Ny Mission 39 by Danish Mission Council

Ny Mission

Hvad er mission?

2020

Hvad er mission? Redigeret af Andreas Østerlund Nielsen med Julie Hejslet Kajgaard og Jonas Adelin Jørgensen

Ny Mission nr. 39 • 2020

Hvad er mission? Redaktionsudvalg: Jeppe Bach Nicolaisen, Jørn Henrik Olsen, Mogens S. Mogensen, Arngeir Langås, Søren Dalsgaard, Bodil Skjøtt og Henrik Sonne Pedersen

Ny Mission nr. 39 - 2020 © Dansk Missionsråd Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg Tlf.: 3961 2777 E-mail: dmr@dmr.org Web: www.dmr.org 1. udgave, 1. oplag 2020 Omslag: Charlotte Munch Omslagsfoto: Photo from PxHere Tryk: AKA Print, Århus Korrektur og sprogrevision: Edith Aller Layout: Charlotte Munch • www.charlottemunch.dk ISBN: 87-87052-57-1 ISSN: 2446-0427

NY MISSION 39

Indhold Forord – Hvad er mission? Et oplæg til drøftelse ........................................................................................7

MISSIONSDOKUMENT

Af Andreas Østerlund Nielsen

NÅR GUD MØDER MENNESKER: MISSIONSDOKUMENT DK-2020 FEM AKTUELLE HOVEDUDFORDRINGER Flydende identitet – en sjælesørgers bidrag .................................................23 Af Dan K. Månsson

Mødet med det fremmede..............................................................................31 Af Jonas Adelin Jørgensen

Klimakrise..........................................................................................................41 Af Julie Hejslet Kajgaard

Mission i en økonomisk ulige verden.............................................................49 Af Andreas Østerlund Nielsen

Trosopdagelse i en sekulær kultur..................................................................57 Af Anne Mie Skak Johanson

Krydspunkt – drøftelsen af Missionsdokument DK-2020..............................69 Af Jonas Adelin Jørgensen

MISSIONSDOKUMENT DK-2020 – GENKENDELSE, KRITIK OG PERSPEKTIVER Forvandlingens og forandringens mulighed..................................................77 Af Arngeir Langås

Mission i Danmark – et frikirkeligt perspektiv...............................................87 Af Tonny Jacobsen

Mennesket er ikke et håndværkertilbud........................................................95 Af Ingrid Ank

NY MISSION 39

Hvorfor er vi her? En drøftelse fra et missionsselskabs perspektiv...........................................105 Af Frede Ruby Østergård

Der er noget ved vor jord, som Gud har planer med..................................113 Af Johs Kühle

MISSION TIL TIDEN OG PÅ STEDET Mission som gave og opgave – Praksis, tænkning og spiritualitet i missionsarbejde................................123 Af Henrik Sonne Petersen

Missionsselskabernes rolle for kirkens mission............................................139 Af Mogens S. Mogensen

Mission i en sekulariseret og pluraliseret samtid.........................................147 Af Søren Dalsgaard

Kontekstualisering: Skitse af modeller i kristen mission og missionsteologi..............................................................157 Af Jørn Henrik Olsen

Ny Mission tildligere udgivelser....................................................................169

NY MISSION 39

Forord – Hvad er mission? Et oplæg til drøftelse Af Andreas Østerlund Nielsen ”Hvad er mission?” Det spørgsmål kan

”hvorfor”. Som det folkekirkeligt er

gøre de fleste af os svar skyldige. For

formuleret i Betænkning 1544 fra 2006:

selvom vi måske har en formulering

”Folkekirkens mission er at forkynde

klar – ”at præsentere og repræsentere

Kristus som hele verdens frelser … Alle

evangeliet for mennesker af anden el-

konkrete målsætninger må dybest set

ler ingen tro” eller ”at kende og gøre

tjene denne opgave” (citeret fra Missi-

Jesus kendt” – så ved vi godt, at disse

onsmetaforer). Vores forståelse af mis-

svar langt fra er dækkende, og måske

sion afspejler sig, når menighedsrådet

også knapt nok når ind til kernen af,

lægger budgetter, og når vi fornyer

hvad ”mission” er. Ny Missions tidlige-

gudstjenesten eller bevarer traditionen.

re redaktør, Mogens S. Mogensen, har

Vores forståelse af mission kommer til

senest givet en håndsrækning til at tale

udtryk, når vi mærker hjertet banke for

om mission i Folkekirken i bogen Mis-

en del af vores kirkes eller organisations

sionsmetaforer. Han gør brug af ikke

aktiviteter og projekter: ”Ja, det er jo

mindre end ni metaforer for at sætte

derfor, vi er her!”

samtalen på sporet af, hvad mission er.

Mission er dog ikke, som betænknin-

At give svar på, hvad mission er, er jo

gen giver indtryk af, kirkens mission,

egentlig, hvad missionsteologi går ud

og mission er ikke blot en opgave. Det

på. Men det er langt mere end en te-

er kirkens identitet at være i Guds mis-

oretisk øvelse i yderkanten af det aka-

sion som den del af skabningen, der al-

demisk-teologiske fagområde. ”Hvad

lerede har taget imod Guds forsonen-

er mission?” er et spørgsmål om missi-

de kærlighed i Kristus Jesus og fortsat

onsorganisationernes

eksistensberet-

lader os forny og forvandle af Ånden.

tigelse, deres ”hvorfor er vi her?” Det

Og så er drøftelsen allerede i fuld gang

”hvorfor”, som er bestemmende for alt,

igen.

hvad de er og gør – eller i hvert fald bør være det! Og mere end det: ”Hvad er mission?” handler om kirkens eksistensberettigelse i det hele taget og dens

NY MISSION 39

Hvad mission er, afhænger altid af den tid og sammenhæng, den kontekst, som spørgsmålet stilles i, som kirken befinder sig i. Der er ikke ét færdigt svar,

og til alle tider. Og dog drejer det sig

Når Gud møder mennesker – Missionsdokument DK-2020

om ”konstanter i kontekst”, som to

Omdrejningspunktet i udgivelsen er et

katolske missionsteologer har formu-

nyskrevet missionsdokument, Når Gud

leret det. Der er nogle grundlæggende

møder mennesker: Missionsdokument

spørgsmål, som forbliver de samme; og

DK-2020. Missionsdokumentet er ble-

der er et grundlag og udgangspunkt –

vet til som en del af det redaktionelle

i første række Bibelen – som forbliver

forarbejde til indeværende udgivelse,

det samme. Men spørgsmålene må stil-

igangsat af et bredt udsnit af Dansk

les igen og igen.

Missionsråds (DMR) studieudvalg. Vi

som er det sande og rigtige alle steder

Det er min fornemmelse, at det ikke er så ofte, at den drøftelse finder sted i lokale kirker og menigheder rundt i Danmark. De fleste missionsorganisationer og kirker involveret i international mission må dog løbende forholde sig til missionsspørgsmål, og med mellemrum drøfter bestyrelserne: Hvad er mission, og hvad er vores eksistensberettigelse, vores hvorfor er vi her? Vi ønsker med dette nummer af Ny Mission at inspirere og måske provokere til flere af disse drøftelser. Vi rejser og drøfter missionens grundspørgsmål – hvad er mission? – i mødet med den kultur og samtid, som er vores. Mission er ikke længere fra os i Nord til dem i Syd, men fra alle steder til alle steder. Derfor har vi valgt at spørge ind i vores egen dansk-vestlige kontekst, og samtidigt forsøgt at bringe et globalt perspektiv med ind i refleksioner og drøftelser.

har været tre forfattere, som undervejs har indhentet respons og kommentarer blandt studieudvalget og relevante personer i DMR’s medlemsorganisationer. Efterfølgende har missionsdokumentet været drøftet på DMR’s repræsentantskabsmøde og justeret i lyset heraf. Missionsdokumentet er et studiedokument, og har således ikke nogen officiel status i DMR-regi. Vi valgte tidligt at arbejde med en kontekstuel tilgang. Derfor begyndte vi med en intern samtidsanalyse, hvor vi indkredsede fem udfordringer, som er kendetegnende for vores kultur og tid. Udfordringer i mødet med hvilke evangeliet er gode nyheder. Vi har i missionsdokumentet forsøgt at sætte ord på både disse udfordringer og på evangeliet i mødet med mennesker, der lever på disse vilkår. De tilhørende handlingsoplæg er formuleret ud fra de efterfølgende artikler om hver af de fem hovedudfordringer.

NY MISSION 39

Vi har taget udgangspunkt i det holi-

på strukturelle træk ved vores tid, så

stisk-integrerede missionssyn, som har

som Guds Rige, ”verden” (skabt god,

været præsenteret og drøftet i DMR de

i oprør mod Gud), magter og myndig-

seneste 5-6 år, og som hovedparten af

heder, Guds folk, Guds mission. Disse

DMR’s medlemskirker og -organisatio-

felter / grupper / aktører er ikke sam-

ner også deler, i hver sin udgave. Vi har

menfaldende med bestemte sociologi-

ikke stræbt efter at finde brede formu-

ske træk eller grupper, men det er ikke

leringer, som kunne deles af alle, men

fordi, de tilhører en anden, ”åndelig”

har søgt at trænge ind til kernen i et

sfære eller virkelighed. De er en anden

holistisk-integreret missionssyn, sådan

måde at beskrive det, som er konkret i

som vi opfatter det.

tilværelsen og i skaberværket, på.

Kontekstualisering og holistisk-integreret mission I missionsdokumentets sociologisk anlagte kontekstanalyse har vi fremhævet fem forskellige, primært strukturelle, træk, som er betydningsfulde for vores samfund og kultur. Vi har udpeget identitet og værdighed som en gennemgående eksistentiel udfordring for mennesker i en dansk-vestlig kontekst.

Tilsvarende er ethvert menneske og menneskehedens gennemgående og grundlæggende eksistentielle udfordring brudte relationer til Gud og til andre mennesker. Det er det, som Bibelen og teologien benævner ”synd”. Relationerne til Gud og til andre mennesker er uløseligt integreret i hinanden, samtidigt med at relationen til Gud er den fundamentale. Der er intet andet bæredygtigt svar på synden end den

Med en holistisk-integreret forståelse af

forsoning og tilgivelse, som Gud har

mission og kristendom kan denne ana-

initieret og muliggjort i Jesus Kristus

lyse ikke stå alene og heller ikke blot

og ved hans liv, død og opstandelse, og

parallelt med en teologisk konteksta-

den fornyelse og forvandling, som Guds

nalyse. De to må integreres i hinanden,

Ånd kan skabe.

fordi virkeligheden og tilværelsen er én helhed. Det er det, vi har forsøgt os med, i de afsnit, som præsenterer evangeliet i mødet med vores tid.

Identitetskrise og oplevelsen af tab af værdighed er ikke udfordringer, som nu, i vores tid, erstatter tidligere tiders erfaring af skyld og synd. Udfordrin-

Jeg vil her indledningsvis forsøge at

gerne til identitet og værdighed er den

gøre denne sammenhæng helt tydelig:

måde, hvorpå vi i vores tid og kultur,

En teologisk kontekstanalyse vil pege

NY MISSION 39

med og i de træk, som præger dem,

særligt mærker og erfarer menneskets

Tidskriftets opbygning

grundproblem, brudte relationer til

Når Gud møder mennesker: Missions-

Gud og andre mennesker.

dokument DK-2020 indleder dette

Med en holistisk-integreret forståelse af mission og kristendom kan virkeligheden ikke adskilles i henholdsvis en sociologisk og teologisk optik. Synd og skyld er aldrig blot abstrakte, åndeli-

nummer af Ny Mission. Missionsdokumentet er et bud på, hvordan mission kan forstås i den aktuelle situation og i mødet med en dansk-vestlig kontekst og mennesker her.

ge problemer; ligesom identitetskrise,

Herefter følger fem artikler, hvor hoved-

klimakrise, fremmedfrygt etc. aldrig er

udfordringerne fra missionsdokumen-

blot materielle, sekulære problemer.

tets samtidsanalyse udfoldes. Forfatter-

De er to sider af samme sag, der altid

ne drøfter hver udfordring nærmere og

handler om relationen til Gud og til

foreslår handlemuligheder for kristne

andre mennesker. Mission og kristen-

og kirker i mission. Denne del afsluttes

dom insisterer på, at Gud har med alt

med et krydspunkt, der samler drøftel-

at gøre, og derfor handler det altid og

sen af missionsdokumentet i hele bo-

i enhver situation om hele mennesket.

gen.

Derfor må ethvert oplæg til handling

I de følgende artikler drøfter og per-

også være et bud på, hvordan kirker og

spektiverer

kristne konkret og lavpraktisk kan lade

kumentet med udgangspunkt i deres

sig bruge til, at Gud gennem os kan

eget kirkelige og organisatoriske til-

møde andre som hele mennesker – i de-

hørsforhold. Her er både bekræftelse

res tid og kultur med dens træk og eksi-

såvel som kritik af missionsdokumen-

stentielle udfordringer – med forsoning

tets teologiske og missionsteologiske

og tilgivelse, fornyelse og forvandling.

udgangspunkt såvel som dets praktiske

På samme måde som Gud også i mødet

anvendelighed.

med andre har mødt og vil møde os med forsoning og tilgivelse, fornyelse og forvandling.

forfatterne

missionsdo-

Bogens afsluttende del optegner mere principielt og programmatisk den aktuelle situation for mission med ud-

Det er for mig at se den missionsteolo-

gangspunkt i en dansk-vestlig kontekst.

gi, den forståelse af mission og af missi-

Mission er ikke længere blot et ”ydre”

onens praksis, som Gud kalder kirker og

anliggende med udgangspunkt i Dan-

kristne til netop nu i vores dansk-vestli-

mark, men foregår også i Danmark. Det

ge-globale sammenhæng.

forandrer samspillet mellem kirker og

NY MISSION 39

missionsorganisationer og omkalfatrer

kirkes eller organisations forståelse af

missionsorganisationernes identitet og

mission. Vi håber også, at missionsdo-

opgave.

kumentet og denne bogs artikler i sig selv kan inspirere til fornyet missional

Et oplæg til jeres samtale Missionsdokument DK-2020 er ét bud på en aktuel forståelse af mission. Vi håber, at missionsdokumentet kan være med til at animere og kvalificere drøftelser af mission blandt ansatte og frivillige i både kirker og missionsorganisationer. Drøftelser, der kan hjælpe jer med at bevidstgøre jer om jeres

NY MISSION 39

praksis. Uanset skiftende tider og kulturer har Gud fortsat med alt at gøre og vil møde os som hele mennesker, og vil møde andre som hele mennesker gennem os. At forstå, hvad mission er, handler om at vide, hvordan vi stiller os til rådighed for Gud, og at vi er villige til at gøre det!

NY MISSION 39

Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 Det er Guds mission at genoprette skaberværket og at frelse mennesker. Gud har gjort dette muligt i kraft af forløsningen ved Jesu Kristi død på korset. Den kristne kirke indgår i Guds mission som det sted og det fællesskab, hvorigennem Guds rige kommer til os midt i de livsomstændigheder, som er vores. De kristne missionsorganisationer støtter kirkerne lokalt og globalt i deres missionale væren og praksis. Som en del af den globale og historiske kristne kirke har vi alle delagtighed i Guds mission, som har sit udspring i sendelsen af Sønnen og Ånden. Uden bevidstheden om at være en del af Guds mission vil kirken miste dynamik, betydning, kald, vækst, liv og retning. I de kirker og det missionsarbejde, som i historiens løb har udfoldet sig i Danmark og med udgangspunkt herfra, har kristnes forpligtelse på det samme evangelium til stadighed i mødet med nye tider og kulturer krævet fornyede praksisser og forståelser. Det har kaldt på kirkens og kristnes teologiske refleksion og dialog: Hvordan er vi i vores tid og sammenhæng tro mod Guds ord og vilje? Vi lever i en turbulent tidsalder, hvor verden gennemgår store forandringer, og mennesker kæmper med store udfordringer såvel personligt som politisk. Det kalder endnu en gang kirker og missionsorganisationer til at nytænke, hvad deres plads i Guds mission indebærer. Internationale missionsorganisationers berettigelse og opgave vil ikke længere være at bringe evangelium og bistand fra ”Vesten til resten”. For kristen mission går i dag ”fra alle steder og til alle steder” og er tæt knyttet til kirkerne, hvor global og lokal mission befrugter hinanden. Missionsorganisationernes fremtid ligger i at støtte kirkerne i Syd og Nord ved at fungere som katalysatorer for synergi på tværs af geografiske og kulturelle forskelle. Med dette udgangspunkt og på grundlag af et holistisk-integreret missionssyn præsenterer vi med indeværende missionsdokument et bud på, hvad troskab i Guds mission indebærer netop nu, med særligt henblik på en dansk sammenhæng. Vi fremlægger således en samtidsanalyse, hvor vi ud-

NY MISSION 39

peger fem hovedtendenser i vores dansk-vestlige kultur og samfund. Vi gør gældende, at den gennemgående udfordring i disse fem hovedtendenser er identitet og værdighed, og derfor sætter vi særligt fokus på identitetsspørgsmålet i rammen af evangeliet og Guds mission. Endelig fremkommer vi med en række handlingsoplæg særligt tiltænkt lokale kirker og internationale missionsorganisationer.

Mission, helhed og integritet Det holistisk-integrerede missionssyn, vi arbejder ud fra, kan opsummeres i tre hovedsætninger: • Forudsætningen er, at Gud har med alt at gøre, og alt har med Gud at gøre. Denne helhedsopfattelse bygger på troen på den treenige Guds virke med og i skaberværket. Den indebærer, at al nød i verden grundlæggende har sin årsag i synd – menneskets brudte relation til Gud; og at Guds forsoning af alt med sig sigter på genoprettelse af skaberværket i sin helhed. • Omsætningen i praksis er i enhver situation at møde hinanden som hele mennesker: sociale, politiske og personlige væsener med fysiske, åndelige og mentale ressourcer og behov. I sådanne møder integreres væren, tale og handling naturligt, og herigennem manifesterer Guds rige sig som både nærværende og evig livsmulighed. • Målsætningen er troskab mod evangeliet og Guds mission. En sådan troskab efterstræbes ved i fællesskab gennem trospraksisser at lade sig forvandle af Ånden til personlig integritet gennem ligedannelse med Jesus Kristus og til at kunne skønne, hvad der er Guds vilje. Det er med udgangspunkt i denne holistisk-integrerede forståelse af mission, at vi i det følgende vil komme med handlingsoplæg på grundlag af analysen af fem hovedtendenser i samtiden anskuet ud fra rammen af evangeliet og Guds mission.

Analyse – evangelium – handling I vores analyse har vi lagt vægt på at identificere hovedudfordringer i dansk-global kultur og samfund. Vi vil pege på fem hovedtendenser, hvis

NY MISSION 39

gennemgående problematik er spørgsmålet om identitet. Der er også meget andet og mere positivt at sige om vores tid og verden – mindre fattigdom, større personlig frihed etc. – men det har ikke været vores anliggende her. Vores mål er at præsentere evangeliet som ”gode nyheder” i den aktuelle situation. De tilhørende handlingsoplæg er formuleret som spørgsmål, da der ikke kan gives generelle opskrifter eller anvisninger. Det konkrete møde mellem kultur og evangelium kræver samtale om og refleksion over, hvad troskab indebærer i denne situation.

1) Flydende identitet I takt med globalisering og pluralisering af samfundet er der sket en individualisering og relativisering, som rejser det grundlæggende spørgsmål om identitet: Hvem er jeg, når jeg ikke længere bliver defineret ud fra min familie, tradition og historie? Hvad indebærer det at skulle realisere sig selv og selv afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, sandt og falsk? Også missionsorganisationernes identitet er i spil, når kirkerne i Syd selv tager ejerskab over den missionsopgave, som traditionelt har været organisationernes eksistensberettigelse. Evangeliets vidnesbyrd om den enkeltes værdi og værdighed er grundlæggende for de lokale kristne kirkers evne til at være identitetsdannende. Dette går hånd i hånd med missionsorganisationers nye rolle som dem, der løfter de danske kirkers blik mod den globale kirke og en økumenisk kristen identitet. Det er afgørende, at vi som kirker og kristne giver plads til at lytte til de mennesker, vi møder og taler med, men de fleste af os afbryder ofte, når vi indgår i samtaler. Hvordan skaber vi rum og mulighed for, at de, som opsøger kirker og kristne, kan få lov til at fortælle færdig, inden vi afbryder? Hvordan kan vi være med til at skabe en lyttende kultur? Den kristne er selv en del af sin samtid og præget af dens flydende kulturer. Hvordan kan vi som ledere og præster i organisationer og kirker gøre os bevidste om vores eget samspil med tidens flydende kulturer? Hvem vil lytte til os, når vi selv er i tvivl eller usikre på, hvordan vi skal navigere i mødet med flydende identitet?

2) Mødet med det fremmede Identitetskrisen er for mange blevet forstærket af migration, særligt i mø-

NY MISSION 39

det med den mellemøstlige kultur. Centralt står her spørgsmålet om, hvordan sekulariserede samfund forholder sig til den fremmede, som bringer troen helt ind i det offentlige rum. Dette har ledt til øget nationalisme, men har også aktualiseret det grundlæggende spørgsmål om, hvordan menneskers værdighed skal defineres i en sekulær og relativistisk kulturtænkning. Også internt i Det Globale Syd skaber flygtningestrømme konflikter, og etnicitet får forrang for kristentro som identitetsmarkør. Den kristne erfaring af at blive gæstfrit modtaget af Gud, ”mens vi endnu var hans fjender”, er udgangspunktet for al kristen enhed og gæstfrihed. Brobygning og gæstfrihed har således gennem hele kristendommens historie være en vigtig del af kristne kirkers praksis. Samtidigt ligger der i kristen tro og efterfølgelse en erfaring af at være fremmede ”i verden”, ud fra hvilken vi kan forstå og identificere os med migranters erfaring af at være fremmede. Missionsorganisationernes lange tværkulturelle erfaringer og partnerskaber har vist værdien af relationer til mennesker, der er anderledes end os selv, og til mere synlige og tydelige former for kristendom. Missionsorganisationerne kan således være en vigtig ressource for tværkulturelt arbejde og samarbejde mellem kirker og menigheder i Danmark. Der er en stående konflikt mellem velfærdssamfundets og den bibelske forståelse af den fremmede. Gæstfrihed er det kristne modsvar til at bedømme den fremmede på hendes nyttighed for samfundet. Hvordan øver vi os i gæstfrihed, der hvor vi bor? Hvordan kan vores missionsorganisationer og kirker bidrage til større forståelse for, hvorfor nogle mennesker flygter eller migrerer? Hvordan kan vi få flere møder med dem, som nu er fremmede for os, men som det vil vise sig, at vi kan identificere os med, når vi lærer dem at kende?

3) Klimakrise Erkendelsen af de menneskeskabte trusler mod jordens økosystem har affødt voksende opmærksomhed på klima og naturens ressourcer. Dem, der rammes kraftigst af klimaforandringerne, er samtidigt dem, som har færrest ressourcer til at ændre deres omstændigheder. Mange andre er dog også optagede af, hvordan jorden kan gives videre til næste generation, og hvordan vi kan bruge naturens ressourcer klogere og

NY MISSION 39

bedre. Klimakrisen rejser ikke desto mindre spørgsmålet om rækkevidden af menneskers ret og formåen: Er vi jordens ejere eller forvaltere? Gud har skabt verden og skabt vi mennesker, for at vi skal forvalte den. Frisættelsen til at forvalte Guds skaberværk og til at tjene vores næste udgår fra evangeliet som en dobbelt grundimpuls. Det kommer til udtryk både lokalt i menighedsliv og globalt i udviklingssamarbejde. Forkyndelsen af frelsen i Kristus og Guds kommende nyskabelse af himmel og jord indgyder håb for både nutid og fremtid og sætter den bærende ramme for vores menneskelige bestræbelser: Det er Guds mission at genoprette alt det faldne og ødelagte. En grundlæggende årsag til klimakrisen er et identitetsskifte fra at være forvaltere til at være forbrugere. Derfor må svaret på klimakrisen og dens konsekvenser, særligt i Vesten, inkludere, at vi igen begynder at forstå os selv som mennesker, der er skabt til at være forvaltere, og at handle i overensstemmelse hermed. Hvordan kan vi opbygge praksisser, privat og professionelt, for at forholde os til, hvordan det, vi køber og anskaffer os, er blevet produceret? Hvordan kan vi bevidstgøre os selv og andre om, at bag ethvert produkt er der tre led: producent (mennesker), produkt (naturens ressourcer) og modtager (behov)? Hvordan indgyder vi håb?

4) Socio-økonomisk ulighed Selvom millioner er sluppet ud af den dybeste fattigdom i løbet af de seneste årtier, er den økonomiske ulighed stigende i disses og en lang række andre lande. Det sætter spørgsmålstegn både ved forbrugskulturen og de økonomiske systemer, som på den ene side fører til grådig overudnyttelse af ressourcer og på den anden side skaber en gruppe af mennesker, der er tilovers og marginaliserede i det økonomiske og samfundsmæssige system. Gud er efter sit væsen retfærdig. Befrielse af den enkelte i Kristus fra synd og til større Kristus-lighed er ikke blot en eksistentiel og indre begivenhed, men indebærer også en forpligtelse på retfærdighed i alle livets forhold. Retfærdighed i forhold til Gud kommer således for kirker og missionsorganisationer til udtryk i arbejdet for retfærdighed for vores næste. Dette arbejde omfatter både fattigdomsbekæmpelse, retfærdige strukturer og

NY MISSION 39

procedurer i kirkerne selv og offentlig fortalervirksomhed som en ”profetisk stemme” for retfærdighed. Kirkens, missionsorganisationernes og kristnes reaktion på den økonomiske ulighed må være at arbejde for retfærdighed på alle niveauer – motiveret af Guds retfærdighed. Hvordan arbejder vi i praksis for at fremme retfærdighed gennem vores egne økonomier? Hvad kan vi i øvrigt gøre for at fremme økonomisk retfærdighed i samfundet og i verden?

5) Postsekulær spiritualitet I et postsekulært Danmark kan det være vanskeligt at afgøre, hvordan det står til med danskernes tro. Det, der er helt åbenlyst ved den faldende dåbsprocent og regelmæssige kirkegang, er, at danskerne ikke sidder trofast på kirkebænken. Dog betyder det ikke, at kristentroen er skiftet ud med ateisme. En række undersøgelser viser derimod, at danskerne er blevet i stigende grad spirituelle. Spiritualitetens sprog bliver imidlertid ikke hentet fra kristendommen men beror sig på den antagelse, at den enkelte inde i sig selv kan finde den kraft, hvormed man kan klare sig igennem livet. Som kristne har vi modtaget Helligånden. At leve i tro er at leve og vandre i Helligånden. Kristen spiritualitet er derfor bestræbelsen på at lade Guds Ånd vidne sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Enkeltpersoner og menighedsfællesskaber arbejder i disse år på at udvikle vedkommende kristne spiritualitetspraksisser, og missionsorganisationernes partnerkirker udfordrer os til at forløse den kristne spiritualitet i kirken i Danmark. Situationen kalder på bøn om en åndelig vækkelse. Mange danskere gør sig åndelige erfaringer. For nogle bliver det begyndelsen på en trosrejse. Hvordan kan vi i en sekulær kultur understøtte danskeres trosopdagelse? Hvordan taler vi med andre om vores egne troserfaringer? Hvilke ressourcer kan missionsorganisationer og kirker bringe i spil, når det kommer til spiritualitet og åndelige erfaringer?

Opsummering – analyse, evangelium, handling Den gennemgående presserende udfordring i vores globaliserede verden er, at menneskers værdighed og identitet er under pres. Den postsekulære, individualiserede identitet i dansk og vestlig sammenhæng, der er båret af

NY MISSION 39

præstation og forbrug drevet af selvoptagethed midt i en kaotisk verden præget af migration og ulighed, rejser både etiske og teologiske problemstillinger. Således kalder vores tid og sammenhæng på nytænkning af kirkens rolle i Guds mission og omprioritering af dens betroede ressourcer. Et vigtigt trin i den nødvendige forandringsproces er at undersøge de missionsteologiske problemstillinger, som spørgsmålene om identitet og værdighed rejser anskuet ud fra rammen af evangeliet og Guds mission. Den kristne skabelsesforståelse og det kristne menneskesyn indebærer, at ethvert menneske har identitet og værdi i kraft af at være skabt og elsket af Gud – uafhængigt af præstationer og personlige egenskaber. At mennesket er skabt i Guds billede til relationer, former vores grundlæggende forståelse af hensigten med livet: at herliggøre Guds navn, elske hinanden og forvalte den jord, vi er blevet betroet. I Kristus har Gud forløst os og forsonet os med sig med henblik på at genoprette skaberværkets oprindelige godhed og menneskers umiddelbare samvær med sig. Forløsningen og forsoning med Gud gør nyskabelse og forvandling mulig i et liv i modtagelse af Ånden i tro og efterfølgelse. Her finder den enkelte en befrielse fra synd og død såvel som fra skam og skyld. Her finder fællesskaber kraft til at følge Jesu eksempel: at være tjenere for andre. Frygten afløses af tilgivelse, tillid, tro og frihed. Gud tog imod os som syndere, mens vi var Guds fjender, på tværs af det, som skilte os fra Gud. Det er kristnes udgangspunkt for brobygning og gæstfrihed, uden frygt for at tabe egen identitet. Det særlige fællesskab, som kirken er i kraft af Ånden, er et historisk og globalt fællesskab, som relativiserer kulturelle, etniske, politiske og nationale tilhørsforhold. Som kristne har vi modtaget Helligånden, og at leve i tro er at vandre i Ånden i efterfølgelse af Jesus; hertil hører at lade sig forvandle af Ånden. På den måde deltager kirkerne i Kristi opstandelsesliv og forandrer den verden, som de er en del af. Retfærdighed i forhold til Gud hænger uløseligt sammen med retfærdighed mellem mennesker. Dermed har kirkens liv og forkyndelse retning mod målet for Guds mission: forvandling og genoprettelse af skaberværket, når Gud nyskaber himmel og jord. Troskab mod Guds mission og Guds ord og vilje i vores tid og sammenhæng

NY MISSION 39

indebærer, at kirkerne i dagens Danmark som kristne fællesskaber og enkeltpersoner skal møde mennesker, der er udfordret af flydende identitet, mødet med det fremmede, klimakrise, socio-økonomisk ulighed og spiritualitet. Det kræver både, at kirker og kristne forstår og adresserer disse problematikker ud fra rammen af evangeliet og Guds mission, og at de etablerer alternativer til den herskende kultur og samfundsorden, som har afstedkommet disse.

Udgangs-bøn Derfor beder vi: Herre Helligånd, fyld os med tro og tillid; forvandl os, så vi kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager dig, det fuldkomne. Brug os ved at se gennem vores øjne, lytte gennem vores ører, tale med vores læber, gå med vores fødder og handle med vores hænder. Herre Jesus Kristus, vi glæder os over at tro, at vi er ét med dig. Sluk ikke dit nærværs lys i os. Vi takker dig for forsoningen i din død og opstandelse. Vi takker dig for forvandlingens tjeneste. Vi beder: lad os i vores kirker, organisationer og arbejdsliv tro og følge dig i denne forsoning og forvandling – i forhold til andre og til os selv. Almægtige Fader, gør vores fattige, menneskelige nærvær i verden og i hverdagen til et vidnesbyrd om dit guddommelige nærvær. Lad os som enkeltpersoner og kirker være gennemsigtige for din nyskabende forsoning og forvandling i Kristus, så mennesker også gennem os kan møde dig og få del i din Ånd. Amen.

Julie Hejslet Kajgaard, Andreas Østerlund Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen

NY MISSION 39

Fem aktuelle hovedudfordringer

NY MISSION 39

Flydende identitet – en sjælesørgers bidrag Af Dan K. Månsson Forfatteren drøfter på baggrund af sit sjælesørgeriske arbejde spørgsmål om identitet og argumenterer for, at den flydende modernitet opløser identiteten. Ud fra to cases beskriver han dernæst, hvordan sjælesørgeren kan hjælpe mennesker, hvis identitet er udfordret, ved at lytte og ved at holde evangeliet op som et spejl, hvorigennem konfidenten kan genopdage gudbilledligheden. Budbringerens egen identitet er dog også i spil, og sammen kan de to søge Kristus-identiteten. Det handler om identitet, der hviler i Gud.

Hvis vi finder vores sande jeg,

bevægelsen mod at rejse sig og træde

finder vi Gud, og hvis vi finder Gud,

frem som sig selv.

finder vi vores mest autentiske jeg. (Benner 2007, 11)

Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 peger på det post-

Gennem flere år har jeg fået lov til at

moderne menneskes flydende identitet

tale med mennesker, som havde brug

som et væsentligt vilkår for mission i

for en samtale af sjælesørgerisk karak-

dag og peger på helhed og integrering

ter. Min erfaring er, at et væsentligt

som bærende elementer i evangeliefor-

tema i de fleste sjælesørgeriske samtale

midlingen. I sjælesorgstraditioner med

er konfidentens identitet, altså: hvor-

betoning af et forkyndende element

dan kan jeg leve med mig selv? Frem

(f.eks. kerygmatisk sjælesorg) og / el-

for spørgsmålet: hvordan kan jeg leve

ler sjælesørgerens åndelige udrustning

med Gud? Den sjælesørgeriske samtale

(f.eks. karismatisk sjælesorg) vil der

er på mange måder en bevægelse mod

være sammenfald mellem sjælesorg og

at blive eller være sig selv bevidst og be-

mission, mens nyere sjælesorgsretnin-

kendt. At konfidenter ikke i udgangs-

ger med helhedsfokus på konfidenten

punktet spørger efter Gud, betyder

enten vil negligere evangeliet (f.eks. te-

ikke, at Gud er fraværende. Evangeli-

rapeutisk sjælesorg) eller lade det være

ets ånd og budskab er hele klangbun-

referenceramme og spejl (2 Kor 13,12)

den i samtalen og ofte også årsagen til

for samtalen (f.eks. trinitarisk sjælesorg

NY MISSION 39

/ viatorisk sjælesorg) (for uddybning af

De sproglige udtryk, jeg her har brugt,

de sjælesørgeriske retninger henvises

antyder, at noget er givet i menneskets

til Grevbo 2006). Når jeg læser missi-

identitet, det grundlægges tidligt i

onsdokumentet i lyset af mit ståsted i

menneskets tilværelse, mens andet bli-

en sjælesorgspraksis med helhedsfokus

ver til hen ad vejen alt efter omgivelser-

på konfidenten, svarer sjælesørgeriske

nes prægning.

erfaringer fra samtalerummet til den missionale kirkes måde at møde mennesker og formidle evangeliet i en troværdig form.

Identitet – givet, foranderlig og / eller konstrueret? ”Hvem er du? Beskriv dig selv med tre sætninger!” Det er et spørgsmål og en opgave, som kan gøre mange af os mundlamme, inden vi tøvende får

Sprogligt kommer ”identitet” af samme rod som ”identisk”, det vil sige noget, som er ens eller det samme. De psykologiske retninger vægter ”det givne” (det hen over tid samme, det medfødte, det tidligt grundlagte) forskelligt, men de anerkender dog alle noget givent i identiteten. Alle er også enige om, at andet i identiteten er foranderligt og muligt selv at konstruere.

fremstammet nogle få måske beskri-

Det kan diskuteres, hvor meget af

vende ord. Identiteten kan beskrives,

den tidlige barndoms grundlæggende

men den er ofte ordfattig, fordi den i

prægning der hører til det givne, som

overvejende grad hører til det inderste,

vanskeligt eller slet ikke lader sig æn-

som hele tiden kommer til udtryk, men

dre med tiden. For de fleste mennesker

sjældent italesættes.

vil den første prægning fra betydnings-

Var svaret så ønsketænkning: sådan ville jeg gerne være!? Eller indbildning:

fulde voksne spores i deres identitet resten af livet.

sådan tror jeg om mig selv!? Eller rea-

Det kristne evangelium forkynder, at

listisk: sådan er jeg!?

menneskets identitet er uløseligt for-

Identiteten er ikke enkel at få på plads. Nogle vil ”finde sig selv”, andre vil ”blive sig selv”, ”skabe sig selv” eller kæmper med ”at være sig selv”. Mennesker, som ”hviler i sig selv”, fremtræder meget tydeligere og mere åbne end mennesker, som ”gør sig til”.

bundet med skabelse, forløsning og fællesskab. Mennesket er skabt som relationsvæsen. Det er en del af gudsbilledets egenart: skabt i Guds billede, så det relaterer til Gud. Det er skabt som mand eller kvinde. Hver for sig er de hele unikke skabninger, og samtidigt er de skabt, så de passer sammen som

NY MISSION 39

en enhed. Mennesket er levendegjort

bevidst om egen identitet og tager

ved Guds ånde, det er ånd, psyke og

ansvar for egne valg.

krop. Menneskets værdi og værdighed begrundes skabelsesteologisk af gud-

Individualitet: Vi iscenesætter os

billedligheden, det er skabt kun lidt rin-

selv på bekostning af fællesskabet;

gere end Gud (Sl 8), og frelsesteologisk

egne behov og planer går forud

af Guds kærlighedsoffer på Golgata.

for samhørigheden med andre.

Ved dåb og tro gør Gud mennesker til

Umiddelbart kan det tolkes som

sine børn, en identitet, som kulminerer

selvbevidst, stærk eller tydelig

i Kristus-ligheden (1 Joh 3,1-2).

identitet, men følgen bliver en

Dette kristne menneskesyn modsiger ikke den psykologiske betragtning af det givne og det foranderlige i menneskets identitet, men komplementerer den i et helhedssyn.

udflydende, famlende identitet på stadig jagt efter bekræftelse. Individualisten overser at være relationsvæsen, at selvet næres af den gensidige relation. 2) Tid og rum: Vi lever i nuet, hvilket

Flydende modernitet opløser identiteten

både viser sig i en historieløshed og

Når sociologen Zygmunt Bauman i år

At være omstillingsparat i et sam-

2000 karakteriserer nutiden som fly-

fund i rivende udvikling er på den

dende modernitet, peger han på fem

ene side ideelt, og på den anden

livsområder, som ”flyder” i senmoder-

side fører det til rodløshed. Vigtige

nismen (Bauman 2006). Da flydende

identitetsmarkører som, ”der har

modernitet og flydende identitet for-

jeg rod, derfra min verden går”,

holder sig symbiotisk til hinanden, bru-

eroderer. Men identiteten har brug

ger jeg Baumans fem nedslag til at ty-

for rødder og næres af fortidens

deliggøre den flydende identitet:

kilder. Hvis den mister historici-

1) Frigørelse: Vi kan og vil selv bestemme og konstruere vores eget liv, hvilket både er befriende og angstprovokerende. Nødvendige opgør med social kontrol, usunde

ligegyldighed overfor fremtiden.

teten, bliver den optaget af det i tiden, som lige nu er meningsgivende. Da det hele tiden vil ændre sig, flyder identiteten til stadighed med på næste bølge.

normer eller miljøer frigør alene

3) Arbejde: En arbejdsplads er i højere

mennesket, hvis det samtidigt er

grad end tidligere et midlertidigt

NY MISSION 39

sted, et springbræt til noget andet.

evighedsperspektivet er modbillede til

”Lang og tro tjeneste” er ikke et

tidens fluiditet. Kirkens opgave er at

plus-begreb. Identiteten flytter fra

tage imod, rumme og være fællesskab

uddannelse og professionsstolthed

for mennesker med en flydende iden-

til tilfredsstillelse: hvad får jeg ud

titet.

af det? Samtidigt er mange opgaver i samfundet under konstant

To cases fra mit samtalerum

forandring. De forandringskapable

For at give mit bud på en sjælesørge-

klarer sig, mens andre udfordres

risk inspiration til kirkens mission vil jeg

identitetsmæssigt.

først tage læseren med ind i samtale-

4) Fællesskab: Fællesskaber er mere flygtige og ustabile end tidligere: Forældres eller egen skilsmisse

rummet til to forskellige samtaler, hvor begge konfidenter er udfordret identitetsmæssigt.1

og indgåelse af nyt parforhold;

Erik

familiebegrebet antager utallige

Da finanskrisen i efteråret 2008 rasede,

former; vi flytter oftere. Tidligere

blev jeg opsøgt af Erik fra den finansiel-

tiders mere stabile socialt, økono-

le sektor. Han var sygemeldt på grund

misk, fagligt og politisk opdelte

af stress. Erik følte enorm skyld over

fællesskaber flyder ud og erstattes

økonomiske dispositioner, som havde

af tværgående og mere midlerti-

ført hans kunder ud i dyb økonomisk

dige fællesskaber. Når identiteten

krise. Han var blevet anbefalet at tale

præges af foranderlige og midler-

med mig af et kristent familiemedlem.

tidige relationer, bliver den også

Selv dyrkede han buddhistisk inspireret

mere flydende.

meditation og havde ingen kirkelig til-

Vilkårene, vi dannes af, er ikke i samme

knytning.

grad som tidligere konstanter. Det be-

I vores samtaler fortalte Erik, hvordan

tyder, at mennesket i sin opvækst skal

han efter en hektisk dag på kontoret

forholde sig til en pluralitet af omskif-

plejede at meditere en halv time, inden

telige påvirkninger. Barnet spejler sig i

han vendte hjem til familien. På den

voksne, som selv er usikre på, hvem de

måde kunne han balancere sit liv. Hans

er, eller som til stadighed modellerer på

selvbillede var en dygtig forretnings-

deres identiteter.

mand og en nærværende ægtefælle

Kirkens budskab om Guds uforanderlighed og ufravigelige løfter og om

og far. Finanskrisen havde skabt ubalance. Me-

NY MISSION 39

ditation hjalp ham ikke længere. Han

Ester var ikke kirkegænger, ud over

var presset af vrede kunder, kunne ikke

juleaften og ved særlige lejligheder.

sove, havde tankemylder, og familien

Hun fortalte om sin interesse i astrolo-

var en pestilens. Alt var i spil.

gi, angelologi, yoga, healing og meget

Samtalerne var stort set monologer, hvor han fortalte om sit liv, sine relationer og værdier. Mange relationer var ødelagt af krisen. Han tvivlede på sine buddhistiske værdier. Når grundpillerne forsvandt, blev det vanskeligt at holde sammen på sig selv. I slutningen af tredje samtale kigger han op og

mere. Ester havde deltaget i utallige selvhjælpskurser, alle præget af noget religiøst. Hun var meget optaget af at søge i sit indre efter noget, der kunne forbinde hende med en åndelig verden. Intet af det gav mere end kortvarige oplevelser af helhed, integritet og mening.

spørger: Hvad hjælper egentlig dig til

Midt i tredje samtale spørger hun plud-

balance?

selig: Hvad giver dit liv mening?

Eriks identitet som afbalanceret, dyg-

I Esters tilfælde er det eksistentielle i

tig, omsorgsfuld, med værdier som reel

identiteten udfordret. Fraværende rela-

og fair blev udviskede, da relationerne

tioner tærer på livslysten. Ester søger en

vendte sig imod ham med et helt an-

eksistentiel mening i det åndelige uden

det billede af ham. I den situation søger

at blive tilfredsstillet. Nu er spørgsmå-

Erik først indad for at genfinde sig selv

let, om kristendommen kan give hende

gennem timers fortælling om sit liv, og

en grund til, at hun er den, hun er, eller

så søger han nye mulige relationer at

en mulighed til at blive en anden end

spejle sig i, fordi det er i relationen, vi

den, hun er.

bliver til.

I begge cases er konfidentens identitet

Ester

udfordret. I sjælesorgens rum fokuse-

En veninde havde anbefalet Ester at

res på identitetsmarkørerne mening,

tale med mig. Ester havde været ar-

selvværd, skyld, skam, evner og spiritu-

bejdsløs i flere år, havde skrevet utallige

alitet. Begge søger et fast holdepunkt.

ansøgninger, havde sjældent hørt fra

Erik synes at have haft et, mens Ester

arbejdsgiverne, blot et par gange hav-

synes ikke at have fundet et. Hørt med

de hun været til samtale. Familien var

sociologen Baumanns ører handle-

lille, ligesom omgangskredsen. Ingen

de samtalerne om frigørelse (skyld og

havde brug for hende, og hun så ikke

skam), individualitet (selvværd), tid og

grund til at være her længere.

rum (mening), arbejde (arbejdskrise og

NY MISSION 39

arbejdsløshed) og fællesskab (familie,

alvorligt og opdage deres egne sande

kunder og spiritualitet).

selv” (Daily e-Meditation, min oversættelse).

Lytte Min sjælesørgeriske tilgang er en medvandring efter forbillede i Jesu spørgsmål til de to Emmausvandrere: ”Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?” (Luk 24,13f.). Som Søren Kierkegaard siger i Synspunktet for min forfatter-virksomhed:

At man, naar det i Sandhed skal

Sjælesorgen har lært mig, at ønsker vi at hjælpe mennesker med flydende identitet (hvad enten temaet er selvværd, seksualitet, spiritualitet, relationer) til evangeliets faste grund, må vi først lytte til dem. Det er altså missionens diakonale væsen og ikke dens proklamerende side, som er vejen til menneskers hjerter.

lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og frem-

Evangeliet som spejl

mest maa passe paa at finde ham

Kirkens budskab er et spejl (2 Kor 3,18)

der, hvor han er, og begynde der.

for dets tilhørere. Da identitet som an-

Dette er Hemmeligheden i al Hjæl-

ført skabes i relationer, er det oplagt,

pekunst… For i Sandhed at kunne

at kirken til stadighed peger på Jesus

hjælpe en Anden, maa jeg forstaae

Kristus. Billedet af ham er værd at spejle

mere end han – men dog vel først

sig i, f.eks. hans ”Jeg er”-forkyndelse i

og fremmest forstaae det, han for-

Johannesevangeliet (hyrden, døren, ve-

staaer. Naar jeg ikke gjør det, saa

jen, opstandelsen m.fl.). Spejling i Jesus

hjælper min Mere-Forstaaen ham

baner vej for en genopdagelse af gud-

slet ikke (Kierkegaard 1964, 96).

billedligheden og en Kristus-identitet.

Ved tålmodigt at lytte til et andet men-

Og så er kirkens budskab ikke det før-

neskes historie sker det ganske ofte,

ste, mennesker møder. De møder først

at mennesket taler sig til en position,

kirkens udsending eller evangeliets

hvor det selv begynder at lytte. Hen-

budbringer.

ri Nouwen har beskrevet kunsten at lytte som evnen og villigheden til fuld

Budbringerens identitet

opmærksomhed på konfidenten: ”Det

Både i Eriks og Esters tilfælde spørger

smukke ved at lytte er, at de, der bliver

de til sjælesørgerens eget livsfunda-

lyttet til, begynder at føle sig accepte-

ment. De er begge på udkig efter noget

rede, begynder at tage deres ord mere

andet end det, de kommer fra. Og da

NY MISSION 39

er det naturligt at spejle sig i sjælesør-

lingen. Ignorerer eller dækker vi over

geren. Ikke fordi denne er særlig, men

egen rodløshed, mister vi det missiona-

fordi

repræsenterer

le aspekt i kirkelivet. Dette har mange

en anden. Den virkelighed har Jesus

aspekter, lad mig blot nævne et: Er er-

selv ved nogle lejligheder peget på,

faret tilgivelse ikke en del af min identi-

stærkest i ordene om verdensdommen

tet, bliver min adfærd enten selvudslet-

(Matt 25,31ff.). Sjælesorg er i nogen

tende (indadrettet) eller moraliserende

måde ikke alene en dialog men en ”tri-

(udadrettet). Ingen af delene er moti-

alog” mellem konfident og sjælesørger

verende for en missional adfærd.

vedkommende

og Gud. Som evangeliets budbringere repræsenterer vi budskabet og må finde os i, at budskabet bliver målt på os. Samtidigt lever vi i og farves af strømningerne i tiden. Vi er ikke undtaget de flydende sociale, politiske, økonomiske og kulturelle bevægelser; de flyder også ind i os. For en del kirkegængere er udfordringen at få kirkelighed og virkelighed integreret i en helhed, hvor de oplever sig som hele kristen-mennesker hele tiden. I sjælesorgens rum erfarer vi, at kirkegængere søger hjælp til at genopdage deres selvværd, være til stede i egen seksualitet, slå sig til ro i én menighed, finde sine teologiske og menneskelige identitet. Egentlig er der ikke et ”dem” og ”os”. Kirkens budbringere søger også til stadighed efter evangeliets sikre grund, hvor vi ved os gudvillede, elskede, tilgivne, udrustede, sendt. Er vi ikke bevidst om egne identitets-udfordringer, opstår blinde vinkler i budskabsformid-

NY MISSION 39

Kristus-identiteten Flydende identitet er en strømning i tiden, som præger mennesker i og udenfor kirken. Kirken har nok en ”Mere-forstaaen” (Kierkegaard), men er dog kaldet til medvandring, hvor kirkens folk først må lytte og søge at forstå deres medmennesker. En sådan vandring fører ofte til en invitation, hvor vi som kirkens folk får lov til at dele egne erfaringer af evangeliets budskab med vores medvandrere. Som apostlen Johannes skriver: ”Det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved…, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os” (1 Joh 1,1f.). Det sande evangelium bliver ganske enkelt mere troværdigt af at blive spejlet i formidlerens levede liv i al dets skrøbelighed. At kirkens egne selv er på vej, giver andre mod til at slå følge. Sammen på vejen søger både sjælesør-

ger og konfident, kirkens budbringer og søgende ind i Kristus-identiteten. Han er Guds billede (1 Kor 4,4), som vi spejler os i for at hvile i ham og ligne ham. Vi søger et sind som hans (Fil 2,5ff.) for at leve et liv som hans (Joh 13,13f.). Det handler om identitet, der hviler i Gud.

Note 1. Konfidenterne er i begge tilfælde anonymiserede.

Litteratur Bauman, Zygmunt 2006 Flydende modernitet. København: Hans Reitzel. Benner, David G. 2007 At lære sig selv at kende. Danmark: Boedal.

Buber, Martin 1992/1964 Jeg og Du. København: Hans Reitzels Forlag A/S. Grevbo, Tor Johan S. 2006 Sjelesorgens vej. En vejviser i det sjelesørgeriske landskap – historisk og aktuelt. Oslo: Luther Forlag. Isaksen, Sjur 2013 ”Identitet – en innledning”. I Tidsskrift for Sjelesorg, nr. 3. Kierkegaard, Søren 1964 Synspunktet for min forfatter-virksomhed. I Søren Kierkegaards samlede værker (bind 18). København: Gyldendal Lund, Jørn; Køppe, Simo; Feldbæk, Ole og Østergaard, Uffe 2020 Identitet. I Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 13. maj 2020 fra www.denstoredanske.dk Nouwen, Henri Daily e-Meditation. Hentet 13. maj 2020 fra henrinouwen.org/meditation/listening-spiritual-hospitality

Dan K. Månsson er teolog og freelance sjælesørger (sjaelesorg.dk). Pastoral-klinisk uddannet i sjælesorg fra Menighetsfakultetet, Oslo, og Institutt for Sjelesorg, Modum Bad. Tidligere sognepræst i Sundkirken, Toreby Sogn og landsleder i LM Kids (Luthersk Missions børnearbejde). Pt. vikarpræst i fire sogne omkring Rødby.

NY MISSION 39

Mødet med det fremmede Af Jonas Adelin Jørgensen Danmark og Europa er i høj grad præget af migrationer, og danskerne har til dels meget kritiske og afvisende holdninger overfor de nytilkomne og fremmede. Forfatteren præsenterer fire teologiske bud på bibelske og kristne ressourcer i mødet med den fremmede. Dernæst peger han på, hvordan missionsarbejdets oversættelse af evangeliet til stadig nye kulturer viser os værdien af relationer til mennesker, der er anderledes end os selv. Vores håb ligger i, at der i mødet med Guds kærlighed kan ske en reorientering af os selv.

Indledning

gennem Ånden gør os til en del af Guds

”Den kristne erfaring af at blive gæstfrit

eget treenige liv.

modtaget af Gud, ”mens vi endnu var

det i Når Gud møder mennesker: Mis-

Den nutidige danske og europæiske situation for mødet med fremmede

sionsdokument DK-2020. Denne artikel

I begyndelsen af 2020 var der i det dan-

udfolder gæstfrihedens situation i en

ske samfund godt 800.000 indvandrere

nutidig dansk kontekst med udblik til

og efterkommere, svarende til knapt

den europæiske og globale situation. I

14% af befolkningen. Situationen er

den første del af artiklen vil jeg opridse

den samme i en række andre europæi-

den kontekst, som de fremmede mod-

ske lande, og den samfundsmæssige og

tages i. Derefter vil jeg se på, hvordan

politiske diskussion om flygtninge og

Bibelens fortællinger om gæstebud,

migranter fylder meget.

hans fjender”, er udgangspunktet for al kristen enhed og gæstfrihed”, siges

gæstfrihed og mødet med fremmede får en ny aktualitet i vores situation. Til sidst vil jeg med et kerneeksempel fra missionshistoriens tværkulturelle erfaring skitsere, hvordan deltagelse i Guds mission reorienterer og beriger os som kristne, hvor Guds ubetingede kærlighed gæstfrit modtager os i Kristus og

NY MISSION 39

Flygtninge ønsker naturligvis at undgå krig, konflikt og ødelæggelse, mens migranter bosætter sig et nyt sted i håbet om bedre økonomiske vilkår. Disse flygtninge og migranter udgør ikke en homogen etnisk eller religiøs gruppe, men er både muslimer og kristne fra

primært Mellemøsten og Afrika. Ind-

det. Endnu flere – hele 39 procent – er

retningen af et flygtningesamarbejde

enige i synspunktet, at indvandrere, der

og et migrationssystem, som er både

ikke har arbejde, bør sendes ud af lan-

sikkert, fair og reguleret, er på grund

det. Omvendt er kun 32 procent uenige

af det store antal personer en enorm

i dette synspunkt.

samfundsmæssig og politisk udfordring, som kræver navigationspunkter ud over de samfundsøkonomiske.

Når en så stor gruppe af danskere er betænkelige ved migranter – især dem med muslimsk baggrund – tyder det på

I medier såvel som den almene dis-

en kulturelt-religiøs konflikt som følge

kussion er det dog ofte muslimer, som

af migration og mødet med den frem-

kommer i fokus. Mediehuset og tæn-

mede. I denne sammenhæng forekom-

ketanken Mandag Morgen offentlig-

mer det mig, at islam nok kun i mindre

gjorde i oktober 2019 en undersøgelse,

grad er forstået som religiøs tradition,

som viser stor bekymring blandt mange

og i højere grad er en kortform for lo-

danskere i forhold til muslimer og mi-

yalitet mod andre traditionelle værdier

gration (Mandag Morgen 2019). Under-

end dem, som vores danske, liberale

søgelsen viser et dansk øjebliksbillede

samfund bygger på. Der er med andre

af et vigtigt og konfliktfyldt krydsfelt:

ord en normativ distance mellem islam

Samfund og rettigheder i en globali-

og det danske samfund, som gruppen

seret tid med migration og religion.

af betænkelige fremhæver, og som jeg

Migration og især tilstedeværelsen af

ser som grunden til de betænkeliges

nye religioner – primært islam fra Mel-

enighed i udsagnet: ”Muslimer bør sen-

lemøsten – forandrer samfund og fører

des ud af landet”.

til konflikter og modstand i det danske samfund.

Løsningen på denne loyalitetskonflikt – mellem islam som værdi og det danske

I undersøgelsen, som bygger på oplys-

samfund som værdi – er ikke at frata-

ninger fra 5.900 danske vælgere, erklæ-

ge muslimer tros- og religionsfrihed.

rer hver fjerde sig enig i, at muslimsk

Tværtimod er løsningen at sikre respek-

indvandring til Danmark er problema-

ten for den enkeltes frihed, ret til lige-

tisk. Et stort mindretal på 28 procent

behandling og ikke-diskrimination. Det

af de adspurgte erklærer sig enige i, at

er disse værdier, som er det danske sam-

muslimske indvandrere bør sendes ud

funds normative aspekter, og som islam

af landet. Omvendt er 45 procent ueni-

som fjendebillede udfordrer.

ge i, at muslimer bør sendes ud af lan-

NY MISSION 39

For det andet er der spørgsmålet om

samfundsmæssig såvel som teologisk

velfærd og migration. Hele 39 procent

gennemtænkning risikerer vi, at synet

er enige i synspunktet, at indvandrere,

på den enkeltes værdighed undermi-

der ikke har arbejde, bør sendes ud af

neres, og at sammenkoblingen mellem

landet. Der er her tale om en økonomisk

velfærd og afvisning af det fremmede

konflikt om fordeling af velfærdssam-

står uimodsagt. Den store enighed i

fundets goder som følge af migration.

undersøgelsens udsagn om, at ”indvan-

Den danske velfærdsstat var oprindelig

drere, der ikke har arbejde, skal sendes

tænkt indenfor en nationalstat. Stør-

ud af landet”, tyder nemlig på et men-

stedelen af verdens befolkning befandt

neskesyn, hvor det kun er den enkeltes

sig udenfor denne nationalstat, og hav-

økonomiske værdi for fællesskabet,

de ikke ret til nogen ydelser fra den

som afgør, om vedkommende kan være

danske stat. I takt med øget migration

en del af vores danske samfund. Proble-

er migranter blevet beskyldt for at snyl-

met med den fremmede er i dette vel-

te på velfærdsstaten, som de ikke har

færds-xenofobiske perspektiv netop, at

bidraget til og ikke har noget krav i for-

vi ikke ved, om den fremmede vil være

hold til. Migranter med få færdigheder

en økonomisk fordel eller en ulempe.

i forhold til det danske arbejdsmarked

Vil den fremmede bidrage og forøge

øger uligheden i samfundet og læg-

vores samlede velfærd, eller vil den

ger pres på løn og velfærdsydelser. Det

fremmede udsuge og forringe vores

centrale spørgsmål er her: Hvem har ret

velfærd? Spørgsmålet er ikke forkert,

til Danmark, og hvem har ikke? Dette

men er for snævert stillet. Den kristne

spørgsmål viser en vis fremmedfjendsk

forståelse af gæstfrihed giver for mig at

rod i den moderne velfærdsstatstænk-

se et afgørende navigationspunkt, når

ning, nemlig spørgsmålet om, hvem er

den fremholder en forpligtelse, som

indenfor, og hvem er udenfor muren?

ikke afgøres af den enkeltes økonomi-

Hvem har vi et ansvar i forhold til, og

ske værdi men af vores tro på Gud, som

hvem kan vi ignorere? Et resultat af

modtager den fremmede.

udviklingen er, at forsvar for velfærd menkobles retorisk, og at støtte til vel-

Bibelske og kristne ressourcer i mødet med den fremmede

færdsstaten og fremmedfjendskhed på

I en tid som vores, der er præget af

den måde bliver to sider af samme sag i

globalisering, migration og mødet

populistisk politik.

med fremmede, er der brug for en an-

og afvisning af migration let kan sam-

Problemet er, at uden en klar politisk,

NY MISSION 39

den forståelsesramme i forhold til den

fremmede end den nutidige danske

den fremmedes mulighed for at beta-

velfærdssamfundsramme, som jeg har

le tilbage, fremhæver hun. Kristne er

præsenteret ovenfor. En ny udlægning

derfor kaldet til at modsætte sig den

af Bibelens fortællinger om mødet med

instrumentale vurdering af den frem-

den fremmede og gæstebud kan her

mede. De kristne er selv fremmede i

give os en forståelse af det kristne be-

verden, siger hun, og deres blik på ver-

greb om den fremmede og gæstfrihed.

den er derfor den fremmedes blik. Som

I bogen Making Room: Recovering Hospitality as a Christian Tradition (Pohl 1999) peger den amerikanske etikprofessor Christine Pohl på, at vi kender disse historier f.eks. fra Jesu lignelse om det store gæstebud, hvor det er Guds gæstfrihed overfor mennesker, som er i centrum (Matt 22). Der er plads til alle i lignelsens fortælling om det store, universelle gæstebud. At der er tomme pladser, siger noget radikalt om værten: Gud er gæstfri. Gud skildres ikke som et selvberoende væsen, der på afstand betragter sin skabning. Gud er netop det modsatte af selvberoende, nemlig kærlighed. At Gud er kærlighed, betyder, at han ikke bare hviler i sig selv som ophøjet, uafhængig væren, men at det hører til hans væsen at forbinde sig med andre, dvs. Guds væren er at være i relation.

dem, der selv er fremmede i verden, må kristne byde andre fremmede velkommen. Det, som de kristne inviterer den fremmede ind i, er ikke et neutralt rum, men den historie og det fællesskab om Kristus, som kirken er. Kirken er ikke et hotel men netop et fællesskab. Opgaven er derfor, argumenterer Pohl, på en og samme tid at være rodfæstet i sit kristne fællesskab, den kristne tradition og identitet, og at vokse og give liv til andre, og tage mod liv fra andre. Det er Guds kærlighed, som formår at åbne os selv på den måde i forhold til den fremmede, og at modtage den fremmede som et medmenneske. Denne gæstfrihed har også en strukturel og politisk dimension, hvor vi fra vores kristne teologiske perspektiv ser samfundets strukturer eller politiske beslutninger som uretfærdighed og ubarmhjertige. Gæstfrihed er ikke en strategi eller et

Pohl anerkender, at frygt for at vel-

program, som skal føre til kirkevækst.

færdsstaten undergraves, kan afholde

Snarere er gæstfrihed den holistiske

menneskers gæstfrihed i forhold til

form, som vores liv får, når det er gen-

fremmede. Men den kristne insisteren

nemsyret af evangeliets budskab om

på gæstfrihed grunder sig på den frem-

modtagelse af os selv som fremmede.

medes behov og er uden vurdering af

NY MISSION 39

I forlængelse af dette har Andreas

den rige mand. Problemet er ikke hans

Østerlund Nielsen og jeg selv i artiklen

rigdom som sådan, men at han dagligt

”’Fort Europe’: Hospitality as a Quest

passerer Lazarus på vej ud og ind af sit

for Shalom in Danish Context” (Nielsen

hus, foran sin port. Den rige mand hol-

& Jørgensen 2016) peget på lignelsen

der afstand til Lazarus gennem mure

om Lazarus og den rige mand som cen-

og porte, og denne afstand fører til en

tral i en kristen forståelse af, hvem der

kynisme hos den rige mand. Det er det

er privilegeret og indenfor, og hvem

egentlige problem for den rige mand.

der er efterladt udenfor muren i mør-

Den rige mands synd er negligeringen

ket og fattigdommen (Luk 16). I vores

af den fattige næste. Den riges møde

velfærdssamfund kender vi ikke situ-

med den fattige Lazarus kunne have

ationen med den fattige fremmede,

ændret hans kynisme, fordi mødet næ-

som ligger udenfor vores dør. Det er

rer empati og forståelse. Dette møde

dog ikke, fordi forskellen mellem rige

er ikke en bestemt handling, men det

og fattige ikke findes i vores verden,

aktive nærvær i forhold til den frem-

men fordi muren befinder sig et andet

mede og fattige. Uden empati og uden

sted. Muren befinder sig ved grænsen

kærlighed er forståelse umulig. Det

til nationalstaten, og grænserne med

aktive nærvær bliver her lakmusprø-

deres pigtråd og grænsekontroller er

ven på den rige mands menneskesyn:

vores port. Denne mur beskytter vores

Er menneskelig værdi og værdighed

velfærdssamfund, og tillader alle, som

noget mere fundamentalt end den en-

er indenfor, et forholdsvist økonomisk

keltes evne til at bidrage økonomisk og

og socialt ubekymret og individualistisk

være en gevinst for fællesskabet? Hvis

liv. I den bibelske historie er muren det,

den rent kvantitative væksttænkning

som beskytter den rige mod den fatti-

tager over, bliver mennesker, som ikke

ge, men i historien sker der i den sidste

kan bidrage, reduceret til en byrde. Der

del en omvending: Muren er nu en af-

er et samfundsøkonomisk perspektiv i

grund, som forhindrer den rige i at nå

denne tænkning, men denne tænkning

sine brødre og advare dem om konse-

må ikke føre til, at vi glemmer den ele-

kvenserne ved at leve afsondret fra den

mentære indsigt, at et menneske har

fattige Lazarus.

en egenværdi uafhængigt af dets nyt-

En nutidig udlægning af historien om

teværdi.

Lazarus og den rige mand kan inspirere

I sin fine bog Gæstfrihed (Eriksen

os til at tænke anderledes om den frem-

2019) udlægger indvandrerpræst Niels

mede. Historien er kritisk i forhold til

Nymann Eriksen den kristne erfaring

NY MISSION 39

med mødet med den fremmede. Erik-

derfor også menneskers møde med

sen skelner mellem rummelighed og

Gud selv som den fremmede. Den krist-

gæstfrihed. Rummelighed udspringer

ne tanke om, at Gud har gæstet jorden

af overskud og generøsitet, siger Erik-

som fremmed i Jesus Kristus, er en res-

sen, mens gæstfrihed henter sit brænd-

source til både det personlige og fælles

stof fra den modsatte erfaring, nemlig

liv, som venter på at blive fundet og

erkendelsen af at mangle noget og

støvet af. Der går en linje fra Abrahams

ønsket om at forbinde sig med andre.

gæstebud for de tre ukendte gæster,

Fra et menneskeligt perspektiv er frem-

som viser sig at være Gud selv (1 Mos

medkærlighed en kærlighed til det,

18), over Marias møde med den op-

man ikke kender. Fremmedhed er ikke

standne Kristus, og de to Emmaus-van-

et karaktertræk, men netop fraværet

drere, som først ved brydningen af brø-

og det ukendte. At åbne sig selv for den

det genkender den opstandne Kristus.

fremmede er at åbne sig for det, som

Disse tekster fremhæver det modsatte

er fælles mellem mig selv og den frem-

af fremmedfrygt som en afgørende

mede, nemlig vores fælles menneske-

kvalitet, nemlig fremmedkærligheden

lighed. At åbne sig for den fremmede

eller philoxenia, som er det græske ud-

er at åbne sig historisk og konkret mod

tryk. Hvor det er den almindelige men-

det menneskelige. Derfor, siger Eriksen,

neskelige disposition at elske det, man

er gæstfrihed ikke en aktivitet, men en

kender, så fremhæver disse historier det

indstilling til medmennesket, som be-

modsatte. Gud møder og elsker os som

ror på erkendelsen af eget behov for at

fremmede.

blive sat fri. Den egentlige gæstfrihed lader den fremmede være fremmed, og står som sådan i et forhold til ham eller hende. I både menneskeligt og kristeligt perspektiv er der en dyb erfaring af at blive beriget og oplyst gennem mødet med et menneske, som vi ikke har fælles interesser med, og hvor der ikke er noget, vi kan bruge hinanden til. Det kan være en berigelse, den fremmedes velsignelse, hvis vi ellers ved, hvordan vi skal tage imod det. Helt centralt i de bibelske tekster står

Den

engelsk-amerikanske

professor

Luke Bretherton er inde på noget af det samme i bogen Christianity and Contemporary

Politics

(Bretherton

2010), hvor han diskuterer, hvordan kristne bør forholde sig til spørgsmålet om flygtninge og fremmede. Flygtninge har brug for beskyttelse, og statens ansvar i forhold til at beskytte andre må vejes op mod statens ansvar for at beskytte sin egen befolkning, argumenterer Bretherton. I et forsøg på at navigere i dette bruger Bretherton

NY MISSION 39

begrebet ”Christian cosmopolitanism”,

i det samfund, vi som kirker er en del

som beskriver, hvordan det kristne fæl-

af. Denne evangeliske reorientering af

lesskab sigter på det fælles bedste for

os selv som kristne er ikke uden om-

alle. Dette fælles bedste er i sidste ende

kostninger, men fører os samtidigt nær-

det samme som den eskatologiske fuld-

mere det sted, vi ønsker at være: Guds

endelse, tænker Bretherton sig. Det

ubetingede kærlighed, som gæstfrit

fælles bedste er bredere end folket i

modtager os i Kristus og gennem Ån-

nationalstaten, og rækker ud mod alle

den gør os til en del af Guds eget tre-

som barmhjertighed og retfærdighed.

enige liv. På den måde er vores gæstfri-

Det fælles bedste står derfor i en vis

hed en konsekvens af Gud, hvis natur

spænding til den selvtilstrækkelighed,

er fremmedkærlighed: ”Så er I da ikke

som velfærdsstaten tilsiger i forhold

længere fremmede og udlændinge. I

til den fremmede. Barmhjertighed og

er de helliges medborgere og hører til

retfærdighed begrænses ikke af stats-

Guds husstand” (Ef 2,19).

grænser, men er universelle rettigheder

velfærdssamfund kan handle ubarm-

Et missionshistorisk eksempel på modtagelsen af det fremmede

hjertigt og uretfærdigt, og hvor det

Missionsorganisationernes lange tvær-

sker, må kristne fællesskaber modsige

kulturelle erfaring konkretiserer vo-

det og præsentere et alternativ.

res forståelse af, hvordan det gæstfrie

for den enkelte, også for den fremmede og flygtningen. Også demokratiske

Med disse pointer ser vi hvordan en ny udlægning af Bibelens fortællinger om mødet med den fremmede og gæste-

møde med den fremmede ser ud, og hvad de missiologiske implikationer af mødet med den fremmede indebærer.

bud giver en forståelse af os selv og den

Den nyligt afdøde missionshistoriker

fremmede, som radikalt anderledes

Lamin Sanneh har i Translating the

end den nationale velfærdstænknings

Message (Sanneh 1989) peget på, at et

logik. Når vi praktiserer fremmedkær-

af de fælles træk, der har været, hvor

ligheden, philoxenia, forandres vores

kristen mission har været succesfuld, er,

tænkning om den fremmede, så vi ikke

at missionærer har oversat kristendom-

længere drives af mistænksomhed men

men og bragt evangeliet i tæt kontakt

er gennemsyrede af evangeliet om

med den lokale kultur. Oversættelsen

Guds sendelse af sig selv i Kristus til vo-

har således været central i kristen mis-

res fælles verden. Det gælder inden for

sion, og denne oversættelse har haft

selve det kristne fællesskab, men også

dybe implikationer for både afsendere

NY MISSION 39

– missionærer – og for modtagere – de

kristendommen til en anden kultur og

nye kirker. Et interessant og sigende

andre sprog blev Livingstone ført til en

historisk eksempel er skotten David

ny og dybere erkendelse af, hvad det

Livingstone (1813-1873), der som op-

var, som bandt mennesker sammen,

dagelsesrejsende og missionær rejste i

nemlig Guds universelle kærlighed. Ko-

den sydlige og centrale del af Afrika i

lonialismen som system repræsentere-

midten af 1800-tallet. I udgangspunk-

de en global økonomi og militær over-

tet var Livingstone en fuldblods-koloni-

legenhed; missionærens møde med den

alistisk kristen missionær, som ønskede

fremmede repræsenterede oversættel-

at fremme handel, civilisation og kri-

se og stedliggørelse af evangeliet om

stendom (”Commerce, Civilization, and

Guds kærlighed.

Christianity”). I forhold til antal omvendte var Livingstone ikke succesfuld, men i takt med hans rejser og mødet med fremmede stammer og kulturer begyndte han at se sin egen kristne arv i et nyt, komparativt lys.

Mødet med den fremmede og værdien af relationer til mennesker, der er anderledes end os selv, har for efterfølgende kristne missionærer og missionsorganisationer ført til en dyb og grundlæggende tværkulturel og

Mod slutningen af sit liv beskrev Li-

økumenisk indsigt: Det er ikke en spe-

vingstone, hvordan han gennem mødet

ciel ulempe i forhold til det kristne

med det fremmede er blevet overbevist

evangelium at have en anden kultur,

om, at Europa ikke har noget monopol

et andet sprog, eller andre traditioner.

på sandhed, og at selv den mest pri-

Og omvendt: Det er ikke nogen speciel

mitive stamme uden hindringer kunne

fordel at være dansk, europæisk kristen

forstå og modtage Guds kærlighed.

i forhold til at være en del af Jesu Kristi

Enhver kultur (”civilisation” i Living-

universelle kirke.

stones vokabularium) var nødvendig vidne om Guds kærligheds mysteri-

Opsummering: Det evangeliske håb i mødet med det fremmede

um. Det var mødet med den konkrete

Der er ikke nogen tvivl om, at migra-

fremmede, som var gennembruddet

tion og tilstedeværelsen af fremmede

for Livingstone, og førte ham væk fra

– også af fremmede religiøse traditio-

den hierarkiske tænkning om forholdet

ner – forandrer det danske samfund.

mellem det velkendte, europæiske og

Undersøgelsen fra Mandag Morgen

det fremmede, afrikanske. I det tvær-

påminder os om, at det ikke er tilstræk-

kulturelle møde og i oversættelsen af

keligt at forstå denne forandring som

men også begrænset i forhold til at

NY MISSION 39

en berigelse af samfundet; i sig selv er

på en ny og dybere erkendelse af, hvad

tilstedeværelsen af andre etniske grup-

det er, som dybest set binder menne-

per og religioner nemlig ofte grund til

sker sammen, nemlig Guds ubetingede

konflikt. Den store bekymrede gruppe

og universelle kærlighed.

af gammeldanskere viser, at der også er en udbredt følelse af tab i disse samfundsmæssige forandringer. Men konflikter – kulturelt-religiøse eller økonomiske – og den deraf følgende følelse af tab er ikke tegn på en mislykket situation.

Vi har med andre ord at gøre med vores kristne menneskesyn, som må udfordre den moderne velfærdsstatstænkning og den rent økonomiske værdisætning af mennesket. Den gæstfrihed, som Gud viser os i Kristus, og som virkeliggøres af Ånden i vores liv, må forme vores

En nøgle til modtagelsen af fremmede,

mission på en måde, så den fremmede

så det bliver en sand berigelse, skal sø-

bliver mødt af Gud gennem os. Når det

ges i den evangeliske reorientering af

sker, er det vores håb, at alle dem, der

os selv som kristne, hvor det er Guds

engang var fremmede – også os selv –

ubetingede kærlighed, som gæstfrit

kaldes til tro og fællesskab i Guds rige.

modtager os i Kristus og gennem Ånden gør os til en del af Guds eget treenige liv. Denne reorientering korresponderer også med de værdier, som vores eget frie og åbne samfund historisk er formet af gennem kristendommens

Litteratur

indflydelse: Alles anerkendelse af lige-

Bretherton, Luke 2010 Christianity and Contemporary Politics, Sussex: Wiley-Blackwell.

behandling, religionsfrihed, talefrihed, ikke-diskrimination og den enkeltes værdighed. I den gæstfrie modtagelse er mødet med det fremmede også en forandring for de gamle danskere, der ikke bevæger sig til et nyt land, til et nyt sprog og et nyt samfund. Men for at mødet med det fremmede kan blive en sådan samfundsmæssig og teologisk berigelse, er det nødvendigt, at vi ikke blot anlægger et samfundsøkonomisk syn på den fremmede. Vi håber i mødet

NY MISSION 39

Eriksen, Niels Nymann 2018 Gæstfrihed, København: Akademisk Forlag. Mandag Morgen 2019 https://www.mm.dk/artikel/hver-fjerde-dansker-muslimer-skal-ud-af-danmark Nielsen, Andreas Østerlund & Jonas Adelin Jørgensen 2016 “Fort Europe: Hospitality as a Quest for Shalom in Danish Context”, www.michanetwork.org

Pohl, Christine 1999 Making Room: Recovering Hospitality as a Christian Tradition, Grand Rapids: Eerdmans.

Sanneh, Lamin 1999 Translating the Message, Maryknoll: Orbis Books.

Jonas Adelin Jørgensen (f. 1973), cand.theol. (2002). ph.d. (2006), er akademisk medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, tidligere generalsekretær i Dansk Missionsråd.

NY MISSION 39

Klimakrise Af Julie Hejslet Kajgaard Med udgangspunkt i et eksempel på klimakrisens følger for de vanskeligst stillede gør forfatteren gældende, at klimakrisen også er Vestens krise. Krisen her har en negativ side, at vi i kraft af vores forbrugerisme bidrager disproportionalt til overforbruget af jordens ressourcer, men også en positiv side, at den kan blive anledning til et identitetsskifte fra forbrugere til forvaltere. Hun peger derefter på, hvordan missionsorganisationerne kan bidrage ved at skabe større forståelse for dem, som klimakrisen rammer hårdest, og bidrage til global vidensdeling. De kan bringe håb i kraft af det kristne håb om, at Gud til slut nyskaber jorden. I denne artikel vil jeg se på, hvordan

Introduktion

klimakrisen ikke kun er et problem, der

Kan du forestille dig, at et sted i Afrika

knytter sig til biodiversitets-, dyre-, af-

var der en pige, der havde brugt en hel

falds- og den globale opvarmningskri-

dag på at hente vand? Pigen plejede at

se, men dybest set er forbundet med

gå hver dag med familiens lerkrukke

menneskers identitet og deres mulig-

sammen med andre veninder fra lands-

heder for at klare sig i verden. Artiklen

byen. De gik flere timer for at komme

vil fokusere på tre aspekter: 1) Vestens

hen til vandet. Vandet var en smule

krise, 2) missionsorganisationernes bi-

mudret, og der var også dyr, der drak

drag og 3) nyskabelsens håb.

af det. En dag, hvor pigen gik fire timer

Med afsæt i Når Gud møder mennesker:

Missionsdokument

DK-2020s

tænkning om, at den grundlæggende udfordring, der er i Vesten, er identitet og værdighed, vil jeg pege på, hvordan identitetskrisen er knyttet til klimakrisen og dens konsekvenser. Klimakrisen og konsekvenserne af denne afslører, at menneskets identitet i Vesten er knyttet til forbrugerisme fremfor forvalterskab.

NY MISSION 39

frem og tilbage for at hente vandet, som skulle bruges til at gøre rent, vaske tøj, og til at resten af husstanden kunne få noget at drikke, skete der noget helt forfærdeligt. Pigen tabte lerkrukken, og den gik i tusinde stykker, og vandet fossede ud på den tørre jord. Da mørket var brudt frem, gik pigen ud af landsbyen med et reb, og hun hængte sig selv i et træ. Denne beretning fortælles af grundlæggeren af charity: water, Scott

Harrison på podcasten The Liturgists,

mange ressourcer, hvilket betyder, at

hvor han i samtalen med værterne for

andre erfarer ressourceknaphed i deres

podcasten diskuterede, hvordan Vesten

livssituation. Det gjorde sig gældende

kunne løse konsekvenserne af klimakri-

for pigen og hendes familie, når det

sen.

kom til vandressourcer, og det gør sig

Denne historie sætter formodentlig nogle forskellige tanker i gang hos os. Måske overvejer vi, om det virkelig kan være en sand historie? Måske stiller vi spørgsmålet, hvorfor gjorde hun det? Måske er vi helt mundlamme, og vi kan ikke finde ord for, hvor tragisk denne beretning er. Uanset, hvad du sidder med af tanker, vil jeg gerne bruge denne historie til at pege på, hvordan klimakrisen og konsekvenserne heraf påvirker mennesker. Konsekvenserne af klimakrisen påvirker, hvilke muligheder nogle har, som andre ikke har. I Danmark kan vi åbne for vores vandhane, og der kommer rent drikkevand ud. Andre steder i verden skal man gå mange timer for at få adgang til vand, der ikke er rent, som man kan drikke lidt af, samtidigt med at det hele tiden er nødvendigt at tænke over, hvor meget der bruges på de forskellige behov, der er i familien.

gældende for mange, når der ses på de mange ressourcer, som Gud har betroet mennesket at forvalte.

Vestens krise Klimakrisen omfatter meget mere end spørgsmål om vandressourcer. Grunden til, at jeg bruger vand som eksempel, er, at det kan hjælpe os til at afklare, hvad der er Vestens grundkrise, når det drejer sig om klimakrisen. Med krise (gr. krisis) vil jeg anvende den dobbelthed, der er i ordet. På den ene side kan ”krise” afspejle et problem. På den anden side kan ”krise” også afspejle nye muligheder. Derfor vil jeg overveje det grundlæggende problem, der er i Vesten, nemlig forbrugerisme, og på den anden side den mulighed, der er for Vesten, hvilket blandt andet er teknologiske landvindinger. Samtidigt vil jeg også argumentere for, at det Vestlige menneskes identitet som forbruger er årsag til Vestens klimakrise, og derfor

I kristen skabelsesteologi er alle men-

skal menneskets identitet ændres til

nesker skabt til at være forvaltere. Gud

den Gudskabte identitet, forvalter.

har givet mennesket at forvalte naturens ressourcer. Dog lærer historien os, at i stedet for et sundt forvalterskab er det blevet sådan, at nogle få har brugt

I en rapport fra Oxfam UK fra 2015 lød konklusionen, at de 10% rigeste i verden, stod for 50% af klimaudledningerne, imens de 50% fattigste (3,5

NY MISSION 39

milliard mennesker) kun stod for 10%

de fleste af os har ikke kendt til andre

af den samlede klimaudledning (Extre-

slags samfund (Valerio 2016, 59). Det er

me Carbon Inequality 2015,1). Rappor-

måske her, vi finder roden til Vestens

ten påpeger, hvordan konsekvenserne

klimakrise. Vi tager for givet, at vi kan

af klimakrisen også først og fremmest

få dækket vores behov, ligeså snart de

rammer dem, der har færrest ressour-

opstår, og det kræver ikke engang, at vi

cer. Denne konklusion drog Mattias Sö-

skal rejse os fra vores sofa, men vi kan

derberg også i sin artikel ”Klimaforan-

købe vores mad, vores bøger, eller hvad

dringer ændrer vor måde at leve på” i

det nu er, vi har behov for, ved at klik-

Ny Mission 16 (2009). Rapporten fra Ox-

ke et par gange på vores mobiler. Det

fam UK bekræfter to problemstillinger,

særlige problem ved denne forbrugstil-

når det handler om klimakrisen. For det

gang er, at mange af os mister fornem-

første er det Vesten, der har en klima-

melsen af, hvor vores vare kommer fra,

krise, og for det andet hænger klima-

og hvem der har produceret den. Som

krisen nøje sammen med menneskers

Ruth Valerio videre skriver, er der to

identitet. I 2017 kom WWF Verdens-

sider i et forbrug. Der er produktions-

naturfonden med en rapport, der sam-

siden og forbrugssiden. De to sider bli-

let konkluderede, at hele verden brug-

ver bundet sammen af produktet eller

te ressourcer, som om der var 1,7 jord-

servicen, der bliver efterspurgt (Valerio

klode til rådighed. I Danmark brugte

2016, 61). Som Valerio påpeger, beken-

vi alene ressourcer, som om der var 3,6

der kristendommen, at mennesket er

jordkloder (Ritzaus Bureau 2017). Disse

skabt til at være forvalter fremfor for

tal viser, hvordan det er helt nødven-

forbruger, og det er en særlig opgave.

digt at ændre grundlæggende praksis

For problemet er ikke, at der købes en

og tænkemåde i forhold til den måde,

vare eller en service, men hvis der ikke

naturens ressourcer forbruges på.

er blevet truffet et valg om, hvordan

I Missionsdokument DK-2020 stilles der dette spørgsmål: ”Er vi jordens ejere eller forvaltere?” En anden måde at stille det samme spørgsmål på er, om vi er forbrugere eller forvaltere af jorden? I bogen Just Living skriver Ruth Valerio, at vi i Vesten lever i et forbrugeristisk samfund, hvilket egentlig ikke er nogen overraskelse for nogen i dag, for

NY MISSION 39

ens vare er blevet produceret, samt under hvilke forhold de involvererede personer i fremstillingen af produktet har haft, fortsættes rovdriften af naturens ressourcer, og mennesker fastholdes i undertrykkelse. Derfor er det afgørende, at vi hver især bliver bevidste om den proces, vores vare har været igennem, før den er kommet til os.

Forbrugerismen skaber en adskillelse

drives rovdrift på naturens ressourcer.

mellem forbrugeren, producenten og

Vi kan gøre meget.

produktet. Modsvarende kan en forvalterskabsidentitet binde forbrugeren sammen med både producenten og produktet, for ved at være sig bevidst om, at mennesket som forvalter skal varetage Guds skaberværk i dets rige mangfoldighed samt drage omsorg for sin næste, kan der findes en anden vej, som vil frigøre mennesker for moderne slaveri, og som vil blive til gavn for klimaet.

Vestens mulighed i krisen kan f.eks. være at bidrage til, at mennesker i Indien ikke behøver at gennemgå den samme industrielle periode med fokus på fossile brændstoffer, som har kendetegnet Vestens historie. Derfor er Vesten nødsaget til at bringe de teknologiske landvindinger, der er gjort her, til resten af verden. Det kan f.eks. være vindenergi. Er der organisationer med en forvalterskabsidentitet, som vil

I en krise er der også muligheder. For

satse på at bringe vindmøller til Afrika

i Vesten er der opfundet mange alter-

eller andre steder, hvor der ellers vil bli-

nativer, der kan hjælpe til at udlede

ve brugt fossile brændstoffer? Hvis det

mindre forurening i atmosfæren. Det

skal blive muligt, er det vigtigt, at end-

kan handle om, hvordan tøj bliver pro-

nu flere af os, både på individ- og or-

duceret, hvordan der drives landbrug,

ganisationsniveau, ændrer identitet fra

hvordan der sker nybrud i transport-

forbrugere til forvaltere. Denne identi-

sektoren og så videre. I introduktionen

tetsændring vil også have økonomiske

gjorde jeg spørgsmålet om adgang til

konsekvenser for os. Det vil medføre, at

rent vand til casen for denne artikel.

vi skal forbruge mindre og bedre. Når

Med den knowhow, der er i Vesten, kan

det tages i mente, at et produkt skal

det problem løses, og problemstillingen

produceres uden, at der skal drives rov-

viser, hvordan det handler om mang-

drift på naturens ressourcer, og produ-

lende (politisk) vilje. Her kan vi som

centen skal have en ordentlig løn, så sti-

forvaltere af Guds skaberværk og med

ger de samlede udgifter for produktet.

omsorg for vores næste gøre en indivi-

Derfor er det helt afgørende, at forval-

duel forskel. Vi kan støtte charity: water

teridentiteten også får indflydelse på,

i deres arbejde. Vi kan stemme til de po-

hvordan ens penge skal bruges.

litiske valg på de politikere eller partier, område. Vi kan deltage i demonstrati-

Missionsorganisationernes bidrag

oner, som sætter fokus på, hvordan der

De af os, der arbejder i en missionsorga-

der vil gøre en aktiv indsats på dette

NY MISSION 39

nisation eller på en anden måde har en

forandringer – nedsmeltning af is, tør-

tæt tilknytning til kulturer og menne-

ke, storme og meget andet – påvirker

sker uden for Vesten, har allerede den

de mennesker, som organisationen Te-

erfaring, at disse kan være en bidrags-

arfund, hvor Ruth Valerio er en del af

yder til at give os et større perspektiv på

”executive team”, arbejder med. Det

verden. Når det kommer til klimakrisen,

betyder, at klimakrisens konsekvenser

ser jeg derfor, at missionsorganisatio-

kommer tættere på os som læsere,

nerne har mindst to måder, hvorpå de

også selvom der er trygt lige der, hvor

kan bidrage positivt.

vi befinder os. Det første bidrag, missi-

Selvom vi alle lever i en globaliseret verden, hvor vi her i Vesten har mange interaktioner med andre dele af verden – bevidst eller ubevidst for det enkelte menneske – kan det for mange være udfordrende at forholde sig til resten af verden. Igennem mange missionsorganisationers arbejde får vi verden lidt tættere på os, da vi hører

onsorganisationer særligt kan bringe, er altså at kommunikere om, hvordan klimakrisen påvirker de mennesker, de arbejder sammen med, og hvordan der findes gode løsninger lokalt. Missionsorganisationerne kan så at sige gøre klimakrisens konsekvenser konkret for alle os, for hvem det opleves abstrakt og fjernt.

historier fra de pågældende lande, som

Missionsorganisationernes anden mu-

organisationerne arbejder i. Det er per-

lighed er at arbejde for det, Ken Gna-

sonlige beretninger, hvor de problem-

nakan kalder Eco-Justice. Med dette be-

stillinger, der almindeligvis kan virke

greb kalder Gnanakan på, at der udvises

fjerne og udenfor vores horisont, kan

både respekt og retfærdighed over for

blive vores egne igennem relationen

både mennesker og skaberværket i sin

til de personer, der fortæller om deres

helhed (Gnanakan 2017, 87). Dette kan

situation. Deres konkrete udfordringer

ske ved, at missionsorganisationer går

og muligheder kommer derfor tættere

foran og i samarbejde med deres part-

på det bagland, som organisationerne

nere vidensdeler, hvordan jordens res-

har. Organisationerne kan derfor på en

sourcer kan blive forvaltet bedre. Cha-

særlig måde give os indblik i, hvordan

rity: water bringer rent vand og sanitet

klimaforandringerne påvirker de områ-

til de områder, hvor de arbejder, da rent

der og de mennesker, lige der hvor de

vand og ordentlige sanitetsforhold på-

er. I en nyere bog af Ruth Valerio, Say-

virker arbejdet med skolegang, uddan-

ing Yes to Life, beretter Valerio igen og

nelse og kvinders arbejde i landbruget

igen om, hvordan de forskellige klima-

(Harrison på podcasten The Liturgists). I

NY MISSION 39

lyset af den viden, der er om, hvordan

til at gøre brug af, så bliver det lettere

konsekvenserne af klimaforandringer-

at overveje, om det er nødvendigt og

ne rammer de lande, der er dårligst

godt, eller om det er et udtryk for for-

rustet til at tilpasse sig de nye omstæn-

brugerismen, hvor mere vil have mere.

digheder, forandringerne medfører, har missionsorganisationerne mulighed for

Nyskabelsens håb

at udruste deres partnere. Missionsor-

Som det sidste i denne artikel vil jeg

ganisationerne kan på en meget kon-

pege på, hvordan kirken i bred forstand

kret og forbilledlig måde udleve det,

kan bringe håb, også når det handler

der blandt andet skrives i Cape Town

om klimakrisen. Der er brug for håb, for

Erklæringen: ”En integreret mission be-

der er mange, særligt unge mennesker

tyder at erkende, forkynde og udleve

for hvem det leder til, hvad der bredt

den bibelske sandhed, at evangeliet er

bliver kaldt for klimaangst (Skyum &

Guds gode nyheder gennem Jesu Kristi

Dohm 2019). For andre giver det ikke

kors og opstandelse – for individet, for

mening at tale om klimakrise, da man

samfundet og for skaberværket” (Cape

ikke kan overskue, hvad der skal gøres,

Town Erklæringen 2011, 31) Hvis mis-

og derfor er det lettest helt at undla-

sionsorganisationerne både forkynder,

de at gøre noget. I kirken kan det også

at Jesus er Messias, samtidig med at

være svært at finde en god måde at tale

de udruster de lokale til at gennemgå

om klimakrisen og dens konsekvenser

konsekvenserne af klimaforandringer,

på, da kirken ikke er partipolitisk, og

praktiserer organisationerne integreret

umiddelbart har et andet ærinde. Dog

mission.

er der flere sognekirker, der har fornyet

Det betyder på ingen måder, at vi, der er her i Danmark, kan unddrage os at

den årlige høstgudstjeneste til at tale om klimaet (Hansen 2018).

tage vores ansvar på os. Tværtimod kan

Hvordan kan der tales om klimakrisen

missionsorganisationerne

på en sådan måde, hvor det ikke leder

med at bidrage til deres arbejde, som

til en bestemt partipolitisk overbevis-

også indbefatter et eco-justice aspekt,

ning og heller ikke til klimaangst? Det

og som kan styrke hver enkelt persons

kan man måske finde ved det kristne

identitet: at vi er kaldet til at være for-

håb om nyskabelse. En tilgang til dette

valtere fremfor at være forbrugere. For

er ved at se på, hvordan de to græske

når vi lige pludselig kan sætte ansigt

ord, som i Bibelen er oversat med ”ny”,

på, hvem der har produceret vores tøj,

f.eks. i Joh Åb 21,1, skal forstås. De to

mobiltelefon eller den service, vi skal

græske ord er kaine og neos. Når der

hjælpe

NY MISSION 39

står ”ny” i Bibelen, vil mange af os tæn-

Afslutning

ke, at der menes noget helt nyt. Dog

I denne artikel har jeg set på, hvordan

har disse græske ord også det aspekt i

Vestens klimakrise både bringer udfor-

sig, at det er noget, der bliver fornyet

dring og muligheder. For at svare på ud-

eller transformeret (Valerio 2020, 102).

fordringerne skal der ske et identitets-

Derfor kan kirken forkynde gode ny-

skifte, hvor vi grundlæggende forstår

heder, også når det gælder klimaet, da

os selv på individniveau som forvaltere

kirkens budskab er, at vi venter på en

fremfor som forbrugere. For at hjælpe

fornyelse eller transformation af den

os med at forstå, hvordan klimakrisen

jord, vi lever på. Denne fornyelse og

rammer dem, der har færrest ressourcer

transformation kan vi som mennesker

til at respondere på følgerne af krisen,

allerede nu tage del i ved at gøre vo-

har missionsselskaberne en nøglerolle i

res for at varetage skaberværket ved at

at bringe historierne fra deres partnere

være forvaltere af alt det, der er blevet

til os i Vesten, hvorved det øger vores

betroet os. Ved at pege på håbet om

erkendelse af konsekvenserne af vores

fornyelse kan kirkens forkyndelse og

handlinger. Samtidigt har missionsorga-

praksis undgå at lede til, at mennesker

nisationerne også en særlig mulighed

får angst på klimaets vegne og uden, at

for at vidensdele og at arbejde med de-

det bliver partipolitisk afgrænset.

res partnere, for at disse kan forberede

Der kan siges meget mere om, hvorfor det er afgørende at bringe dette nyskabelsens håb, når det handler om, hvordan kirke, missionsorganisationer og enkelte personer skal respondere på klimakrisen og dens konsekvenser. Her er min vigtigste pointe, at kirken til alle tider i historien har (ideelt set) bragt

sig på konsekvenserne af klimaforandringerne. Slutteligt kan alt dette gøres ud fra håbet om fornyelse. Kirken og alle involverede kan frimodigt tage forvalteridentiteten til sig, for den bunder i, at Gud i sidste ende fornyer jorden, og vi er betroet at arbejde med på den fornyelse.

håb i de forskellige kriser, de forskellige samfund har gennemgået. Sådan er kirkens opgave også i dag, og derfor er det helt afgørende, at kirken taler ud fra håb, når der tales og handles ind i denne krise, som rammer mennesker på mange forskellige måder.

NY MISSION 39

Litteratur Cape Town-erklæringen 2011 Vi elsker Guds verden. Cape Town-erklæringen, Fredericia: Lohse. Gnanakan, Ken 2017 Responsible Stewardship of God’s creation, New York: WEA.

Hansen, Mette 2018 ”September er sæson for klimafokus i kirken” artikel i Kristeligt Dagblad, d. 22. september. Harrison, Scott 2017 Suffering (Part 1). The Liturgist Podcast. Ritzaus Bureau 2017 ”Hvis alle levede som danskerne, havde vi brug for 3,6 jordkloder”, artikel i Berlingske Tidende, d. 2. august.

Skyum, Simone & Klaus Dohm 2019 ”Børn og unge behandles for angst og depression over klimaforandringer”, artikel i Jyllands-Posten, d. 17. oktober. Söderberg, Mathias 2006 ”Klimaforandringer ændrer vor måde at leve på”, i Ny Mission nr. 16, Frederiksberg: Unitas. Valerio, Ruth 2020 Saying Yes to Life, London: SPCK. 2016 Just Living, London: Hodder & Stoughton.

Julie Hejslet Kajgaard, f. 1990, cand.theol., er teologisk netværker i Den Danske Israelsmission.

NY MISSION 39

Mission i en økonomisk ulige verden Af Andreas Østerlund Nielsen I denne artikel oplister forfatteren bibelske udsagn med relevans for økonomisk tænkning og introducerer to kristne økonomer, der har argumenteret for, at retfærdighed er Bibelens økonomiske ideal. Dernæst præsenteres ulighedsforskere, der gør gældende, at det nuværende ulighedsniveau er både uretfærdigt og økonomisk uhensigtsmæssigt. På denne baggrund udpeger han ni handlemuligheder for kirken i mission og reflekterer missionsteologisk i lyset af ulighedsproblematikken. ”Økonomisk ulighed er roden til social

strukturer, hvis økonomiske virkelighed

ondskab”, har de fattiges pave Frans

er gennemsyret af ulighed?

erklæret (tweet gengivet i Corak 2016), og samtidig bliver der større og større afstand mellem verdens rigeste og resten af verdens befolkning. Senest har Oxfam anslået, at verdens 1% rigeste ejer mere end dobbelt så meget som 6,9 milliarder mennesker, dvs. verdens ca. 90% ”fattigste” (Oxfam Ibis 2020). I Missionsdokument DK-2020 har vi

Jeg vil i denne artikel argumentere for, at retfærdighed er Bibelens økonomiske norm og ideal, og at den aktuelle økonomiske ulighed, som vi selv er en del af, er uretfærdig. På den baggrund vil jeg præsentere forslag til konkrete handlemuligheder og antyde, hvordan situationen kan afspejle sig i en aktuel forståelse af kristen mission.

anført, at den voksende ulighed rejser økonomiske systemer. Uligheden med-

Betroede forvaltere af Guds verden

virker til, at klodens ressourcer overfor-

Bibelen rummer mange passager og

bruges af nogle, mens andre margina-

udsagn med relevans for en kristen

liseres.

tænkning om økonomi og ulighed.

Hvordan skal vi som kirke i Guds mission

Gud skabte og skaber mennesker i sit

reagere på, at vi altid – såvel personligt

billede, for at vi skal fortsætte skabel-

og lokalt som i den globale finansver-

sen ved at opfylde, herske over og dyr-

den og på den markedsøkonomiske og

ke jorden. Der var i udgangspunktet

politiske scene – møder mennesker og

ingen negative konnotationer ved den-

spørgsmål til både forbrugskultur og

NY MISSION 39

ne herskerrolle – det var herske i betyd-

forbydes det at ”begære” det, som til-

ningen ”sørge for”. Udgangspunktet

hører næsten.

var da også en situation med begrænsede behov og ubegrænsede ressourcer i en verden med forskelle og ligeværd.

Moseloven indeholder ordninger for omfordeling og udligning gennem eftergivelse af gæld og tilbagelevering af

Resultatet af syndefaldet blev en be-

slægtsejendom. Der er desuden forord-

grænsning af ressourcerne – ”med

ninger for at sørge for de svagest stille-

møje skal du skaffe dig føden alle dine

de (enker, faderløse, fremmede).

dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød” (1 Mos 3, 17-19) – og mangel på ligeværd: manden kommer til at herske over kvinden. Det er fortsat menneskets gudgivne opgave at

Det forjættede land blev fordelt mellem 11 af de 12 israelitiske stammer, med en flad politisk struktur. Da israelitterne ønsker sig en konge, gør Gud det klart, at denne konge vil komme til at udbytte dem økonomisk.

forvalte skaberværket, men det vil på

Gud slår gennem de GT-lige profeter

grund af synd, menneskets oprør mod

gentagne gange hårdt ned på dem,

Gud, ske under smertefulde og ikke li-

som ikke sørger for de svagest stillede,

geværdige omstændigheder. Der er in-

og dem, som bøjer retten til egen for-

tet sted i Bibelen nogen forestilling om,

del. Jesus fortsætter denne kritiske lin-

at mennesker kan skabe en retfærdig

je, og tager de socialt svagestes parti,

og ligeværdig verden, hvis bare vi står

fordi de bliver uretfærdigt behandlet.

sammen og vil det nok.

Når vi kommer til Det Nye Testamente,

I Det Gamle Testamente omtales rig-

advarer Jesus gentagne gange om, at

dom ofte som en velsignelse fra Gud

penge uundgåeligt udvikler sig til en

over den, som lever retfærdigt. Rigdom

afgud, som mennesker stoler på i ste-

kan også beskrives som en følge af sne-

det for at stole på Gud, og han slår fast,

dighed, så er dens moralske status mere

at kærlighed til penge er roden til alt

tvetydig; eller den kan være en følge af

ondt. Paradigmatisk for den økonomi-

at rane til sig, og så fordømmes den.

ske tænkning hos Jesus og i NT er så-

Der forudsættes et personligt ejerskab, da det er muligt at handle, og det for-

ledes bønnen i Fadervor: ”Giv os i dag vort daglige brød”.

bydes at stjæle det, som tilhører næ-

Den første kristne menighed udmøn-

sten (det 7. bud). Men stærkere endnu

tede de gammeltestamentlige skrifters

NY MISSION 39

og Jesu syn på økonomi i en økonomisk

normer; retfærdighed inkluderer en

solidaritet med radikal omfordeling,

vægtlægning på, hvordan de fattige og

så ingen led nød, samtidigt med, at de

trængende behandles; retfærdighed

fastholdt muligheden for personligt

er optaget af kvaliteten af relationer;

ejerskab (ApG 2,45-45; 5,1-11).

retfærdighed betyder, at alle har del

Den økonomiske grundtanke i Bibelen, at himlen og jorden med alt, hvad der

i Guds velsignelser, inklusiv materielle velsignelser (Hartropp 2019, 16).

er på den, tilhører Gud (5 Mos 10,14),

Hartropp drøfter forholdet mellem ret-

og det, som den enkelte har til rådig-

færdighed, ulighed og lighed. Han for-

hed, er ressourcer, vi som forvaltere

mulerer sit princip for retfærdighed i re-

er blevet betroet med henblik på den

lation til ulighed i to grundsætninger: 1)

fortsatte dyrkning af jorden i kærlig-

Retfærdighed indebærer en øvre græn-

hed til næsten. Bibelteologisk kan der,

se for graden af ulighed, der er tillade-

for mig at se, hverken argumenteres for

lig mellem personer eller grupper. 2) En

økonomisk liberalisme eller kollektivis-

retfærdig deling af det voksende udbyt-

me. Jesus er til stadighed kritisk overfor

te af økonomiske anstrengelser må ikke

penge og rigdom, men fremsætter ikke

øge uligheden, men skal komme alle til

noget generelt fattigdomsideal eller

gavn (Hartropp 2007, 174).

lighedsprincip. Alligevel vil jeg mene, at det går an at konkludere, at anliggendet i den økonomiske tænkning i hele Bibelen er en bevægelse fra ulighed mod større lighed. For det er den retning, retfærdigheden peger.

Retfærdige relationer Den engelske teolog og økonom Andrew Hartropp har argumenteret for, at

Hartropps retfærdighedsbegreb skærer ind til benet af ligheds- / ulighedsproblematikken: At problematikken grundlæggende drejer sig om mellemmenneskelige relationer; at hovedproblemet ved ulighed er de konsekvenser, det har for de svageste og fattigste; at det økonomiske mål er alles mulighed for at deltage i samfundet.

retfærdighed er det økonomiske ideal

Professor i økonomi Brian Fikkert ind-

i de bibelske skrifter, og at økonomisk

fører tilsvarende et teologisk funderet

retfærdighed udspringer af Guds ret-

begreb om ”relationel fattigdom”: ”A

færdighed (2007; 2019). Han udfolder

person experiences relational poverty

sit retfærdighedsbegreb i fire aspek-

when they are unable to enjoy a pro-

ter: Retfærdighed er at behandle men-

per relationship with God, self, others,

nesker i overensstemmelse med Guds

and the rest of creation” (Fikkert & Ka-

NY MISSION 39

pic 2019, 165). Ifølge Fikkert er svaret

imidlertid, i lighed med Hartropp, ret-

på fattigdom derfor ikke økonomiske

færdighed:

overførsler, og rigdom er ikke målet. Fattigdom kalder på forandringer, som må omfatte mennesket som et helt væsen: ”People experience human flourishing when their mind, affections, will, and body enjoy living relationships with God, self, others, and the rest of creation” (Fikkert & Kapic 2019, 50).

Det retfærdige samfund er det, der gør det muligt for alle dets medlemmer at få adgang til de grundlæggende goder i videst mulig forstand… Det retfærdige samfund organiserer de socioøkonomiske relationer, ejendomsforhold og omfordelingen af indkomsterne og

I krydsfeltet mellem teologi og økono-

formuerne for at gøre det muligt

mi tegner relationer, det hele menne-

for de dårligst stillede medlemmer

ske og retfærdighed sig som de afgø-

at få de bedst mulige leveforhold.

rende faktorer, der sætter grænser for

(Piketty 2020, 827)

ulighed. Også økonomer, der ikke refererer specifikt til kristendommen, ser en sådan sammenhæng mellem lighed og retfærdighed.

Kritik af ulighed blandt fagøkonomer

Piketty anbefaler til dette formål at indføre en føderal deltagersocialisme med midlertidigt ejerskab, progressiv beskatning, magtdeling i virksomheder, borgerløn og kapitaltildeling til alle samt reel lige adgang til uddannelse.

Den franske økonom Thomas Piketty

De britiske statistikere og ”retfærdig-

har i mammutværket Kapital og Ideo-

hedsforskere”, Richard Wilkinson og

logi fortalt ”ulighedsregimernes” histo-

Kate Picketts, argumenterer tilsvarende

rie, om hvordan skiftende samfund ud

for, at mennesker trives og klarer sig

fra hver deres ideologi har søgt at ret-

bedre i mere lige samfund, fordi vi er

færdiggøre socio-økonomisk ulighed

sociale væsener (2011). De ser mange

(2020). Ulighed kan ganske vist, ifølge

forskellige veje til større lighed, f.eks.

Piketty, være retfærdig, hvis den skyl-

at mindske indkomstulighed eller øge

des forskelle i ambitioner og livsvalg,

omfordelingen, og betegner deres eget

og hvis den bidrager til at forbedre

forsvar for lighed som ”en idé, hvis tid

leveforholdene for de dårligst stillede

er kommet” (293).

(827), men det er økonomisk lighed, der skaber en sund og stærk økonomi (Piketty 2014). Hans ideologiske mål er

Endelig fælder den amerikanske jordbrugsøkonom E. Wesley F. Peterson

NY MISSION 39

en hård dom over uligheden i en re-

og håb i kraft af Guds løfte om ”nye

view-artikel, hvori han vurderer de hid-

himle og en ny jord, hvor retfærdighed

til fremførte argumenter for og imod

bor” (2 Pet 3,13). Kirkens engagement

økonomisk ulighed:

i økonomisk retfærdighed baserer sig

Inequality is, in fact, a social ill… In addition to violating norms of distributive justice in most societies, it undermines democra-

ikke på forestillinger om, hvad kirken eller menneskeheden formår, men på, hvad Gud vil og gør (Bell 2012, 126127).

cy, causes widespread stress and

På den baggrund vil jeg pege på en

illness, erodes social cohesion and

række konkrete handlemuligheder i

trust, contributes to environmental

mødet med ulighed:

degradation, and slows economic growth. (Peterson 2017, 19)

1. Vise barmhjertighed Kristen mission indebærer, at kristne og

Mange andre – neo-liberale – økono-

lokale menigheder på det individuelle

mer anser ganske vist ulighed mellem

plan møder og hjælper andre menne-

mennesker for at være en gevinst eller i

sker i nød. Jesus har forbilledligt vist os,

det mindste en nødvendig drivkraft for

hvordan Gud relaterer til mennesker:

vækst. Jeg mener ikke, de har ret. De

med kærlighed og medfølelse. Gud hø-

bibelske udsagn af relevans for økono-

rer sit folks nødråb, Jesus fik medynk

mi og en række økonomer peger tvært-

med de svage og udstødte.

imod på, at ulighed er årsag til både menneskelig nød og ustabile økonomier. Det må kirken reagere på.

Kirkens muligheder i mødet med ulighed Kirken i mission må altid agere i tillid til Guds forsyn, retfærdighed og frelse og med Guds kærlighed og Ånd som drivkraft. Kirken må handle ud af overbevisning om, hvordan verden er i lyset af både skabelsen og Kristi forsonings-

2. Fortælle Guds historie Kirken i mission vidner om Guds historie med verden, mennesker og livet. Det er mere end blot en retningsgivende ideologi eller en motiverende utopi, eftersom den viser, hvordan alt står ligeværdigt i relation til Gud. I rammen af denne fortælling kan vi forstå, hvordan økonomi kan tjene til, at alle får del i Guds velsignelser og menneskelig trivsel.

værk; erkendelse af, hvad der bør gøres

3. Forkynde tilgivelse

i kraft af Guds åbenbaring af sin vilje;

Kirken i mission erkender, at økonomisk

NY MISSION 39

uretfærdighed har sin dybeste årsag i

mier, der peger i retning af større lig-

menneskelig synd, og ethvert menne-

hed og fremmer retfærdighed.

skes nedarvede selviskhed. Derfor er det første skridt i mission at forkynde tilgivelsens mulighed og at kalde til syndserkendelse, anger og bekendelse overfor Gud og mennesker.

6. Udnytte kirkens globale udbredelse Kirken i mission har en unik mulighed for at adressere økonomisk uretfærdighed, fordi kirken er global og tvær-

4. Facilitere forvandling og dannelse

kulturel. Partnerskaber mellem kirke

Kirken i mission skal gennem forkyn-

og bør bruges til at hjælpe og udfor-

delse, tilbedelse og åndelig vejledning

dre hinanden på tværs af økonomiske,

facilitere ”dannelse af begæret” (”for-

sociale og kulturelle skel. Her bør den

mation of desire”), så kristne drives

solidaritet, som udspringer af enheden

af kærlighed til Gud og ikke af kær-

i Kristus, også udmønte sig på det øko-

lighed til penge og materielle goder

nomiske område.

(Cavanaugh 2008; Bell 2012). Det er en integreret del af at leve i tro på Jesus Kristus i Åndens kraft. Vi kan kalde det en forvandling fra homo economicus til homo oikonomos – fra det økonomiske menneske til det forvaltende menneske (Jf. Rom 12,2; 1 Pet 4,10).

5. Etablere eksemplariske økonomier Blandt kristne i rige lande og befolkningsgrupper kan involvering i deleøkonomier og fair trade handel bidrage til et nyt syn på de betroede ressourcer og en forandret livsstil (Jf. Nielsen 177ff; 215ff). Blandt fattige kristne kan processer som ”menighedsbaseret diakoni” skabe tiltro til egne muligheder og større ansvarlighed for egen livssituation. Begge dele skaber lokale økono-

og organisationer er et vigtigt redskab

7. Bidrage til fattigdomsbekæmpelse Kirken i mission skal også bidrage til fattigdomsbekæmpelse ved at formidle nødhjælp og bistand. Det er en indsats, som ligger naturligt i forlængelse af de GT-lige principper for omfordeling, og befalingerne om at sikre de svageste i samfundet.

8. Skabe tværfaglig dialog For at kirken i mission kan løfte sit ansvar for at adressere økonomisk ulighed på en kvalificeret måde, er det nødvendigt at føre en tværfaglig samtale mellem teologi, samfundsvidenskab, sociologi og økonomi. Alle parter har brug for at lytte og lære af hinanden, hvis det hele menneske skal blive mødt og opnå større livsfylde.

NY MISSION 39

9. Tale de fattigstes sag

det, at kristne og kirker tilegner sig og

Kirken i mission må arbejde for at øve

lader sig forvandle til en diakonal ka-

indflydelse politisk, videnskabeligt og

rakter, dvs. at være tjenende i ord, væ-

kulturelt med henblik på at fremme

ren og handlinger. Derfor må kirker og

økonomisk retfærdighed og lighed.

kristne også i mødet med mennesker

Den må også protestere offentligt over

søge at fremme retfærdighed, også

social og økonomisk udnyttelse og mar-

økonomisk retfærdighed.

ginalisering (Som f.eks. Micah www. micahnetwork.org/about-micah-challenge). Fortalervirksomhed (advocay) er derfor en integreret del af kristen mission.

Det gør vi, når vi formaner og irettesætter hinanden, som dem, der undertrykker andre økonomisk f.eks. ved stiltiende at acceptere uretfærdige økonomiske strukturer og lovgivnin-

Gennem sådanne handlinger kan krist-

ger. Det gør vi, når vi trøster og indgy-

ne og kirker arbejde på alle niveauer

der håb til de undertrykte. Og det gør

for at fremme retfærdighed og mind-

vi, når vi konkret og praktisk fremmer

ske ulighed – lokalt, regionalt og glo-

retfærdighed ved at hjælpe og støtte,

balt.

ved at protestere og ved at fremme retfærdige økonomiske strukturer og

Missionsteologi og økonomisk ulighed Kirken i Guds mission er sendt for at møde mennesker som hele mennesker. Og kirken møder i dag kun og altid mennesker, der lever i en situation af økonomisk ulighed, lokalt og/eller globalt. Den ekstreme grad af ulighed globalt og i stigende grad også lokalt og nationalt er i sig selv et alvorligt problem. Den er et resultat af økonomisk uretfærdighed, hvor vi kan være dem, der udnytter andre, eller dem, der bliver udnyttet af andre, og ofte måske begge dele. Kirkens kald er at være tro mod evangeliet og Guds mission i mødet med andre. Det fordrer blandt an-

NY MISSION 39

politikker. I en holistisk-integreret missionsteologi er der ét sted at henvise til som grundlag for retfærdighed, og det er den treenige Gud, der er retfærdig og gør retfærdig. Og der er én fortælling at henvise til, den bibelske om Guds mission i verden, som er universel, at vi alle er skabt og elsket af Gud; som er realistisk – at vi ikke kommer ud over syndens realitet, før Gud gør alting nyt; som er sand – at i Jesu død på korset er der tilgivelse for al uretfærdighed; som i Ånden rummer kraften til forvandling af både enkeltpersoner og kirken som struktur og fællesskab; og som indgy-

der et bæredygtigt håb, som ikke beror på gode viljer men på, at Gud en dag gør alting nyt. Evangeliet og Guds mission må og skal – i vores nuværende lokalt-globale kontekst – udmønte sig i bestræbelse på økonomisk retfærdighed, og kristnes bestræbelse på økonomisk retfærdighed må og skal være af en sådan art, at den er vidnesbyrd om evangeliet og Guds mission.

Litteratur Bell Jr., Daniel M. 2012 The Economy of Desire: Christianity and Capitalism in a Postmodern World, Grand Rapids: Baker Academics. Cavanaugh, William T. 2008 Being Consumed: Economics and Christian Desire, Grand Rapids: Wm. B. Eerdmans Publishing Co.

Corak, Miles 2016 ”`Inequality is the root of social evil,’ or Maybe Not? Two Stories about Inequality and Public Policy”, Canadian Public Policy, University of Toronto Press, vol. 42(4), 367-414. E. Wesley F. Peterson 2017 ”Is Economic Inequality Really a Problem? A Review of the Arguments”, Social Sciences 2017, 6, 147, hentet fra www.mdpi.com/journal/socsci. Fikkert, Brian & Kelly M. Kapic 2019 Becoming Whole: Why the Opposite of Poverty Isn’t the American Dream, Chicago: Moody Publishers. Nielsen, Andreas Østerlund, Jonas Adelin Jørgensen & Martin Ishøy (red.) 2019 Økonomi og kristendom – hvad Guds er…, København: Eksistensen. Oxfam Ibis 2020 https://oxfamibis.dk/6-vilde-factsom-ulighed/, besøgt d. 05.05.20. Piketty, Thomas 2014 Kapitalen i det 21. århundrede, København: Gyldendal. 2020 Kapital og ideologi, København: DJØF Forlag og Informations Forlag.

Andreas Østerlund Nielsen, cand.theol., ph.d., arbejder som selvstændig teolog (helsyn.dk) med fokus på ”et kristent helhedsperspektiv, der skaber sammenhæng i praksis”. Han har deltaget i GEM-School om økonomi og kristendom under Kirkernes Verdensråd og været medredaktør af antologien Økonomi og kristendom.

NY MISSION 39

Trosopdagelse i en sekulær kultur Af Anne Mie Skak Johanson Denne artikel bygger på forfatterens forskningsprojekt om, hvordan danskere i dag finder kristen tro, og indledes med en drøftelse af troens mulige plads i et postsekulært samfund. Dernæst beskrives danskeres rejse fra sekularisme til genuin kristen tro som en bevægelse initieret af en åndelig erfaring, vejledt gennem undervisning i den kristne tro, og funderet ved integration i den kristne tro. En rejse, der kan beskrives med ordene: Touched – taught – transformed. På baggrund af sine 40 interviews peger hun på manglende religiøst sprog, rationalisme og individualisme som udfordringer på vejen til tro og konkluderer, at kirker bedst kan understøtte trosrejsen netop ved at være kirke. Danmark er på mange områder et se-

Artiklen baseres hovedsageligt på resul-

kulært samfund, hvor rationalisme, in-

tatet fra mit forskningsprojekt ”When

dividualisme og fravær af religion i det

What We Know Is Not Enough” (Johan-

offentlige rum præger kulturen. Sam-

son 2020), hvor jeg undersøgte, hvor-

tidigt er 75 procent af befolkningen

dan danskere i dag finder kristen tro. I

medlemmer af Folkekirken. Hvis hertil

projektet har jeg talt med 40 danskere,

lægges medlemmer af andre kristne

som hver især har været på en trosrejse.

kirker, kunne man forledes til at tro, at

Rejsen har ført dem fra en manglende

danskerne trods deres sekulære kultur

bevidsthed om muligheden for person-

er meget kristne. Men det er langtfra

lig relation til Gud til en erkendelse af

det indtryk, man får, når man besøger

Guds eksistens og Guds indbydelse til

landets kirker søndag formiddag eller

fællesskab. Den erkendelse har foran-

falder i snak med naboen om eksisten-

dret deres livsperspektiv og gjort, at de

tielle emner. Der er et modsætnings-

nu lever et liv med tro, og at de på for-

fyldt forhold til kirke, religion og Gud

skellig vis er tilknyttet et kristent fæl-

i en dansk sammenhæng. Hvordan det

lesskab. Deltagerne i undersøgelsen var

påvirker danskernes spiritualitet og

alle medlemmer af Folkekirken. Deres

evne til at finde troen på den kristne

trosfortællinger har dannet grundlaget

Gud, er, hvad jeg i det følgende vil give

for forskningsresultaterne, som altså

nogle bud på.

forholder sig til, hvordan kulturkristne

NY MISSION 39

folkekirkemedlemmer finder personlig

environment.” The revised reading

kristen tro.

of the secularization hypothesis relates less to its substance and more

Gudstro i et postsekulært samfund

to the predictions concerning the

Trods massiv sekularisering findes tro

mas 2008)

og religiøsitet stadigt i Danmark. Ifølge religionssociolog Peter Lüchau har danskernes religiøsitet været stabil gennem de sidste 35 år, med en svag stigning indenfor de seneste år (Lüchau 2005, 35). Forskellige undersøgelser giver forskellige svar, men samlet set ser det ud til, at minimum halvdelen af Danmarks befolkning identificerer sig selv som kristne.1 Til trods for sekularisering er det at tro på Gud og at værdsætte den kristne kulturarv en del af danskernes identitet.

future role of “religion”. (Haber-

I et postsekulært samfund er sekularisme og rationalisme fortsat en væsentlig del af verdensopfattelsen, men der er plads til religiøsitet og det, der ligger udenfor det rationelle. Der er altså mere religiøsitet i vores nuværende kultur end tidligere. Ofte er indholdet af det religiøse dog forandret i forhold til tidligere generationers tro. Når danskerne i dag erklærer deres tro på Gud, er trosforestillingerne sjældent samstemmende med den kristne gudsforståelse. Danskernes tro er ty-

Den tyske filosof Jürgen Habermas kal-

pisk et patchwork af trosforestillinger

der et samfund, der som det danske er

sammensat af det enkelte individ, og

kendetegnet ved sekularitet samtidigt

er sjældent veldefineret eller færdig-

med en voksende religiøsitet, for et

tænkt. Trosforestillingerne bruger ofte

postsekulært samfund. En betegnelse,

ord hentet fra kristendommen, som

som ikke kun passer på det danske sam-

”Gud er kærlighed”, ”alle mennesker

fund, men også på flere af vores euro-

er elsket af Gud” eller ”du skal være

pæiske naboer.

god ved dit medmenneske”, men sel-

Today, public consciousness in Europe can be described in terms of a “post-secular society” to the extent that at present, it still has to “adjust itself to the continued existence of religious communities in an increasingly secularized

ve substansen i troen samstemmer ikke med kristendommens grundantagelser. Substansen er derimod ofte en sammenblanding af egne forestillinger, humanisme, hinduisme, helseprogrammer, psykologi og andet. Dette gælder også for Folkekirkens medlemmer. Kun 43 procent af Folkekirkens medlemmer

NY MISSION 39

tror på den Gud, som kirken forkynder.2

mødet med egne medlemmer (Iversen

Flertallet af danskere forstår Gud som

1999, 37).

en højere magt eller en udefinerbar ånmange danskere altså bekender sig til,

Rejsen fra sekularitet til genuin kristen tro

er desværre sjældent i stand til at give

Det er ind i denne sammenhæng og

danskerne trøst eller mestrings-stra-

med den udfordring, jeg har undersøgt,

tegier, når livet bliver svært (La Cour

hvilken indflydelse den postsekulære

2005, 69).

kultur har på danskernes mulighed og

delig kraft. Denne lidt diffuse tro, som

Det er desuden sjældent, at danskere har et religiøst netværk, altså én, man kan ringe til og bede om forbøn hos, eller en bekendt, der kan bringe Guds trøst eller et Fadervor, når det er tiltrængt. Det betyder ikke, at danskernes tro, sådan som de selv forstår den, ikke er seriøs og stærk. Det betyder, at kirken må påtage sig den rolle, det er, at ”gøre Kristus kendt og troet” også i

NY MISSION 39

evne til at finde genuin kristen tro. Jeg har talt med personer, som fornyeligt har fundet troen på den kristne Gud, og bedt dem fortælle om deres vej til tro. Ved at analysere og sammenholde troshistorier var det mit mål at tegne konturerne af den trosvandring, nutidens danskere oftest tager, når de går fra en sekulær verdensopfattelse uden erkendelse af Guds eksistens til en ver-

densopfattelse, som inkluderer Gud og

uro. Hvis troens svar og Kristus selv ac-

troens verden. Forskningsresultaterne

cepteres, skabes der typisk en kontakt

skal hjælpe os som kirken i Danmark

til et trosfællesskab/en kirke. Her star-

med at forstå, hvordan vores kultur

ter en integration af troens virkelighed

påvirker trosopdagelsen, og hvordan vi

hos den nytroende gennem deltagelse i

bedst kan hjælpe den søgende med at

kirkens trospraksisser og ved at opdyr-

finde tro.

ke egne. Endelig er sidste trædesten at

Undersøgelsen viste, at den mest betrådte sti, når danskere i dag finder troen på Gud, indeholder seks trædesten. Det er ikke alle, der bruger alle sten, og rækkefølgen kan variere en smule, men hovedparten af de 40 deltagere i undersøgelsen har fulgt den nedenfor beskrevne sti.

træde ind i den proces, som fortsætter gennem resten af livet nemlig transformationen. Her er målet, som Paulus skriver det, at kunne rumme Kristi fylde (Ef 4,13).

Touched – Taught – Transformed For yderligere at beskrive, hvordan trosvejen typisk forløber i en postseku-

For mange er første skridt på troens vej

lær kultur, foreslår jeg at udskifte det

en åndelig oplevelse. Oplevelsen gør,

kendte missionale aksiom ”Belong –

at de begynder at undersøge troens

Belive – Behave” med et nyt, der bedre

hvad, hvordan og hvorfor. En anden

passer ind i vores postsekulære virkelig-

bevæggrund til at starte på trosrejsen

hed. Ordene i det nye aksiom er ”Tou-

kan være en indre uro eller en eksi-

ched – Taught – Transformed” (Berørt

stentiel krise, som efterfølgende tolkes

– Undervist – Transformeret).

som Guds kaldelse. For at finde svar opsøger søgende de steder, hvor tro praktiseres. Det kan være kirken eller et andet kristent fællesskab. Flere har også søgt andre steder end i kirken, men ikke fundet svar. Der spørges nu til en forklaring på oplevelser eller indre

TOUCHED

TAUGHT

Som allerede nævnt, begynder trosrejsen ofte med en berøring af Gud. Det kan være en oplevelse af, at Gud er til stede i et rum, f.eks. i kirken, eller det kan være en guddommelig berøring som en helbredelse eller anden fysisk

TRANSFORMED

NY MISSION 39

manifestation. Andre oplevede, at Gud

ologi for Lægfolk og bibellæsning blev

taler til dem med en hørbar stemme,

nævnt som læringssteder. Når så man-

eller at troen på Gud pludselig, som en

ge af undersøgelsens deltagere fandt

stor lys-åbenbaring, giver mening. Det

trosoplæring gennem et Alpha-kursus,

er ikke alle de interviewede, der har

kunne man nemt betvivle undersø-

sådanne oplevelser, men langt de fle-

gelsens repræsentative karakter. Men

ste. Få har som det første trin på deres

de adspurgte er både aldersmæssigt,

trosrejse mødt mennesker, som prakti-

geografisk, socialt og hvad angår køn

serede den kristne tro, og dér oplevet,

repræsentative for danskerne. Årsa-

at tro ligesom greb dem. Åndelige op-

gen til denne overrepræsentation af

levelser kan ikke sættes på formler, og

Alpha-deltagere er nok snarere, at me-

det er svært at sige, hvor ofte danskere

get få udbyder kurser i grundlæggen-

bliver berørt af Gud. Dette er ikke un-

de kristendom, og at Alpha-kursets stil

dersøgt i en dansk sammenhæng, men

passer den postsekulære individualisme.

en engelsk undersøgelse viser, at ca.

Måske antager kirken, at dens medlem-

halvdelen af befolkningen har haft en

mer allerede kender til kristendommens

eller anden form for åndelig oplevelse.

trossætninger, og medlemmerne mener

Næste skridt på trosvejen er en indfø-

måske, de burde.

ring i den kristne tro. Fordi der i en seku-

Det er værd at bemærke, at overnatur-

lær kultur er et fravær af religion i det

lige oplevelser ikke automatisk afføder

offentlige rum og dermed en manglen-

tro. Uden undervisning mangler der en

de italesættelse af det religiøse og tro,

forklaringsramme for oplevelsen. Man-

har mange tabt evnen til at forstå og

ge mennesker, også en del af dem, jeg

formulere sig religiøst. Dermed er der

har talt med, har haft overnaturlige op-

opstået en form for religiøs analfabetis-

levelser, uden at det førte til tro. Det er

me. For at en åndelig oplevelse eller be-

først, når troen på Gud og muligheden

røring kan koble sig på en trosramme,

for at være i relation med Gud bliver

er undervisning og indføring i troens

forklaret, at der kommer en ramme,

verden nødvendig. Dette gælder både

som troen kan bygges op omkring. Min

for indføring i trosgrundlag, men også

undersøgelse viser, at når den kristne

i trospraksisser. For halvdelen af delta-

tro skal forklares, er det nødvendigt

gerne i undersøgelsen skete den før-

at kommunikere i et sprog, som helt

ste undervisning og oplæring gennem

almindelige mennesker forstår. Højtra-

et Alpha-kursus. Men også søndagens

vende teologiske refleksioner giver ikke

prædikener, andre former for kurser, Te-

det basale trosfundament, som troen

NY MISSION 39

i sin første fase har brug for, og kan

tolke Bibelen, og derfor værdsatte de

kommunikere, at det religiøse ikke er

præstens tekstudlægning i prædikener-

knyttet til det levede liv. Desuden skal

ne om søndagen, bibelundervisning til

undervisningen gives i en tryg og fri at-

sogneaftner og bibellæsning i mindre

mosfære, hvor der er mulighed for at

læsegrupper.

stille spørgsmål og selvstændigt sige til af den kristne tro ikke kun skal hand-

Kultur og religiøsitet i det postsekulære

le om trossætninger og historierne fra

De 40 deltagere i undersøgelsen for-

Bibelen, men også give en indføring i,

talte deres troshistorie, og som andre

hvordan den kristne tro leves. Det er i

livshistorier giver sådanne fortællinger

spændingsfeltet mellem teoretisk un-

indsigt i den bagvedliggende livsopfat-

dervisning og trosvidnesbyrdet, at den

telse og kultur. I det følgende vil jeg

søgende får mulighed for at forstå,

kort beskrive tre af de områder, hvor

hvad den kristne tro handler om.

den postsekulære kultur, ifølge under-

og fra. Dertil kommer, at forklaringen

Endelig må troen gribes og integreres hos den enkelte. Den søgende må

søgelsen spiller en rolle for forholdet til tro og religion.

åbne døren til troen og lade Guds Ånd

Manglende sprog for det religiøse

virke foreningen mellem mennesket

En kultur sekulariseres, når åndelige og

og Gud og den efterfølgende transfor-

religiøse elementer ikke er en del af den

mation. Denne forening er naturligvis

offentlige sfære. I et sådant samfund

Guds værk, men åbenheden og det at

kan religion fortsat findes i det private

skabe rum for den spirituelle transfor-

domæne. Hvis et samfund ikke kun er

mation kan hjælpes på vej af religiøse

sekulariseret, men også sekularistisk,

praksisser. Her nævner deltagerne i

findes religiøsitet hverken i det offent-

undersøgelsen bøn, salmestrofer eller

lige rum eller i den private sfære (Lod-

lette lovsange, der bruges meditativt,

berg 2016, 262). Danmark betragtes

samt ordinære gudstjenester og bi-

som et sekulariseret samfund, men

bellæsning som de praksisser, der har

ikke et sekularistisk samfund, idet

haft størst betydning. Mange er meget

Folkekirken

interesserede i bibellæsning, og over

en prominent plads i samfundet. Mit

halvdelen af de adspurgte i undersø-

forskningsprojekt viser dog, at i dele af

gelsen fandt viden om kristendommen

befolkningen er det religiøse helt fra-

gennem bibellæsning. De fleste ople-

værende og kulturen nærmest sekula-

vede dog, at det var svært at læse og

ristisk. En del af deltagerne i undersø-

forfatningsmæssigt

har

NY MISSION 39

gelsen var vokset op i et miljø, hvor det

Danskernes manglende evne til at ud-

religiøse var en del af livet. Det betød

trykke sig om åndelige ting kalder han

f.eks. kirkegang juleaften, deltagelse

for en ”tavsheds-spiral”:

i dåb, konfirmationer og salmesang i skolen eller til andagt til spejder. For dem var tro og religiøsitet en del af den private sfære. Imidlertid fortalte andre interviewpersoner, der ikke var opdraget i sådan en sammenhæng, at: ”Det var ikke noget, vi talte om” eller: ”Det var ikke noget, vi dyrkede”. En inter-

Evidently, Danish society lacks any vocabulary with which to discuss religion or religious feelings … a spiral of silence on the subject of religion that is now into at least its third generation. (Sommerville 2010)

viewperson deltog i konfirmationsun-

Det manglende sprog afføder mang-

dervisningen i 7. klasse, men forbandt

lende forståelse og manglende kompe-

det ikke med noget religiøst. Som han

tencer inden for tro og tradition, altså

husker det, var der derefter ingen, der

manglende kompetencer, når det gæl-

nævnte noget om tro eller religion for

der bøn, gudstjenestedeltagelse, for-

ham igen, før han blev 32 år, og da kun

ståelse af religiøse højtider og respekt

fordi han selv tog initiativ til at opsø-

for det religiøse. Dette blev tydeligt i

ge kirken. Det indikerer, at den danske

undersøgelsen, når de interviewede

kultur ikke alene er sekulariseret men

berettede om deres første møde med

også delvis sekularistisk. Fraværet af re-

kirke og kristne praksisser. En kvinde

ligiøsitet i dele af samfundet medfører

fortalte, hvordan hun følte sig som en

en tabt evne til at forstå og verbalisere

novice, da hun først kom til kirken: ”Jeg

religiøse anliggender. Et par af delta-

vidste ikke, hvad vi sang. Jeg var helt ...

gerne i undersøgelsen sagde, at de, før

Jeg følte mig som et otte år gammelt

de påbegyndte deres egen trosrejse,

barn, der var landet på den forkerte

ikke engang var klar over, at den religi-

planet”. Den manglende kompeten-

øse dimension manglede i deres liv.

ce og viden gør, at kirken i sit møde

I en artikel i Christianity Today omtaler C. John Sommerville danskerne som tavse og ambivalente, når det gælder Gud, tro og religion.3 Denne tavshed går ifølge Sommerville flere generationer tilbage.

NY MISSION 39

med søgende skal gøre sig umage for at være forklarende og indførende – uden dog at virke nedgørende. Der er brug for anvisninger og guidning, for at kirkens rum kan være et trygt sted for søgende. Desuden er der brug for at sætte ord på åndelighed og kristen livs-

praksis både i kirken, og når der tales

er det? Men så begyndte andre menne-

om tro generelt.

sker at sige, at man faktisk kan tro på

Rationalisme og religiøsitet

Gud og stadig være normal.”

Rationalisme præger og former ver-

Selve udtrykket ”religiøs” er i det post-

densopfattelsen i det sekulære sam-

sekulære danske samfund forsat en

fund. Her er det alene det, der kan

uønsket etikette. ”Religiøs” betragtes

vejes og måles, som anses for virkeligt,

ofte som synonym for naiv, moralsk

og årsag/virknings-princippet er ene-

selvretfærdig, modstander af moderne

ste plausible forklaringsmodel for livs-

livsformer og styret af gamle livsfor-

hændelser. Denne verdensopfattelse er

nægtende regler. Selv efter et person-

fortsat dominerende i en postsekulær

ligt og afgørende møde med den ånde-

kultur. Selvom kulturen og enkeltperso-

lige verden fandt flere af de adspurgte

ner i det postsekulære er mere åbne for

det socialt akavet at tale om tro. En af

det religiøse, er rationalisme fortsat det

de interviewede udtrykte det sådan: ”...

altoverskyggende ontologiske paradig-

fordi det på en eller anden måde ses

me. Derfor er det trods åbninger fortsat

som små-kedeligt. Det kan være svært

tabubelagt at være troende. I rationa-

bare at komme som lalleglad kristen og

lismen opfattes troen på et guddom-

synes, at det er okay.” Den kulturelle

meligt, overnaturligt væsen, der kan

afstandtagen overfor en bevidst kristen

interagere i vores verden, som enfoldig

tro betyder, at der skal en vis overvin-

overtro. Denne kulturelle tabuisering

delse til, før den enkelte kan åbne sig

eller stigmatisering af personlig tro kan

for den kristne tro. For nogen er det let

afføde en frygt for at blive opfattet

at være modkulturel, men for de fleste

som religiøs og for at dele religiøse tan-

kræver det både tid og mod. Det er

ker med andre.

derfor en hjælp, hvis det religiøse, kir-

En fjerdedel af de interviewede i min undersøgelse talte om en frygt for at blive religiøs. En af de interviewede fortalte, hvor udfordrende det var at fortælle vennerne, at hun var begyndt at komme i kirken og begyndt at tro på

ken og troen ikke fremstår for kulturelt afvigende og mærkeligt. Naturligvis er der i selve evangeliet en forargelse, som ikke kan eller skal undgås, men ellers bør kirken i sin stil bestræbe sig på kulturel normalitet.

Gud: ”…de her (de troende) mærkelige

Individualisme

mennesker. Forestil dig, at man skulle

Forskningsprojektet viste et tredje og

begynde at tro på Gud. Hvor mærkeligt

meget velkendt træk ved den postse-

NY MISSION 39

Også når danskerne søger og finder

Kirke og mission i det postsekulære Danmark

tro, spiller individualismen ind. I tros-

Det har været berigende at lytte til

historierne redegjorde de interviewede

undersøgelsens mange troshistorier.

sjældent for familie og venners interak-

For mig er beretningerne et bevis på

tion eller reaktion på deres nyfundne

en voksende spirituel søgen i Danmark

tro. Ofte blev de nære relationer slet

og på Guds virke midt iblandt os. Tros-

ikke nævnt, med mindre interviewe-

fortællingerne viser os, hvordan Gud

ren spurgte. De fleste respondenter

møder danskere i dag, og indikerer

beskrev en trosrejse, som de foretog

dermed, hvad vi som kirke kan gøre for

alene, uden ledsagelse af andre krist-

at understøtte menneskers trosrejse.

ne, familie eller venner. At finde tro var

Som kirke kan vi ikke give mennesker

et individuelt projekt. Respondenterne

tro. Det er en sag mellem Gud og den

gav udtryk for en vis frihed forbundet

søgende. Men vi kan støtte de søgende

med denne individualisme og fokuse-

på deres vandring mod tro. Mit projekt

rede på, hvad de som enkeltpersoner

gik ud på at undersøge, hvordan vi som

oplevede og fik gennem troen på Gud,

kirke bedst gør det, eller for at sige det

uanset om deres ægtefæller eller børn

på en anden måde: hvordan vi som kir-

delte troen med dem. Vores postseku-

ke bedste kan dele evangeliet i vores

lære kultur er individualistisk, også når

kontekst. For at finde frem til det må

det gælder det at finde tro. For kirken

vi til stadighed spejde efter, hvor Gud

betyder det, at et ensidigt fokus på fæl-

virker og møder mennesker. Det er, som

lesskab som missional strategi ikke nød-

den tidligere engelske ærkebiskop af

vendigvis imødekommer det behov for

Canterbury, Rowan Williams, sagde:

selvstændig søgen og refleksion, som

”Mission, it’s been said, is finding out

danskere i det postsekulære har.

what God is doing and joining in” (Wil-

kulære kultur, nemlig individualisme.

Som allerede beskrevet er kristne fællesskaber vigtige som steder, hvor troslivet kan udforskes, men ikke nødvendigvis som rejsefæller i søgen efter tro. Forpligtende deltagelse i et kristent fællesskab ligger for de fleste danskere langt nede ad trosvejen.

liams 2003). Som missional kirke skal vi læse vores kultur og være kulturelt relevante eller kontekstualiserede. Men vi skal også være modkultur, da kulturen er menneskeskabt og derfor altid på visse punkter modsiger evangeliet, vi skal altså også være kritisk kontekstualiserende (Hiebert 1994, 88). Samtidigt må vi altid spejde efter, hvor Gud sær-

NY MISSION 39

ligt manifestere sig, hvor vi som kirke

de, var vigtigt. Dog var det altafgøren-

særligt genkender Guds Ånds virke. Det

de, at atmosfæren i kirken var gæstfri,

er at følge Gud i hans mission – missio

at sproget var forståeligt, og at troens

Dei.

verden blev italesat. I min afhandling

I Missionsdokument DK-2020 er der afsat et særskilt afsnit til postsekulær spiritualitet. Og den personlige spiritualitet er væsentlig, når vi som kirker arbejder med mission. Særligt i Danmark, hvor den personlige religiøsitet, som allerede beskrevet, kan blive negligeret, er fokus på personlig tro afgørende. Mission inkluderer det at kalde hvert eneste menneske til tro på og følgeskab af Kristus, også danskerne. Derfor må vi som kirker finjustere vores missionale kompas, så vi frimodigt taler om tro og kristen spiritualitet på et sprog, som danskerne forstår og dermed svarer på de spørgsmål, som de stiller.

kalder jeg det: ”Tilgængelig spiritualitet”, ”forståelig indføring i kristendommen” og ”et åbent og trygt trosfællesskab”. Og det jo er lige til at tage fat på som kirke.

Afrunding Vi lever i et postsekulært samfund, hvor religion, tro og Gud, trods åbninger for det religiøse, fortsat ikke er emner, som normalt diskuteres ved køkkenbordene. Men dog finder mennesker ind i en personlig tro på Gud – eller rettere: mennesker kaldes og mødes af Gud, også i Danmark. Som kirke kan vi støtte søgerne på deres trosvanding ved at tage bestik af vores kultur, lytte til og

I min undersøgelse sluttede interviewe-

lære af dem, som finder tro, og facili-

ne ofte med, at jeg spurgte deltagerne

tere det, der skal til for at hjælpe dem

om deres forslag til, hvordan kirken

på vejen mod en bevidst erkendelse af,

bedst kunne støtte danskere i at finde

at Gud er til og kalder til efterfølgelse.

en bevidst kristen tro. De fleste svarede: ”Ved at være kirke!” Rigtig mange

Noter

havde fundet troen ved at deltage i

1. Forskellige undersøgelser giver forskellige svar på danskernes religiøsitet. En undersøgelse fra Catinét for Ritzau i 2014 viser, at 45,7 procent af danskerne tror på Gud. En Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken i 2011 angiver andelen af ikke-troende til 31 procent, mens tallet for 2017 er 48 procent. En 2018 undersøgelse fra Pew Research Center angiver andelen af troende i Danmark til 65 procent, hvoraf 63 procent tror på Gud. En undersøgelse fra YouGov 2019

et kristendomskursus, men derudover havde den helt almindelige sognegudstjeneste stor betydning. Det at komme sammen som kirke til en helt almindelig gudstjeneste, at synge sammen, lytte til prædiken og opleve trosvidnesbyrdet i et fællesskab af troende, som var til ste-

NY MISSION 39

foretaget for Kristeligt Dagblad viser, at 43 procent af Folkekirkens medlemmer siger, at de tror på Gud. 2. Undersøgelse af danskernes tro foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad i 2019. 3. C. John Sommerville, professor emeritus fra University of Florida, skrev sin artikel som en respons på Phil Zuckermans bog Society Without God fra 2010. 4. Der skal naturligvis tages forbehold for, at en trosfortælling nødvendigvis fortælles i jeg-form. Dog har jeg i lignende interviews med mennesker fra andre kulturer ikke mødt en så udpræget individualisme.

Litteratur

samspil i Folkekirken”, i Ny Mission nr. 1: Kulturkristendom og kirke, 6-43. Valby: Unitas. Johanson, Anne Mie Skak 2020 “When What We Know Is Not Enough: Exploring Danish Contemporary Faith Development In The Local Congregation”. Dissertation for the Degree Doctor of Intercultural Studies, Fuller Theological Seminary. La Cour, Peter 2005 “Danskernes Gud i krise”, i Gudstro i Danmark, 59–81. Frederiksberg: Anis. Lodberg, Peter 2016 Danskernes tro gennem 1000 år. Kbh.: Kristeligt Dagblad.

Habermas, Jürgen 2008 “Notes on Post-Secular Society”. New Perspectives Quarterly 25 (4): 17–29.

Lüchau, Peter 2005 “Danskernes Gudstro siden 1940’erne”, i Gudstro i Danmark, 31–58. Frederiksberg: Anis.

Hiebert, Paul G. 1994 Anthropological Reflections on Missional Issues. Michigan: Baker Books

Sommerville, C. John 2010 “Happy in the State of Denmark”, Christianity Today, no. May/June 2010.

Iversen, Hans Raun 1999 ”Kulturkristendom, kirkekristendom og karismatisk kristendom – kristendomsformernes baggrund og

Williams, Dr. Rowan 2003 “Archbishop’s Presidential Address – General Synod, York, July 2003”.

Anne Mie Skak Johanson er sognepræst i Tyrstrup og Hjerndrup kirker i Christiansfeld. Hun er cand.theol. fra Århus Universitet 2001 og Doctor of Intercultural Studies fra Fuller Theological Seminary 2020. Hun er formand for Mission Afrika, engageret i Danske Kirkedage og bestyrelsesmedlem af EA Danmark.

NY MISSION 39

Krydspunkt – drøftelsen af Missionsdokument DK-2020 Af Jonas Adelin Jørgensen Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 inviterer til studie, refleksion og diskussion af mission som begreb og opgave ud fra en dansk kontekst og i en global virkelighed. Missionsdokumentet fremhæver, hvordan menneskers identitet og værdighed er under pres i en verden båret af præstation og forbrug, præget af migration og ulighed. Artiklerne i dette temanummer gør alvor af studie og refleksion såvel som kritik af Missionsdokument DK-2020s analyser, perspektiv, grundpræmissier og handlingsoplæg. I denne opsummerende artikel vil jeg forsøge at samle disse indsigter, og egentlig er det vel først nu – efter diskussionen – at vi er rigtig klar til at begynde arbejdet med at formulere et missionsdokument!

Missionsdokumentets grundpræmisser – holistisk-integreret mission

måder en grundlæggende tilslutning til forståelsen af mission som holistisk-integreret.

Det holistisk-integrerede missionssyn er artiklerne. Vægtningen er lidt forskel-

Missionsdokumentets analyser – fem hovedudfordringer

lig, men forståelsen af, at mission er

Selv om der i høj grad er tilslutning til

både proklamation og demonstration

Missionsdokument DK-2020s analyser,

(Frede Ruby Østergaard), evangelisa-

så er der også områder, hvor de enkelte

tion og diakoni (Johannes Kühle) og

forfattere udvider eller kritiserer missi-

det inkarnatoriske aspekt i mission,

onsdokumentet:

der en grundlæggende enighed om i

hvor organisationen selv må inkarnere missionen i sit virke (Arngeir Langås), og at vi i vores forståelse af forholdet mellem evangelium og natur hverken kan ”sammenblande eller adskille” (Søren Dalsgaard), udtrykker på forskellige

NY MISSION 39

I missionsdokumentets analyser er den første udfordring ”flydende identitet”, både på personligt og organisatorisk plan. Her fremhæves evangeliets vidnesbyrd om den enkeltes værdi og værdighed som grundlæggende.

Dan Månsson beskriver, hvordan de

til det første område – flydende identi-

livsområder, der traditionelt har givet

tet – i den forstand, at identitetskrisen

identitet, nu er i opløsning, og ser med-

for mange er forstærket af migration

vandring og forsøg på at forstå menne-

og mødet med andre kulturer og reli-

skers identitetsmæssige udfordringer

giøse traditioner. Hvor identitetskrisen

som den grundlæggende missionariske

leder folk til øget nationalisme, er der

respons på udfordringen. Anne Mie

farlige kræfter på spil, og som kirker

Skak Johanson har denne medvandring

og missionsorganisationer må vi afvise

og anerkendelse af den andens værdig-

en selvforherligende og chauvinistisk

hed med som præmis i sin artikel om

nationalisme som en form for afguds-

trosopdagelse i en sekulær kultur: reli-

dyrkelse. I min artikel argumenterer

giøs tro er i høj grad blevet et individu-

jeg for, at uden en klar politisk og te-

elt projekt, og at kunne tale om tro og

ologisk gennemtænkning af mødet

spiritualitet i et sprog, som mennesker

med det fremmede risikerer vi, at den

forstår, og samtidigt være et åbent og

enkeltes værdighed undermineres, så

trygt fællesskab former kristen missi-

at den fremmedes værdighed udeluk-

on. I min egen artikel om den gæstfrie

kende afhænger af vedkommendes

modtagelse af den fremmede frem-

økonomiske værdi. Det kristne mod-

hæver jeg, hvordan det kristne fælles-

punkt er gæstfrihed som en afspejling

skab må afspejle Guds egen gæstfrie

af Guds eget væsen, når han modtager

modtagelse af den fremmede, og at

os som fremmede. Gæstfrihed er den

det relationelle aspekt i mission åbner

form, som vores liv og mission får, når

for en dybere erkendelse af, hvad Gud

det er gennemsyret af budskabet om

som kærlighed betyder for alle. Ingrid

modtagelsen af os selv som fremmede.

Ank fremhæver den grundlæggende

Missionsorganisationernes lange erfa-

frihedsimpuls i kristen mission, hvor det

ring med selv at være fremmede bliver i

at give andre frihed i anerkendelsen af

denne situation en ressource for at for-

deres gudskabte værdi og værdighed

stå og modtage det fremmede.

er centralt. Det kristne i en kristen mission er i den forstand forpligtelsen til at give og sikre andre mennesker frihed, argumenterer Ingrid Ank.

Det tredje område i missionsdokumentets analyse er klimakrisen. Julie Kajgaard peger på, at denne krise er i høj grad en forbrugsdrevet krise, som

Det andet område, som missionsdo-

har store konsekvenser for de dårligst

kumentet identificerer, er mødet med

økonomisk og socialt stillede. I kristent

det fremmede. Der er en forbindelse

perspektiv er mennesket ikke forbruger

NY MISSION 39

men forvalter; en del af kristen mission

udnytte kirkens globale udbredelse, og

er derfor at kommunikere om konse-

bidrage til fattigdomsbekæmpelse og

kvenserne af den forbrugsdrevne kri-

fortalerskab. Grunden til, at økonomisk

se, og hvordan lokale løsninger ser ud.

ulighed overhovedet er et tema for kri-

Dette peger hen mod et nyskabelsens

sten mission, er, at Gud efter sit væsen

håb, når kirker og missionsorganisatio-

er retfærdig, og befrielsen af den en-

ner responderer på klimakrisen. Johan-

kelte i Kristus indebærer en forpligtelse

nes Kühle fremhæver i sin artikel det

til retfærdighed på alle livets områder,

eskatologiske perspektiv som vigtigt

også økonomiske og samfundsmæssi-

også i forhold til forståelsen af mission

ge.

og klimakrise: i eskatologien sammenholdes det kommende og nutiden, og i eskatologien føres linjerne fra skabelse og frelse ind i den fremtid, som er Guds plan med os og vores jord. Her ligger håbet for verden, fremhæver Johannes Kühle. Missionsorganisationer må kunne gøre rede for Guds mission på en måde, så den rummer dette eskatologiske perspektiv.

Det sidste og femte område, som missionsdokumentet fremhæver, er postsekulær spiritualitet. Især Anne Mie Skak Johansons artikel fokuserer på dette: Sekularisering, rationalisme og individualisering af tro og religion betyder lav grad af deltagelse i organiserede former for religiøst liv, og at enkeltpersoner i høj grad føler sig frie til at tro eller ikke at tro på deres egen måde. At

Det fjerde område har at gøre med

være i mission i en sådan kontekst bety-

socio-økonomisk

Andreas

der ifølge Anne Mie Skak Johanson at

Østerlund Nielsen påpeger de negative

tale om spiritualitet og tro i et forståe-

effekter af øget økonomisk ulighed på

ligt sprog, og at være et åbent og trygt

samfund og personer: underminering

fællesskab, som gør det muligt for men-

af demokrati, stress og sygdom, lavere

nesker selv og i frihed at opdage troen.

grad af tillid, økologisk overforbrug og

Men også Søren Dalsgaards artikel gi-

lavere økonomisk vækst. Mennesket

ver nogle vigtige præciseringer: Det se-

som forvalter af Guds verden, med alt

kulære samfund sigter på et religions-

hvad den rummer, er den missiologiske

neutralt, fælles samfund og medfører

ramme, som vi må se på ulighed gen-

en privatisering af tro og religiøsitet. I

nem. Konkret betyder det, at kirken i

forhold til kirkeliv kan denne tænkning

mødet med ulighed må vise barmhjer-

medføre to vidt forskellige ting: Enten

tighed, forkynde tilgivelse, etablere

en sammenblanding af dansk etnicitet

eksemplariske økonomier, som giver liv,

og kultur med en religiøs praksis, eller

NY MISSION 39

ulighed.

en segregation og adskillelse mellem

til at gøre i mission, er formet af den

evangeliet og kulturen. I segregatio-

kontekst, som de er en del af. Ikke

nen risikerer man en adskillelse af livet

blot forstået på den måde, at kirker

i det, som har med Gud at gøre, og det,

og organisationer må respondere ved

som har med menneskelivet at gøre. I

at tilrettelægge arbejdet i kirker, men

sammenblandingen risikerer man en

teologisk forstået som en inkarnatorisk

sekularisering og reduktion af kirken til

missionspraksis, hvor vi i samarbejde

dansk national kultur.

med partnere i mission er kaldet til at

Missionsdokumentets perspektiv og anliggende – til tiden og på stedet

fordringer, som vi og de står i. I vores

At der er et bestemt perspektiv i mis-

del af. Det er i denne fælles virkelighed,

sionsdokumentet, er en vigtig pointe.

vi er kaldet til at være i mission.

respondere på de store og fælles ud-

Arngeir Langås påpeger dette, hvor han ser missionsdokumentet som skrevet og tænkt i en dansk, vestlig kontekst for mission. Hvordan skal det bedømmes, spørger Langås: Er det et udtryk for ydmyghed og sund kontekstuel selvbesindelse, at missionsdokumentet tager udgangspunkt i vores danske kontekst, eller er det et udtryk for eurocentrisme, hvor vi forestiller os, at den forskel, mission må gøre, er den, vi selv ser det største behov for?

missionsarbejde må vi lade os forme af de samfund og de kulturer, som vi er en

I sin artikel problematiserer Ingrid Ank på en spændende måde selve behovet for at arbejde med mission og et missionsdokument, og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvor skidt står det egentlig til med mennesket? Hun peger selv hen på svaret i udfoldelsen af et grundtvigsk menneskesyn, som er mere positivt end det traditionelle lutherske: Et menneske er ”mageløst” i kraft af at være et ”guddommeligt eksperiment”, hvor ånd og støv gennemtrænger hin-

At Missionsdokument DK-2020 er kon-

anden. At blive det, man er – et menne-

tekstorienteret snarere end partnero-

ske – kan kun ske i frihed, hvor eksperi-

rienteret – som man kunne forvente,

mentet får lov at udfolde sig. I forhold

når der er tale om global mission – er

til overhovedet at tale om mission, så

rigtigt. Der er to grunde: Både at for-

kan mission alt for let blive en måde at

ståelsen er betinget af forfatternes

tage friheden, magten og selvforståel-

forståelse og perspektiv, men også – og

sen fra andre mennesker og påtvinge

vigtigere – fordi vi tror, at den forskel,

dem sin egen overbevisning. En sådan

som kirker og organisationer er kaldet

mission er i direkte modsætning til

NY MISSION 39

den grundtvigske fremhævelse af den

mission og omvendelse blive tvang og

enkeltes frihed, og derfor egentlig en

efteraben. Frihed – individuelt og kol-

dybt ukristelig mission. Kristen bliver

lektivt – er en forudsætning for kristen

en mission ved at støtte den anden til

mission.

frihed gennem fællesskab, nærvær og omsorg, fremhæver Ingrid Ank, og det griber ind over kirke, skole og kultur.

I lyset af dette bliver det klart, at kristen mission i sin praksis balancerer mellem respekt for og fremme af den enkeltes

Kritikken af, at mission kan blive til

frihed og vidnesbyrdet om Kristus som

ufrihed og krav om efteraben, er vær-

den enkeltes forsoner og frelser. Ba-

difuld, fordi det rejser en etisk kritik

lancen holder vi, når mission bliver en

af kristen mission. I missionshistorien

sand menneskeliggørelse af enkeltper-

finder vi eksempler på, hvordan kri-

soner og fællesskaber, sådan som den

sten mission ikke støtter andre til fri-

bestemmes af Guds universelle skaben-

hed, men tværtimod forbinder sig med

de og kreative, forløsende og frelsende

militær magt, økonomiske interesser

eskatologiske virke for mennesker.

eller kolonialisme. Dette skal hverken undskyldes eller bortforklares. Derimod skal der lægges klar afstand til sådanne historiske synder. Kristen mission kan ikke eksistere i forbindelse med militær magt, økonomiske interesser eller politiske dagsordener. I evangeliernes beretninger møder Jesus mennesker i anerkendelse af deres værdighed og respekterer deres frihed, når det gælder omvendelse og tro. Også Paulus anerkender den grundlæggende frihed i evangeliet, hvor han taler om ”barnekårets ånd” frem for ”trællens ånd”. På grund af den enkeltes værdighed kan modtagelse af evangeliet kun ske i frihed. Her står vi overfor en fundamental missionsteologisk indsigt: uden frihed først og sidst ville

NY MISSION 39

Missionsdokument DK-2020 â&#x20AC;&#x201C; genkendelse, kritik og perspektiver

NY MISSION 39

Forvandlingens og forandringens mulighed Af Arngeir Langås Forfatteren reflekterer over det holistiske udgangspunkt for Missionsdokument DK-2020, dets valg af Danmark som fokusområde og fire af de fem temaer i kontekstanalysen. I resten af artiklen spejler han missionsdokumentet i egne erfaringer fra Danmissions missionspraksis. Dette leder til en kritisk drøftelse af forholdet mellem kirker og missionsorganisationer og mellem magt og afmagt, når kirker og organisationer, sammen med andre, arbejder for forvandling. Kristen mission har bidraget til at for-

”Guds mission” (missio Dei), som beto-

andre verden. Men også den kristne

ner, at missionen hverken er kirkens el-

missionsvirksomhed er over tid og i

ler missionsselskabets, men den treeni-

samspil med forskellige kontekster un-

ge Guds eget initiativ og værk. At Guds

der forandring. Når Gud møder men-

mission i sin kerne handler om foran-

nesker:

DK-2020

dring fra noget dårligt til noget bedre,

tager afsæt i forandring som et vilkår

beskriver missionsdokumentet således:

og antyder en fremtidig rolle for dansk

”Det er Guds mission at genoprette

mission.

skaberværket og at frelse mennesker.”

I denne artikel perspektiverer jeg mis-

Den kristne forvandling er altså et godt

sionsdokumentet gennem det prisme,

budskab (evangelium), der i Det Nye

som det teologiske begreb ”forvand-

Testamente beskrives på komplemente-

ling” udgør. Mit blik er præget af otte

rende måder, som at liv overvinder død

års missionærerfaring og flere års ar-

(Joh 5,24), synd sones (Rom 3,21-26),

bejde på Danmissions og Mission Afri-

slaver frigives (Gal 5,1-15), mennesker

kas hovedkontorer.

forsones med Gud (2 Kor 5,14-21), straf

Missionsdokument

må vige for frifindelse (Kol 2,6-19), lyset

Guds mission

overvinder mørket (Joh 1,4-9) og eks-

Missionsdokument DK-2020 knytter an

kludering erstattes af omfavnelse (Luk

til det i missionsteologien efterhån-

15,11-32). Ifølge missionsdokumentet

den alment accepterede kernebegreb

er det ”i kraft af forløsningen ved Jesu

NY MISSION 39

Kristi død på korset”, at denne forvand-

alvorligt går man i den danske missions-

ling er mulig. Således forankres Guds

teolog Erik W. Nielsens pionérfodspor,

mission i korsteologien.

hvis Linier i Missionens Historie (1948) viser, at han var forud for sin tid med

Holistisk missionssyn

sin ”kontekstualisme”, der gik ud på at

Igen i tråd med nyere tendenser i mis-

inddrage historisk og politisk kontekst

sionsteologien tager missionsdokumen-

i missionsforståelsen (Nielsen 2012, 56-

tet udgangspunkt i et ”holistisk-inte-

57).

greret missionssyn”. Dette syn udgør en modsætning til det mere dualistiske verdensbillede, der har domineret vestlig missionstænkning siden oplysningstiden. Hvor det dualistiske groft sagt har skelnet mellem det ”åndelige” i missionen, som forkyndelsen, og det ”praktiske”, som sundhedsarbejdet og andet, sammenholder det holistisk-in-

Dokumentets forfattere understreger, at mission i dag ikke er ”fra vesten til resten”, men snarere ”fra alle steder og til alle steder”. På den baggrund giver man prioritet til et kontekstuelt fokus, på hvad man kalder for en ”dansk-vestlig” og ”dansk-global” kultur og ditto samfund.

tegrerede missionssyn de forskelli-

Denne vægtlægning kan siges at ud-

ge missionsudtryk eller arbejdsgrene

gøre et alternativ til den partnerkirke-

som legitime og gensidigt berigende

orienterede tilgang, Danmission har

Kristus-vidnesbyrd. Således er missions-

praktiseret i Tanzania i årtier, og som

dokumentet et udtryk for den nærme-

jeg selv er præget af (Langås 2019, 111-

re tilknytning mellem den evangelikale

113). Partnerskabsteologien har sine

og den økumeniske bevægelse, der har

egne historiske forudsætninger og ud-

fundet sted siden Lausanne-bevægel-

foldes i Danmissions strategidokument

sens opståen i 1974, der tydeliggjorde

På vej sammen (2003).

den polarisering, der havde udviklet sig mellem de to (Jørgensen 2017).

Kontekstens betydning Missionsdokumentet er ikke blot et stykke teologi, men præsenterer også en samtidsanalyse, ud fra hvilken dansk mission i den kommende tid kan orientere sig. Ved således at tage konteksten

Den nye, mere Danmarksorienterede tilgang kan positivt tolkes som tegn på både åndelig ydmyghed og sund kontekstuel selvbesindelse, og negativt som eurocentrisme. At man i Danmark ser mission i forhold til dansk kultur, giver mening set fra et Afrika i stærk kirkevækst, hvor der også er en udbredt opfattelse af, at det sekulære Europa

NY MISSION 39

nu selv er i behov for mission. Et blik på

punkter så som fred, korruption, evan-

egen ”dansk-global” kultur er også et

gelisation og lignende, kunne være

prisværdigt korrektiv til vestlig missions

identificeret, hvis for eksempel dansk

ubevidste opfattelse af sig selv som mis-

udviklingspolitik

sionens ”subjekt” med overskud til at

nere i Afrika var blevet inviteret ind i

belære eller dele med missionens ”ob-

processen. Men som missionsteologiske

jekter” i ”de varme lande”. At vende

emner identificeret fra et dansk-globalt

blikket mod den danske kontekst kan

perspektiv er de fem områder spæn-

forsvares principielt-teologisk, al den

dende og relevante.

tid evangeliet skal levendegøres overalt, men spørgsmålet er altid, hvad en god brug af Guds missions ressourcer er. Hvis danske missionsorganisationer skal ”fungere som katalysatorer for synergi på tværs af geografiske og kulturelle forskelle”, giver det mening, at man selv tilegner sig og reflekterer over egne missionserfaringer i Danmark. Men uden fortsat at bevare det udadvendte blik og indhente erfaringer som udsendt i andre lande skæres en historisk kontinuitet væk, og den dybe indsigt i inkarnatorisk mission, som kun fås ved at krydse geografiske, kulturelle og

eller

missionspart-

Mødet med det fremmede At migration og kulturmødet identificeres som et aktuelt tema for missionsselskaberne, er naturligt. Man har en værdifuld erfaring ”udefra”, som i årtier er kommet det danske samfund til gode igennem missionærinitieret indvandrerarbejde af forskellig slags. Dette skulle gerne fortsætte på innovative måder og bidrage til en inklusiv og positiv nationalisme i Danmark, hvor nationsbygning som et fælles projekt forener borgere med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde.

religiøse grænser, går tabt (jf. Sundkler

Klimakrise

1969).

Det er prisværdigt, at missionsdokumentet identificerer klimakrisen som et

Fem overskrifter

tema for dansk mission. Teologien har

Missionsdokument DK-2020s samtids-

meget at sige om mennesket som for-

analyse foreslår fem områder, inden

valtere, og dansk missions globale kon-

for hvilke dansk mission kan gøre evan-

taktflade har muliggjort god indsigt i

geliet gældende: Flydende identitet,

den globale opvarmnings katastrofale

mødet med det fremmede, klimakrise,

konsekvenser for naturen, hvortil dyr

socio-økonomisk ulighed og postseku-

og mennesker hører. Dansk mission

lær spiritualitet. Et hav af andre fokus-

kan bidrage til en offentlighedsteologi,

NY MISSION 39

der taler de svages sag og giver kristen

os slå rødder i frugtbar muld. Jeg kan

motivation og inspiration til at handle.

være i tvivl om, hvorvidt ”postsekulær”

Kloden bliver hastigt varmere, så det

er det bedste begreb. Måske er Dan-

haster.

mark et slags postsekulært land, men i

Socio-økonomisk ulighed Få har så nær erfaring med socio-økonomisk ulighed som missionærer fra Nord, der har arbejdet i Syd. Man har kunnet erfare, hvordan den økonomiske ulighed mellem ens eget land og det fattige land, hvori man arbejdede, blev større og større fra oliekrisen tidligt i 1970’erne. Fra fokus på at lindre nøden ville det være godt for dansk mission også at analysere dens strukturelle årsager. De samme strukturelle uligheder er heller ikke det danske samfund immunt overfor, så det globale i Guds mission kan sagtens betones her.

Postsekulær spiritualitet At missionsdokumentet vægtlægger kristen spiritualitet, er godt, al den tid moderne mission kan blive spredt-fægtende og aktivistisk, når den trækkes mellem krav, behov og forventninger. Behovet for en bevidst tænkning og satsning her er stort i hele den globale kirke. Kulturelle præferencer ændres i flydende kontekster, inkluderet de digitale, hvilket fordrer udvikling af nye former for spiritualitet. Spiritualitet nærer kristen enhed – og dermed global fred, fornyer inspirationen og lader

mission er vi forbundne til kirker i lande, der ikke nødvendigvis ser sig selv på sådan en kronologisk, lineær skala fra ”presekulær” over sekulær til postsekulær. Selv om der i de forskellige samfund er enklaver af livssyn, der kan karakteriseres som det ene eller det andet, i Danmark for eksempel nyankomne presekulære indvandrere, sekulære modernister i efterkrigsgenerationen og postsekulære generation X’ere på vej tilbage til kristendommen, er vi i den globale, mere forbundne virkelighed primært samtidige. Vi oplever i stigende grad de samme begivenheder igennem medierne, og globale fænomener som klima- og Corona-krise viser, hvor samtidige vi trods alt er. Spiritualitet er altid både tidløs og kontekstuel. Dansk mission vil kunne bidrage både i Danmark og internationalt ved at bringe kristne sammen for at udvikle det, der bedst kan kaldes for blot kristen spiritualitet.

Danmissions deltagelse i Guds mission Et missionsselskab bør have en teologisk sund og frimodig selvbesindelse. Danmissions

missionssynsdokument

tolker organisationens virksomhed som

NY MISSION 39

deltagelse i Guds mission. Der vil altid

gen, hvor kirkerne, opbyggeligt nok,

være forskellige syn på den teologiske

ses som missionens subjekt, men hvor

betydning af ens missionshandlinger,

missionsselskabernes rolle primært bli-

men selv tolker jeg Danmissions nutidi-

ver at servicere kirkerne. Danmission

ge tilgang som et særligt dansk bidrag

ser større på sin egen rolle end blot til-

til den kristne mission, implicit præget

rettelægger.

af en holistisk inkarnationsteologi som forstærket af Grundtvig. Denne tilgang kan begrundes både ud fra evangeliet og ud fra missio Dei-teologien. Danmission har prioriteret tre distinkte udtryk for denne mission, nemlig fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling. Denne bredde har sikret, at missionens holistiske karakter er fastholdt. I den senere tid har Danmissions fokus været at styrke synergien mellem disse tre områder, men uden at deres særpræg forsvinder. I 2020 foregår der en strategiproces, der måske vil styrke den teologiske begrundelse for denne synergi, men hvorvidt det fører til en udvanding af de nævnte missionsudtryk, genstår at se.

Igennem årtier har udsendte missionærer, deriblandt jeg selv, tolket deres rolle som inkarnatorisk, nemlig at Danmission selv deltager med folk i missionen, investerer sig selv og kropsliggør evangeliet i forlængelse af sendelsen af Helligånden til verden. På den måde er Danmission selv, som kirkelig organisation, sendt af Gud med evangeliet, i lighed med andre dele af kirken. Danmission arbejder ikke primært for eller med kirker, men kropsliggør selv til en vis grad evangeliet i forlængelse af inkarnationen. Hvorvidt dette selvbillede vil give mening i en fremtid, der tegner til at blive uden mange egne missionærer, kan man komme i tvivl om. På sigt er tilrettelægger- og katalysator-rollen

Med stort netværk og dyb erfaring kan

derfor måske mere realistisk og frugt-

Danmission utvivlsomt bidrage ”som

bart at deltage med i Guds mission.

katalysator for synergi på tværs af ge-

Men det vil være et tab for kirken, hvis

ografiske og kulturelle forskelle”. At

den missionale identitet giver slip på

tale om en katalysator-rolle – som mis-

det inkarnatoriske selvbillede. Hvorvidt

sionsdokumentet gør – kan imidlertid

kirkerne er klare til at blive ”service-

virke en smule reduktionistisk, da det

ret” af missionsselskaberne, er også

mere indikerer en distanceret tilret-

et spørgsmål. Som det er blevet sagt:

telægger-rolle” end faktisk deltagel-

”Churches eat mission for breakfast.”

se. Missionsdokumentet synes således

Derfor bør en selvbesindet missionsbe-

præget af ”missional kirke”-tænknin-

vægelse være klar over, hvilket guld

NY MISSION 39

man forvalter, og forny sig for nye ge-

der de prælater, der gerne blandede sig

nerationers skyld.

med de mægtige, og på den anden side

Mission forvandler og forvandles

le relatere til det verdslige. Den gyldne

Missionsdokument DK-2020 antyder en

kirkelig identitet og med åbne øjne en-

retning for dansk mission i forhold til i

gagerede sig i denne verden. (Weston

fremtiden at transformere virkelighe-

1916, 19; Langås 2019, 198).

de fromme pietister, der helst ikke vil-

den. At dansk mission historisk har bidraget til sådan en transformation, er dokumenteret i nyere forskningsbidrag (Henschen 2019, Langås 2019). Men hvordan kirke og mission kan tænke, for at sådan en transformation fortsat foregår, er hvad jeg vil skitsere i det følgende, samt hvordan Danmission har grebet sin rolle an.

Mellem afmagt og magt Hvor den fromme korsteologi hævder afmagten, i at Jesus lod sig besejre af politisk magt indtil døden, kan den historiske og aktuelle virkelighed antyde, at intet rum er tomt for magt, og derfor er kirken nødt til at forholde sig bevidst til de politiske magtforhold og strukturer.

middelvej var dem, der med en tydelig

Den kenyanske teolog Jesse Mugambi skelner også konstruktivt mellem dikotomiserede positioner. Mens man fra den afmægtige position kan finde befrielsesteologien frugtbar, kan man fra den kulturelt mere indflydelsesrige position finde den langsigtede inkulturationsteologi mere relevant. For det postkoloniale Afrika fandt han imidlertid en tredje teologisk position mere konstruktiv, nemlig rekonstruktionsteologien. Inspireret af Ezra, der ledte genopbygningen af Jerusalems tempel efter det babylonske fangenskab, ser Mugambi kirkens rolle som den konstruktivt at engagere sig i nationsbygningen på det afrikanske kontinent (Mugambi 1995, 11-12; 1997, 229-244). At dette fælles projekt sker i samar-

Når det drejer sig om, hvordan dansk

bejde med staten og andre, muslimer

mission kan forholde sig til politisk

inkluderet, viser jeg i min afhandling,

magt, er der hjælp at hente fra teologi-

hvor begrebet diapraxis udfoldes (Lan-

ske tænkere i Østafrika. Frank Weston

gås 2019).

var biskop i den anglikanske kirke på Zanzibar fra 1907 til 1924. Derfra observerede han tre kristne positioner i forhold til magten: På den ene side var

I stedet for isolation eller magtfuldkommenhed kaldes man på i kirke og mission til at tjene verden med det,

NY MISSION 39

man er blevet givet, hvad enten det er

FN, Danida og muslimer på Zanzibar,

åndelige, materielle eller menneskelige

men naturligvis også med lokale menig-

ressourcer.

heder i Tanzania, teologiske uddannel-

Denne udadvendte, økumeniske og praktiske teologi minder om Nathan Söderbloms holistiske tænkning og praksis under og efter første verdenskrig, hvor han ikke bare så behovet for, at kirken engagerer sig praktisk og åndeligt i verdens nød, men var central i det samarbejde, der gjorde den økumeniske bevægelses institutionalisering mulig. Han forbindes med denne bevægelses diakonale gren, Life and Work. For Söderblom var der ingen modsætning mellem kirkens stille Gudvendthed og dens utrættelige udadvendthed. I 1930 fik han Nobels fredspris (Sundkler 1968).

sesinstitutioner, Kirkernes Verdensråd og den katolske kirke i Myanmar. Danmission gør i praksis brug af den skandinaviske samarbejdsmodel: Et åbent, gennemsigtigt forhold til magten, hvor ”kirke” (Danmission) og nogle gange ”stat” (Danida og EU som bevilgende myndigheder)

finder

overlappende

områder, hvor man sammen kan gøre en forskel. I processen lærer man af hinanden, men beholder sin identitet. En kristen begrundelse er således forvaltertanken: Gud giver ressourcer til mennesket, hvad enten det er evner, tid, økonomi eller andet. Gud forventer trofast forvaltning og afkast. Derfor er det nødvendigt at tænke og hand-

Selvom kirkens diakoni er værdifuld i

le ansvarligt og spørge, hvordan disse

sig selv og som profetiske eksempler, er

ressourcer kan medføre mest muligt

verdens udfordringer så store, at kirken

afkast. I teologisk sprog handler det om

er nødt til at begive sig ind i samspil

at fremme Guds rige, om shalom, fred,

med de politiske kræfter. Det Lutherske

eller livets fylde, jf. Joh 10,10. I Guds

Verdensforbund skriver om diapraksis,

mission kan kriteriet være at befinde

at kirkens diakoni ikke bør gøres i iso-

sig på livets side, jf. det økumeniske

lation men med “other people of good

missionsdokument Sammen for Livet

will, [because] the challenges and tasks

(2013), og det fælles projekt, man sam-

go far beyond what the Church and its

men med andre giver sig hen til, kunne

diakonia are able to respond to” (Lu-

kaldes for det fælles bedste (The Com-

theran World Federation 2009, 90).

mon Good, 2014). Motivationen finder

I tråd med denne tænkning engagerer Danmission sig i brede netværk, både konsortier af NGO’er i Mellemøsten,

NY MISSION 39

den kristne i evangeliet, hvad enten det er afledte etiske værdier, taknemlighed over frelsen i Kristus eller eskatologiske

gudsrigevisioner, man ønsker at se rea-

Litteratur

liseret her og nu.

Danmission 2003 På vej sammen Dansk Missionsråd 2013 Sammen for Livet: Mission og evangelisering i ændrede landskaber Henschen, Daniel 2019 Da danskerne ville omvende verden - Historien om missionsbevægelsen. København: Gads Forlag Jørgensen, Knud 2017 ”Diakoni og evangelisering i går og i dag: Konvergens og utfordringer”. Norsk Tidsskrift for Misjonsvitenskap, Vol 4, s 5-15 Langås, Arngeir 2019 Peace in Zanzibar: Proceedings of the Joint Committee of Religious Leaders in Zanzibar, 2005-2013, New York: Peter Lang Publishing Lutheran World Federation 2009 Diakonia in Context: Transformation, Reconciliation, Empowerment. Geneva: Lutheran World Federation

Sammenfatning / konklusion I denne artikel har jeg, for det meste positivt, kommenteret de fem områder, indenfor hvilke Missionsdokument DK-2020 antyder, at dansk mission kan spille en rolle i de kommende år. Hvor jeg har tolket Danmissions virksomhed som deltagelse i Guds mission i forlængelse af inkarnationen, anfægter jeg missionsdokumentets grundantagelse af missionsselskabers rolle – som primært tilrettelæggere for kirkerne – som reduktionistisk: Flere end kirkerne deltager inkarnatorisk i Guds mission, og historisk set har om nogen missionsselskaberne gjort netop det. Til sidst præsenterer jeg argumenter for, hvordan man i mission arbejder for forvandling af virkeligheden, til trods for at man som Jesu disciple kan identificere sig med den afmagt, han oplevede på korset: For Gudsrigets skyld bør man som kirker hverken fromt isolere sig eller søge den politiske magt for at bestemme, men konstruktivt give sig hen sammen med andre for det fælles bedste med livet som kriterium.

Mortensen, Jonas Norgaard. 2014 The Common Good: An Introduction to Personalism. Frederiksværk: Boedal Mugambi, J. N. K. 1995 From liberation to reconstruction: African Christian theology after the cold war. Nairobi: East African Educational Publishers Mugambi, J. N. K. and All Africa Conference of Churches 1997 The church and reconstruction of Africa: Theological considerations. Nairobi: All Africa Conference of Churches Nielsen, Erik W.

NY MISSION 39

1948 Linier i missionens historie, Det Danske Missionsselskab Nielsen, Harald 2012 Erik W. Nielsen og hans bidrag til efterkrigstidens missionsteologi. Frederiksberg: Dansk Missionsråd Sundkler, Bengt 1968 Nathan Söderblom: his life and work. Lund: Gleerup

Sundkler, Bengt, Peter Beyerhaus, and Carl F. Hallencreutz. 1969 The Church Crossing Frontiers: Essays on the Nature of Mission. In Honour of Bengt Sundkler. Lund: Gleerup Weston, Frank 1916 The Fulness of Christ: An Essay. London: Longmans, Green and Company

Arngeir Langås, f. 1970, er teolog og har arbejdet som konsulent for kirkeudvikling og dialog i Danmission. Han forsvarede i 2017 en ph.d.-afhandling om en fredskomité på Zanzibar bestående af muslimske og kristne ledere. Komitéen var han selv med til at starte, da han med sin kone Dorthe fra 2002-10 var udsendt af Danmission.

NY MISSION 39

Mission i Danmark – et frikirkeligt perspektiv Af Tonny Jacobsen Forfatteren, der er formand for FrikirkeNet, skitserer udviklingen i synet på frikirkerne i Danmark og i deres syn på sig selv og deres egen rolle i mission og samfund. Han behandler på den baggrund to temaer fra Missionsdokument DK-2020. Først ”flydende identitet”, hvor frikirkernes menigheder præsenteres som et relevant tilbud om et åbent fællesskab. Dernæst ”postsekulær spiritualitet”; den pentekostale/karismatiske spiritualitet, som kendetegner mange frikirker, giver rum for menneskers åndelige erfaringer. Samtidigt kan der også være brug for en nyt syn på omvendelse som en proces. Frikirkerne kan således bidrage til mission i vores nutidige danske kontekst ved at ”følges med mennesker, hen imod en stadigt dybere relation til Jesus Kristus”.

Indledning Folkekirken er med mere end fire mil-

Fra mærkeliggørelse til samfundsengagement

lioner medlemmer langt det største

De danske frikirker har altid haft fo-

kirkesamfund i Danmark. De frikirke-

kus på at bringe mennesker til tro på

lige trossamfund fylder antalsmæssigt

evangeliet. De har historisk anvendt

meget mindre. Hvis man i stedet for

ordet ”mission” om kirkeopbyggende

medlemstal taler konkret menighedsliv

arbejde udenfor landets grænser, men

og kirkelige aktiviteter, så fylder frikir-

de har ikke desto mindre været optaget

kerne ganske meget. Deres medlemmer

af mission – indenlands såvel som uden-

er generelt meget aktive, og frikirkerne

lands – ligeså længe, de har fået lov

drives af en høj grad af frivillighed. Jeg

til at eksistere her i landet. Det ses for

vil i denne artikel belyse frikirkernes

eksempel i den baptistiske dåbsteologi,

rolle i mission i Danmark og dernæst

hvor man ikke alene forstår dåben som

forholde mig til to emner fra Når Gud

en personlig bekendelse af kristentro.

møder mennesker: Missionsdokument

Dåben forstås desuden som en ordina-

DK-2020, nemlig flydende identitet og

tion til tjeneste. Den døbte sendes i og

postsekulær spiritualitet.

med sin dåb i mission.

NY MISSION 39

Det ligger ligeledes i frikirkernes grund-

delse og tro kombineret med ekstern

forståelse, at kirken er udgangspunktet

mærkeliggørelse har fremelsket en os-

for denne mission. Mission er ikke for

og-dem-retorik i frikirkerne. Det har

særlige eksperter, den er heller ikke

været normalt at tale om ”dem ude-

forbeholdt missionsorganisationer, selv

fra”. Nogle frikirker har desuden haft

om de fleste frikirkelige trossamfund

så stort fokus på menneskets åndelige

har opbygget missionsorganisationer.

dimension, at man ikke har haft øje for

Frikirkerne har ikke udliciteret deres

evangeliets diakonale dimension. Dette

mission til disse organisationer. Missi-

er dog ikke entydigt. Frelsens Hær har

onsorganisationerne har – ideelt set –

alle årene holdt den diakonale fane

formidlet mission fra menigheder og

højt. Frikirkerne har desuden altid ydet

kirkesamfund i Danmark til menighe-

en stor indsats blandt samfundets sva-

der eller kirkebevægelser i udlandet.

geste samt blandt børn og unge med

Frikirkernes indsats i mission i Danmark har været hæmmet af, at frikirkerne

børneklubber, juniorklubber og spejderarbejde.

har måttet leve med at blive betragtet

Med opbruddet i det monokulturelle

som mere eller mindre sekteriske eller

enhedssamfund har frikirkerne fået

i hvert fald fremmedartede indtil slut-

mulighed for at gentænke deres rol-

ningen af sidste århundrede. Folkekir-

le og arbejdsformer. Den almindelige

kens store medlemstal har betydet, at

dansker forholder sig i dag generelt

mange i Folkekirken slet ikke mente,

mere fordomsfrit til forskellige kirke-

der var brug for mission i Danmark.

traditioner. Det har blandt frikirkerne

Man anså mission blandt døbte med-

ført til en praksisorienteret teologisk re-

lemmer af Folkekirken for at være uti-

fleksion over, hvad det betyder at være

dig proselytvirksomhed – uanset disse

i mission i dagens samfund. Der dannes

medlemmers livsstil eller egen opfattel-

nye menighedsfællesskaber. Etablerede

se af kristentro. Den påtvungne ”mær-

kirker forandrer deres gudstjenester i

keliggørelse” har gjort dørtærsklen til

en grad, så det ville være svært for tid-

en frikirke højere end til en sognekir-

ligere generationer at genkende dem.

ke. Den har også påvirket frikirkernes

Frikirker engagerer sig i en mangfoldig-

måde at agere i samfundet på. Mange

hed af diakonale initiativer, de samler

aktive kirkegængere har været tilba-

gospelglade danskere til populære go-

geholdende med at invitere venner

spelfællesskaber, og frikirker engagerer

og bekendte med i kirke. Teologisk

sig i at integrere nydanskere.

vægtlægning på behovet for omven-

NY MISSION 39

Man kan sige, at frikirkerne søger at

indad i den såkaldte identitetspolitik:

være i mission som en del af samfundet.

jeg skal ikke bindes eller hæmmes af

Det giver behov for at reflektere over

mit biologiske køn med dets normative

muligheder og problemer i nutidens

seksualitet, eller af min biologiske etni-

kultur. Hvordan kan den enkelte være

citet. Med denne ret til selv af definere

i mission? Hvordan kan menigheder

sig i en mangfoldighed af kønsidentite-

være det? Hvordan forholder vi os til

ter og etniciteter følger desuden omgi-

kulturkristendommen og til det stadigt

velsernes forpligtelse til at anerkende

svagere kendskab til den kristne fortæl-

og understøtte denne selvdefinering

ling i den brede befolkning? Denne re-

gennem sprogbrug og praktisk accept.

fleksion fører naturligt til et møde med

Hvis ikke den enkelte føler, at vedkom-

trends og konfliktpunkter, som rører

mende bliver understøttet gennem

sig i samfundet. Jeg vil i det følgende

holdninger, reaktioner og sprogbrug,

forholde mig til to af de trends, der er

kan den enkeltes krænkelse medføre

udpeget i missionsdokumentet, nemlig

en udskamning af den anden – typisk

flydende identitet og postsekulær spi-

med brug af de såkaldt sociale medier.

ritualitet.

Flydende identitet Man kan anskue ideologien om flydende identitet som en konsekvens af en stadigt mere omsiggribende individualisering. Men man kan også forstå den som en følge af, at det kristne menneskesyn ikke længere er dominerende.

Ideologien om den flydende kønsidentitet kan – foruden at ses som en følge af individualiseringen – forstås som en sekularisering af det kristne menneskesyn: Den enkeltes værdi gøres absolut, og den givne skabelsesorden med medfølgende begrænsninger og forpligtelser forkastes. Selve tanken om, at det enkelte menneske har værdi, og at man

Individualiseringen betyder, at det ikke

skal tage den udsattes parti, er født i en

er fællesskabet, der skal sætte rammer

kristen kulturkreds.

og retning for mit liv. Det gør jeg selv. Denne individualisering har i generationer været optaget af et opgør med ydre rammer: begrænsninger og bindinger som følge af familie, socialklasse, køn, religion og uddannelse. Med queer-teorien fra 1990’erne har individualiseringen i stigende grad vendt sig

NY MISSION 39

Hvis man f.eks. i kejsertidens romerske kultur havde prøvet at forklare, at man skulle mødes med særlige hensyn, fordi man var et offer for fællesskabets manglende respekt, ville man være blevet mødt med hån og et brutalt gensvar. Her havde den stærke ret, og

offeret kunne frit udnyttes eller under-

Det er dog missionalt set vigtigt at for-

trykkes, uden at nogen så noget galt i

stå, at identitetspolitikken ikke alene

det.

handler om en kamp for egocentrere-

Hele feltet omkring flydende identitet er sprængfarligt og kan få sindene til at koge over. Det har potentialet til at skabe en skyttegravskrig om køn, seksualitet, etnicitet og identitet. Derfor forholder mange med et traditionelt syn på køn og identitet sig tavse. Oplevelsen er, at feltet er så betændt, at det er stort set umuligt at få en samtale, som ikke alene føres på fordomme og slagord.

de rettigheder. Bag vreden og kampråbene er megen smerte og en alvorlig identitetskrise. Mennesker føler sig ensomme og lammede af de mange valg med de påståede muligheder. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 12% af de 16-24-årige i 2010 havde dårlig mental sundhed. I 2017 var tallet steget til 18,3%. Ser man på andelen af 16-24-årige, der ofte føler sig nervøse eller stressede, er andelen steget fra 16,2% i 2010 til 27,2% i 2017. Unge

Majoriteten af frikirker ønsker at fast-

kvinder er overrepræsenterede i begge

holde koblingen mellem skabelsesor-

tilfælde (Sundhedsstyrelsen 2017).

den og den enkeltes værdi. Altså: vi tror, at den enkelte har uendelig værdi og skal mødes med respekt, men denne sandhed skal balanceres af en anden: at vi er Guds skabninger, og den enkelte har ikke ret til frit at definere sig selv.

Jeg finder det tankevækkende, at så stor en del af en generation, som har større velstand og bedre uddannelsesmæssige muligheder end nogen anden tidligere generation, trives så dårligt.

Gud har skabt mennesket som mand og

Der er mange bud på, hvad dette skyl-

kvinde i et ansvar overfor sig selv, samt

des: den stadige iscenesættelse på de

de mennesker og det samfund, vi er

sociale medier, en omsiggribende (selv)

født ind i. Paulus’ ord om, at ”her kom-

evaluering igennem uddannelsessyste-

mer det hverken an på at være jøde

met, skilsmisser og andre relationsbrud,

eller græker, på at være træl eller fri,

mængden af valg, man skal tage stilling

på at være mand og kvinde, for I er alle

til. Jeg tror, at alle disse faktorer spiller

én i Kristus” (Gal 3.28), betyder ikke, at

ind. Det er dog vigtigt at lægge mærke

køn og etnicitet dermed er opløst eller

til, at meget få for alvor synes at proble-

åbent for selvdefinering. Det betyder

matisere individualiseringens frisættel-

derimod, at i Kristus er der en identitet,

sesprojekt. Vi er i den moderne vestlige

som overtrumfer alle andre.

kulturelle fortælling blevet sat fri fra

NY MISSION 39

noget, men det er langt fra altid klart,

tivt for kirkerne at have det som et ho-

hvad vi er sat fri til.

vedmål at engagere sig i en kamp mod

Sociologen Zygmunt Bauman beskriver vores tid som en ”flydende modernitet”. Han beskriver moderniteten som en smeltedigel, der opløser traditionelle fællesskaber og bånd. Moderniteten har i hans beskrivelse nået et punkt, hvor den nu kaster “the bonds which interlock individual choices in collective actions and projects into the melting pot” (Baumann, 2000,6). Jeg finder hans beskrivelse af konsekvenserne af denne opløsning af faste rammer og fællesskaber i modernitetens smeltedigel både rammende og skræmmende:

ideologien om den flydende identitet. Kirkerne bør forholde sig kritisk, men deres hovedsigte bør være at skabe fællesskaber, som er troværdige, inkluderende og nyskabende. Dette er et konstruktivt svar på en frigørelse og selvrealisering, som er løbet løbsk. Mennesket er skabt til fællesskab, og vi kan ikke trives i isolation eller stadig selvdefinering. Vi har brug for relationer til nogen, der virkelig vil os. Vi har brug for at være en del af et fællesskab, som ikke bare er for dem, der er ligesom os selv. Og så har vi brug for et fællesskab, der kan tale til det bedste i

The decline of community is in this

os, ikke et fællesskab, der fastholder os

sense self-perpetuating; once it ta-

i gamle roller og mønstre.

kes off, there are fewer and fewer stimuli to stem the disintegration of human bonds and seek ways to tie again what has been torn apart. The plight of individuals fighting it all alone may be painful and unprepossessing, but firm and binding commitments to act together seem to augur more harm than gain (Baumann 2001, 48-49).

Dette er en ganske præcis beskrivelse af den bibelske vision om kirkens fællesskab som Kristi krop. At være en legemsdel på denne krop er netop forpligtende, inkluderende og nyskabende. Frikirkerne har med deres vægtlægning på et levende menighedsliv en helt naturlig orientering imod at skabe sådanne fællesskaber. De har i de senere årtier bevæget sig hen imod at være

Vi er helt alene. Fællesskaber er midler-

åbne fællesskaber med en betydeligt

tidige, og vi skal oven i købet hele tiden

større kontaktflade, end de havde tid-

definere, hvem vi selv er i frisættelsens

ligere. Fra denne bredere gruppe invi-

navn.

teres mennesker ind i mere personlige

Jeg tror ikke, at det vil være konstruk-

NY MISSION 39

fællesskaber

som

netværksgrupper,

gospelkirker, medvandringsforløb, trin-

kurser, diakonale fællesskaber eller an-

nere udgivet Vi mødte Jesus – og hvad

det.

kommer det andre ved og Gud, du er jo lige her.

Postsekulær spiritualitet Faldende dåbstal i Folkekirken og en internationalt set lav kirkegang kunne tyde på, at (kristen)troen er på tilbagetog i Danmark. Det er den muligvis, men andelen af danskere, der afskriver tilstedeværelsen af en åndelig virkelighed, er ikke stigende. Den har ligget stabilt på omkring 25% af befolkningen siden 1980’erne (Lüchau 2005, 5354). Samtidigt synes en stadig større del af danskerne at være interesserede i at udforske deres tro på ”mere-mellemhimmel-og-jord”.

Denne stigende åndelige interesse i det danske samfund indebærer dog ikke en generel tilbagevenden til det kristne verdensbillede, tidligere generationer var indlejrede i. Hvor omkring 66% af danskerne tror på en åndelig virkelighed, så tror blot 19% på paradis. Det er færre end de 24%, som tror på reinkarnation. 53% tror på Gud/gud i bred forstand, hvorimod kun 16% tror på en personlig Gud (Andersen, Erkmen og Gundelach 2019, 237). Kendskabet til det bibelske univers og det verdensbillede, det formidler, er støt faldende. Man kan sige, at

Den voksende åndelige interesse er

den danske befolkning siden 1970’erne

ikke højtråbende, men den mærkes

har gennemlevet et religiøst dannelses-

dog på flere måder. Et nyere udtryk er,

tab, hvor færre og færre er fortrolig med

at offentligt kendte personer fortæller

de bibelske fortællinger og et kristent,

åbent om deres opdagelse af åndelig-

religiøst sprogbrug. Dette betyder, at det

hed. Nogle af de seneste eksempler

er en missional mulighed og udfordring

er Peter Bastian og Charlotte Rørth.

at bygge bro mellem den folkelige ånde-

Musikeren Peter Bastian fortæller i

lighed og den kristne kirke.

samtalebogen Altid allerede elsket om sin rejse fra ateisme over New Age til kristen tro og dåb. Samtalen er, interessant nok, med den selverklærede ateist og mangeårige ven, Tor Nørretranders. Journalisten Charlotte Rørth beskriver i Jeg mødte Jesus sin åbenbaring af Jesus i et sakristi i Ubeda i Sydspanien og den efterfølgende åndelige rejse, denne oplevelse førte hende på. Rørth har se-

Mange frikirker er præget af den pentekostale/karismatiske kristendom. I denne kirketradition er åndelige oplevelser plausible og endda forventelige. Denne teologi bygger på den spiritualitet, man møder i de bibelske beretninger. Jesu tjeneste var som bekendt fyldt af helbredelser og mirakler, og de første kristne fortsatte ifølge Apostlenes Gerninger

NY MISSION 39

med at helbrede syge, få syner, profetere

stes vedkommende kun finde kirken

og opleve mirakler. Fra dette udgangs-

nærværende gennem personlige relati-

punkt er Charlotte Rørths fortælling om

oner til mennesker, der er en aktiv del

et – uventet – syn af Jesus troværdigt.

af en menighed.

Man kan forstå Rørths efterfølgende personlige rejse som en illustration af, hvordan åndelighed kan komme til udtryk i et samfund, der har mistet den kristne fortælling. Hun fortæller i Jeg mødte Jesus om frygt for at være sindssyg, hun inddrager nyreligiøse elementer som ”kundalinirejsning” i sin forklaring på sine oplevelser, og hun fortæller om gode råd og forklaringer, hun har fået på Vækstcentret i Sdr. Omme af dets nyreligiøse leder Jes Berthelsen.

For kristne, som kommer fra en frikirkelig tradition, kræver en sådan medvandring ofte et nyt syn på omvendelse. Vi har typisk forstået omvendelse ud fra et paradigme, der er formet af fortællingen om Paulus på vej til Damaskus; som et markant ”før” og ”efter”. Dette paradigme gav mening i en kultur, hvor mennesker havde en kristen forforståelse. Det er mere problematisk, når mennesker ikke kender de bibelske fortællinger og kernebegreber. Så tager

Teologisk set har hendes tro på dette

det tid af få et sprog og en ramme for

tidspunkt synkretistiske træk. Med Vi

at tale om tro og åndelige erfaringer.

mødte Jesus og senest Gud, du er jo lige her er det tydeligt, at Rørth bevæger sig mere og mere entydigt i retning af en klassisk kristendom og mod at identificere sig med den kristne kirke og tradition. Hun er et eksempel på en person, hvis åndelige oplevelse sender hende ud på en åndelige rejse. Jeg vil hævde, at vi som kristne er missionalt forpligtede til at bygge relationelle broer til mennesker som Rørth, til at lytte til deres historier og tage dem alvorligt. Kun derved kan vi vinde taleret til at hjælpe dem til at tolke deres erfaringer i lyset af de bibelske beretninger. Folk, som er vokset op uden tilknytning til det kristne fællesskab, vil for de fle-

NY MISSION 39

Hvis vi vil bygge relationelle broer til mennesker med åndelige erfaringer og interesse, som er uden forankring i den kristne tro og det kristne fællesskab, fordrer det respekt, relation og medvandring over tid. Det fordrer en forståelse af omvendelse som en proces mere end en punktuel hændelse. Et nærmere eftersyn af Jesu relation til disciplene viser, at det i hans relation til dem er svært at identificere et klart ”før” og ”efter”, de omvender sig og kommer til tro. Man kan nærmere sige, at de gennem relationen til ham over tid voksede til en bedre og bedre erkendelse af, hvem han var. Det er værd

at bemærke, at de efter tre år stadig

åndelige erfaringer yde et væsentligt

ikke forstod, at han skulle dø på et kors

bidrag til at virkeliggøre denne opgave.

(Mark 8,31-33; 9,30-32). Selv efter hans opstandelse var der nogle, som tvivle-

Litteratur

de (Matt 28,17). Omvendelse tager tid

Andersen, Peter B; Jakob Erkmen og Peter Gundelach 2019 ”Udvikling i (ikke)religiøsitet”, i Usikker modernitet. Redigeret af Morten Frederiksen, 231-264. København: Hans Reitzels Forlag.

– nærmere år end uger. At hjælpe en person til at bede om sine synders forladelse og bekende sin tro på Jesus er ikke mission accomplished. Det er bare et – afgørende - skridt på vandringen.

Afslutning Kirken er kun tro mod sit væsen og sit kald, når den er i mission. Kaldet til mission er ikke et kald til bestemte kirkelige aktiviteter. Det er et kald til en livsstil – både for den enkelte troende og for menighedsfællesskabet. En livsstil, hvor vi bygger åbne og forankrede fællesskaber, som engagerer sig i relationer med mennesker. Dette bør gøres i dialog med det moderne menneskes undersøgelse af egen identitet og med en forståelse af de muligheder, den postsekulære spiritualitet åbner. Ikke for at få mennesker til at passe ind i vores skabeloner, men for at følges med dem hen imod en stadigt dybere relation til Jesus Kristus. Frikirkerne kan med deres vægtlægning på frivillighed, på et levende menighedsfællesskab og på

Bastian, Peter 2017 Altid allerede elsket, København: Gyldendal. Baumann, Zygmunt 2000 Liquid Modernity, Cambridge: Polity. 2001 Community. Seeking Safety in an Insecure World, Cambridge: Polity. Lüchau, Peter 2005 ”Sekularisering eller individualisering”, i Gudstro i Danmark, redigeret af Morten Thomasen Højsgaard og Hans Raun Iversen, 40-59. København: ANIS. Rørth, Charlotte 2015 Jeg mødte Jesus: Bekendelser fra en modvilligt troende, København: Informations forlag. 2017 Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved? København: Gyldendal. 2019 Gud, du er jo lige her: sådan lever jeg med min tro, København: Gyldendal. Sundhedsstyrelsen 2017 ”Danskernes sundhed. Tal fra den nationale sundhedsprofil”, www. danskernessundhed.dk.

Tonny Jacobsen, 1964, ph.d. Præst i Bykirken i Vejle og formand for FrikirkeNet. Forfatter til Åndeligt Venskab: Svaret på kirkens største udfordring. 2017. Christiansfeld: ProRex.

NY MISSION 39

En diskussion af missionsteologi med afsæt i foreningen Grundtvigsk Forums formål og virke

Mennesket er ikke et håndværkertilbud Af Ingrid Ank Selve ordet ”mission” er fraværende i foreningen Grundtvigsk Forums beskrivelser af sit formål og sin sag. Ikke desto mindre er mission forstået som det at ”ville nogen noget” bærende for Grundtvigsk Forums anliggende. Mission forstået som ”kristen mission” bygger inden for en grundtvigsk forståelsesramme på to forudsætninger: Den ene er, at mennesket er skabt i Guds billede og som sådan har en medfødt værdighed og et medfødt krav på individuel frihed. Den anden er, at menneskesynet er positivt – eller i hvert fald ikke aldeles negativt. Heri ligger der et opgør med den lutherske teologi. Min gode ven Peter, der er lykkeligt

til at komme i himlen. Det var snarere

gift med en dejlig mand, fortalte mig

Julie, man burde have ondt af, for det

engang om sin veninde Julie fra efter-

så ud til, at hun ville blive helt alene

skolen, der en aften brød fuldstændig

”deroppe”.

sammen af gråd. Hun var opdraget inden for en kristendomsforståelse, hvor homoseksualitet var en synd, der stod i vejen for frelsen. Og hun kunne ikke bære tanken om, at hendes nye efterskoleven ikke kunne ”komme i himlen” sammen med hende. Peter, der også dengang var et humoristisk gemyt, forsøgte at trøste hende og sagde, at det skulle hun slet ikke være så ked af, for han kendte faktisk ingen – udover måske lige præcis Julie – der havde udsigt

NY MISSION 39

Man kan sige, at Julie og Peter repræsenterer to forskellige teologiske positioner, som begge har forbindelseslinjer til den lutherske tradition. Julie opfatter mennesket som ”faldent”, dvs. som en synder, og genoprettelsen eller frelsen kan kun ske ved at følge nogle anvisninger – som vel at mærke er klare og gennemskuelige. Man skal døbes, man skal tro, og så skal man følge nogle retningslinjer for at blive frelst. Alle er syndere, men Gud har alligevel ud-

stedt ”visse garantier” til dem, der føl-

er, at mennesket – helt åbenlyst – gør

ger anvisningerne. Peter opfatter også

ondt. Ikke desto mindre stiller jeg mig

mennesket som ”faldent”, dvs. som

kritisk over for formuleringer i Når Gud

synder, men i modsætning til Julie op-

møder mennesker: Missionsdokument

fatter han ikke anvisningerne som klare

DK-2020, som f.eks. slår fast, at: ”Vi

og gennemskuelige. Guds nåde og frel-

lever i en turbulent tidsalder, hvor ver-

sesvirksomhed er op til Gud alene, og

den gennemgår store forandringer, og

for mennesket er Guds nåde et mysteri-

mennesker kæmper med store udfor-

um, der gives ufortjent. Det står grund-

dringer såvel personligt som politisk.”

læggende skidt til med mennesket, og

(det gør verden og mennesker helt

det er der egentlig noget befriende i,

sikkert, men det er ikke karakteristisk

for så behøver man ikke spekulere i,

for den nuværende tidsalder – tvært

hvem der er ”indenfor”, og hvem der

imod har ganske mange mennesker

er ”udenfor”.

det langt bedre i dag, end man havde

I forhold til ”Julie” og ”Peter” udgør den grundtvigske teologi en tredje position. Også den grundtvigske teologi står i gæld til den lutherske og kan beskrives i forlængelse heraf, men der er (mindst) én væsentlig forskel, nemlig den, at det ikke står så skidt til med mennesket. Mennesket er synder, men faldet er ikke fuldstændigt, mennesket er nemlig samtidigt skabt i Guds billede, og denne gudbilledlighed er bevaret. Mennesket – qua menneske – har hjerte, ånd og kraft. Og den skabte verden skriger ikke på frelse, for frelsen er allerede i gang. I dette liv og i denne verden, men også ud over dødens grænse.

det for f.eks. 100 eller 200 år siden. Ikke kun i økonomisk forstand.). Eller: ”Den gennemgående

presserende

udfor-

dring i vores globaliserede verden er, at menneskers værdighed og identitet er under pres” (tvært imod mener jeg, at det er kendetegnende for nutiden, at mange mennesker er blevet klar over eller er i gang med at blive klar over deres krav på værdighed. Dermed bliver de også i stigende grad klar over deres krav på frihed og på en identitet, der omend præget af tradition og fællesskaber kan tage form ud fra menneskets individuelle valg. Dette opfatter jeg som noget positivt). Denne kritik – vil jeg hævde – har rod i et grundtvigsk

Det kan synes en strid om ord og nu-

menneskesyn og teologi. Den betyder

ancer at diskutere, hvor negativt men-

også, at den indledende sætning i mis-

nesket bør beskrives, når udgangs-

sionsdokumentet: ”Det er Guds mission

punktet også i en grundtvigsk optik

at genoprette skaberværket og at frelse

NY MISSION 39

mennesker”, for mig at se kalder på en

grundtvigske eller for Grundtvigsk Fo-

større teologisk drøftelse: Hvad betyder

rum. Andre steder vil man ganske givet

”genoprette”? Hvad betyder ”frelse”?

møde en på nogle punkter lignende

Eller sagt på jævnt dansk: Hvor galt er

missionsteologi. Dertil kommer, at der

det fat?

selvfølgelig er bevægelse både i organisationerne og i de teologiske positio-

Indledende bemærkninger

ner. Grundtvigsk Forum er f.eks. ikke lig

I det følgende vil jeg komme ind på den

med ”Grundtvig”, men er tænkning og

grundtvigske teologi og antropologi,

handling i bevægelse i forhold til den

og hvilke konsekvenser den har for den

tid, vi lever i – med afsæt i arven fra

måde, man i et grundtvigsk perspek-

Grundtvig. Og noget tilsvarende gør sig

tiv forholder sig til missionsteologi og

selvfølgelig gældende inden for andre

til mission i praksis. Men allerførst må

organisationer eller traditioner. Mange

jeg komme med nogle indledende be-

steder diskuterer man de samme aktu-

mærkninger:

elle spørgsmål og forsøger selvfølgelig

Jeg er blevet bedt om at skrive om mis-

at svare på dem med nutidige svar.

sion ud fra en konkret kirkelig organi-

En sidste indledende bemærkning går

sation, nemlig foreningen Grundtvigsk

på ordet ”mission” og ”missionsteo-

Forum. Det er nærmest et særkende for

logi”. Det er på en måde fremmedord

Grundtvigsk Forum, at der er mange

inden for det grundtvigske. Og også

forskellige fortolkninger af, hvad det

ord, der ofte forbindes med noget ne-

grundtvigske er, og at der kan være stor

gativt. Det skyldes for det første, at der

uenighed også om afgørende spørgs-

har været en periode i Danmarkshisto-

mål. Det betyder selvfølgelig ikke, at

rien, hvor ”de missionske” (dvs. Indre

der ikke er en eller anden fællesmæng-

Mission) og ”de grundtvigske” stod i

de. Men det betyder, at jeg ikke kan

skarp opposition til hinanden. Selvom

tale på foreningens vegne, men kun

der også er overlap og forbindelseslin-

udstikke nogle konturer for Grundt-

jer mellem de to traditioner, så er det

vigsk Forums missionsteologi – som jeg

– og har det især været – en vigtig del

ser det.

af mange grundtvigskes selvforståelse,

Derudover er det vigtigt at sige, at den ”missionsteologi”, jeg mener at kunne få øje på inden for det grundtvigske, ikke nødvendigvis er eksklusiv for det

NY MISSION 39

at de ”ikke var missionske.” For det andet har ordet mission fået visse meget negative konnotationer i retningen af noget med at tage friheden, magten og selvforståelsen fra andre mennesker

og at påtvinge dem ens egen overbevis-

hvad det er, man vil andre mennesker,

ning. Mission er blevet knyttet sammen

med hvilket teologisk og antropologisk

med sindelagskontrol. Dette er ganske

udgangspunkt, og hvordan man griber

givet en velkendt belastning af ordet

det an. Her mener jeg, at et væsentligt

mission for folk, der i dag forsøger at

udgangspunkt for en grundtvigsk mis-

give ordet en ny betydning. Samtidigt

sionsteologi er at finde i det, jeg har

findes der stadig i dag former for mis-

kaldt den tredje position ovenfor: Det

sion, herunder kristen mission, som bør

står i udgangspunktet ikke helt skidt til.

bekæmpes af hensyn til og i et forsvar

Mennesket er ikke et ”håndværkertil-

for det enkelte menneskes autono-

bud”, der er – i grunden i mennesket

mi. Der er ingen grund til at gøre sig

– noget at bygge på, som skal styrkes.

blind for, at mennesker kan ønske at

Der er plads til forbedring, men ikke

bemægtige sig andre mennesker, og

behov for totalrenovering.

at religion, herunder kristendommen, kan bruges hertil. Som jeg ser det, er det dog ikke religionerne i sig selv, der udgør faren her. Men det vil være løgn at sige andet, end at mennesker er og kan være farlige for hinanden. Det vender jeg tilbage til. Som det vil fremgå af det følgende, står ordet ”frihed” både først og sidst i en grundtvigsk missionsteologi, i det omfang man kan tale om en sådan.

I det følgende vil jeg dels skitsere konturerne for en grundtvigsk ”missionsteologi” og dels pege på nogle eksempler på, hvordan den udmøntes i praksis i regi af foreningen Grundtvigsk Forum.

Friheden er teologisk begrundet Frihed er teologisk begrundet. Før man kan ville et menneske noget, må man først ville hendes frihed til selv at tage det, man vil hende, til sig eller lade

Når jeg imidlertid har taget opgaven på

være. Denne frihed er så afgørende,

mig, skyldes det, som nævnt, at tænk-

fordi hvert enkelt menneske har en

ning og handling er i bevægelse, og

gudgiven autonomi og værdighed, som

at også ord kan få nye konnotationer,

knytter sig alene til det at være skabt

herunder ordet mission. Og hvis man

i Guds billede. Værdigheden er der på

med ”mission” forstår det ”at ville an-

forhånd, det er ikke noget, vi giver

dre mennesker noget”, så findes det-

hinanden. Men som mennesker må vi

te selvfølgelig inden for foreningen

bekræfte hinanden i denne autonomi,

Grundtvigsk Forum. I høj grad. Og i

for det er sådan Gud har skabt og villet

forlængelse heraf er det selvfølgelig

mennesket. Ikke at bekræfte den an-

nødvendigt hele tiden at formulere,

dens autonomi er således at forsøge at

NY MISSION 39

tage mennesket ud af mennesket. Det

os er et unikum. Og mennesket er ufor-

er altså kristeligt set vigtigere – uende-

udsigeligt, det er ikke en ting eller et

ligt vigtigere – at give og sikre andre

dyr med en bestemt og forudsigelig ad-

mennesker frihed end at tilskynde dem

færd. Gud vil, at hvert enkelt menneske

til f.eks. at blive døbt og at blive en

skal være dette enestående, uforudsi-

del af den kristne menighed, hvor vig-

gelige og skabende væsen, og hvis man

tigt dette end kan forekomme. Det er

forsøger at overtage kontrollen med et

ukristeligt at tage friheden fra menne-

andet menneske, så forsøger man at

sker. Der er intet, der retfærdiggør det.

gøre mennesket til et efterabende dyr.

Det er kristeligt – og udtryk for kristen

En abekat. Et umenneske. Friheden er

mission – at gøre det modsatte. Og der-

således teologisk begrundet som det,

med kan ”det kristne” i kristen mission

der står foran al menneskelig interak-

sådan set være helt usynligt, og samti-

tion.

digt ville forpligtelsen til at give og sikre andre mennesker frihed være en frit svævende påstand uden den teologiske begrundelse.

Grundtvig begrunder dette særligt menneskelige, den menneskelige værdighed, i gudbilledligheden, dvs. i skabelsen. Samtidigt henter han også sin

I indledningen til værket Nordens my-

insisteren på frihed hos Luther, nemlig

tologi (1832) skriver Grundtvig sådan

ud fra tanken om, at der er en uover-

her: ”Mennesket er ingen Abekat, be-

stigelig grænse for, hvad man kan tvin-

stemt til først at efterabe de andre Dyr,

ge et andet menneske til. Man kan – i

og siden sig selv til Verdens Ende, men

princippet – godt tvinge et menneske

han er en mageløs, underfuld Skab-

til f.eks. at afsige trosbekendelsen. Men

ning, i hvem Guddommelige Kræfter

det er umuligt at tvinge et menneske til

skal kundgiøre, udvikle og klare sig

at tro på den. Det eneste, man opnår,

giennem tusinde Slægter, som et Gud-

ved at forsøge at tvinge et menneske til

dommeligt Experiment, der viser, hvor-

at tro eller til at have bestemte overbe-

dan Aand og Støv kan giennemtrænge

visninger, er at tvinge et menneske til

hinanden, og forklares i en fælles Gud-

at lyve (Luther, 1523). Også hos Luther

dommelig Bevidsthed.” Dette kan man

er der altså et autonomi-begreb, men-

også sige på den måde, at ethvert men-

nesket er noget ”i sig selv” og ikke en

neske er en person, et væsen med egen

klump voks, der kan formes af andre

vilje, tænke- og taleevne, som kan sæt-

mennesker efter forgodtbefindende.

te initiativer i gang af egen kraft. Men-

Forskellen mellem Grundtvig og Luther

nesket er mageløst, dvs. hver enkelt af

er, som nævnt, at Grundtvig har eller

NY MISSION 39

måske snarere udvikler et – i grunden –

hvordan det skal være og blive. Og man

positivt menneskesyn.

kan gøre lige så ubodelig skade ved at overlade et andet menneske helt til sig

Vi skal støttes i at stå selv

selv. Ikke fordi, som man nogle gange

Samtidigt med at friheden står forrest

kan høre det omtalt, at vi udover frihed

i al menneskelig interageren og der-

også har brug for fællesskab, nærvær

med må stå forrest i en hvilken som

og omsorg (hvad vi selvfølgelig har),

helst udformning af en grundtvigsk

men fordi frihed er noget, vi får af

missionsteologi i praksis, så er der det

hinanden. Vi vokser i selvstændighed i

paradoksale, at frihed er noget, vi får

kraft af relationerne, i kraft af sproget

af hinanden. Grundtvig befandt sig i en

og samtalen, i en stigende bevidsthed

tid præget af både oplysningstænknin-

om at være et handlende og igangsæt-

gen og romantikken, hvor spørgsmålet

tende menneske i en verden befolket af

om dannelse var i fokus. Hos filosof-

andre frie og handlende mennesker.

fen Immanuel Kant finder man første gang formuleringen af det, man siden har kaldt ”det pædagogiske paradoks” (von Oettingen, 2001). Sagt forenklet: At mennesket skal have støtte for at stå på egne ben. Beskæftigelsen med dette dannelses-paradoks findes hos mange andre samtidige og senere tænkere, og det findes i høj grad også i Grundtvigs

En grundtvigsk missionsteologi hviler altså både på en insisteren på menneskets frihed: Det er kristeligt at kæmpe for næstens frihed. Det er ukristeligt at gøre det modsatte. Og den hviler samtidigt på en insisteren på, at vi ikke skal lade hinanden i fred. Vi skal ville hinanden noget.

pædagogiske tænkning: Mennesket

Og vi har brug for, at andre vil os no-

vokser og bliver til i en vekselvirkning

get. Aktuelt kan man sige, at dette

med alt det, mennesket indgår i og

taler imod de tendenser, man finder

kommer af. Det er pædagogikkens væ-

inden for det, der ofte betegnes som

sentligste opgave at bringe mennesket

”den identitetspolitiske dagsorden”. I

til at stå på egne ben, at blive livsdue-

hvert fald hvis man herved forstår en

ligt, men det er netop en pædagogisk

opfattelse af mennesket som noget sta-

opgave. Jeg bliver ikke til mig selv af

tisk: Jeg er, hvad jeg er. I en grundtvigsk

mig selv, men i kraft af andre og i kraft

antropologi vil man snarere beskrive

af det, at nogen vil mig noget. Man kan

mennesket som noget, der bliver til,

gøre ubodelig skade ved at tage frihe-

end som noget færdigt. Så derfor skal

den fra et andet menneske og diktere,

vi ville hinanden noget, og vi kan tåle

100

NY MISSION 39

at blive modsagt, udfordret, inspireret

mokrati ikke bare skal være et demo-

og påvirket. Men vi skal ikke tage frihe-

krati som styreform – et folkestyre, hvor

den fra hinanden.

vi stemmer om, hvem der skal repræ-

Hvordan man så udfolder dette i praksis, er en anden snak.

Praksis Grundtvigsk Forum er en kirkelig organisation. Men det er også en folkeoplysningsorganisation, og det er en organisation, der arbejder for at bringe de grundtvigske tanker om skole, dan-

sentere os i lovgivningsarbejdet – men være et frit demokrati med plads til og fri stemme til mindretallene. Og med tillid til, at mennesker lokalt kan tage ansvar for at lave samfund sammen. Det bygger alt sammen – grundtvigsk set – på den teologiske forudsætning, at hvert enkelt menneske har frihed og værdighed.

nelse, demokrati og samfund i spil. Med

Det teologiske fortegn betyder som

mere. Det at være kirkelig organisation

nævnt ikke, at det er afgørende for

udgør således kun én gren blandt flere

”missionen”, at det teologiske fortegn

i organisationens arbejde. I organise-

altid er tydeligt. Det er mission i sig selv

ringen af Grundtvigsk Forums arbejde

at kæmpe for næstens frihed inden for

er det samlede område, foreningen

rammerne af – og ikke i modsætning til

ønsker at påvirke, inddelt i tre felter:

– samfundet og det fælles liv. Samtidigt

1) kirke, 2) skole, 3) kultur og samfund.

har det teologiske alligevel en vigtig af-

Samtidigt er der altså dette fortegn –

smitning på foreningens agendaer. Når

friheden – der som nævnt er teologisk

foreningen f.eks. arrangerer eller delta-

begrundet.

ger i offentlige debatter om demokrati

Friheden og menneskets værdighed står som fortegn, både når der f.eks. diskuteres skoleformer og pædagogik, og når der diskuteres demokrati og civilsamfund. Således er der sådan set et teologisk fortegn foran det hele. Det er f.eks. teologisk begrundet, at skolens opgave ikke er at gøre eleverne kristne, men hjælpe dem til at blive frie og livs-

og åndsfrihed, er det samtidigt afgørende for Grundtvigsk Forum at være med til at pege på tro og religion som åbnende og bærende dimensioner i et menneskeliv og i et fællesskab, og ikke udelukkende som politiske ”problemfelter” – sådan som man kan synes, at den offentlige debat om religion kan have en tendens til.

duelige individer og samfundsborgere.

Et andet eksempel kunne være, at i

Det er også teologisk begrundet, at de-

offentlige debatter om skole og dan-

NY MISSION 39

101

at skolen har sit eget formål, nemlig at

Det grundtvigske i internationale sammenhænge

hjælpe børnene til at blive livsduelige

Mange i Danmark er præget af den

inden for rammerne af et fælles sam-

grundtvigske arv og tradition, og sam-

fund, og at skolen ikke kan spændes

fundet som helhed er også. Hvis man

for nogen vogn – hverken kirkens eller

indimellem kan have svært ved at få

konkurrencestatens eller nogen anden

øje på det grundtvigske, kan det derfor

– der reducerer mennesket til middel

skyldes, at det er alle vegne. Bevæger

for et ”højere formål”. Samtidigt er det

man sig uden for Danmark bliver det-

også – men ikke i modsætning hertil –

te meget mere tydeligt, og det er i høj

igen en grundtvigsk mærkesag, at der

grad både interessant og inspirerende

ikke skal undervises om religion i sko-

at undersøge de steder og sammen-

len på en måde, hvor religion udeluk-

hænge – f.eks. højskoler eller højskole-

kende præsenteres som et problem og

lignende steder – der har taget nogle

konfliktfelt, men derimod også som et

af de grundtvigske tanker til sig. Det

potentielt åbnende og bærende sym-

gælder så vidt forskellige dele af ver-

bolunivers. Og at en naturvidenska-

den som Indien, Sydkorea, Bangladesh,

belig og en religiøs tilgang til verden,

Nigeria, Polen, USA m.fl. En del af disse

menneskelivet og tilværelsen ikke skal

steder er dukket op inden for de sene-

fremstilles som gensidigt udelukkende

ste 10-20 år.

nelse er det en grundtvigsk mærkesag,

alternativer.

Disse steder udfolder selvfølgelig ”det

Hvad angår foreningens mere direkte

grundtvigske” på deres egne betingel-

engagement i teologi og kirke, så er

ser og med afsæt i deres egen kulturel-

det formuleret i foreningens formål, at

le og samfundsmæssige kontekst, men

foreningen skal ”fremme gode vilkår

samtidigt er der alligevel nogle fæl-

for evangeliets forkyndelse og styrke

lesnævnere. En fællesnævner er – som

vekselvirkningen mellem kirke og folk”.

nævnt i indledningen – at man i tilgan-

Dette foregår både udadtil i forhold til

gen til mennesket holder fast i, at det

f.eks. diskussioner om forholdet mel-

”ikke står helt skidt til”. Der er noget at

lem stat og kirke og indadtil f.eks. ved

bygge på – der er hjerte, ånd og kraft –

at deltage i samtalen om liturgisk for-

som er i mennesket qua menneske. En

nyelse og liturgisk frihed. For at nævne

anden fællesnævner er frihedstanken.

nogle få eksempler.

Dette betyder f.eks., at når der arbejdes med medborgerskab på en højskole i Bangladesh, så skal der samtidigt insi-

102

NY MISSION 39

steres på, at medborgerskab ikke hand-

selv. Vi kan ikke fuldt ud gennemskue

ler om at gå i takt. Friheden må stå først

os selv, og vi kan ikke gennemskue vo-

og sidst – ind i og ikke ud af fællesska-

res egne motiver. Dette gælder også,

bet. Arbejdet med at følge og støtte

når vi vil hinanden noget, og også når

de internationale grundtvigsk-prægede

vi bilder os ind, at vi kun vil hinanden

initiativer er også et vigtigt anliggende

det gode. Også derfor må friheden stå

for Grundtvigsk Forum.

først og sidst, så vi ikke – i nogle tilfælde ubevidst – gør andre mennesker til

Vi kan ikke gennemskue os selv

et middel for vores eget projekt. Dette

Det står ikke helt skidt til. Men en

aspekt er helt afgørende at have med,

grundtvigsk teologi og antropologi er

når man diskuterer missionsteologi.

samtidigt heller ikke blind for, at ondskab og lidelse er en realitet i verden.

Litteratur

Og at mennesket kan gøre ondt – og

Grundtvig, N.F.S. 1832 Nordens mytologi

gør det. Et enkelt opslag i en avis burde være nok til at overbevise os om, at mennesker – som nævnt – både er og kan være farlige for hinanden. En vigtig grundtvigsk pointe er dertil, at mennesket er en gåde – ikke mindst for sig

Luther, Martin 1523 Om lydighed mod den verdslige øvrighed Von Oettingen, Alexander 2001 Det pædagogiske paradoks: et grundstudie i almen pædagogik, Klim

Ingrid Ank er leder af Grundtvig-Akademiet, Grundtvigsk Forum og redaktør af tidsskriftet Grundtvigsk Tidende. Derudover er hun formand for Foreningen Åndsfrihed og næstformand i Grundtvig-Selskabet, cand.theol. og præst.

NY MISSION 39

103

104

NY MISSION 39

Hvorfor er vi her? En drøftelse fra et missionsselskabs perspektiv Af Frede Ruby Østergård I denne artikel kommenterer forfatteren fra sit perspektiv som generalsekretær for Promissio på Missionsdokument DK-2020s enkelte dele. Han genkender sig mange steder i missionsdokumentet, men drøfter undervejs også kritisk en række formuleringer, bl.a. om missionsorganisationer som ”katalysatorer” for ”synergi” og om uforanderlighed og nytænkning af kirkens rolle i Guds mission. For nogle år siden iværksatte vi i Pro-

sikring og alle mulige retningslinjer, når

missio et grundlæggende arbejde med

man arbejder som organisation i vores

at forstå, hvorfor vi fortsat er i gang

samfund. Alt dette er nødvendigt, men

som missionsselskab. Det er utrolig

hvis ikke det er organisationens missi-

vigtigt for en organisation – og ikke

on, der driver arbejdet, så bliver det no-

mindst for en værdibaseret organisati-

get helt andet, som tager vores fokus,

on, som en kirkelig organisation er – at

og som sender os i en forkert retning.

den samlede organisation ved, hvorfor

Derfor er det godt, at Dansk Missions-

den er sat i verden. Derfor er det også

råd med dette temanummer arbejder

virkelig spændende at se på den over-

med det fundamentale for arbejdet

ordnede mission (vores eksistensberet-

som missionsselskab – også ind i frem-

tigelse) for vores fælles arbejde i Dansk

tiden.

Missionsråd. Hvad er det, der sætter os i gang, og hvad er det for en opgave, vi skal løse? Det er klart, at vores organisationer har

I denne artikel vil jeg drøfte Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 set fra et missionsselskabs, Promissio’s, perspektiv.

opgaver, som vi ikke kan undgå, selvom ligt for kerneopgaven, men det er nu

Støtte til kirken lokalt og globalt

engang nødvendigt, at der er styr på

I indledningen af missionsdokumentet

givernes skattefradrag, it-system, for-

står flere ting, som jeg uden videre kan

det umiddelbart kan virke uvæsent-

NY MISSION 39

105

se mig selv i som leder af et missionssel-

lemmerne af de lokale menigheder i

skab. Vi er her i bund og grund, fordi

Danmark heller ikke er fokuserede på

Gud ønsker, at mennesker skal få en

den opgave. Det betyder helt sikkert

relation til ham, mens de lever her. Og

også, at der er færre kristne, der kan

som der står allerførst, så er det ”Guds

overskue en opgave, som rækker ud

mission at genoprette skaberværket og

over grænserne, hvis man da ikke på

at frelse mennesker”. Det er vores ud-

en eller anden måde er blevet grebet

gangspunkt og vores opgave som kirke,

af den opgave, vi som missionsselskaber

og derfor også en opgave, vi som missi-

har.

onsselskaber tager del i.

I missionsdokumentet står der også,

Når missionsdokumentet også siger, at

at ”missionsorganisationernes frem-

de ”kristne missionsorganisationer støt-

tid ligger i at støtte kirkerne i Syd og

ter kirkerne lokalt og globalt i deres

Nord ved at fungere som katalysatorer

missionale væren og praksis”, så tæn-

for synergi på tværs af geografiske og

ker jeg, at det er en præcis beskrivelse

kulturelle forskelle”. Det, er jeg overbe-

af vores opgave i dag – det er ikke så

vist om, er sandt, og dog er der ofte en

specifikt, men det er ret præcist.

begrænsning i de billeder, vi får brugt,

Jeg genkender oplevelsen af, at vi lever

som jeg gerne vil påpege her.

i en ”turbulent tidsalder”. En tidsalder,

Begrebet ”synergi” udtrykker, at der er

hvor vi bliver mere og mere globale, og

samspil mellem to eller flere faktorer,

samtidigt bliver vi som enkeltindivider

der forstærker hinanden, således at den

mere og mere lokale i vores tankegang.

kombinerede effekt bliver større end

Måske så lokale, at det kun er den kva-

summen af de enkelte faktorers bidrag.

dratmeter, vi står på, vi kan (gider at)

Det, mener jeg, er helt korrekt at sige

overskue. Vi kan simpelthen ikke over-

om det arbejde, som missionsselska-

skue det globale, og derfor tænker vi

berne driver. Vi forsøger at kombinere

mere på det, der sker hos mig, og har

vores partneres viden og indsats med

måske ikke engang overskud til at tæn-

vores viden og indsats, som igen ikke er

ke på dem henne i nr. 16. Så hvordan

mulig uden alle vores venner, som sidder

skal man kunne tænke på nogen, som

rundt i Danmark. De er reelt årsagen til,

bor meget længere væk? En positiv

at ”vi” har en viden og kan gøre en ind-

effekt kan blive, at den lokale menig-

sats. Det betyder forhåbentligt både en

hed får mere fokus på at være i mission

forstærket effekt hos vores partnere og

lokalt, selvom jeg ofte oplever, at med-

en forstærket effekt i kirken i Danmark.

106

NY MISSION 39

Dokumentet siger, at opgaven for mis-

være katalysator for, er synergien mel-

sionsselskaberne er at være ”katalysa-

lem to eller flere parter på tværs af ge-

tor” for denne synergi. Inden for kemi

ografiske og kulturelle forskelle, som

dækker begrebet katalysator over et

giver den kombinerede større effekt

kemisk stof, som fremmer en kemisk re-

end summen af de enkelte partneres

aktion uden selv at indgå i reaktionen,

bidrag. Eller endnu tydeligere for et

og i den forstand er det ikke korrekt at

missionsselskab: Målet er at koble flere

sige om et missionsselskab.

partneres indsats, så det fremmer Guds

Jeg vil mene, at det er afgørende for den forøgede reaktion, som missionsselskabet skal forsøge at fremme, at vi selv er en del af processen – at vi ikke bare er et stof ved siden af, men at vi rent faktisk også selv bliver bevæget. Det hænger sammen med, at jeg ser et missionsselskab som noget andet

riges mission på tværs af geografiske og kulturelle forskelle.

Proklamation og demonstration Afsnittet om ”Mission, helhed og integritet” flugter efter min mening godt med, hvad et missionsselskab med rette kan stå for.

end blot en organisation bestående

Ud over den præcist formulerede ”for-

af formål i nogle vedtægter, en ge-

udsætning” har jeg lyst til at tilføje, at

neralforsamling, en bestyrelse, nogle

det er utroligt vigtigt, at vi både har vo-

medarbejdere og en masse donorer. Et

res ”omsætning” i praksis ved at møde

missionsselskab er mere end en organi-

det hele menneske i enhver situation,

sation. Et missionsselskab er et fælles-

og at vi har en ”målsætning” om tro-

skab af mennesker, som ønsker, at der

skab mod evangeliet om Guds mission

skal ske en reaktion, og de vil i høj grad

for øje, når vi realiserer vores mission

gerne selv være med i reaktionen. De

for arbejdet. ”Mission” forstået som

vil i høj grad gerne selv påvirkes af re-

det formål, der er vores eksistensberet-

aktionen.

tigelse.

Der er da også en anden måde at ud-

Sammenhængen mellem omsætning

lægge begrebet ”katalysator” på, som

og målsætning er blevet tydeligere i

passer meget bedre på missionsselska-

Promissio’s vedtægter, efter at vi er be-

bernes virke. Katalysatoren er den om-

gyndt at bruge to ord om vores opgave,

stændighed, der virker fremmende for

som samler dette. Vi vil bringe evange-

en bestemt udvikling. Den bestemte

liet over grænser i ”proklamation” og

udvikling, som et missionsselskab må

”demonstration”. Ordene står kun indi-

NY MISSION 39

107

rekte i vedtægterne, da vi i stedet har

klart i spil. Vi er blevet mere og mere

valgt at skrive nogle eksempler på re-

samarbejdspartner med de kirker, som

sultatet af proklamationen og demon-

vi har været med til at stifte eller i hvert

strationen.

fald har støttet i mange år, og vi har ar-

De to ord er hentet fra det lille blå hæfte med Cape Town-erklæringen på dansk (side 42), som citerer The Micah Declaration on Integral Mission. Det er

bejdet grundigt på at udforme aftaler, som ligger vægt på partnerskabet. At det er to ligeværdige partnere, som er sammen om opgaven.

vigtigt for os, at vi i troskab mod evan-

Som missionsselskab står vi mellem

geliet og Guds mission netop forsøger

partneren i et givent land og kirken i

at bringe evangeliet – både med det,

Danmark. Selvom vi laver nogle gode

der skal siges, forkyndes, undervises

fælles papirer om partnerskabet, er vi

osv og med det, der skal demonstreres.

stadigvæk udfordret af pengenes be-

Ikke som en offentlig demonstration

tydning. Penge besidder en stærk magt.

på hovedgaden – det er også prokla-

Hvordan får vi snakket om de penge,

mation – men som en demonstration

der skal støttes med, uden at de kom-

af, at vi hjælper de mennesker, vi er sat

mer til at signalere et magtforhold i be-

iblandt.

slutningsprocessen? Det er stadigvæk

En demonstration af evangeliet. En demonstration af Guds barmhjertighed.

– og vil nok altid være – en udfordring, og noget, som berører vores identitet.

Med andre ord er det altså vigtigt for

Det ser vi også lidt af i det andet punkt,

et missionsselskab, at vi har det med os,

hvor det handler om mødet med den

at vi ikke blot forkynder eller blot gør

fremmede. Det er helt korrekt, at vi

godt – for de to ting hænger sammen

som missionsselskaber har lange histo-

i Guds mission. Det er som to slag af

rier og relationer med vores partnere.

samme hjerte, der udfylder og supple-

For kort tid siden blev jeg mindet om

rer hinanden, som vi skriver i vores eget

det, da en leder i en partnerkirke igen

missionssyns-dokument.

bragte vores over 70-årige historie sam-

men på banen og brugte det til at un-

Hovedudfordringerne

derstrege, at det er baggrunden for, at

Analysedelens fem punkter har sat

vi har en stærk tilknytning til hinanden.

nogle tanker i gang hos mig. Det første

Det var en person fra Etiopien, og jeg

punkt handler om identitet, og vores

kom til at tænke på, om den opfattel-

identitet som missionsselskab er helt

se holder i længden, hvis de får samme

108

NY MISSION 39

syn på mennesket og fællesskabet, som

internationale missionsarbejde i Dan-

vi har her hos os?

mark. For os, der arbejder lønnet eller

Den herskende opfattelse af mennesket i den østlige kultur (som man f.eks. har i Etiopien) er, at et menneske fundamentalt er en del af et fællesskab. Hos os i den vestlige kultur er det mennesket for sig selv, det individualistiske. Dog bliver menneskesynet hos befolkningerne i vores partnerlande i Syd i høj grad påvirket af vores kultur og tæn-

ulønnet i missionsselskaberne, er det en selvfølgelighed, at selskaberne kan være en vigtig ressource blandt kirke og menigheder i Danmark – det er ligefrem noget af vores identitet. Men hvordan gør vi det, uden at vennerne i Danmark synes, vi bruger for mange midler i Danmark i forhold til at bruge midlerne på arbejdet hos partnerne?

kemåde, f.eks. gennem vestlige film og

Jeg oplever, at mange mener, at det er

medier på nettet, men måske også gen-

vigtigt, at missionsselskaberne er med

nem den måde, vi prioriterer støtten til

til at løfte blikket hjemme i Danmark

partnerne. Så hvordan vil det se ud hos

på søstre og brødre ude i verden, men

vores partnere om 20 år? Vil de stadig-

lige så mange mener, at det ikke bør

væk opleve en lige så stærk tilknytning

kunne ses i årsregnskabet!

til den organisation, som de har arbejdet sammen med igennem mange år, eller vil det kun være på papiret, at vi har en stærk relation? De stærke relationer er netop vigtige, når man snakker partnerskaber, opgaver, penge og magt. Med andre ord tror jeg, at vores afrikanske venner i partnerskaberne nok også får den udfordring med tiden, hvilket vi i så fald kan byde ind med en vis viden om, da vi pt. konstant oversætter på tværs af kulturforskelle. Den oversættelse i mødet med den fremmede kræver forståelse for det fremmede.

En del af udfordringen for de fleste missionsselskaber, som er ”associeret” med folkekirken, er, at vi kun har en selvstændig platform at tale ud fra, og når vi skal i kontakt med kirken – som vi selv ser os som en del af – skal vi tale med sogne-, valg- og frimenigheder samt forskellige kristne fællesskaber og foreninger. Det vil sige, at vi skal bruge en del ressourcer – herunder indsamlede midler – på at få de rigtige mennesker i tale. Det ligger ikke i kirkens DNA, at international mission er en del af det arbejde, som kirken understøtter øko-

Dokument nævner også, at missionssel-

nomisk eller udfører. Derfor handler

skaberne kan være en vigtig ressource

det om relationer og tillid mellem men-

for det tværkulturelle arbejde og det

nesker i de forskellige organiseringer,

NY MISSION 39

109

og hvis den relation ikke er bygget op,

demonstration i Danmark og de andre

er det ikke muligt at bruge missions-

lande, vi arbejder i. Udviklingsarbejdet

selskaberne som en ressource for det

går altså hånd i hånd med vores almin-

tværkulturelle arbejde. Ind i det skal

delige kirkearbejde.

også medtænkes, at der er flere nationale organisationer og mange lokale grupper, som arbejder godt og konstruktivt med det tværkulturelle, hvilket er helt naturligt, da det også er en opgave, som falder ind under deres vingefang. Udfordringen er altså, hvordan vi får et samspil i gang mellem de organisationer, som fokuserer på opgaver i Danmark, og os, som har ressourcerne til at give dem international mission under huden.

Det er kendt stof, at de offentlige myndigheder ser på vores udførelse af udviklingsarbejdet som et udviklingsarbejde med en ”added value” – vi har forstand på at tage højde for de religiøse aspekter i udviklingsarbejdet. Det er klart, at vi ikke driver proklamationsarbejde for evangeliet for Danida-midler, men samtidigt ved vi også, at den lokale menighed i Etiopien og Liberia ved, hvor skoen trykker, når projektet skal udformes og drives. Vi arbejder i øvrigt

Under det tredje punkt om klimakri-

på, at de lokale menigheder får en stør-

sen er jeg enig i, at det er Guds mission

re andel i udførelsen af projekterne, for

at genoprette alt det, der er faldet og

det er dem, som skal være i proklamati-

ødelagt. Det er dog utydeligt, hvad der

on og i demonstration.

menes, når der i missionsdokumentet står, at ”det kommer til udtryk både lokalt i menighedsliv og globalt i udviklingssamarbejde”. Med det ordvalg kommer det til at se ud som om, det

Det må i øvrigt også gælde for tilgangen til det fjerde punkt, den socioøkonomiske ulighed, at vi skal formidle den kærlighed, som Gud har vist os.

lokale i Danmark er menighedsarbej-

Det femte punkt om spiritualitet er

det, og det globale alene er udviklings-

indlysende, hvis man har rejst i Afrika.

arbejde. Når vi generelt omtaler ”ud-

Når vi f.eks. sender folk til Etiopien el-

viklingsarbejde”, er det arbejde uden

ler Liberia, så oplever de en anden til-

alt det andet, som vi normalt har med

gang til Gud, og hvad han betyder for

som missionsselskab – uden proklamati-

hverdagen hos de mennesker, som de

onsdelen, kunne man sige. Denne mis-

besøger. Det er en vigtig opgave – må-

forståelse er sikkert ikke tilsigtet. Som

ske en af de vigtigste – når vi ønsker at

missionsselskab arbejder vi, som allere-

inspirere danskere til det internationale

de omtalt, med både proklamation og

og tværkulturelle arbejde, at de får lov

110

NY MISSION 39

at møde personer i partnerkirkerne og

tænkning af kirkens rolle i Guds mission

besøge menighedsarbejdet dér. Vi må

og omprioritering af dens betroede res-

sørge for, at det ikke bliver en turisttur,

sourcer.” Jeg kan svare ja til en ompri-

men at vi italesætter, at det er et besøg

oritering af kirkens betroede ressourcer

hos kristne brødre og søstre. Vi må for-

– både dem, vi som missionsselskaber er

berede dem på, at de får lov til at træde

blevet betroet, og en del af de midler,

ind i deres liv. De må også forberedes

som kirken i øvrigt er blevet betroet.

kulturelt, så de er forberedte på de si-

Situationen er en anden end tidligere i

tuationer, de kommer til at stå i. Man

både Afrika og Danmark. I Afrika er de

kan let træde ved siden af på de gæst-

blevet selvstændige og mere selvkøren-

frie venners bekostning, eller komme til

de, og i Danmark er vi blevet færre til at

at stå med en ”regning”, som man ikke

støtte kirkens arbejde.

havde tænkt på inden rejsen – f.eks. at man er kommet til at love noget, som ikke holder. Når de besøgende kommer hjem, har det sat sig spor, og de har syn for, at Guds kirke er mere end den lokale kirke.

Der er dog en del af sætningen, som jeg ikke er sikker på, at jeg er enig i. Jeg vil umiddelbart mene, at der må mangle et ord omkring nytænkningen. Der kunne f.eks. stå ”kalder på nytænkning af kirkens håndtering af kirkens rolle

En anden vinkel på denne del har jeg

i Guds mission”. Kirkens rolle er den

oplevet, når jeg sidder til møde med

samme, som da Jesus satte os i gang,

topledelsen i partnerkirkerne. Som

som vi f.eks. kan læse om i Matthæus-

”klassisk kristen” kan jeg føle mig som

evangeliet 28,18-20. Og det bliver den

en minoritet i Danmark, men når jeg

ved med at være, til han kommer igen.

sidder til møde med f.eks. kirkelederne

Det handler i stedet om, hvordan vi sør-

i verdens største lutherske kirke (Etiopi-

ger for, at rollen bliver gennemført; og

en), er jeg pludselig ”mainstream-kri-

vi bliver nødt til at drøfte, hvordan vi

sten”. Det vækker desuden spørgsmå-

håndterer den rolle, ind i den situation

let, hvordan vi kan give disse kristne

kirken globalt set er i nu.

brødre og søstre taleret ind i den danske (folke)kirke?

Nytænkning og omprioritering Under opsummeringen af analysen i missionsdokumentet lyder det: ”Således kalder vores tid og samfund på ny-

NY MISSION 39

Når jeg skriver kirken, så er missionsselskaberne jo en del af den, og det er ikke sikkert, at der skal være lige så mange missionsselskaber, som der har været. Det kan også være, at der bliver flere – f.eks. bliver der oprettet flere og fle-

111

re små selskaber eller foreninger uden

i den relation, skal kunne leve og blive i

ansatte. Det kalder på en helt anden

den. Det er derfor, at vi må proklamere

struktur, så vi sikrer os, at kirkens betro-

og demonstrere Guds barmhjertighed i

ede ressourcer forvaltes af den rigtige

vores arbejde – uanset hvor vi hver især

knowhow, så det ikke fører til misbrug.

arbejder med kirkens opgave.

Kirkens rolle i Guds mission er ikke forandret, for det er stadigvæk kirkens opgave, at mennesker skal føres ind i relation til Jesus, og de, som allerede er

Note 1. Promissio’s missionssyns-dokument findes på nettet: www.promissio.dk/vi-er/ basisdokumenter/

Frede Ruby Østergård, cand.theol., er generalsekretær i missionsselskabet Promissio og medpræst i valgmenigheden Bykirken i Favrskov. Desuden er han næstformand for Blå Kors Danmark.

112

NY MISSION 39

Der er noget ved vor jord, som Gud har planer med Af Johs Kühle Forfatteren fortæller om erfaringer med at gøre diakoni og mission relevant for mennesker i dag. Dernæst argumenterer han for, at manglende kontekstualisering af teologien i Missionsdokument DK-2020 gør den irrelevant. Som modeksempel præsenterer han Christian Bartholdys teologiske udvikling på baggrund af oplevelsen af 2. Verdenskrig og udleder heraf: ”Vi må kunne gøre rede for Guds mission på en måde, som rummer både evangelisation og diakoni, både skabelsesteologi og frelseslære som en sammenhængende plan for verden.” I artiklens sidste del peger han på eskatologien som det, der fører linjerne fra skabelse og frelse sammen i det fuldkommengjorte Guds rige. Dette håb er den vigtigste motivation for mission. Udgangspunktet for dette bidrag til

rede for den motiverende drivkraft,

drøftelsen af en aktuel dansk missions-

som kan føre til et engagement for

teologi er mit engagement i Danmis-

mission og diakoni. En ting er at høre

sion samt mange års arbejde som sog-

lignelsen om den barmhjertige samari-

nepræst med diakoni og mission som

taner og nikke ja til ordene fra Matthæ-

værdifulde elementer.

usevangeliet kap. 28 ved dåben. Noget

Vi er i Danmission udfordret af et vigende engagement i det traditionelle missionsarbejde, som tidligere udfoldede sig med mange udsendte missionærer og et stort antal missionskredse, som stod for mange aktiviteter og møder i by og på land og som finansierede missionsarbejdet. Mon ikke dette er fælles vilkår for vore organisationer i Dansk Missionsråd! For mig er det vigtigt at kunne gøre

NY MISSION 39

andet er at omsætte ordene til aktiv deltagelse i Guds mission. Her bliver det svært for mange i Folkekirken, både de hyppige og de sjældne kirkegængere. Målet med Guds mission forekommer verdensfjernt og tidløst og har derfor ringe motiverende kraft for mennesker i en moderne, sekulær virkelighed. Det kan være en af forklaringerne på det vigende engagement. Jeg ser det som en teologisk opgave at

113

formulere forståelsen af Guds mission

firmationsgudstjenester med ca. 500

på en måde, som gør evangeliet rele-

deltagere pr. gang; altid med interna-

vant i forhold til verden med mennesker

tionalt perspektiv i prædikenen og en

og natur. Jeg vil pege på den eskatolo-

opfordring til at se livet i den globale

giske dimension ved evangeliet, som

sammenhæng.

kan give svar og skabe mening, motivation og engagement i Guds mission.

Hjertet røres i mødet med mennesker af kød og blod Som præst i Folkekirken har jeg mødt mennesker i mange situationer. Det har givet mulighed for at indbyde folk til et konkret engagement i diakoni og mission. Hvilken virkning, det har haft, er en anden sag. Jeg vil lade de følgende

I min præstetid har emnerne klima, migration, pandemi, terror osv. givet rigeligt stof til eftertanke. Hvad er det ved vor jord, som Gud har planer med. Og hvilken rolle har vi i disse planer? En julegudstjeneste eller en konfirmation bliver ikke mindre festlig af, at tale, tekster og salmer handler om det dejlige men også problematiske liv, vi lever lige nu!

eksempler tale for sig selv og lade det

Et højdepunkt var et besøg af en grup-

være op til læseren at vurdere effekten

pe dansende og syngende børn fra

af indsatsen:

Uganda, som med livskraft og humør

Som fast deltager i husstandsindsamlingen til Nødhjælpen har jeg erfaret, at man med 2-3 timers vandring fra dør til dør kan indsamle 1.000-2.000 kr. Foruden pengene har indsatsen givet mig mulighed for at møde folk og henlede deres opmærksomhed på dem, for hvem nødhjælpsarbejdet er livsvigtigt. Hvert år samlede vi juleaften i kirken ind til nødhjælp og mission. Det resulterede i flere tusinde kroner i kirkebøssen samt muligheden for at fortælle om juleglæden, som er tiltænkt hele folket – alle! På samme måde ved de store kon-

114

”sang ud af det hårde liv”. Ved denne lejlighed kunne vi gange indsamlingsresultatet med både 10 og 20!!! Læresætningen er, at det er i mødet med konkrete mennesker af kød og blod, især børn i samme alder som mine egne børn og børnebørn, at hjertet røres og mobilepay aktiveres. Det er godt med store enkeltstående oplevelser. Men der skal mere til for at skabe motivation for længerevarende engagement. Et sådant har mange fået som volontører eller ved at rejse ud med en missionær til arbejdsområderne. Andre har oplevet ”suset” ved at have kontakt med og være vært ved

NY MISSION 39

besøg af gæster fra en venskabsmenig-

Teologi og kontekst

hed.

Det er vigtigt at arbejde med missionsteologi i vores nutidige kontekst. Al

Velgørenheds-business og mission

teologi er kontekstuel. Dogmehistorien

En anden og meget praktisk tilgang til

ikke kan overføre hele sin kirkelige ind-

missionsengagement har mange fået

pakning af evangeliet til et andet land

i genbrugsbutikkerne. Her giver fast

og et andet folk i en anden kultur. Man

arbejde, socialt netværk og spænden-

er nødt til at analysere de forhold, som

de kontakt med kunder helt sin egen

gør sig gældende dér, hvor man vil brin-

mening. Dertil kommer muligheden

ge evangeliet i spil. Det kræver både

for at ”gøre en forskel”. Det sidste er

oversættelse og fortolkning, dvs. her-

nærmest blevet et mantra i det danske

meneutik. Med Når Gud møder men-

sprog. Hvilken forskel, behøver man

nesker: Missionsdokument DK-2020s

ikke at forklare, for ”det går til et godt

beskrivelse af de fem hovedtendenser i

formål”.

vor danske kontekst har vi fået oplæg

Motivationen til arbejdet i genbrugsbutikken hører for mange frivillige nok mere sammen med fællesskabet og den konkrete beskæftigelse i butikken end

og missionshistorien har lært os, at man

og måske inspiration til at overveje, hvordan kirker og kristne skal adressere de problematikker, som udfordrer os i vor tid.

med det formål, organisationen har

Det undrer mig, at den kontekstuelle

med sit arbejde. Det har jeg ikke noget

tilgang i missionsdokumentet kun brin-

at indvende imod. Men jeg ville ønske,

ges i anvendelse i forhold til nutiden og

at vi kunne beskrive en klar sammen-

ikke i forhold til den nytestamentlige

hæng mellem Jesu missionsbefaling

teologi. Med fire evangelister og en

om at gøre alle folkeslag til disciple og

kulturåben omrejsende, brevskrivende

den konkrete indsats for at gøre brug-

apostel præsenteres vi for flere vinkler

te ting og sager klar til salg i en butik.

på inkarnationen, som fortæller, at Gud

En sådan helhedsforståelse ville kunne

blev menneske i et folk, til en bestemt

blive en stærk motivationsfaktor. Vi

tid, med en konkret kultur. ”Det gode

skal med andre ord kunne sætte ord

budskab” kan ikke adskilles fra det

på ”det gode formål” med vores butik

menneske, som hører det. Når geogra-

og beskrive sammenhængen med Guds

fien, historien og kulturen ændres, sker

mission.

der noget med forståelsen af evangeliet.

NY MISSION 39

115

I indledningen til missionsdokumentet

kosmos. Når naturen folder sig ud i sin

anvendes en række teologiske begre-

voldsomhed, kan katastrofen ikke altid

ber, som forekommer mig problemati-

forklares som forårsaget af mennesker.

ske og ikke umiddelbart dækkende for

Og dog er det synd for ofrene. Derfor

min forståelse af den kristne tro. Det

er det for mig at se ikke holdbart at

gælder f.eks. begreberne ”genopret-

forklare deres lidelser som forårsaget

telse”, ”frelse” i kraft af ”forløsningen

af menneskers synd mod Gud. Det er

ved Jesu Kristi død på korset”, ”synd”

snarere omvendt!

og forsoningstænkningen. For mig at se skal disse begreber fortolkes kontekstuelt og er ikke i sig selv det urørlige fundament, hvorpå den kristne tro bygger.

Dokumentets tale om forsoning, forløsning og frelse ved Jesu død på korset ligner for mig at se den objektive forsoningslære. Jeg mangler inkarnationsdimensionen. Jesus tilgav syndere

Genoprettelse peger i retning af en

og arbejdede for forsoning fra dag ét

reparationsproces. En tilbagevenden

i sit offentlige virke. Jesu tilgivelse og

til urtilstanden før syndefaldet eller

forsoning bygger på hans Gudsforståel-

en ophævelse af syndefaldet. Det ville

se og ikke på nogen offerdød, som jeg

være bedre at tale om nyskabelse, som

ser det.

det også sker nogle steder i missionsdokumentet. Genoprettelse og nyskabelse peger i hver sin retning. Nyskabelsen peger fremad mod den verden, som Gud forsat er aktiv i og vil gøre fuldkommen. Jeg mener med andre ord, at mission er fremadrettet i tid og som sådan eskatologisk. Synd beskrives som menneskets brudte

Jeg kender naturligvis de ovennævnte begreber fra dogmehistorien og anskuer dem som udtryk for kristen tro i historisk betingede sammenhænge. Ved ukritisk overførsel til vor tid mister begreberne både mening og relevans. Min pointe er derfor, at også det teologiske udgangspunkt ”det gode budskab” skal bearbejdes kontekstuelt.

relation til Gud. Hvis det er teologisk teodicé-problemer i forhold til verdens

Bartholdy på sporet af et udvidet missionsperspektiv

nød og elendighed. Jeg vil foretrække

Som eksempel på kontekstens omkal-

at tale om synd som synd mod men-

fatrende betydning for teologien vil

nesker. Synd mod Gud er altid også

jeg fremdrage de udfordringer, som

synd mod medmennesket, naturen og

verdenskrigene i det 20. århundrede

korrekt, medfører det unødvendige

116

NY MISSION 39

stillede. Efter en fremtidsoptimistisk,

medlemmer valgte KFUM&KFUK’s fæl-

idealistisk og liberalteologisk periode

lesbestyrelse med Christian Bartholdy

ved århundredeskiftet samledes man i

som formand at gå enegang: Man kun-

mellemkrigstiden om en dialektisk kri-

ne ikke være sammen med de andre,

seteologi, som inspirerede mange teo-

hvis man samtidigt skulle neddrosle det

loger i både Indre Mission og Tidehverv.

særlige formål med sin organisation, at

Men så kom krigen til Danmark. Fem år med besættelse og modstandskamp ændrede synet på folkelighed og samfund hos folk på kirkens højrefløj. En betydelig teolog som Christian Barthol-

forkynde Kristus og bære vidnesbyrdet om ham ud til mennesker, også når der er krig. Kort kan tankegangen vel beskrives med ordene ”kristen først og menneske så”.

dy, Indre Missions daværende formand,

Efter befrielsen i maj 1945 så det ander-

skal i en tale i missionshuset Bethesda

ledes ud. Modstandskampen havde for-

i 1945 have sagt: ”Gud har andet for

enet unge med vidt forskellige politiske

med mennesket end at få fyldt him-

og religiøse opfattelser i den fælles

melen. Der er noget ved vor jord, som

kamp mod nazismen og dens ondskab.

Gud har planer med, med hele verden,

Synet på det fælles menneskelige hav-

måske med folkene” (Indre Missions Ti-

de ændret sig. Som eksempel på den

dende 23, 1945).

teologiske udfordring nævner Barthol-

Sådan tænkte man ikke i 1940, hvor KFUM&KFUK sammen med Indre Mission afviste at deltage i Ungdoms Samvirke, en paraplyorganisation, som blev dannet i et forsøg på at samle alle danske ungdomsforeninger for at fastholde danskhed. Bestræbelser, som foldede sig ud i tiden efter den 9. april, hvor

dy en begravelse, hvor afdøde ikke var kendt som kirkegænger men ikke desto mindre som et ædelt og retfærdigt menneske. Det handler med andre ord ikke kun om at ”få fyldt himlen…” men også om den jord, som Gud har planer med, ”med hele verden og måske folkene”, som ovenfor citeret.

der blev dannet en samlingsregering,

Til denne skabelsesteologiske forståelse

og hvor formanden for Rigsdagen Hans

tilføjer han et eskatologisk perspektiv.

Rasmussen er citeret for at havde sagt,

Gud har en plan med den verden, han

at ”sammenhold må til. Tvedragt må

har skabt, en plan som omfatter folke-

forsvinde. Nu er det Danmark og Dan-

ne.

mark alene, det gælder”. Til fortrydelse for mange og især KFUM&KFUK’s egne

NY MISSION 39

Det blev om Bartholdy sagt, at ”om ej han Grundtvigianer er i dag, han blive

117

det dog i morgen”. Det blev han ikke.

lære om de sidste tider. Den tager sit

Men den politiske neutralitet, som hav-

udgangspunkt i skabelsesteologien og

de kendetegnet Indre Mission frem til

frelseslæren og fører dem frem til en

1940, blev forladt. Nu blev der f.eks. talt

syntese i alle tings fuldkommengørelse.

positivt om hjemmeværnsforeninger, ja

Eskatologien beskriver den plan, som

der blev endog stiftet kristelige hjem-

Gud fra første begyndelse har haft med

meværnsforeninger.

skabelsen. Og den plan afslørede han

På den ene side hævder Bartholdy den traditionelle frelsesteologi, hvor troen på Kristus forkyndes som afgørende i

med inkarnationen, ved Jesu liv, død og opstandelse. Det, Gud har begyndt, vil han fortsætte og fuldføre til evig tid!

spørgsmålet om evig frelse eller for-

Som mennesker, som kirke er vi alle

tabelse. På den anden side pointeres,

kaldet til at deltage i realiseringen af

at Gud har en plan med livet i denne

denne plan. Jesus kaldte planen ”Guds

verden. Efter det ene spor fører forstå-

rige” og forkyndte det som en kom-

elsen af Guds mission til evangelisation

mende begivenhed med en forvandlen-

med sigte på omvendelse til frelse i al

de kraft allerede nu. I håbet om Guds

evighed. Efter det andet spor kommer

riges komme kan man løfte blikket fra

mission til at dreje sig om diakoni i den-

sin betrængte nutid og skue ind i en be-

ne verden, hvor mennesker lider nød.

friet fremtid med mad til de sultne og

Bartholdy formåede at formulere det

trøst til sørgende (Mt 5,3-12).

teologiske problem med de to spor

Jesu fællesskab med mennesker – uden

men kom ikke frem til nogen helheds-

personsanseelse – blev det fysiske ud-

forståelse. Den opgave er givet videre

tryk for Guds barmhjertige kærlighed.

til os. Vi må kunne gøre rede for Guds

Med opstandelsen fra de døde er det

mission på en måde, som rummer både

dokumenteret, at livet i denne verden

evangelisation og diakoni, både skabel-

ikke slutter med ondskab og død men

sesteologi og frelseslære som en sam-

med en fremtidig verden, hvor alt det

menhængende plan for verden.

gamle fornyes og fuldendes, og hvor Gud selv er midt i verden (Åb 21,1-5).

Mission som eskatologi

Det er for mig at se målet med Guds

Jeg mener, svaret kan findes, når man

mission.

lader det eskatologiske perspektiv rykke ind i centrum af det teologiske univers. Eskatologi er ikke blot en

118

Analysen i missionsdokumentet udpeger en række problematikker, som udfordrer vort menneskesyn, både i

NY MISSION 39

forhold til os selv og til andre – indivi-

en rolle, mor, forældre, søskende, bør-

dualisering og globalisering, migration,

nehaven, skolen, samfundet, kulturen

klimakrise, socio-økonomisk ulighed,

og kirken.

postsekulær spiritualitet / postmodernistisk relativisme.

Det er i det vellykkede samspil med andre, man kan blive et helstøbt jeg. Ve-

Til nogle af disse udfordringer har ska-

jen til at blive helstøbt som jeg er bro-

belsesteologien gode svar. Til andre har

lagt med toppede brosten, som svigt,

evangelisation noget at byde på. Ifølge

tab, migration, klimakrise og værdire-

skabelsesteologien er vi skabt af Gud i

lativisme. Identitet i denne forståelse er

hans billede og kan deraf forstå vores

bagudrettet i den forstand, at det er en

værdighed. I mødet med evangeliets

opsamling af tidligere jeg-synteser.

Jesus modtager vi identitet som Guds elskede børn, skabt til fællesskab med alle jordens folk. Ved at få givet værdi og identitet i relationen til den treenige Gud får livet nu et bæredygtigt fundament.

Identitet i et eskatologisk perspektiv er derimod fremadrettet, idet du får din identitet i kraft af det, du skal blive i Guds rige. Vi skal sidde ved det lange bord med folk fra alle verdens hjørner og fra alle tider. Vi bosættes i Guds bo-

Med eskatologien føres linjerne fra ska-

lig, hvor der er plads til alle. Og Gud

belse og frelse ind i den fremtid i Guds

selv vil være midt iblandt os, hvor vi skal

rige, som har været Guds plan med ver-

mødes ansigt til ansigt i en verden, hvor

den siden dens grundlæggelse. Derfor

Gud har gjort det gamle nyt.

er der håb for verden. Det vil jeg gerne tydeliggøre ved overvejelser om identi-

Håb og mission

tetsbegrebet.

Det er i håbet om dette Guds rige, hvor der ikke er død, ej heller sorg eller pine,

Evangelium og identitet

at den grundlæggende motivation til

Identitet er ikke noget, man ejer og

diakoni og mission opstår.

har. Det er noget, man får i relation til verden omkring sig. Identiteten udvikles gennem en livslang proces. Når man vokser op, sker der noget med krop, sind og tanke. Nye udfordringer kræver nye svar, nye måder at takle forandringer på. Heri spiller de nære relationer

NY MISSION 39

Det er i dette håb, vi kaldes til medarbejderskab på Guds rige i en verden, som trues af menneskelig utilstrækkelighed og værdirelativisme, voldsom natur og menneskeskabt ødelæggelse af både natur og samfund.

119

Det er i dette håb, vi inddrages i et kær-

Det er dette håb, som åbner virkelig-

lighedens fællesskab med fred og for-

heden nu og sætter den i perspektiv i

soning med alle folk.

forhold til vore bestræbelser individu-

Ondskaben vil aldrig sejre. På trods af både klimakrise og pandemi, af misbrug og overforbrug af jordens ressourcer og af identitetsforvirring som følge af globaliseringens sandhedsrelativisme får det ikke lov til at gå helt galt. Det er regnbuepagten et tegn på. Gud er Gud, og han vil aldrig fortryde skabelsen og lade jorden gå til grunde. Gud har sejret over den totale tilintetgørelse ved Jesu opstandelse fra de døde. Håbet om det fuldendte Guds rige er for mig at se motivationsfaktor nr. 1. Og heraf kan en række del-motivationer udledes. Det nytter noget. Vi kan gøre en forskel i kraft af håbet om Guds riges komme.

elt og organisatorisk. Når en pandemi som Corona-pandemien hærger, skal vi vise ”samfundssind” for at begrænse smittespredning og deraf følgende sygdom og død. Parallelt hermed kan vi sige, at vi i kraft af håbet er kaldet til at vise ”Guds rige-sind” i vores daglige liv. Hvordan det skal ske, ved vi ikke, men det vil lykkes. Gud vil aldrig fortryde sin plan. ”Thi fornægte sig selv kan han ikke” (2 Tim 2,13). Denne eskatologiske tænkning ville jeg gerne se spor af i Missionsdokument DK-2020.

Litteratur Bartholdy Chr. 1945 ”Menneske først og kristen saa”, 12 artikler i Indre Missions Tidende. Se særligt nr. 23.

Johs Kühle er pastor emeritus. Læste teologi først i København og senere i Århus, hvor han i sin studietid var engageret i det dengang nye Gellerup sogn. Lærer på Haslev udvidede Højskole i 10 år. Derefter sognepræst i Abildgård Sogn i Frederikshavn i 28 år. Er på 4. år medlem af Danmissions bestyrelse samt formand for stiftsbestyrelsen i Aalborg Stift.

120

NY MISSION 39

Mission til tiden og pĂĽ stedet

NY MISSION 39

121

122

NY MISSION 39

Mission som gave og opgave – Praksis, tænkning og spiritualitet i missionsarbejde Af Henrik Sonne Petersen Artiklen tager afsæt i den udfordring, kirker og missionsorganisationer står i, og beskriver, hvordan mission er et udtryk for en dyb forbindelse mellem Gud og mennesker, hvor der både modtages og gives. Dermed knytter artiklen mission til en spiritualitet, hvor mission både er en gave og en opgave. Mission er en underlig og vidunderlig

tet og teologi tæt sammen, uden at de

ting på én og samme tid. Det er en aka-

kan erstatte hinanden. I dag er der for

demisk disciplin, og så er det en verden

eksempel en forståelse af mission, som

af praksis. I den sammenhæng, jeg skri-

er bredt anerkendt og ofte gengivet i

ver i, er der sammenhæng mellem de to

udtrykket ”Guds mission”. Kirkernes

ting, hvor missionens praksis afspejles,

Verdensråd og Lausanne bevægelsen

forfines og forandres gennem tænk-

benytter nogle af de samme ressourcer,

ning og analyse, og hvor tænkning og

og samarbejder i flere tilfælde med Den

analyse trækker på indsigt og erfaring

katolske kirke. Men det betyder ikke, at

fra praksis. Men, ud over disse to aspek-

udtrykkene for mission er ens. For vi

ter, teologi og praksis, er der et tredje

står i hver vores tradition, og det er net-

aspekt, som er helt grundlæggende, og

op brugen af de etablerede indsigter,

ofte nok unddrager sig opmærksom-

der signalerer ”ånden” i de forskellige

hed. Det handler om spiritualitet, eller

traditioner. Som sådan er spiritualitet et

det indre liv, som indgår i en dynamisk

udtryk for kirkens rigdom, og hvordan

relation med de to andre. Spiritualitet

forskellige traditioner forvalter de fæl-

og praksis hænger sammen som to si-

les indsigter (Malm 2019: 198).

der af samme sag, hvor ingen af delene kan undvære hinanden, lige så lidt som bøn og barmhjertighed kan være hinanden foruden i en kristen sammenhæng. På samme vis hænger spirituali-

NY MISSION 39

I en mærkelig tid, som denne lille artikel er skrevet i, præget af en global pandemi forårsaget af en Covid-19 virus, er missionens praksis udfordret ekstraordinært. Men det ekstraordinæ-

123

re understreger blot det ordinære, at

Det er egentlig en sætning, der kalder

mission er udfordret på flere niveauer.

på flere definitioner og afklaringer,

Af samme grund står missionens tænk-

men her skal vi nøjes med et par overve-

ning, missionsteologien, udfordret på

jelser over, hvad det indebærer at kalde

centrale områder som f.eks., hvordan

mission for en gave. En gave handler

man skal tænke om mission i en ny

ikke kun om det, der gives, men også

tid. Ny Mission, nr. 38 (Dansk Missions-

om, hvem der giver den, og hvem, der

råd 2020) handler om et aspekt, som

modtager. Det betyder, at en gave er en

har fået uhørt stor aktualitet i foråret

blanding af en ting og en relation, som

2020, nemlig hvordan vi arbejder med

på en helt særlig måde overskrider skel-

mission i en digital sammenhæng. Når

let mellem det materielle og det spiri-

både praksis og tænkning er udfordret,

tuelle (Mauss 1925). Det lyder måske

er det oplagt at vende opmærksom-

mærkeligt, men handler egentligt om

heden mod spiritualitet, og i den sam-

det almindelige, at en gave ofte minder

menhæng fremstår missions udfordring

én om den, der har givet den. Naturlig-

hverken som noget, der skal tænkes el-

vis betyder det også, at noget af det, vi

ler gøres, men derimod som et spørgs-

har fået, kan få negative associationer,

mål om at modtage en gave. En gave,

hvis der går skår i relationen. Det er den

der knytter kirke og verden uløseligt

ambivalens, der så at sige er skrevet ind

sammen i relation til Skaberen.

i gaven: det, man har fået givet, genly-

Det er med afsæt i denne dynamik mel-

der af den, der har givet gaven.

lem tre aspekter af mission, at jeg i det

Filosoffer og teologer har indgående

følgende vil arbejde med en analyse af

diskuteret begrebet ”gave,” men i den-

nogle af forholdene omkring missions-

ne sammenhæng kan vi nøjes med at

arbejde i Danmark, kort beskrive nogle

bemærke et aspekt af gensidighed. Det

udfordringer i en global sammenhæng,

er dog ikke en gensidighed som i en

som kalder på kirke og missionsarbejde,

økonomisk eller politisk sammenhæng,

og afrunde artiklen med bemærknin-

hvor der er tale om en ”noget-for-no-

ger om den fornyelse, der er på spil i

get” tankegang. Godt nok indgår man-

dynamikken mellem missionens praksis,

ge af vores gaver i en slags symmetrisk

tænkning og spiritualitet.

”noget-for-noget”, hvor en julegave til mig ”byttes” med en julegave til

Mission som gave

dig… Men, der er faktisk gaver, der gi-

Mission er en gave, der knytter kirke og

ves, uden at der forventes noget igen.

verden sammen i en relation til Gud.

Den slags gaver udtrykker kærlighed,

124

NY MISSION 39

et ønske om at etablere eller bekræfte

Vi forbinder så tit mission med ting, der

en relation, og de har en mere asym-

skal gøres, organisation og tænkning,

metrisk funktion. For samtidigt med, at

og derfor kræver det en ekstra indsats

de udtrykker en relation, er gaven ikke

at gøre det klart, hvad der ligger i at

givet med forventning om, at noget

beskrive mission som gave. Det er da

gives igen, andet end at gaven modta-

også noget helt grundlæggende, der

ges i åbenhed, og en relation etableres

er på spil. For det handler helt grund-

eller styrkes. Det er i forlængelse af de

læggende om en bestemt karakter af

erfaringer, at det giver mening at knyt-

menneskelivet, nemlig at en stor del af

te ordene mission og gave sammen. Al-

livet ikke handler om at gøre, tænke

lerede fra Jesu fødsel stod det klart, at

eller praktisere, men om at modtage.

Gudsbarnet var en helt speciel gave til

Vi modtager kærlighed fra vores nær-

verden, som på mange måder var for-

meste, varme fra solen, liv fra vores

beredt igennem historien. Allerede fra

forældre, og vi lever på og af jorden.

de første tider og fra de første sider i

Netop det både skrøbelige og stærke

Bibelen tales der om aftaler mellem

element af modtagelse og gave gen-

Gud og mennesker, ”pagter”, hvor det

lyder i missionens melodi, der spilles

er en væsentlig pointe, at Gud er den

med alle verdens toner, festligt klædt

agerende, givende, rammesættende,

i nationale dragter og lokale rytmer.

mens menneskeheden er modtagen-

Stærkt er det, fordi det går igen hos os

de, lyttende. Disse aftaler finder i Jesu

alle, og skrøbeligt er det, fordi ethvert

fødsel deres ultimative udtryk, hvor det

forsøg på at kontrollere eller systemati-

bliver klart, at Gud og menneskehed er

sere modtagelse ødelægger musikken.

knyttet sammen, ja hele skaberværket

I forlængelse af den musiske metafor

er knyttet til Gud. Gudsbarnet var den

betyder det, at modtagelsens klang kun

gave, som i sit liv og hele væsen forene-

genlyder i frihed.

de Gud og verden på så radikal vis, at hans efterkommere, kirken, uløseligt er

Mission forankret i kontekst

knyttet til verden og skaberværket, og

Mission har en lokal og global side, og

det er baggrunden for, at vi i den situa-

det er en del af den underlige og forun-

tion, hvor kirkens mission er udfordret,

derlige karakter. For mission kan godt

lægger vægt på, at mission ikke kun

være ”fra alle steder – til alle steder”,

handler om at gøre noget, men om at

som slagordet går i disse år, samtidig

modtage og blive forandret, formet af

med at vi tager det alvorligt, at mission

Guds gave til verden.

i høj grad har med kultur at gøre. Af

NY MISSION 39

125

samme grund skal vi i det følgende tage

Folkelig forankring

afsæt i en dansk virkelighed, sådan at vi

Den folkelige forankring af missionsar-

holder os det for øje, at vi er engagere-

bejdet har forandret sig. Det er konklu-

de i mission fra et bestemt sted, og der-

sionen på de statistiske oversigter, der

for ser muligheder herfra, men også er

udarbejdes årligt af Dansk Missionsråd

begrænset af vores afsæt. Forankring

til Danida. Der var i 2017 i alt 24.198

på et sted, i en sammenhæng, er en be-

medlemmer i DMR’s medlemsorgani-

tingelse i missionsarbejdet, også selvom

sationer, svarende til 0,4% af befolk-

det foregår langt væk og handler om

ningen. I forhold til 2014, hvor der var

forandring og fornyelse. Forankring,

31.594 medlemmer, svarer det til et fald

forandring og fornyelse er tre perspek-

på 24%.

tiver på missionsarbejde, som griber ind i hinanden, og tilsammen giver os en række billeder af, hvordan missionens dynamik udspiller sig: gavekarakter og opgaver slynger sig sammen, og føjer vigtige brikker til vores forståelse af, hvad mission er, for så vidt vi aner, at det handler om liv og livets fylde (WCC 2012), samtidigt med at det afspejler kirkens bestræbelse på at følge det, der er kaldt Guds egen dans, hvor Gud danser med sig selv og med universet i en udveksling af kærlighed og fællesskab.

”I forhold til antallet af ansatte og udsendte, så viser indberetningerne, at en af de væsentlige arbejdsmetoder i danske missionsorganisationers arbejde stadig er udsendelse af personer i kortere eller længere tid… Mens der kan registreres et årligt udsving i antallet af korttidsudsendte – typisk volontører – er antallet af langtidsudsendte svagt men støt faldende, fra 163 til 148 personer”. (DMR medlemsstatistik 2018, 3) Indtægtsmæssigt sker der også et fald i

Medlemmer Udsendte

Ansatte

2014 31.594 298

Ca. 2003

2017

24.198

2772

Ca. 2503

Fald: 24%

Fald: 7%

Stigning: 25%4

1 – 135 korttidsudsendte; 163 langtidsudsendte 2 – 119 korttidsudsendte; 148 langtidsudsendte 3 – mange har deltid, så tallet er et skøn 4 – det ser ud som en stor stigning, men kan være et resultat af forskellig måde at opgøre antal ansatte på

126

NY MISSION 39

Indsamlede

Udviklingsmidler/

Samlede midler2

gaver midler1

Danida

til global mission

(i millioner kroner)

2014

93,5

Frie midler1

186,5

36,7

232,2

2016 ?

209,2

29,5

209,2

2017

184,4

23,8

208,2

1 – indsamling, arv, fonde og genbrug – kaldes frie midler 2 – indsamling, arv, fonde (frie midler) og udviklingsmidler (bundet til projektarbejde)

perioden fra 2014-2017, hvad der hæn-

pres i forhold til deres fremtid og

ger sammen med, at færre personer

berettigelse…

giver et stabilt beløb til mission. Den samlede indtægt i form af ”frie midler”, ligger nogenlunde stabilt, fordi indtægter fra arv, genbrug og fonde kompenserer for de færre givere.

Umiddelbart kan analysen af udviklingen i DMR’s medlemsorganisationer se grum ud. Men, er udfordringen i ”folkelig forankring” ensbetydende med, at dansk forankret mission står overfor

DMR’s bestyrelse noterer i årsberetnin-

opløsning? Der er ikke noget, der tyder

gen for 2018:

på, at Gud opgiver sin mission eller for-

den … folkelige forankring er vigende og [den] økonomiske udvikling under pres i forhold til danske missionsorganisationer. … I det bredere kirkelige bagland – specielt i en bred folkekirkelig sammenhæng – er forståelsen af global mission ikke særlig udfoldet.

tryder den gave, der knytter kirke og verden tæt til ham, så analysen er, sin alvorlige karakter til trods, ikke et oplæg til opløsning. Der kan være andre grunde til at ændre på organisation og sågar nedlægge organisationer, men forandring i folkelig forankring er ikke sådan en grund.

Det samme gælder i høj grad den

Den er derimod at opfatte som et op-

bredere offentlighed, hvor for-

læg til overvejelse af blandt andet føl-

ståelsen af global mission er uden

gende spørgsmål:

nogen stor dybde eller forståelse. Dette betyder, at danske missionsorganisationer er under øget

NY MISSION 39

Realisme: forstår vi egentlig mission på en måde, som er relevant i dagens Danmark? Hvad er missi-

127

onens opgave? Hvad skal vi lade

og invitere mennesker til tro (Joh 14,1),

ligge?

at være del af Guds-orienterede fæl-

Forankring: hvad er vores ”mission” forankret i? Hvad er mandatet?

Sprog: hvordan taler vi om mission, så det giver mening i dag? I Danmark?

lesskaber, hvor ”blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige” (Luk 7). Hvordan taler vi om alt dette, når der ikke længere er en fælles forforståelse af ord, vendinger og motivation?

Realisme, forankring og sprog: mission anno 2020

Egentlig sker der allerede en masse i

Realisme om missionens situation hand-

omsorg, ”healing prayer”, netværks-

ler om det mandat, der er til at drive

grupper… Men alt dette kaldes kun

arbejdet. Èn del af mandatet har med

sjældent for ”mission”, fordi dette ord

folkelig forankring at gøre, mens en

langt på vej stadig er knyttet til forestil-

anden har med afsæt og mål at gøre.

linger som:

De statistiske oplysninger har givet os en pejling omkring den første del, mens vi kan tage afsæt i spørgsmålet: ”Hvor er Gud på færde?” for at finde svar på anden del. For det spørgsmål hjælper os til at vende blikket væk fra

danske kirker: diakoni, sognearbejde,

mefra! -

række er at følge Gud og være trofast

”Mission” gør mennesker til objekter!

”Mission” gør sig selv bedre end andre: vi, de frelste, taler til dem,

institutioner og konserverende strukturer hen imod opgaven, som i første

”Mission” foregår lang væk hjem-

de fortabte! -

”Mission” tager patent på Guds autoritet og lader et ”vi” tale på

i det. Lidt mere kød på beskrivelsen får

Guds vegne!

vi, hvis vi spørger efter mandatet i de bibelske fortællinger. Her lyder der for-

Overfor disse forestillinger formulerede

skellige stemmer, der tilsammen anslår

en rundbordssamtale om mission i 2019

missionens store musik. Kirken er sendt

en væsentlig pointe:

til verden som godt nyt. Historisk har vi sendt mennesker til andre kirker og til andre folkeslag, men missionens praksis handler ikke kun om at sende… Det handler også om at forkynde (Matt 28)

128

Kirken vil mennesker noget, men vi vil ikke gøre nogen til noget. Med andre ord: mennesker er ikke objekter for kirkens mission, men

NY MISSION 39

vi er sammen med andre del i Guds

ret, men f.eks. tematisk orienteret, dvs.

sendelse af sig selv til verden. (Jør-

en mission, der lige så godt kan finde

gensen og Dalsgaard, 2019)

sted i Århus Vest, som i Etiopien eller

Samtidigt udfordres vi i Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK2020 til at ændre sproget radikalt. Mission er ikke længere noget, der foregår i en anden geografisk sammenhæng end vores egen, men det foregår ”fra alle steder, til alle steder”. I den sammenhæng er spørgsmålet om folkelig forankring penibelt. For uden en vis opbakning, en vis økonomisk støtte og et vist engagement er der en fare for, at forandring og fornyelse forbliver et skrivebordsprojekt, eller et æterisk in-

Libanon? Har vi overhovedet et sprog for sådan en mission? Eller rettere: er det gamle sprog i missionsarbejdet det rette for en ny tids mission? Alle disse spørgsmål klinger med i det store spørgsmål: ”Hvor er Gud på færde?” Men for så vidt det er et spørgsmål, der har lydt i hele kirkens historie, har kirkens fædre og mødre allerede kæmpet med det, og fra dem modtager vi gode vejledninger (Malm 2019), som jeg her gengiver nogle af med mine egne ord: -

ternationalt projekt uden rod i kultu-

Slip bønnen løs! Lås ikke bøn fast i strukturer, men lad den være

relle fællesskaber og værdier. På den

udtryk for et livtag med vanskelig-

vis har mission et demokratisk aspekt

hederne.

indbygget, som virker sammen med

tøvende kan vi spørge til, hvordan vi

Lederne må gå foran – og lytte, lære, ledes...

kirketænkning og missionsteologi. Lidt -

Sat foran Guds ansigt – stille,

skal forstå den forankring. Er det kun

lyttende, modtagende – forandrer

et forstyrrende spørgsmål om økonomi

han os, så vi forvandles.

og lokal legitimitet? Eller er det faktisk et spørgsmål om, at ”ånden” i mission, spiritualiteten, både handler om indre liv og om folkelighed og forankring? Er fornyelse af missionsarbejde noget, der afhænger af en samklang mellem et indre liv og en folkelig accept?

Forankring som gave og opgave Sammenfattende kan vi sige, at missionsarbejdets mandat har med folkelig forankring og med Gudsliv at gøre: hér modtages impulser i bøn og gudstjeneste; hér spindes det net af samhørighed, der giver mission legitimitet; hér

Konkret er spørgsmålet i dag, om der er

formes udtryk af tillid til hinanden og

folkelig forankring for en forståelse af

til det store, globale fællesskab af men-

mission, der ikke er geografisk oriente-

nesker. Der er en givethed og en sam-

NY MISSION 39

129

hørighed i forankringen, som relaterer

unge ikke skal lide under patriarkalske

til den tillid (K.E. Løgstrup), uden hvil-

strukturer, og i det hele taget styrke

ket lokale fællesskaber så let forfalder

det demokratiske liv? Dertil kommer,

til apati, eller sågar til vold (Judith Bu-

at klimaforandringer kalder på koor-

tler). Men, med forankring følger også

dineret indsats af alle parter, inklusive

en opgave i form af et kritisk perspektiv

trosbaserede organisationer og kirker,

på fastlåste positioner om, hvad der er

ligesom fattigdom, sult og almindelig

missionsarbejde, hvor det foregår, og

mangel på helt basale goder som vand

hvordan det udfoldes. Det er en af de

og mad stadig er en udfordring man-

mærkværdige konsekvenser af at be-

ge steder. Alle disse ting finder udtryk

tragte mission som en gave: ting ven-

i FN’s såkaldte Verdensmål (Sustainable

des på hovedet. I dette tilfælde sker der

Development Goals, SDG), som dels be-

det, at forankring både bekræftes som

skriver de 17 mest presserende opgaver,

en given, kulturel betingelse for missi-

verdenssamfundet står med, dels an-

on, samtidigt med at forestillingen om,

giver en global sammenhæng, som in-

hvordan mission skal føres ud i livet,

debærer, at de store udfordringer ikke

udfordres.

blot er nogle, der udspiller sig i Det Globale Syd, men tværtimod er udfordrin-

Mission og globale udfordringer

ger for alle lande, og derfor ikke kan

Vender vi blikket ud i verden, lægger

håndteres med armslængdeafstand,

vi mærke til, at mange kirker står med

ej heller reduceres til et spørgsmål om

store institutioner som en levende arv

konsulentbistand til ”de andre”.

efter den moderne missionsperiode i form af skoler, hospitaler og klinikker såvel som hjem for enker og forældreløse børn. Der er egentlig stadig god brug for dem: unge har brug for god uddannelse, og syge har brug for pleje, børn har brug for omsorg. Men en del steder spørger kirker, om det rent faktisk er religiøse aktørers opgave at gøre det? Er det ikke mere relevant at engagere sig i andre dele af det, der kaldes civilsamfundet, og f.eks. arbejde med kønsroller, sådan at kvinder og

130

Mission i globalt perspektiv: den særlige forskel Missionsarbejde er naturligt relateret til de globale udviklingsopgaver, for mission deler karakter med kirken, og er en del af verden, både i hvad hun er, og hvad hun gør. Forstår vi alene mission som et udtryk for, hvad kirken gør, mister vi blikket for enheden og den universelle samhørighed; forstår vi alene mission som et udtryk for, hvad kirken er, mister vi let forbindelsen til virkeligheden, og overser vi de mange mel-

NY MISSION 39

Immaterielle ressourcer

Matrix for global mission – inspireret af Michael Biehl i K.Mtata 2013 - Økumeni - Evangelisering - Bøn, gudstjeneste - Nadver - Bibellæsning - Offentlighedsteologi - Teologisk uddannelse - Partnerskab

- Tro og lovprisning - Folkelig forankring - Nådegaver - Bevidsthed om endelighed og om synd - Holdninger: tålmodighed, kærlighed… - Holistisk livs-perspektiv - Vidnesbyrd

- Forkyndelse - Socialt og politisk ansvar - Kirke som mægler i konflikter - ”Transformation” - integreres/ synliggøres i ritualer/liturgi/ bøn… - Kritik af alle former for undertrykkelse, også i kirken (”advocacy” og ”profetisk røst”) - Vision om en bedre verden - Dialog-arbejde: tros-dialog

Materielle ressourcer

Ressourcer

- -

Diakoni – socialt engagement ”Stedets diakoni” ”Space for grace” – integration af værdier i arbejde og organisation Udviklingsprojekter (rettighedsbaseret arbejde) og partnerskabs-aftaler Med-vandring med marginaliserede… Dialog-arbejde: interreligiøse relationer mhp. fred og forhindring af terror

Direkte udtryk

Indirekte udtryk

Udtryk

lemregninger i form af kontekst, kultur

hjerte og af hele din sjæl og af hele sin

og kommunikation, hvad der desværre

styrke, og din næste som dig selv” (Luk

kan medføre, at kirkens mission bliver

10). Men samtidigt er det så svært, for

et redskab i magthavernes hænder eller

kirken er et kulturelt betinget fælles-

en legitimering af en forskel mellem os

skab, og står overfor andre fællesska-

og de andre.

ber, både lokalt, nationalt og globalt,

Egentlig er det så enkelt. Opgaven er at ”elske Herren din Gud af hele dit

NY MISSION 39

hvor det ikke er så enkelt at se, hvordan opgaven med at elske – tjene og lytte – skal udspille sig. Bag disse spørgsmål

131

ligger der et grundlæggende forhold,

kers og organisationers arbejde er tin-

som det er værd at trække frem. Når

gene skilt ad, mens andre holder dem

vi siger, at mission både handler om at

tæt sammen, som det f.eks. tit er til-

elske og tjene, er det andre ord for, at

fældet hos dem, der relaterer til Global

mission både handler om ”at være” et

Christian Forum (globalchristianforum.

vidnesbyrd om Guds kærlighed, og ”at

org), der samler karismatisk inspirerede

gøre” det klart i ord og handling, at

kirker og organisationer. Der er argu-

Gud elsker verden. I bibelsk inspirerede

menter for at gøre både det ene og det

vendinger kan vi formulere det sådan:

andet, men den forskellige praksis ind-

Gud elskede verden, så han sendte sin

byder til et fortsat arbejde med at lære

søn, og sender sin søns efterfølgere ud

fra og med hinanden, i stræben efter

i verden, både for at gøre det muligt,

at finde gode teologiske udtryk for

at enhver, som tror, skal blive frelst (Joh

mission, der kan spejle såvel spirituali-

3,16), men også for at gøre det klart

tet som det praktiske, og hjælpe begge

for fattige, fanger og blinde, ja, for alle

til at undgå overdrivelser og totalitære

nødlidende (Luk 4), at de er mere end

tendenser.

fattige, fangne og blinde. For de skal vide, at tiden er inde, Guds rige er kommet nær (Mk 1), og de er elsket af Gud (Joh 17).

Global mission som gave og opgave Vi har allerede været inde på, at kirkens mission er et udtryk for det, at alt levende skylder Skaberen livet. Det kan

Disse ord genlyder både af tro og af

lyde rosenrødt, men det betyder ikke,

rettigheder, og ingen af delene kan

at det er enshed, stilstand eller fravær

undværes. Global mission er med andre

af konflikt, der er idealet. Pluralitet

ord både trosbaseret og rettighedsba-

og konflikt er ikke af det onde, men

seret. Kompleksiteten kan afspejles i

et udtryk for verdens kompleksitet,

en matrix, hvor der er plads til begge

for passion og i det hele taget for det,

aspekter, og hvor de sættes i relation til

at forskellighed er et gode. Men, det,

hinanden, både i direkte og indirekte

der ikke springer ud af fællesskabet, er

udtryk.

mistænksomhed, apati og fordomme

Organiseringen af matrixen kan diskuteres, men for mig er det væsentligt at synliggøre sammenhængen mellem de forskellige dele som et udtryk for integreret eller holistisk mission. I nogle kir-

132

om ”de andre”, eller for den sags skyld vold eller krig. Missionens globale gave måles med andre ord ikke på, om folk, fællesskaber og tro ligner hinanden, men på, om vi sammen og hver for sig vender os i tilbedelse mod Herren, og

NY MISSION 39

afviser uretfærdige strukturer, vold og

og derved er et levende vidnesbyrd

undertrykkelse, om end det indebærer

om Guds kærlighed – en stående

konflikter. Oscar Romero har givet det

invitation til et livsfællesskab, som

et radikalt udtryk:

ikke forklarer så meget, men som

”Det er let at være ordets tjener uden at forstyrre verden: et meget spiritualiseret ord, et ord uden forbindelse til historien, et ord som

bekender, fortæller, lovsynger og er med til at sætte rammer om et kristent liv (Stone 2007, 236). 2. Teologisk uddannelse: Der er et

kan lyde i enhver del af verden,

stort behov for god, teologisk

fordi det ikke hører til nogen del

uddannelse formet over den læst,

af verden. Et ord som dét skaber

der springer ud af menighedens

ingen problemer, starter ingen

lokale engagement i at forkynde

konflikter. Hvad der starter konflik-

evangeliet, bevare freden og holde

ter og forfølgelse … er det ord som

kirken sammen i tid og rum. Og

… forkynder og anklager”. (Citeret

det behov bliver større… Uden

i Stone 2007, 298; HSP oversættel-

uddannelse på mange niveauer har

se)

kirken svært ved at finde forank-

De konkrete opgaver i global mission er uendeligt mange, hvad der står helt klart, hvis vi ser nærmere på Verdensmålene (SDG’erne). Men lad mig alligevel nævne nogle få af disse opgaver, som på en særlig måde er relevante set fra Dansk Missionsråds perspektiv: 1. Forkyndelse og vidnesbyrd er på spil i alle fire aspekter af ovenstående ”matrix for global mission”. Kærlighed og tro skal formidles, men ikke som et sæt formuleringer, andre skal acceptere og tilslutte sig. Det handler meget mere om, at kirkens fællesskab dannes og formes af Gud til et fællesskab, der afspejler Jesu liv, død og opstandelse,

NY MISSION 39

ring i en moderne verden, hvor der er stort behov både for profetiske røster, for assistance i kampen mod forfølgelse og for deling af evangeliet, så nyt liv bliver til (Dansk Missionsråd 2018). 3. Profetisk røst (advocacy): Udvikling af en profetisk røst er en bevægelse, der både involverer danske organisationer og kirker og internationale partnere, for her gælder det ikke kun om at sige noget, konfrontere usunde strukturer og bakke op om demokrati, men det gælder først og fremmest om at være et modspil… Den radikale del er en udfordring til os selv, vores

133

os for kritik og forandringer, så

Missional forvandling og fornyelse

kritikken har klangbund i organisa-

I internationale sammenhænge har

tion såvel som medlemmers liv.

det seneste årti genlydt af en besindel-

organisationer og kirker til at åbne

4. Klima (og sikkerhed) - er i første række noget, der presser os, fordi vi kan se, at der skal gøres noget, hvis det ikke skal gå galt. Derfor er vi nødt til at arbejde med det. Men der er også en motivation i den gensidige afhængighed, der består mellem mennesker og natur, som i en kirkelig sammenhæng trækker på tanken om Gud som skaber. 5. Forfølgelse: Nationalisme og terror trykker religionsfrihed og religiøs tolerance, og det udgør et særligt problem for kristne, som er den gruppe mennesker, der rammes hårdest. Det kalder på dyb empati og støtte fra os, der forstår os som kristne. Samtidigt udspiller forfølgelser sig i en sammenhæng, der har med rettigheder og sikkerhed at gøre. Der er en særlig opgave forbundet med at udfolde sammenhæng og berøringsflade mellem forfølgelsens aspekt og arbejdet med tros- og religionsfrihed, som handler om sammenhængen mellem et trosbaseret og et rettighedsbaseret perspektiv.

se på, hvad der er motivation for mission. I tekster og deklarationer tales der uproblematisk om kærlighed til Gud (Pave Frans og Lausanne-bevægelsen), om nyt liv og discipelskab (Kirkernes Verdensråd) og om opofrende tjeneste i diakoni (Lutherske verdensforbund). Men når vi skal bringe det fra tekst til missions-praksis, kæmper vi med at forstå, hvad det betyder, for det lyder så drastisk og radikalt…

Det nye liv – som modtagelse… Hvis jeg skal vove at sætte mine egne ord på det, der er brug for i mission anno 2020, vil jeg beskrive det som passioneret modtagelse af Gud og mennesker. Følg mig, sagde Jesus, i det at tjene Gud og mennesker. I afkald og tjeneste! I kærlighed og uselviskhed, som en mulighed for at give plads til Gud og næsten, hvad der samtidigt, paradoksalt nok, er en mulighed for at finde sig selv igen. For i åbenheden overfor Gud og næsten spejler vi det liv, Faderen giver, og er derved tæt på kernen i det nye liv, den fornyede menneskelighed, som Kristus forløser og selv er kraften i. Kristne brødre og søstre verden over fejrer gudstjeneste, priser Gud og deler evangeliet under forhold, hvor der ikke

134

NY MISSION 39

er fred, og i deres tjeneste for menne-

fordi vi sammen med brødre og

sker og lokale samfund viser de os, at

søstre i Syd har et projekt, og sam-

vidnesbyrdet om Kristus ikke er fana-

men med dem modtager midler og

tisme, men er en dyb, dyb vision af et

kræfter til at forandre verden;

nyt liv, et nyt menneskeligt fællesskab, som ikke knægtes af modstand, fordi

arbejde som f.eks. at dele kaffe

det ikke består i magt og styrke, men

og kage ud på havnen, er det

i selv at modtage. Modtagelse er på

ikke nødvendigvis for at søge en

en mærkelig måde omdrejningspunkt

anledning til at sige noget. I en

i det nye liv! Det at modtage kan for-

anden sammenhæng har jeg kaldt

stås som vores primære gensvar til Gud

det ”øjeblikkets teologi”, som et

(Malm 2018, 192), og udgør som sådan

forsøg på at beskrive, at vi sammen

kirkens inderste kompas. I forhold til

modtager noget fra Kristus, når vi

mission får det den direkte konse-

mødes et øjeblik, om det så blot er

kvens, at en forståelse af, at vi (i Nord)

via et smil, over en kop kaffe eller

er givende, mens de (i Syd) er modta-

med et venligt ord på vejen;

gende, er i uoverensstemmelse med et kerneelement i vores tro. Er dét her en

Når vi engagerer os i diakonalt

Når vi arbejder med fattige, hjem-

af grundene til, at vi finder så meget

løse og prostituerede i missions-

træthed i kirker og missionsarbejde, at

arbejde, er det ikke nødvendigvis,

vi har mistet forbindelsen med en helt

fordi vi har så mange ressourcer,

essentiel del?

at vi kan forandre deres liv. Vi har

”Jo, jo – man skal kunne tage imod, men det er for at kunne give”, vil nogle måske indvende!? Problemet er, at

derimod en forventning om, at Kristus møder os dér, hvor vi møder hinanden!

dermed bliver modtagelse et instru-

Alt dette vender blikket mod det in-

ment for noget andet, nemlig at give,

dre liv, spiritualitet, med fornyet kraft.

og vi mister fornemmelsen for, hvordan

Men, er det ikke at vende ryggen til et

”modtagelse” vender op og ned på

brændende spørgsmål om ret og uret

mange ting i vores forståelse af mission:

i verden, hvis vi sådan vender blikket

Når vi samler ind til mission, er det ikke, fordi vi støtter et projekt hos ”dem” i Syd, som om det er os, der har en mission. Nej, vi samler ind,

NY MISSION 39

indad? Er det mission at bede, vandre ad pilgrimsstierne og søge stilheden foran Herrens ansigt? I mine øjne er det indre liv drivkraften i missionens praksis og teologi, og uden det liv kan mission

135

måske godt producere resultater, men

Det lyder radikalt, og er det i høj grad!

ingen frugter. Eller, med Rowan Wil-

For her vendes tingene igen på hove-

liams ord:

det! Hvis vi ikke kan tale om objekter i

”Det, mennesker … ser [i nye bønsformer] er helt enkelt muligheden for et mere menneskeligt liv – et liv med mindre febril konsumption … [og] en glæde, som skiller sig radikalt fra tilfredsstillelsen af hvert øjebliks impuls. Hvis vores evangelisering ikke kan åbne dørene til denne erfaring, risikerer … kirken [at] blive sørgeligt lig mange rent menneskelige institutioner …: ængstelig, opfarende, konkurrenceorienteret og kontrollerende. På et dybere plan indebærer en sand evangelisering altid en gen-evangelisering også af os selv som kristne, en genopdagelse af hvor anderledes vores tro er, hvordan den forvandler os og lader os genvinde vores egen menneskelighed”. (Williams 2018; HSP oversættelse)

mission, som vi så ovenfor, og nu heller ikke om et subjekt, der ejer arbejdet, sætter mål og planlægger, hvad er mission så? Spørgsmål som disse presser sig på, når vi antager, at missionens subjekt er Gud, altså at det er Gud, der har en mission (cf. ”Guds mission”). For er Gud missionens subjekt, kunne det umiddelbart lyde som om, vi alle bliver til objekter!? Men, uden at jeg skal konkludere noget på Guds vegne, ser det ikke ud til, at det er det, der sker. Tværtimod tyder det på, at når missionens subjekt er Gud, bliver vi alle til en ny slags subjekter (Knuth 2020), der også får myndighed til at pakke Guds gave ud i en bestemt sammenhæng. Er det sådan, det forholder sig, bekræfter det, at Gud er tilstede i alle kulturer, og at det er lokale fællesskaber, der bedst udfolder budskab, tro og udtryk (cf. ovenstående matrix). I den forbindelse betyder det også, at det ”at lægge vores eget

Missional forvandling som gave og opgave

væk” udtrykker, at syndens og dødens

På en paradoksal måde er det ikke at

os til herre over andre, men følger i Vor

vende verden ryggen, når vi vender os

Herres fodspor og modtager, lytter og

til Gud i bøn og stilhed. For det er der,

lærer sammen med mennesker i andre

vi formes i hans billede, der sendte sin

kulturelle sammenhænge, i bøn om at

søn til verden. Gaven vi taler om her, er

møde Herren dér, hvor vi møder os selv,

at modtage; opgaven består i at lægge

og hvor vi møder andre.

vores eget væk.

136

perspektiv lægges væk, så vi ikke gør

Spørgsmålet om det nye liv, om fornyel-

NY MISSION 39

se af liv og verden, er i dette perspektiv ikke et spørgsmål om, hvordan vi kan evangelisere de andre, eller hvordan vi kan forandre verden, om end begge har deres berettigelse. Men det primære spørgsmål er, hvordan vi selv kan blive forvandlet som fællesskaber, så det nye liv kommer til syne, samtidigt med at vi genfinder vores egentlige menneskelighed. Skal vi sammenfatte disse tanker om mission anno 2020, vil jeg tage afsæt der, hvor vi begyndte, nemlig i det, at missionsarbejdet er væsentligt udfordret, hvilket kalder på overvejelser om den spiritualitet, altså det overordnede perspektiv, der kommer til udtryk i missionens tænkning og praksis. På den baggrund vil jeg foreslå at forstå mission som et både underligt og vidunder-

Dansk Missionsråd 2018 Ny Mission, nr. 34: Teologisk uddannelse, København: DMR. 2020 Ny Mission, nr. 38: Mission i en digital tidsalder, København: DMR. Jørgensen, Jonas og Søren Dalsgaard 2019 ”Rapport fra ’teologiske rundbordssamtaler om folkekirkens mission i dag”, København: Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Knuth, Anton 2020 ”Who is the Subject of Mission? The Need to Decolonize Mission From the Perspective of ‘the Margins’”, i Transformation, vol.37(2). Malm, Magnus 2018 Fri til at tjene. Lederskab i Jesu fodspor, Frederiksværk: Boedal. Mauss, Marcel 1925 ”The Gift: Forms and Functions of Exchange in Archaic Societies”, oversat fra fransk ”Essai sur le don: forme et raison de l’échange dans les sociétés archaïques”, publiceret i tidsskriftet, L’Année Sociologique.

ligt udtryk for kirken, der er forpligtet på virkeligheden, næres af en kærlighed til den verden og det menneskelige fællesskab, der har Gud som ophav, og som møder Gud dér, hvor vi møder os selv, hinanden og de fremmede, der er omkring os. I det perspektiv er mission både en gave og en opgave!

Litteratur Biehl, Michael 2013 ”Religion, Development, Mission”, i Mtata, Kenneth (red.) Religion: Help or Hindrance to Development, Geneva: LWF Documentation 58.

NY MISSION 39

Stone, Brian 2007 Evangelism after Christendom. The Theology and Practice of Christian Witness, Michigan: Brazos Press. Williams, Rowan 2018 ”Det avslöjande ansiktet. Mission er at visa världen ett ansikte som formats av kontemplation” (tale til den katolske kirkes bispesynode i 2012), i Pilgrim, 2018:4, 15f. World Council of Churches (WCC) 2012 Together Towards Life: Mission and Evangelism in Changing Landscapes.

137

Henrik Sonne Petersen er Generalsekretær i Dansk Missionsråd.

138

NY MISSION 39

Missionsselskabernes rolle for kirkens mission Af Mogens S. Mogensen Den moderne missionsbevægelse og dens missionsselskabsmodel er under opløsning. Missionsmarken har flyttet sig fra Syd til allevegne, og det rejser bl.a. spørgsmål om forholdet mellem missionsselskaberne og kirkerne, hvor det traditionelle bagland er forsvundet. Disse forhold skaber en aktuel identitetskrise i missionsselskaberne. Forfatteren peger i denne situation på en skelnen mellem kirkens ”sodale” og ”modale” fremtrædelsesformer som udgangspunkt for en tredje vej – mellem hjælpeorganisationer og økumeniske støtteorganisationer med holistisk mission, hvor formidlingen af evangeliet i ord og gerning er i centrum. De gamle missionsselskaber står i dag

det var kirkens opgave at engagere sig

midt i en identitetskrise. Historisk set

i mission i Afrika og Asien. I 1792 skrev

har de spillet en helt central rolle i den

den engelske baptist William Carey bo-

moderne missionsbevægelse, der førte

gen An Enquiry into the obligations of

til kristendommens globalisering. Men

Christians to Use Means for the Con-

det spørgsmål, som overvejes i denne

version of the Heathens. Her foreslog

artikel, er, om disse gamle missionssel-

Carey, at der etableredes frivillige eller

skaber også vil kunne spille en rolle for

frie selskaber med det formål at sende

kirkens mission i de kommende år.

missionærer til fjerne lande. Allerede i 1792 dannedes ”The Baptist Missio-

Den moderne missionsbevægelse

nary Society”, som året efter sendte

De danske missionsselskaber har deres

missionærer. Hurtigt derefter danne-

oprindelse i den moderne missionsbe-

des lignende selskaber – uden organi-

vægelse, der tog sin begyndelse i slut-

seret forbindelse til etablerede kirker

ningen af 1700-tallet. Opdagelserne og

– i England og andre dele af Europa. I

den efterfølgende kolonisering af bl.a.

Danmark dannedes således bl.a. DMS i

Afrika og Asien åbnede for kristen mis-

1821, Santalmissionen i 1867 og Sudan-

sion, men i de fleste kirker i den gamle

missionen i 1911.1

Carey og hans familie til Indien som

kristenhed var der ikke forståelse for, at

NY MISSION 39

139

Denne missionsmodel var meget enkel.

extending well into the twentieth cen-

Der oprettedes en lang række missions-

tury, has ended, and a new epoch in

kredse, hvis opgave det var et samle

Christian mission is unfolding” (Shenk

penge ind og bede for arbejdet. Kred-

1999, loc. 4021).

sene var samlet i missionsselskaber, hvis opgave det var at rekruttere og udsende missionærer og være bindeled mellem missionskredsene og missionærerne (og de kirker, der efterhånden blev dannet som følge af deres missionsvirksomhed). Missionsselskaberne opstod i en periode, hvor der var et klart skel mellem den kristne verden (Europa og Nordamerika) og den ikke-kristne verden (missionsmarken i Syd). Mellem

Man kan med god ret sige, at missionsselskaberne i disse 200 år i høj grad bidrog til kirkens mission, selvom den etablerede kirke først i de senere år efterhånden er begyndt at anerkende dette arbejde som en del af kirkens arbejde. Meget har imidlertid ændret sig i verden og teologien, siden missionsselskabsmodellen for mission blev udviklet.

disse to verdener faciliterede missi-

Missionsselskabsmodellen

har,

som

onsselskaberne en envejstrafik, som er

nævnt, tjent missionen godt i mange år,

fortsat lige siden. Fra den kristne ver-

men meget tyder på, at denne model

den formidledes der missionærer (med

ikke passer til den tid, vi nu lever i. For

forskellig faglig ekspertise), penge og

som Shenk skriver, ”The era just passed

teologi. Denne missionsmodel viste sig

was marked by modernity and the ’We-

at være meget effektiv, og den har spil-

sternity’ of the sending base. The new

let en helt afgørende rolle for kristen-

era will be shaped by the vitality of the

dommens udbredelse og globalisering i

faith in the newly established centers in

omkring 200 år.

the non-Western world and socio-political forces quite different from the

Afslutningen på den moderne missionsbevægelse

period dominated by Pax Britannica

Missionsselskabsmodellen blev skabt og

4021). Spørgsmålet er, om de klassiske

kom til at spille en helt afgørende rolle

missionsselskabers tid er ved at være

i den moderne missionsbevægelse, men

forbi, eller om missionsselskaberne vil

som den amerikanske missionshistori-

være i stand til at tilpasse sig en ny tid

ker Wilbert Shenk gør opmærksom på:

og finde en ny eksistensberettigelse?

and Pax Americana” (Shenk 1999, loc.

”The modern missionary movement, an epoch beginning around 1800 and

140

NY MISSION 39

Missionsmarken?

til, at der etableres venskabsforbindel-

Skellet mellem den kristne og den ik-

ser og partnerskaber mellem sogne,

ke-kristne verden har ændret sig ra-

provstier, stifter og kirker i Afrika og

dikalt. I dag lever over 2/3 af verdens

Asien og i Danmark, som kan videre-

kristne i de områder, som vi tidligere

føre den forbindelse mellem kristne

kaldte missionsmarken, og dér vokser

i Afrika og Asien og i Danmark, som

kirkerne stærkt, mens kirkerne taber

missionsselskaberne har været med til

medlemmer i den gamle kristenhed. På

at etablere og vedligeholde. Og noget

grund af sekulariseringen og den glo-

tilsvarende kunne ske i frikirker.

balisering, der har gjort bl.a. Danmark så meget brug for mission i Danmark

Missionsselskaberne og kirkerne

som i mange lande i Afrika og Asien,

Tidligere havde (ydre)missionsselska-

men det har vist sig, at missionsselska-

berne så at sige monopol på missi-

berne trods enkelte forsøg på det kun

on (sammen med indremissions-for-

i meget begrænset omfang er lykkedes

eningerne), men i dag begynder der

med at engagere grupper og menighe-

at brede sig en forståelse for, at det

der i mission her i landet. En kirkelig én-

hører med til kirkens væsen at være i

vejstrafik fra vesten til resten giver efter

mission (missional kirke). Det medfø-

min mening ikke længere mening. Men

rer, at de, der begynder at engagere

problemet er, at hele missionsselskabs-

sig i missional kirke-tænkningen, ikke

modellen er bygget op omkring denne

nødvendigvis vil rette blikket mod mis-

traditionelle missions-envejstrafik.

sionsselskaberne, men mod kirken. Må-

til et multireligiøst samfund, er der lige

I og med at skellet mellem ”den kristne i Nord” og ”den ikke-kristne verden i Syd” er brudt ned, ville det give mening med partnerskab – præget af gensidighed – mellem kirkerne i Syd og kirkerne i Nord, idet alle kirker i dag står i en missionssituation. Men det partnerskab, som kirkerne i Syd efterspørger, er ikke i første række et partnerskab

let for dem er ikke, at de blot samler penge ind til missionsselskabets projekt i Afrika, men at deres egen menighed ser sin egen kontekst som en missional kontekst. Det vil sige, at menighederne i første omgang vil være optaget af mission i deres nærområde, og mission i Danmark har missionsselskaberne kun meget begrænset erfaring med.

med missionsselskaber, men med kirker.

Samtidigt er situationen i dag den, at

Her kunne der være en vigtig rolle for

de kirker, som missionsselskaberne har

missionsselskaberne, nemlig at bidrage

grundlagt på de gamle missionsmar-

NY MISSION 39

141

ker, for de flestes vedkommende ikke

vigtigt bidrag til kirken i Danmark i

længere er afhængige af missionssel-

forhold til at udvikle en forståelse for

skabernes støtte, selvom de naturligvis

tværkulturelt arbejde i Danmark og for

gerne i al fremtid ville ønske at modta-

mission både lokalt og globalt. Når der

ge økonomisk støtte til deres forskelli-

næsten ikke kommer missionærer – alt-

ge arbejdsgrene.

så mennesker, med tværkulturel missi-

Endeligt er spørgsmålet, om de kristne og de kirker her i Danmark, der øn-

onserfaring – hjem længere, falder dette bidrag til kirken væk.

sker at engagere sig ikke blot i lokal

Ved siden af missionærerne var det mis-

men også i global mission, heller ikke

sionskredsene, der var grundpillerne i

længere er så afhængige af missions-

den klassiske missionsselskabsmodel,

selskaberne, som de var tidligere. I dag

men de er også kraftigt på retur i disse

ønsker mange ”missionsvenner” en

år. Missionskredsene udgjorde missi-

direkte kontakt til dem, de støtter, og

onsselskabernes åndelige bagland som

ønsker ikke nødvendigvis at gå gennem

dem, der fulgte med i missionsarbejdet

missionsselskaberne.

og bad for missionærerne og de ny kirker. Missionskredsene var også dem,

Missionærer og missionskredse

der indsamlede de økonomiske midler,

I den klassiske missionsmodel spille-

som skabte det økonomiske grundlag

de missionærerne den helt afgørende

for missionsarbejdet. Hvor er missions-

rolle. Af mange grunde, som der ikke

selskabernes nye bagland? Drømmen

er plads til at gå i detaljer med her, er

var, at menighederne ville overtage den

mange missionsselskaber på vej mod en

rolle, men det er kun sket i meget be-

mission uden missionærer (eller med et

grænset omfang. Økonomisk set er mis-

meget begrænset antal missionærer).

sionsselskaberne i stedet blevet mere

Det var missionærerne, der skabte en

og mere afhængige af indtægter fra

nærhed mellem missionskredsene og

genbrugsbutikker og projektmidler fra

kirkerne i bl.a. Afrika og Asien, gennem

Danida – samt af fundraising. De nye

deres breve og besøg. Grunden til, at

økonomiske kilder fører ofte med sig,

man etablerede missionskredse og mis-

at der er en fare for, at balancen i den

sionsselskaber, var oprindelig at støtte

holistiske mission mellem det evange-

de udsendte missionærer, men denne

liserende og kirkeopbyggende arbejde

eksistensberettigelse er nu faldet bort.

på den ene side og diakonalt arbejde

Dertil kommer, at hjemvendte missio-

og sociale udviklingsprojekter på den

nærer især tidligere har ydet et meget

anden side forrykkes til fordel for det

142

NY MISSION 39

diakonale og sociale arbejde, som der

oner – dem, som man tidligere kaldte

er en større forståelse for i de bredere

”animister” – at kristendommen er ble-

kredse, som man nu må appellere til

vet udbredt. Derimod er der stadig ikke

(Mogensen 2019).

sket større gennembrud i forhold til tilhængere af de store verdensreligioner.

Missionsselskabernes identitetskrise Missionsselskabsmodellen

Kristendommen udgør den samme andel af verdens befolkning, som det har bidrog

været tilfældet i mange årtier, nemlig

meget høj grad til den moderne mis-

omkring 30%. Den globale kirke står

sionsbevægelses succes, men meget

derfor stadig over for en meget stor

har, som nævnt, ændret sig siden 1792.

missionsudfordring.

Hvordan ser missionsselskabsmodellens fremtid ud, når der er usikkerhed både mht. ”missionsmark”, ”missionærer” og ”missionskredse”?

Spørgsmålet er, om missionsselskaberne også i dag har en rolle at spille for kirkens mission, eller om deres tid er forbi? Hvis missionsselskaberne stadig

I bogen Changing Frontiers of Mission

kan spille en rolle, hvad er det så for en

(1999) beskriver Wilbert R. Shenk den

rolle? Og er det i givet fald muligt for

identitetskrise, som missionsselskaber

missionsselskaberne at gennemgå den

verden over oplever i disse år, i et ka-

organisationsudvikling, der skal til, for

pitel med den meget sigende overskrift

at kunne spille denne rolle?

”Missions in Search of Mission”. Hvad og fremover, når den kontekst, som de

Hjælpeorganisationer, støtteselskaber eller en tredje vej?

blev skabt i, ændrer sig radikalt, og når

Missionsselskaber kan i denne situation

deres oprindelige mål måske er blevet

udvikle sig i flere retninger. En nærlig-

opfyldt?

gende mulighed er, at missionsselskaber

er missionsselskabernes mission i dag

stille og roligt udvikler sig til støttesel-

Globale missionsudfordringer i dag

skaber for de kirker, som de har været

Ganske vist har den moderne missions-

hurtigt voksende kirker, ofte i fattige

bevægelse været en succes med hensyn

lande, vil behovene for støtte sandsyn-

til kristendommens udbredelse især i

ligvis ikke ophøre i en overskuelig frem-

Afrika og Asien, men virkeligheden er

tid. Samtidigt kan missionsselskaberne

imidlertid den, at det især er iblandt

søge at sætte menigheder, provstier

tilhængere af de traditionelle religi-

og stifter i Danmark i forbindelse med

NY MISSION 39

med til at etablere, og da der er tale om

143

disse kirker, så der opstår venskabsfor-

sig om at præsentere og repræsentere

bindelser, hvor kirkerne gensidigt kan

kristendommen for mennesker af an-

være med til at berige hinanden. En

den eller af ingen tro, en holistisk mis-

anden – og måske endnu mere fristen-

sion, hvor formidlingen af evangeliet i

de mulighed – er, at missionsselskaber

ord og gerning er i centrum. Det er den

engagerer sig mere og mere i socialt

tredje vej.

arbejde, dvs. udviklings- og nødhjælpsarbejde, som der vil være mulighed for

Vandreapostolat

at få støtte til via Danida, og som også

Mission i ovennævnte betydning er na-

har en bredere appel, når det gælder

turligvis enhver menigheds opgave, og

fundraising.

det sker da heldigvis også igennem me-

De to veje, som er nærliggende for missionsselskaber at betræde, er altså dels international diakoni, som vi kender det for eksempel fra Folkekirkens Nødhjælp, og som menigheder søges inddraget i, og dels international økumeni, som vi kender det fra en række økume-

nighedens liv i dens lokalområde. Men der vil også i dag være brug for grupper, foreninger eller organisationer, som på en særlig måde specialiserer sig i og fokuserer på denne opgave, både når det gælder mission i Danmark og mission i den øvrige verden.

niske organisationer. Allerede nu er der

Her er der grund til at minde om, hvor-

gamle missionsselskaber i Europa, som

dan den amerikanske missiolog Ralph

er begyndt at betræde en af disse to

D. Winter allerede i 1974 argumentere-

veje, der muliggør, at missionsselska-

de for, at der i kristendommens udvik-

berne kan overleve (eller at betræde

ling altid har været to strukturer, som

begge veje samtidigt). I begge tilfælde

har haft hver sin opgave og har kom-

vil missionsselskaberne kunne bidrage

plementeret hinanden, nemlig ”moda-

til kirkens mission, da både internatio-

lity” og ”sodality”. For at kunne udføre

nal diakoni og international økumeni

sit arbejde i forløsningens tjeneste har

er vigtige missionale dimensioner.

den kristne bevægelse brug for to lige-

Som nævnt er der andre organisationer, som udfører et fint stykke arbejde mht. international diakoni og økumeni, men der er helt centrale dimensioner af kir-

værdige strukturer, nemlig den mere statiske menighedsstruktur (”modality”) og den mere dynamiske missionsstruktur (”sodality”) (Winter 1974).

kens mission, som oftest ligger uden for

I en artikel i Nordisk Missionstidsskrift

disse organisationers formål. Det drejer

i 1985 betegnede Johannes Aagaard

144

NY MISSION 39

disse to strukturer som Peters søjle-

at samarbejde med tilsvarende missi-

apostolat og Paulus’ vandreapostolat.

ons-grupper i andre dele af verden. Det

”Søjleapostolat” repræsenterer vedli-

giver ikke længere mening for eksem-

geholdelsen af den etablerede kirke,

pel at ville være i mission blandt musli-

mens ”vandreapostolat” repræsenterer

mer i Afrika og Asien, men ikke blandt

den frie opsøgende, grænsesprængen-

de muslimer i Danmark, der kommer

de og ekspansive tjeneste. Aagaard un-

fra Afrika og Asien. I denne globalise-

derstreger tanken om, at ”det dobbelte

rede verden vil der være brug for sam-

apostolat skal ikke tjene til en adskil-

arbejde – støtte, forbøn, udveksling af

lelse mellem kirke og mission, men til

erfaring og personer – mellem missi-

en forståelse af nødvendigheden af to

onsarbejdet i Danmark og andre dele

slags mission, der i deres forskellighed

af verden. Der vil også være brug for et

hører nøje sammen” (Aagaard 1985).

samarbejde mellem ”sodality”-strukturen (altså missions-grupper) og ”moda-

Fællesskab af mennesker i mission

lity”-strukturen (altså de etablerede

Den moderne missionsbevægelses mis-

grering af nye kristne i menigheder-

sionsselskaber var en sådan ”sodali-

ne. Dertil kommer, at der i disse missi-

ty”-struktur, der responderede på de

ons-grupper oparbejdes tværkulturelle,

behov og muligheder, der var i denne

tværreligiøse og missionale erfaringer,

periode. I dag er konteksten en anden,

som menighederne kan trække på i de-

og derfor er der efter min vurdering

res arbejde.

menigheder). For eksempel om inte-

brug for nye ”sodality”-strukturer, der kan blive effektive redskaber for missi-

Ny vin på nye lædersække?

on i vores tid.

Som ovenfor nævnt har det været mu-

I og med at ”missionsmarken” er kommet til Danmark, eller – for at sige det på en anden måde – at mission i dag foregår på alle kontinenter, handler det ikke længere om at etablere missionskredse, der kan sende missionærer til Afrika og Asien. Nu er udfordringen at engagere sig i mission i mødet med muslimer, hinduer, buddhister og mennesker uden tro her i Danmark, og

NY MISSION 39

ligt for missionsselskaber at transformere sig til selskaber for international diakoni (udviklingsorganisationer) eller til selskaber for international økumeni (støtteselskaber) – eller en kombination af begge dele. Men spørgsmålet er, om det også er muligt for gamle missionsselskaber, der er blevet til inden for den moderne missionsbevægelses rammer, at gennemgå en organisationsudvik-

145

ling i retning af den tredje vej? Der vil

Note

i givet fald være tale om en langt mere

1. I dag er de to første lagt sammen under navnet Danmission, og sidstnævnte har skiftet navn til Mission Afrika.

radikal organisationsudvikling end den, der muliggjorde missionsselskabers udvikling i retning af international økumeni og diakoni. Nyt liv kræver undertiden nye former og strukturer. Jesus siger i Matthæusevangeliet kap. 9: ”Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vine går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele”. Sådan er det måske også, når det gælder kirkens mission? Uanset om missionsselskaberne kan tilpasse sig en ny virkelighed og genopfinde sig selv, så de i de kommende år bliver brugbare redskaber til at præsentere og repræsentere kristendommen for mennesker af anden eller ingen tro, eller de ikke kan, så er vi afhængige af, at Gud ved sin Helligånd kalder mennesker til mission, mennesker, som vil finde brugbare strukturer og modeller for

Litteratur Shenk, Wilbert R. 1987 ”The Future of Mission”, International Review of Mission, 76:301. 1999 Changing Frontiers of Mission. Maryknoll, NY: Orbis Books. E-bog. Mogensen, Mogens S. 2019 ”Det knager og brager i kirke og mission”, s. 187-197 i Mogens S. Mogensen (red.), Kristendom i en brydningstid. Kirke, mission, økumeni og offentlighedsteologi. Christiansfeld: Forlaget Intercultural. Winter, Ralph D. 1974 ”Two Structures of God’s Redemptive Mission”, genoptrykt i Ralph D. Winter & Steven C. Hawthorne (red.), Perspectives on the World Christian Movement. A Reader, Pasadena, CA: William Carey Library. Aagaard, Johannes 1985 ”7 teser om mission. Nogle teser om konkrete og aktuelle missionsproblemer” i Nordisk Missionstidsskrift, 96, 3, s. 98-119.

deres missionsengagement.

Mogens S. Mogensen er freelance-konsulent (Intercultural.dk). Han arbejder med bl.a. interkulturelle og interreligiøse opgaver, og har en lang række udgivelser bag sig. Han har i mange år været en betydningsfuld stemme i den danske drøftelse af mission både globalt og i Danmark.

146

NY MISSION 39

Mission i en sekulariseret og pluraliseret samtid Af Søren Dalsgaard I denne artikel påpeger forfatteren, hvordan pluralisering og sekularisering udgør udfordringer for mission i dagens Danmark. Som et svar på disse udfordringer peger han på inkarnationen, at Gud blev menneske, som paradigme for mission. Han udfolder forholdet mellem evangelium og kultur ved hjælp af den Kalkedonensiske trosbekendelses kristologiske formuleringer om ”uden sammenblanding, uden forandring … uden adskillelse”. Hver af disse pointeringer anvendes direkte på den aktuelle folkekirkelige virkelighed. Det leder til konklusionen, at ”kirkens og det kristne liv ikke [må] spaltes eller kompartmentaliseres, men skal leves i én person og i én tilværelse.” Kirkens mission har sit udspring i Guds

på sandheden i en verden med mange

mission (Missio Dei). Centrum for Guds

forskellige kulturer og livssyn, og for

mission er Kristus selv, som er udsendt

det andet, at man udøver en grænse-

af Faderen og blev menneske for at

overskridende adfærd over for andres

forsone verden med sig selv gennem

privatsfære.

sin død og opstandelse. Det er ultimativt set denne mission, vi som kristne og som kirke er kaldet til at arbejde med på, da Jesus erklærede til sine efterfølgere, efter han opstod fra de døde: ”Som Faderen har udsendt mig, sender jeg jer” (Joh 20,21).

Denne artikel vil give en teologisk analyse af to strømninger i samfundet – pluralisering og sekularisering – og overveje, hvad disse betyder for kristen mission. Disse strømninger er ikke blot påvirkninger, som kommer udefra og eksisterer i samfundet uden for kirken,

Men hvad betyder det så i dag, og

men noget, som vi som kristne og som

hvordan er vilkårene for mission i da-

kirke selv er en del af, og som influerer

gens Danmark? Nogle af de typiske

os.

indvendinger mod kristen mission i dag er for det første, at den, som er engageret i mission, forsøger at tage patent

NY MISSION 39

Til brug for den teologiske belysning af spørgsmålet om, hvordan vi som kristne i mission i Danmark skal forholde os til

147

disse to strømninger, vil denne artikel

ter etniske, kulturelle og konfessionelle

tage udgangspunkt i de kristologiske

skillelinjer.

formuleringer om Kristi to naturer, som opnåede normativ status ved kirkekoncilet i Kalkedon i år 451, og lade disse formuleringer tjene som vores teologiske pejlemærke.

pluralisering

hænger

blandt andet sammen med den stigende globalisering, hvor mennesker og ideer kan bevæge sig fra den ene del af verden til den anden på kort tid. Migration, digitalisering og global handel er nogle af de måder, hvorpå dette sker. Hvor mennesker tidligere levede deres liv i relativt afgrænsede verdener, eksponeres vi nu for impulser fra hele verden og tvinges til at forholde os til mødet med det fremmede. På den ene side bringer det menneskeheden tættere sammen, idet vi over hele kloden påvirkes af de samme globale brands, institutioner og nye landvindinger, som giver et fælles udgangspunkt for tilværelsen. På den anden side kan mødet med det fremmede medføre, at vi bliver opmærksomme på vores nationale eller kulturelle egenart og afviser det fremmede, fordi vi opfatter det som anderledes eller forkert. I kirkelig sammenhæng medfører det en situation, hvor vi gensidigt undviger fællesskab med hinanden og lever segregeret ef-

148

rejser også spørgsmålet om, hvordan forskellige kulturer og livstydninger, der hver især gør krav på sandhed, overhovedet kan sameksistere. Giver

Pluralisering af samfundet Samfundets

Mødet med impulser fra hele verden

det i det hele taget mening at tale om sandhed i et samfund, som er mangfoldigt? Mange vil afvise det og konkludere, at man i stedet må anerkende en række forskellige men ligeberettigede værdisæt i samfundet. Det afføder nye overvejelser om evangeliets sandhedspåstand og dermed om, hvad det vil sige at være kirke i mission i dag.

Sekularisering af samfundet For det andet er kristen mission udfordret af sekulariseringen af samfundet. Selvom flere i dag anerkender betydningen af religion for det moderne menneske, så betragter mange troen som en privat sag, ikke blot en personlig sag. Den offentlige sfære gøres til ”neutralt” domæne, hvor religiøst baserede perspektiver ikke bør spille en rolle. Evangeliserende adfærd opleves derfor i udgangspunktet som grænseoverskridende. Det afføder overvejelser om, hvordan kirken med kulturel sensitivitet kan agere og formidle sit budskab ind i offentlig sammenhæng. Forestillingen om det sekulære har

NY MISSION 39

tråde tilbage til Luthers lære om de to

Ord, tog bolig i kødet (inkarnation),

regimenter, det åndelige og det verds-

på samme måde skal evangeliet, Guds

lige. Man bør imidlertid skelne mellem

Ord, også i dag tage bolig i enhver gi-

det sekulære og sekularisme. I dag ta-

ven menneskelig sammenhæng (inkul-

ger mange fejlagtigt toregimentelæren

turation). I protestantisk sammenhæng

til indtægt for sekularismens ide om, at

benyttes ofte ordet kontekstualisering

alt, der har med Gud at gøre, fordrives

til at beskrive det tilsvarende anliggen-

fra det verdslige og ind i den private

de om, hvordan evangeliet skal over-

eller kirkelige sfære. Konsekvensen er

sættes sprogligt og kulturelt ind i nye

en total adskillelse mellem religion og

kontekster. I denne artikel bruges ordet

politik. I Luthers tænkning er der imid-

inkulturation, fordi det tydeliggør det

lertid ikke tale om, at det verdslige skal

centrale argument, som gør kristolo-

gøres værdineutralt eller gudløst, men

gien til udgangspunktet for den missi-

at der skal skelnes mellem det verdslige

onsteologiske diskussion om forholdet

og det åndelige som to forskellige må-

mellem evangeliet og kulturen.

der, hvorpå Gud virker i verden. ”Gud har med alt at gøre, og alt har med Gud at gøre”, som Missionsdokument DK2020 formulerer det.

Inkarnationen som model for forståelsen af mission i dag

Spørgsmålet er, hvordan dette mere præcist hænger sammen? På hvilke punkter bringer evangeliet noget anderledes nyt, og på hvilke områder bekræfter evangeliet elementer af kulturen?

Med inkarnationen skete den ultimati-

Med de vestlige missionærers udbre-

ve forsoning og forening mellem den

delse af kristendommen til Afrika blev

guddommelige og den menneskelige

de lokale kulturer ofte set som primi-

tilværelse i det ene gud-menneske, Je-

tive og associeret med dæmoniske og

sus Kristus. Inkarnationen og Jesu frel-

antikristelige kræfter. Men sideløbende

sergerning betød, at skellet mellem

med, at modstanden mod kolonimag-

Gud og mennesker blev brudt ned én

terne i det 20. århundrede tog til, og

gang for alle.

selvbevidstheden blandt den afrikan-

Inkarnationen er især i katolsk missionsteologi blevet set som paradigme for den måde, hvorpå evangeliet i det hele taget bør forholde sig til den menneskelige kultur. Ligesom Kristus, Guds

NY MISSION 39

ske befolkning voksede, pegede afrikanske teologer som John Mbiti på, at førkristne afrikanske kulturer ikke altid stod i modsætning til kristendommen, men i en række tilfælde bekræftede

149

evangeliet og endog bidrog til en gen-

Den ene og samme Kristus, den en-

opdagelse af sider af kristendommen,

bårne Søn og Herre, kendes i to na-

som havde været nedtonet i vestlig kri-

turer uden sammenblanding, uden

stendom. Afrikansk kultur begyndte at

forandring, uden deling, uden

blive set mere positivt som kontekst for

adskillelse, således at forskellen

evangeliet, ikke blot som modsætning

mellem naturerne på ingen måde

til evangeliet.

udslettes ved enheden, men at

Mange af de missionsteologiske udfordringer i Danmark i dag ligner de teologiske diskussioner, som har været ført op gennem missionshistorien. De afrikanske diskussioner om, hvorvidt

hver naturs egenart snarere derved virker med den anden naturs egenart i én person og i én tilværelse, ikke fordeles på to personer eller skilles fra hinanden.

evangeliets møde med kulturen fører

Kristi to naturer repræsenterer hver

til en negation eller en bekræftelse af

især nogle egenskaber, som i den ene

kulturen, kan for eksempel genfindes

person, Jesus Kristus, vekselvirker med

i de danske diskussioner om forholdet

hinanden (communicatio idiomatum).

mellem kristendom og den sekulære

Jesus var for eksempel både en fysisk

tidsånd.

afgrænset person i kraft af sin menneskelige natur, men han var samtidig

Kalkedon som nøgle til en dybere inkarnatorisk missionsforståelse

allestedsnærværende og kunne gå gen-

Hvis inkarnationen er grundlaget for at

samme person, Jesus Kristus.

forstå det missionsteologiske spørgsmål om forholdet mellem evangeliet og kulturen (inkulturation), så vil en dybere forståelse af inkarnationen også føre os til en dybere forståelse af vores anliggende. Ved koncilet i Kalkedon i 451 vedtog de tilstedeværende kirkeledere den berømte formel, som afgrænser og uddyber forholdet mellem Kristi to naturer, den menneskelige og den guddommelige:

nem døre i kraft af sin guddommelige natur. Og dog var der kun den ene og

Inkarnatorisk kristendom vil fastholde denne spænding mellem guddommelig og menneskelig, evig og timelig, uforanderlig og foranderlig, absolut og relativ, universel og kontekstuel. I en Kalkedonensisk inspireret forståelse af inkulturation vil evangeliet og kulturen sameksistere i én tilværelse ”uden sammenblanding, uden forandring, uden deling, uden adskillelse”. Folkekirken er unik, fordi den i selve

150

NY MISSION 39

navnet og sin selvforståelse kan betrag-

dineutrale offentlige rum har vist sig

tes som et udtryk for det inkarnatori-

at være en illusion, så i stedet udfyldes

ske ideal om at være det punkt, hvor

tomrummet af andre livssyn, ofte af

kirken og folket mødes og forenes i en

østlig inspiration.

helhed. Folkekirkens ambition er på en og samme tid at være en kristen kirke, der bevidner evangeliet, og at være et folkeligt fællesskab, der afspejler og former kulturen. Hvis man skal gå lidt dybere og spørge, hvordan det skal ske, så må det Kalkedonensisk inspirerede ideal være at fastholde folkekirken i det inkarnatoriske paradoks, hvor det folkelige og det kristelige eksisterer uden sammenblanding, uden forandring, uden deling og uden adskillelse. Jeg vil i det følgende pege på, hvordan tre af disse fire ”uden”-pointeringer i en Kalkedonensisk inkarnationsforståelse kan tjene som pejlemærke for kirkens forståelse af sig selv i mission i mødet med samfundets pluralisering og sekularisering, så den bliver bedre til at leve op til sit eget ideal.

Uden adskillelse Den Kalkedonensisk inspirerede pointe om, at evangeliet og kulturen eksisterer i én person og i én tilværelse uden adskillelse er muligvis en af de største udfordringer til kirkens mission i dag. Den fremherskende sekularisme hævder, at religion og politik skal adskilles, og at religion skal fordrives til privatsfæren. Men forestillingen om det vær-

NY MISSION 39

Missionsdokumentets holistiske missionssyn, at ”Gud har med alt at gøre, og alt har med Gud at gøre”, kan ses som et forsøg på at udfordre sekularismens adskillelse af tilværelsen og udtrykke det Kalkedonensisk inspirerede anliggende om, at Guds virkelighed og verdens virkelighed er den samme. Dette er en central pointe i det, som er blevet betegnet ”offentlighedsteologi”. Også i kirken ser man undertiden strategier, hvor der reelt sker en adskillelse mellem evangeliet og kulturen. Kernemenighedstanken og sognemenighedstanken repræsenterer to forskellige syn på forholdet mellem kirken og lokalsamfundet. Især i kernemenigheder kan der udvikle sig en kirkelig subkultur og tilbagetrækning fra det omgivne samfund, som reelt betyder, at evangeliet bliver adskilt fra kulturen. De troende i en sådan sammenhæng kan komme til at leve i en spaltet tilværelse, hvor afstanden mellem kirkekulturen og hverdagskulturen bliver for stor. Historisk set har dette især været en udfordring i missionsbevægelserne og i frikirkelige traditioner, hvor man har lagt vægt på at bevare evangeliets renhed og at beskytte kirken mod tidsånden. I de

151

senere år er adskillelsen mellem kirken

national udtryksform, fordi vi har væn-

og samfundet i disse miljøer dog blevet

net os så meget til sammenbindingen

mindre, idet disse menigheder er ble-

mellem kristendom og dansk kultur, at

vet mere kulturåbne og har udviklet et

sammenblandingen er blevet total.

større udsyn og samfundsengagement gennem diakoni, politisk samtale og lokalt samarbejde.

Uden sammenblanding En anden Kalkedonensisk inspireret pointe er, at evangeliet og kulturen skal eksistere ”i én tilværelse” uden sammenblanding. Det er et område, som folkekirken i dag har store udfordringer med. Folkekirken blev etableret og er rundet af den historiske epoke i

Vi ser det også i den politiske diskurs, hvor kristendommen undertiden tages som gidsel i den offentlige debat om danskhed eller den vestlige civilisation. Et af de tydeligste eksempler er, når meningsdannere bruger formuleringen ”den kristne kultur” i bestemt ental. Inkarnationen lærer os, at selvom evangeliet altid udfolder sig kulturelt, så er der ikke en bestemt kultur, der har patent på at kunne kalde sig kristen.

midten af 1800-tallet, som var præget

Det er nok især i grundtvigsk sammen-

af national orientering. Derfor hersker

hæng, hvor sammenknytningen af det

der i den danske befolknings bevidst-

kirkelige og det folkelige har været

hed helt indtil i dag en tæt forbindel-

særlig stærk, og hvor man ikke har haft

se mellem folkekirken og det at være

en lige så stærk eksponering for andre

dansk, hvilket for eksempel ses af den

kristne udtryksformer gennem global

etniske slagside i folkekirkens med-

mission, at faldgruben om sammen-

lemstal. Denne historiske forbindelse

blanding er stærkest. Men i de senere

mellem folk og kirke er i sig selv positiv

år er der sket en opblødning og åben-

og et udtryk for vellykket inkulturation

hed også i grundtvigske kredse, hvor

af evangeliet.

ideen om det folkelige søges redefi-

Men befolkningen gennemgår i dag en stor demografisk og kulturel forandring, hvilket medfører en pluralisering

neret i lyset af den stigende etniske og kulturelle mangfoldighed i det danske folk.

af samfundet. I de seneste årtier er det

Kalkedons formulering ”uden sam-

blevet mere og mere tydeligt, at det

menblanding” er altså et værn mod en

ikke er alt dansk, som er kristent, og det

monolitisk forening mellem evange-

ikke er alt kristent, som er dansk. Allige-

liet og en given kultur, der tjener som

vel er folkekirken stivnet i en monolitisk

korrektiv og udfordring til folkekirken

152

NY MISSION 39

i dag om at relativisere sin hidtidige

nativ. Mange kristne iranere fortæller,

nationale tilknytning og gentænke sine

hvordan det opleves som en åndelig

kulturelle rødder i lyset af det kulturelt

befrielse at kunne bede, synge og læse

mangfoldige samfund anno 2020.

i Bibelen på deres modersmål. Kristendommen har altså ikke som ambition at

Uden forandring

forandre persisk kultur til noget andet,

Mange vil have den indvending mod

men at genoplive og forløse den.

kristen mission, at det er et neo-kolonialistisk foretagende, hvor kristendommen tjener som en kulturel og åndelig imperialisme, der dermed fortsætter undertrykkelsen, også efter at de tidligere kolonier opnåede politisk uafhængighed. En missionsforståelse inspireret af den Kalkedonensiske inkarnationsforståelse modgår meget direkte denne indvending, eftersom pointen netop er, at evangeliet og kul-

I Danmark har det været relativt nemt for nye persiske kristne at finde et kirkeligt hjemsted i danske kirker, da både dansk og persisk kultur er relativt liberale og præget af moderniteten. Hvad vi mangler at se i Danmark, er, hvordan folk fra mere traditionelle kulturer kan møde evangeliet og samtidig fastholde en høj grad af kontinuitet med deres kulturelle udgangspunkt.

turen kan knyttes sammen i en fælles

Hvordan ser en kristen forløsning af so-

tilværelse, uden at nogen af dem der-

malisk eller arabisk diasporakultur ud?

ved forandres i sin natur. En kultur, som

Mange danske muslimer vil naturligt

gennemgår en kristen transformation,

tænke, at de skal tage afstand fra de-

behøver således ikke forandre sig og

res muslimske kultur, hvis de skal blive

blive til noget kulturelt andet, men vil

kristne. Der udestår en missionsteolo-

snarere gennem mødet med kristen-

gisk opgave med at give disse grupper

dommen forblive tro mod sig selv og

adgang til evangeliet og kristne fælles-

endda opleve en kulturel forløsning og

skaber på en måde, som ikke samtidigt

revitalisering. Den postkoloniale vækst

stiller krav om en kulturel forandring

i kirkerne i Det Globale Syd kan i høj

– et krav der underminerer det Kalke-

grad tilskrives dette forhold.

donensisk inspirerede anliggende om,

Væksten i persisk kristendom de senere år er også et eksempel på, hvordan persisk kultur er blevet løst fra islams arabiske spændetrøje, mens kristendommen har budt sig til som et befriende alter-

NY MISSION 39

at det skal ske uden forandring – men hvor det er muligt at bibeholde træk fra den oprindelige muslimske kultur eller fra traditionelle klansamfund. Opgaven kompliceres yderligere af, at

153

der er tale om diasporagrupper, der bor

Sognemenigheder af et mere grundt-

som minoriteter i et vestligt samfund.

vigsk præg må overveje, hvordan man

Selvom der ikke teologisk set ligger no-

kan undgå at ende i en monolitisk sam-

get krav om kulturel forandring, så kan

menblanding mellem folkekirken og

der fra det omgivne samfund herske

det at være dansk ved at redefinere

et sådant krav. Vi må derfor skelne og

forståelsen af folket i en mere etnisk og

nøje overveje samspillet mellem religiøs

kulturelt inkluderende retning. En lig-

konversion og kulturel integration, så

nende udfordring møder vi i missions-

vi undgår, at konversion gøres til et po-

arbejdet blandt konvertitter, som det

litisk redskab i integrationspolitikken.

kommer til udtryk i tidehvervske kred-

Det Kalkedonensisk inspirerede anliggende om, at evangeliet og kulturen kan knyttes sammen i én tilværelse, uden at nogen af dem grundlæggende

se, hvor muslimer møder en implicit forventning om, at den religiøse konversion ledsages af en kulturel forandring og assimilation i dansk kultur.

forandres, tjener især som korrektiv og

Kernemenigheder står på den anden

udfordring til den missionsdagsorden,

side i risiko for at udvikle en kirkelig

som i visse tidehvervske kredse knyttes

subkultur og adskillelse mellem evan-

sammen med en nationalkonservativ

geliet og kulturen. Denne adskillelse

politisk dagsorden.

mellem det, der har med Gud at gøre, og det, der har med menneskelivet at

Konklusion

gøre, er også fremherskende – om end

Pluralisering og sekularisering er to

med modsat fortegn – i sekularismens

strømninger i samfundet, som stiller

fordrivelse af religion til kirkebyg-

kirken med nogle missionsteologiske

ningen og privatsfæren.

udfordringer.

Kalkedons inkarnationsforståelse in-

Denne artikel har forsøgt at tegne

spirerer til et missionsteologisk kor-

konturerne af en missionsteologi, der

rektiv og en afgrænsning mod disse

benytter koncilet i Kalkedon i 451 som

faldgruber i mødet mellem evangeliet

inkarnatorisk paradigme til at give pej-

og kulturen. Forskellige dele af kirken i

lemærker for kirkens mission, der fast-

Danmark har hver sine vægtlægninger

holder paradokset mellem evangeliet

og dermed også faldgruber. Derfor vil

og kulturen i én person og én tilværelse

den fortsatte missionsteologiske samta-

– uden sammenblanding, uden foran-

le befinde sig bedst i en bred økume-

dring, uden deling, uden adskillelse.

nisk sammenhæng, så vi hver især kan

154

NY MISSION 39

hjælpe til at erkende hinandens blinde

af den og blive en del af den. Hvis dette

vinkler.

sker i en fortløbende teologisk refleksi-

Mission i dag må med inspiration fra Kalkedon fastholde, at kirkens og det kristne liv ikke spaltes eller kompartmentaliseres, men skal leves i én person og i én tilværelse. Gud har med alt at gøre, og alt har med Gud at gøre. Det indebærer en insisteren på, at evangeliet har noget at sige ind i det fælles offentlige liv, ligesom det indebærer, at kirken og de kristne må bestræbe sig på at leve tæt på kulturen, lade sig forme

on, hvor kulturen læses i lyset af evangeliet, vil man formodentlig opleve en skærpelse af sine sanser, så evangeliet står tydeligere frem. Dermed kan man også lettere skelne mellem evangeliet og de dele af kirkens og det kristne liv, der hører kulturen til og således kan forandres, uden at kompromittere evangeliet – ja, ikke blot kan men også skal forandres i takt med, at kulturen udvikler sig.

Søren Dalsgaard er koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde under Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han har en kandidat i teologi fra Africa International University i Nairobi og en kandidat i Afrikastudier fra Københavns Universitet. Han er desuden medlem af menighedsrådet i Kingos Kirke på Nørrebro og stiftsudvalget for Folkekirke og Religionsmøde i Københavns Stift.

NY MISSION 39

155

156

NY MISSION 39

Kontekstualisering: Skitse af modeller i kristen mission og missionsteologi Af Jørn Henrik Olsen Kontekstualisering er et paraplybegreb. Det samler op på en del spørgsmål angående den kristne missions identitet, pulsslag, relevans og brobyggende aktiviteter i de vidt forskellige kontekster. Missionsdokument DK-2020 afspejler denne ”kontekstuelle” måde at tænke og arbejde på. Missionsdokumentet rummer ikke bare nogle teoretiske grundlagsovervejelser, men forsøger at tænke særligt udfordrende emner. Missionsteologiens steder og tider betyder noget helt afgørende for både missionens og tænkningens kontekstualisering. Forfatteren foreslår, at kontekstualisering granskes kritisk ud fra denne beskrivelse af historiske og aktuelle modeller: istandsættelse, tilpasning, vekselvirkning og konflikt. Kristen mission er en dynamisk og le-

ger sig forskelligt ud. Det handler ikke

vende aktivitet. Det samme gælder den

bare om overfladisk farvelægning ud

missionsteologiske refleksion. Den er

fra forskellige forhold og betingelser.

og bør ikke være luftig og steril. Den

Kulturelle og religiøse forhold varierer

skal være omgærdet med en levende

meget fra sted til sted. De skal tages i

interesse, der tjener kirkens liv og sen-

ed, udgøre en forpligtelse i refleksio-

delse. Den missionsteologiske gennem-

nen over den kristne missions praksis.

tænkning skal i mit perspektiv have en klar reference til både teori og praksis. Intet er så praktisk som en god teori, har mange af os lært i mødet med kristen mission og i studierne af missionsteologi. Bedst er teorien, når den forholder sig til og udfordrer praksis. Det omvendte er også tilfældet. Det er optimalt med en frugtbar vekselvirkning. Missionens og tænkningens steder ta-

NY MISSION 39

Fra 1970’erne og fremefter har bevidstheden om hele denne mere dynamiske side af mission og missionstænkning vokset sig stærk. Måderne at få dynamikken og samspillet til at fungere på har især være samlet i paraplybegrebet kontekstualisering. Begrebet har fyldt meget, men det har også været forstået forskelligt både af teoretikere og den kristne missions aktører. Derfor

157

har det også været muligt at registrere

basis og konkrete udfordringer at gøre,

forskellige modeller i missionens teori

hvorfor det også er væsentligt med fo-

og praksis.

kus på mødet mellem identitetskrise

Kontekstualisering refererer til både modspil og samspil i missionsteologien. Vi kan også sige, at det har med identi-

og kristen tro. Det åbner for et væld af problemer og spørgsmål, som den kristne kirke og mission må kæmpe med.

teten, pulsslaget og relevansen af den

Missionsdokumentet forholder sig og-

kristne mission at gøre. Artiklen her

så, netop på grundlag af teologiske

skal beskrive og bevidstgøre om nogle

overvejelser, til klimakrisen, socio-øko-

af de mest gængse og dominerende

nomisk ulighed og postsekulær spiritu-

modeller i dette felt.

alitet. Enhver analyse og redegørelse, der konkret omtaler særlige udfordrin-

Missionsdokumentet handler også om kontekstualisering

ger, opleves helt sikkert som vedkom-

Missionsdokument DK-2020 er et ek-

samme missionsdokument har også

sempel på, at forståelsen af mission

sin begrænsning, netop fordi verden

knyttes tæt sammen med en refleksion

forandrer sig, og fordi noget også kan

over konkrete faktorer og udfordrin-

vurderes forskelligt. Derfor er det helt

ger. Det forholder sig til en række ud-

legitimt at diskutere og spørge til vægt-

valgte emner. Noget gør sig måske mest

ningerne i et sådant missionsdokument.

mende af de fleste, men levetiden af

gældende lokalt, andet fylder meget på er det, hvad kontekstualisering af missi-

Ekskurs: En privilegeret rejse i mission og missionsteologi

onsteologi handler om. Vi lever i en tid

Hvis man bliver på samme sted, får man

og i en verden, der er præget store for-

lus. Sådan siger et ordsprog blandt kik-

andringer. Det forholder missionsdoku-

uyuerne (en stamme i Kenya). Verden

mentet sig konkret og forpligtende til.

er som en meget stor bog, og hvis man

den globale scene. Mere overordnet set

Nogle udvalgte emner og udfordringer er beskrevet og medtænkt i missionsdokumentet som en reference for missionstænkningen og den kristne missions

ikke rører sig ud af den hjemlige flække, får man kun læst én side af bogen. Nogenlunde sådan forstås ordsproget af kikuyuerne.

praksis. Det forholder sig for eksempel

Jeg har været ude på en privilegeret

analyserende til det store og komplekse

rejse. Rejsen gav mig mulighed for at

identitetsspørgsmål. Det har både med

vende et par blade mere under andre

158

NY MISSION 39

himle. Jeg har været undervisningsle-

Der var naturligvis mange faktorer, der

der på et præsteseminarium i Mbeya,

øvede indflydelse på den teologiske

Tanzania, i 8 år, og været på en række

tænkning og udvikling. Det var meget

forskningsophold i Kenya og Tanzania

forskelligt, hvor meget mine afrikanske

efterfølgende. Flyveturen har umistelig

kollegaer var sig disse mange faktorer

værdi, for har man én gang set verden

bevidst. For mig personligt har diskus-

et helt andet sted fra, så er det ikke al-

sionen om kontekstualisering og kon-

ting, der tager sig ud som før. For min

tekstuel teologi i dynamisk mod- og

del fik jeg nye lektioner at lære i mødet

medspil mellem identitet og relevans

med udfoldelsen af kirkens mission og

skærpet min egen missionsteologiske

den missionsteologiske tænkning på de

tænkning og tilgang.

steder, hvor jeg fik mit virke, men også i pagt med de studier, jeg fik mulighed for at gøre særligt i Østafrika. Afrikansk kristendom og teologi blev min personlige indgang til at undersøge spørgsmål om kontekstualisering og dens modeller. Der stod meget på spil i den præsteuddannelse, som jeg over en årrække havde et væsentligt medansvar for. Jeg konstaterede, at den

Missionsteologiens steder og tider betyder alt Spørgsmålet om missionsteologi og kontekstualisering er et grundspørgsmål. Det er ikke et nyt eller blot et moderne problem. Den kristne missionsbevægelse og dens historiske former er det mest produktive spejl, hvori vi kan reflektere nærmere over disse spørgsmål.

teologiske tænkning på det afrikanske

Kan vi forestille os en missionspraksis el-

kontinent, så forskellig den end kunne

ler en missionsteologi uden tid og sted?

være, var ude i en søgen efter identitet

For eksempel en missionstænkning i en

og selvforståelse. Det var både en men-

steriliseret udgave, der er fuldstændig

neskelig og teologisk søgen, der pri-

uberørt af nedslag i eller samspil med

mært skulle tjene en kontrol over egen

vores verden? Det er store og vigtige

identitet. Det betød et stærkt fokus på

spørgsmål, jeg ikke kan gå i dybden

det, som afrikanerne oplevede var sær-

med her, men min grundforståelse er:

lig relevant i forhold til deres egne kul-

At al teologi lever sit sårbare og udsat-

turelle og religiøse værdier, deres egen

te liv mellem det kontekstuelle og det

livsforståelse. Der var hele tiden nok af

universelle.

”kontekstuelle” spørgsmål at diskutere i den teologiske undervisning.

NY MISSION 39

Missionsteologiens steder og tider, altså de såkaldte kontekster, betyder alt,

159

men den samme teologi er også uni-

klart, hvad der sigtes til. Det er denne

versel og kan gøres gældende alle ste-

jargonmæssige tale om ”kontekst”, der

der. Adressen er universel. Evangeliets

er flyttet med over i kontekstualise-

universalitet skal altid medtænkes som

ringsbegrebet.

en forpligtelse. Teologi er og kan ikke kun være lokalt forankret teologi, som på en opfindsom og produktiv måde er resultatet af, hvad mennesker mener og tænker på et givet sted og tidspunkt. Det kristne evangelium er netop ikke opkommet i noget menneskes hjerte og tanke.

Kontekstualisering har udviklet sig til at betegne en slags brobygning, hvor der findes solide brohoveder i begge ender. Der skal være en dynamisk forbindelse mellem disse. Mellem hvad? Arbejder man for eksempel med teologisk uddannelse i Tanzania, er det helt afgørende, at den studerende arbejder i den

Hvad er ”konteksten” i missionsteolo-

lokale ramme af tanke- og kulturfor-

gi? Det er fristende at svare abstrakt

mer, så der til stadighed er en levende

og understrege vigtigheden af at være

dialog mellem evangeliet/Guds Ord og

bevidst om konteksten. At den er en

de lokale omgivelser. Der kan eksem-

slags medvidenhed. Konteksten består

pelvis være mange kulturelle faktorer,

imidlertid af et levende materiale. Den

der skal tages i ed på en forpligtende

spiller sammen med mennesker i deres

måde. Samtidigt er det vigtigt, at Bi-

sociale, historiske og kulturelle sam-

belen er kilde for et evigt og universelt

menhæng.

budskab om, hvad det vil sige at tro på

Oprindelig blev begrebet kontekst ud-

Gud, hvordan man bør leve etc.

viklet gennem arbejdet med litterære

Missionsteologi indgår således altid i

tekster. Det latinske ord textus betyder

livssammenhænge. Det er ikke uden

”væv”, det, der er vævet sammen, og

faremomenter. Der vil opstå farer for

con-textus betyder endnu klarere ”sam-

afsporinger i både missionstænkning

men-vævet”. Begrebet kontekst har

og missionens praksis, fordi – og det er

derfor en god og ligefrem betydning,

kun et eksempel – det almindelige liv

fordi livet og historien er sammenvæ-

bliver bestemmende for forkyndelse

vet af mange tråde. Begrebet er vand-

og undervisning. Nogle har været så

ret videre og har fået en bredere be-

optaget af at komme med fornuftsbe-

tydning, så det refererer til ”ramme”,

stemte tanker om menneskelivet, som

”omgivelse”, ”sammenhæng”, ”histo-

reelt ikke var i pagt med for eksempel

risk miljø” etc., uden at det er specielt

det, jeg her vil kalde bibelsk forankret

160

NY MISSION 39

kristendom og tro. Teologien kan let

Kontekstualisering hører ingenlunde til

forivret komme til at svigte sit solide

i yderkanten af det missionsteologiske

kildegrundlag. Den kristne mission

arbejde. Den udgør snarere et bevæge-

kan komme til at fornægte eller svig-

ligt centrum. Teologien lever ofte bedst

te selve evangeliet. Problemstillingen i

og udfordres mest af korsvejssituatio-

kontekstuel tænkning er måske netop,

ner. Vi kender kun evangeliet om Je-

hvordan den giver rum for både virke-

sus Kristus som et budskab, der er kon-

lig nærhed og samtidig afstand til en

tekstualiseret i kulturen og i mødet med

kontekst, så evangeliets budskab ikke

samfundsudviklingen mere generelt.

forties eller negligeres.

Der vil naturligvis ofte være en diskus-

Det universelle aspekt gør, at missi-

sion om kontekstualiseringens måder

onsteologien skal evne at tale udover

og tilgange. Diskussionen hænger, når

dens egen kontekst. Den skal være så

jeg for eksempel ser det i et afrikansk

åben, at den kan høre stemmer bag

perspektiv, tit sammen med en spørgen

sine egne grænser. En god missions-

efter mere lokal, både personlig og kol-

teologi skal ikke være så kontekstuelt

lektiv, identitet, uafhængighed, selv-

begrænset og isoleret, at den ikke kan

værd og selvstændighed. Men vi møder

indgå i en meningsfuld samtale med

også det mere enfoldige eller inderlige

mennesker i andre kulturelle og religi-

ønske om bedre at kunne forstå den

øse sammenhænge. Der findes eksem-

kristne tro i sin egen kontekst.

pler på såkaldte lokale teologier, som det vitterligt opleves vanskeligt at få en god og sund dialog til at fungere med, fordi budskabet her er sporet helt af fra det universelt gyldige budskab. Kristendommens inkarnatoriske væsen er en central aksel i alt dette. Den oprindelige inkarnation med Guds sendelse af Jesus i kødet er fundamental for den proces, som fortsætter gennem de kristnes sendelse til verden. Guds inkarnation er universelt forpligtende. Samtidig skal vi huske, at teologiens tale om Gud finder sted i tæt relation til enhver kontekst og kulturens verden.

NY MISSION 39

Der er givet indsigtsfulde redegørelser om kontekstualisering, for eksempel om den afvisende eller ukritiske eller kritiske kontekstualisering. Jeg har i det ovenstående valgt en anden måde at fremstille problemstillingen på. Der følger her en kort skitse af forskellige modeller, som vi kan møde i missionsteologien. De har alle lange historiske tråde, bagudvendte, som de må være. Jeg bruger her nogle andre begreber end konstekstualisering for at beskrive disse modeller: istandsættelse, tilpasning, vekselvirkning og konflikt.

161

Istandsættelse/restaurering

helt sikkert fungere igen. Derfor må

Denne model er præget af, at man er

vort arbejde være præget af det, der

optaget af at se tilbage. Det missions-

har vist sig solidt og vedkommende i en

teologiske projekt består i en tilbage-

tidligere storhedstid, for eksempel i en

venden, en bestræbelse efter at gøre

åndelig vækkelse.

dét, der har været godt gennemtænkt og har fungeret godt i fortiden. Istandsættelse eller restaurering fylder dagsordenen for det missionsteologiske arbejde. Strategien består i at befri os selv fra moderne strømninger og genvinde en position, der stadig kan have troværdighed for et stort antal mennesker. Ældre metoder og teologiske formuleringer er i fokus ud fra en fast tro på, at disse positioner er holdbare og levedygtige alternativer i søgen efter mening og sandhed.

Bibelen er Guds åbenbarede ord, og vores opgave i dag består i at kommunikere dette ord, som det står skrevet. Dette stærkt formulerede mål og ønske betyder nogle gange, at man tænker meget i retning af, at der skal skabes en modkultur. Det er måske ikke den moderne kultur, der skal omvendes, men vægten lægges alligevel ofte på en erstatningskultur. Istandsættelsen eller restaureringen skal helst være total og ikke mangle noget. Det medfører en fare for tilbagetrækning og isolation.

Det samlede, mangfoldige kirkebilllede

En teologisk ghettotilværelse, hvor der

kloden rundt viser et hav af eksempler

ikke er plads til virkelig samtale med

på, at denne måde at tænke på fortsat

andre traditioner og synspunkter. Det

fylder meget. Konservative miljøer er

kan ende med ren selvbekræftelse og

ofte, hvilket kan have gode teologiske

-tilstrækkelighed i en ”osteklokke”.

grunde, på udkig efter det bevaringsværdige, det, der bør beskyttes mod forfald og ødelæggelse. Vi skal ikke kapitulere over for alt det moderne eller moderniteten.

Guds rige er blevet kaldt ”den omvendte verden”, og vi kaldes som kristne til efterfølgelse af Kristus som herre i alt vort liv, vore prioritereringer. På den måde er der et stærkt be-

Når istandsættelse som model har så

hov for, at vi ligedannes med Kristus

stærk en appel til mange, kan det have

og opbygges i troen på ham. Mit mål

flere årsager. Erfaringer fra tidligere ti-

med beskrivelsen ovenfor er ikke at

ders vækkelse i mission og evangelise-

nedgøre behovet for istandsættelse

ring bringes ind som hovedargument.

og restaurering, men at formulere en

Det har fungeret tidligere, og det vil

kritik af de kirkelige og missionske

162

NY MISSION 39

miljøer, som på forskellige måder ud-

bære, at menneskers almindelige erfa-

gør en ghetto i kulturen.

ringsverden får karakter af åbenbaring og kommunikation fra Gud.

Tilpasning Et andet svar på moderniteten kan kaldes tilpasning. Der findes mange udgaver af tilpasning, og det vil være vigtigt at definere, hvad der missionsteologisk set er på dagsordenen. Tilpasningen udtrykker en generel positiv holdning til ”denne verden” og en søgen efter et identitetspunkt mellem de bedste kulturelle værdier og det kristne budskab. Udfordringen, som man nu opfatter den, består i at revidere det kristne budskab, så det kommer mere i harmoni med de fremherskende trosopfattelser og holdninger.

En del steder på kloden er man for eksempel

optaget

analogierne

mellem kristen tradition og de lokale religiøse og kulturelle traditioner. I udgangspunktet er det et spændende kontekstualiseringsprojekt. I befrielsesteologiske kontekster kan vi møde retninger, der vægtlægger erkendelsen af, at Guds ånd arbejder i almindelige verdslige processer. I mit arbejde med forskellige ”afrikanske” teologier er jeg stødt på såkaldt ”kulturteologi”, som fortrinsvist er forankret i lokale etnofilosofiske og stammeorienterede traditioner. Her er tænkningen tilpasset

Vi lever i dag i et helt andet kulturelt

og præget primært af lokal identitet og

miljø end det, der fandtes blandt men-

tro.

nesker på Bibelens og den første kirkes tid, argumenteres der. Vi skal derfor

Vekselvirkning

opdatere eller revidere troens sprog, så

En tredje model består i at fokusere på

det fortsat kan tale til vores samtidige

vekselvirkningen mellem kristendom

på en meningsfuld og kraftfuld måde.

og kultur. Størrelserne vekselvirker med

I stedet for at gøre brug af gamle ord

hinanden. Den kristne åbenbaring kan

og bekendelsers formuleringer. Vores

godt have enestående karakter, men

tilpasningsarbejde skal derfor primært

missionsteologien eller den teologiske

bestå i at formidle den kristne tro på

tænkning skal gå i en fortløbende dia-

en for nutiden troværdig og relevant

log med moderniteten. Det er således

måde. Umiddelbart kan det lyde tillok-

vigtigt at påvise, at åbenbaringen op-

kende, men det er også klart, at tilpas-

fylder menneskehedens dybeste læng-

ning kan gøre det vanskeligt at værne

selssuk og menneskers bestræbelser.

sig mod teologisk relativisme og plu-

Vejen mellem tro og fornuft, Kristus

ralisme. Det kan i en del tilfælde inde-

og kulturen, er dialogisk. Den teologi-

NY MISSION 39

163

ske tænkning er formidlende og bro-

uden kritik af gældende kultur og re-

byggende. Vekselvirkningen tjener en

ligion.

renselse af den kulturelle vision uden at havne i en benægtelse af den.

I en dansk sammenhæng er det fristende at nævne den store salmedigter

Sandheden fuldkommes eller opfyldes

N.F.S. Grundtvig, fordi han som ”vek-

i Kristus og gennem hans forløsning.

selvirkningsteolog” i en del af sin digt-

Det er ikke sådan, at kulturen udgør et

ning var optaget af – i det mindste på

kriterium for kristendommens sandhed.

et begrebsligt plan – at knytte til ved

Men denne model forudsætter allige-

nordisk mytologi og lokale iagttagelser.

vel et forholdsvist positivt syn på kul-

Han tænkte ganske dynamisk og funk-

tur og religion. Vekselvirkning tænkes

tionelt om kirke, tro og teologi. Det

ofte ind i en formidlingsteologi. Den

har været væsentligt i den folkelige

indebærer et åbent og kommunikativt

reception af Grundtvig og hans salmer.

forhold til kulturelle spørgsmål og fak-

Andre modeller, for eksempel restaure-

torer. Der består en afstand eller et dyb

ringsmodellen, fremhæver her, hvor de

mellem Kristus og kulturen, men der

vigtigste byggematerialer i teologien

kan bygges en bro hen over dette dyb.

bør komme fra. Kritikken af vekselvirk-

Der findes også forskellige udviklinger af denne model. Den er dog præget af ønsket om dialog og at få skabt en funktionel og forpligtende samtale mellem kristentroen og de kulturelle og religiøse faktorer i de sammenhænge, som man nu er en del af. Den menneskelige eksistens og erfaring er en forpligtende samtalepartner i mission og evangelisering. Nogle kritikere har peget på, at Gud let bliver en funktionel Gud, der passer ind i menneskers eget kram. Livsemner spejles i bibeltekster og kristendommens historie og tradition, men der sker reelt en afbøjning eller en tilpasning, så vi står tilbage med en kristendom uden ”modhager”,

164

ning oplever jeg både berettiget og uberettiget.

Konflikt/konfrontation Den fjerde og sidste model er konfrontationssøgende. Den sigter efter en konflikt, et opgør. Men med hvad? Det kan være et opgør med traditionelle, religiøse forestillinger og ritualer, som der skal gøres helt og aldeles op med. Den konfliktsøgende teologi forstår sig selv i lyset af den guddommelige åbenbaring i Skriften, hvor den hovedsageligt ser brud og manglende sammenhæng med de rådende kulturelle værdier og holdninger i tiden. Konflikttænkningen ses ofte i pågående kalden til tro og omvendelse. Trosforsvaret

NY MISSION 39

tjener med andre ord proklamationen

med åndemagterne i denne verden.

af evangeliet. Der er afgørende forskel

Optimismen består i, at evangeliet har

mellem tro og vantro, hvor vantroen

en kraft og en magt til at overbevise og

selvfølgelig skal konfronteres. Den af

transformere. Missionsteologien er ikke

åbenbaringen oplyste fornuft og den

villig til at afbøje sit budskab i mødet

menneskelige mangelfulde fornuft står

med tidsånden. Den er derimod villig

skarpt overfor hinanden. Evangeliet

til at benytte tidens sprog og tage nu-

vekselvirker ikke på nogen måde med

tidige udfordringer op, men også dette

kulturen.

skal tjene til evangeliets udbredelse og

Den verdslige kulturs værdier og forudsætninger skal konfronteres sådan, at mennesker gennem tro og omvendelse tilslutter sig nye livsværdier og gudsrigets nye perspektiv. Menneskeheden udgør spørgsmålet, og evangeliet svaret. Mennesker kan først se ret på sig selv i lyset af svaret, som det er givet i den kristne åbenbaring. Derfor må de omvendes.

sejrsgang. Guds rige er ikke en isoleret ø, men der er brug for både en indre og en ydre transformation.

Afrundende anbefaling om kontekstualisering i missionsteologien Kontekstualisering i kristen mission og missionsteologi skal ifølge min opfattelse kunne varetage flere af de nævnte opgaver. Den ovenstående skitse af

Der kan naturligvis rejses kritiske spørgs-

en række teologiske grundholdninger

mål til denne model. Nogle vil sige, at al

og modeller er ikke et oplæg til, at det

form for kontekstualisering er ophørt

er afgørende kun at vælge én model.

i og med denne måde at tænke på.

Hver enkelt holdning og tilgang bærer

Det er nu ikke så sikkert. Tænkningen

både på stærke og svage sider. De kan

er præget af en negativ forventning

godt udfylde hinanden ud fra et ønske

til menneskets eller kulturens vækst

om at gribe til en frugtbar og sund kon-

udenfor Guds rige, uden omvendelse.

tekstualisering. Anliggender og emner

Synden er så stærk en magt, at menne-

skal indkredses og vurderes kritisk. Jeg

sket har brug for at blive omvendt på

har i en anden sammenhæng forsøgt at

en radikal måde. Tiltroen skal placeres i

godtgøre, at modellerne kan udfylde

forhold til Guds stærke løfter om at vil-

hinanden (Olsen 2001, 149ff).

le genskabe det ødelagte forhold mellem Gud og menneske. Evangeliet om Kristus kan her gå sejrrigt ud af kampen

NY MISSION 39

I virkeligheden står vi med en spænding mellem det meningsfulde og identitetsskabende på den ene side, og det, der

165

fortjener at blive konfronteret og mod-

mentet. Det gælder for eksempel også

sagt på den anden side. Dybest set har

emnet Bibelen og mission. Det har igen

det med spændingen mellem det kon-

at gøre med, hvordan man overhove-

tekstuelle og det universelle at gøre.

det styrker sendelsesidentiteten, også

Missionsteologien – sammen med al

som del af missionsdokumentets fo-

teologisk tænkning – skal, når den er

kus på identitet. Med til debatten om

bedst, kunne løfte flere opgaver. Den

kontekstualisering hører, sådan ser jeg

skal både kunne stabilisere og destabili-

behovet, også udviklingen af selvstæn-

sere. Den skal kunne forny og levende-

dighed i bred forstand i kirkerne. Dette

gøre det eksisterende, og den skal også

felt er ikke belyst i nogen særlig grad.

med klar røst kunne skabe konflikt.

Missionsdokument DK-2020 byder på

Missionsdokument DK-2020 er et stu-

nyttige overvejelser, og det indeholder

diedokument. Det er også et vigtigt

også elementer, der kan læses i lyset

debatoplæg. Jeg læser det som et

af de forskellige modeller og tilgange.

eksempel på kontekstualisering. Det

Noget stabiliserer, andet destabiliserer.

adresserer konkrete emner og udfor-

Noget opbygger og restaurerer, andet

dringer i den nutidige verden og virke-

udgør en modsigelse i mødet med ti-

lighed. Det kontekstuelle er præget af

dens og verdens ånd. Kristen mission

noget foranderligt. Derfor har denne

kan aldrig ende op i ren tilpasning, i så

type missionsdokument et midlertidig-

fald er det ikke længere kristen missi-

hedens præg. Fokus på klimakrisen er

on. Samlet set kan missionsdokumen-

et eksempel på et relativt nyt emne i

tet medtænkes i og inspirere kirker og

denne missionskontekst, og den teo-

missionsorganisationer i Danmark til at

logiske begrundelse for at integrere

arbejde målrettet med kontekstualise-

emnet vil sikkert også kunne diskute-

ring. Det gælder herhjemme såvel som

res. Hele identitetsproblematikken er

andre steder i verden.

vigtig, men den kan også adresseres ud fra andre teologiske vinkler. Selv har jeg haft fokus på mere korsteologiske

Litteratur

begrundelser, der kan bidrage til at øge

Bevans, Stephen B. 1992 Models of Contextual Theology, Maryknoll: Orbis Books.

spørgsmålet om troværdig mission i en nutidig kontekst. Der vil også kunne tilføjes andre og væsentlige bibelske begrundelser for mission, som er nedtonet eller fraværende i missionsdoku-

166

Bloesch, Donald G. 1992 A Theology of Word and Spirit: Authority and Method in Theology, Carlisle: The Paternoster Press.

NY MISSION 39

Bosch, David J. 1991 Transforming Mission: Paradigm Shifts in Theology of Mission, Maryknoll: Orbis Books.

Olsen, Jørn Henrik 2001 Kristus i tropisk Afrika – i spændingsfeltet mellem identitet og relevans, Uppsala: Svenska Instituttet för Missionsforskning (SIM).

Jørn Henrik Olsen, cand.theol., ph.d., forfatter, forsker og foredragsholder. Tidligere undervisningsleder på Brødrekirkens Præsteseminarium i Mbeya, Tanzania. Kandidatstipendiat, adjunkt og forskningslektor på Københavns Universitet. Fakultetsleder på Menighedsfakultetet, Aarhus. Nu med selvstændig freelancevirksomhed. Har skrevet mange artikler til antologier og tidsskrifter og blandt andet udgivet Kristus i tropisk Afrika – i spændingsfeltet mellem identitet og relevans (Uppsala 2001).

NY MISSION 39

167

168

NY MISSION 39

Ny Mission tildligere udgivelser Ny Mission er en skriftserie, der udgives af Dansk Missionsråd og udkommer med to numre om året.

Tidligere udgivelser i serien Udgivelserne fra nummer 16 og frem kan hentes elektronisk på: dmr.org/publikationer. 38. Mission i en digital tidsalder – 2020 37. Mission, discipelskab og forvandling: I dialog med Arusha konferencen – 2019 36. Enhed og samarbejde på tværs af moralsk-etiske forskelle og uenigheder – 2019 35. En bibel, flere læsere, mere tro: Tværkulturelle perspektiver på bibelbrug – 2018 34. Teologisk uddannelse i det Globale Syd: Hvordan kan vi støtte – hvad kan vi lære? – 2018 33. Reformatorisk kristendom i et globalt-missionalt perspektiv – 2017 32. Godt nyt for verden: Kirkens mission og FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling – 2017 31. Migration og mission – 2016 30. ”Jeg var fremmed, og I tog imod mig”: Flygtningekrisen og kirkens ansvar – 2016 29. Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden – 2015 28. Bæredygtigt volontørarbejde: Hvordan kan volontørarbejdet understøtte en langsigtet udvikling? – 2015 27. Religionsfrihed og religionsforfølgelse – 2014 26. Menighedsformer og mission: Den mangfoldige kirke 2 – 2014 25. Grænsegængere: Missionærer, kultur og den moderne verden – 2013 24. Den mangfoldige kirke: Menighedsformer i Danmark – 2013 23. Partnerskab i mission – 2012 22. Religion og udvikling – 2012 21. Discipelskab i kirke og mission – 2011 20. For således elskede Gud verden: Udfordringer og glimt fra Lausanne III i Cape Town 16.-25. oktober 2010 – 2011

NY MISSION 39

169

19. Den pentekostale bevægelse – 2010 18. Mund og mæle til marginaliserede – Advocacy i kirke og mission – 2010 17. Edinburgh 1910 – 100 år efter: Fra autoritet til autencitet i mission? – 2009 16. Klimakrisen – en udfordring til teologi og kirke – 2009 15. Evangelisering – missionens fokus – 2008 14. Teologisk (ud)dannelse i en missional kirke – 2008 13. ”The Next Christendom” – udfordringer fra syd – 2007 12. Diakoni og udvikling i kirke og mission – 2007 11. Anerkendelse i mission – efter Muhammedkrisen – 2006 10. Mission og penge – 2006 09. Mission og dialog – 2005 08. Missionær i det 21. århundrede – 2005 07. Religionsteologi – 2004 06. Kirke i mission – 2004 05. Mission og etik – 2003 04. Samarbejde i mission – 2003 03. Globalisering og mission – 2001 02. Gudstjeneste og mission – 2001 01. Kulturkristendom og kirke – 1999

170

NY MISSION 39

Hvad er mission? I dette nummer af Ny Mission præsenterer vi et nyskrevet missionsdokument: Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020. Det er på én gang et bud på et svar og et oplæg til samtale om, hvad mission er – i vores tid og på vores sted, i dagens Danmark. Og det er, netop hvad alle denne bogs artikler diskuterer i kritisk med- og modspil til missionsdokumentet. ”Hvad er mission?” Det spørgsmål kan gøre de fleste af os svar skyldige. For selvom vi måske har et slogan eller en formulering klar, så ved vi godt, at én sætning langt fra strækker til. Men at kunne give et ordentligt svar er nødvendigt – og meget mere end en teoretisk øvelse. For det handler om både missionsorganisationers, kirkers og menigheders eksistensberettigelse, vores ”hvorfor er vi her?” Det hvorfor, som er bestemmende for alt, hvad vi er og gør – eller i hvert fald bør være det! Og som motiverer os: Ja, det er jo derfor, vi er her! Vi ønsker med dette nummer af Ny Mission at inspirere – eller måske provokere – til, endnu en gang eller for første gang, at tage drøftelsen, om hvad mission er, og hvorfor vi er her – i bestyrelsen, i menighedsrådet, blandt ledere og medarbejdere. For uanset skiftende tider og kulturer har Gud fortsat med alt at gøre, og vil møde os som hele mennesker, og vil møde andre som hele mennesker gennem os. At forstå, hvad mission er, handler om at vide, hvordan vi stiller os til rådighed for det, Gud vil, og at vi er villige til at gøre det!

Abonnement på Ny Mission eller enkeltnumre kan bestilles hos: Dansk Missionsråd Peter Bangs Vej 5B • 2000 Frederiksberg Telefon 3961 2777 • E-mail: dmr@dmr.org