2 minute read

3.5 Nysgerrighedsspil

Formål med spillet:

Formålet med spillet er at give eleverne en oplevelse af, hvordan det er at være nysgerrige på hinanden. Når vi er nysgerrige, giver vi os selv muligheden for at blive klogere på vores ligheder og forskelligheder og på hinanden som mennesker.

Materiale:

~ Et spil til hver gruppe i klassen. Et spil består af: o En terning med farver på siden. o Et timeglas. o Kort i fem forskellige kategorier. o Et sæt spilleregler.

Beskrivelse af spillet:

Eleverne spiller spillet i femmandsgrupper. Der er 5 kortbunker og en terning med farvede sider. Hver kortbunke har en farve.

Spiller 1 slår med terningen og tager øverste kort fra den bunke, som svarer til farven på terningen. Slår spilleren farven hvid med terningen, vælger spilleren selv kategori.

Kategorierne er: ~ Livssyn ~ Digitalt liv ~ Dig og mig ~ Traditioner og værdier ~ Joker

Spiller 1 vælger, hvilken af de andre spillere, som han/hun gerne vil stille spørgsmålet til.

Der kan nu ske flere ting:

Hvis der er et timeglas på kortet, sættes timeglasset og fortælleren har halvandet minut til at besvare spørgsmålet. De andre må ikke sige noget i den tid.

Hvis der er et gruppetegn på kortet: Når eleven, som har fået stillet spørgsmålet, har svaret på spørgsmålet, kan hele gruppen tale om spørgsmålet.

Alle spillere sidder med tre kort på hånden:

?-kortet: det vil jeg gerne vide mere om-kortet. Det giver muligheden for at stille fortælleren et uddybende spørgsmål. Bruges kun ved timeglas-kort.

Taleboble-kortet: det får mig til at tænke på-kortet. Det giver muligheden for at supplere fortællerens svar med sin egen refleksion, en oplevelse eller lignende. Bruges kun ved timeglas-kort.

IP-kortet: det vil jeg gerne høre præstens eller imamens tanker om-kortet. Det giver mulighed for at få præsten eller imamen over til gruppen og stille spørgsmålet på kortet eller et spørgsmål, som er opstået ud af refleksioner i gruppen.

Timeglaskortene lægges tilbage i bunden af bunken, når de er besvaret. Gruppekortene lægges i en bunke for sig.

Jokerkortene Jokerkategorien er en særlig kategori med en masse forskellige typer af spørgsmål og handlinger.

Gruppetegn: Gruppen skal tale om det, som står på kortet.

Handlingstegn: Den spiller, som har slået joker, skal selv udføre den handling, som står på kortet.

Præst eller imam-tegn: Gruppen skal bruge enten præsten eller imamen til at besvare kortet, når de har talt om indholdet.

Grupper:

~ Femmandsgrupper så vidt muligt.

Praktiske overvejelser:

Der kan opstå ”kø” ved præsten og imamen. Der er derfor følgende muligheder. ~ Præsten og imamen kan have et timeout-kort, som de kan smide, og dermed pause spillene rundt omkring. Så kan de samle op i plenum på de spørgsmål, som der eventuelt måtte være. Der er dog risiko for at afbryde eleverne midt i en god snak, eller at eleverne aldrig kommer tilbage til spillet. ~ Der kan laves en liste, hvor grupperne kan skrive sig på og markere, hvem de gerne vil booke. Så kan præsten og imamen følge listen rundt. Eleverne noterer sig, hvilket spørgsmål de vil stille, lægger kortet væk og fortsætter spillet.

Tidsoverblik:

Indhold Introduktion til spil Tid 5 minutter Lærerens kommentarer

Spil

I alt ca. 40 minutter.

35 minutter