Danmission Magasin nr. 2 2020

ISSN: 2245-6953

magasin nr. 2 / December 2020



GIV HAB TIL BEIRUT Afskedsinterview

plastik sviner

midt i tragedien

Det har været en kolossal gave

Genbrug dropper plastikposer

der er plads til taknemmelighed 1

Indhold

leder

6-7

3-6 „Det har været en kolossal gave“ Afskedsinterview med kirsten og Peter Buch

7 Få digitalt besøg af Konfirmand aktion

8-9 Livlig debat på

Repræsentantskabsmødet

10-11 „Vi skal være i

pagt med vores tid“ Nye strategier for danmission

12-13 julehilsner

- fra nær og fjern

14 Jubilæum

udskydes

15-17 Genbrugs-

butikker dropper plastikposer

Vær tæt på mig!

"Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget" Med de kendte linjer fra juleevangeliet i baghovedet nærmer vi os fejringen af julen. Og uanset hvordan verden end former sig, og hvordan vi kan mødes, så er det værd at stoppe op og fejre den utrolige begivenhed, at Gud lod sig føde her på jorden; blev menneske og tog del i vores liv både dengang og nu.

I år mindes vi særligt om den manglende plads i herberget. For vi skal holde afstand og der er begrænsninger over det hele. Velkomsthilsen vi mødes med, uanset om vi går i kirke, på arbejde, til fritidsaktiviteter, i skole eller lign. er "Hold afstand". Hvis nogen for et år siden havde fortalt os, at budskabet når vi møder hinanden er at ”supervåbenet er stadig at holde afstand” og vi lever i en verden, hvor vi ikke kan give et kram til dem, vi holder af og gerne vil holde om, så tror jeg ikke, at vi havde haft fantasi til at forestille os, at det virkelig ville have været sandt. At vi skal skabe distance og holde afstand til hinanden. Og det er altså også helt afgørende vigtigt i vores liv, at vi også husker fortsat at være tæt på hinanden.

Supervåbenet er nemlig ikke kun afstand og håndsprit, men også at vi har hinanden.

At vi deler livet med hinanden, deler håbet, der blev født den decembernat i Bethlehem.

I Danmission har vi i årets løb også måttet rykke tæt på hinanden og stå sammen. Økonomiske tab med store konsekvenser både for vores projekter ude i verden og arbejdet herhjemme. Det er ikke let, slet ikke hvis man står alene. I det kommende år har vi derfor også brug for at stå og være sammen. Vi har brug for at mærke, at vi alle er en del af noget større – og at vi alle kan bidrage. Vi har brug for at mærke, at nok er grænserne lukkede og restriktioner kommer og går, men verden er der stadig. Vi er stadig – som vi har været i snart 200 år – del af et globalt fællesskab, hvor vi ser hinanden og er der for hinanden. Et fællesskab, hvor vi skal skabe plads for hinanden og hinandens liv på trods af begrænsninger og plakater om, at vi skal holde afstand.

Tak for året, der er gået og på gensyn i 2021 Morten Skrubbeltrang, formand for Danmission

18-20 Glimt fra

netværket

21 Engle giver håb til Beirut

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk

Følg:

22-23 Midt i Thereses

tragedie er der plads til taknemmelighed

2

www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission

Støt:

Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.

Online: danmission.dk/stoet

Udgives af Danmission  Udkommer 2 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Marwan Tahtah/AFP/Ritzau Scanpix  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse  Michael Trinskjær (ansv.), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak

til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (mit@danmission.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. marts 2021

Afskedsinterview

Det har været en kolossal

gave Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist

Sammen har Kirsten og Peter Buch påtaget sig både ventede og uventede opgaver, mens de som udsendte for Danmission tog del i at styrke og forvandle bibelskolen Nyakato til også at være en akademisk præsteuddannelse. fortsættes side 4 ...

33

... fortsat fra side 3

„Tupo pamuja,“ lyder det med klar stemme fra Peter Buch på det afrikanske sprog swahili, da han bliver spurgt, hvad der bedst kendetegner hans og ægtefællens Kirsten Buchs tid som udsendte på Nyakato Theological College i Mwanza, Tanzania. „Vi er sammen,“ supplerer Kirsten Buch for de ikkeswahili-kyndige, og uddyber: „Sammen med ledelse og lærerstab havde vi alle et fælles mål om at udbygge skolen og få de studerende til at udvikle sig. Vi var på en fælles mission, og sammen har vi gjort noget, som har ændret tingene“.

Tre et halvt år var ægteparret udsendt for Danmission for bl.a. at undervise i teologiske fag, som græsk og Det Gamle Testamente, men de havde også fokus på at introducere de studerende til online undervisning. Den digitale fjernundervisning er især kommet til gavn under covid-19-pandemien, som også præger hverdagen i Tanzania. Derudover havde Kirsten Buch opgaver med at etablere og styrke skolens bibliotek og økonomi- og

Et nyt kapitel Ægteparret måtte pga. covid-19-pandemien afslutte deres udsendelse et halvt år tidligere end planlagt. De håber snart at kunne rejse tilbage til Nyakato og eventuelt være med, når skolens elever får deres afsluttende eksamen.

Parret er flyttet til Sverige, hvor Peter Buch er blevet ansat som sognepræst i Tyringe i Skåne. Kirsten Buch er med egne ord ”langt fra færdig med at arbejde” og arbejder med at videreudvikle et Nytestamentligt græsk onlineprogram for swahilitalende.

regnskabsstyring, mens Peter Buch også fungerede som skolens pedel med en bred vifte af opgaver. Dem vender vi tilbage til senere. „Formålet med at vi blev ansat var at muliggøre, at skolen skulle tage springet fra bibelskole til et mini-universitet, hvor det er muligt at tage en lavere universitetsgrad en såkaldt diploma,“ forklarer Peter Buch og Kirsten Buch supplerer: “Vi har ikke haft særlige lederopgaver, men blev taget ind i et arbejdsfællesskab, hvor vi var til stede og

4

arbejdede sammen om at gøre Nyakato til et godt og udbytterigt sted at være for studerende og lærere. Det har helt klart været en fordel, at vi ikke havde en lederfunktion. Vi var aldrig æresgæster, og det var en styrke“.

Teologi der tager afsæt i lokal kultur I Tanzania er der præstemangel, og derfor støtter Danmission og FELM (Finnish Evangelical Lutheran Mission) Nyakato, der drives i samarbejde med den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania, indsatsen for at sørge for flere veluddannede præster.

I den teologiske undervisning som ægteparret har stået bag, har de taget afsæt i begreberne kontekstuel teologi og det engelske inculration – formuleret med danske ord: ind i kulturen. „Det betyder, at når jeg underviste i græsk og europæisk filosofi, så var det vigtigt, at jeg som underviser sørgede for, at de studerende fik bragt deres egen kultur og filosofi i spil i forhold til den europæiske tilgang,“ siger Kirsten Buch og uddyber: „Når de som præster skal forkynde evangeliet, skal det fortolkes med udgangspunkt i den lokale kultur og historie – de lokale kirkegængere skal kunne relatere til det og mærke, at det er relevant for dem“.

Til at skærpe både deres egen og andres forståelse for, hvorfor det er essentielt at tage afsæt i den lokale kultur og skabe dialog og gensidighed i den teologiske undervisning, fremhæver Kirsten Buch en kendt dansker: „Grundtvig udtrykte, at vi må gå i lære hos folket. Det er præcis dét, vi som missionærer skal, når vi skal gå ind i kulturen. For kristendommen er ikke statisk, den skal derimod i dialog med lokal kultur for at blive autentisk,“ siger Kirsten Buch.

Gennem det såkaldte sukuma-folk, der udgør hele 90% af befolkningen i Mwanza regionen, så og mærkede ægteparret, hvordan den kristne tro kan udtrykkes på helt andre måder, end vi er vant til i Europa. „Det var nærliggende, at vi forholdt os til, hvordan Sukuma-folket kunne bruge deres traditionelle formidlingsform, som er sang, dans og teater til at udtrykke deres kristentro. Sammen med en musikbegavet studerende fik vi forvandlet teologien til nogle fantastiske dramaer.

I mangel af bedre valgte vi at kalde det for en opera. Nu bliver der lavet en opera i hvert semester med afsæt i forskellige stamme-traditioner,“ fortæller Peter Buch.

Uventede opgaver med stor betydning På en skole, hvor man har et mål om at ramme et vidst akademisk niveau, er det - efter danske standarder naturligt, at man også har et veludrustet bibliotek, hvor de studerende har adgang til viden i bogform. Men sådan forholdt det sig langt fra på Nyakato:

”Vi har været så heldige at få et lille indblik i en anden kultur. Det at være menneske er det samme, hvad enten du er i Tanzania eller Danmark – vi har de samme problemer. Og bag problemerne møder man et menneske,” siger Kirsten Buch om de knap fire år i Tanzania.

„Biblioteket var blevet flyttet til spisesalen, og ellers stod der bøger med papkasser, som var blevet invaderet af mus. Forestil dig en skole, som skal op og ramme et vist akademisk niveau uden at have bøger! Det giver læreren alt for stor magt, når den studerende ikke selv har adgang til fagbøger,“ siger Kirsten Buch og forsætter: „Jeg måtte gøre noget for at ændre hele holdningen til biblioteket. Jeg måtte finde ud af, hvad der var, og hvad vi havde brug for“.

Biblioteket blev flyttet til et nybygget lokale, der egentlig skulle have været undervisningslokale, men nu blev inddraget til skolens bogsamling, bøger skulle klassificeres, registreres og nye skulle indkøbes. „Alle vores gæster har slidt og slæbt for det bibliotek,“ siger Peter Buch med et smil og forsætter: „Vi har tigget kuffertplads til bøger hos alle, som rejste ned for at besøge os“.

Kirsten Buch supplerer: „Det var ikke en helt let opgave at skaffe bøger, men heldigvis har boghandlen Bethesda, Menighedsfakultetet i Aarhus og private donorer bidraget med en masse bøger“.

Det betyder, at skolen nu har et værdifuldt teologisk bibliotek med 4000 titler.

Det viste sig at være yderst relevant, at kufferten var ladet med fingersnilde, dansk værktøj og samme problemløsende tilgang, som sin far, da han indtog jobbet

Om Kirsten & Peter Buch Begge kandidater i teologi.

Kirsten Buch har tidligere været sognepræst på Bornholm og i København og kom fra en stilling som kordegn ved Nathaniels Kirke i København, da hun blev udsendt til Tanzania.

Peter Buch har tidligere været sognepræst på Bornholm og havde i 17 år embede i Højdevangskirken på Amager.

Det er stadigt muligt at læse alle deres blog indlæg fra udsendelsen til Tanzania. Find dem på www.blog.danmision.dk

En teologisk kuffert lidt ud over det sædvanlige For Peter Buch er hverdagslivet i Tanzania langt fra uvant, han er søn af lægemissionær Børge Buch (19242019), der i næsten 20 år var udsendt for Det Danske Missionsselskab. Som missionærbarn så Peter Buch, hvordan faren brugte de midler, der nu en gang var til rådighed og fik løst de opgaver, han blev stillet overfor. „Jeg havde nok lidt mere værktøj med til Tanzania, end der normalt er i en teologisk kuffert,“ siger Peter Buch med latter i stemmen.

som pedel på skolen. Han tog sig fx af praktiske opgaver som at reparere hegn, etablere et særligt vandhøstningssystem og designe computerborde og læsepladser. „Det var en opgave, der ikke var beskrevet i min ansættelseskontrakt, men som er et fint eksempel på, at vi med afsæt i ‘Tupo Pamoja-vi er sammen’, fik skolen til at fortsættes side 6 ...

5

... fortsat fra side 5

fungere, med det vi nu, hver især kan og har evner til.

Alt sammen til skolens bedste,“ forklarer han og tilføjer med endnu et lunt smil: „I en periode fik jeg også titlen arkitekt, men den titel er kun gyldig på Nyakato“.

En lyttende biskop Skolen stod overfor at skulle skifte madlavning over ildsted ud med et rigtigt køkken med ordentlige sanitære forhold. En arkitekt havde foreslået, at køkkenet blev placeret et stykke fra spisesalen. „Det betød, at maden skulle transporteres hen til spisesalen. Det er selvfølgelig både upraktisk og uhygiejnisk.

Jeg foreslog, at man i stedet byggede køkkenet i forlængelse af spisesalen,“ fortæller Peter Buch.

Stiftes biskop Gulle lagde vejen forbi for at se på planerne: „Gulle er en ret speciel biskop. Han er ikke bange for at medinddrage andre, han lytter gerne, men godtager heller ikke alt. Han sagde, at hvis jeg kunne bevise, at det kunne lade sig gøre, så var de med på min idé, om at

bygge køkkenet i forlængelse af spisesalen,“ siger Peter Buch.

Og sådan gik det til, at Peter Buch kastede sig ind i jobbet som arkitekt og byggeleder.

Da køkkenbygningen stod færdig, kom biskoppen igen forbi for at inspicere byggeriet – og helt spontant udbrød han: „Ni kubwa!“ (det er stort).

For Kirsten og Peter Buch er køkken-byggeriet bare én af mange hverdagshistorier fra deres tid på Nyakato, der står som lysende eksempler på den fællesskabsfølelse og samhørighed, der lå som en favnende hånd omkring dem, deres kollegaer og de studerende på skolen. „Det har været en kolossal gave. Både dét at påtage os opgaven sammen, men også at indgå i fællesskabet, hvor vi sammen har arbejdet for den samme sag,“ siger Peter Buch og bliver suppleret af Kirsten Buch: „Vi er rigtig stolte af at have været med til at bygge skolen op, så den er gået fra at være en bibelskole til at være en akademisk præsteuddannelse. Vi var med i det.

Vi fik lov til at være med“.

Danmissions støtte til Nyakato: Økonomisk støtte til studerende, der ikke selv har midler til at betale for uddannelse Anna-Marie Lauenstein, udsendt for Danmission, er trådt til som underviser på skolen i en periode frem til februar 2021. Hun underviser i faget stewardship.

Om Nyakato: Der er pt. ca. 65 studerende Skolen tilbyder: 4-årig præsteuddannelse – en såkaldt diploma – alt undervisning er på engelsk 4--årig præsteuddannelse – en såkaldt certifcate – alt undervisning foregår på swahili 2-årig uddannelse for evangelister og sognemedhjælpere

6

Få digitalt besøg af

Konfirmand Aktion Af Lærke L. Christensen, projektleder

Vi kan desværre ikke køre Konfirmand Aktion som vi plejer, så vi afprøver nye ting. Derfor har vi udviklet en corona-venlig udgave af et besøg af Konfirmand Aktion, hvor konfirmander og andre interesserede kan få et møde med Zanzibar igennem en interaktiv digital platform. Igennem små videoklip, aktiviteter, oplæg og en "aktionsmaskine" kan man blive klogere på hvordan livet ser ud på Zanzibar.

For præster og andre undervisere er det muligt at vælge mellem tre forskellige undervisningsforløb med et bestemt tema, eller selv sammensætte sit undervisningsforløb alt efter hvilket fokus, man gerne vil have og hvor meget tid, der er til rådighed.

Se op og vær kirkens hænder - om diakoni og at række ud til samfundet

Se op og se din næste - om dialog og mødet med det anderledes

Se op og møde unge kristne på Zanzibar - om at være konfirmand på Zanzibar

For konfirmander og andre interesserede kan man gå på opdagelse i de mange videoer og aktiviteter og blive klogere på dét tema, som fanger ens interesse.

Kathrine Fischer, præst i Nørresundby Kirke har afprøvet den nye platform med hendes konfirmander og fortæller; Nørresundby Kirkes konfirmander rejste en eftermiddag til Zanzibar gennem det interaktive undervisningsforløb "Se op og vær kirkens hænder". Konfirmanderne fik en fornemmelse for, hvad det vil sige at være i kirke på Zanzibar. Hvad er lighederne, og hvad er anderledes i Folkekirken i forhold til kirken på Zanzibar. Vi sluttede forløbet af med at tale om diakoni og medmenneskelighed i vores eget sogn, og hvad der skal være til stede om fem år.

Gå selv på opdagelse på www.konf.dk – og tak for hjælpen med at sprede budskabet!

77

Midt i corona-pandemiens udfordringer og uvished lykkedes det at afholde et "rigtigt" repræsentantskabsmøde i Danmission lørdag den 5. september i Nyborg. Mødet var afkortet, og myndighedernes retningslinjer gjorde det hele meget anderledes end normalt.

Det afholdt ikke de 225 deltagere fra at bidrage til en særdeles livlig debat om alt fra profilen på Danmissions arbejde ude i verden, vigtigheden af det folkelige engagement, samt den lokale forankring både i Danmark og ude i verden.

Se stemningsbillederne her og læs hele historien på www.danmission.dk.

Ungdomsleder kåret til Årets Ildsjæl På årets repræsentantskabsmøde blev prisen som Årets Ildsjæl 2020 givet til 25-årige Ida Marie Folmersen fra Gellerup.

Prisen blev overrakt af Danmissions bestyrelsesformand, Morten Skrubbeltrang, der i sin tale til prismodtageren fremhævede, at Ida repræsenterer Danmissions folkelige engagement på fornemste vis, og at hun med sin energi og gå-på-mod er en fremragende vejviser for andre unge, der med tiden skal engageres i Danmission.

Ida Marie Folmersen har i bogstavelig forstand trådt sine barnesko i Danmission, hvor hendes engagement begyndte, samtidig med at hun startede i børnehave på Nkwenda Bible School i Karagwe i Tanzania. Her boede hun sammen med sine forældre, der var udsendt som missionærer for Danmission.

Hun har som ung formået at fastholde sin kærlighed til og engagement for Danmission. Hun har været meget aktiv deltager i Danmission Unge, på dialoglejr i Libanon, til forskellige dialogaktiviteter, coronafrivillig i Århus, medlem af repræsentantskabet for Århus Stift og ikke mindst som en ukuelig lejrleder på den årlige Teenlejr på Blåvandgård.

Ida Marie Folmersen beskriver selv sit engagement i Danmission på denne måde: „Jeg brænder for at lave et trygt fællesskab for børn og unge fra hele landet. Det er et fællesskab, hvor man er en del af den globale verden og tager ansvar for de store globale spørgsmål i sin egen hverdag. Jeg vil gerne være med til at skabe et rum, hvor man tør gå i dialog med hinanden og tale om de vigtige ting“.

8

Fotos: Magdalena Vogt

Livlig debat om ny retning for Danmission

Ny initiativpulje på vej Et af de gennemgående temaer i debatten på repræsentantskabsmødet var ideer til, hvordan man kan styrke det folkelige engagement. Som resultat af debatten påtog bestyrelsen sig at indføre en slags ”Initiativpulje”, der skal kunne søges til nye frivilligt baserede initiativer, som kan styrke det folkelige engagement i Danmission overfor nye grupper.

Bestyrelsen har på sit møde i november godkendt retningslinjerne for den nye pulje, som vil blive offentliggjort på hjemmesiden og i nyhedsbreve til Danmissions netværk.

Det vil være et krav til projekterne, at de er nyskabende og baseret på frivilligt arbejde.

Initiativstøtten kan søges af grupper af frivillige bestående af min.

3 personer, der alle skal være medlemmer af Danmission.

Støtten ydes som engangstilskud til en opstartsperiode, og det skal tilstræbes, at initiativerne derefter er bæredygtige både økonomisk og i forhold til frivillig indsats.

Puljen er på 300.000 kr. i 2021, og der kan søges maks. 40.000 kr. pr. initiativ.

Detaljerede retningslinjer og vejledning om ansøgning forventes offentliggjort i starten af januar.

To nye bestyrelsesmedlemmer Efter repræsentantskabsmødet er der to nye ansigter i Danmissions bestyrelse Tidl. generalsekretær i ISOBRO, Robert Hinnerskov, blev udpeget af bestyrelsen på det konstituerende bestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet.

Robert Hinnerskov var generalsekretær i ISOBRO i 13 år frem til september 2019. Han har tidligere været vicegeneralsekretær i Diakonissestiftelsen, administrationschef i Danmission, personale- og administrationschef i Folkekirkens Nødhjælp samt kontorchef i KFUM/KFUK. Robert Hinnerskov afløser Niels Valdemar Vinding, der har været udpeget til Danmissions bestyrelse i perioden 2017-2020.

Nyvalgt medlem af Danmission bestyrelse er Gunvor Bjerglund Thomsen fra Haslev, der har været engageret i Danmission i mange år, bla. som volontør i Egypten, medlem af Danmissions Unge, aktiv i styregruppen for dialogprojekt mellem unge i Danmark og Libanon samt ikke mindst som bestyrelsesmedlem i perioden 20072013, herunder næstformand 2011-2013.

Gunvor er kandidat i Internationale Udviklingsstudier fra RUC og Master i Afrika-studier.

Hun er et kendt ansigt i det udviklingsfaglige miljø i Danmark, hvor hun bla. har været udpeget af udviklingsministeren til i Udviklingspolitisk Råd og også fungeret som rådets næstformand. Hun har også siddet i styregruppen for Globalt Fokus. Hun er tidligere international chef i Dansk Ungdoms Fællesråd, rådgiver og konstitueret sektionsleder i Red Barnet, og hun holder lige nu et sabbatår.

Gunvor Bjerglund Thomsen blev valgt af repræsentantskabet blandt fire kandidater til tre ledige pladser. Der var desuden genvalg til Henning Kristensen og Louise Buch Viftrup, mens Andreas Gammelgaard Damsbo ikke opnåede genvalg. Han fortsætter som suppleant i bestyrelsen.

Danmissions bestyrelse består af i alt 12 medlemmer, hvoraf de 9 vælges direkte af repræsentantskabet, mens bestyrelsen udpeger de sidste 3 medlemmer.

9

„Vi skal være i pagt med vores tid“ To nye strategier sætter kursen for Danmissions arbejde i de kommende år: en programstrategi og en engagementsstrategi. Generalsekretær Kristian Sloth fortæller i dette interview, hvilke nye initiativer der skal sikre, at Danmission er en relevant og tidssvarende organisation.

Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist Du har nu været generalsekretær i lidt over et år, hvad har præget den tid? „2020 begyndte med at vi var udsat for et hackerangreb, kort efter kom corona med alle dens uforudsigeligheder, og i august ramte eksplosionen i Beirut. Der er ingen tvivl, om at det har været en periode fyldt med uventede udfordringer“.

Du har haft lejlighed til at besøge projekter og partnere i mange af Danmissions programlande. Hvad har du set og oplevet, som får betydning for det fremadrettede arbejde? „Efter at jeg nu har besøgt Madagaskar, Cambodja, Egypten, Libanon, Myanmar og Tanzania står det mig klart, at vi fremover skal have mere fokus på, at vores partnerorganisationer kan udvikle sig, så de ikke længere er afhængige af støtte udefra. Vi skal også have endnu mere fokus på, hvordan vi kan være med til at styrke kirken, i de lande vi arbejder i, så den får en klar rolle i samfundet og hele tiden følger samfundets udvikling. Kirken skal blive ved med at udvikle sin teologi, så den er relevant. Derudover er det vigtigt, at vi støtter kirken og de teologiske kræfter i at forholde sig til, hvordan naturens ressourcer forvaltes“.

Hvorfor er det vigtigt, at Danmission går endnu mere ind i arbejdet med at passe på naturen og dens ressourcer? „Befolkningsvæksten kombineret med vores brug af transport, energiforsyning og forvaltning af naturens ressourcer gør, at naturens bæreevne bliver presset til det yderste og risikerer at bryde sammen.

Trykket er for stort. Som menneskehed

10

har vi drønet derudaf med ønsket om materiel fremgang på bekostning af naturen. Kristendommen spiller en kæmpe rolle i at hjælpe mennesket med at forstå, at vi er en del af naturen, en del af et samlet Skaberværk. Vi mennesker er ikke isolerede væsener, og netop fordi vi er de mest avancerede væsener, har vi et kæmpe ansvar for, at vores relation til naturen er sund og i balance.

Dét arbejde, vi er en del af i Cambodja for at bevare Sydøstasiens sidste store regnskov, er et eksempel på, at vi kan understøtte en lokalbefolkning, så de kan opretholde nogle af naturens livsvigtige balancer. I den nye strategi er der et langt større fokus på forvaltning af naturens ressourcer til fordel for både mennesker og natur“.

Hvilken rolle i verden ser du, at Danmission skal udfylde som en snart 200-årig kristen missionsbevægelse? „Vi er en del af en historie, hvor missionærer rejste ud for en sag. De satte alt på spil.

Verden har ændret sig mange gange siden, og derfor har de – og i dag vi – der bærer sagen videre hele tiden ændret vores indsats, så den er i pagt med vores tid.

Danmission har nogle stærke relationer og historik ude i verden, som vi kan tage afsæt i. Men vi skal samtidig hele tiden sørge for, at vi er relevante og tidssvarende. Vi skal forsat arbejde for en verden, hvor mennesket har mulighed for at leve i fred med sig selv, sin næste og Skaberværket.

Vi skal arbejde for at skabe håb – håb for dem der lever i fattigdom, håb for dem der lever i krig og konflikt, håb for dem der har svært ved at finde meningen i tilværelsen

og håb for, at vi alle tror på en fremtid for vores fælles planet, hvor vi arbejder sammen om at tage vare på Skaberværket“.

Hvordan skal den nye programstrategi føres ud i livet? Hvilke konkrete forandringer er på vej? „Tidligere har vi haft to forskellige strategier for arbejdet ude: én for det fattigdomsbekæmpende arbejde og én for kirke- og dialog-arbejdet. Nu har vi har valgt at forene arbejdet i én strategi. Vi ønsker at gøre vores teologiske refleksioner relevante i alt vores arbejde og ikke lade det være to separate arbejdsområder.

Som en vigtig brik i den satsning kommer vi til at styrke de teologiske kraftcentre i vores programlande. Vi ønsker at udvikle det teologiske fundament for de lokale kirker, så de bliver ved med at være relevante for de konkrete samfund.

I Tanzania vil vi fx arbejde tæt sammen med den lutherske kirkes Makumira Universitet for at støtte dem i at komme med deres bud på, hvordan kirken kan blive en stærk stemme i forvaltningen af naturressourcer i landet. Som noget nyt kommer vi nemlig til at arbejde mere med forvaltning af naturressourcer. Vi skal se på, hvordan vi kan bekæmpe fattigdom ved at bruge naturens ressourcer på en ny og bedre måde.

I forhold til vores dialogarbejde så vil vi bygge ovenpå alt det, vi gør i dag med stor succes, men vi vil gerne skabe mere social handling, som bygger bro mellem dialog og bæredygtig udvikling af samfundet. Parterne skal ikke bare blive bedre til at tale sammen men også til at handle sammen. Et godt eksempel

er vores arbejde på Zanzibar, hvor de religiøse grupper, vi bringer sammen, er med til at forandre samfundet.

Endelig vil jeg fremhæve målsætningen om at styrke vores lokale tilstedeværelse i de lande, vi arbejder i. Det betyder, at mere af vores programarbejde skal flyttes ud, og vi åbner landekontorer i Tanzania og Myanmar, samtidig med at vi flytter endnu mere ansvar ud på de landekontorer, vi allerede driver i Libanon og Cambodja“.

Hvorfor er det vigtigt? „Det skal være med til at styrke kvaliteten i vores arbejde og skabe mere nærhed mellem os og vores partnere. Samtidig skal vi også gøre afstanden kortere mellem vores arbejde ude og vores engagerede og støttende bagland herhjemme.

Der er brug for mere levende, hurtigere og direkte kommunikation, og derfor vil vi også på sigt have kommunikationsmedarbejdere ude til at rapportere hjem“.

Hvad er dit indtryk af Danmissions netværk og folkelige engagement, som du møder, når du besøger stiftsbestyrelser, genbrugsbutikker, kirker og forskellige grupper af aktive frivillige? „Det er en herlig blanding af enormt trofaste og dybt engagerede mennesker.

Her i coronatiden oplever vi, hvordan alle er rykket sammen og hjælper ekstra til. Alle yder en ekstra indsats, fordi Danmission betyder noget. Der bliver virkelig bakket op, når krisen kradser.

Det betyder alverden for Danmission.

Det er afgørende for vores økonomi, at genbrugsbutikkerne holdes i gang“.

Du har fra starten sagt, at Danmission skulle engagere flere mennesker og især flere unge. Hvordan bliver det til virkelighed? „Vi har brug for, at flere danskere ser relevansen i Danmissions sag og får lyst til at engagere sig. Der er enighed i ledelsen,

om at vi skal tage os tid til at udvikle nogle større initiativer, som kan få flere til at engagere sig. Der er ingen nemme løsninger, når det kommer til at knække koden i forhold til at engagere unge. Første skridt er at få sat ord og krop på den "sag", som de unge skal engagere sig i, og finde ud, hvad vi kan tilbyde de unge. Noget af det skal givetvis tænkes helt udenfor de kasser, som Danmission normalt arbejder inden for, og det vil kræve stor rummelighed af alle at tage godt imod nye og skæve ideer.

Vi skal sørge for, at de ting, vi arbejder med ude i landene, bliver formidlet hjem til vores netværk, så der skabes begejstring og stolthed. Dét vil være med til at skabe et større engagement.

Sidst men ikke mindst skal vi også have udviklet helt nye måder at udsende folk på. Tiden er ikke længere til, at vi udsender folk et halvt eller et helt liv ad gangen. Samtidig ved vi, at det menneskelige møde er ekstremt vigtigt.“.

Engagementsstrategien taler også en del om bæredygtige frivilligmiljøer. Kan du sætte lidt flere ord på tankerne bag dette? „I snart 200 år har Danmission været en demokratisk, medlemsbaseret organisation, og det skal vi blive ved med at være. Sådan en organisation er båret af, at det er medlemmerne, de frivillige, der sikrer at organisationen kan leve og overleve som en dynamisk størrelse.

Bæredygtige frivilligmiljøer henviser til, at alle skal hjælpe hinanden med at sikre dynamikken i de forskellige frivillige grupper i stiftsbestyrelser, genbrugsbutikker og andre steder i netværket. Groft sagt: hvis ikke de frivillige selv er med til at finde sine afløsere, så er der en risiko for at tingene dør ud.

Vi skal hele tiden søge at udvikle nye frivilligmiljøer og styrke de nuværende.

Så sikrer vi, at vi forsat står sammen om en fælles sag og kommer til at stå endnu stærkere i fremtiden“.

Der er sat nogle ret ambitiøse økonomiske mål om at øge Danmissions omsætning, bl.a. ved at tjene flere penge.

Hvorfor er det vigtigt, og hvordan skal det ske? „Vi skal bevare vores økonomiske uafhængighed. Så enkelt er det.

Vi sætter stor pris på tilskud fra fx Udenrigsministeriet og EU, og vi får bedre og bedre muligheder for at få del i disse tilskud, men vi må aldrig blive afhængige af dette.

Heldigvis har vi en stolt tradition for selv at skaffe penge ved hjælp af overskud fra vores genbrugsbutikker eller i form af store og små gaver fra private, fra kirker og mange andre. Det skal vi blive ved med. Vi har vist, at vi med vores genbrugsbutikker er i stand til at tjene penge, og det skal vi få til at vokse endnu mere. Lykkes vi med det, bliver der endnu flere penge at gøre godt med i vores programarbejde ude i verden.

Når jeg er rundt i Danmark til netværksmøder, oplever jeg af og til at få stukket en pengeseddel i lommen og blive bedt om at sørge for, at de kommer ud at gøre gavn. Det gør mig meget ydmyg. Det er nemlig udtryk for et engagement og en tro på sagen, som vi skal værne om med allerstørste respekt“.

Det er en uforudsigelig verden, vi lever i. Hvordan forventer du, at arbejdet med at virkeliggøre de nye strategier vil forløbe i den nærmeste fremtid? „Der er masser af udfordringer, men så længe der er kampgejst i både bestyrelse og sekretariatet – og det ved jeg, der er - så klarer vi de udfordringer, der kommer“.

Du kan læse den nye programstrategi og den nye engagementsstrategi på Danmissions hjemmeside: www.danmission.dk/hvad-gor/metoder

11

”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange” lyder det i en af Grundtvigs smukke julesalmer. Med Jesu fødsel vendes mørke til lys, håbløshed til håb, fravær til nærvær. Det er det glædelige budskab både dengang og i år hvor hele verden har mærket sygdom og frygt. Vi fejrer jul sammen med kristne over hele jorden fra alverdens kirker med dette glædelige budskab, at Gud i det højeste ved sin søn blev en af os i det nederste og viste gennem sin kærlighed, at der er lys, håb og nærvær for alle. Dette glædelige budskab skal fejres igen og igen i al evighed.

Med ønsket om en velsignet jul til alle i Danmark og ude i verden.

Mads Christoffersen Generalsekretær, Danske Kirkers Råd

Jeg vil gerne sende en stor julehilsen til Danmission på vegne af mig selv og de 14 provster i Aarhus stift. For et par år siden besøgte vi Beirut, og fik gennem Danmissions medarbejdere og store netværk en fantastisk introduktion til de særlige kirkelige og religiøse forhold, der hersker i området, og vi blev klogere på landets situation og brogede historie. Det er ikke for meget sagt, at det har sat et varigt præg på os alle. Eksplosionskatastrofen, der indtraf i efteråret, påvirkede os derfor dybt.

Sammen med mine kollega-biskopper sendte vi en hilsen til de libanesiske kirker og menigheder. En afmægtig gestus, men de har brug for al den støtte, vi kan give. Vi ønsker Guds velsignelse til dem og til alle i Danmission.

Henrik Wigh-Poulsen Biskop, Aarhus Stift

Guds fred være med jer alle.

Vi beder til, at Gud vil beskytte og bevare jer og give jer mange lykkelige stunder i den kommende fejring af julen og nytåret. Vi sender dybfølte hilsner fra vores plagede land og udtrykker vores varme tak til folk i Danmark som aldrig er stoppet med at støtte det syriske folk. Jeres ægte kærlighed og generøse offervilje har betydet meget for at afhjælpe følgerne af krisen og vores børns lidelser. I taknemmelighed sender vi vores ønsker om, at Herren, der er født i en stald og lagt i en krybbe, vil beskytte jeres land og velsigne jer med sin kærlighed.

Elias Toume Biskop, Den kristne dal, Syrien

Kære brødre og søstre i Kristus På vegne af Nordvest-stiftet i den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania sender jeg varme hilsner til frivillige og medarbejdere i Danmission. Jeg håber, at I alle med glæde ser frem til julen og nytåret trods de store udfordringer, som pandemien har skabt i hele verden. Vi bliver mindet om Salmistens ord (46,1), at Gud er vor tilflugt og styrke, og hvor vi finder hjælp i trængsler.

Vi sætter pris på det fortsatte partnerskab med Danmission, hvor vi i Nordvest-stiftet fokuserer på rettigheder for kvinder, børn og personer med albinisme. Vores arbejde med uddannelse og fortalervirksomhed gør vores partnerskab synligt for hele samfundet og når ud til både kristne og ikke-kristne. Det er et vidnesbyrd om Jesu Kristi kærlighed til alle mennesker uanset baggrund.

Vi ønsker jer Guds velsignelse for jeres arbejde i Danmission.

Dr. Abednego Keshomshahara Biskop, Bukoba, Tanzania 12

Kære venner i Danmark Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et velsignet nytår fra Upendo på Zanzibar Tak for jeres støtte igennem dette svære år.

Upendo har været hårdt ramt økonomisk, da vi normalt sælger vores tøj til turister, og dem har der pga. corona været meget få af på Zanzibar siden marts. Vi savner også vores studerende på sy-skolen, fordi vi har været tvunget til at blive hjemme for at beskytte os mod corona.

Vi ved, at Danmark og Danmission også har været hårdt ramt af pandemien, men vi er glade og taknemmelige for vores fortsatte partnerskab og den støtte vi modtager, som gør det muligt at fortsætte vores aktiviteter. Tak for jeres støtte til piger og kvinder på Zanzibar. Upendo betyder kærlighed, og vi sender jer kærlige tanker i denne juletid.

Studerende og personale på Upendo, Zanzibar

The Royal Institute For Inter-Faith Studies (RIIFS) I Jordan ønsker jer en velsignet jul og et godt nytår. Vi citerer den hellige skrift, Koranen, i anledning af fødslen af Jesus Kristus. ”Fred være med ham den dag, da han blev født, den dag, da han dør, og den dag, da han bliver genopvakt til livet!” (Maria Sura 19, 15).

I anledning af at både muslimer og kristne over hele verden fejrer Jesu fødsel er det vores overbevisning, at profeter spiller en afgørende rolle som mentorer, der inspirerer menneskeheden. De påvirker andre gennem deres ord og handlinger på en måde der altid giver næring til menneskehedens ånd og visdom.

Alaa Atari Projekleder, RIIFS, Jordan

julehilsner

- fra nær og fjern

Kære brødre og søstre SHALOM! Den første bølge af Covid-19 var ikke så slem i Myanmar, da regeringen hurtigt lukkede landet ned. Men den anden bølge fra august og indtil nu har ramt rigtig hårdt. I april oprettede kirkerne i Myanmar et hold af frivillige hjælpere.

I starten var der 12 frivillige, og nu er vi oppe på over 600 frivillige, der hjælper på fire sundhedscentre. De lokale kirker hjælper med penge, frivillige, forbøn og andre bidrag. I de kommende uger starter vi med musikterapi til patienter, læger, sygeplejersker, rengøringspersonale og frivillige sammen med Sammenslutningen af Kristne Musikere i Myanmar. En af de mest bemærkelsesværdige og historiske hændelser er, at militæret og folk fra civilsamfundet samarbejder aktivt med hinanden.

Guds velsignelse til jer alle!

Pastor Mahn Palmerston Generalsekretær, Myanmar Council of Churches

Covid-19 har påvirket mange dele af dagligdagen for folk i landsbyerne i Cambodia og har skabet nervøsitet, stress, frustrationer og masser af konflikter, fordi børn ikke længere kan gå i skole og familierne kan ikke tjene penge til at forsørge familiens medlemmer. Som lokal lærer og præst har jeg kunnet bruge uddannelsen hos PBO (Peace Bridges Organisation) til at hjælpe familier i min landsby med at håndtere dagligdagens stress og konflikter.

Jeg har hjulpet med at finde kreative løsninger på at styrke familiernes livsgrundlag som fx at starte en køkkenhave, og jeg har hjulpet familierne med, hvordan de kan støtte deres børns uddannelse hjemmefra.

Jeg har også bidraget til at stoppe mistænkeliggørelse og diskrimination mellem religiøse grupper ved at sprede et budskab om kærlighed og støtte i hårde tider.

Kuy Thea Præst og skolelærer, Cambodia

Kære venner Ved hjælp af støtten og partnerskabet med Danmission har vi i løbet af det sidste år haft mulighed for at nå ud til i alt 260 unge kvinder i fire minoritetsområder i Cambodia. Vi har lyttet til deres bekymringer, og gennem deres historier er det blevet muligt at skabe grobund for forandring og for at skabe bedre og mere lige muligheder for kvinder i Cambodia. Vores arbejde har været besværliggjort af covid-19, men det har blot fået os til at arbejde endnu hårdere.

På denne tid af året er det tid til at tænke på vores familier og omgangskreds men også på de stærke bånd, der knytter os sammen med resten af verden gennem medmenneskelighed og et globalt fællesskab. Vi sender de varmeste julehilsner fra alle i Cambodia med ønsket om et fredeligt og lykkebringende nytår til alle i Danmission.

Women Peace Makers, Cambodia 13 13

Danmission udsætter alle 200-års jubilæumsaktiviteter Den store usikkerhed forårsaget af den globale Covid-19 pandemi betyder, at Danmission har besluttet at udsætte alle planlagte aktiviteter i anledning af 200-års jubilæet i 2021. Jubilæumsaktiviteterne kan forhåbentlig gennemføres i 2022.

Af Michael Trinskjær, kommunikations- og engagementschef Den 17. juni 2021 er det 200 år siden, at der blev taget initiativ til at stifte Det Danske Missionsselskab, som siden 2000 har heddet Danmission efter sammenlægningen med Dansk Santalmission. Det er ikke mange frivillige organisationer i Danmark, der har snart 200 år på bagen, og derfor var der gjort klar til en lang række lokale og landsdækkende aktiviteter for at fejre jubilæet.

Men nu er alle aktiviteter udsat pga. den store usikkerhed forårsaget af Covid-19 pandemien. Det besluttede Danmissions bestyrelse på sit møde i midten af november.

Danmissions bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang beskriver beslutningen som træls men nødvendig. „Der har foregået et stort og grundigt forarbejde både på sekretariatet, med frivillige i netværket og i bestyrelsen, og planerne var meget langt fremme. Derfor er det ærgerligt at være nødt til at træffe den beslutning, som desværre var den eneste ansvarlige i den aktuelle situation“, siger Morten Skrubbeltrang.

Den vigtigste årsag til beslutningen er den store usikkerhed om restriktioner på forsamlinger, rejser og social kontakt, som kan forventes at fortsætte ind i 2021. „De allerfleste af de planlagte aktiviteter er baseret på, at folk skal forsamles på forskellige måder både lokalt, nationalt og ude i verden, og lige nu aner vi ikke, hvad der kan lade sig gøre. Mange af aktiviteterne kræver planlægning i god tid, og vi ved heller ikke, om vi kan få besøg af alle de gæster fra udlandet, som vi gerne vil. Så alt i alt vil vi ikke risikere at løbe ind i en masse aflysninger og forgæves arbejde“, siger Morten Skrubbeltrang.

Udsættelsen betyder, at den planlagte jubilæumsweekend i Viborg den 4. – 5. september med stor festgudstjeneste i Domkirken og mange andre arrangementer også er udsat. „Vi ville gerne tro på, at vi naturligvis kan gennemføre jubilæumsweekenden i Viborg, når det først er til september næste år, men risikoen er for stor – også økonomisk, og det ønsker vi ikke. Derfor trækker vi allerede nu en streg i sandet, så vi i stedet kan fokusere på at planlægge til 2022, hvor vi håber at kunne gennemføre jubilæumsaktiviteterne“, udtaler Morten Skrubbeltrang og fortsætter: „I stedet gennemfører vi den 4. – 5. september næste år et repræsentantskabsmøde over to dage i Nyborg, som vi plejer – vel at mærke, hvis forsamlingsrestriktionerne tillader det til den tid“.

14

14

Bestyrelsens beslutning betyder, at også lokale jubilæumsaktiviteter i stifter, sognekirker, genbrugsbutikker og andre frivilliggrupper udsættes. „Vi diskuterede, om vi skulle fortsætte med de lokale aktiviteter, da de er knap så store og mere fleksible, men bestyrelsen lægger vægt på, at alle jubilæumsaktiviteter skal gennemføres som planlagt og i sammenhæng for at vi kan opnå den fulde effekt – både indadtil og udadtil. Vi er sikre på, at vi kan samle al energi og alle gode kræfter i Danmission – også med et års corona-forsinkelse“, slutter Morten Skrubbeltrang.

Sammen med beslutningen om udsættelse af jubilæet, blev det også besluttet at aflyse de netværkssemninarer, der var planlagt afviklet på fire lørdage i januar og februar som optakt til jubilæet.

Danmissions bestyrelse forventer at tage stilling til en revideret plan for jubilæumsfejring i 2022 i løbet af foråret 2021.

Det betyder udsættelsen af Danmissions 200-års jubilæum i 2021 X Der gennemføres ingen landsdækkende jubilæumsaktiviteter planlagt af sekretariat og bestyrelse, fx kampagner, publikationer, udstillinger, receptioner, besøg fra udlandet, etc.

X Der gennemføres ingen lokale aktiviteter i stiftsbestyrelser, kirker og andre netværksgrupper.

X Der gennemføres ingen jubilæumskampagne eller andre lokale aktiviteter i butikkerne i Danmission Genbrug.

X Jubilæumsweekend i Viborg 4. – 5. september med festgudstjeneste, jubilæumsfest og repræsentantskabsmøde gennemføres ikke.

X Der afholdes repræsentantskabsmøde over to dage i Nyborg den 4. – 5. september 2021, hvis myndighedernes retningslinjer gør det muligt.

X Jubilæumsaktiviteter forventes gennemført i 2022.

Genbrugsbutikker dropper

plastikposer

Nyt initiativ for at gøre Danmissions 70 genbrugsbutikker plastikposefri er blevet godt modtaget af både kunder og frivillige.

Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist Under sloganet "Plastik sviner – genbrug posen" lancerede Danmission Genbrug 1. oktober en ny miljøindsats, der skal gøre vores butikker helt plastikpose-fri. Kunderne opfordres til at købe en hjemmesyet mulepose, som frivillige syr af genbrugsstof, eller medbringe deres egen pose eller indkøbsnet til at bære deres varer hjem i.

I hele landet har både kunder og frivillige taget godt imod den nye miljøvenlige indsats. Det fortæller Jannie Zillig, der er leder af Danmission Genbrug og Salg.

„Vi er rigtig stolte af, at vi er den første af genbrugsbutikskæderne, der har sat sådant et tiltag i søen. Ideen har nu spredt sig til Blå Kors, der har varslet et lignende initiativ først i det nye år. Der har været rigtig stor opbakning fra både frivillige og kunder, vi kan mærke, at alle er opsatte på at gøre en indsats for vores fælles klode“.

fortsættes side 18 ...

15

... fortsat fra side 17

Stor lyst til at passe på miljøet Hos genbrugsbutikken på Hovedgaden i Brabrand var de straks med på ideen om at blive plastikposefri, da den blev præsenteret for Danmissions frivillige butiksledere på et lederseminar i februar. Kort efter kom corona-krisen væltende, og nedlukningsperioden blev udnyttet til at få syet muleposer.

I butikken i Brabrand er der nu solgt godt 300 muleposer, som én af butikkens frivillige, Lisbeth Christensen, syr af duge, linned og andet stof-materiale fra butikken.

Lige nu er der sat gang i en særlig julepose-produktion, som sys af juleduge, der alligevel ikke kan sælges, fordi de har pletter. „Det er rigtigt fint, at vi på den måde får genbrugt dét, vi alligevel ikke kan sælge,“ siger Bodil Mejer, der er næstformand i butikkens bestyrelse og som har været med som frivillig i omkring 15 år.

I butikken oplever de stor opbakning fra deres kunder til at droppe plastikposerne helt: „Kunderne har taget rigtig godt imod det og vil gerne købe muleposerne. De har været meget begejstrede.

Der er ingen tvivl om, at det er sivet ind hos mange - og især hos de unge - at vi sammen skal passe på miljøet.

Vores kunder er meget begejstrede og indstillede på, at vi ikke mere bruger plastikposer,“ siger hun og uddyber: „Kommer der kunder ind, der lige skal have lidt information og oplyses om, at vi gør det her for miljøets skyld, så er vi selvfølgelig klar til at forklare dem det“.

En stor del af Danmissions genbrugsbutikker tilbyder kunderne salg af hjemmesyede muleposer. På landsplan er der solgt flere end 2000 muleposer siden foråret.

Læs meget mere om vores fælles indsats for at blive helt plastikpose-fri på www.danmission.dk/plastiksviner.

Vil du sy for en god sag?

Hvis du har symaskinen, så sørger vi for stoffet. Du bestemmer hvor, hvornår og hvor meget du vil sy. Din frivillige sy-indsats gør, at vi kan tilbyde vores kunder et bæredygtigt alternativ til plastikposen.

Muleposerne sælges i vores butikker for ml. Kr. 15-50 alt efter design og stof.

Tag kontakt til servicekoordinator Jette Harvig på: jhj@danmission.dk eller telefon 41 999 328 - eller meld dig til på www.danmission.dk/genbrug/frivillig

16

Lise syr for

en god sag

Det er frivillige mulepose-syersker, der sørger for, at kunderne i Danmissions genbrugsbutikker kan tilbydes et bæredygtigt alternativ til plastikposen.

Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist Symaskinen summer lystigt over stok og sten i Lise Andersens stue på Østerbro i København. Siden august har hun syet knap 200 muleposer af bl.a. stofrester, tøj og sengetæpper. Stofposerne er en vigtig del af Danmissions nye kampagne for at mindske plastikposeforbruget i vores 70 genbrugsbutikker landet over. „Jeg har altid godt kunne lide håndarbejde og at sy, så det at kunne sidde her hjemme i min egen stue i de her corona-tider og sy for en god sag, gør, at jeg føler, at jeg stadig kan bidrage med noget. Det sætter jeg stor pris på,“ siger 72-årige Lise Andersen.

Gennem 22 år har hun desuden været engageret i sommercafeen i Helligåndskirken i København, men

fysikken rækker ikke længere til at være på benene og sælge velgørende kaffe og kage, så derfor tog hun med glæde imod opfordringen om at sy muleposer. „Der er mange, der har en symaskine stående i skabet, som de sjældent bruger. Det her er en rigtig god anledning til at hive den frem. Man skal absolut ikke være professionel for at sy muleposer, og stoffet kan man få fra genbrugsbutikkerne,“ siger Lise Andersen og uddyber: „Det er rart at kunne være med til både at gøre noget godt for Danmissions arbejde ude i verden og samtidig gøre noget godt for vores miljø og være med til at sørge for, at vi bruger mindre plastik og mere genbrug“.

17 17

Indsamling på Børkop Bibelhøjskole Af Alberte Thomey Damgaard

På Børkop Højskole samler vi hvert år ind til et velgørenhedsprojekt, og i år har vi valgt at støtte ofrene efter eksplosionen i Beirut gennem Danmission. Vi blev berørt af, at det kom så pludseligt og af den urimelige korruption, der foregår i landet. Den 20. september holdt vi

sponsorløb for eleverne på højskolen med lidt over 50 deltagere, og vi endte med et flot beløb. Det var en mægtig festlig dag med alverdens sjove udklædninger, hvor nogle løb, nogle gik og nogle stod på rulleskøjter på en rute omkring skolen. Der var sponsorerede præmier

Fotoudstilling i Hvide Sande Af Birthe Marie Kristensen

I september havde vi lånt Danmissions store fotoudstilling og hængt den op i Klittens Menighedshus i den store sal på over 200 kvm. Udstillingen beskriver DMS-arbejdet fra 1870 - 1970 i Mellemøsten, Indien, Kina og Tanzania.

Der er fotos af gudstjenester, hospitalsstuer, undervisning og omsorg af forskellig slags: kort sagt kristentroen i ord og handling til hele verden, som kirkens 18

Herre bød det! Billedet af missionærer, der sidder i en kreds med kopper var særligt tankevækkende. Det ligner en hyggelig udflugt, men teksten fortæller, at det er missionærer på flugt pga.

Bokseropstanden i Kina år 1900.

Udstillingen blev åbnet ved en Danmission-aften, hvor pastor Daniel Kristiansen introducerede billederne. Ved hjælp af Harald Nielsens bøger om DMS’s

for flotteste udklædning, flest løbne runder og flest indsamlede sponsorer.

En dag fyldt med masser af godt humør, motion og en dejlig følelse af at være med til at gøre en lille forskel.

Fotoudstillingen udlånes gratis til kirker, foreninger, kulturhuse og andre interesserede. Kontakt Lærke L. Christensen på llc@danmission.dk for at høre mere.

historie havde vi særligt fokus på Kina, hvor Kathrine Thomsen fra Klitten var missionær i årene 1919-1939. I udstillingsperioden har der i menighedshuset været afholdt international musikevent, høstfest, valgforsamling, menighedsrådsmøde, senior arrangementer, kirkehøjskole, konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning., så mange gæster har haft glæde af udstillingen.

glimt fra netværket Beirut-café på Strøget I København

Af Thyra Smidt

I begyndelsen af august blev vi alle meget forfærdede over de meningsløse ødelæggelser, der ramte Libanons hovedstad Beirut; ikke mindst fordi vi kender Danmissions arbejde i byen og følger Line Ramsdal, som er Danmissions udsendte til området.

Vi var mange, der tænkte, hvad vi kunne gøre, så i Danmissions

stiftsbestyrelser på Sjælland tog vi udfordringen op og etablerede en pop-up café ved Helligåndskirken på Strøget i København sammen med frivillige fra skoler og sogne. De tragiske begivenheder i Beirut gav mange lyst til at bidrage med tid, kaffebrygning, bagning og vagter i den uge, hvor caféen løb af stablen.

Desværre var der næsten mennesketomt på Strøget i det varme vejr, så pengene strømmede ikke ind. Så opstod idéen med at lave en virtuel indsamling, hvor alle blev opfordret til at drikke kaffe, hvor man end var - og gerne spise kage til - og så skulle man sende et beløb til indsamlingen. Det blev et hit på sociale medier og hjalp gevaldigt på det indsamlede beløb.

Indsamling på Finderup Efterskole

Af Mette Helms

Finderup Efterskole er en lille specialefterskole med 60 elever, hvor vi har fokus på både boglige og praktiske fag.

På vores projektdage arbejder eleverne i værksteder med at lave produkter, der skal sælges til fordel for et projekt. Vi mener, vi alle har et ansvar for at gøre vores til at hjælpe andre.

Da vi tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn, giver det rigtig god mening

at samle ind til fordel for en hjælpeorganisation, der også arbejder ud fra et kristent synspunkt. I år faldt valget på Danmissions projekt i Beirut. Katastrofen i Libanon er på en eller anden måde meget konkret trods de komplekse tilstande i landet, og så er den højaktuel, fordi det fandt sted for så kort tid siden.

Vi har fokus på så vidt muligt at lave de forskellige produkter ud af noget

allerede eksisterende. Vi har været på jagt i Danmission Genbrug, i gemmerne og i naturen og fundet materialer, som vi så kan bruge som en del af de nye produkter. Alle de penge, der kom ind ved salget af disse produkter, går til projektet i Libanon.

19

glimt fra netværket Blåvandgård Teenlejr

Blåvandgård Børnelejr

Af Ida Marie Folmersen

Af Alexander Dissing

Inden deltagerne kom på året Blåvandlejr, var vi i lederteamet meget spændte på hvordan årets lejr skulle gå. Med en ukendt corona-situation og en splinterny Blåvandgård lejr, skabte det muligheder for at genopfinde gamle traditioner og opfinde nye. De lækre nye rammer gav plads til både refleksioner, fællessang og grin fra alle 34 deltagere og 14 ledere/køkkentanter og -onkler, som er deltagerrekord i nyere tid. Det var dejligt at opleve, hvordan fællesskabet slår igennem i sådan en uge.

Danmissions børnelejr på Blåvandgård var i år endnu en fantastisk oplevelse for både børn og ledere. Det var en ny lejrbygning, da murstenene efterhånden ikke kunne holde den gamle lejr sammen længere. At skulle sige farvel til den gamle lejr var en smule vemodigt, men efter få dage var vi ikke tvivl: det var deltagerne og ikke omgivelserne, der for alvor skaber den Blåvandgård-stemning som vi alle elsker og har svært ved at undvære. Lejren var fyldt med glade stunder, sjove løb, og mulighed for at få nye venner for livet.

Det blev til badning flere gange hver dag, natløb, hike, varulve-løb og kakao i litervis. Der var plads til store tanker om verdensmål, fremtiden, fællesskab og hvordan vi sammen tager ansvar for hinanden og verden.

Og samtidig nød vi spas og løjer, udklædningsfest, opvaskefest og stemning, som kun et ægte lejrbål kan skabe. Blåvand blev lige præcis det pusterum, vi alle trængte til midt i sommerferien.

Bisseruplejren Af Andreas Bitsch Kuhlmann Bisseruplejren 2020 måtte afholdes i nye og ukendte omgivelser. FDF Klinteborglejren i Odsherred dannede den smukke ramme om årets sommerlejr for 57 børn og 23 ledere, hvilket tilfældigvis passede perfekt til årets tema: ”Bisserup Ekspeditionen - Rejsen til den øde ø”. Deltagerne udforskede det nye sted som var det en fremmed ø, vi skulle lære at kende. Som et tiltrængt afbræk fra den covid-ramte hverdag, brugte vi ugen på at dyste, synge, lege, vandre og bade. Vi genså gamle venner og knyttede nye venskaber. Vi lærte om sagnkongen Davids venskab med Jonathan, søn af kong Saul, under temaet venskab og loyalitet - og at gøre det rigtige, selvom det koster.

20 20

Engle med cedertræ giver

hab til Beirut Traditionen tro er det også muligt i år at købe engle til fordel for Danmissions arbejde. Årets engel har cedertræet i sig. Det skal minde os om ofrene for eksplosionen i Beirut.

På afstand kan det ligne et juletræ. Men kommer man tættere på er der ingen tvivl: Figuren i hjertet af årets juleengel fra Danmission er et cedertræ. Træet er især kendt fra det libanesiske flag, hvor det fremstår tydeligt midt på flaget ovenpå en dug af to røde og en hvid stribe. Cedertræet i midten af juleenglen skal lede tankerne hen på ofrene fra eksplosionen i Beirut, der på tragisk vis i løbet af få sekunder fik vendt op og ned på hele deres tilværelse, da deres by blev ramt af verdenshistoriens 3. kraftigste eksplosion.

Ligesom indbyggerne i Beirut er alle Danmissions samarbejdspartnere i landet påvirkede af ulykken, og de arbejder derfor på højtryk for at hjælpe med genopbygningen af den raserede by. Det er til dette vigtige arbejde, salget af årets juleengel går. Englen er tegnet af designer og illustrator Josephine Blay, der her fortæller om sin passion for engle.

hjælpe hende. Det måtte jeg overlade til nogle andre. Derfor fik jeg lavet en engel til hende, som kunne beskytte hende.

For mig er englen kommet til at blive et symbol på glæde, beskyttelse, håb, omsorg og kærlighed.“

Englen som tegn på beskyttelse

Englen skal minde os dem, der har det svært

Hvorfor arbejder du som kunstner med netop engle? „Min familie var kærlig, men ikke kristen.

Jeg har haft en skøn barndom, men Gud var fremmed. Alligevel har jeg altid tegnet engle. Jeg var ikke så god i skolen, men jeg tror, at det at tegne engle gav mig tryghed og håb. Da min yngste datter skulle begynde i skole, havde jeg – ligesom mange andre forældre sikkert også har – en oplevelse af, at jeg ikke længere selv kunne beskytte og

Du har efterhånden designet mange engle for Danmission. Omridset er det samme, men indeni ser de forskellige ud med f.eks. hjerter og lys og nu cedertræet. Hvilke tanker har du gjort dig om engle-skikkelsen? „Der er en renhed over englen. Det fundament, som Danmission bygger på, handler om at have omsorg for andre. Det er lige mig. Der er en renhed i sådan et budskab. Da vi begyndte med at lave englen, var det til fordel for fattige børn. Lyset sad i hjertet af englen centreret i kjolen, og budskabet var: Vil du være med til at tænde et lys for verdens børn? Smukkere bliver det ikke, og jeg var solgt.“

Ved at købe årets engel støtter man ofrene i Beirut. Hvilke tanker har du gjort dig om årets cedertræs-engel? „Jeg sagde straks ja til at lave englen.

Befolkningen står i en fuldstændig rædselsfuld situation, og vi må gøre, hvad vi kan for at hjælpe til. Alt andet ville være utænkeligt. Og så ved jeg, at når Danmission gør noget, så gør de det ordentligt. Jeg kan stå inde for den måde, tingene bliver gjort på. Jeg kan stå inde

for hjælpearbejdet, og hjertet er på det rigtige sted.“ Hvad håber du på, at folk tager med sig, når de køber englen? „Jeg håber, de synes, englen er smuk, og at de føler, at de har gjort noget smukt ved at være med til at gøre en forskel.

Jeg håber jo i virkeligheden på, at når de får englen fysisk i hånden, vil det minde dem om Beirut. Jeg håber at være med til at gøre folk opmærksom på dem, der har det svært: At vi sender gode tanker til Beirut og følger med i genoprettelsen af den ødelagte by.

Derudover håber jeg selvfølgelig, at englen gør en personlig forskel for den enkelte i tro, håb og kærlighed.

Og hvis man forærer den væk – så i næstekærlighed.“ Køb englen på www.danmission.dk/jul

Josephine Blay

21

Midt i Thereses tragedie er der plads til taknemmelighed

„Jeg mistede alt på et splitsekund: Min mand, mit hjem, min klinik, min bil – alt. Men Gud reddede mine børn. De er alt, hvad jeg har, det takker jeg for.“ Årets juleindsamling går til familier som Thereses, der er ofre for eksplosionen i Beirut.

Øjeblikket, der vendte op og ned på Thereses liv, fandt sted den 4. august.

Sammen med sin mand, der var arkitekt, og deres dreng på 7 år og pige på 4 år var dagen ellers begyndt godt: „Vi havde en skøn morgen: Børnene tumlede rundt med min mand i køkkenet, mens vi sang og grinede og lavede morgenmad. Jeg gik på arbejde som ernæringsterapeut i min klinik – alt var godt, som det plejede,“ fortæller Therese, der har boet i Beirut hele sit liv.

Men kl. 18:05 (lokal tid) ændrede familiens liv sig for evigt. Børnene, der sad i sofaen i stuen, råbte til Therese, at hun skulle komme ind til dem og se en stor røgsøjle ude foran vinduet. Hun fulgte deres opfordring – mens faren blev stående i køkkenet og råbte højt om det flammehav midt i røgen, de også skulle kigge efter.

Kort efter – kl. 18:08 – tog Therese sin mobil frem for at tage et billede af røgen og flammerne.

Men billedet blev aldrig udløst. I stedet blev deres by og hjem ramt af en

22

enorm eksplosion, der kastede Therese tværs gennem stuen, mens børnene blev katapulteret om bag sofaen, hvor de nu lå overdynget af ufattelige mængder glasskår. „Min datter blødte i munden. Jeg viste ikke, om hun havde mistet nogle tænder eller var blevet såret af glasset.

Min søn græd. Han havde blod i ansigtet, men jeg kunne ikke se, hvor dybe sårene var. Jeg var rædselsslagen – måske ville der komme endnu en eksplosion eller et jordskælv. Så jeg skyndte mig at tage mine børn i hænderne og løbe ud af lejligheden,“ siger Therese.

På det tidspunkt var hun sikker på, at hendes mand var lige i hælene på dem på vej ned ad trappen. Men da hun og børnene kom ned på gaden, var virkeligheden en anden. Minutterne gik. Hendes mand kom ikke ud til dem.

Therese var splittet mellem, om hun skulle gå tilbage og lede efter ham eller blive hos børnene. Det var dem, der overbeviste hende om at blive på gaden:

„Mine børn var skrækslagne. De sagde: „Mor, mor! Nej, lad være med at gå hjem. Vi vil ikke have, at du dør. Du må ikke forlade os“,“ hvisker Therese.

Folk skreg. Biler brændte, mange steder var der kæmpestore sten og murbrokker, der var styrtet ned fra husene.

Alt var dækket af glas og støv. „Det var som om, at der var mange mennesker, der gik forbi os som zombier.

Der var blod på deres tøj. De talte ikke.

Der var både skrig og mærkeligt stille.

Men min mand kom ikke. Jeg troede, at han var i sikkerhed; han havde jo slet ikke været i nærheden af vores store vinduer.

Jeg skreg, at min mand stadig var oppe i lejligheden,“ fortæller Therese.

Endelig trodsede nogle naboer sammenstyrtningsfaren og gik ind i familiens totalskadede lejlighed. „De fandt min mand bevidstløs og hårdt såret. Vi løb rundt for at finde en ambulance. Men der var så mange sårede. Heldigvis tilbød en fremmed at køre os,“ siger hun stille.

Vores liv, som vi kendte det, er væk. Ingen påtager sig skylden. Vi føler os svigtet. Og glemt. Og vi håber, at andre lande ikke glemmer os og kan støtte os i at genopbygge Beirut og skabe trygge rammer for vores børn. Lige nu er jeg slet ikke tryg – og dybt afhængig af andres hjælp Therese

Hvad går pengene til i Beirut?

Det er efterladte som Therese og hendes familie, som Danmission hjælper gennem vores mangeårige samarbejdspartner i Libanon, FDCD. Og behovet for hjælp er stort.

Ofrene i ruinerne mangler alt: mad, tæpper, rent vand, hjælp til genopbygning af boliger, psykologisk krisehjælp osv. Frivillige fra FDCD opsøger indbyggerne og spørger, hvad de har brug for, for at kunne komme gennem vinteren.

Therese bad om hjælp til at få renoveret noget af sin lejlighed og til at få repareret sin bil. Der findes ikke kollektiv transport i Beirut, og derfor er bilen et middel til at familien kan komme på fode igen:

Først tog de til det nærmeste hospital.

Men det var ødelagt og overfyldt. Turen gik videre til det næste hospital. Også forgæves. Da det blev Thereses mands tur til at blive behandlet, var han død.

Børnene havde mistet deres far. Hun sin mand. Alene stod de med fysiske småskrammer – men med ar på sjælen; traumatiserede og uden mad, hjem, bil eller arbejde. Alt sammen forsvundet på et øjeblik.

Therese gruer for fremtiden trods den hjælp hun har modtaget gennem Danmissions partnere: „Vi er bange – og jeg er alene. Mine børn er bange. De kan ikke lide høje lyde. De kan heller ikke lide, at jeg forlader dem i løbet af dagen. Og de spørger hele tiden til deres far. Men jeg er dybt taknemmelig for den hjælp og støtte, som vi har modtaget – og for at Gud har holdt hånden over mine børn,“ siger hun.

Netop børnene har modtaget psykologhjælp, men selv har Therese i sit desperate forsøg på at holde sammen

på sin lille familie, måttet skubbe sig selv helt i baggrunden. Hun håber, at hun senere kan tage imod FDCD’s tilbud om krisehjælp, for hun ved godt, at hun trænger til at få bearbejdet chokket og sorgen: „Jeg håber ikke, jeg når at få en depression. Jeg har endnu ikke haft tid til at hvile mig. Jeg har faktisk endnu ikke haft tid til at græde over tabet af min elskede mand,“ siger hun og retter lidt på sit sorte tøj. Den farve vil det have i hvert fald et år endnu.

„Jeg er så taknemmelig for at få repareret bilen. Det kan lyde underligt, men uden den er vi stavnsbundet til en ubeboelig lejlighed uden mad – med bilen kan jeg aflevere mine børn hos familie og venner og selv komme på indkøb og forsøge at finde et arbejde,“ forklarer Therese.

Men det kan blive virkelig svært: Allerede inden eksplosionen fandt sted, var arbejdsløsheden i Libanon på op mod 50 procent. Det har hverken Covid-19, landets økonomiske krise, den svære politiske situation eller eksplosionen hjulpet på.

Tværtimod.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Danmissions partner i Beirut, Forum for Development Culture & Dialogue (FDCD).

Therese ønsker efter rådgivning fra FDCD ikke, at hendes rigtige navn kommer frem. Hun vil gerne dele sin historie, men er bange for, at den stigmatiserer hende fremover. Hendes sande navne er redaktionen bekendt.

23 23

Køb engle og støt ofrene i Beirut

danmission.dk

/jul

Afsender: Strandagervej 24 2900 Hellerup