MÅNEDENS SKIB: HER ER DANMARKS FISKERIKONTROLSKIBNYE PORTRÆT: ALFRED KÆMPER FOR FISKERIET TEMA: NYT SØPAKKESYSTEM OG FJERNSTYRET REDNINGSKRANS 67. årgang · AUGUST 2022 NR. 7-8 MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FISKERBLADET 7-8-2022 TOPHISTORIE Regeringens nye grønne skattereform stiller fiskerne i en særlig svær situati on. Sådan lyder det fra både Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. 4 FISKER AF NAVN, FISKER AF GAVN 10 GRØN SKATTEREFORM KOMMER TIL AT KOSTE FISKERIET DYRT Alfred Fisker Hansen elsker at fiske, men gør det sjældent. Han bruger nemlig så meget af sin tid på at skabe bedre forhold for fiskeer hvervet, at det kniber med selv at finde tid til at komme på havet. I netop disse dage er der begejstring i luften hos Fiskeristyrelsen og Hvide Sande Shipyard over det netop færdigbyggede fiskerikontrolskib 147 Nordsøen. Virksomheden vil give fiskerne flere valgmuligheder samt reducere deres omkostninger og arbejdsbyrder med det nye system. 6 MÅNEDENS SKIB – 147 NORDSØEN 14 -SEAPACKSCANVAEGT SYSTEMS LANCERER NYT SØPAKKESYSTEM
Når en person falder i vandet, kan over levelse være afhængig af sekunder. Den fjernstyrede redningskrans USAFE er designet til at redde liv i vand. Dens U-formede skrog med to elektriske wa terjet-motorer kan fjernstyres – direkte hen til den forulykkede. De mørke skyer over fiskeriet syntes glemt, da Lions Club Bannerslund i sam arbejde med Strandby Fiskeauktion fejrede den tilbagevendte Fiskefestival efter to års nedlukning. I denne måned foreslår FiskerBladet at pifte en velkendt klassiker op og nyde et lækkert stykke smørrebrød med sen sommermakrel.
2021. 16 FJERNSTYRET REDNINGSKRANS ØGER MULIGHEDERNE FOR
19 SUCCESFULD REJEKONCERNOCEAN PRAWNS LEVERER STÆRKT REGNSKAB 26 JUBILÆUM: DEN STØRSTE OPDAGELSE I 100 ÅR 30 VIDEN OG UDDANNELSE ER EN NØDVENDIGHED I FREMTIDENS FISKERI Alt for mange springer over hvor gærdet
KOLOFON
Trods store udfordringer på grund af coronapandemien, så er det lykkedes bornholmske Ocean Prawns at komme stærkt igennem AT LIV ET STYKKE SENSOMMERMAKRELMED er et bæredygtigt fiskeri i
Onsdag var det 70 år siden, at den naturvidenskabelige ekspedition Galathea 2 vendte hjem til København og blev modtaget i triumf. Med sig i lasten havde skibet banebrydende ny viden om naturens verden.
REDDE
20 PUSTERUM PÅ HAVNEN 24
Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor. Sektorens ældste og eneste landsdækkende uaf hængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-ma gasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksom heder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, of fentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.
den 29. juni
lavest, og det fremmer bestemt ikke
ISSN 196-4194 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen Telefon:shl@mmg.dk+455015 9082 JOURNALISTER Peter Brandi, SisseFrankClausAnne-Helenepb@mmg.dkMerkelsen,anne@mmg.dkKierkegaard,redaktionen@mmg.dkJensen,redaktionen@mmg.dkKatrineAndreasen,redaktionen@mmg.dk ANNONCER Kasper Telefon:kakr@stibo.comKristensen+457610 11 44 UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Telefon:Hørning+457022 1870 LAYOUT FL Tryk:MarketingStiboComplete, Horsens FORSIDE Månedens skib – 147 Nordsøen Foto: Hvide Sande Shipyard / Thorbjørn Sund Advertorials er betalte journalistiske produkter. Næste udgave: 3. oktober 2022 MÅNEDENS SKIB: HER ER DANMARKS FISKERIKONTROLSKIBNYE PORTRÆT: ALFRED KÆMPER FOR FISKERIET TEMA: NYT SØPAKKESYSTEM OG FJERNSTYRET REDNINGSKRANS
fremtiden.
“Bare jeg en dag kunne få sådan en, helt fra ny,” tænkte teenageren, der om nogen har haft fiskeriet helt tæt på fra barnsben. Både far og farfar var nemlig fiskere, og det lå lige til højrebenet, at det også var den vej, den tredje generation skulle gå, og det passede den unge Alfred ganske udmærket.
Alfred Fisker Hansen elsker at fiske, men gør det sjældent. Han bruger nemlig så meget af sin tid på at skabe bedre forhold for fiskeerhvervet, at det kniber med selv at finde tid til at komme på havet.
”Vi har såmænd heddet Fisker Hansen, så langt vi kan se tilbage i slægtsbogen,” forklarer han.
DRØM UDSKUDT
“Udover den allerførste tur har jeg faktisk kun været med en enkelt gang mere. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men der skal jo lige være hul i kalenderen,” forklarer han.
Sidste år gik drengedrømmen om at få en helt ny kutter i opfyldelse, da L120 Linette stod færdig, men Alfred Fisker Hansen skulle gå en del igennem, før drømmen blev opfyldt. Cirka tre uger før kutteren stod helt færdig, udbrød der nemlig brand ombord, og den brand var så kraftig, at arbejdet måtte starte helt forfra.
Når Alfred Fisker Hansen sprang på sin knallert i halvfjerdsernes Hanstholm, gik turen ofte ned på havnen, hvor han kastede lange blikke efter de flotte kuttere.
“Det var jo også det, jeg ville, så det var fint,” fortæller Alfred Fisker Hansen, som i øvrigt ikke har købt sig til det ellers så passende mellemnavn.
FISKERBLADET / 7-8·20224
FISKER AF NAVN, FISKER AF GAVN
“Det var godt nok en skidt dag, men heldigvis kom ingen noget til,” konstaterer han. Godt et halvt år senere var L120 Linette klar til at gå på havet, og Alfred Fisker Hansen var med på jomfruturen, for nu var drengedrøm men jo en realitet. Og når det nu var en drengedrøm, der var blevet realiseret, skulle man måske tro, at Fisker Hansen ofte tager med på havet for at nyde den realiserede drengedrøm, men sådan er det langtfra gået.
Af Frank Jensen
VIGTIGERE END NOGENSINDE Men hvad kan dog afholde en mand, der bræn der for fiskeriet, fra at tage med på havet? Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
“Der er masser af opgaver at arbejde med på organisatorisk hold, men det går den rigtige vej, og vi fortsætter arbejdet, så både nuværende og kommende fiskere har et godt erhverv at arbejde i – og som producerer nogle fantastiske produkter, som er både sunde og velsmagende,” slår Alfred Fisker Hansen fast.
FORSKELLIGE BUNDFORTÆLLINGER
Svaret er organisatorisk arbejde og tillidsposter indenfor fiskeriet. Dem har Alfred Fisker Hansen en lang række af, og de tager tid.
”Det er meget frustrerende, for vi er jo ikke interesseret i at fiske på en bestand, der har det skidt, men vi fisker gerne på en fiskebe stand, der har det godt. Men vi har gang i et samarbejde, og vi arbejder aktivt for at skubbe det i den rigtige retning.”
“De påstår, at vi pløjer hen over al slags havbund med tungt grej. Faktum er imidlertid, at mere end 90 procent af bundtrawlsfiskeriet foregår på sand eller mudret sand,og at vores grej vejer 70 procent mindre i vand end det gør på land.
Den lavere vægt gør, at vi ikke pløjer bunden, men sweeper henover den. Selvfølgelig har det en effekt, at man bruger naturen, som vi gør, men det er ikke nødvendigvis en dårlig effekt. Nogle af de steder, hvor der fiskes med bundtrawl er faktisk nogle af de, der genererer flest fisk.”
USKØNNE SKØN Han peger blandt andet på de udfordringer, som brexit med indskrænkede fiskeområder har budt på samt hele fejlskønsproblematik ken, hvor mange fiskere ifølge Alfred Fisker Hansen de bedste intentioner til trods kommer i karambolage med rigide regler, som ifølge ham gør det svært at være fisker.
“Det gør mig ikke spor, for det brænder jeg jo også for. Og mere end nogensinde før er det organisatoriske arbejde vigtigt. Vi lever i et meget bureaukratisk samfund, og der er virkelig behov for, at vi har nogle stærke orga nisationer, der kan varetage vores interesser, og jeg vil da gerne være med til at gøre en forskel,” siger Alfred Fisker Hansen.
“Fiskeren bliver bedt om at tage en masse prøver, der skal vise, hvor meget der fanges af hvad. Det beror på et skøn, men selv hvis fiskeren gør det efter bedste evne, risikerer han at komme i problemer, hvis hans skøn varierer mere end 10 procent fra det skøn, som fiskerikontrollen foretager. Beg ge parter foretager jo netop et SKØN, men hvis skønnene vari erer med mere end 10 procent, er det automatisk fiskerens skøn, der vurderes til at være fejlagtigt. Så bliver der rejst en sag, og senere bliver han måske dømt, og det, synes jeg, viser, hvordan man behandler erhvervet,” siger Alfred Fisker Hansen. RÅDGIVNING UDE AF SYNC Et andet område, som trænger til at blive forbedret, er den rådgivning, som fiskerne får fra det internationale hav forskningsinstitut, ICES. ICES rådgiver myndighederne om, hvordan fiskebestandene har det, og ud fra den rådgivning fastsættes kvoterne.
Og der er andre ting, der ifølge Alfred Fisker Hansen skal ændres for at ”fiskerne kan være i det”. Forholdet til offentligheden og NGO’er og ikke mindst det, som han ser som NGO’er nes fejlagtige fortælling om den effekt, som bundtrawlsfiskeriet har på havmiljøet.
AlfredOm Fisker Hansen • Født 1964 i Skagen • Gift med Susanne og far til tre børn • forFormandThyborøn Havns Fiskeriforening • iNæstformandDanmarksfiskeriforening PO • Formand for Kreds Vest • Formand for Konsumfisk • iBestyrelsesmedlemThyborønHavn • DanskBestyrelsesmedlemPuljefiskeriFiskernes Forsikring • Ejer sammen med Tommy Svart L120 Linette Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 5
Og forhåbentligt gør organisatoriske frem skridt også, at der fremover bliver flere huller i den ellers så travle kalender, så Alfred Fisker Hansen fremover oftere kan tage på havet og gøre det, han allerhelst vil: fiske.
“Det er i og for sig godt nok. Problemet er bare, at rådgiv ningen ofte er forsinket og slet ikke passer overens med de forhold, som vi oplever på ha vet. Eksempelvis har vi i dag en historisk stor torskebestand, men en historisk lav kvote, og det giver jo ingen mening,” lyder det fra Alfred Fisker Hansen, og han fortsætter:
FORVRÆNGNING OG FREMTID Alfred Fisker Hansen mener, at af sådanne fortællinger er med til at give offentligheden et forvrænget billede af erhvervet.
“Jeg tror generelt, at fiskeriet bliver tillagt en meget større negativ effekt på naturen end vi rent faktisk har. Vi skal være bedre til at fortælle offentligheden, at vi faktisk gør det godt, og at vi om nogen ønsker en god og sund fremtid for et sundt og bæredygtigt erhvervsfiskeri, som understøtter kystsamfundene,” fortæller den erfarne fisker, som fortsætter:
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dkFISKERBLADET / 7-8·20226
MÅNEDENS SKIB – 147 NORDSØEN Tillykke til Hvide Sande Shipyard og Fiskeristyrelsen med det spritnye fiskerikontrolskib 147 Nordsøen Af Sisse Katrine Andreasen Foto: Hvide Sande Shipyard / Thorbjørn Sund >> Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 7
FISKERBLADET / 7-8·20228
I netop disse dage er der begejstring i luften hos Fiskeristyrelsen og Hvide Sande Shipyard. Glæden skyldes det netop færdigbyggede fiskerikontrolskib 147 Nordsøen, som for få dage siden blev søsat og navngivet og nu erstatter det tidligere inspektionsfartøj Vestkysten. Skibet, der er bestilt af Fiskeristyrelsen, er med sin længde på 64 meter Hvide Sande Shipyards hidtil største nybygning. Det er et såkaldt ’hybrid skib’, der er udrustet med en energivenlig diesel/elektrisk fremdrivning, og det er værftets ottende skib af slagsen.
Det nye fiskerikontrolskib får hjemhavn i Thyborøn og skal operere i Nordsøen, Skagerak og Kattegat. Det er et såkaldt ’multi purpose vessel’, som foruden sin funktion af fiskerikontrolskib kan assistere på tværs af styrelser. Blandt andet kan det hjælpe Miljøstyrelsen med havbundsundersøgelser samt med bugsering og hjælp til nødstedte.
”Det kræver en speciel løsning for denne type skib, da det ikke har en fast rutine, og kan være væk i op til 14 dage. Teknologien er blevet opgraderet med 30-35 år, så her er et helt nyt produkt, som kan holde i rigtig mange år,” siger Mike Bylov Torsland.
”Vi er meget tilfredse med resultatet og håber, at der kommer flere projekter af denne størrelse og type,” siger han. Værftet har netop ekspertisen i denne type specialskibe, der skal kunne varetage mange forskellige funktioner.
Mike Bylov Torsland, der er projektleder hos Hvide Sande Shipyard, er stolt af at kunne bidrage til et nyt fiskerikontrolskib i det vestlige Danmark.
MULTIFUNKTIONELT SKIB
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Der er plads til en bemanding på ti personer samt fire ekstra personer.
Hos Fiskeristyrelsen ser man frem til mange år med 147 Nordsøen.
GRØNT FOKUS Igennem hele projektet har der været stor fokus på grønne og energi venlige løsninger. Blandt andet har 147 Nordsøen to generatorsæt på hver 1860 kW, som opfylder IMO Tier III-kravene. De er med variable RPM, hvilket betyder, at man kan fastslå optimale driftpunkter i forhold til det givne effektoptag og dermed reducere brændstofforbruget.
”Nordsøen bliver spydspidsen for den kontrol af fiskeriet, vi udfører i Nordsøen og Skagerrak for at understøtte en bæredygtig forvaltning af vores farvande. Vi skal bruge skibet til at kontrollere redskaber, fangster, logbøger, overvåge forbudsområder, udtage prøver, deltage i redningsaktioner til søs samt løse internationale kontrolopgaver. Fiskerikontrolskib vil opfylde de strengeste krav til udledning af miljø skadelige stoffer og sikkerhed, og vi glæder os til at følge Nordsøen,” siger vicedirektør Joan Reimann.
”Ny teknologi er tænkt ind sammen med funktionaliteten. Det har resulteret i et fuldintegreret system, hvor man hele tiden kan følge brændstofforbruget og indrette efter det,” forklarer Mike Bylov Torsland.
Læs de daglige nyheder på
147 Nordsøen er omkring 15 meter længere end forgængeren Vestky sten, og det har blandt andet et stort og åbent agterdæk, hvorfra der kan udføres droneflyvninger.
www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 9
Foto©DanmarksFiskeriforening Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dkFISKERBLADET / 7-8·202210
Regeringen, Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre præsenterede i slutningen af juni en ny skattereform, som sætter dansk fiskeri overfor en gigantisk økonomisk udfordring. Sådan lyder det fra både Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO). Af Stefan Holmager Larsen SKATTEREFORMGRØNKOMMERTILATKOSTEFISKERIETDYRT >> Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 11
I både DFPO og DPPO er man trods alt glade for, at der er afsat 350 millioner kroner til at afbøde konsekvenserne og hjælpe fiskeriet med den grønne omstilling. Nu er det vigtigt, at de penge udmøntes i dialog med fiskerierhvervet og anvendes rigtigt.
Reformen byder nemlig på en højere og mere ensartet afgift på udledningen af CO2, men den helt store hurdle for fiskerne er, at de ikke har noget alternativ til diesel, og de alternative løsninger, som findes, er så dyre, at mange fiskere vil kunne tænkes at tanke i udlandet eller betale CO2-afgiften frem for at investere i mere klimaeffektive løsninger.
Svend-Erik Andersen
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
TURBO PÅ GRØNNE BRÆNDSTOFFER
”Vi er glade for, at politikerne har anerkendt, at fiskeriet står i en særlig svær situation, og der skal lyde en stor tak til de partier, der har kæmpet for fiskeriet. Det er afgørende, at fiske rierhvervet bliver inddraget, når midlerne skal udmøntes. Vi mener, midlerne skal bruges til at kompensere fartøjerne direkte for at afværge så mange konkurser som overhovedet muligt. Ellers bliver antallet af konkurser unødigt højt. Det vil både være et tilbageslag for fødevare forsyningen og for klimaet. For eksperterne siger klart, at den samlede CO2-udledning kommer til at stige, hvis ikke fiskeriet skal tage del i fødevareproduktionen,” siger Svend-Erik Andersen.
FISKERIERHVERVET SKAL INDDRAGES
”Som erhverv er vi nået langt med den grønne omstilling. Vi har reduceret vores CO2-udled ning med 62 procent siden 1990. Det er der ikke mange erhverv, der kan prale af. Derfor er det ekstra frustrerende, at vi nu får indført en ny afgift, som i realiteten bare er en ekstra regning. For uden alternative brændstoffer er det vanskeligt at omstille de enkelte fartøjer, og så kommer afgiften altså til at betyde, at der er færre midler til at investere i den grøn ne omstilling af fiskeriet,” siger formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Jens Rasmussen.
De alvorlige udfordringer for fiskeriet i Danmark fortsætter med at ramme erhvervet - senest i slutningen af juni, hvor regeringen kunne præsentere en ny grøn skattereform, som stiller fiskerne i en særlig svær situation.
Samlet pålægges fiskeriet en afgift på knap 900 millioner i perioden fra 2025 til 2030. Det får konsekvenser, til trods for, at der afsættes 350 millioner kroner til at hjælpe fiskeriet med den grønne omstilling. For virkeligheden er, at der endnu ikke er udviklet grønne og ren table alternativer til diesel. Derfor kommer CO2-afgiften ikke til at omstille fiskeriet. Den bliver derimod en ekstra omkostning for alle danske fiskerfartøjer, og det vil medføre, at mange fartøjer bliver urentable. Sådan lyder det i hvert fald fra både DFPO og DPPO. ”Det her bliver en kæmpe ekstraregning til den enkelte fisker, og det får uundgåeligt konsekvenser. Hvis ikke der udvikles konkur rencedygtige alternativer til diesel, kan fiskerne ikke omstille sig, Dermed bliver fiskerne kvalt af afgiften – særligt med de nuværende brænd stofpriser i baghovedet. Derfor kommer afgiften til at skrue ned for produktionen i dansk fiskeri, og når der ikke bliver landet lige så meget fisk, så knækker værdikæden. Det får store konse kvenser for en kommune som Frederikshavn, hvor 17 procent af beskæftigelsen kan henføres til fiskeriet. Derfor er jeg bange for, at den her aftale rammer skævt. Den kommer ikke bare til at sætte fiskeriet tilbage, men hele Nordog Vestjylland,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen, som bakkes op af sin kollega i DPPO.
FISKERBLADET / 7-8·202212
De to fiskeriforeninger savner helt generelt garantier, politiske forpligtelser og konkrete planer, der skal sikre, at der bliver grønne brændstoffer nok til alle. Det er nemlig nød vendigt, hvis ikke CO2-afgiften skal ende med Foto©DanmarksFiskeriforening
Fakta i fiskeripolitikken og med midlerne fra fonden kan man skabe positive incitamenter for grøn omstilling,” siger Jens Rasmussen.
”Jeg savner garantier og konkrete forpligtelser, som kan sikre, at der hurtigst muligt er grønne brændstoffer nok til alle til en overkommelig pris. Som jeg ser det, bliver efterspørgslen enorm, og hvis ikke man kan levere på den efterspørgsel, bliver CO2-afgiften en kæmpe ekstraregning til dansk erhvervsliv, og Dan mark bliver fattigere. Jeg synes, det er dybt bekymrende, at vi ikke har en tidshorisont, og ærlig talt synes jeg politikerne kommer for let om ved det, når de grønne brændstoffer er helt afgørende for den grønne omstilling i Danmark,” siger Svend-Erik Andersen.
Foto©DanmarksPelagiskeProducentorganisation
at afvikle fiskeriet. Derudover påpeger de, at der er brug for flere midler til at gennemføre den grønne omstilling.
- CO2-besparelsen ved at indføre en CO2-afgift i dansk fiskeri er yderst begrænset, da der er tale om en læka geudsat sektor. 60-70 procent af CO2-besparelsen er lækage. Det skyldes, at 82 procent af fiskernes brændst offorbrug vil kunne tankes i udlandet kombineret med, at fiskeriet er en konkurrenceudsat sektor, der mister ek sportandele, hvis en dansk afgift er betydeligt højere end i andre lande. - Med en CO2-afgift på 600 – 750 kroner per ton CO2, er det billigere for fiskeren at betale afgiften frem for at investere i mere klimaeffektive løsninger. Det skyldes, at det i dag koster fiskeren cirka 2.200 – 2.600 kroner at re ducere sin CO2-udledning med et ton. Derved kommer en C02-afgift ikke til at omstille erhvervet, hvilket ellers er intentionen.
”Vi vil fiske CO2-neutralt senest i 2050, men med en ekstra skat på CO2 udhules vores egen evne til at finansiere den nødvendige omstilling og nå det mål. Det er helt sort. Vi skal i stedet have skabt positive incitamenter til at sætte gang i udvikling og investeringer allerede nu. Midlerne i den Europæiske Fi skefond kunne være et godt sted at starte. Hvis der skal være en rød tråd i den grønne politik, så ville det være oplagt at målrette EU-midler til investeringer som understøtter den grønne omstilling, også på fartøjsniveau, For at beskrive konsekvenserne ved at indføre en CO2-af gift fik DFPO og DPPO i foråret udarbejdet en rapport hos Implement Consulting Group. Her er hovedkonklusioner fra rapporten:
Jens Rasmussen
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 13
- Dansk fiskeri har siden 1992 reduceret sin CO2-udled ning med 62 procent, og tegner sig for 0,4 procent af Danmarks samlede udledning af CO2. Med CO2-afgiften på fiskeriet, vil Danmarks samlede CO2-udledning falde med 0,05 procent. - Det anslås, at en CO2-afgift samlet vil berøre 1.600 ar bejdspladser, som primært er placeret i Nord- og Vestjyl land. Konsekvenserne rammer dermed i lokalområder, hvor der er færre jobmuligheder og hvor fiskeriet har stor -betydning.EnC02-afgift vil betyde, at en tredjedel af det danske fiskeri bliver ulønsomt, og sådan en afgift vil ramme små og mellem store fartøjer hårdest.
”Vi har sammen med fiskerne udviklet et pro dukt, der er simpelt at anvende og desuden lettere at bruge i lasten,” siger han. SeaPack giver foruden mange andre funktioner et komplet overblik over indtjeningen, mens båden stadig er på havet. Baseret på dagens fangst og dagspriser kan skipper generere en rapport i SeaPack, der viser dagens fangst indtil videre samt en beregning af værdi for den aktuelle fangst.
”For det første er skærmen over dobbelt så stor som den gamle skærm. Derudover er grafikken meget mere overskuelig med store felter, som er lette at trykke på selv med våde gummihandsker. Det her system kan alle vores medarbejdere bruge, det virker bare. Vi slipper for en masse bøvl og vi sparer tid,” siger Claus Pedersen. Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
FISKERBLADET / 7-8·202214
Af Sisse Katrine Andreasen SCANVAEGT SYSTEMS LANCERER NYT SØPAKKESYSTEM - SEAPACK
Vi har talt med Poul Jessen, der er Regional Service Manager hos Scanvaegt om forvent ningerne til SeaPack. ”Vi har skabt et system, som helt kan erstatte det, der eksisterer i dag. Vi har udviklet det direkte sammen med fiskerne og efter deres behov, og derfor forventer vi at kunne reducere deres driftsomkostningerne. Det er et meget vigtigt parameter,” siger Poul Jessen. Han forklarer, at grundet den lokale nærhed, som Scanvaegt har i Danmark, kan det gøres billigere end de nuværende, konkurrerende systemer. Det er også Scanvaegts mål at over tage serviceringen af systemerne og på den måde levere en komplet løsning til skipperne.
Det helt nye søpakkesystem SeaPack fra Scan vaegt Systems er udviklet i samarbejde med fiskere med formål at lette arbejdet på havet.
Virksomheden vil give fiskerne flere valgmuligheder samt reducere deres omkostninger og arbejdsbyrder med det nye system
DET SKAL VÆRE LETTERE SeaPack er udviklet til at være en brugervenlig og skalerbar løsning til hurtig vejning, pakning, mærkning og registrering af fisk om bord samt nem indrapportering til fiskerimyndighederne.
Det består af et it-system samt en industriter minal, der kan integreres med eksisterende marinevægte. Løsningen kan også leveres som en komplet pakke med både software og industriterminal samt ny marinevægt, printer og kabinet. Ifølge Poul Jessen har netop brugervenligheden vægtet højt i udviklingen af det nye system.
POSITIV FEEDBACK Fiskeskipper Claus Pedersen fra HM227 Myg genes har været med hele vejen i udviklingen af SeaPack, og han finder brugervenligheden i det nye søpakkesystem kærkommen og ikke mindst ”Tingenenødvendig.iminverden skal være så nemme som muligt. Det kan ikke være rigtigt, at man skal være en it-haj for at finde ud af at bruge systemet, og sådan var det med vores gamle system,” siger han.
For blot tre måneder siden tog han som den første skipper det nye system i brug på HM227 Myggenes, og han er yderst tilfreds med det.
• Hurtig pakning • Brugervenlig betjening • Styr på slantkasser • Overblik over indtjening • Nem turplanlægning • Integration til e-log • Lave service-omkostninger Scanvaegt Systems A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 • 8200 Århus N • Danmark • info@scanvaegt.dk • Tel. +45 8678 5500 • scanvaegt.dk SeaPack har større skærm, større knapper og overskuelige pakkeprogrammer med fiske-arter, tilpasset efter årstid og fangstDetområde.erhurtigt og nemt at vælge fiske-art og registrere fiske-størrelser under pakning, da knapperne med de vigtigste fiske-arter placeres først. SeaPack kan integreres med eksisterende marinevægte eller leveres som totalløsning inkl. nye vægte og printere. HURTIG PAKNING HØJEREBEDREKVALITETPRISER ScanPlant NG SeaPack et nyt, dedikeret søpakkesystem til håndtering af alle data for turplanlægning, fangst-oplysninger, prisstyring, etiketdesign samt rapportering til e-log. NEM BETJENING OG HURTIG PAKNING TIL SØS 20 meter % facebook.com/multileveldoor lær mere på www.mld.one MLD fjernstyrbare trawldøre er nu fuldt funktio“Det fuldautomatiske MLD-system er den største revo Kristjan Thorvardarson Skipper, Venus (IS) Det virker! Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 15
ØGER MULIGHEDERNE
FJERNSTYRET
FOR AT REDDE LIV
Det avancerede navigations- og styresystem giver en god kontrol, og den enkle og intuitive betjening betyder, at selv førstegangsoperatører kan udføre en redningsaktion med USAFE,” fortæller Michael Johansson, der er Sales Manager, i Propulsion Department hos Granly Disel, der importerer USAFE. Når en person falder i vandet, kan overlevelse være afhængig af sekunder. Den fjernstyrede redningskrans US AFE er designet til at redde liv i vand. Dens U-formede skrog med to elektriske waterjet-motorer kan fjernstyres – direkte hen til den forulykkede.
FISKERBLADET / 7-8·202216
“USAFE er kompakt (80X100X20 cm) og let (13 kg), med en kraftig batteripakke (ca. ½ time forbrug) og med sin induktion lader, er USAFE altid klar til brug. Enheden er bygget til at operere med op til 15 km/t og den er produceret til at operere under selv de mest krævende forhold.
“USAFE er alsidig og den kan udløses fra land, på vand eller i luften, fra op til 30 m højde, fjernstyringen kan let og enkelt bringe USAFE frem til den forulykkede. Da såvel redningskransen og fjernbetjeningen bliver opladet via induktion, er den altid klar til brug. USAFE har sit eget op hæng, hvor den opbevares på standby funktion, og den bliver aktiveret i samme øjeblik den rammer vandet. Da den har indbygget gyro, er det ligegyldigt, om den rammer vandet med den ene eller anden side op, for gyroen sørger for at den fungerer lige godt på begge sider.” lyder det fra Michael Johansson. Her ses USAFE ved sit rette element.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Af Peter Brandi REDNINGSKRANS
Wi-Fi
bruges til andet end at redde liv, for ek sempel i Norge hvor den bliver brugt til at fotografere havbunden, fordi et stort skib vil lave for mange forstyrrelser i vandet,” siger Michael Johansen. Granly Diesel tilbyder både salg, vedligehold/certificering og support af USAFE. (24/7) Michael Johansson med USAFE på udstilling.
Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside www. -gs.dkDanmarksforsikringsselskabskerejedestørste 24 7 365 Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib. Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder. AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCWSekursermere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30. Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 17
DETALJER Fjernbetjeningen er designet til at blive brugt med én hånd, hvilket gør det enkelt at styre redningskransen frem til den forulykkede indenfor en rækkevidde som er lig med synsvidden. USAFE er konstrueret til at fungere under stort set alle forhold, med et genopladeligt batteri af typen Litium Ion, og et Bluetooth styresystem.
HVORDAN GÅR DET MED SALGET “Vi er begyndt at levere, indtil videre til nogle store rederier, både færger og andre Redningskransentyper.kanogså
• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487 www.tripleninegroup.com SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999VIKING LIFE-SAVINGWWW.VIKING-LIFE.COMEQUIPMENT Din totalleverandør af sikkerhed til søs VIKING tilbyder et komplet sortiment af professionelt sikkerheds- og redningsudstyr samt service og træning til den globale fiskeriindustri. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed, holdbarhed og komfort. tilVentilatorerfiskeriet Vi Axialhar:fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dkA/S LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1 Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk vestjyskbank.dk/thyborøn HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168 Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dkFISKERBLADET / 7-8·202218
Af Stefan Holmager Larsen
Kristian Barslund Jensen og Daniel Barslund. Foto: Kristoffer Linus, Ocean Prawns Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
FISKERBLADET / 7-8·2022 19
I 2021 har særligt covid-19 givet logistiske ud fordringer for koncernen, hvor ekstra travlhed i havnene, knaphed på containere og skærpede importrestriktioner på blandt andet fisk- og skaldyr i Kina, som er Ocean Prawns største marked, har spillet ind på regnskabet, men alligevel har den bornholmske koncern op levet god efterspørgsel efter koldtvandsrejer og hellefisk, ligesom rejepriserne næsten er tilbage på niveauet før pandemien.
Den bornholmske koncern forventer fortsat et positivt resultat i 2022, men oplyser dog, at den generelle usikkerhed på verdensmarkedet og Ruslands krigsførelse i Ukraine gør det svært at spå om fremtiden.
Der er fortsat masser af penge i fiskeriet og særligt i rejer. Det kan i hvert fald konkluderes for den bornholmske rejekoncern Ocean Pra wns, som kom styrket ud af det forgangne år. Her kunne Ocean Prawns nemlig præsentere et koncernresultat på 66 millioner kroner efter skat, hvilket er 11 millioner kroner bedre end i 2020, mens koncernen samtidig har øget sin egenkapital til 740 millioner kroner.
”Årets resultat kommer ikke som en over raskelse, men ligger på niveau med vores forventninger til året. Jeg glæder mig især over, at efterspørgslen på rejer og hellefisk igen er stigende, hvilket påvirker priserne positivt. Selvom covid-19 har drillet hele vores virksomhedsportefølje på forskellig vis, har det på mange måder også gjort os skarpere. Vi har oplevet frustration, men også mere sparring mellem flere af virksomhederne, og jeg er meget stolt af den indsats, alle har leveret; både blandt vores egne medarbejdere ombord og på land og hos vores samarbejdspartnere,” lyder det fra fiskeskipper og medejer i Ocean Prawns, Kristian Barslund Jensen.
Trods store udfordringer på grund af coronapandemien, så er det lykkedes bornholmske Ocean Prawns at komme stærkt igennem 2021.
SUCCESFULD REJEKONCERN - OCEAN PRAWNS LEVERER STÆRKT REGNSKAB
Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen
“Jeg ser sådan på det, at der er nok ting, der tynger os på mange om råder; corona, Ukraine og alt det der, men sådan en festival her er også et lokalt samlingssted, og der er det jo så herligt, at vi som organisation kan finde sammen med fiskeriet lokalt,” lyder det fra Mogens Damm.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
“Det har været godt at komme tilbage, og det har ikke været sjovt at ligge stille!”
De mørke skyer over fiskeriet syntes glemt, da Lions Club Bannerslund i samarbejde med Strandby Fiskeauktion fejrede den tilbagevendte Fiskefestival efter to års nedlukning.
FISKERBLADET / 7-8·202220
Det lokale skib ALVILDE tilbød gratis sejlture ud i Kattegat fra havnen i Strandby.
PÅPUSTERUMHAVNEN
Det gav et sæt blandt flere af de fremmødte på Strandby Havn, da en kanonsalut blev affyret, men hurtigt blev blikket rettet mod havneind sejlingen, hvor både Søværnets patruljeskib Najaden og det lokale skib ALVILDE tonede frem. Væk var de sidste to års minder om coronanedluk ninger og forsamlingsforbud, og i stedet var der både fadøl og fisk på menuen for de flere hundrede fremmødte gæster ved årets Fiskefestival.
Ordene fra Mogens Damm er ikke til at tage fejl af. Han er fra Lions Club Bannerslund, der siden 1997 har arrangeret Fiskefestivalen på den lille nordjyske havn, og for ham er festivalen et velkommen tilbage til et kærkomment pusterum i en tid, der ellers har budt på flere mørke skyer.
“Det er godt nok en lækker fiskeplatte,” lød det fra en ældre kvinde ved et af de opstillede runde borde, mens tre andre gæster istemmede. Og der var bestemt noget om snakken, for de mange gæster stod som sild i en tønde for at få sig en friskstegt fiskefilet fra friturens ønskebrønd, en tallerkenfuld søde jomfruhummere med hvidvin og et stykke med tørfisk.
Flere hundrede mennesker var mødt op på Strandby Havn til Fiskefestivalen.
Skyer var der imidlertid ingen af, da koncerndirektør i Trigon og formand for Frederikshavn Erhvervsforening, Karl Erik Slynge, skød Fiskefestivalen i gang med årets åbningstale. Her kunne han godt nok berette om alskens udfordringer for både befolkning og fiske ri, som ikke behøver nærmere introduktion, men Karl Erik Slynge mindede alligevel om at nyde dage som disse, hvor solen strålede om kap med de mange smil i Strandby. Talen fremtvang klapsalver, men der gik alligevel ikke mange minutter fra den var slut, til folk strømmede indendørs i auktionshallen - vi skulle jo ikke glemme, hvorfor vi egentligt var kommet.
“Set med fiskeriets øje er det en fantastisk måde at præsentere vores fisk på. For sådan en fiskerihavn som Strandby, som har alle de her fine varer på hylderne, der er det jo fantastisk, at der er nogen, der vil være med til at løfte den opgave, det er, at vise dem frem,” siger formand for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen. Han havde selv en særdeles travl dag i en af de mange boder, hvor der blev langet både fersk og røget fisk en masse over disken, så gæsterne på Fiskefestivalen kunne tage en lille bid af stemningen og smagen med sig hjem.
>> Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
FISKERBLADET / 7-8·2022 21
FISKEN SOM KERNEPRODUKT
FISKEPLATTER OG JOMFRUHUMMERE
Der blev langet fisk og skaldyr over disken i massevis. Claus Hjørne Pedersen havde en travl dag med salget af fisk.
Der blev solgt både fersk og røget fisk samt skaldyr.
Netop de store mængder lækre, friske fisk var da også i fokus, for uden dem ingen Fiskefestival.
Strandby Fiskefestival arrangeres af den sociale organisation Lions Club Bannerslund og startede i 1997 med det formål at kreere en indtægtskilde.
“Detkerneprodukt.erjohelt klart, at vi er presset på fiskepladser, af vindmøller og jeg skal komme efter dig, men også brændstof lige i øjeblikket, men vi har heldigvis nogle varer, som folk gerne vil have. Vores produkter er efter spurgte, og de bliver solgt til en god pris, så det løfter det hele lidt op. Og jeg kan faktisk godt lide den afslutning, som Karl-Erik har; prøv nu lige at se solen skinner, frem for at kigge på de mørke skyer.”
Og måske det netop er et godt billede på, hvorfor festivalen har sin be rettigelse. Foruden af samle penge ind til socialt arbejde og gode formål, så viser den, at der trods mørke skyer fortsat er stor rift om fiskeriets
Fisken var i fokus på Strandby Fiskefestival. Det lokale skib ALVILDE tilbød gratis sejlture ud i Kattegat fra havnen i Strandby. Husk at nyde solen, når den er fremme, lød budskabet i åbningstalen.
Overskuddet går til hjælp både lokalt, nationalt og Hjælpinternationalt.kanvære i form af støtte til julearrangement er på lokale plejehjem, trøjekøb til sportsklubber eller donationer til katastrofehjælp.
Om Strandby Fiskefestival
Auktionshallen på Strandby Fiskeauktion fungerede som indendørs serveringssted.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
FISKERBLADET / 7-8·202222
Der blev langet fisk og skaldyr over disken i massevis. Søværnets patruljeskib Najaden holdt åbent skib og bød de flere hundrede fremmødte gæster Strandbyombord.Fiskeauktion på den nordjyske havn dannede ramme om årets Fiskefestival. Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022 23
Opskrift af Atsanee Gunhakhom
Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen Fremgangsmåde: Start med at skylle peberfrugt, agurk og chili og skær dem i fine små tern. Vælg en chili efter den styrke du foretrækker, og udelad eventuelt kerner og membraner fra chilien, da det er her styrken sidder. Snit herefter løg og hak dilden. Hæld makrellen i en skål og bland nu peberfrugt, agurk, chili, løg og dild i med en ske. Vær forsigtig med ikke at ødelægge de fine filetter.
Der er blevet længere mellem de varme sommerdage, og solens triumferen over aftenhimlen er så småt ved at blive overtrumfet af efterårsmørke, men inden vi for alvor går den mørke tid i møde, så er der stadig tid til at nyde et koldt glas hvidvin eller en kølig øl til aftensmaden.
Smørrebrødet er nu klar til at blive spist akkompagnieret af hårdkogt æg og radiser.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
I denne måned foreslår FiskerBladet at pifte en velkendt klassiker op og nyde et lækkert stykke smørrebrød med sensommermakrel
- MÅNEDENS OPSKRIFT -
Opskrift til to personer Ingredienser: To dåser makrel i tomat En hel frisk chili Saften fra en kvart lime Et kvart rødløg En kvart agurk En halv peberfrugt Frisk dild PeberSalt Serveres med: Fire skiver ristet rugbrød To hårdkogte æg 4-6 Mayonnaiseradiser appetit!
ET STYKKE SENSOMMERMAKRELMED Bon
Smag nu til med limesaft, salt og peber. Smør nu en teskefuld god mayonnaise på det letristede rugbrød og placer en god stor skefuld af den fine makrelsalat ovenpå.
FISKERBLADET / 7-8·202224
En lækker måde at gøre det på er ved at kombinere med et godt stykke smørrebrød med fisk, og denne gang har vi kastet os over den ofte oversete makrel i tomat. Væk er dog bøtten med 50 procent mayonnaise og 50 procent ubestemmelig tomatmos med makrelstrimler, og i stedet har vi forsøgt at pifte den op med masser af smag og sprøde grøntsager. Velbekomme!
MÅNEDENS SKIB: HER ER DANMARKS FISKERIKONTROLSKIBNYE PORTRÆT: ALFRED KÆMPER FOR FISKERIET TEMA: NYT SØPAKKESYSTEM OG FJERNSTYRET REDNINGSKRANS 67. årgang AUGUST 2022 NR. 7-8 MAGASINET FOR FISKESEKTOREN MÅNEDENS SKIB: HER ER DANMARKS FISKERIKONTROLSKIBNYE PORTRÆT: ALFRED KÆMPER FOR FISKERIET TEMA: NYT SØPAKKESYSTEM OG FJERNSTYRET REDNINGSKRANS SE UDGIVELSEN ONLINE 25Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk FISKERBLADET / 7-8·2022
DENJUBILÆUM:STØRSTE OPDAGELSE I 100 ÅR
FISKERBLADET / 7-8·202226
“Der blev lavet flere banebrydende opdagelser på turen, og de fund, der ligger i vores samlinger, er stadig regnet for yderst vigtige for vores forståelse af naturen. Et godt eksempel er de to søanemoner, man fik op fra over 10.000 meters dybde ud for Filippinerne. Indtil da, regnede man med, at der ikke kunne leve dyr på disse
Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen. Foto: Statens Naturhistoriske Museum Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
som søslanger. Han brugte fangsten af en kæmpe åle-larve fra Dana-ekspeditionen 192830 til at overbevise sponsorerne om at støtte ekspeditionen, for hvis larven var på 184 cm, hvor stor var den voksne så ikke?
Af Statens Naturhistoriske Museum
Den 29. juni 1952 vendte ekspeditionen hjem med banebrydende fund i lasten. En stor del af dem findes i dag i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum.
Onsdag den 29. juni var det 70 år siden, at den naturvidenskabelige ekspedition Galathea 2 vendte hjem til København og blev modtaget i triumf. Med sig i lasten havde skibet banebrydende ny viden om naturens verden. Det blev samtidig startskuddet til den moderne pressedækning af naturvidenskabelig forskning.
Der har været tre Galathea-ekspeditioner, og den mest berømte af dem er er Galathea 2.
Ekspeditions leder, zoologen dr. Anton Frederik Bruun, var drevet af at undersøge de dybeste dele af verdenshavene, for at finde ud af, om der faktisk fandtes monsteragtige skabninger
Ruten rundede Afrikas sydligste spids og sat te så kurs mod Indien. Det var dog først, da Galathea nåede til Filippinergraven øst for Filippinerne, at besætningen på cirka 100 mand gjorde ekspeditionens største fund: på 10.105 meters dybde lykkedes det at trække et net op, som indeholdt blege søanemoner, tanglopper, muslinger og søpølser.
TUDSEFISK OPKALDT EFTER SØOFFICER
Et andet banebrydende fund fra ekspeditionen kom flere år efter, at skibets trawl kom op til overflade med ny fiskeart – en tudsefisk med et gab fyldt med skarpe tænder og lysorgan, som fik navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel.
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme.
Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Den 12. november i år er der premiere på filmen ’Galathea - en flig af liverts gåde’. her kan man også få et glimt af livet ombord på Galathea, som også bød på afslapning og dagligliv. Foto: Statens Naturhistoriske Museum dybder,” fortæller Peter Rask Møller, lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum.
“Trawlet havde også fanget nogle små skaller, som man straks lagde i sprit på skibet. Fire år senere undersøgte zoologen Henning Lemche en af skallerne, og det viste sig at være et led delt bløddyr. Den art kendte forskerne kun fra 400 millioner år gamle fossiler, så man troede den var uddød. Internationale forskere har efterfølgende erklæret, at fundet af Neopilina galatheae var den største opdagelse i hundrede år, og fundet af bløddyret var hele ekspediti onen værd. Men det er blot en lille del af de mange fund, Galathea 2 bragte med hjem, og>>
Det område af Filippinergraven, hvor opda gelserne blev gjort den 22. juli 1951, hedder i dag Galatheadybet.
FISKERBLADET / 7-8·2022 27
Forskerne på Galathea brugte net, der kunne nå ned under 10.000 meters dybde.
På denne sten fandt forskerne to små søanemoner, som sammen med andre fund, for første gang påviste, at der findes liv på over 10.000 meters dybde. Foto: Statens Naturhistoriske Museum Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
vi er slet ikke færdige med at undersøge dem,” fortæller Peter Rask Møller, der selv deltog i den antarktiske del af Galathea 3-ekspeditionen, som blev foretaget i 2006-2007.
MODTAGET AF 20.000 MENNESKER Galathea 2 endte med at blive Danmarks hidtil største og dyreste videnskabelige ekspedition. Den blev samtidig nyskabende for moderne pressedækning, for med ombord var journali sten og forfatteren Hakon Mielche, der var med til at planlægge ekspeditionen sammen med kommandør Svend Greve og ekspeditionsle der zoolog dr. Anton Frederik Bruun. Hakon Mielche og hans stab sendte kontinuerligt historier og fotos hjem fra ekspeditionen, så både danske og internationale medier kunne følge forskningen og livet ombord. Takket være en løbende mediedækning af journalister ombord på skibet, blev ekspe ditionsleder dr. Anton Frederik Bruun, hans souschef, dybhavsbiolog Torben Wolff og den øvrige besætning modtaget af over 20.000 mennesker, da skibet lagde til på Langelinje i 1952. Næsten to år var gået med masser af forskning og store oplevelser for besætningen til gavn for både videnskaben og almindelige menneskers forståelse af verden.
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme. Foto: Statens Naturhistoriske Museum Mange fund blev registreret og derefter lagt i sprit, så de senere kunne indgå i forskningen. Store dele af fundene fra Galathea-ekspeditionen er i dag en del af samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
FISKERBLADET / 7-8·202228
Foto: Statens Naturhistoriske Museum Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Mange af ekspeditionens videnskabelige resultater blev trygt i et dedikeret tidsskrift ”Galathea-Report” som ud kom indtil 2005. De omfattende data og samlinger bliver stadig brugt flittigt i forskningen både nationalt og internationalt. Så sent som i 2021 udgav forskere fra Statens Naturhis toriske Museum en større artikel med mange nye arter af dybhavsfisk, hvor én ny var fra Galathea 3 og mange sjældne arter fra Galathea 2 blev brugt i studiet. Des uden er samlingerne uhyre vigtige som dokumentation for hvordan faunaen så ud i verdens dybeste dybhavs grave-før den menneskelige påvirkning af selv disse fjerneste afkroge af kloden for alvor tog fart. Fakta
Ekspeditionen
Det var oprindelig planen, at ekspeditionen skulle have startet 100 år efter den første Galathea-ekspedition i 1845-47. Men 2. Verdenskrig satte en effektiv stopper for planerne, og det blev derfor først i oktober 1950, at skibet Galathea kunne afsejle fra Langelinje i København. Det store fokus på at fortælle historier fra ekspeditionen betyder, at der er i dag er en hel del film- og fotomateri ale, der dokumenter arbejdet og livet ombord på Galat hea. Den 12. november er der premiere på filmen Galat hea - en flig af liverts gåde’ om Galathea 2 ekspeditionen i samarbejde med DFI. Her kan man blandt andet se hidtil ukendte optagelser fra ekspeditionen og et interview med dybhavsbiolog Torben Wolff, og flere andre besæt ningsmedlemmer på ekspeditionen.
FISKERBLADET / 7-8·2022 29
fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnet for en af de vigtigste opdagelser i 100 år.
Det er der sikkert en håndfuld årsager til. Konjunkturerne i samfundet generelt, små årgange, rift om de unge og de meget få gode historier om fiskeriet. Der har været en tendens til, at færre søger ind på uddannelsen, og flere af dem vælger selve uddannelsen fra. Så de kun lige tager et kursus i søsikkerhed, og så tager de ud for at fiske.
I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning.
være i nogle af ovenståendede fag, men det kunne også være eksempelvis ledelse, lean, engelsk eller andet, der kan skabe udvikling i faget. Opfordringen skal derfor være: Lad os få nogle flere unge i lære og flere ind på efter- og vide reuddannelse. Det er helt klart en forudsætning for udvikling. Stafetten giver jeg hermed videre til Karsten Kristensen fra 3F.
Det er altså en alsidig uddannelse, der i høj grad klæder fiskeren på til en fremtid i et bæredygtigt fiskerierhverv og i høj grad, med erhvervets opbakning, indeholder et dannelsesaspekt.
Det er naturligvis et stort problem for skolen at optaget bliver mindre, men jeg ser et endnu større problem i, at de kommende erhvervsfi skere ikke har den fornødne viden og dannelse i forhold til et bæredygtigt fiskeri i fremtiden.
FREMTIDENS FISKERI
Det dur altså ikke, at man springer over hvor gærdet er lavest. Vi får ikke nok uddannet, og det skaber en stor risiko for, at erhvervet kommer til at mangle viden. Viden, der i meget høj grad skal være med til at udvikle og sætte dagsorden omkring de fælles ressourcer i havet.
Men lige præcis i fiskeriet har mange gået hjemme i lange perioder og ventet på, at fiskeriet skal gå i gang igen. Derfor undrer det mig, at der ikke er flere, der ud nytter muligheden for at dygtiggøre sig og få endnu større
FISKERBLADET / 7-8·202230
Af Claus Henry Hansen, Forstander på Fiskeriskolen VIDEN OG UDDANNELSE ER EN NØDVENDIGHED I
Jeg har i de seneste år været forstander på Fiskeriskolen og set, at vi har fået svært ved at rekruttere til uddannelsen som erhvervsfisker.
Det er en fremragende uddannelse, hvor den kommende erhvervsfisker opnår viden om en lang række teoretiske forhold i fiskeriet, såsom søsikkerhed, duelighed i sejlads, sms-systemer, apv, ergonomi, kvotesystemer, bæredygtighed, arter, fiskerimetoder, drift af virksomheden og meget Erhvervsfiskerelevernemere.
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE SKAL VÆRE MED TIL AT SKABE UDVIKLING I mange år har det været sådan, at når der er højkonjunktur i samfundet, så er der ikke ret stor søgning til efter- og videreuddannelse for hverken de ufag lærte eller de faglærte. Det er der ikke tid til, ”toget” buldrer afsted, og der er næsten fuld beskæftigelse.
Detviden.kunne
tilegner sig også en lang række færdigheder i bødning, svejs ning, motorpasning, hydrauliksystemer samt deres pasning og vedligeholdelse, maritimt hygiejnebevis i kabys tjeneste og ikke mindst medicinkiste B. Alt for mange springer over hvor gærdet er lavest, og det fremmer bestemt ikke et bæredygtigt fiskeri i fremtiden.
Om STAFETTEN Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Claus Henry Hansen modtog Stafetten fra direktør i Tænketanken Hav, Liselotte Hohwy Stokholm.
Drømmeferien kan vi ikke hjælpe dig med Derimod tilbyder vi: Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70 SkalderTRYKpå?-såbrugos!
Lotek A/S • Rønsdam 10 • 6400 Sønderborg www.lotek.dk • marine@lotek.dk SIKKERHEDOMBORD DIN PARTNER NÅR DET GÆLDER Totalleverandør af service og udstyr til brand, redning og sikkerhed Lotek er eneforhandler af sikkerhedsprodukter fra kendte kvalitetsmærker som f.eks Gloria, Trelleborg, Interspiro og Riken Keiki gasmålere. Vi tilbyder desuden både kontrol af og vejledning i sikkerheden om bord. Lotek er godkendt af bl.a. DS, Søfartsstyrelsen, Lloyd’s og DNV/GL. Vores omfattende produktprogram indeholder bl.a.: • Håndildslukkere og stationære slukningsanlæg • Røgdykkerudstyr og brandmandsudrustning • Kemikaliedragter og kompressorer • Førstehjælpsudstyr og redningsudstyr • Håndholdt gasmålerudstyr • Service og serviceprogrammer til alt udstyr www.lotek.dk reklamehuset.dk930411-
