slags vejr. I weekender og ferier holder Jens Ole også et vågent øje med, om alt er som det skal være på gården. Gennem årene har han lavet mange forskellige ting, men især fremhævede han møbelproduktionen på Hjortebro, samt fårene og hønsene på Damgården som nogle af sine bedste beskæftigelser. Jens Ole fortæller også, at han selv har bygget et hønsehus på Damgården. Lige nu laver han lidt af hvert på Damgården, men mest vedligehold, træarbejde og ”altmulig-mand” . Jens Ole har aldrig tænkt på, at lave noget andet. Han synes, at hans arbejdsliv har været meningsfyldt og han er stolt af de ting han har opnået. Han taler også om, at beskyttet beskæftigelse har forandret sig meget gennem de 40 år. ”Nu bliver jeg mere støttet i, at jeg godt kan en masse ting, end jeg gjorde lige da jeg startede. Det var en stor omvæltning at flytte ind til byen for jeg havde jo levet hele mit liv på landet, og mente det var det eneste jeg kunne. Men nu har jeg jo efterhånden fået slidt 3 chefer op”, siger han med et glimt i øjet. Men med den udtalelse falder snakken også på, at Jens Ole snart skal på folkepension, og han bliver straks mere alvorlig. Det betyder nemlig, at han må sige farvel til sin daglige gang på Damgården. Jens Ole glæder sig bestemt ikke til at blive alderspensioneret. ”Hvad skal jeg så få tiden til at gå med?” spørger han lidt trist. Til sin reception på Damgården i anledningen af jubilæet fik Jens Ole en flot medalje. Dog havde han sagt nej tak til at besøge dronningen - men borgmesteren mødte op og overrakte den fine medalje som Jens Ole nu kan beholde til evigt eje som symbol på et langt og produktivt arbejdsliv.
15
Tema Om store bofællesskaber af Henrik Nicolaisen
Jeg har prøvet at bo i min egen lejlighed
Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal have store bofællesskaber
af Pernille Christensen
igen her i landet. Jeg har selv boet i et stort bofællesskab og
Hvad er forskellen på at bo på Nørreled og i sin egen lejlighed?
tænker at det ville være bedre med små bofællesskaber i ste-
Det er dejlig at bo selv – men det er også dejligt at bo sammen
det for store.
en.
Der er mange med udviklingshæmning og andre diagnoser, der
Dengang jeg boede på Nørreled boede jeg i et opgangs bofæl-
ikke kan med store bofællesskaber.
lesskab. Det betød at vi skulle være sammen når vi skulle spise
Det kunne jeg ikke magte, der var for meget uro og pædago-
også om morgenen. Jeg hjalp med at lave mad. Efter aftensma-
gerne havde ikke meget tid til mig. Det synes jeg var træls.
den kunne man selv vælge om man ville hygge i fælles lejlighe-
Jeg synes også, der var for mange regler man skulle overholde,
den eller om man ville ind hos sig selv. Jeg skulle sige, hvor jeg
regler jeg ikke selv kunne være med til at fastlægge. Jeg synes
gik hen og hvornår jeg kom hjem igen. Hvis man nu f.eks. havde
personalet skulle bestemme for meget.
lyst til at gå ud i byen og besøge nogen skulle de vide, hvor man
Inden kommunerne begynder at bygge store bofællesskaber
var henne, det syntes jeg var godt og ok. Det og så at lave mad
synes jeg, at politikerne selv skulle prøve, at bo i store bofæl-
på Nørreled og en der hedder Mona – hende var jeg glad for.
lesskaber og tænke på hvis det var hele deres liv der skulle le-
Efter ca. 1 år kunne jeg mærke, at jeg hellere ville bo for mig
ves der.
selv. Så sagde jeg at jeg ville bo for mig selv i min egen lejlighed – og det gør jeg så nu. Her bestemmer jeg alting selv. Det er godt og rart helt selv at bestemme hvad jeg vil spise og hvornår
Mine tanker om bofællesskaber af Anne Grethe Ipsen
jeg vil have gæster eller gå i byen på besøg.
Jeg er meget imod, at her i Danmark vil de indføre store bofællesskaber og at de åbenbart skal ligge udenfor lands lov og
Jeg bor på Odinsgård i Vojens af Tanja Bundesen
ret. Jeg synes, at hvis de laver store bofællesskaber så ryger
Hej jeg hedder Tanja og er 41 år gammel. Jeg er jo så en af dem
noget nærhed og det synes jeg er rigtigt synd og min egen er-
der bor på Odinsgård. Der bor 6 personer i hvert hus, som hver
faring er også, at jeg helst vil have et mindre bofællesskab.
har sin egen lejlighed. Inde i lejligheden har jeg mit eget bad,
Tænker de politikere slet ikke på vi også er mennesker? Vi vil
soveværelse og en stue. Jeg har også et lille tekøkken og et kø-
ikke bare pakkes væk i store bofællesskaber. Vi vil ud og mær-
leskab.
ke samfundet for vi er alle mennesker også selvom vi har nog-
Det er rart at kunne have lidt mad hjemme til mig selv. Jeg
le specielle behov. Specielle behov betyder ikke at vi skal ude-
handler lidt ind i weekenden, hvis jeg mangler noget. Det får
lukkes fra samfundet. Jeg synes, det er en syg tankegang de
jeg hjælp til af et personale, som kan gå med mig ned i byen og
har. De ved slet ikke, hvor dejlige vi er. Jeg er også overbevist
shoppe. Personalerne vil gerne hjælpe med det, hvis de har ti-
om, at folk mangler viden om mennesker med specielle be-
den til det. Vi bor i alt 30 borgere med forskellige typer af han-
hov. Det har jeg også erfaring med fra eget liv. Mange folk bli-
dicap på Odinsgården.
ver nervøse når de møder nogen der ser anderledes ud, men
Til hverdag er vi 3 borgere + et personale til at spise morgen-
når jeg så prøver at få kontakt til dem så opdager de, at jeg er
mad. Aftensmad spiser vi sammen alle 6 borgere og 2 persona-
lige så dejligt et menneske som de er. Så derfor nytter det jo
ler. Det virker fint for mig. Jeg har ikke noget imod den måde
ikke noget at gemme os væk i store bofællesskaber langt ude
at bo på.
på landet. 16
Tema Lisbeth på besøg hos Fællesavisen
Bosteder af Johnnie Radfelder
Avisen havde d. 14/4 besøg af Lisbeth Jensen, tid-
Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo…….. Hvem bestemmer det?
ligere landsformand i ULF. Nu har hun trukket sig
Boligminister Carsten Hansen og Socialminister Manu Sareen
lidt tilbage, men er stadig meget aktiv deltager i
har givet udtryk for, at de ikke ser noget problem i at en række
mange samfundsdebatter. Grunden til vi invitere-
kommuner bygger store institutionslignende boligbyggerier til
de Lisbeth er, fordi hun på et tidligere tidspunkt skrev et brev til
mennesker med udviklingshæmning. Det er menneske-
bl.a. socialministeren omkring de store bosteder.
rettighedskommissær Nils Muizniek slet ikke enig med dem i.
Lisbeth fortæller: Vi kan ikke se på, at kommunerne nu bygger
Han anbefaler i sin rapport at staten gør kommunerne opmærk-
store bo-enheder og værksteder rundt omkring i Danmark.
som på handicapkonventionens principper, herunder retten til at
Kommunerne er begyndt, at renovere og genbruge gamle cen-
vælge hvor og med hvem man vil bo.
tralinstitutioner. En masse udviklingshæmmede bliver samlet på
Denne kritik har nogle af redaktionens medlemmer valgt at gå
samme sted i kombinerede beskæftigelses – og botilbud. For os
mere i dybden med. Først og fremmest udtaler Johnnie, at han
er det et tilbageskridt til de gamle institutioner i en ny forklæd-
mener kritikken er berettiget. Jeg synes, at opleve at mine kam-
ning. Det kan kommunerne ikke være bekendt. Ifølge FN’s Han-
merater rent faktisk ikke helt selv bestemmer hvor, eller hvor-
dicapkonvention skal staten inkludere handicappede borgere på
dan de gerne vil bo! Og derudover forholder det sig rent faktisk
en ligeværdig måde med alle andre borgere. Men staten inklu-
sådan, at i de bosteder jeg selv har kendskab til, skal man være
derer ikke udviklingshæmmede, tværtimod samler staten udvik-
med i en madordning og spise efter en madplan om man vil det
lingshæmmede i ghettoer. De udviklingshæmmede, der kommer
eller ej. Rent officielt forlyder det at vi har ret til at bestemme
til at bo på de store bo-enheder bliver mindre og mindre selv-
selv, men det er ikke helt sådan det foregår. Hvis jeg nu bare ta-
stændige og mere og mere afhængige af pædagogisk personale.
ger min nabo, så synes jeg ikke lige lige det hænger sammen.
De bliver isoleret fra resten af samfundet og får ikke lov til at
Selvom det er et stort sted, skal der jo følge personaler med op.
spejle sig i almindelige mennesker og føle sig som en del af det
Jeg tror ikke det er for brugernes skyld at der bliver bygget store
omgivende samfund. For de eneste mennesker, de møder, som
steder, jeg tror at det er fordi man vil spare personaler. Jeg synes
ikke er udviklingshæmmede, er kun personalet. Alle andre om-
ikke at det er den måde man skal spare på, men jeg synes helle-
kring dem er udviklingshæmmede. Udviklingshæmmede fast-
re at man skal satse på at få nogle flere tekniske hjælpemidler
holdes i en position, hvor personalet får magten og bestemmer
tilgængelig for os der har brug for den slags hjælp. Det kunne
over dem. De umyndiggøres, selvom der ikke er grund til at
f.eks. for mit vedkommende handle om at jeg kunne få råd til
umyndiggøre dem. De lærer aldrig at gøre noget på egen hånd.
sådan en vaskesøjle, så jeg selv kunne klare mit bad, så den tid
Der bliver stillet enkle klare regler for alle, og dem, der ellers
og hjælp jeg i dag har brug for, kunne blive brugt bedre ved at
godt kan udvikle sig og blive mere selvstændige på længere sigt,
personaler var sammen med beboerne og havde tiden til at lytte
bliver alligevel nødt til at gøre som alle de andre. Man sætter
og sludre.
udviklingen i stå, og efterhånden går det mere og mere bag-
Så derfor må jeg give Lisbeth fra ULF ret i hendes kritik. For jeg
læns. Jeg synes også, at for få får tilbuddet om selv at bestem-
ser det ligesom hende , at det ikke er det enkelte menneske der
me, hvor de vil bo. Nogen bliver slet ikke spurgt.
bliver tilbudt en bolig, som man kan tage i mod, men blot noget
Og så skulle Danmark se at få skrevet under på 2. del af handi-
der ligner en anbringelse af personer med særlige behov, ud på
capkonventionen, så det var muligt for os udviklingshæmmede
de store steder?
at få ret til at klage over de afgørelser andre træffer for os. 17
Officiel indvielse Digagergårds nye bygning blev officielt indviet Philip fortæller: For 10 år siden så jeg Digagergård for første gang, og jeg havde straks en vision om at her var nogle rammer og nogle mennesker der var værd at bygge på. Rammerne er i form af grønne områder—vejr og vind og højt til loftet—og marker og naturen. Her er der muligheder for at hjælpe vores borgere med deres problemer. Det er lige efter tekstbogen. Vi stortrives på Digagergård—vi snakker meget sammen—vi samarbejder og respekterer hinanden. Vi hjælper hinanden til at være en del af noget. Vi geare ned i stedet for at geare op.. Alle skal kunne følge med—alle skal have succes. Det trives man af. Ikke at avi ikke laver noget—vi har mange opgaver der løses i vores tempo. Den gruppe mennesker der kommer her—har ofte oplevet den værste side af livet og vi har til opgave at vise den bedste side. Det sætter vi som en af vores vigtigste værdier i vores dagligdag. Den gamle bygning er væk og på det nye fundament er der kommet nutidig bygning der har gode egenskaber på miljøsiden—men også for os som bruger den. Herre og dametoiletter med bruserum og omklædning. Kontorlokaler og et mødelokale, hvor personalet kan planlægge, lave opfølgning og undervise osv. Vi har et dejligt køkken—som åbner muligheder for a lave god mad sammen med borgerne. Der kan købes madpakker til at tage med ud når der skal arbejdes rundt omkring i Haderslevkommune. Alt er lyst og venligt og man får en god start på dagen i disse omgivelser. Digagergård udvikler sig konstant—vi har mange nye opgaver og vi har mange gamle opgaver. En af de nye opgaver er at vi har været så heldige at få lov at passe den dejlige natur ved Tørning Mølle og Christiansdal Elværk. Vi glæder os over vores nye bygninger—det viser os, at der er andre der synes, at den vision jeg havde for 10 år siden, var en god vision, At de også tror på at Digagergård er værd at bygge på—på mere en den måde.
18
druidefamilien Ide: Johnnie Radfelder, Tegning: Ole Bork, Tekst: Johnnie Radfelder & Ole Bork.
Druidefamilien Thomsen på hotelophold.
Druide familien Thomsen hygger sig på Saturn med et spil golf.
Derefter får de en lille drink .
Familien Thomsen tager om aftenen på hotel Saturn. De er meget trætte og …….
….de lægger sig til at sove med det samme.
Lige før de skal afsted tager de en drink på hotellets bar.
Nu flyver druide familien Thomsen hjem til deres planet i deres rumbil. 19
Hjernevrideren Løsning fra udgave 9
På det nederste billede er der ændret 5 ting.
Vinderen af sidste udgaves ”Find 5 fejl” blev Louise Pommerrenke, Nørregade 20 B, 3 sal, dør 2, 6100 Haderslev. Til lykke med gavekortet til Johnnies butik, det er på vej til dig med posten - vi håber du finder noget du kan bruge. For at deltage i konkurrencen skal du sende løsningen af denne udgaves ”Find 5 fejl” til os inden d. 1. august 2014. HUSK!! At skrive dit fulde navn og din adresse på løsningen, så vi kan finde frem til dig. Se vores adresse på side 2. Hvorfor hyler prærieulvene kun om natten? Om dagen kan de se kaktusserne på lang afstand! En bargæst betroede sit problem til bartenderen.
Hvorfor er en brandbil rød?
Min kone bedrager mig. I går aftes gik hun i byen og kom
Det er fordi den har 6 blå lygter, og der er 6 mænd i den, og det gir´12, og når klokken er 12 i Dan-
ikke hjem før sent i nat. Hun påstod, hun havde tilbragt
mark er den 11 i England, og Englands dronning hedder Elisabeth, og
aftenen hos sin søster.
Elisabeth er også navnet på et skib, og et skib sejler på havet, og i ha-
Men det er måske ikke sandt?
vet er der fisk, og fisk har finner, og finner er naboer til russere, og
Nej, desværre. Jeg tilbragte
russere er røde, så hvorfor skulle en brandbil så ikke også være rød! 20
nemlig selv hele aftenen med hendes søster.