2.5 Oplæg: Hvad er dialog?

Lokale:

~ Eleverne skal kunne sidde sammen i små grupper, hvor de kan tale sammen.

Materiale:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2 med refleksionsspørgsmål.

Beskrivelse af refleksionen:

Eleverne sidder i de samme grupper som til mapping-øvelsen. Du stiller spørgsmålet, giver eleverne et par minutter til at summe og samler derefter op på klassen. ~ Hvordan kan vi fremme en god debatkultur både online og offline?

Derefter forklares det, at vi nu skal øve os i at bruge positiv dialog som værktøj, og at du nu vil introducere forskellen på dialog og debat.

Tidsoverblik:

Indhold Refleksion Tid 2 minutter Lærerens kommentarer

Opsamling 4 minutter

I alt ca. 6 minutter.

2.5 Oplæg: Hvad er dialog?

Formål med oplægget:

Formålet med oplægget er, at eleverne skal lære dialogens kendetegn at kende: Hvordan adskiller dialog sig fra debat. Eleverne skal introduceres til, at det påvirker vores spørgsmål og svar, hvis vi tager udgangspunkt i dialogen, og derfor påvirker det i sidste ende også vores muligheder for at håndtere fordomme og forskelligheder.

Lokale:

~ Eleverne sidder som de plejer i klassen.

Materialer:

~ PowerPoint-præsentation for dobbeltlektion 2.

Beskrivelse af oplægget:

Tekst til oplæg: Jeg vil starte med at fortælle jer om, hvad der kendetegner dialog, og hvordan det adskiller sig fra debat. Dialog er blevet et ret moderne og brugt ord, som ofte bare bruges som et andet ord for at tale sammen. Vi skal dog prøve at fylde noget mere indhold i ordet dialog, så vi forstår det som en helt bestemt måde at tale med hinanden på.

For at finde ud af, hvad dialog er, vil vi starte med at kigge på, hvad dialog IKKE er. Dialog er ikke debat. Hvad kendetegner en debat (lad evt. eleverne byde ind her)?

Debat er kendetegnet ved modsætninger: To eller flere sider modsætter sig hinanden og forsøger at bevise, at de har ret og den anden tager fejl. Hvor kender vi det fra (lad evt. eleverne byde ind her)? Det kender vi fx fra, når politikere diskuterer med hinanden før et valg: De vil gerne overbevise vælgerne om, at de har den rette politik for Danmark, mens de andre partier tager fejl. I en debat leder man altså efter den anden parts fejl og svagheder.

Dialog er her noget helt andet. Her er det to eller flere sider af en sag, som arbejder SAMMEN om at finde en fælles forståelse eller løsning. I en dialog leder man ikke efter, hvor den anden tager fejl, men derimod efter at se og forstå styrkerne i den andens holdninger og synspunkter.

Debatter er også kendetegnet ved det, som vi kan kalde en lukket indstilling: Vi har bestemt os for, at vi har ret. Derfor går vi fra en debat med den samme holdning, som vi kom med. I dialog er vi nødt til at have en mere åben tilgang til, at vi kan tage fejl. Vi skal være villige til at forsøge at forstå, hvad den anden faktisk fortæller, og endda villige til at blive påvirket og forandret af det, som den anden siger.

Hvis vi skal opsummere, er det, som adskiller debat og dialog altså:

Debat handler om at vinde, at forsvare sin egen position og holdning som den rigtige, og dermed samtidig konkludere at andre positioner og holdninger er forkerte. I dialog handler det ikke om at vinde, men om at finde en fælles forståelse. Det betyder også, at der ikke er nogen, som har hele sandheden eller svaret, men at alle har små dele af den, som man kan stykke sammen til en brugbar løsning på et eventuelt problem.

Lad os tage et eksempel for at vise, hvad forskellen på debat og dialog er. Hvis vi har et spørgsmål i klassen om, hvad programmet for en klassetur skal være, så kan vi løse det på to måder: gennem debat eller dialog. Hvis vi gør det via debat, handler det om at få ret og dermed overbevise flest mulige om, at det er ens eget forslag, som er den bedste tur. Det er en enten-eller-situation. Hvis vi gør det gennem dialog, kan man ved at lytte til hinanden måske finde ud af at kombinere nogle elementer og dermed skabe en bedre løsning for klassen, som var bedre end de oprindelige løsningsmuligheder.

Det svære spørgsmål er så: Hvordan gør man? For hvad skal man faktisk gøre for at være i dialog frem for debat:

Lad os først hurtigt kigge på, hvad der kendetegner os, når vi debatterer.

Når vi debatterer, vil vi forsøge at overvinde et argument med et andet: Der er kun plads til et rigtigt svar. Vi lytter for at kunne komme med et comeback på det, vi hører, og dermed lytter vi efter svagheder i det andet argument.

Når vi debatterer, udtaler vi os også om vores egne formodninger om andres oplevelser og motiver, og når vi stiller spørgsmål, gør vi det for at kontrollere samtalen eller for at ”forvirre” vores modpart, så vi kan vise, at de tager fejl, og vi vinder. Derudover kendetegnes debat også oftest ved, at vi ikke tillægger følelser nogen værdi, og det ses ikke som et ordentligt argument.

Når vi skal være i dialog, er vi nødt til at lægge alt det ovenstående på hylden. Når vi lytter til andre, er det ikke for at give et modsvar, men for virkelig at ville forstå, hvad de fortæller os, og hvordan de ser på sagen. I en dialog vil vi også gerne forstå alle de ting, som ligger til grund for det, de mener. Dialog kan ses som isbjerge: Over vandet har vi toppene af isbjergene, som er vores synlige holdninger og adfærd. Men under vandoverfladen ligger alle de ting, som ikke umiddelbart kommer til syne: værdier, behov, interesser, erfaringer osv. Det er dem, som vi med dialogen skal prøve at spore os ind på, fordi de er med til at give os en dybere forståelse for det andet menneske.

Når vi er i dialog, udtaler vi os kun om vores egne oplevelser og syn på tingene: Vi kan ikke udtale os om andres synspunkter – hverken dem, som vi er forskellige fra eller på vegne af en hel gruppe, som vi synes, at vi selv tilhører.

Når vi stiller spørgsmål til andre i dialogen, så gør vi det for at opnå en større forståelse og ikke for at presse dem til at se, at de tager fejl. Og når vi lytter og stiller spørgsmål for at forstå, så skal vi også gøre det med så megen åbenhed, at vi er villige til at ændre vores syn på, hvad det andet mennesker tænker, tror eller mener. Vi skal derfor respektere andres oplevelser og følelser som sande for dem og dermed som legitime standpunkter. Og vi skal som tidligere nævnt være villige til at ændre, hvad vi selv mener og tror.

Refleksion: idéer til refleksionsspørgsmål (find gerne selv på andre): ~ Hvor tænker I, at det kan være en god idé at bruge dialog i stedet for debat? ~ Hvornår tænker I, at det er svært at være i dialog?

Opsamling på refleksion I den næste øvelse skal vi øve os i at kende forskel på henholdsvis debat- og dialogspørgsmål.

Tidsoverblik:

Indhold Fortæl Tid 5 minutter

Refleksion hos eleverne, inklusive kommentarer og spørgsmål Fortæl og opsamling 4 minutter

2 minutter Lærerens kommentarer

I alt ca. 11 minutter.