Mens vi venter på Åndens tidevandsbølge Ydre og indre årsager til forandring i mission
Af Jonas Adelin Jørgensen Jonas Adelin Jørgensen, der som tidligere generalsekretær for DMR har fulgt missionsorganisationerne tæt gennem en årrække, analyserer i denne artikel de ydre og indre ”store og dramatiske” ændringer, som i løbet af det sidste århundrede har forandret global mission. Han identificerer tre områder, hvor mission formes i samspil med disse ændringer: den diskursive, den religiøse og den organisatoriske praksis. I tilknytning til disse områder opstiller han tre pejlemærker med sigte på det lokale og stedlige, det økumeniske og den bedste udnyttelse af ressourcer samt samspillet mellem bevægelse, organisation og kirke. Vejen til at udgøre en missions-bevægelse er ikke at sikre organisatorisk momentum men at vente på at lade os bevæge og løfte af Åndens og virkelighedens tidevandsbølge. Enhver fornyelsesproces begynder med
ne forstand af ordet. Udtrykt teologisk
en lytten og en venten; således også
prægnant – men også ganske abstrakt –
fornyelsesprocesser for kristne missi-
er missionsorganisationernes formål at
onsorganisationer. Vi må lytte både til
gøre plads for tilegnelsen af nåden og
Gud og til den tid og kontekst, som vi
berede vejen for Gudsriget. At gøre dét
virker i, og vente på det rigtige tids-
muligt er åndeligt og samtidigt praktisk
punkt, hvor vi som bevægelser kan
på en måde, så det er relevant at se på,
vise glimt af Gudsriget. Åndelig døm-
hvordan og hvorvidt missionsorganisa-
mekraft kommer netop af evnen til
tioner formår at gøre plads til Åndens
og praksis i forhold til denne dobbelte
tidevandsbølge gennem deres struktu-
lytten og venten. Uden den fornyelse,
rer og aktiviteter.
som følger heraf, vil vi hænge fast i vores egen fortid – tankemæssigt såvel som organisatorisk – og ikke kunne være missionsorganisationer i den krist-
NY MISSION 41
De store og dramatiske forandringer, som kristendommen har oplevet det sidste århundrede, gør det nødvendigt
11
