Dansk Handicap Forbund 1/24 F

Page 1

Handicap Nr. 1 | februar 2024

Caminoen på elscooter » Latinamerika: ”På DHF’s kurser har jeg lært, at alt kan løses” » Mere end 2000 henvendelser i 2023

NYT


ENDELIG!

NYHED: Nu kan du få sondemad af helt naturlige råvarer. Bellyfood tror på, at alle, om du er sondespisende eller ej, har ret til måltidsoplevelser af rigtig mad. Vores økologiske sondemåltider er derfor tilberedt af råvarer, magen til dem du har i dit eget køkken. QUINOA OG ÆRTER – Et vegansk måltid med en mild duft af ærter og ingefær og et naturligt indhold af fibre. Indeholder 15 forskellige - og helt naturlige råvarer.

TILSKUDSBERETTIGET

er Sondemåltiderne ved ud sk til til dt godken n se el Lægemiddelstyr

KYLLING OG KIKÆRTER – Et måltid i solens farve og en mild duft af karry. Indeholder 13 forskellige - og helt naturlige råvarer. LÆS MERE OG BESTIL DINE NÆSTE SONDEMÅLTIDER PÅ WWW.BELLYFOOD.DK

Sondemåltiderne fra Bellyfood er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores kliniske diætist, Pia Overgaard Bjørn på mail pia@bellyfood.dk eller telfon 4272 8579.

2

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


Indhold

Man skal ikke lade sig hindre, fordi man får et handicap.

RED STAR PHOTO

PRIVATFOTO

Birger Ullstad, side 34

20

34

I Esbjerg kan du opleve havets mysterier.

Birger Ullstad har kørt Caminoen på el-scooter.

5 Leder

25 DET SKER I DHF

6 Hjulspind

28 Medlemmer står forrest i ny indsats om fleksjob

13 Kommentar Movia har foretaget en kovending og opgivet sit ”bølle-image.” 14 Hvorfor er du medlem af Dansk Handicap Forbund? Handicap NYT taler med medlemmer i Region Nordjylland. 16 Tænk, tal og skriv med Dictus Sidstnævnte IT-program har fået flere funktioner.

30 Alle skal kunne tage en videregående uddannelse Nyt projekt i Dansk Handicap Forbund. 34 Caminoen på elscooter Birger Ullstad fortæller om sine oplevelser på turen fra Biarritz i Frankrig til Compostela i Spanien.

19 Jens Bouets Klumme

38 Boganmeldelse Undskyld vi er her. Forfatteren Caspar Eric har samlet citater fra nettet fra mennesker med handicap.

19 Ny poliogruppe i Dansk Handicap Forbund Nyt interessefællesskab ser dagens lys i forbundet.

40 Latinamerika: ”På DHF’s kurser har jeg lært, at alt kan løses”. Skildring fra Guatemala, hvor Globalt Samarbejde har afholdt kurser.

20 Hav, sæler og fisk Handicap NYT har besøgt Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

44 Mere end 2000 henvendelser Rådgivningsteamet ser tilbage på året der gik.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

46 Boganmeldelse: Hvis jeg falder – ny bog af Jan Grue om at leve med et handicap. 48 Førtidspension og arbejde – hvad er mine muligheder? Handicap NYT oplyser om reglerne. 50 Barcelona Foreningen LOBPA sprang ud i at arrangere en rejse til Barcelona. Læs hvad såvel arrangør som en deltager fik ud af at rejse til den spanske by.

Jessica Gomez har været på kursus i DHF-regi i Guatemala. Foto: Britta My Thomsen.

3


X-factorfes t

Studietur på Kreta

Høstug e

Djurslands Folkehøjskole - højskole hvor alle kan være med

Forårsholdet 2024

Start d. 7. Januar eller 1. April Dyrk dine interesser og bliv klogere på dig selv. På Djurslands folkehøjskole vælger du mellem linjefagene Kunst, Musik eller Idræt og Friluftsliv. Højskole er ikke kun fra klokken 9 til 4, der er også god tid til hygge, oplevelser og sang med vennerne resten af dagen.

Studietur til Rønbjerg Hele skolen tager på fælles tur til Rønbjerg Rønbje . Her skal vi være sammen på tværs af de fag vi har hjemme på højskolen.Vi sætter fokus på idræt og natur i undervisningen, og der er et hav af fede muligheder som fodboldgolf og sportscenter, og vi skal naturligvis også i vandland. Tilmeld dig nu på djfh.dk/tilmelding

Bliv klar til STU Er du fyldt 18, men ikke helt klar til at starte på din STU, så tag på højskole! På højskolen kan du prøve at bo for dig selv, og få tid til at finde ud af, hvad der interesserer dig. På højskolen er der altid nogen til at inspirere, hvis der sker for lidt, og nogen til at støtte dig, hvis du synes der sker for meget.

STU på højskole Højskolefælleskabet giver dig nogle helt særlige muligheder, når du tager din STU. Her bliver du set, og får ro og tryghed til at øve personlige og sociale kompetencer, uden daglige skift og transport mellem skole og hjem. Læs mere djfh.dk/stu

Drammelstrupvej 15, 8400 Ebeltoft - post@djfh.dk - 87529120 4

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


� SUSANNE OLSEN CAMERA GUA STUDIO | LEDER «

Mentale barrierer er afgørende – men ofte usynlige I Dansk Handicap Forbund arbejder vi for et liv med lige muligheder. Det gælder ikke mindst i forhold til beskæftigelsesområdet, hvor der, trods mangeartede og ihærdige indsatser, fortsat er lang vej til, at mennesker med handicap kan få adgang til arbejdsmarkedet på lige fod med andre mennesker. De seneste tal viser, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap ligger på 60,2 %, mens den for den øvrige befolkning ligger på 85,9 %. Man skal huske på, at mennesker med handicap udgør et bredt udsnit af befolkningen og ikke er registreret et bestemt sted. Vi søger arbejde på lige fod med andre, og vi befinder os ’derude’, hvor alle de andre jobsøgende befinder sig. Vi er ikke en parallel gruppe, som fremgår af et register. Vi er en gruppe, som ønsker at blive mødt ligeværdigt i jobsøgningsog rekrutteringsprocesser, ligesom vi ønsker at bidrage på lige fod med andre mennesker. Vi taler ofte om de barrierer, der ligger hos systemet, men vi får ikke altid fokus på de mentale barrierer, som ofte ligger hos virksomhederne. Forskning fra Aalborg Universitet viser, at hvis en kvalificeret og erfaren medarbejder i sin ansøgning oplyser, at vedkommende er kørestolsbruger, så falder sandsynligheden for at komme til jobsamtale fra 70 % til 22 %. Forskning fra samme universitet viser samtidig, at virksomhedsledere, trods positive holdninger i forhold til mennesker med handicap, undlader at handle på deres intentioner, når det kommer til praksis. Ofte er det også en særlig gruppe virksomhedsledere, som har fokus på handicap – nemlig dem, som af den ene eller anden grund har haft problemstillingen

HANDICAP NYT: Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk REDAKTION: Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Camilla Lund, Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet, Laura Hansen LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

5041 0767 5041 0767 Svanemærket tryksag Svanemærket tryksag

OPLAG: Kontrolleret oplag 1. juli 202230. juni 2023: 6.347

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

inde på livet gennem personligt kendskab til mennesker med handicap, eller fordi de har et helt særligt defineret fokus på mangfoldighed. Vil vi for alvor flytte på de tal, jeg har henvist til, så tror jeg, vi er nødt til at kigge på de mentale barrierer, som fylder så utroligt meget, og som er komplicerede at gøre noget ved, fordi de er usynlige og er dybt afhængige af den kontekst, den enkelte virksomhedsleder befinder sig i. Og det er en svær opgave, da de skeptiske virksomhedsledere ikke af sig selv er opmærksomme på de fordele, der også ligger i at være åbne over for denne målgruppe. Sammen med de øvrige handicaporganisationer arbejder vi naturligvis på højtryk for at fjerne de strukturelle barrierer i systemet, men vi har afgørende brug for en debat om, hvordan vi får alle virksomhederne med på at tænke mangfoldighed ind i deres jobopslag, deres rekrutteringsproces og frem for alt, når de står med konkrete ansøgninger i hånden og bliver usikre på, om de tør gå videre med en ansøger. Det er en stor udfordring at nå ud til de skeptiske og tilbageholdende virksomheder, men et vigtigt skridt kan være, at vi som netværk står sammen og bruger alle vores kanaler til at sætte spot på netop de mentale barrierer, som er så afgørende, men desværre ofte ligger usynligt under overfladen.

Susanne Olsen, landsformand

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund ISSN: 0904-8081 99. årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00 Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

LANDSFORMAND: Susanne Olsen DIREKTØR: Jens Bouet NÆSTE NUMMER: 2. maj 2024 Deadline: 12. marts 2024

ISSN: 2445-6799 Handicap NYT online Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

5


» HJULSPIND | � BENTE RØDSGAARD

CAMERA COLOURBOX

Ringkøbingegnen har et rigt fug­ leliv, som mange kan lide at se på. Her ses fx. bramgæs.

Ringe økonomi beretter ikke til dispensation for tilgængelighedskrav I Ringkøbing-Skjern ønskede Ringkøbing Udviklingsforum at opføre en udsigtsplatform oven på en tidligere pumpestation beliggende på Rørdumvej 5. Det gav kommunen byggetilladelse til samt en dispensation for tilgængelighedskravene, da det ville blive dyrt at gøre platformen tilgængelig med fx en elevator eller en lift. Det klagede den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer over. Nu ligger der en afgørelse fra Nævne-

Vidste du, at... Vidensportalen, hvor alle har kunne få viden om sociale problematikker og finde aktuel viden om udsatte børn og unge, udsatte voksne med mere, er lukket permanent. Fremover skal man

6

nes Hus, som er klokkeklar. Kommunen kan ikke give en dispensation med henvisning til økonomi, så nu er byggetilladelsen trukket tilbage. I afgørelsen står således: ”Byggeklageenheden lægger herved vægt på, at det bærende argument for dispensationen ud fra sagens oplysninger synes at være et hensyn til manglende økonomiske midler. Byggeklageenheden finder på den baggrund, at kommunens afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel og dermed er ugyl-

dig. Byggeklageenheden ophæver Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 7. december 2022 om byggetilladelse til indretning af en udsigtsplatform på Rørdumvej 5, 6950 Ringkøbing og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.” Om der efter denne afgørelse kan findes en løsning i denne sag, det er uvist, men bygges kan der altså ikke her og nu. På Handicap NYT EKSTRA kan du læse hele afgørelsen.

gå ind på https://social.dk/ – der er Social- og Boligstyrelsens nye vidensplatform, hvor der er et dataunivers til at søge i.

kitektur skrevet til arkitekter, men lægfolk kan sagtens læse med. Du finder arkivet på https://arkiv.arkitekten.dk/

Arkitektforeningen har digitaliseret deres medlemsblade tilbage fra 1898. Her er en skatkiste af betragtninger om ar-

Vejregelgruppen har publiceret nogle nye vejledninger om tilgængelige veje, hvor man kan læse om, hvordan man skaber veje for alle. Du finder de nye Handicap NYT | nummer 1 | 2024

H h

37% ha an vu 31% at e ha


HJULSPIND «

I Danmark behandler vi mennesker med handicap som mindre værd

En tredjedel af befolkningen mener, at de fleste danskere behandler mennesker med handicap som mindre værd. Det er blot et af resultaterne fra en ny befolkningsundersøgelse, som Det Centrale Handicapråd (DCH) og Danske Handicaporganisationer (DH) står bag. Undersøgelsen afdækker danskernes opfattelse og syn på mennesker med handicap ud fra forskellige faktorer som alder, køn, region og uddannelsesniveau. Hovedresultaterne i undersøgelsen viser, at vi som samfund langt fra ser på mennesker med handicap som ligeværdige, selvom 86 procent af danskerne siger, at de har en relation til en person med handicap. En tredjedel af danskerne mener, at de fleste behandler mennesker med handicap som mindre værd. Samtidig siger fire ud af ti, at størstedelen af % af danskerne vurderer, at de selv danskerne ignorerer mennesker med ar et handicap. Adspurgt, hvor stor en handicap. ndel af den danske befolkning, man Det vækker bekymring hos Danske urderer, der har et handicap, er andelen Handicaporganisationer og Det Cen%. De yngre aldersgrupper vurderer, trale Handicapråd. ”Der er brug for at en størreforbedre andel afdanskernes befolkningen et synhar på menneandicap end de ældre generationer. sker med handicap. Det må være et wake up call til os alle, når så mange i den danske befolkning synes, at vi i Danmark behandler mennesker med handicap som mindre værd. Jeg tror på, at vi skal sætte ind tre forskellige steder," siger Thorkild Olesen, formand for DH, og fortsætter: "Vi skal have flere mennesker med handicap med i fællesskabet inden for uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidslivet. Der er også brug for flere rollemodeller og

bedre repræsentation af mennesker med handicap i samfundets forskellige arenaer, som fx film, musik og i byråd. Og så er der brug for at ændre måden, som vi taler om mennesker med handicap på." Han bakkes op af formanden i Det Centrale Handicapråd, der peger på behov for øget inklusion, viden og bekæmpelse af fordomme om handicap: ”I undersøgelsen svarer fire ud af fem, at det er vigtigt for dem, at mennesker med handicap har lige muligheder på en række områder. Det tyder derfor på, at det ikke er de gode intentioner, der mangler, men at problemerne nærmere skyldes usikkerhed, uvidenhed og

Hvor mange danskere har et handicap?

ubevidste fordomme,” udtaler formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard, som i den forbindelse gør opmærksom på, at hele syv ud af ti i undersøgelsen mener, at de fleste danskere er usikre på, hvordan man omgås mennesker med handicap. Det er analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre, som på vegne af Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd har gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 4.383 danskere over 16 år. Læs mere på https://handicap. dk/danskernes-syn-paa-mennesker-med-handicap-anno-2023 Kilde: Pressemeddelelse.

Tegning fra undersøgelsen. 16

håndbøger til download på Vejdirektoratets hjemmeside. De hedder ”Færdselsarealer for alle, universelt design og tilgængelighed,” ”Tilgængelighedsrevision,” ”Færdselsarealer for alle, Eksempelsamling.” Du kan downloade dem fra https://vejregler.dk/

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

Den prisvindende cykelrytter Emma Lund, som har cerebral parese, modtog ”Kulturministerens Parasportspris 2023.” Hun har blandt andet vundet guld i linjeløb ved VM i Glasgow i år, og hun skal deltage i PL i 2024. Kulturministeren hylder hvert år personer eller organisationer, som har gjort en helt

særlig indsats for dansk paraidræt og bidraget til sportens udvikling. Oprindeligt hed prisen ’Kulturministerens Handicapidrætspris’ og er blevet uddelt siden 2010. Med prisen følger 100.000 kr. til vinderen.

HANDICAP NYT 1 - 2022 • 7

7


» HJULSPIND

COLOURBOX

Blind brug af AI i sundhedsvæsnet kan skabe usynlig forskelsbehandling

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet kan kunstig intelligens (AI) hjælpe et presset sundhedsvæsen med at fordele de begrænsede ressourcer, men også skabe mere ulige adgang til dem. Det viser et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og DTU, der har undersøgt, om AI evner at spotte risiko for depression ligeligt hos forskellige grupper. Baggrunden er, at AI vinder mere og mere indpas i sundhedsvæsnet fx til MR-scanninger og kræftdiagnoser. Seneste skud på stammen er AI indenfor psykiatrien i forhold til at vurdere depressioner for at finde frem til, hvem der har mest brug for hjælp. Den slags gøres allerede i udlandet. Men nu maner forskere ved Københavns Universitet til eftertænksomhed hos politikerne, så AI ikke medfører mere ulighed eller ligefrem bliver et instrument for kyniske økonomiske kalkuler, påpeger forskerne. ”Der er et stort potentiale i kunstig intelligens, men vi skal være varsomme, da en blind indføring af det kan skævvride sundhedsvæsenet på nye måder, som er svære at se, fordi resultaterne ved første øjekast ser rigtige

8

ud,” siger Melanie Ganz fra Datalogisk Institut og Rigshospitalet. I en videnskabelig artikel dokumenterer hun, sammen med sine medforfattere, hvordan skjulte bias sniger sig ind i en algoritme designet til at beregne risiko for depression. Sammen med kolleger fra DTU udviklede forskerne selv en algoritme, efter samme design som de algoritmer, der allerede er i brug ude i virkelighedens sundhedsvæsner. På baggrund af virkelige depressionsdiagnoser forudsiger algoritmen, hvor stor risiko personer har for at udvikle depression. Forskernes algoritme var trænet i reelle, historiske sundhedsdata om seks mio. danskere, hvoraf ca. 200.000 havde en depressionsdiagnose. ”De rigtige algoritmer med den rette træning kan blive kæmpe aktiver for en kommune med begrænsede ressourcer, men vores forskning viser, at hvis maskinlæringen ikke håndteres ordentligt, så kan det skævvride adgangen til behandling, så nogle grupper overses eller sågar holdes ude,” siger Melanie Ganz. Studiet viser, at algoritmen har lettere ved at spotte risiko for depression hos visse borgergrupper end hos andre

ud fra de variabler, de er trænet i - fx uddannelse, køn, etnicitet og en række andre variabler. Algoritmens evne til at identificere risiko for depression varierede således med op til 15 % mellem forskellige grupper. Derfor er det ifølge forskerne vigtigt, at der udvikles nogle fair algoritmer samt at se på etiske dilemmaer. ”Hvis vi begynder at anvende de her systemer, er det vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret for prioriteringer af ressourcer og individuelle behandlingsforløb, når de er resultater af algoritmer. Ydermere kan det blive svært for en læge at forklare sin patient, hvorfor en beslutning er taget, hvis algoritmen er uforståelig,” lyder det fra medforfatter Sune Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourcevidenskab, og han forsætter. ”Både politikere og borgere må være bevidste, ikke blot om fordelene, men også om de faldgruber, der er forbundet med brugen af AI. Så man kan være kritisk i stedet for bare uden videre at ”sluge pillen,” slutter Sune Holm. Læs evt. mere om forskningen “On (assessing) the fairness of risk score models.” https://dl.acm.org/ doi/10.1145/3593013.3594045 Handicap NYT | nummer 1 | 2024


HJULSPIND «

Forbundets klimakompensation gavner truede fugle.

Fuglevenner donerer penge til fuglebeskyttelse i Ecuador COLOURBOX

Jocotoco Foundation har modtaget en check på 100.000 dollars (cirka 670.000 kroner) fra Dansk Ornitologisk Forenings Klima- og Biodiversitetsfond til opkøb og beskyttelse af tropisk skov i Ecuador. Handicap NYT kan oplyse, at Dansk Handicap Forbund også er involveret. Det skyldes, at vores afdeling for Globalt Samarbejde har doneret 500 kr. pr. rejse i klimakompensation, da afdelingen foretager rejser til de egne, hvor vi har projekter. Det er i følge afdelingsleder Henry Lind blevet til ca. 20.000 kr. svarende til indkøb af ca. 9 hektar, som svarer til 12-13 fodboldbaner. I Ecuador ligger noget af den allermest biodiversitetsrige natur i verden. De tropiske bjergskove er spækket med arter, som kun findes i netop disse skove. Og nu får de værdifulde områder og deres mange beboere i form af fugle, pattedyr, insekter, planter og svampe en stor håndsrækning. Martin Schaefer, der er direktør for Jocotoco Foundation, er meget glad

for donationen, som skal bruges til opkøb. “Vi opkøber 313 hektar ødelagt skov og nogle græsningsområder i det sydvestlige Ecuador, der grænser op til vores reservat Buenaventura. I reservatet lever nogle arter, der aldrig er dokumenteret andre steder, blandt andet nogle alvorligt truede fugle som El Oro Parakeet og Ecuadorian Tapaculo. De har meget små populationer og er meget truede af klimaforandringerne, fordi de stigende temperaturer får arterne til flytte længere op i bjergene. Men med de penge, vi nu modtager, kan vi opkøbe det sidste stykke højtliggende skov i 2000 meters højde oven for vores nuværende reservat og genoprette det, så de pressede arter har skov at flytte op til i fremtiden, når de bliver nødt til at rykke længere opad,” siger han. Udover klimaforandringer er skovene i Ecuador, og deres mange arter blandt andet truet af afskovning. Derfor forsøger Jocotoco Foundation så vidt muligt at opkøbe skove, der er i risiko for at blive fældet. Og det gavner også CO2-optaget, når skovene bliver genskabt, fordi træerne binder store mængder kuldioxid og bidrager på den måde til at bremse klimaforandringerne. Kilde: Pressemeddelelse Dansk Or­ nitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark.

Ny medarbejder Mette Brønnum er ny regnskabs – og økonomiansvarlig i Dansk Handicap Forbund. Hun er regnskabsuddannet og har i de seneste 13 år arbejdet indenfor avisbranchen som økonomichef og med HR. Hun har store erfaringer med at optimere arbejdsgange og med at arbejde med IT systemer. Da hun så forbundets annonce, kunne hun se muligheden for at få nye opgaver og erfaringer, da hun ikke tidligere har arbejdet i en interesseorganisation. Mette Brønnum er optaget af sociale spørgsmål. Hun er fx frivillig i ”Svovlstikkerne i Næstved”, som samler ind til julegaver til personer, der ikke selv har råd til at købe gaver. Ved julen i 2023 var hun med til at pakke 625 gaver, der kunne deles ud som julehjælp. Hun bor i Ringsted, er gift har to børn og tre børnebørn, og hun kan lide at sy tøj. Sommeren tilbringes i campingvogn både i Danmark, Tyskland og Østrig. Hendes mand er motorcykelentusiast, og sommetider sidder hun bag på motorcyklen og nyder vinden og det danske landskab. PRIVATFOTO

COLOURBOX

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

9


» HJULSPIND

Arkitekturhovedstad 2023

Ungdomskredsen arrangerede tilgængelighedsløb Ungdomskredsen (UK) i Dansk Handicap Forbund havde inviteret borgmestre til at prøve at opleve København fra en kørestol. Helga Mark fra Byggeog Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) deltog også, da hun er særdeles stedkendt i København. Anledningen var, at København er udnævnt til Arkitekturhovedstad 2023, men når det kommer til at gøre hovedstaden mere tilgængelig for kørestolsbrugere og gangbesværede er vejen lang. Ideen bag kørestolsløbet rundt i Københavns gader var at få politikerne til at bemærke de mange små forhindringer, byen gemmer på, når man ikke selv har et bevægelseshandicap. “Noget af det, jeg blev overrasket over, er, hvor hurtigt der bliver skiftet, når man skal over en fodgængerovergang. Man kan praktisk talt ikke nå over i kørestol,” sagde Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten, som deltog i løbet. Hvis du vil se en video fra dagen, så gå ind på forbundets hjemmeside. Den er under DHF-online.

CLAUS JENSEN

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten. (Nr.tre fra venstre) tog imod udfordringen fra UK.

10

Byen rummer mange udfordringer, som personer uden handicap måske ikke tænker over. Forrest ses formanden for CP Danmark Pia Allerslev, som i dagens anledning sad i kørestol.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


HJULSPIND «

Nedsat hørelse i arbejdslivet giver vanskeligheder

COLOURBOX

Mange erhvervsaktive i Danmark har nedsat hørelse i større eller mindre grad. Det viser en ny rapport fra VIVE. Mennesker med hørevanskeligheder arbejder i gennemsnit færre timer og deltager mindre i det sociale samvær på jobbet end normalthørende. De tal kalder på handling, udtaler Høreforeningen i en pressemeddelelse. Rapporten ”Høreproblemer i arbejdslivet” viser, at 20 procent mellem 18 og 64 år har problemer med hørelsen. 2,2 procent mellem 18 og 64 år har vanskeligheder med at høre (ca. 78.000 personer) og 18 procent har lidt vanskeligheder med at høre (ca. 632.000 personer). Ca. 72 procent af dem, der har en del vanskeligheder med at høre, er i beskæftigelse. Rapporten viser, at personer med høretab deltager i mindre grad i det sociale samvær på jobbet. Og at kun en ud af tre af dem med en del hørevanskeligheder har høreapparat. Derfor mener Høreforeningen, at der er grund til bekymring: ”Vi ved, at det at have høretab kan give udfordringer i arbejdslivet, hvilket tallene fra VIVE også viser. Erhvervsaktive med høretab er fx udfordret af uhensigtsmæssige

måder at kommunikere på, støj og dårlig akustik. Derudover trækker de sig fra det sociale liv på arbejdspladsen. Men hvis man hjælper denne gruppe, er der et potentiale for mere arbejdskraft og for at øge trivslen. Vi skal sørge for, at erhvervsaktive med høretab får de bedst mulige vilkår på arbejdspladsen, og så skal vi sikre, at man hurtigere kan få behandlet sit høretab”, siger Lotte Grostøl, der er direktør i Høreforeningen. Høreforeningen har derfor igangsat et projekt, der skal forebygge mistrivsel på arbejdspladser og øge mental sundhed blandt erhvervsaktive med høreproblemer. Projektet hedder ”Ingen skal stå alene”, og som en del af projektet tilbydes erhvervsaktive med høretab at komme med i netværksgrupper med ligestillede. Høreforeningen arbejder desuden for at få ventetiderne på høreapparatbehandling ned. Lige nu er der en ventetid på ca. et år eller mere flere steder i landet og ca. 15.000 borgere venter på et høreapparat. Du kan læse hele rapporten ”Høreproblemer i arbejdslivet” på Høreforeningens hjemmeside https://hoereforeningen.dk/

Anvisninger.dk Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), som i dag er en del af Ålborg Universitet, har i årenes løb udgivet en lang række tjeklister og anvisninger om tilgængelighed. En del er forældede og findes ikke mere. Som noget nyt kan man finde de vejledninger, som stadig er brugbare under Anvisninger.dk. Man skal oprette sig som abonnent, det kan man gøre gratis som basic kunde, men så kan man kun se de anvisninger, som er gratis og frit tilgængelige. Det er der heldigvis en del, der stadig er. Når du er oprettet, kan du fx i søgefeltet skrive ”tilgængelighed” – og så kommer der en lang række publikationer frem. Se selv på https://www.anvisninger.dk/ Handicap NYT | nummer 1 | 2024

11


BPA-leverandør BPA-leverandørmed medfokus fokuspå pårelationer, relationer,tryghed tryghedog ogtillid tillid Administrationen Administrationenbag bagenenhjælperordning hjælperordningererenenkæmpe kæmpetillidserklæring, tillidserklæring,såsådet deterervigtigt vigtigt for foros, os,atatduduføler følerdig digset setogoghørt, hørt,samt samtatatdet detererDIG, DIG,der derbestemmer bestemmerover overDIT DITliv! liv! Din DinHjælperordning Hjælperordning(DHO) (DHO)ererfor fordig, dig,som somønsker ønskerdin dinhjælperordning hjælperordningadministreret administreretafaf mennesker, mennesker,som somkender kenderdig. dig.Hos Hosososbliver bliverdudualdrig aldrigbare bare”et-nummer-i-rækken”! ”et-nummer-i-rækken”!ViVigør gør altaltfor foratatmøde mødedig digogogdine dinehjælpere hjælperepræcis præcisdér, dér,hvor hvorI er I eri jeres i jeresliv, liv,ogogden dengode goderelation relationerer alfa alfaogogomega omegafor foros. os.

5 5GODE GODEGRUNDE GRUNDETIL TILATATLADE LADEOS OSADMINISTRERE ADMINISTREREDIN DINHJÆLPERORDNING: HJÆLPERORDNING: ViVisidder sidderklar klartiltilatathjælpe hjælpebåde bådeborgere borgereogoghjælpere hjælperedøgnet døgnetrundt rundtpåpåvores voresakuttelefon akuttelefon Hos Hosososerertreenigheden, treenigheden,borger-hjælper-virksomhed, borger-hjælper-virksomhed,i højsædet, i højsædet,fordi fordivi,vi,efter eftermange mangeårs års erfaring, erfaring,kender kendervigtigheden vigtighedeni dette i dettesamarbejde. samarbejde.ViViererselv selvhandicaphjælpere, handicaphjælpere,ogogvivihar harderfor derfor også ogsåstor storfokus fokuspåpåhjælpernes hjælpernestrivsel. trivsel.Flere Flereafafvores voresansatte ansattehar harselv selvBPA-ordninger, BPA-ordninger,såsåvivi kender kenderogså ogsålivet livetfrafradenne dennesynsvinkel synsvinkel Vores Voresbyggesten byggestenerersolidaritet, solidaritet,selvbestemmelse selvbestemmelseogogkampen kampenforforborgers borgersrettigheder rettigheder ViVisamarbejder samarbejderpt.pt.med meddedefleste flestekommuner kommuneri Danmark, i Danmark,ogoghar harenenrigtig rigtiggod godskare skareafafhjælpere hjælpere ogogvikarer vikarerlandet landetrundt. rundt.For Forososererdet detessentielt, essentielt,atatborger borgerogoghjælper hjælperereretetgodt godtmatch match ViVihar haraltid altidfokus fokuspåpåindividet individet- men - menogså ogsåfællesskabet. fællesskabet.For Foropgaver opgaverløftes løftesbedst bedsti flok, i flok,ogogetet godt godtgrin grinnydes nydesbedst bedsti fællesskab i fællesskab

dho.dk dho.dk dho@dho.dk dho@dho.dk Tlf: Tlf:2525767683838484 12 www.facebook.com/dho.dk www.facebook.com/dho.dk

Din DinHjælperordning HjælperordningApS ApS Brønshøj Brønshøjkirkevej kirkevej1.1.5.5. 2700 2700Brønshøj Brønshøj Handicap NYT | nummer 1 | 2024 CVR CVR36939958 36939958


� BIRGER DALGAARD | KOMMENTAR «

Movia har foretaget en kovending og opgivet sit ”bølle-image”

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

børn, sagde jeg altid til dem: ”Nu skal du tænke dig godt om. Du vil gerne være bølle. Genere de andre og være frygtet. Ok. Hver har sine lyster. Men du skal bare vide, at pigerne ikke bryder sig om bøller. Piger synes ikke, at du er en sej fyr, fordi du slår et barn, der er mindre end dig selv. Og så er der en anden ting, du skal vide: Du skal bare slå tre små elever, så har du fået klistermærket 'bølle.' Det tager ingen tid. Men du kan næsten ikke få et 'bølle-klistermærke' visket af igen. Den dag, hvor du bare vil være Per og ikke vil være bølle længere, vil de andre stadig se dig som en bølle og være bange for dig! Tænk lige over det, Per!” Som oftest besluttede Per sig ved nærmere eftertanke til ikke at ville være ”bølle.” Anderledes har det været med Movia. Movia har i de seneste 10-15 år, hvor hele verdens buspark fik elektriske ramper, været afvisende over at give os kørestolsbrugere mulighed for at komme med bussen. Ofte med nedladende argumenter. Så Movia har vitterligt været bøllen – ikke i skolegården, men i den offentlige transport. Det er godt, at Movia langt om længe vælger at opgive kampen for at besværliggøre det så meget som muligt for os kørestolsbrugere. Og vi glæder os til nu at kunne komme ud og køre med bus i Moviaområdet. Men Movia skal lige huske på det, jeg fortalte drengene, der ville være bøller i skolegården: Det tager tid og mange gode handlinger at viske det bølle-klistermærke, man har arbejdet på at få, af igen! Det tager tid at komme af med et bølle-image.

CAMERA COLOURBOX

I

et utal af år har Movia gjort det så besværligt som muligt for os kørestolsbrugere at komme med bussen ved at fastholde, at vi skulle have en ledsager med, som skulle gå ind i bussen og tage en rampe op fra gulvet og lægge rampen ud på fortovet. Hvis bussen sænkede hjulene, og vi selv kunne køre op ad rampen, gjorde vi det. Ellers skulle ledsageren skubbe os ind i bussen og derefter løfte rampen op fra fortovet og sænke den ned i bussens gulv igen. Dette var nemmere sagt end gjort. Det virkede også som om, at alt kontakt til buschaufføren var ”ulovlig.” Buschaufføren kontaktede ikke os, når ledsageren bøvlede med rampen. Nu er det jo sådan, at vi kørestolsbrugere ikke altid har en ledsager. Og det skulle heller ikke være en hvilken som helst ledsager, men en adræt person, der med lethed kunne hente en tung rampe op af gulvet. Men Movia havde sat sig for at gøre det så vanskeligt for os bevægelseshæmmede, som muligt, så de fastholdt, at vi alene kunne komme med bussen med deres opdigtede begreb ”en ledsager.” Men verden bevægede sig. I vores nabolande, i hele den angelsaksiske verden og i alverdens storbyer kunne vi komme med busserne, fordi de havde elektriske ramper. Vi trykkede blot på en knap, så rullede en elektrisk rampe ud, og så kørte vi ind i bussen! Sådan har det i årevis været ude i verden. Hvad sagde Movia til det, når vi spurgte, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre i deres område? Movia svarede noget i denne her stil: Elektriske ramper er alt for dyre. Der bliver kørt for stærkt på cykelstierne. Busstoppestederne er helt specielle i Movias område, så elektriske ramper ville ikke kunne etableres, sådan lød nogle af svarene igennem årene fra Movia. I 2015 indførte FynBus elektriske ramper i busserne, og i dag har mange busser på Fyn elektriske ramper. Det samme er sket i Midtjylland. Her kan kørestolsbrugere komme med bussen, og på Fyn fortæller man, at der ikke har været problemer med stærkt kørende cyklister, ej heller har kommunerne måtte udføre store anlægsarbejder ved busstoppestederne. Men Movia holdt fast i tunge manuelle ramper, som skulle løftes op af de her ledsagere, som vi ikke kender. Jeg har været skolelærer i mange år. Når større drenge i skolegården begyndte at spille bøller overfor de mindre

13


» MEDLEMMER | � BENTE RØDSGAARD CAMERA PRIVAT

Handicap Nyt kontakter medlemmerne Et nyt tiltag er, at redaktionen ringer til et eller flere medlemmer i en region for at få fortalt, hvorfor de er med i Dansk Handicap Forbund. Medlemmerne bliver tilfældigt valgt i medlemssystemet

V

i er startet i Region Nordjylland og Marie Rommenhöller er den første, som blev kontaktet, og hun ville gerne fortælle, hvorfor hun er med i forbundet. ”Jeg arbejdede på et plejehjem i 1999, og her var der en beboer, som aldrig rigtig kom nogen steder på grund af sit handicap, og så tog jeg med ham på en rejse med Thisted afdeling, han døde året efter. Fra 2000 var jeg med som hjælper på rejserne i Thisted afdeling. Vi var fx på Rhodos, Cypern, Malta og Bulgarien. Jeg tror, at jeg har været med 18 gange,” siger Marie Rommenhöller. Flyrejserne stoppede dog for nogle år siden på grund af manglende tilmeldinger. Hun meldte sig ind i forbundet i 2000, og kort efter kom hun med i bestyrelsen i Thisted afdeling. ”Jeg synes, at vi er et rigtigt godt team i Thisted afdeling. Vi står bag en del arrangementer. Snart skal vi have et fastelavnsarrangement, vi har arrangementer året rundt. Fx sommerudflugt, Marie Rommenhöller er aktiv i Thisted julefrokost for nu blot at afdeling. nævne nogle arrangementer,” fortæller hun.

Masser af opgaver i bestyrelsen i Thisted Bestyrelsen laver maden privat, og så tager de den med hen i afdelingens hus og arrangerer maden fx ved at varme den. Huset, hvor de holder møder, ejes af Dansk Handicap Forbund, og de lejer huset ud til fx fødselsdage, barnedåb og begravelsesselskaber. Dog udlejer de ikke længere til unge mennesker. ”Huset ligger centralt i Thisted by og ungdomsfester har betydet klager på grund af larm, så det er vi stoppet med”, oplyser hun.

14

Der har også været en temadag om tilgængelighed i Thisted, som var godt besøgt, og her kom der også unge mennesker. For det sidste kniber det med. Det er mest ældre, der kommer til arrangementerne, så tanker om at indlede et generationsskifte begynder så småt at indfinde sig i afdelingen, og de skal til at have nogle følere ud. Men om det bliver yngre, der tager over, det tvivler hun lidt på. ”Måske bliver det nogle yngre ældre”, griner hun, hun er selv 78 år og har ikke noget handicap.

Rejse medførte medlemskab Den næste i rækken, Handicap NYT taler med, er Thorkild Dahl Jespersen. Han har været medlem siden 2020. ”Jeg blev medlem, fordi jeg skulle deltage i en rejse til Tenerife med Vestfyns Ferieklub, og betingelsen for at deltage var, at man skulle være medlem,” fortæller han. Han deltager ikke i Dansk Handicap Forbunds arrangementer, da han synes, at det er alt for besværligt, da han er kørestolsbruger og har diverse fysiske vanskeligheder, men han læser Handicap NYT. Han er glad for sit liv, og lige nu har han ikke nogen planer om at rejse igen med Vestfyns Ferieklub. ”Jeg har en dejlig kone, vi har et hus med en skøn have, og en bil der er indrettet til mig. Jeg har børn og 13 børThorkild Dahl nebørn, og det er Jespersen læser dejligt året rundt, Handicap NYT. at der er børnebørn, ikke mindst til jul, men også til sommergrillfester i haven,” siger han.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


SE UDGIVELSEN

Online

Scan her:

www.skovhus-strik.dk

Transportcentervej 15 7400 Herning Tlf.: 97 12 12 00 Email: info@dieseldok.dk www.dieseldok.dk

Heragården er et botilbud for dig med autisme, der ønsker et meningsfuldt liv Vi arbejder ud fra det kristne livs- og menneskesyn

Heragården | Koustrup Alle 15B | Lind | 7400 Herning | +45 96 27 31 00 | post@heragaarden.dk | Heragaarden.dk

Leverandør til den grafiske branche

F1

Industrivej 33 . 7430 Ikast Telefon: 97 25 18 11 . www.green-graphic.dk


» HJÆLPEMIDDEL | STIG LANGVAD

Tænk, tal og skriv med Dictus

COLOURBOX

Dansk Handicap Forbund har været med til at udvikle programmet Dictus, som gør det muligt for personer med nedsat funktion i arme og hænder at kunne betjene deres computer uden at skulle røre tastaturet eller skærmen

D

ansk Handicap Forbund (DHF) har de seneste næsten 20 år arbejdet hårdt for, at også personer med nedsat funktion i arme og hænder kan bruge en computer, så de kan fastholde en aktiv og inkluderet tilværelse under uddannelse, i job eller i fritiden. Forbundet har både været initiativtager samt sørget for finansiering til udvikling af både talegenkendelse

16

og talekommandoer på dansk i et tæt samarbejde med firmaet Dictus. Siden Windows 7 har det været muligt at skrive breve, e-mails, rapporter og meget mere uden at skulle røre ved computerens tastatur. Det har også været muligt at udskrive sin tekst og sende e-mail afsted uden at trykke fysisk på sin mus eller skærm. Nu er tiden løbet fra den første udgave, fordi Windows løbende har æn-

dret i sin programmering, og derved indsnævret de muligheder, som Dictus ellers havde skabt adgang til. Så derfor er det tid til at udskifte Dictus med en ny version, som også giver helt nye muligheder.

Ny Dictus på vej Den nye Dictus fungerer sammen med de nyeste Windows versioner. Det har været målet, at den nye udgave skulle Handicap NYT | nummer 1 | 2024


HJÆLPEMIDDEL «

være mere præcis, hurtigere og kunne bruges af endnu flere med forskellige måder at udtale det danske sprog på. Ambitionen har også været, at den nye udgave af Dictus skulle være økonomisk overkommelig at få bevilget fra kommunen eller selv at købe den - samt leve op til de nye standarder for datasikkerhed. Det skulle ikke være således, at fx ”kineserne” kan registrere, hvad personer med fysisk handicap i Danmark skriver om. Det er langt hen ad vejen lykkedes at nå alle ambitionerne i den første version af den nye Dictus. Dansk Handicap Forbund har været med på sidelinjen i udviklingen af den nye version med endnu flere muligheder, så personer med fysisk handicap og nedsat funktion i arme og hænder kan blive endnu mere inkluderede i samfundslivet. Den danske talegenkendelse og kvaliteten i det skriftlige resultat er blevet bedre siden den spæde start. Talegenkendelse bruges blandt andet i Folketinget til at nedskrive den politiske debat i Folketingssalen og til undertekster på dansk TV. Her skal Dictus forstå mange mennesker, som taler på mange forskellige måder og taler om mange forskellige ting. Det er Dictus blevet ret god til, og programmet skriver rigtig hurtigt. Det kan også nedskrive det, der er blevet optaget fra en debat eller et interview, hvis lyden er optaget i en god kvalitet. Nu kan alle styre store dele af Dictus uden at røre ved tastaturet eller skærmen, desværre kun på computeren og ikke på en Macbook. Filosofien har været, at det er bedre at blive god på en platform frem for at blive gennemsnitlig på flere platforme. Så hvis man vil med på vognen, så bliver man nødt til at bruge en computer med Windows 10 eller 11. Computeren må heller ikke være langsom eller have for lille hukommelse. Den skal være på mindst 8 MB RAM, og man kan ikke nøjes med at bruge mikrofonen i computeren. Man skal bruge et USB-headset af god kvalitet.

tænke og tale i hele sætninger, som skal afsluttes med et ”.”, ”?” eller et ”!”. Dictus bruger en slags kunstig intelligens og forstår ikke ord, men kun sætninger. Så det er først, når hele sætningen er udtalt og afsluttet, at Dictus forstår, hvad der skal skrives. Det kan godt vare et stykke tid og kræve træning, inden det sidder på rygraden. Tilbagemeldingen fra brugerne er dog, at når man har investeret den tid, det tager at blive god, så bliver livet lettere og uafhængigheden meget større. Prisen for Dictus er kr. 1500 uden moms, og man kan installere Dictus på sin computer og bruge programmet uden at betale et abonnement. Der skal først betales mere, når der skiftes fra en version til en anden.

Medlemmer har testet det Dictus er blevet testet af en gruppe medlemmer i forbundet, som har afprøvet programmet i forhold til deres hverdag, og som har meldt tilbage om, hvordan de synes den nye udgave fungerer, og hvad der skal sættes fokus på i den næste. Det er flot, at medlemmerne i Dansk Handicap Forbund uden tøven stiller op for at være med til at skabe nye muligheder for andre og sig selv. ”Dictus kom som sendt fra himlen og gav mig mulighed for at bruge min computer, selvom, og netop fordi, jeg ligger i sengen med sår på bagdelen og ikke kunne gøre noget som helst på min computer”, fortæller Jeppe, som nu bruger Dictus. ”Selvom jeg bruger mange særlige ord, så er jeg ved at blive glad for Dictus, fordi mine hænder ikke fungerer så godt til at skrive så meget”, siger Keld, som nu bruger Dictus på arbejde og i fritiden. Man kan finde mere information om Dictus på denne hjemmeside: https://dictus.dk/ blandt andet information om gode og anvendelige headset. COLOURBOX

Starte og stoppe funktioner Med den nye Dictus kan man starte programmet ved at sige ”Start Dictus” og stoppe det ved at sige ”Stop Dictus”. Og man kan med programmet bevæge sig rundt på sin computer og starte og afslutte funktionerne. Det er muligt at skrive i Word, Excel og på Facebook, LinkedIn, Instagram osv. Man kan styre musen ved at opdele skærmen i 60 felter, som igen kan inddeles i 25 felter og efterfølgende i 9 felter, hvor man kan klikke eller dobbeltklikke. Det er muligt at markere en sætning eller et afsnit og få det understreget eller skrevet med kursiv. Man kan også fortryde det, der netop er sagt og fået skrevet, hvis det ikke giver den ønskede mening. Dictus har en meget stor ordbog, men der kan være ord, som ikke optræder, fordi de er sjældne. De kan dog godt skrives alligevel ved at stave et ord bogstav for bogstav. Det er naturligvis også muligt at gemme sine dokumenter, udskrive e-mails og lave opslag i Facebook. Det kræver ingen forudsætninger at bruge Dictus, bortset fra, at man skal have luft nok til at udtale en hel sætning i nogenlunde stabilt tempo. Man skal også tale nogenlunde tæt på rigsdansk og ikke være alt for usikker i at sætte kommaer og punktummer. Og så skal man lige knække koden. Man skal Handicap NYT | nummer 1 | 2024

Danske talekommandoer i dansk talegenkendelse er blevet til i samarbejde med Dansk Handicap Forbund, som fastholder sit engagement gennem næsten 20 år for at gøre talegenkendelse til noget for personer med nedsat funktion i hænder og arme. Forbundet har anvendt en økonomisk donation, der skulle anvendes til digital inklusion, til formålet.

17


Wasa Sweden AB • Vestergade 51 st. tv. • 7400 Herning Telefon 97 21 01 08 www.wasasweden.com

Vognmand

Søren Sand Christensen Vardevej 149 7280 Sdr. Felding

Tlf. 20 43 23 97

V

inderup Jern og Stål A/S Stål • Værktøj • Tekniske artikler

Nr. Bjertvej 23, 7830 Vinderup Tlf.: 9744 1500 www.vinderupjern.dk Email: info@vinderupjern.dk

Kvalitet fra inderst til yderst JAI Overfladebehandling A/S Sverigesvej 3 · 7480 Vildbjerg · www.jai-o.dk

Gunnars Glas A/S Tømrer & snedker Bülowsvej 12

7500 Holstebro

Tlf. 97 41 05 85

Faksevej 9 7400 Herning Mobil: 22 15 51 75 Mail: mr@mranlaeg.dk www.mranlaeg.dk

www.mammoet.com

SMARTER  SAFER  STRONGER

BRANDE A/S

F2

Sjællandsvej 5 • 7330 Brande • Tlf. 97 18 13 46


JENS BOUET, DIREKTØR I DANSK HANDICAP FORBUND | JENS BOUETS KLUMME «

Hvem er Dansk Handicap Forbund (DHF)? O

venstående spørgsmål er der sikkert rigtig mange svar på og måske også forvirring om. For vi er ikke en paraply, men et medlemsdrevet netværk for mennesker med bevægelseshandicap, hvor der er kort vej fra ide til handling. Hos os er diagnoser ligegyldige, for i DHF handler det ikke om sygdom, men om at alle med bevægelseshandicap står sammen om at skabe fællesskaber, der bidrager til at fjerne samfundsskabte barrierer. Mange medlemmer er både medlem af en diagnoseforening, som er vigtige i forhold til viden om specifikke diagnoser, men tilvælger DHF, hvor man skaber resultater sammen med andre i en lignende livssituation. Det faktum, at der den ene dag er et medlem med fx CP, der repræsenterer forbundet og dagen efter en rygmarvsskadet, som gør det samme - det er noget organisationen er stolt af. Dansk Handicap Forbund havde allerede, da jeg blev ansat, en nedskrevet strategi om at være den rummelige organisation med plads til alle uagtet diagnose og type af bevægelseshandicap. I snart 100 år har medlemmerne talt på egne vegne og i DHF-regi arbejdet for at forbedre forholdene for alle med bevægelseshandicap i Danmark.

De seneste 10 år har vi fået en større politisk bevågenhed gennem vores projekter, aktiviteter, arbejdsmarkedsindsatser, medlemsstøtte og politisk arbejde. 2024 bliver ikke anderledes, da vi intensiverer vores projektdeltagelse sammen med samarbejdspartnere og medlemmerne. Vi er en meget bred medlemsskare, og alle kommer til orde. Vores sociale- og uddannelsesmæssige aktiviteter er primært forbeholdt vores medlemmer, men alt hvad vi foretager os politisk sker, fordi vi, sammen med vores samarbejdspartnere, ønsker at forbedre livsvilkårene for de ca. 270.000 personer, der, ifølge VIVE’s opgørelser, lever med et bevægelseshandicap i Danmark. Samarbejdet med diagnoseforeningerne er vigtigt for os. Vi inddrager dem i vores projekter – i nogle tilfælde som samarbejdspartnere og i andre tilfælde som alliance- eller videnspartnere. Senest omkring at få opført toiletter i det offentlige rum til personer med behov for hjælp til fx at blive skiftet . Det samme har vi gjort i REHAB Golf sammenhæng, hvor Hjerneskadeforeningen og Dansk Handicap Forbund samarbejder og hjælper Dansk Golf Union og initiativtagerne til REHAB Golfen, men selve REHAB Golf er for alle diagnoser. Så selvom der kan opstå forvirring om forskellen på diagnoseforeninger, paraply og os, så er vores medlemmer og tillidsvalgte stolte af værdifællesskaber på tværs af diagnoser.

MEDLEMSNYT | JEPPE KERCKHOFFS «

Ny poliogruppe i Dansk Handicap Forbund E n gruppe frivillige med interesse for poliosagen er gået sammen om at samle eksisterende og nye medlemmer med polio i en interessegruppe omkring polio og de udfordringer, der knytter sig hertil. Gruppen vil kalde sig ”Poliogruppen”. I Poliogruppen bliver der mulighed for at udveksle erfaringer, få ny viden Handicap NYT | nummer 1 | 2024

og mødes til arrangementer omkring poliosagen, ligesom medlemmerne kan benytte sig af forbundets øvrige tilbud om arrangementer, rådgivning mv. Har du interesse i sagen og har du lyst til at blive en del af gruppen, så kan man henvende sig til sekretariatet og blive noteret som medlem i gruppen. Der er også mulighed for, ved indmel-

delse på nettet, at markere ønske om medlemskab af gruppen. Sekretariatet kan også sætte dig i forbindelse direkte med gruppens tovholdere, så du kan få mere at vide om aktiviteterne og ambitionerne for gruppen.

19


» UDFLUGTSMÅL | � CAMERA KATRINE IBSEN LARSEN

Hav, sæler og fisk Kom med ned under havets overflade på Søfartmuseet i Esbjerg og se nærmere på nogle af de dyr, der lever i havets dyb

P

å en råkold dag besøgte Handicap NYT sammen med Jens Grønskov, og Dorthe Pedersen fra Sydvestjylland afdeling Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Museet ligger, så der er udsigt til havet og Svend Wiig Hansens skulptur Mennesket ved Havet. Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for havet. Her forsker, formidler, indsamler og engagerer museet sig i relationen mellem mennesker og havet. Når du kommer til museet, er der to handicapparkeringspladser tæt på elevatoren op til hovedindgangen. Museet tager imod ledsagekort, så det er

20

muligt at tage en ledsager med gratis på museet. Ved indgangen finder du museets eneste handicaptoilet.

Sælarium Vi startede vores museumstur med at gå ud til Sælarium, hvor der bor fire sæler. Her kan du både opleve sælerne ved akvariets overfalde, og når de stikker hovedet op de to gange om dagen, hvor de bliver fodret. Glasvæggene rundt om bassinet gør det muligt for kørestolsbrugere at se sælerne. Derudover kan du også se, hvordan sælerne bevæger sig under vandet. Desværre var elevatoren ned til glaspartiet,

hvor du kan se sælerne under havet, ude af drift den dag, vi var på besøg. Det er også muligt at besøge Vadehavspavillonen og se nogle af de fugle, der lever i vadehavsområdet.

Akvarier med mange forskellige fisk Derefter gik vi på opdagelse i museets indendørs akvarium. Her er det muligt at få et spændende kig på livet under havoverfladen, og der er mulighed for både at se og røre nogle af fiskene. Akvariet er bygget op af en masse små og store akvarier med alle mulige fisk lige fra havkat, til sild, ål, rejer og hajer. Handicap NYT | nummer 1 | 2024


UDFLUGTSMÅL «

Dorthe Peder­ sen og Jens Grønskov er begge med i bestyrelsen i Sydvestafde­ lingen i Dansk Handicap Forbund.

Fiskeakvarier er spændende at se på.

Både de små og store akvarier med fisk og planter er let tilgængelige for både rollatorbrugere og kørestolsbrugere. Tavlerne der beskriver, hvad du kan finde i de enkelte akvarier, er placeret, så også kørestolsbrugere kan læse dem. Dog er der nogle små akvarier til sidst i udstillingen, som sidder for højt til, at kørestolsbrugere kan kigge ordentligt ind i dem. ”De her akvarier sidder for højt til at én i manuel kørestol kan se dem, og tavlerne er placeret for højt og med meget lille skrift” siger Jens Grønskov, som også er medlem af forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU).

Særudstilling Så gik turen videre over til museets særudstilling ”Danmarks vildeste Handicap NYT | nummer 1 | 2024

fiskereventyr.” Her kan du opleve de lokale fiskeskipperes historier om livet på og ved havet. Det er en virkelig udtryksfuld og interessant fortælling om en del af Danmarks historie. ”Det er interessant og stærkt,” siger Jens Grønskov.

Udendørs med sæler og både Nu var det blevet tid til, at sælerne skulle fodres. To gange om dagen bliver de fodret og trænet. Der er fire trænere, tre der fodrer og træner sælerne, og en der fortæller om sælerne. De bliver fodret oppe ved vandoverfladen, og trænerne står tæt på glasvæggene, så sælerne kommer forholdsvis tæt på publikum og er derfor nemme at se for både kørestolsbrugere og rollatorbru-

gere. ”Hold op, hvor er de bare søde” udbryder Dorthe, da en af sælerne stikker hovedet højt op over vandet og ser lidt undrende efter trænerne, da fodringen er forbi. Vi beholdt huer og handsker på og gik ud for at kigge nærmere på museets Frilandsudstilling. Her kan man opleve den vestjyske verden med fiskekuttere, det lokale havnemiljø, som det så ud en gang med små bådhuse, hvor man blandt andet kan lære at binde forskellige knob og se en original bunker fra Anden Verdenskrig. Der er brede stier de fleste steder på Frilandsudstillingen, men belægningen er skiftende, der er både betonstier, områder med brosten og jordstier. Men det er tilgængeligt, og det er også

21


» UDFLUGTSMÅL muligt at komme ind i nogle af bådhusene og til legepladsen. Nogle af kutterne og bunkeren er ikke tilgængelige. ”Det kunne sikkert være hyggeligt om sommeren, hvor der er lidt mere liv her og flere mennesker i bådhusene” siger Dorthe Pedersen. Ved Frilandsudstillingen er der også en legeplads, hvor børn blandt andet kan kravle i en forvokset åleruse og rutche ned fra et fyr.

Havets mysterier og café

PRESSEFOTO: ARNE JAKOBSEN

Vi sluttede vores besøg med at se nærmere på museets anden særudstilling ”Havets mysterier.” I denne udstilling kan du dykke ned i overtro, myter og videnskab om havet. Du kan se nærmere på et havfrueskelet, studere kæmpestore hvalhjerter og læse drabelige historier om kæmpeblæksprutten. Det er også muligt at kombinere museumsbesøget med en frokost på Café MS Smag. Her er både frokost til de voksne og mindre retter til børnene. Menuen er naturligvis inspireret af havet. Der er en lift op til caféen, men den er desværre placeret tæt på en kant ned. Derudover er det en lille lift, hvor der ikke er plads til både kørestol og hjælper. ”Det er en meget upraktisk lift, som ikke er placeret særlig hensigtsmæssigt. Den er langsom og svær at håndtere, fordi man skal holde en knap nede for at liften bevæger sig,” siger Jens Grønskov. Dog vil både Jens Grønskov og Dorthe Pedersen gerne anbefale andre at besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet. ”Husk at sætte god tid af til besøget, der er mange spændende ting at kigge på og mange fisk, der skal opdages og ses på,” siger Dorthe Pedersen.

PRESSEFOTO: RED STAR PHOTO

Havets mysterier er en særudstilling om fx myter.

Danmarks vildeste fiskereventyr: 4. februar 2023 – 16. august 2026 Havets Mysterier: 24. april 2018 – 31. december 2024 Læs mere www.fimus.dk

22

PRESSEFOTO: RED STAR PHOTO

Særudstillinger

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


PRESSEFOTO: JOAKIM ENGEL

UDFLUGTSMÅL «

Fiskernes egne fortællinger er i fokus på en særudstilling.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

23


Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN v

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn. Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Scan og se mere

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0-10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

Forskning og viden

Kurser og aktiviteter

Legatstøtte

Følg os www.elsassfonden.dk

24

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


» DET SKER | BENTE RØDSGAARD & AYA HØJDAL

Det sker

I DANSK HANDICAP FORBUND I 16. februar - 2. maj 2024

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSHAVN – SÆBY Torsdag d. 22. februar, 7. og 21. marts, 4. og 18. april: Bankospil. Alle bankospil er kl. 19.00 på Dagcenteret Ingeborg.

FREDERIKSSUND – HALSNÆS Onsdag d. 13. marts, kl. 18.30-21.30: Besøg af Thue Lindegaard, formand for Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs Kommune. Thue vil tale om handicappolitik på landsplan, så kom endelig og stil spørgsmål. Sted: Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk. Tilmelding senest fredag d. 8. 3 til Anna Marie, mobil 26 18 38 46, bedst efter kl. 17. OBS – ingen lotteri denne aften. Lørdag d. 20. april, kl. 11.00-16.00: Generalforsamling. Dagsorden iflg. lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen (lørdag d. 6. april). Sted: Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk. HUSK betalt kontingent for 2024. Vi starter med generalforsamlingen og spisning kl. ca. 13.00. Ingen lotteri denne dag. Tilmelding senest 30. april til: Anna Marie, mobil 26 18 38 46, bedst efter kl. 17.

HADERSLEV Tirsdag d. 27. februar og 9. april: Lotto. Tirsdag d. 12. marts: Pigen i trøjen v/ Karina Jensen. Tirsdag d. 26. marts: Syng dig glad med Solong. Tirsdag d. 16. april, kl. 18.30: Generalforsamling. Forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før. Efter generalforsamlingen vil afdelingen være vært med kaffebord og et lille lotterispil Alle aftener afholdes på Sundhedscenter Clausensvej 25, 6100 Haderslev fra kl. 19.00 til 21.30. Kørsel indenfor bygrænsen kr. 30. Skal du have kørsel, ringer du til tlf. 40 15 29 43 tirsdag mellem kl. 16 og 17. Alle aftener inklusive kaffe og Handicap NYT | nummer 1 | 2024

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

brød kr. 25. Entre for ikke-medlemmer: kr. 40. Vi glæder os til at se jer igen, tag endelig flere med til den nye sæson.

HIMMERLAND Tirsdag d. 19. marts 2024, kl. 19.00: Generalforsamling i Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars. Dagsorden iflg. Vedtægter. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes på mail eller med posten, og skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Alle medlemmer er velkomne til spisning. Dette foregår fra kl. 18.00 – 19.00. Efter generalforsamlingen serveres kaffe/ te med kage. Med hensyn til maden er tilmelding nødvendig, senest 12. marts til Ninna Rask Hansen via sms på tlf. 22 67 31 16 eller mail: ninnalh@yahoo.dk.

HORSENS Torsdag d. 7. marts, kl. 19.00: Generalforsamling. På Sundtoppen. Betaling til arrangementer sker kontant. Husk du skal selv medbringe drikkevarer, når arrangementet afholdes på Sundtoppen, Langmarksvej 86, Horsens. Alle hjælper til, når der er arrangementer på Sundtoppen. Ret til ændringer forbeholdes.

SKAGEN Mandage 19. og 26. februar, 4., 11., 18. og 25. marts: Mandagsklub fra 14.00-16.30. Mandage 8., 15., 22. og 29. april, samt 6. og 13.maj: Mandagsklub fra 14.00-16.30. Torsdage 29. februar og 14. marts: Bankospil fra 19.0022.00. Torsdage 4. og 18. april, samt 2. og 16. maj: Bankospil fra 19.00-22.00.

25


» DET SKER Torsdag d. 7. marts, kl. 18.00-22.00: Generalforsamling. Der er spisning fra kl. 18-19. Tilmelding til spisning senest 2. marts. Der kan købes øl og vand. Torsdag d. 21. marts, kl. 19.30-23.00: Danseaften. Pris 90 kr. Der serveres et stykke franskbrød og et stykke kage. Husk tilmelding mandagen før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54

SLAGELSE-SORØ Mandag d. 4. marts: Generalforsamling. Gule ærter eller krebinetter. Vi spiser kl. 18.00. Tilmelding senest 25. 2. Mandag d. 8. april: Spilaften. Pris 100 kr. Smørrebrød kl. 18.00. Tilmelding senest 31.3. Torsdag d. 11. april: Temadag med foredrag, underholdning og spørgetid til politiker. Læs mere i lokalblad. Mandag d. 6. maj: Foredrag. Livet på Egegaarden med Berit Nagly. Pris 150 kr. Tilmelding senest 28.4. Alle arrangementer holdes i Kongehave Centret, Svendsgade 102, Slagelse, hvis ikke andet er nævnt. Husk: Tallerken, bestik, kop og glas. Bindende til/afmelding til Doris på 29 67 72 84 eller Brita 22 29 56 73. MobilePay 50 82 00. Vi tager forbehold for ændringer. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse.

STEVNS-FAXE-KØGE Søndag d. 10. marts, kl. 12.30-16.00: Generalforsamling. Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev. Vi starter inden generalforsamlingen med at nyde et par stykker smørrebrød, og efter generalforsamlingen serverer vi kaffe og kage. Af hensyn til bestilling af smørrebrød er tilmelding nødvendig senest 5. marts til Inge-Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller mail: ilpibstevns@gmail.com

SØNDERBORG Tirsdag d. 20. februar, kl. 17: Generalforsamling. Sted: Ulkebøl forsamlingshus, Kaplenivej 1, Sønderborg. Generalforsamling efter gældende vedtægter. Der er middag efter generalforsamlingen, så hvis du ønsker at deltage i middagen, skal du kontakte Bente på mail: benterey@hotmail.com senest 15.2. Marts: I marts kommer formanden fra RYK og fortæller lidt om sit liv. Se nærmere og hold øje med Facebook!

REJSER – JYLLAND 17. juni - 21. juni 2024 DHF Vestegnen arrangerer bustur til Jylland. Vi skal bl.a. se Frøslevlejren, Koldinghus og opleve det sønderjyske kaffebord med masser af kager. Vi skal bo på Brogaarden i Strib ved Middelfart. Pris: 5000 kr. på delt dobbeltværelse og 5750 kr. for enkeltværelse. Tilmelding senest 23. marts til Flemming på mail flemming@gmfm.dk eller på Vestegnens tlf. 23 84 01 49.

26

REJSER – VESTFYNS FERIEKLUB Tirsdag d. 26. marts kl. 19: Generalforsamling. Sted: Birkelunden 41, 5200 Odense V. Tilmelding til Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88 eller mail: rejselene56@gmail.com. Der serveres smørrebrød klokken 18 (tilmelding til Lene Hansen). Bemærk: Ved tilmelding skal du huske at opgive dit medlemsnummer til Dansk Handicap Forbund, da det kun er medlemmer af DHF, der kan deltage og er stemmeberettigede. Skagen: 10. juni - 14. juni 2024 Vestfyns Ferieklub arrangerer en bustur til Skagen, hvor vi skal bo på Color Hotel. Program er ved at blive udarbejdet. Følg med på www.handicapgrupperejser.dk, hvor programmet kommer, når det er klar. Flyrejse til Fuengirola i støbeskeen Hold øje med www.handicapgrupperejser.dk for information om ferierejse til Fuengirola, Malaga i uge 36 eller 37. Vi afventer at få det endelige tilbud og datoer på rejsen. Ring gerne for nærmere oplysninger til formand for Vestfyns Ferieklub, Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88 eller på mail: rejselene56@gmail.com.

Region Syddanmark, Dansk Handicapdag Lørdag d. 16. marts, kl. 12.00 – 17.00: Dansk Handicapdag 2024. Sted: Lillebæltshallen. Færøvej 74-76, 5500 Middelfart. Pris: 150 kr. Debat om det rummelige arbejdsmarked. I panelet sidder Susanne Olsen (landsformand for Dansk Handicap Forbund (DHF), to fleksjobbere, tre fra Beskæftigelsesudvalget i Folketinget, samt Gitte R. Reckendorff Nielsen (formand for DHF´s social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg). Jeppe Kerckhoffs er ordstyrer, og der må meget gerne bidrages til debatten fra salen. Der er spisning fra kl. 12.15-14.30, og underholdningen bliver leveret af god musik fra vores husorkester. Efter debatten er der lotteri. Arrangementet slutter kl. 17.00. Tilmelding senest 22. februar – afdelingen tilmelder sig samlet.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


Hou Søsportcenter

Få 25% rabat i perioden 1. januar - 30. april 2024, hvis du er medlem i en organisation under DH Danske Handicaporganisationer

Kom på træningsophold eller aktiv ferie ved Vesterhavet Handicapvenlige lejligheder Fuld tilgængelighed til varmtvandsbassinet & træningsrummet Tilgængelig strandsti helt ned til Vesterhavet slettestrand.dk | mail@slettestrand.dk | +45 9821 7044

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag. Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Beliggenhed Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Målgruppen Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Ħ Mail: kabb@fjordstjernen.dk Ħ Tlf. 44 12 85 01 Ħ www.fjordstjernen.dk Handicap NYT | nummer 1 | 2024

27


» FLEKSJOB | � LAURA HANSEN

Medlemmer står forrest i ny indsats om fleksjob I foråret af 2023 kontaktede to medlemmer sekretariatet med en undren og et ønske om at lave politiske forandringer – nu står Annette og Tina forrest for en ny indsats om fleksjobordningen

CAMERA COLOURBOX

”Jeg sagde tidligt til Annette, at det kunne være en idé at tage fat i Dansk Handicap Forbund (DHF), da det virkelig er en organisation, som taler sine medlemmers sag,” fortæller Tina Moltke Klit, når hun tænker tilbage på starten af samarbejdet med DHF. ”Når vi præsenterer os som Tina og Annette, er vi ”bare” to privatpersoner og har ikke så meget gennemslagskraft, som når vi har et navn som Dansk Handicap Forbund i ryggen,” tilføjer hun. Så tilbage i marts 2023 kontaktede Annette Juhl Taldorf DHF med en forespørgsel, om forbundet ville læse det omfattende materiale og regnearbejde, hun havde brugt mange timer på at lave. Henvendelsen blev taget meget seriøst, og det grundige arbejde blev læst igennem med stor interesse. Fleksjob­ reglerne er meget kom­ plicerede.

F

leksjobordningen er siden reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blevet så kompleks skruet sammen, at muligheden for at forfølge drømme og ønsker om at have en plads på det danske arbejdsmarked stille forsvinder på grund af uoverskuelighed og ugennemsigtighed. Denne pointe har længe stået klar for det social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg i Dansk Handicap Forbund (DHF), men den er blevet endnu skarpere efter medlemmerne Annette Juhl Taldorf og Tina Moltke Klit kontaktede os.

Ildsjæle går forrest med politisk sag Som følge af reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blev vilkårene i ordningen væsentligt forringet, hvilket har haft store konsekvenser for de mange, der er ansat i fleksjobordningen. En af ændringerne indebar blandt andet, at tilskuddene i ordningen blev ændret, så det ikke længere er muligt at bevare en løn på lige fod med kollegaer med samme job og uddannelse. Dette er et af de punkter, som Annette Juhl Taldorf og Tina Moltke Klit finder særligt kritisabelt. Annette og Tina fandt hinanden gennem en fælles forståelse af udfordringerne på området, og har sammen arbejdet længe og hårdt for at påvirke politikerne på Christiansborg.

28

Et fællesskab af mennesker med handicap Forbundets faglige- og politiske chef, Jeppe Kerckhoffs fortæller, at flere stemmer i forbundet meldte sig på banen netop i forhold til udfordringerne på fleksjobområdet i løbet af det seneste år. Og her ser sekretariatet det som sin fornemmeste opgave at koble medlemmerne sammen og understøtte det budskab, som de ønsker at drive videre. ”I Dansk Handicap Forbund er medlemmerne eksperterne. De har erfaringer fra det levede liv med en funktionsnedsættelse – en viden, som er unik og afgørende for, at der kan skabes politiske løsninger, som virker i praksis. Nogle medlemmer bidrager med deres personlige erfaring, og andre ved at sætte sig grundigt ind i tingene, så de dermed opnår en stor viden på området. I en organisation, som DHF, er profiler som Annette og Tina afgørende for, at vores politiske udvalg kan løfte de dagsordner, som er vigtige for vores medlemmer. Netop derfor er vi altid på udkig efter dem, som har lyst til at gøre en forskel i det handicappolitiske landskab,” lyder det fra Jeppe Kerckhoffs. Det næste skridt på vejen i fleksjobindsatsen er at få kontakt med den arbejdsgruppe i Fagbevægelsens Hovedforbund (FH), som lige nu kigger på fremtidens arbejdsmarked. Det er de to ildsjæle selv blevet opfordret til af FH, og DHF står klar med støtte i den videre proces. ”Jeg synes virkelig, at DHF er en kæmpe ressource som samarbejdspartner, da forbundet både har en stemme og har et hjerte for sine medlemmer,” siger Tina Moltke Klit afsluttende om den fælles indsats på fleksjobområdet, som hun glæder sig til at fortsætte med i 2024.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


®

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør! Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

Hold ferie året rundt uden forhindringer I Dronningens Ferieby er der plads til alle – børn, unge, ældre og endda familiens hund – og handicap er ingen hindring. Kun 1 time fra Aarhus og 4 timer fra København finder du vores handicapvenlige sommerhuse, som vil danne basen for lige den ferie, du drømmer om! Vi tilbyder:

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale. Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

• Ugeferie • Weekend- og miniferie • Aktivitetsophold

Unikt engangsunderlagen Tape funktion holder underlaget på plads

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Læs mere på www.drynites.dk

Book dit næste ophold på

www.dronningensferieby.dk eller ring til os nu på

87 58 36 50 og hør mere!

Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

29


» PROJEKTAFDELINGEN | � CAMILLA LUND OG KATRINE IBSEN LARSEN

Alle skal kunne tage en videregående uddannelse Nyt projekt skal undersøge de barrierer, der står i vejen for, at unge med handicap kan tage en videregående uddannelse på lige fod med andre

I

2024 sætter Dansk Handicap Forbund gang i en foranalyse, som skal gøre os klogere på de barrierer, der begrænser unge med bevægelseshandicap i at tage en videregående uddannelse. Dansk Handicap Forbund har taget initiativ til denne foranalyse, fordi flere undersøgelser illustrerer store udfordringer på uddannelsesområdet.

Mange får ingen uddannelse En undersøgelse for Danske Handicaporganisationer foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2022 viser, at unge med handicap i lavere grad end mennesker uden handicap tager en uddannelse. Ifølge undersøgelsen er der tale om 18.000 unge mennesker med handicap, som ikke har hverken uddannelse eller arbejde.

I Dansk Handicap Forbund mener vi ikke, at det er godt nok, og særligt forbundets ungdomskreds mener, at det er på tide, at der bliver sat fokus på barriererne. ”Det er administrativt og bureaukratisk tungt at studere, når man har et handicap. Man skal gentagne gange genansøge om støtte til at kunne fortsætte på sin uddannelse, hvilket skaber en usikkerhed for den enkelte. Det kan også være svært at få SU-klippene til at række, da mange kan have brug for længere studietid grundet udtrætning. Derudover er der uddannelsesinstitutioner, som er helt fysisk utilgængelige for mennesker med bevægelseshandicap, hvilket kan umuliggøre at tage bestemte uddannelser,” udtaler Ann-Katrine Kviesgaard, formand i Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds.

CAMERA COLOURBOX

Hvad spænder ben for de unge?

Kort om projektet Navn: Fjern Barriererne 2.0 - En undersøgelse af barriererne for inklusion af unge med bevægelseshandicap på de videregående uddannelser. Periode: 2024. Projektleder: Camilla Lund. Projektet er støttet og finansieret af midler fra LB Fonden.

30

Derfor ønsker vi med denne undersøgelse at blive klogere på, hvad der spænder ben for, at unge mennesker med bevægelseshandicap tager en uddannelse. Igennem spørgeskemaundersøgelse og interview med blandt andet unge med bevægelseshandicap og relevante uddannelsesinstitutioner vil vi undersøge, hvilke fysiske, strukturelle og mentale barrierer, der begrænser muligheden for, at unge med bevægelseshandicap kan tage en videregående uddannelse på lige vilkår som andre unge mennesker. Dansk Handicap Forbunds projektafdeling igangsætter initiativer, som er med til at sikre, at mennesker med bevægelseshandicap kan leve et liv på lige vilkår med andre. Vi har tidligere gennemført en omfattende undersøgelse af arbejdsmarkedet, og nu er turen så kommet til uddannelsesområdet. Netop uddannelse er vigtig, da det for mange er adgangsbilletten til et arbejde. Projektet skal resultere i en kortlægning af barriererne for inklusion på uddannelsesinstitutioner for mennesker med bevægelseshandicap. Derudover skal projektet afklare, om der er behov for supplerende viden og data på visse områder. Til sidst skal projektet komme med konkrete anbefalinger inden for de tre forskellige barriereområder: Mentale, strukturelle og fysiske. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse, 2022. AE 2022 ­ Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse.pdf Handicap NYT | nummer 1 | 2024


ICON 60

Nyhed! Udviklet af brugere til brugere

Elegant, fleksibel og robust letvægter

Det bedste skoleår i dit liv Besøg os og mærk fællesskabet

Kørestolseksperten ApS Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve Tlf.: 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten.dk www.koerestolseksperten.dk

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport. Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere. Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.” Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk 7HOHIRQ Ȃ LQJHVRȴH#PDULHKMHP GN – PDULHKMHP GN LQJHVRȴH

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

31


Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund ...der er flere måder, du kan gøre det på Brug hjemmesiden

- www.danskhandicapforbund.dk >> Tryk på bliv medlem øverst på siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen: Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3, st. tv. 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Hvilket medlemskab ønskes: Ordinært medlem ☐ Enlig ☐ Par

☐ Støttemedlem

Navn: ☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Barnets navn: Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år ☐ Amputationskredsen (AK) RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.) Poliogruppen

Adresse: Postnummer/by: E-mail: Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger. - Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://danskhandicapforbund.dk/da/handelsbetingelser-i-dansk-handicap-forbund


Sammen udvikler vi vores talenter Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone. Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg. Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

Bord VARIOUS 2.645,ekskl. moms (3.306,- inkl. moms)

BOOK EN RUNDVISNING - VI SES! Kan det være svært at trænge igennem på arbejdet? Hos AJ Produkter kan vi ikke love at løse alle udfordringer arbejdspladsen, men vi vil meget gerne hjælpe med indretningen. Få en bedre arbejdsdag.

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

Next Mobility Solutions I Industrivej 3a, 6760 Ribe I 73 709 710

En hjælpende hånd til en hverdag uden ømhed og irritation i muskler og led Hurtig & effektiv lindring Mod smerter, spændinger og irritation Absorberes øjeblikkeligt i huden Indeholder naturligt lindrende ingredienser

Til muskler og led

Hos Next Mobility Solutions får du skræddersyede opbygninger samt personlig rådgivning, så du altid kan føle dig tryg hos os.

next-mobility.dk/solutions

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

Perskindol fås på apoteket, i Matas, helsekostbutikker og på novasel.dk. Vejledende priser fra 99 kr. til 139 kr.

33


» SOLOREJSENDE | � LAURA HANSEN CAMERA PRIVATFOTO

Caminoen på elscooter Fire uger, 967 km, imødekommende mennesker og en masse nye indtryk var noget af det, Birger Ullstad oplevede på turen fra Biarritz i Frankrig til Compostela i Spanien

D

er kan være mange grunde til, at man begiver sig ud på en pilgrimsrejse, og motivationen kan variere betydeligt fra person til person. For 74-årige Birger Ullstad kom motivationen, efter at han blev ramt af en hjerneblødning i maj 2014. Og hvis han selv skal sige det, så er det stædigheden i hans krop, som førte ham til den franske Camino. Da han fortalte sin kone om sin nye drøm et år efter den livsændrende begivenhed, var Gitte Ullstads første kommentar: ”Det kan du altså ikke – det er alt for usikkert i din

34

situation!” Men med tiden blev hjørner og kanter slebet af, og til parrets guldbryllup fik Birger det endelige go, og forberedelserne kunne gå i gang. ”Godt og vel et år efter hjerneblødningen i 2014 fik jeg idéen om, at jeg ville gennemføre den franske Camino på min scooter. Det er nemlig vigtigt for mig ikke bare at sætte mig ned, jeg har mange gode år og kræfter i mig endnu. Og måske min historie kan inspirere andre med et handicap til lignende eventyr.”

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


SOLOREJSENDE «

Jeg kan, og jeg vil selv Før rejsen kunne begynde den 24. august 2023, brugte Birger Ullstad måneder på at planlægge sin pilgrimsfærd. Først og fremmest var det vigtigt, at elscooteren var helt klar til de hårde strabadser, og dernæst skulle ruten planlægges i forhold til terræn, højder og overnatningsmuligheder, så den kunne gennemføres på fire hjul. ”Det var meget vigtigt for mig – og ikke mindst min kone og datter – at jeg var sikker på, at min røde scooter kunne klare turen. Jeg er delvist lam i højre side, så jeg er afhængig af den for at kunne gennemføre rejsen,” forklarer Birger med et smil på læberne. Det meste af den franske Camino er grusveje, og ikke alle veje er mulige at køre på. Derfor planlagde Birger møjsommeligt ruten hjemmefra, men alting går sjældent, som man håber. ”Jeg måtte aflyse mine bestilte overnatninger på de fire første handicapegnede herberger, da mit fly blev aflyst og

min scooters batteri blev beskadiget. Så pludselig stod jeg helt alene i vildmarken. Det viste sig, at det ikke var nødvendigt, at overnatningsstedet var registreret som handicapegnet, da private eller offentlige herberger og klostre var udmærkede overnatningssteder,” lyder det begejstret fra Birger, når han beretter om de 967 kilometer, han tilbagelagde på en måned i sommeren 2023.

Rejsen til Compostela Den nu pensionerede elektriker viser flere billeder af veje med lange og hårde hældninger. Et sted forklarer han, at han måtte kæmpe sig op ad en 10% stigning over fire kilometer. Det var en udmattende omgang for elscooteren, men han fortæller med en varm klukkende stemme, at der også var mange skægge oplevelser på ruten. Da han en eftermiddag endelig nåede frem til dagens kloster, var det allerede fuldt booket, og Birger Ullstad stod nu overfor det, han troede blev turens største udfordring.

Venlige mennesker er der mange af på ruten.

Ruten er nogle steder lettere at køre end andresteder. Handicap NYT | nummer 1 | 2024

35


Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.

Lindelyvej 5 • 3480 Fredensborg • Telefon: 4511 8411 bredegaard@regionh.dk • www.blindecenterbredegaard.dk

- .]WO ,ERHM ƼRHIV ZM EPXMH IR P WRMRK Tʟ HI QIKIX OSQTPIOWI SK YHJSVHVIRHI STKEZIV

Lille produktnyhed gør en stor forskel Den nye Flexarm 500/600 mm med åben flaskeholder gør det let og sikkert at drikke fra termokrus eller tudkop.

ALT ER MULIGT En humlebi er usædvanligt tung i forhold til sit vingefang, RJ IDNWLVN EXUGH GHQ LNNH NXQQH À\YH 0HQ O\NNHOLJW XYLGHQGH RP GHWWH IDNWXP Vn À\YHU GHQ WURGV DOW

S E M E R E PÅ W W W. J YS K H A N D I . D K

36

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


SOLOREJSENDE «

”Jeg tror, præsten fik medlidenhed med denne gamle, handicappede mand fra Danmark. Jeg fik i hvert fald besked på, at jeg kunne få lov til at sove i præstens seng. Og han kom desuden selv ind for at sikre sig, at alt var i orden,” fortæller Birger med et snært af stolthed i stemmen. Birger har ikke tal på, hvor mange herberger han har overnattet på. Men hans stempelsamling fra alle kirker på vejen er dokumentation for, at han har oplevet 42 kirker. ”Jeg er ikke religiøs, men når man besøger så mange kirker, så følger en særlig følelse med,” fortæller Birger, som har svært ved at beskrive følelsen, men i stedet slår ud i luften med sin venstre arm, som indikerer, at det vel giver sig selv. Han kunne ikke komme ind i alle kirkerne, da flere var af ældre dato og med dårlig tilgængelighed. Men i alle dem han kunne, tændte han et levende lys for sin søn, der døde i en ulykke som 17-årig. En tur på Caminoen giver tid til refleksion, og Birger fortæller, at han brugte hele turen på at mindes sin elskede søn.

Hjertevarme og betænksomhed Der er en helt særlig stemning mellem de rejsende på Caminoen. Man taler ikke meget sammen, men alle hilser på hinanden, og hvis der er brug for hjælp, springer flere til med det samme. Det oplevede Birger Ullstad ved flere lejligheder. ”På et tidspunkt punkterede jeg. Og jeg nåede næsten ikke at se mig om, før der stod tre rare mennesker omkring mig, der ville hjælpe med at skifte til reservehjulet bag på scooteren. En anden gang sad scooteren fast i småsten og den bløde jord, og straks sprang flere til og skubbede mig ud af pløret. Det er meget behjælpelige og rare mennesker, der går Caminoen,” fortæller Birger med et let og overskudsagtigt ansigtsudtryk. Til spørgsmålet om, hvordan han kommunikerede med de andre pilgrimsrejsende, trækker Birger på skulderen og kaster en arm i vejret for at signalere, at det er jo ingen sag, når man har med mennesker at gøre. Alligevel fortæller Birger, at han flere gange senere på ruten stødte på de samme mennesker, som havde hjulpet ham tidligere. Og det krævede en snak på bænke og torve. ”Jeg kan ikke tale tysk, spansk eller engelsk, og efter hjerneblødningen er det ikke blevet bedre. Så jeg kommunikerede med dem, jeg mødte, med oversættelsesprogrammet på min telefon.” Birger kan ikke skrive på grund af lammelsen i hans højre side. I stedet talte han dansk til sin telefon i oversættelsesprogrammet Google Translate, som automatisk oversatte det danske til et forståeligt sprog hos hans medrejsende. Glæden stråler ud af Birger, når han taler om turen, som sluttede i september sidste år, og derfor er det vigtigt for ham at fortælle sin historie videre til andre. ”Man skal ikke lade sig hindre, fordi man får et handicap. Mit mål er at gøre så meget, som jeg kan. Jeg vil ikke afholdes for at gøre, det jeg kan. Når jeg en dag ikke kan klare det selv, så kan jeg sige, okay, sådan er det, og det er jo også i orden – bestemt.”

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

42 kirker blev det til på en måned, dog nogle af dem kun udefra på grund af trin.

Birger Ullstad var glad for at møde andre på turen. Mange var både flin­ ke og hjælpsomme.

37


» BOGANMELDELSE | SARAH GENEVEY

Undskyld vi er her Et opråb indsamlet af Caspar Eric

D

et fik folk til tasterne, da finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde den 31. august 2023 gav det specialiserede socialområde skylden for, at der måtte spares i kommunerne. Det specialiserede socialområde tager sig af udsatte borgere og mennesker med handicap og er, ifølge Wammen, forbundet med nogle “meget store udgifter”. Det er ikke usædvanligt, at politikere kårer handicapområdet som samfundets helt store økonomiske syndebuk, men Finansministerens kommentar var alligevel dråben for rigtig mange mennesker. Under hashtagget #Undskyldvierher stod en række mennesker med handicap og deres pårørende frem på internettet og undskyldte ironisk for at koste samfundet penge. Det er disse opråb, som digter Caspar Erics nye bog bygger på. Han har samlet de første 100 opslag under en søgning på #Undskyldvierher på Facebook pr. 20. september 2023 og sat dem sammen til ét langdigt. Derudover har Caspar Eric selv bidraget med forord og efterskrift, hvori han blandt andet reflekterer over den historiske retorik, der er omkring handicapområdet, og hvad det er, der får mennesker med handicap til at reagere på den.

Absurditet gange 100 Langdigtet kan føles en smule repetitivt, når hver en sætning starter med “Undskyld…”, og man hurtigt fanger pointen allerede fra de første par sider, men på den anden side er gentagelserne også med til at forstærke følelsen af absurditet og uretfærdighed, når man får den smækket i hovedet, ikke bare én, to eller tre, men 100 gange. Caspar Eric stiller selv spørgsmålene: Hvem er velfærdssta­ ten til for? Og kan man gøre for, at man er født med et handi­ cap? Både hans refleksioner og langdigtet giver anledning til at tænke over, hvad det er for et samfund, man selv gerne vil være en del af. Jeg drømmer selv om et samfund, hvor man har værdi i sig selv i kraft af bare at være til. Ikke et samfund, hvor ens værdi afhænger af, hvor mange penge man kan skovle ind til statskassen, eller hvor mange penge man koster kommunen. De indsamlede opråb er en vigtig samfundskritik, vi har brug for lige nu.

Undskyld, at jeg er så lang tid om at dø Ifølge Caspar Eric er der læst en let korrektur på opslagene, men ellers virker det til, at de bliver serveret helt råt for usødet, som da ordene allerførst blev nedfældet i kølvandet på Wammens kommentar. Det er derfor ikke svært at forestille sig den vrede og frustration, ordene kommer med. “Undskyld at jeg er så lang tid om at dø”, “Undskyld, at hun fylder og slider på fortovene med sin kørestol. Vi prøver at blive indenfor, men nogen gange skinner solen, og lyset og varmen lokker.” og “Undskyld, at jeg blev født med cerebral parese pga. en hjerneblødning i uge 32 i min mors mave” er bare et lille udpluk af de opråb, der gjorde et indtryk på mig. Udsagnene forekommer helt absurde, og man får lyst til at råbe, at det jo ikke er dem, der skal undskylde – men det er netop pointen, for undskyldningerne er selvfølgelig sovset ind i tyk ironi. Opråbene berører alt fra kromosomfejl, hjerneblødninger og autismediagnoser til omsorgssvigt og et presset sundhedsvæsen. Skribenterne repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen og har vidt forskellige livsvilkår, men de har alle det tilfælles, at de ikke længere finder sig i at blive stemplet som en byrde for samfundet.

38

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


Vi skaber, sammen med engagerede samarbejdspartnere, spændende byggerier i hele Danmark, bl.a. har vi transformeret MCH Messecenter Herning. Overvejer I et nyt kvalitetsbyggeri, så kontakt os – vi har mere end års erfaring fra byggebranchen.

Theresavej 1 | 7400 Herning | Tlf. 9712 4611 | www.cc-contractor.dk

Østerbro 5 - 7800 Skive Tlf.: 97525022

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Opkøb af restgrise (30-100 kg) • Fleksibel afhentning

F3

• Personlig betjening


» GLOBALT SAMARBEJDE | � CAMERA BRITTA MY THOMSEN

Latinamerika:

”På DHF’s kurser har jeg lært, at alt kan løses”

Kursusdeltagerne fik vendt mange ting med hinanden.

Fredy har lært, at han også har værdi. Jessica ser muligheder for at forene handicapbevægelsen, mens Silfredo er blevet en bedre leder, der inddrager medlemmerne og lærer af sine fejl. Det er nogle af de gode resultater fra Dansk Handicap Forbunds træningskurser i Latinamerika

S

ammen med handicaporganisationer i Bolivia, Honduras og Guatemala, arbejder Dansk Handicap Forbund (DHF) for at skabe koordinerede handicapbevægelser og stærke medlemsorganisationer. Som et vigtigt element i indsatsen har vi udviklet træningskurser med fokus på personlig udvikling, organisationsudvikling og ligestilling. Metoden er en blanding af den danske højskoletradition og den latinamerikanske ”Educacion Popular” (folkelig uddannelse), der er udviklet af den brasilianske pædagog Paulo Freire, og som tager afsæt i del-

40

tagernes livsvilkår med det formål at sætte dem i stand til at handle og skabe forandring.

Jeg har lært, at jeg også har værdi Jeg besøger træningskurset i Guatemala i marts 2022 på et kursuscenter i hovedstaden. Her deltager 30 mennesker med fysisk handicap, krigshandicap, blinde og døve fra syv forskellige organisationer. Nogle er fra organisationernes bestyrelser, andre aktive medlemmer. Kurset foregår over fem weekender. Det er anden gang de

mødes, og temaet er personlig udvikling. Mange mennesker med handicap i Latinamerika har dårlige muligheder for uddannelse og for at deltage i samfundet i det hele taget. Samtidig møder de fleste diskrimination og fordomme. Derfor er vores erfaring, at det er vigtigt at arbejde med at styrke den enkeltes selvværd og handlekraft. Det skaber et godt fundament for at arbejde videre med rettigheder, udvikling af organisationerne og samarbejde på tværs. Undervisningen er varieret og indeholder gruppearbejde, fremlæggelser på plancher og teaterøvelser. Handicap NYT | nummer 1 | 2024


GLOBALT SAMARBEJDE «

Den er tilrettelagt, så alle kan deltage, uanset om de har gået på universitetet eller blot få år i folkeskolen. I frokostpausen taler jeg med nogle deltagere fra en lokalafdeling af blindeorganisationen ACUDE. De kommer fra landet og fortæller, at de aldrig før har deltaget i et kursus eller har været i hovedstaden. Jeg spørger, hvad de indtil videre har fået ud af træningen. Claudia Ramirez fortæller: ”Træningen er vigtig for den hjælper os med at udvikle os personligt og ændre vores holdning til vores handicap. Jeg kunne godt lide, at vi talte om at ændre de etiketter, der normalt bliver sat på os. Og at vi alle er mennesker med de samme rettigheder, pligter og muligheder.” Fredy Fernando Lopéz, siger, at de forskellige metoder med drama og øvelser, er en god måde at lære på. Det er tydeligt, at temaet om personlig udvikling har styrket hans selvværd: ”Nogle gange har jeg følt, at jeg ikke havde nogen værdi. Nu føler jeg motivation og vigtigst af alt, at jeg har værdi, og at andre har værdi,” fortæller han.

Jessica Gomez var glad for det tværfaglige og samarbejdet med forskellige handicapgrupper.

Det hjælper os med at forene os En anden deltager er Jessica Gomez. Hun er en ung kvinde i kørestol, som er medlem af ASODISPRO, en organisation for mennesker med fysisk handicap. For hende er det meget positivt, og noget helt nyt i Guatemala, at kurset foregår på tværs af forskellige typer handicap ”Det hjælper os til at blive mere bevidste. Det hjælper os med at forene os og kunne samarbejde og skabe forbedringer i landet, så vi får bedre muligheder. Det vigtigste, jeg har lært, er, at vi skal bryde vores egne barrierer, for vi siger altid, at samfundet ikke inkluderer os, men nogle gange er det os selv, der lukker os ude. Vi banker ikke på dørene og kræver vores rettigheder eller kæmper for dem, vi er. Vi skal starte inde fra os selv og have det perspektiv, at vi er i stand til at handle og har rettigheder og ansvar.” Lørdagen på kurset i Guatemala slutter med et stort bål. Der er god stemning, og der bliver snakket og sunget latinamerikanske popsange. Det får mig til at tænke, at det ikke kun er det faglige indhold, der er vigtigt, men også de sociale bånd, der bliver opbygget på tværs af organisationer og handicap gennem kurserne. Netværk og oplevelsen af en fælles identitet, kan blive en vigtig faktor i udviklingen af en samlet handicapbevægelse i Guatemala.

Freddy Fernando Lopez deltog også i kurset og var glad for undervisningen i personlig udvikling.

Jeg blev en anden leder Min oplevelse fra Guatemala er, at første del af træningskurset har sat sine spor hos deltagerne. Men hvordan er effekterne på lidt længere sigt? Det får jeg mulighed for at undersøge, da jeg i maj 2023 mødes med Silfredo Chavez Gomez på døveskolen i Riberalta i Bolivia. Han er formand for den lokale døveorganisation ASORIB og var på træningskursus et års tid før vi mødes. Han er ikke i tvivl om, at det har gjort ham til en anderledes og bedre leder. ”Det jeg bedst kunne lide, var temaet om ledelse. Hvordan man uddanner nye unge ledere, der tager ansvar, som har værdier, og at der er lige muligheder på tværs af køn. Kvinder kan også lede en organisation, et udvalg eller en akHandicap NYT | nummer 1 | 2024

Silfredo Chavez Gomez var rigtig begejstret for at lære noget om ledelse.

41


HURUP V/ Købmand Jens Vestergaard Auktionsvej 4 • 7760 Hurup Tlf: 96 88 20 18

http://www.skovbo-doegn-og-aflastningstilbud.dk/

Se mere og book dit ophold på www.hotel-marina.dk Kystvej 32•8500 Grenaa Telefon: 8632 2500 E-mail: info@hotel-marina.dk F4

Mattrupsvej 23 • 7620 Lemvig • Tlf. 20 42 18 96 www.kloster-interior.dk


GLOBALT SAMARBEJDE «

tivitet. Vi er ikke perfekte, men vi kan lære, og vi kan være inkluderende,” siger han. Jeg spørger, om træningskurset har ændret noget i hans organisation. Han fortæller, at de har lært at uddelegere. Tidligere var det mest ledelsen, der tog sig af det hele. ”Nogle gange sker der noget, der haster, som ledelsen ikke har tid til. Så er det bedre at indkalde til et møde, så nogle andre kan tage opgaven.” Han fortæller også, at de er begyndt at inddrage medlemmerne i udvalg og aktivitetsgrupper, så flere tager ansvar og deltager aktivt i organisationen. ”Det har gjort organisationen bedre.” Silfredo har også udviklet sig på det personlige plan: ”Da jeg begyndte som leder for to år siden, følte jeg mig svag. Jeg manglede viden og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var bange for at gøre noget forkert. Men på kurserne har jeg lært, at jeg kan. Måske begår jeg fejl, men jeg kan lære af fejlene og gøre det bedre næste gang. Der er

sket en forandring med mig. Før brugte jeg mange undskyldninger: jeg har travlt, jeg kan ikke. Nu har jeg styrket mit fundament gennem træningen. Jeg bruger ikke undskyldninger, men finder måder at løse situationen. Jeg inddrager medlemmerne, spørger, informerer, indkalder til debat.” Han slutter: ”På kurserne har jeg lært, at alt kan løses. Man kan åbne døre fx hos politikere eller myndigheder. Man kan søge måder at skabe forbedringer og forfølge de mål, vi har for mennesker med handicap. Det har motiveret mig til at uddanne mig endnu mere som leder og at spørge om hjælp, når jeg har brug for det.” Et par dage efter er jeg til et afsluttende modul om rettighedsarbejde på et træningskursus i Bolivias hovedstad La Paz. Vi bliver hentet i en bus og kørt til det antropologiske museum, hvor vi får en rundtur og deltagerne kan give feedback om tilgængelighed på museet. Bagefter bliver de sendt ud i grupper på en plads foran en kirke.

Her er fyldt med familier på udflugt, børn der fodrer duer, gadesælgere, og mennesker der passerer. Deltagerne har forberedt spørgsmål i grupper og skal skabe dialog med mennesker på gaden om handicap. Nogle gange bliver de afvist, andre gange kommer der gode snakke i gang. Dagen efter slutter kurset med, at alle de deltagende organisationer udarbejder en konkret plan for rettighedsarbejde, som de vil tage med tilbage i deres organisationer og arbejde for at gennemføre. DHF’s samarbejde med organisationerne i Latinamerika varer mange år. Men når handicapbevægelsen i et land er blevet stærk og kan stå på egne ben, er det tid til at trække sig. I Honduras er vi derfor efter 17 års samarbejde i gang med et exitprojekt. For at fortsætte med de gode resultater fra træningskurserne, har vi her uddannet medlemmer af partnerorganisationerne til facilitatorer, som kan fortsætte med at gennemføre kurser, når DHF ikke er der længere. 

En af øvelserne var at gå i dialog med personer uden handicap i det offentlige rum.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

43


» RÅDGIVNING | � JEPPE KERCKHOFFS

Mere end 2000 henvendelser i 2023 Presset på vores medlemmer er fortsat markant. Alt for mange oplever, at det er en urimelig kamp at få den hjælp, man har behov for. I løbet af det forgangne år har vi igen oplevet en stigning i antallet af henvendelser om hjælp i rådgivningen

En svær situation for mange med BPA Særligt grelt står det til med brugere af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), hvor vi oplever et decideret kommunalt forsøg på at underminere BPA og erstatte ordningen med mindre og utilstrækkelig hjælp. Samme udfordringer gør sig gældende i stort set alle kompensationsordninger. Den korrekte kompensation er afgørende for, om man kan fungere i hverdagen og leve et aktivt liv. Og når det ikke sker, så er resultatet, at vores medlemmer bliver isoleret i eget hjem og oplever, at den manglende hjælp har negativ effekt på deres funktionsnedsættelse. Det mærker vi ved, at medlemmerne er voldsomt stressede og påvirket af deres situation – en negativ spiral, som yderligere skubber til et dårligt samarbejdsklima mellem myndighedspersoner og medlemmer.

44

Stigning på 25% siden 2019 Hvert år ved årets afslutning udtrækker vi statistik over vores rådgivningsindsats. Vores socialrådgivere yder faglig sparring og vores bisiddere støtter medlem til medlem, når medlemmerne skal deltage i svære møder hos offentligheden. I år har vi besvaret 2158 henvendelser om hjælp og har håndteret 490 egentlige sagsforløb. Tallene viser, at vi siden 2019 har oplevet en fortsat årlig stigning, så vi i 2023 har betjent 25% flere henvendelser end i 2019. Samtidig har vores bisiddere over hele landet i år leveret 783 frivilligtimer – fordelt på 199 enkeltmedlemmer, og vi har ydet sparring til medlemmer i 80 af landets 98 kommuner. Top fem over de udfordringer vi er stødt på udgør i nævnte rækkefølge: BPA, bilstøtte, hjælpemidler, merudgifter og hjemmepleje. Men herudover har vi håndteret spørgsmål på en lang række områder – både i forhold til sociale sager, beskæftigelse og snitfladeproblemer imellem de forskellige forvaltninger og sektorer.

Et generelt problem Hos Dansk Handicap Forbund ser vi med bekymring på den situation, mange medlemmer står i, og vi må kon-

statere, at det billede vi ser desværre understøttes af tal fra ankesystemet, som viser tårnhøje fejlprocenter, hvor en tredjedel af klagesagerne indeholder fejl – på nogle områder op til 50%. I rådgivningen kan vi ikke gøre andet end at støtte, så godt vi kan, og heldigvis yder vores tillidsvalgte, afdelinger og kredse en formidabel indsats i forhold til at yde støtte til medlemmerne og dele viden om rettigheder, og hvordan man opnår den bedst mulige dialog med kommunerne. Det er en generel udfordring, at vi (og ankesystemet) kun møder en mindre del af de mennesker, der står i problemerne. Vi får løbende beretninger fra lokale om, at mange medlemmer ikke har ressourcerne og kræfterne til at bede om hjælp. Der er altså et betydeligt mørketal, som dækker over sager og menneskeskæbner, hvor der lides et retstab med alle de konsekvenser, der følger deraf. Den viden vi får, kanaliserer vi videre til det politiske arbejde, hvor der arbejdes med at skabe opmærksomhed på problemerne og opnå forståelse for, at vi ikke kommer til at opleve forbedringer indenfor de nuværende rammer, men har behov for nytænkning af området.

CAMERA NIELS POULSEN

D

ansk Handicap Forbunds rådgivningsteam arbejder hver dag for at yde sparring til medlemmer, som oplever, at det er svært at få den rette individuelt tilpassede hjælp. Nogle medlemmer oplever, at kommunerne forsøger at skære i den hjælp, der allerede er bevilget fx ved forsøg på at frakende hjælpen og erstatte den med mindre hjælp. I den slags sager ser vi store udfordringer med sagsoplysningen og en generel tendens til, at hjælpen standardiseres, og kommunerne tilsidesætter vurderingen af de individuelle behov.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


Bæredygtige løsninger for livet

GRANITPLUS Guldagervej 71 • 4640 Faxe • Tlf. 20 66 12 51 • granitplus.dk

Entreprenør Nels Herholdt Madsen ApS www.nels-herholdt.dk Støvringgårdvej 50 • 8930 Randers NØ Tlf. 21 93 04 40

AUT. Kloakmester

En partner, der forstår dine behov

AircoDiet A/S Prins Georges Kvarter 4 DK-7000 Fredericia Tel.: +45 76 20 15 30 aircodiet.com

360° Kommunikation og marketing World leader in tobacco expansion

Epilepsi-alarm som armbånd Epi-Care mobile med det klinisk testede alarm-armbånd, der registrerer toniskkloniske anfald dag og nat, inde og ude. 6-f !8' 13#-£' '8 '2 9-00'8 3+ * '09-#'£ løsning, der alarmerer forskellige omsorgs6'8932'8T !£; 'đ '8 ,=38 1!2 #') 2&'8 9-+W

Tlf. 58 500 565 • danishcare.dk

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

45


» BOGANMELDELSE | � CAMILLA LUND CAMERA MATHIAS FOSSUM

Velskrevet og stærk selvbiografisk roman om det usynlige arbejde 46

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


BOGANMELDELSE «

I bogen ”Hvis jeg falder” med undertitlen ”En beretning om usynligt arbejde” følger Jan Grue op på sin anmelderroste bog ”Jeg lever et liv som ligner andres”. Med udgangspunkt i sig selv sætter han fokus på det ekstraarbejde, som mennesker med handicap må påtage sig for at kunne leve et liv, som ligner andres

J

an Grue er nordmand og professor i lingvistik og har en medfødt muskelsygdom. Bogen ”Hvis jeg falder” tager afsæt i tiden omkring år 2020, hvor Jan Grue tildeles et forskningssemester i Californien, hvor han flytter til sammen med sin hustru og deres søn. Det er et sted med særlig betydning for Grue, da han tidligere har været studerende på universitetet i Berkeley. Størstedelen af bogen omhandler tiden i Californien under coronapandemien, men der er også tilbageblik og efterrefleksioner, bl.a. fra tiden som studerende og en kort afprøvning af skuespillerfaget.

Forskerophold i USA USA fremstilles ofte som landet for selvrealisering – et utopisk land, hvor alt kan lade sig gøre, og hvor alle kan jagte drømmen uanset udgangspunkt. Men i Grues tilfælde har borgerstyret personlig assistance givet ham troen på at kunne tage til Californien, selvom han ikke har kunnet tage ordningen med. Den er riggen i deres familieliv – den beskytter mod den værste slitage og støtter op om balancen i forholdet. Hans hustru Ida har også tillært sig essentielle færdigheder for deres livsmuligheder: ” (…) at Ida lærte sig at skille den manuelle kørestol ad og samle den igen i mørket. At hun lærte sig at løfte den ud af bagagerummet og sætte hjul på dens krop, og at hun var ligeglad med at få smøreolie på hænderne og tøjet. Det var det, der gjorde det muligt for os at rejse på den måde; uden hendes arbejde ville vi ikke have fået den stjernehimmel at se. Og jeg husker, hvad jeg allerede ved, at omsorg er det sted, hvor arbejdet møder kærlighed” (s. 9899).

Hverdag og litteratur Han beskriver med humoristisk tilgang de absurde hverdagssituationer, som mennesker med funktionshæmning kan opleve, når omverdenen kommer med ugennemtænkte løsninger grundet uvidenhed om tilgængelighed. Han retter også en kritik mod den urealistiske og stereotype fremstilling af mennesker med bevægelseshandicap i litteraturen og på film og tv. Fx i ”Elvte roman, bog atten” af Dag Solstad, hvor hovedpersonen i en scene befinder sig i kørestol i en kabine i et fly. Det er tydeligt, at Grue selv er velbevandret i litteraturens verden. Han skriver, at han har fokuseret på at blive faglig dygtig for at kompensere med positive egenskaber. Den akademiske karriere har for ham været et strategisk valg, fordi det er forbundet med en forudsigelighed og faste rammer, som gør det nemmere for ham at styre sit arbejde efter egne ønsker. Sproget er ærligt, poetisk og ordene er meget velvalgte. Gennem inddragelse af citater fra anerkendte værker af fx Borges, Kafka, Shakespeare og Homer, og referencer til andre med fysisk funktionsnedsættelse igennem tiden fx Helen Keller og Franklin D. Roosevelt, gjorde bogen mig som læser klogere. Både på det enkelte levede liv, men også på den kontekst, som livet leves i. Bogen tvinger én til at reflektere over begrebet funktionshæmning – og alt det usynlige arbejde, der følger med.

Privilegier og sårbarhed Familien befinder sig i krydsfeltet mellem privilegier og sårbarhed. De er privilegerede på grund af deres økonomiske formåen, som bliver tydelig i mødet med de amerikanske teltlejre. Men de er også sårbare, fordi de ikke kan leve op til forventningen om kønsrolleopdelte opgaver i en kernefamilie, og det er dem, der har et forklaringsproblem, fordi de ikke passer ind i den normbestemte kasse. Selvom Jan Grue er bevidst om, at hans hustru og han aldrig bliver ligestillede, byder de dog ind med forskellige styrker i forholdet. Grue har udviklet en særlig årvågenhed, og husker og planlægger derfor alt, der skal gøres. Passager i bogen tydeliggør dog også, at man ikke kan kontrollere alt, uanset hvor meget man planlægger og tilrettelægger sin hverdag. Bogen indledes med en beretning om, at de speciallavede håndbremser i Grues bil pludselig stopper med at virke, mens han kører igennem en mørk tunnel. Han formår dog at få bremset bilen via fodbremserne med sine store klodsede sko.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

Hvis jeg falder af Jan Grue, Gutkind Forlag, 2023.

47


» LOVGIVNING | CAMILLA LUND

Førtidspension og arbejde – hvad er mine muligheder? For nylig blev det vedtaget i Folketinget, at du kan arbejde som folkepensionist uden at blive modregnet i din folkepension. I Handicap NYT nr. 4 2023 bragte vi en artikel om overgangen til folkepension. Men hvordan er reglerne, hvis man modtager førtidspension? Det har Handicap NYT nu sat sig for at undersøge

S

om førtidspensionist kan du måske både have lyst og overskud til at arbejde i nogle timer om ugen. Det kan dog være svært at overskue reglerne, og bekymringer om eventuelle konsekvenser for ens førtidspension kan afholde flere fra at arbejde. Derfor bringer vi nu denne

48

artikel for at give et kort overblik over dine muligheder.

Før og efter 2003 Først og fremmest har det betydning for dine muligheder, hvornår du blev tilkendt førtidspension. Den 1. januar 2003 er en vigtig skæringsdato i for-

hold til dine rettigheder, når du er på førtidspension. Hvor meget du må arbejde, afhænger af, om du er tilkendt førtidspension før eller efter denne dato. Hvis du er i tvivl om, hvornår du blev tilkendt førtidspension, kan du kontakte din sagsbehandler i kommunen.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


COLOURBOX

LOVGIVNING «

dine årlige indkomster overstiger en bestemt indkomstgrænse. Indkomsten kan komme fra arbejde, privat pensionsordning eller andet. Dette gælder uanset, om du modtager almindelig, forhøjet almindelig, mellemste eller højeste førtidspension. Der er forskellige regler for nedsættelsen afhængig af, om du er enlig eller gift/samlevende. Du kan finde satserne her. Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie og kan derfor ikke blive sat ned. Din boligydelse kan derimod blive sat ned, hvis din indkomst stiger. Hvis din indkomst ændrer sig betydeligt, har du pligt til at give besked til kommunen og Udbetaling Danmark, så pensionen kan blive genberegnet og reguleret. Hvis du undlader at underrette din kommune og Udbetaling Danmark, vil du kunne kræves at tilbagebetale for meget udbetalt pension og boligydelse.

Hvis du er bevilget førtidspension efter de nye regler, dvs. efter den 1. januar 2003 Du kan også finde et overblik over din førtidspension ved at logge ind under siden ’Din Pension’ på borger.dk.

Hvis du er bevilget førtidspension efter de gamle regler før den 1. januar 2003 Kommunen kan ikke frakende dig retten til førtidspension eller overflytte dig til en lavere pensionssats, hvis det er imod dit ønske. Uanset hvor meget du arbejder, kan kommunen altså ikke frakende dig retten til førtidspension. Kommunen kan dog gøre din førtidspension hvilende, hvis din arbejdsindtægt vedvarende forventes at overstige det dobbelte af førtidspensionens grundbeløb. Med hvilende pension menes, at din førtidspension sættes i bero, men den kan genoptages uden yderligere ansøgning, hvis din arbejdsindtægt igen falder. Når din førtidspension bliver gjort hvilende, bliver du automatisk tilkendt invaliditetsydelse. Selvom du ikke kan miste retten til førtidspension, kan dit grundbeløb og dit pensionstillæg nedsættes, hvis

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

Kommunen kan under normale omstændigheder godt frakende din førtidspension, hvis de vurderer, at din arbejdsevne bliver så væsentligt forbedret, at du kan forsørge dig selv vedvarende gennem et arbejde. I en midlertidig prøveperiode fra 1. januar 2023 til 31. december 2025 kan din førtidspension dog ikke frakendes. I denne periode kan du derfor beholde retten til din førtidspension, selvom du arbejder ved siden af. Førtidspensionen kan dog gøres hvilende, hvis din indtægt overstiger et vist omfang. Du kan også selv bede din kommune om at gøre pensionen hvilende, mens du afprøver arbejdsmarkedet. Det kan fx være i et fleksjob. Derudover kan din førtidspension nedsættes, hvis din indkomst overstiger en fastsat grænse, som afhænger af, om du er enlig, samlevende eller gift. Udover indtægter fra lønarbejde medregnes også udbetalinger fra pensioner, positiv kapitalindkomst og anden skattepligtig indkomst. Du kan finde satserne på borger.dk

Hvis din indkomst ændrer sig væsentligt, har du ikke pligt til at give kommunen og Udbetaling Danmark besked, bortset fra indkomster ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomster, som ikke er skattepligtige i Danmark. Du bør dog ændre din forskudsopgørelse for at reducere størrelsen af efterreguleringen af pensionen efter årets udgang.

Enlig, samlevende eller gift Tidligere indgik din eventuelle ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt i beregningen af din førtidspension. Det gør den ikke længere. Den 1. januar 2023 er reglerne blevet ændret, så din ægtefælle eller samlevers indtægt fra lønarbejde, selvstændig virksomhed, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller efterløn ikke bliver modregnet din førtidspension. Det betyder, at det kun er jeres samlede indtægter fra fx ATP, private pensioner og aktieudbytte, der kan påvirke din førtidspensionsydelse. Indkomstgrænserne er derfor stadig forskellige alt efter, om du er enlig, samlevende eller gift.

Andre opmærksomhedspunkter Følgende gælder både efter den gamle og den nye ordning for førtidspension: Hvis du modtager pension fra et privat pensionsselskab, skal du være opmærksom på, at der kan gælde regler for, hvor meget du må arbejde, før du mister udbetalingerne fra din private ordning. Det anbefales, at du kontakter dit pensionsselskab.

Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: https://star.dk/ydelser/ pension­og­efterloen/folkepension­ tidlig­pension­foertidspension­og­ seniorpension/arbejde­og­pension/ Borger.dk: https://www.borger.dk/ pension­og­efterloen/Foertidspension­ oversigt

49


Barcelona for alle

» BARCELONA | CAMERA COLOURBOX

50

B

arcelona er Spaniens næststørste by, og ligger i det nordøstlige Spanien ud til Middelhavet. Siden 1992, hvor byen var vært for både de olympiske lege og paralympiske lege, har byen sat sig for at være en tilgængelig by for mennesker med handicap. I Handicap NYT bringer vi to artikler om byen. Den ene er skrevet af Jesper Mathiesen, som er medlemskonsulent i LOPBA, som arrangerede en rejse til Barcelona i 2023. Den anden er skrevet af Jens Grønskov, som er formand for afdelingen Sydvestjylland i Dansk Handicap Forbund og medlem af forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU). Hvis du vil vide mere om byens tilgængelighed, så gå ind på https://www.barcelona-access.com Bente Rødsgaard

Kirken Sagrada Familia er et vigtigt vartegn i byen, selvom den stadig ikke er helt færdigbygget. CAMERA COLOURBOX

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


JESPER MATHIESEN | BARCELONA «

LOBPA på tur til Barcelona I foråret 2023 tog medlemmer af LOBPA til Barcelona. Forud lå måneders planlægning

I

foråret 2023 begav otte arbejdsledere fra Landsorganisationen af Borgere med Personlig assistance (LOBPA) sig sammen med handicaphjælpere og familiemedlemmer på en rejse til den pulserende og kulturelt rige by Barcelona i Spanien. Det var første gang LOBPA stod som rejsearrangør, og det var en succes, der bød på gode oplevelser, nye bekendtskaber og et møde med spansk kultur og varme. Planlægningen af rejsen begyndte i efteråret ’22, og det at få otte elektriske kørestole ombord på et SAS-fly blev en spændende, men succesfuld udfordring. Samarbejdet mellem LOBPA og SAS var rigtig godt, og der blev skabt den bedst mulige oplevelse for os alle. Fra start til slut blev vi mødt med forståelse og imødekommenhed. Alle kørestole og deltagere kom godt frem og tilbage uden skader og ærgrelser.

Rejsen krævede grundig planlægning Inden flyrejsen skulle der tages hånd om de mange små detaljer omkring hotelbooking, ønsker om særlige hjælpemidler og transport fra lufthavnen i Barcelona.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024

En rundringning til alle deltagere ud fra en fast spørgeguide gjorde arbejdet lettere. Behovene for mennesker med handicap er så forskellige og unikke, at man ikke kan regne med, at en løsning passer alle. Der skulle tages en del individuelle hensyn, men et godt samarbejde med hotellet gjorde, at vi i langt de fleste tilfælde kunne opfylde behovene.

Hotel og ”spændende bustur” Valget af et centralt beliggende hotel i området Les Tres Torres viste sig at være en god beslutning. Hotellet, der engang var et privathospital, imponerede os med handicapvenlige faciliteter, herunder gulvlifte, forskellige typer badestole og plejesenge. Dette gjorde opholdet rigtig godt og næsten lige så komfortabelt som derhjemme for mange af vores deltagere. Det eneste "men" på denne del af rejsen var busselskabet, som trods mange formaninger fra vores to rejseledere, kun begrænset spændte kørestolene forsvarligt fast til bussens gulv. Det gjorde turen til og fra lufthavnen lidt for spændende og blev til en oplevelse af den spanske tilgang til, hvordan tingene gøres.

Frygt og glæde fulgtes ad Nogle havde aldrig rejst før, og andre havde ikke rejst, siden de pådrog deres handicap. Det var derfor for dem, en oplevelse at komme ud, og for enkelte at overvinde “frygten” ved at rejse med fly. Kombinationen af deltagere med forskellig rejseerfaring gjorde, at vi kunne hjælpe og støtte hinanden undervejs. Der blev også rykket en grænse eller to, når der eksempelvis skulle forceres et gab mellem perron og tog i en kørestol med mindre hjul, midt i den travle myldretidstrafik.

Gaudis have og kirke med utallige tårne Den catalanske arkitekt Antoni Gaudí (1852-1926) har sat et stort og farverigt præg på Barcelona. Et af højdepunkterne på vores rejse var uden tvivl besøget i Gaudis Have, hvor den farverige keramik og smukke blomster fortryllede os. Dog udgjorde de stejle veje i området en udfordring, især for vores handicaphjælpere. Udsigten fra haven er formidabel og unik, og vi havde et frit udsyn udover millionbyen. Et andet ikonisk udflugtsmål var Antoni Gaudis kirke Sagrada Familia, som

51


» BARCELONA Der er en flot park at køre rundt i med Gaudis ka­ rakteristiske bygninger.

CAMERA COLOURBOX

var en bevægende oplevelse for alle. Sagrada Familia rejste sig majestætisk mod himlen med sine karakteristiske høje tårne. Kirkens konstruktion startede i 1882 og seneste forventede dato for færdiggørelse er 2026.

God mad og spansk forening Barcelona viste sig at være mere end blot en destination for berømte seværdigheder. Byen åbnede vores sanser med lækre måltider, tapas og vine på lokale restauranter. Det sociale samvær blev et vigtigt element, hvor vores ganer blev forkælet med autentiske kulinariske oplevelser fra det spanske køkken, mens snakken gik over bordene. Det var skønt at opleve. Under vores ophold i den catalanske hovedstad mødtes vi også med vores søsterorganisation, ECOM. Det var et højdepunkt at tale med ligesindede uden for Danmarks grænser og dele fælles udfordringer inden for handicaphjælp. Diskussionerne styrkede båndene mellem vores organisationer og inspirerede til fremtidigt samarbejde, samtidig med, at de kastede lys over

52

de betydelige udfordringer, som handicaphjælper-ordningen står overfor i Spanien.

Byen med god tilgængelighed Barcelona demonstrerede sin tilgang til tilgængelighed som et fyrtårn for rejsende med forskellige fysiske handicap. Barcelona blev i 2007 kåret til Europas mest tilgængelige by. Vi benyttede os af byens mange typer af offentlige transportmidler uden problemer, og samtlige elevatorer, vi mødte undervejs, fungerede fejlfrit. Personalet var ekstraordinært servicemindede og hjælpsomme, hvilket gjorde vores rejse jævn og problemfri, selv med otte kørestole at navigere rundt med. Den første medlemsrejse til Barcelona i foråret 2023 vil forblive et levende bevis på, at rejser er mulige - også med et handicap. Denne rejse har styrket vores fællesskab, åbnet døre for fremtidige eventyr og samarbejder, samt cementeret Barcelona som en oplagt feriedestination for mennesker med handicap. Vi glæder os allerede til den næste rejse derned i 2024.

LOBPA arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv og er både en landsdækkende interesseorganisation for alle med BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) og en non-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance. Som interesseorganisation går vi forrest for at sikre BPA-ordningen, og som leverandør er det vores ambition at skabe de bedste rammer om et frit og ligeværdigt liv for børn og voksne med handicap. LOBPA arbejder not-for-profit, så et eventuelt overskud kommer vores medlemmer til gode. Vores 1.500 ansatte handicaphjælpere hjælper børn og voksne i hele landet. Med rødder i handicaporganisationerne har vi opbygget viden, erfaring og kapacitet siden 2009.

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


� JENS GRØNSKOV | BARCELONA «

Min lange vej til at turde rejse til Barcelona Jens Grønskov deltog i LOBPA-rejsen til Spanien, som var hans første udlandsrejse siden han blev kørestolsbruger efter en ulykke i 2009

F

ør jeg kom til skade i 2009, var jeg ofte ude at rejse. På arbejdet med fly til møder i Stockholm og privat med min kone på ferie til fx Tyrkiet eller på Tenerife. Men mit uheld satte en brat stopper for al rejseaktivitet. Først skulle jeg vænne mig til et nyt liv som tetraplegiker og nyudnævnt chauffør af en stor el-kørestol. Med den virkelighed fulgte også afhængigheden af lift og bækkenstol. Desuden drillede min underbevidsthed mig også. Hver gang der skulle ske noget nyt, blev jeg ramt af noget, der vel bedst beskrives som angst og hyperventilering. Derfor blev de første ferieophold i eget handicapvenligt sommerhus. Senere efter indkøb af en smart mobil gulvlift, turde vi igen begynde at betræde ukendt territorie og bo på Scandichoteller og senere tage til Folkemøde på Bornholm.

Ønsket om at rejse til udlandet voksede Nu begyndte ønsket om at se lidt længere væk at komme tilbage. Under min genoptræning på paraplegi- afdelingen i Viborg havde en repræsentant for RYK (RYK er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund for rygmarvsskadede) været forbi og fortalt om det at rejse med en kørestol. Et af de gode råd var som en start at lægge ud med byer, hvor der havde været afholdt OL og derfor også para-OL. Det kunne være London eller Barcelona. Så Barcelona havde spøgt mere og mere i resterne af de små grå hjerneceller. Men samtidig rasede tvivlen også: Kunne jeg finde ud af det? Hvad med lufthavnen? Hvad med hjælpemidler? Hvad med hjælpere? Og hvordan med at bestille det rigtige hotel?

Rejsen med LOBPA Så pludselig kom LOBPA på banen. LOBPA er arbejdsgiver for mine hjælpere, og de ville i april 2023 afprøve et nyt tilbud til deres kunder: De ville arrangere en tur til Barcelona, hvis der var tilstrækkelig opbakning. Jeg blev tilmeldt, fik kørestolen modificeret med et fly-kit og kørestolsryggen modificeret, så den kunne pakkes ekstra godt sammen i flyet. Da jeg besøgte Roltec for modificeringen, fik jeg samtidig en dokumentation af mine kørestolsbatterier. Det var guld værd og besvarede mange spørgsmål ved indtjekningen. Selve flyveturen gik fantastisk. Alle betænkelighederne om at få mig slæbt ind og ud af flyet, samt transport og behandling af min kørestol, var grundløse. LOBPA havde booket værelser på MICs Sant Jordi, som er et tidligere privathospital, som nu er et hotel med alle ønskeHandicap NYT | nummer 1 | 2024

CAMERA COLOURBOX

Det er nemt at komme rundt i byen med kollektiv transport.

lige hjælpemidler. Hotellet lå praktisk ved siden af elevatortårnet til en af de utallige metrostationer, som vi fik besøgt under opholdet.

Transporten i Barcelona fungerer fint LOBPA havde gjort et stort forarbejde og fundet de Metrostationer, som havde elevatorer imellem baneniveau og gadeplan og fundet de stationer, som havde afsnit med ekstra måtter, så der var niveaufri adgang til togene. Man skal således blot placere sig i de rigtige afsnit, så var der ingen problemer med at tage Metroen. Men det kræver lidt forarbejde, da det ikke var alle stationer, der er lige tilgængelige. Alle busserne er udstyrede med elektriske ramper, der automatisk blev skudt ud, så snart chaufføren spottede en kørestol ved stoppestedet. Der er plads til et maksimalt antal kørestole, så er man flere end to kørestole i selskabet, må man lige tage lidt flere afgange. Der køres dog rimeligt tit, så i praksis var det et mindre problem. Der var lavet et turforslag med de mest åbenlyse steder, man bør besøge under ophold i Barcelona. Camp Nou, som er byens store fodboldsstadion var ikke et af dem, men der var deltagere i selskabet, der tog derud på egen hånd uden problemer.

Antoni Gaudis have Park Güell er en bebygget park designet af Antoni Gaudi, bestående af haver, skulpturer og terrasser i Barcelona, som i dag er et af de mest populære vartegn for byen. Parken ligger med en fantastisk udsigt over byen, og du bør ikke snyde dig

53


» BARCELONA selv for oplevelsen. I parken ligger også Gaudís hus, men jeg fandt aldrig en indgang uden trapper. Der er dog generelt god tilgængelighed i parkanlægget. Der var mange brede stier, der gav god adgang. Men selve anlægget ligger på toppen af en stejl bakke, som vi forcerede til fods og kørestole, dog kan det ikke anbefales at tage turen op ad bakken i manuel stol, og selv en el-kørestol skal være ladet godt op, hvis man også vil køre hjem igen selv. Men der kører busser derop, og der er rampe i bussen.

Parc de Montjuic med svævebane Et andet højdepunkt i Barcelona er Parc de Montjuic, hvor vi var med svævebane for at nå toppen. Adgangen til svævebanen var gennem metrostationen Paral-lel. Det lille tog var nok min største udfordring på hele turen. Der kører et lille togsæt meget stejlt op til svævebanen, og der var en mærkelig skæv adgang fra perron til togvogn. Det udfordrede min balancesans, og gabet var også lidt større end normalt

fra perron til vogn. Så det krævede lige at se nogle rejsefæller tage turen, og så en dyb indånding og lidt mere mod. Men så var det heller ikke værre, og jeg kom sikkert op og ned. Turen med svævebanen var også ok. Der var personale til at sikre adgang til kabinen. På vej fra bjergets top var der udsigt til den olympiske by. Vel oppe på bjerget var der en flot udsigt og et hyggeligt spisested, og ingen problemer med at køre rundt.

Picassomuseet Vi deltog også i besøget på Picassomuseet. Kørestolsbrugere kommer ind via en elevator, så igen ingen tilgængelighedsproblemer. Jeg havde set frem til at se Picassos Guernica, men lidt fremsynet ”googling” ville have oplyst, at det hænger i Madrid. Men det er en flot museumsbygning, og der er da også flere specielle billeder at se på.

Sagrada Familia er en imponerende kirke Turens sidste højdepunkt var Sagrada Familia, som er en stor kirke tegnet

af arkitekten Antoni Gaudi. Hans fascination af naturen ses overalt, bl.a. i kirkerummet, der er udsmykket med en imponerende søjleskov. Lyset, der strømmer ind gennem de farvede glasmosaikker, er varmt og nøje tilrettelagt af Gaudí for at skabe en stemning, der er egnet til at kigge indad. Udenfor er der masser af symbolsk detaljerigdom at nærstudere, så sørg for at komme hele vejen rundt om bygningen. Kirken er aldrig blevet helt færdig. Sidste opdaterede gæt er vist 2026, men så har den også været mere end 100 år undervejs. Den skal ses, og der er gratis entre for både dig og din hjælper, men husk at bestille billetter på nettet. Generelt var der super god adgang i samtlige af de attraktioner, som vi havde valgt at deltage i. I Gaudis have Park Güell og Parc de Montjuic havde jeg det nok lettere i el-kørestol, men der deltog dog også en borger i manuel kørestol. Det gælder for øvrigt for alle attraktionerne, at det tilrådes at bestille billetter på forhånd.

©N

I byen er der en tilgæn­ gelig svævebane.

CAMERA COLOURBOX

54

Handicap NYT | nummer 1 | 2024


SKAL SKALDU DUOGSÅ OGSÅPÅ PÅLAVUKSTOCK LAVUKSTOCKIIÅR ÅR??

Nikolaj Bransholm ©Nikolaj Bransholm

LAVUKSTOCK LAVUKSTOCKererDanmarks Danmarksbedste bedstefestival. festival. Arrangeret af mennesker med funktionsnedsættelser for mennesker Arrangeret af mennesker med funktionsnedsættelser for menneskermed medfunktionsnedsættelser. funktionsnedsættelser. Kom Kommed medtiltilårets åretsfest festpåpåydre ydreØsterbro Østerbroi København i Københavnfredag fredagd.d.17. 17.maj maj2024 2024 Du Dukan kansikre sikredig digdin dinbillet billetpå: på:www.billetto.dk www.billetto.dk Læs Læsmere mereom omfestivalen festivalenogogholdet holdetbag bagher: her:www.lavukentertainment.dk www.lavukentertainment.dk Du Dukan kanfølge følgeosospå: på: &&

lavuk_entertain lavuk_entertain

LAVUK er er enen socialpædagogisk organisation, stiftet i 1963 påpå brugernes eget initiativ. LAVUK socialpædagogisk organisation, stiftet i 1963 brugernes eget initiativ. Organisationen henvender sigsig til til mennesker med psykiske ogog fysiske funktionsnedsættelser. Organisationen henvender mennesker med psykiske fysiske funktionsnedsættelser. I mere end 6060 år år har vi vi skabt skabt rammer, hvor mennesker mødes i ligeværdige ogog meningsfulde fælleskaber I mere end har skabt skabt rammer, hvor mennesker mødes i ligeværdige meningsfulde fælleskaber påpå tværs af vilkår og forskelligheder. tværs af vilkår og forskelligheder. OgOg vi vi bliver ved. bliver ved. Handicap NYT | nummer 1 | 2024

DuDu kan læse mere omom vores tilbud her: www.lavuk.org kan læse mere vores tilbud her: www.lavuk.org

55


Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre. Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for. V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer,

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som det er værd at betale lidt ekstra for. Her får sikkerhed du en, der kanog sit komfort, kram, når det kommer er forudsætningen for en handicapbil, der ikke til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne blot kører fra A til B, men som også yder ejeren Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som – både de og det de kommer bureauhøjeste sikkerhedforog Hertekniske, får du en, de der økonomiske kan sit kram, når er forudsætningen enkøreglæde. handicapbil, der ikke kratiske.tilHan kan arbejde specifi kationer, handicapbiler. Han med kender alle faldgruberne blot kører fra A til B, men som også yder ejeren – både de tekniske, de økonomiske ogtilskudsde bureauhøjeste sikkerhed køreglæde. konstruktionsændringer, godkendelser, Tal med Rasmusog om opgradering af din næste bil. kratiske. arbejde specifi ordninger og altHan detkan andet. Ogmed så er hankationer, klar til at Til f.eks. en V-Klasse. konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart. Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk www.hessel.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.