Kirken er godt nyt for verden

Page 1

Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Gudstjeneste - Kan drømme blive virkelighed? Integreret Mission handler om, at evangeliet omfatter hele livet og alle sider af det, både nu og for evigt. Guds, og dermed også kirkens, mission retter sig tilsvarende mod mennesket og skaberværket i dets helhed. Begrebet Integreret Mission er en omskrivning af pan integral, som betyder fuldkornsbrød på spansk: Alle dele af kornet er taget med, intet er udeladt eller siet fra1. Guds mission omfatter hele skaberværket og alle sider af menneskelivet. Den kristne kirke deltager derfor i Guds helhedsmission lokalt og globalt både gennem det, den er, det, den siger, og det, den gør. En udbredt definition af Integreret Mission lyder således: “Integreret mission eller holistisk transformation er proklamationen og demonstrationen af evangeliet. Det er ikke blot, at både evangelisation og socialt engagement finder sted. Snarere er det, at vores proklamation har sociale konsekvenser, når vi kalder mennesker til kærlighed og anger i alle områder af livet, og at vores sociale engagement på samme måde har evangeliserende konsekvenser, når vi bærer vidnesbyrd om den transformerende kraft i Jesu Kristi nåde. Hvis vi ignorerer verden, forråder vi Guds Ord, der har sendt os ud for at tjene verden. Hvis vi ignorerer Guds Ord, har vi intet at bringe verden” (Citat fra The Micah Declaration)

Vi skal tage udgangspunkt i helheden

Integreret mission rummer et opgør med skellet mellem sekulært og religiøst, åndeligt og materielt. I den vestlige verden har vi meget at lære af kirkerne i Latinamerika, Afrika og Sydøstasien (Det Globale Syd). De lever med påtrængende og umiddelbar materiel, fysisk og politisk nød. Det er derfor vanskeligt for dem at blive forledt til at mene, at kristendom er en ’åndelig’ eller ’privat’ sag. En af Integreret Mission tænkningens hovedfigurer skriver: ”Når kirken er forpligtet på Integreret Mission og på at kommunikere evangeliet gennem alt, hvad den er, gør og siger, forstår den, at dens mål ikke er at blive numerisk stor, materielt rig eller politisk magtfuld. Dens formål er at inkarnere Gudsrigets værdier og at vidne om den kærlighed og retfærdighed, som er åbenbaret i Jesus Kristus, i Helligåndens kraft, til forvandling af menneskeligt liv i alle dets dimensioner, både på det individuelle niveau og på samfunds niveau” (C. René Padilla, What is Integral Mission?)

Vi skal lade os udfordre

Det mest afgørende, vi som kirker og kristne kan lære af Integreret Mission er, at ethvert menneske står med hele sit liv, både ressourcer og nød, i relation til Gud; og tro på

”Holistisk mission” er et andet udtryk som bruges synonymt med ‘Integreret Mission’.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/2

Gud, og derfor også kirke og mission, angår tilsvarende altid hele menneskelivet både personligt og på samfundsniveau. Vi må derfor forstå enhver nød i verden i lyset af Bibelens beskrivelse af den menneskelige grundsituation i syndens og dødens verden; og vi må forstå ethvert forsøg på at afhjælpe nød i lyset af Bibelens beskrivelse af Guds mission i verden og håbet om en nyskabelse af himmel og jord. Dette handler ikke blot om en bestemt teoretisk forståelse af nød og nødhjælp. Det er en tilgang til livet og til verden, som må indøves og integreres. Derfor er den primære ’aktivitet’ eller ’praksis’ for Integreret Mission at arbejde for at styrke kirkers, kristnes og kristne organisationers integrering i evangeliet, Guds Rige og Guds mission. Læs mere om Integreret Mission på www.dmr.org/integreret-mission

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

BAGGRUND - Videoklip Disse videoklip kan være med til at give en grundlæggende forståelse af Integreret Mission henholdsvis FN’s Verdensmål. De fleste af filmene er på engelsk.

INTRODUKTION TIL PROJEKTET OG TEMATIKKEN

Kirken er godt nyt for verden – kirken og verdensmålene (med DMR, på dansk): https://vimeo.com/186407616

HVAD ER INTEGRERET MISSION

Integreret mission er at søge retfærdighed i verden gennem de små valg i hverdagen. Interview med Jason Fileta (director of Micah Challenge) https://www.youtube.com/watch?v=qEcPybtiVf8 (3:50)

GENERELT

Børnevenlig video (på dansk) om hvorfor der er behov for verdensmålene og hvad de går ud på. Animeret film https://vimeo.com/138185078 (5:58) Video på dansk om Verdensmålene. Forskellige personer fortæller, hvad deres mål er (fra verdensbedstenyheder.dk) https://www.youtube.com/watch?v=e1nWWdQCuKM&feature=youtu.be (1:10)

KLIMA/ENERGI

Kort FN-video om en fremtid uden klima- og energiproblemer. Fortalt af Morgan Freeman. Billeder fra hele verden. https://www.youtube.com/watch?v=8YQIaOldDU8 (3:37)

VAND

Animeret video om vandmangel og de problemer, der følger deraf. Fra den amerikanske organisation Charitywater.org https://www.youtube.com/watch?v=BCHhwxvQqxg (3:23) Interview på engelsk (tekstet på engelsk) med mand fra Uganda om, hvordan han får rent vand ved at grave et nyt hul i jorden hver dag (fra Røde Kors). https://www.youtube.com/watch?v=slnenSsFk64 (1:55)

ULIGHED

Om hvordan rigdommen fordeler sig blandt danskerne. Fra CEVEA. https://www.youtube.com/watch?v=8aC9_v-AbS4 (2:57)

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/2

UDDANNELSE

Animeret video om vigtigheden af uddannelse og hvor mange børn verden over, der ikke får uddannelse eller kun mangelfuld uddannelse (fra FN) https://www.youtube.com/watch?v=scMho9RAeEQ (1:58)

LIGHED MELLEM KØNNENE

Kort FN-video, der med en kort illustration, fortæller om forskelsbehandling mellem kønnene. https://www.youtube.com/watch?v=vixUHbE_W-s (0:56) Mere informativ FN-video, der fortæller om, hvordan kvinder er ”bagud” i forhold til mænd, og hvad der bør gøres. https://www.youtube.com/watch?v=nbhjXK2mMe8 (2:05)

SUNDHED FOR ALLE ALDERSGRUPPER

FN-film om hvordan børnedødeligheden mindskes i Etiopien. https://www.youtube.com/watch?v=ZGK3qYd8-hc (2:30) FN-film: Nigeriansk læge forklarer hvad regeringer, den private sektor og privatpersoner bør gøre for at sikre sundhed. https://www.youtube.com/watch?v=Fzz3Rr8fd2Q

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Bønner for hvert Verdensmål

Samlet af Kirkernes Verdensråd

Oversat og bearbejdet til dansk af Dansk Missionsråd.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/17

Kære Herre. Vi kommer frem for dig i dag og søger dit ansigt. Vores verden er plaget af en frygtelig, ødelæggende svøbe – ekstrem fattigdom, hvor mænd, kvinder og børn lider under dens forfærdelige konsekvenser, fra fængsling til fremmedgørelse og desperation. Salmisten påminder os: ‘Herren har givet sig til kende, han har holdt dom’ (Sl 9,17) og ‘Herren hører på de fattige (Sl 69,34). I dag beder vi for enhver, som er fanget i ekstrem fattigdom og føler sig hjælpeløs og uden håb. Tak, at du hører deres råb. I din retfærdighed og ved din kraft, sæt dem fri. Kære Herre, vis os, hvad vi skal gøre. Bibelen siger også: ‘Men de fattige glemmes ikke for evigt, de hjælpeløses håb slukkes ikke for altid’ (Sl 9,19). Herre, bring nyt liv og nyt håb til dem, der føler sig knust under fattigdommen. Virk i denne verden på en mægtig måde, så sygdom og nød ikke længere skal hærge og mindske dit dyrebare skaberværks værdighed. Vi ser hen til dig. Blødgør vore hjerter og gør vore ører lydhøre for de fattiges skrig overalt omkring os. Vi ønsker at blive brugt af dig til at bringe forvandling. Herre, vi beder om, at du vil bruge os, udfordre os, inspirere os og drive os til handling, så vi sammen med dig kan udrydde fattigdommens uretfærdighed fra vores verden. I vor Herres og Frelsers navn. Amen.

Skrevet af pastor Meg Saunders © 2015

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 3/17

Herre, du er alt livs kilde. I dig lever vi, ånder vi og er vi. Da du skabte denne verden, velsignede du den med overflod, så vi kunne få nok at spise. Vi kommer frem for dig i dag og erkender vores tankeløshed og tilbøjelighed til egoisme. Så mange i denne verden, især de sårbare, børnene og de ældre, lider af kronisk sult, dør daglig af underernæring og fejlernæring. Vi bekender denne skændsel. Herre, vi beder dig: Tilgiv os. Vi beder dig også om at afsløre de uretfærdige handlinger begået af individer og nationer, som er årsag til, at der forsat er sult i denne verden. Vi beder dig, Herre, bring dem til at erkende dette. Og vis dem og os, hvordan vi kan sikre fødevarer i tilstrækkelig mængde og fremme bæredygtige landbrugssystemer for dem, der lever i usikre egne, især hvor tyveri og korruption ødelægger deres arbejde og produktivitet. Grib ind i de planer, landenes ledere lægger, Herre, og væk os til handling. Hjælp os til ikke at lukke øjnene for den mand eller kvinde eller det barn, der er i nød. Giv os alle et hjerte med medfølelse og handlekraft, så vi bringer liv til andre og arbejder på at udrydde sulten fra denne verden. Vi sætter vort håb til dig, Jesus, og beder dette i dit livgivende navn. Amen.

Skrevet af pastor Meg Saunders © 2015. www.oikoumene.org

O Gud, vi takker dig for livets gave. Vi takker dig for den næring, du giver os hver dag, så vi kan leve et sundt liv i krop, sjæl og ånd. Hjælp os til at overvinde grådighed. Hjælp os til at forstå, at lykke og glæde ikke nødvendigvis kommer af rigdom og materiel velstand, men af den frihed, vi har, og af det inderlige forhold, vi har til dig, idet vi stræber efter at opbygge et samfund med retfærdighed, kærlighed og fred. Må alle vore bestræbelser bane vejen mod evigt liv i dig.

© 2005 Bartholomew Shaha, Bangladesh

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 4/17

Lad os møde de ting, der holder os tilbage, med håb ved at sige: Gud, giv os mod til at ændre vores samfund. Giv os mod til at ændre os selv. Vores uddannelsessystem har fået Mary til at falde fra. Gud, giv os mod til at ændre vores samfund. Giv os mod til at ændre os selv. Fattigdom har holdt Mary væk fra skolen. Gud, giv os mod til at ændre vores samfund. Giv os mod til at ændre os selv. Køn, klasse og kasteblindhed har stødt Mary ud. Gud, giv os mod til at ændre vores samfund. Giv os mod til at ændre os selv. Sandheds Gud og modets kilde, det er vanskeligt at ændre samfundssystemerne. Vi beder dig, lær os at give uden at beregne omkostningerne, at kæmpe uden at ænse sårene, at gøre modstand uden at søge hvile, at arbejde uden at bede om anden belønning end visheden om, at vi gør din vilje. Barmhjertighedens Gud, lys af lys. Det er vanskeligt at ændre os selv. Giv os, beder vi: et nyt fokus, et nyt håb, en ny mening, en ny retning, et nyt formål og en ny udstråling, så verden kan kende dig og blive fri.

Bøn fra Indien. I: Sing Out New Visions: Prayers, Poems and Reflections by Women, NCCCUSA, Friendship Press, New York, USA

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 5/17

Taksigelse og forbøn L: O levende Gud, vi beder for dit hellige folk og for kirken. Vi beder om, at hvert enkelt medlem må blive sat fri til at tjene dig i sandhed og nåde. Vi husker vore formødre. Vi husker alle kvinder, der har erkendt, at det at være et troens menneske er at handle. Vi takker for Hagar, drevet ud i ørkenen, Mirjam, exodus’ digter og leder i ørkenen, Debora, mor og dommer i Israel, kvinden, der badede Jesu fødder med sine tårer, den samaritanske kvinde ved brønden, der var en af de første til at sprede det gode budskab, Maria Magdalene, første apostel om opstan- delsen. Alle:

Vi takker dig, Gud.

L:

Lad os huske alle de kvinder, der har konfronteret det ukendte i tro og mødt frygten med mod. Vi takker for alle de kvinder, der har vovet at træde frem og lede, alle de kvinder, der har udfordret sam- fundets stereotyper med fare for at stå alene, … (sæt navn på kvinder i jeres egne lande og samfund).

Alle:

Vi takker dig, Gud.

L:

Lad os huske kvinder, der har kæmpet for at reformere vores historie, som i deres samtid har søgt at afhjælpe nøden hos dem, der er sårede, underprivilegerede og udstødte i vort land.

Vi takker for … (sæt navn på kvinder i jeres egne lande og samfund). kvinder, hvis ansigter og navne er ukendte, men hvis arbejde alligevel hjælper til at opfylde jeres vision for shalom på jorden.

Alle:

Vi takker dig, Gud.

L:

Lad os huske de kvinder, kendte og ukendte, der har arbejdet i kampen før os.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 6/17

Vi takker for … (sæt navn på kvinder i jeres egne lande og rundt om i verden).

Alle: Vi takker dig, Gud. O hellige og livgivende Gud, gør os værdige til at arve deres tapperhed og vision. Opvæk os på ny, at vi ikke visner og forgår, ved at holde fast ved det velkendte, når det har mistet sin saft og kraft. Som dine døtre og sønner, må vi da blive bragt nærmere til en ny vision af din kærlighed ved Helligåndens nåde. Amen Fra “Celebrating the Decade” © 1997 WCC

Gud, som bragte vand frem af klippen, Gud, som stillede tørsten hos dem, der var ved at dø i ørkenen, Gud, som i Jesus gav det levende vand, så de, der drikker det, aldrig skal tørste, Gud som i Jesus døde tørstende på korset, for der var ingen til at stille hans tørst, lyt til alle, som i sandhed bekender, og skænk os tilgivelse, så vi handler ansvarligt i vores brug af vand, bliver opmærksomme på de desperate behov hos dem, der er uden vand, og får visdom til at bevare og sikre vand, så floder strømmer i retfærdighed blandt alle folk og folkeslag. Amen.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 7/17

Vor Gud og Skaber, du har gavmildt velsignet os med en overflod af gaver i denne din verden. Hjælp os til at tage imod den gavmildhed ved at leve på en måde, der sikrer, at dine gaver også vil være til rådighed for kommende generationer. O Gud, giv os din kærlighed til hele skabningen Vor Gud og Skaber, vi fryder os over, at vi som mennesker er skabt i dit billede, så vi ligner dig. Men vi erkender også, at mennesket ikke alene kan afspejle dig fyldestgørende. Hele jordens mangfoldighed er nødvendig for blot at give et glimt af din underfulde storhed. Hjælp os til at leve på en bæredygtig måde, så denne forunderlige mangfoldighed bliver respekteret. O Gud, giv os din kærlighed til hele skabningen Vor Gud og Skaber, vi lever i en verden, hvor nogle smider mad ud, mens andre går sultne i seng, hvor nogle har de moderne bekvemmeligheder og goder til deres rådighed, mens andre kæmper for at finde drikkevand. Må vi lære at dele med hinanden og på denne måde få del i din gavmildhed mod alle. O Gud, giv os din kærlighed til hele skabningen Takket være videnskabsfolk, ingeniører og forskere kommer ny viden frem; må nye metoder i produktionen af bæredygtig energi beskytte vores skrøbelige planet og fremme velfærden for alle folk og alle skabninger på deres rejse mod helhed. O Gud, giv os din kærlighed til hele skabningen Vi beder for De Forenede Nationer, for alle internationale, nationale og lokale ledere og for virksomhedsledere, at de må blive vejledt af din Ånd til at træffe vise afgørelser om kilder til bæredygtig energi for alle. O Gud, giv os din kærlighed til hele skabningen Vor Gud og Skaber, du har velsignet menneskeheden med forstand, fantasi og erindring. Vis os, hvordan vi kan lære af fortidens fejltagelser og lægge planer for fremtiden på en kreativ og ansvarlig måde. O Gud, giv os din kærlighed til hele skabningen Lad os bede. Skab i os et nyt hjerte og en ny vision, o Gud, så din Ånds gaver må arbejde i os og forny jordens overflade. Må vi være ét med dig, så vores arbejde er dit og dit arbejde er vores. Vi beder om dette i Jesu navn, han der lever med dig og med Helligånden for evigt. Amen Bøn skrevet af søster Catherine Brennan og søster Ann Concannon, Sisters of St Louis, for Churches Together in Britain and Ireland’s Time for Creation resources.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 8/17

En arbejdsløs mands bøn Vor gode Gud og Fader, vi takker dig af hjertet for de gaver, som du har givet os, og for vore hænder, hvormed vi dag for dag kan arbejde for at forsyne os selv med føde og opretholde livet. Herre, i dit ord har du sagt, at en arbejder er sin løn værd; og de af os, som har mistet vores job, føler nu, at vi mister vores værdighed. Herre, vi er ikke unyttige! Men vores situation og alt omkring os får os til at føle, at vi er det. Vi ved, o Gud, at du elsker os alligevel, for vi er dine sønner og døtre. Men flere og flere mister deres job, og frygten for ikke at få et job gør os virkelig desperate. Herre, vi ved, at dette er et onde i vor tid i denne globaliserede verden, at vi er mange, der lider på denne måde. Vi sætter vor lid til din store kærlighed, o Gud, og vi ved, at dette ikke er din vilje. Fri os fra dette onde. Blødgør de hårde og selviske hjerter hos dem, hvis pengebegær ikke kender nogen grænser, hjerterne hos dem, som burde dele, så der blev føde og arbejde til alle. Herre, vi beder om, at du vil bevare os beslutsomme og forenede. Hjælp os at bevare vore hjerter og hænder rede til at hjælpe og opmuntre vore brødre og søstre, som er modfaldne. Herre, vi ved, at du elsker os. Lad ikke dine sønner og døtre miste deres værdighed. I Jesu navn. Amen

Fra: A collection of Prayers for Peace – 2006, DOV, WCC

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 9/17

Herre, vi takker dig for dine gaver til os, især for vores intellekt, vores fantasi og vores kreativitet. Vi kommer frem for dig i dag og beder på vegne af alle dem i vores verden, der er sårbare og behøver din hjælp. De er vore naboer og venner og mennesker, du elsker. Vi erkender, at ikke alle i verden har de boligforhold, muligheder eller den mobilitet, der skal til for at kunne frigøre sig for fattigdommens byrde og onde cirkel. Herre, vi behøver din hjælp. Vi beder dig, hjælp os. Vi tager mange ting for givet, såsom fremkommelige veje, internetadgang og rimelige lånevilkår. Vi er klar over, at disse ting hjælper os til at leve vores dagligliv. Og dog må mange i vores verden undvære disse ting. I dag beder vi om, at du vil vise os, hvordan vi kan løse disse problemer for mennesker over hele verden, så ting som forskning og udvikling vil blomstre, og der vil blive en vækst af små innovative foretagender, og alt liv vil trives. Brug os, Herre, i svarene på disse problemer, der synes så store. Inspirer vores fantasi, vores forstand og vores vilje. Vi beder også, Herre, for vore ledere, at du vil anspore dem til at søge bæredygtige løsninger på de vigtige behov for en funktionel infrastruktur og for kreative innovationer. Vi beder om alt dette i dit mægtige navn, Jesus. Amen.

Skrevet af pastor Meg Saunders

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 10/17

Et kald til tilbedelse – et litani for verden Én: Hvor uvidenhed, selvkærlighed og ufølsomhed har ødelagt livet i samfundet, Mange: giv os dit lys, du kærlighedens Gud. Én: Hvor uretfærdighed og undertrykkelse har brudt menneskers mod, Mange: giv os dit lys, du Gud, som sætter fri. Én: Hvor sult og fattigdom, sygdom og død har gjort livet til en uudholdelig byrde, Mange: giv os dit lys, du nådens Gud. Én: Hvor mistænksomhed og had, strid og frygt har udfordret din godhed, Mange: giv os dit lys, du fredens Gud. Én:

Evige Gud, åbn nationernes og folkenes øjne, at de må vandre i kærlighedens lys. Borttag nationernes og folkenes uvidenhed og stædighed, at de må drikke af din godheds kilde.

Alle: Amen.

Copyright © WGRG, Iona Community, Glasgow, G2 3DH, Scotland. Gengivet med tilladelse. wgrg@iona.org.uk; www.wildgoose.scot

Vi takker dig, o Gud, for levende centre for handel og undervisning, for rene industrikvarterer og grønne transportsystemer, for hospitaler, domstole, sportspladser og kunstmuseer, for haver, parker og åbne områder og for den smeltedigel af kulturer, racer og sprog, som får vore byer til at synge. Giv os visdom til at planlægge sikre og bæredygtige byer, til at reducere vores forbrug af energi og ressourcer og til at finde hjem til alle. Gør os rige på mennesker, der opbygger fællesskaber, og på generøse naboer. Oprejs troens folk, så de stræber efter lykke og fremgang for de byer, hvor de bor, og så de forkynder din fred og dit nærvær der, ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen.

© The Anglican Church of Australia

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 11/17

Syndsbekendelse / bøn om fornyelse L1:

Livets Gud, du skabte verden og så, at den var god.

L2:

Men på grund af vores griskhed og forbrug fælder vi urskove

L1:

og udrydder planter og dyr.

L2:

Vi ødelægger jorden.

L1:

Vi beder om visdom og styrke.

L2: Gør os til dine medarbejdere, idet vi stræber efter at give livet tilbage til de døende skabninger. L1:

I din barmhjertighed,

C:

hør vor bøn.

L1:

Retfærdighedens Gud, du befaler os at øve retfærdighed mod alle.

L2:

Men på grund af vores egoisme og ligegyldighed lader vi svælget mellem rig og fattig blive større;

L1:

vi har ingen retslig beskyttelse for migrantarbejdere;

L2:

vi ignorerer børn, der bor på gaden;

L1:

vi føler os hjælpeløse, når vi ser unge kvinder og mænd fanget i menneskehandel.

L2:

Vi beder om visdom og mod.

L1:

Gør os til dine medarbejdere, idet vi stræber efter retfærdighed og lader andre få del vi din overflod.

L2:

I din barmhjertighed,

C:

Hør vor bøn.

L1:

Fredens Gud, du befaler os at elske hinanden og leve i fred med vores næste.

L2:

Men på grund af vores tillukkede sind, fordomsfuldhed og mistænksomhed over for det, der er anderledes, vælger vi ofte vold og krig;

L1:

vi diskriminerer mod minoriteter og de marginaliserede,

L2:

vi undertrykker basale menneskerettigheder,

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 12/17

L1: vi bidrager til konflikter mellem etniske og religiøse grupper. L2:

Vi beder om visdom og ydmyghed.

L1:

Gør os til dine medarbejdere, så vi tager os af hinanden og vandrer fredeligt sammen.

L2:

I din barmhjertighed,

C:

Hør vor bøn.

L1:

Milde og medfølende Gud,

L2:

bevar en barmhjertighedens ånd i vore hjerter.

L1: Styrk vort arbejde med medmennesker med en anden tro og overbevisning, med en anden kulturel og etnisk baggrund. L2: Led os, idet vi bringer heling til denne jord og alle dens skabninger. L1: Bevar fredens sange og retfærdighedens rytmer i vore hjerter. L2:

I din barmhjertighed,

C:

Hør vor bøn. Amen.

Velsignelse L1:

Lad os bede om Guds velsignelse.

C:

Må Gud velsigne os med mods og visdoms Ånd, så vi kan vidne om det håb,som er i os.

Amen

AWPC © 2013 WCC

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 13/17

Kristus, vi mindes det offer, du bragte for verden. Mind os om, at du beder os om at tage vare på dit skaberværk, opvæk os, så vi ser, hvordan vore handlinger ændrer verden, vær med os, idet vi handler for at gøre en forskel. Kristus, som vi mindes i brødet, mind os om dem, der sulter, opvæk os, så vi ser, hvordan vore handlinger ændrer verden. Kristus, som vi mindes i vinen, mind os om dem, der tørster; opvæk os, så vi ser, hvordan vore handlinger kan ændre verden, Kristus, vi mindes dit fuldkomne offer. Mind os om, at du er med os, idet vi søger at leve på en anden måde; opvæk os, så vi ser, hvordan vore handlinger kan ændre verden, vær med os, idet vi handler for at gøre en forskel.

David Rose © Christian Aid

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 14/17

Bekendelse og forbøn L1:

Vor Gud og Skaber, Gud over havene, Gud over landjorden og alt, hvad der er på den; du skabte denne verden med dit mægtige ord, du dannede mennesket med dine egne hænder og åndede din egen ånde ind i os. Du gav os disse lande som en gave – en kilde til vores identitet og livets opretholdelse, du gav os magt til at være forvaltere over, hvad du har skabt.

L2:

Kærlige Gud, vi har svigtet dig og misbrugt den gave, du har givet os. Vi har forset os mod dig og besudlet det, som du har skabt. Tilgiv os, at vi har svigtet din tillid. Tilgiv os vor griskhed og vort hovmod. Tilgiv os for, hvad vi har gjort imod din jord. Tilgiv os for, hvad vi har gjort imod dine have. Tilgiv os for, hvad vi har gjort imod dine skabninger på landjorden, på himlen og i havets dybder.

L1: Hør, du barmhjertighedens Gud, skrigene fra den jord, som er blevet en ørken, fra den jord, der er blevet gold på grund af korrupte land brugsmetoder, forurening, minedrift og skovrydning, hør skrigene fra øer, som er ved at drukne i havene, have, der stiger med den smeltende is, nødråbene fra Moder Jord – uvejr og tørke. L2:

Livets Gud, helbred vores sårede jord. Giv os kraft til at vælge den vej, der fører til livet. Led os for dit navns skyld på retfærdighedens stier, så vi igen må erfare din shalom på landjorden og i havet. Dette beder vi om i hans navn, der kom for at vi skulle have liv i overflod, din Søn, vor Frelser Jesus Kristus.

C: Amen.

© 2012 pastor James Bhagwan, Fiji/Oceania

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 15/17

Livets giver, omgivet af en udplyndret jord sukker og vånder vi os med skabningen: Hav barmhjertighed med os. Livets giver, omgivet af forurenet vand sukker og vånder vi os med skabningen: Hav barmhjertighed med os. Livets giver, omgivet af forurenet luft sukker og vånder vi os med skabningen: Hav barmhjertighed med os. Livets giver, omgivet af bjerge af affald sukker og vånder vi os med skabningen: Hav barmhjertighed med os. Livets giver, midt i en verden af krig sukker og vånder vi os med skabningen: Hav barmhjertighed med os. Livets giver, vi, der er skabt i Guds billede, er faret vild, og skabningen sukker og vånder sig med os: Hav barmhjertighed med os.

Fra: Worshipping Ecumenically, s. 119-120 © 1995 WCC Publications

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 16/17

Barmhjertige Herre. Dit ord fortæller os, at vi skal bede og stræbe efter lykke og fremgang for de steder, hvor vi bor: vore lokalsamfund, små og store byer og nationer. Vi kommer til dig og søger din indgriben i vores verden, der sukker og stønner i uro og oprør. Magtens ødelæggende indflydelse har besmittet mange steder i vores verden. For mange af vore ledere, dem der hersker over os, lader udbytning, terror, diskrimination, uærlighed, griskhed og egennytte styre deres beslutninger. Deres borgere lever i elendighed. Vi råber til dig, barmhjertige Herre, om retfærdighed på de steder, hvor mennesker lider, om heling af brudte forhold og om din overnaturlige fred i de krigshærgede, fjendtlige steder på vor planet. Barmhjertige Herre, rør ved vore lederes hjerter og sind. Giv dem visdom og dømmekraft til at herske med retfærdighed og ærlighed. Hjælp dem til at etablere bæredygtige, funktionelle strukturer, så de kan drages til ansvar og deres borgere trives. Og for os selv beder vi, Herre, om at du vil opflamme os til at være dine ambassadører for forsoning og handling. Lad os ikke sidde uvirksomme hen, mens andre lider. Vi ved, at da du vandrede på jorden, rørte du ved mennesker og gjorde dem raske. Du mættede mennesker, der havde sparsomme ressourcer, hvorved du fornyede deres liv og gengav dem deres værdighed. Barmhjertige Herre, Vi ved, at du har omsorg for os alle. Giv os din vision for denne verden. Bevæg os til handling. Vi beder dette i vor Herres og Frelsers navn. Amen.

Skrevet af pastor Rev. Meg Saunders © 2015.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 17/17

L: C:

De familier, der lever af to dollars eller mindre om dagen, kan ikke vente på bedre mad. Herre, skynd dig at hjælpe dem.

Sunget svar: Kyrie eleison L: C:

De unge mennesker, hvis søgen efter arbejde er endeløs og håbløs, kan ikke vente på et job. Herre, skynd dig at hjælpe dem.

Sunget svar: Kyrie eleison L: C:

De kvinder og børn, der bliver handlet og holdt som slaver, kan ikke vente på deres frihed. Herre, skynd dig at hjælpe dem.

Sunget svar: Kyrie eleison L: De mennesker, der er hjemsøgt af krigen og udmattet af den konstante vold og flugt for faren, kan ikke vente på freden. C: Herre, skynd dig at hjælpe dem. Sunget svar: Kyrie eleison L: C:

De foragtede og mobbede, de besmittede og spottede, de bagtalte og udstødte kan ikke vente på accept. Herre, skynd dig at hjælpe dem.

Sunget svar: Kyrie eleison L: C:

De ensomme, som sidder fortabte og alene, kan ikke vente på, at telefonen ringer. Herre, skynd dig at hjælpe dem.

Sunget svar: Kyrie eleison L: De, der er smittet med HIV, men som er for fattige til at betale, kan ikke vente på medicin. C: Herre, skynd dig at hjælpe dem. Sunget svar: Kyrie eleison L: De, der er såret af gummikugler og er ved at kvæles af tåregas, kan ikke vente på demokrati. C: Herre, skynd dig at hjælpe dem. Sunget svar: Kyrie eleison Fra 2011 WCC Central Committee meeting © WCC

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Forslag til Gudstjenestebønner Indgangsbøn Herre vor Gud, hør os som er samlet her i din kirke. Luk du vores ører op, så vi hører dit ord og verdens behov. Luk vores øjne på, så vi ser din herlighed, og de muligheder du åbner for os. Luk vores hjerter op, så vi omvender os og giver plads til vores næste Giv os stemmer, der kan lovprise dig og give håb til andre. Amen.

Udgangsbøn Herre vi takker dig, fordi vi går herfra som frie mennesker. Tak at vi er set, tilgivet og velsignet af dig. Bliv hos os med din fred, og hjælp os at være dine hænder og fødder i verden. Giv du os håb og hjælp os at dele håb med andre. Amen.

Kirkebøn (Sammensat med klip fra Gudstjenestens Bønner I (Aros 2012)) Kære Himmelske Fader, vores tid er i din hånd. Lær os at tælle vores dage og se betydningen af hver eneste af dem. Lær os at leve, som det er din vilje. Jesus Kristus, vi beder om at måtte ligne dig, så vi tager alt det gode frem fra vores forråd og viser os generøse og gavmilde. Lær os at være barmhjertige mod dem, der føler sig svigtet, at bryde ondskabens cirkler med godhed, at udvise ydmyghed og huske på, at den er stor, som tjener andre. Lad mildheden råde i stedet for misundelse

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/2

Vi beder for din kirke både her i vores sogn og ud over verden, at den må forkynde din sandhed og tale vanens magt imod. Lad alle, der har et særligt ansvar i verden, tjene frihedens budskab og skabe mere liv. Fordi vi er frygtsomme og feje, tilbageholdne og selvoptagne, beder vi om mod og medfølelse, så vi ikke holder fast på det, som vi tror er vores, men bliver i stand til at give af vores eget. Lad kirken i hele verden stille sig på de fangne, forfulgte og ufries side Gå med os ind i hverdagene. Vi beder for den uge, der kommer, og for de mennesker, der i glæde og sorg får deres gang i kirken. Trøst de sørgende, le med de glade, Lad os alle mærke din nærhed og gå dine veje. Amen

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Børnegudstjeneste Kan afvikles som Høstgudstjeneste, Trinitatis søndag eller 2. søndag i advent Bedeslag (evt. på plovjern eller anden udenlandsk klokke) Præludium Indgangsbøn (se forslag) Salme a) DDS 13 Måne og sol b) DDS 15 Op, al den ting c) DDS 875 Tak Gud for denne lyse morgen Introduktion til verdensmålene gennem video (https://vimeo.com/138185078) eller oplæsning af konfirmander. Aktivitet I (Se forslag til aktivitet og tegnhandling) Læsning Matt 25, 31-46 eller Luk 19, 11-27 Trosbekendelsen Salme a) DDS 814 Denne morgens mulighed b) DDS 29 Spænd over os dit himmelsegl. Prædiken (tag evt. udgangspunkt i nedenstående oplæg knyttet til aktivitet i gudstjenesten) Salme a) DDS 70 Du kom til vor runde jord b) DDS 884 Håbstango c) Herre, du vandrer forsonings vej. Under salmes er der kollekt, hvor der samles ind til et konkret projekt. Nadver /nadversalme DDS 208 Skriv dig Jesus på mit hjerte Aktivitet II (Se forslag til aktivitet og tegnhandling) Kirkebøn (Se forslag til aktivitet og tegnhandling) Salme: a) Sendte er vi alle her af Gud b) DDS 862 Gå i mørket med lyset c) DDS 675 Gud vi er i gode hænder Udgangsbøn (se forslag) Postludium

Indgangsbøn Herre vor Gud, hør os som er samlet her i din kirke. Luk du vores ører op, så vi hører dit ord og verdens behov. Luk vores øjne på, så vi ser din herlighed og de muligheder du åbner for os. Luk vores hjerter op så vi omvender os og giver plads til vores næste Giv os stemmer der kan lovprise dig og give håb til andre. AMEN

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/4

Udgangsbøn Herre vi takker dig fordi vi går herfra som frie mennesker. Tak at vi er set, tilgivet og velsignet af dig. Bliv hos os med din fred, og hjælp os at være dine hænder og fødder i verden. Giv du os håb og hjælp os at dele håb med andre. AMEN

Introduktionselementer Globusbolde – som sendes ned gennem rækkerne af gudstjenestedeltagere. Mens globusboldene er i bevægelse introduceres gudstjenestens tema og ideen om verdensmål. Video – Børnevenlig video (på dansk) om hvorfor der er behov for verdensmålene og hvad de går ud på. Animeret film: https://vimeo.com/138185078 (5:58)

Forslag til aktivitet og tegnhandling Blyanten (Måske en simpel træblyant – gerne fra en missionsorganisation) (http://missionafrika.dk/webshop-arkiv/ eller http://danmission.dk/webshop/) - Aktivitet I: Efter introduktion til Verdensmålene uddeles en blyant til hver gudstjenestedeltager. Introducer gerne ved at fortælle, at Gud er den der skriver verdens gang, nogen mennesker har skrevet Verdensmålene, og du og jeg kan skrive med på historien. - Prædiken: Her tages udgangspunkt i det med at skrive. Del gerne en historie om et undervisningsforløb i et udviklingsland (se fx http://missionafrika.dk/project/remi/ eller http://dlm.dk/hvad-gaar-pengene-til/bibelundervisning-paa-phnom-penh-bible-school). Tal om nødvendigheden af undervisning (blyanten) for alle. Tal om Gud som historieskriver, og om at vi får lov til at skrive med. Skriver vi dårligt, ja så kan Jesus overskive det dårlige. - Kirkebøn og Aktivitet II: Der uddeles et stykke papir, hvor hver deltager skriver eller tegner sin egen bøn. Disse hænges på et bønnetræ eller lægges i en bønnekrukke. Præsten beder en kortere kirkebøn som afsluttes med fælles fadervor. Her kan man også bruge postkortene fra Dansk Missionsråd, hvor børnene kan tegne eller skrive, hvad de vil gøre for at gøre verden til et bedre sted. - Afslutning: Deltagerne tager blyanten med hjem, for der at kunne skrive videre på en bedre historie for verden. Deltagerne kan også tage deres udfyldte postkort med hjem, så de kan bruges som påmindelse om, hvad man vil gøre.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 3/4

Lyset (Gerne et fyrfadslys eller juletræslys – måske fra en missionsorganisation) (http:// missionafrika.dk/webshop-arkiv/ eller http://danmission.dk/webshop/) - Aktivitet I: Efter introduktion til Verdensmålene uddeles et lys til hver gudstjenestedeltager. Introducer gerne ved at fortælle at det at skabe håb i verden, kan sammenlignes med at tænde lys. Jesus siger om sig selv at han er verdens lys, men kalder også os mennesker til at tænde lys og håb i verden. - Prædiken: Her tages udgangspunkt i lys og håb. Del gerne en historie om håb, der er blevet tændt i et udviklingsland (fx Luthersk Missionsforenings sundhedsprojekt i Fjendeskoven, Cambodia - https://www.youtube.com/watch?v=Zyh7nowqe-E og http://dlm.dk/hvad-gaar-pengene-til/sundhedsarbejde-i-fjendeskoven). Tal om at Gud skaber håb og lys for os, og kalder os til at skabe håb og lys for andre. Tal om Jesus som verdens lys. - Aktivitet II og kirkebøn: Under nadver eller til musikledsagelse gives der mulighed for at tænde sit lys og som en bønshandling, sætte det ved kirkens lysglobe eller på en rund klode lavet af sølvpapir på kirkegulvet. I cirklen kan de skrevne Verdensmål ligger i midten. Præsten beder en kortere kirkebøn som afsluttes med fælles fadervor. - Afslutningssalmen bør være DDS 862 Gå i mørket med lyset

Solsikkefrø (lav små poser med solsikkefrø eller andre frø til uddeling – gerne 5-10 frø i hver. Hav en skål med samme slags frø til introduktion og prædikenen) - Aktivitet I: Efter introduktion til Verdensmålene uddeles de små poser med frø. Fortæl, at det vi som mennesker sår og giver næring, vokser frem. Det handler altså om at så gode frø. Verdensmålene er mål om at så gode frø og lade dem vokse. Gud er den, der giver væksten - prædiken: Tag udgangspunkt i frøene. Del gerne en historie om landbrug i et udviklingsland (fx Apostolsk kirkes projekt farming4life i Uganda - http://apostolskmission. dk/farming4life). Tal om nødvendigheden af så og skaffe mad til alle. Tal om Jesus, der gav sig selv, som et frø der bliver lagt i jorden, for at han kunne give liv til alle. - Kirkebøn og Aktivitet II: Hver deltager tager et frø fra sin pose som lægges i en bønneskål eller en altankasser med jord, enten under nadveren eller som en særlig aktivitet med musikledsagelse. Når frøene er samlet/plantet beder præsten kirkebønnen, som afsluttes med fælles Fadervor - Brug som nadversalme DDS 476 Kornet, som dør i jorden.

Postkortet (anskaf en del postkort fra missionsorganisationerne. Der må gerne være mange og forskellige. Desuden bestilles DMR´s verdensmålskort) (dmr@dmr.org) - Aktivitet I: Efter introduktion til Verdensmålene tager hver gudstjenestedeltager

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 4/4

tre/fem postkort fra puljen. Fortæl, at det er vigtigt, vi gør noget for at passe på Guds verden og Guds mennesker. Der er mange ting, der skal gøres og mange er i gang. Giv et øjeblik, hvor deltagerne kan se på deres kort. - Løbende i gudstjenesten: Giv gudstjenestedeltagerne tid til at bytte kort med dem, de sidder ved siden af. Det må gerne ske tre/fire gange. F.eks. efter trosbekendelsen, efter prædikenen, efter nadver. - Prædiken: Tag udgangspunkt i postkortene, og at der er mange der gør en forskel, og vi kaldet til at gøre det samme. Brug evt. 2. Kor 3,1-6. Gud sendte sit kærlighedsbrev til os i Jesus Kristus, som viste os vejen. - Kirkebøn og Aktivitet II: Alle postkort samles sammen og kirkebønne bedes. Berør gerne nogle missionsprojekterne omtalt på postkortene. Brug også bruge Verdensmålskortene fra Dansk Missionsråd, hvor børnene kan tegne eller skrive, hvad de vil gøre for at gøre verden til et bedre sted. Afsluttes med fælles Fadervor - Afslutning: Ved udgangen uddeles flere af DMR´s Verdensmålskort til alle deltagere, så de kan tage dem med hjem og tænke videre. Lad missionsorganisationernes postkort ligge fremme til fri afbenyttelse.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Gudstjeneste Et gudstjenesteforslag om FN’s Verdensmål og forandring hos os og i verden Denne gudstjeneste kan bruges som indledning ved menighedsrådets visionsdag eller det årlige menighedsmøde. Hvis dette er tilfældet kan refleksionerne være menighedsrådsmedlemmers refleksioner over, hvordan kirken tager ansvar i det lokale sogn og i den globale kristenhed. • Præludium – indgangsbøn /velkomst • Salme 28: De dybeste lag i mit hjerte • Verdensmålene læses – gerne af konfirmanderne • Refleksioner ved sognebørn om Verdensmålene lokalt • Udblik til Verdensmålene globalt (video eller fortælling fra missionsorganisation) • 413: Vi kommer, Herre til dig ind • Prædiken – se prædikenforslag • Kirkebøn med fadervor og Verdensmål • 862: Gå i mørket med lyset (lystænding og / eller indsamlingsaktivitet) • Nadver: Find evt. alt. Liturgi • 476: Kornet som dør på marken /477: Som korn fra mange marker • Børneklubben /minikonfirmander fortæller deres drømme og håb for fremtiden (en sætning hvert) • Velsignelse • Vi tror en kærlig Gud har brug for disse hænder • Imens forlader menigheden kirken med lys eller får en ting med ud • Udenfor kirken / i sognegården: Indsamlingsaktivitet

Elementer til gudstjenesten

Forslag til introduktion af Verdensmålene Læses af konfirmander /børnekor / frivillige.

”På dette sted i gudstjenesten hører vi normalt læsninger fra Det gamle Testamente. GT består af lovregler, profetier og lovsang for mennesker i enhver tid. I dag skal vi høre tekster fra vores tid, nemlig de 17 Verdensmål som FN vedtog i 2016. De er mål, som verdens stater og det enkelte menneske kan arbejde frem imod i håbet om en bedre verden i vores tid. På den måde er Verdensmålene nogle midlertidige anvisninger til, hvad vi mennesker kan gøre, for at vi kan få et godt liv sammen. Verdensmålene er håb og tanker om, hvordan verden kan blive bedre. Man kan også kalde det en lovsang, for verden er fyldt med muligheder for os mennesker – som så ikke altid lytter. Lad os lytte til FN’s Verdensmål, og bagefter skal vi høre refleksioner over dem.”

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/4

Refleksioner Sognebørn med forskellige funktioner reflekterer over Verdensmålene i en lokal kontekst. På den måde afspejler gudstjenesten Verdensmålenes intention: At det er mål for alle og ikke kun for udviklingslande. Det foreslås, at der er ca. 5 refleksioner. Eksempler: En lærer om uddannelse, en arkitekt om bæredygtige byer, den væresteds-frivillige om fattigdom, kommunens jobkonsulent om anstændige jobs, solcelleejeren om klimaindsats, fiskeren eller lystfiskeren om livet i havet, sundhedsplejersken på skolen om sundhed og trivsel. Saml gerne en frivillig-gruppe til at forberede gudstjenesten, så skal ideerne til, hvem man kan spørge nok komme. Desuden kan der være fortællinger om Verdensmålene i en global kontekst Der er en samling videoer i dette materiale. Se også på missionsorganisationernes hjemmesider, hvor man kan finde videoer eller skriftlige beretninger med personer, som fortæller sin egen historie om, hvordan man arbejder for at opfylde Verdensmålene og bedre vilkårene. Det kan også være en volontør eller en anden fra sognet, som har egne beretninger om den globale verden og Verdensmålene.

Lystænding Hvis kirken har en lysglobe (eller man kan arrangere et lystændingssted) kan man opfordre til at tænde lys for verden under nadveren eller som en del af kirkebønnen. Se også forslaget til børnegudstjeneste, hvor der er ideer til tegnhandlinger, som også kan bruges i en gudstjeneste for alle aldre.

Giv en ting med hjem Få en ting med hjem, som kan minde om gudstjenestens sendelse. Brug for eksempel Verdensmålskortene fra Dansk Missionsråd, der kan bestilles gratis (skriv til dmr@ dmr.org ) eller køb hos missionsorganisationernes webshops (http://missionafrika.dk/ webshop-arkiv/ eller http://danmission.dk/webshop/)

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 3/4

Indsamling Giv indsamlingen plads, som det passer bedst i jeres kirke. • Find et indsamlingsprojekt på missionsorganisationernes hjemmeside (alle missionsorganisationer opfordres til at pege på et indsamlingsprojekt, som arbejder indenfor Verdensmålenes ramme). • Saml ind under gudstjenesten med kurve som går rundt. • Opfordr til at give ved udgangen – i kirkebøssen eller i kurve, som konfirmanderne står med. • Lav særlige indsamlingsarrangementer: »» Kirkekaffe for bæredygtig udvikling »» Kirkefrokost med mål for verden »» Verdenskoncert med lokale amatører »» Cykelsponsorløb »» Salg af konfirmandernes /minikonfirmandernes produktioner.

Arbejde med konfirmander

• Forberede at læse Verdensmålene i kirken • Illustrere Verdensmålene til ophængning i kirkerummet eller udstilling i kirkecenteret. • Reflektere over konkrete forandringer lokalt og globalt • Skabe forandringer – mødes med politikere • Forberede indsamling / salg. Eks. bage kage, forberede cykelsponsorløb, skabe noget kreativt til salg (gerne skrot-kunst, så der kommer fokus på bæredygtigt forbrug og produktion), sylte årstidens frugter, hjælpe med at arrangere kirkefrokost

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 4/4

Engagere frivillige Der er mange muligheder for at engagere frivillige til denne gudstjeneste, fordi der kan være mange forskellige opgaver, som kalder på forskellige evner. Men gudstjenesten kan også gennemføres uden frivillige. Opgaver for frivillige • Planlægning af gudstjenesten kan med fordel gøres sammen med frivillige. Måske har sognet allerede grupper og enkeltpersoner, som er engageret i Verdensmålenes emner. Det kan være foreninger med fokus på naturbevarelse, fagforeninger som er optaget af bæredygtigt arbejdsmarked eller kvindegrupper og handicapforeninger, som arbejder for ligestilling. Missionskredse og spejdere/fdf’ere vil også have en interesse i disse emner. • Reflektere over et Verdensmål i vores lokale kontekst. Med Verdensmålene på bordet (find dem her www.dmr.org/godtnyt) skal fantasien i arbejde, så I kan finde de mennesker i sognet, som kan sætte ord på, hvordan de drømmer om, at et af Verdensmålene bliver virkelighed her hos os. (se mere ovenfor: Refleksioner) • Forberede indsamling (se ovenfor: Indsamling) • Vælge indsamlingsprojekt med fokus på Verdensmålene hos en missionsorganisation. Se mere på de enkelte medlemsorganisationers hjemmesider (oversigt http://www.dmr.org/index.php/medlemsorganisationer ) Minikonfirmandernes visioner og drømme for fremtiden Lad minikonfirmanderne drømme vildt og enten male eller skrive om deres drømme for fremtiden. De kan også tegne på DMRs Verdensmålskort og udstille dem i våbenhuset.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Prædikeidéer En gudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission kan ligge mange steder i kirkeåret, og på mange søndage ligger prædiketeksten i tråd med en prædiken om vores drømme, håb og udfordringer.

Tematiske overvejelser Her er nogle tematiske overvejelser, som kan inspirere til prædikenen:

Ansvar

• Fadervor og Verdensmålene: Med inspiration fra Thomas Ravn Petersens oplæg på Folkemødet 2016 https://ucb.solidtango.com/widgets/embed/lfwydy9x?auto_play=true kan der holdes en prædiken om, hvad Gud ønsker af os, og hvad vi beder om, hver gang vi samles til gudstjeneste. I prædikenen kan man lægge op til, at man tænker på dette, når man beder fadervor. Sådan kan man bære håbet med ud i hverdagen. • Mange prædikentekster har et element af ’det vi skal’. Og mange prædikener handler om, at det kan vi jo ikke, men heldigvis tilgiver Gud os alligevel. Måske kan vi turde blive i det rum, hvor der er et ansvar, som er vores. Et ansvar for både vores lokale samfund og den globale verden. For det er menneskets værdighed, at vi har et ansvar og en opgave. Hvis ingen forventer noget af os, er vi ingenting. Verdensmålene siger, at vi har et ansvar og en opgave. At der er nogen, som forventer noget af os, og at vi skal gøre os umage. Vi er noget – og vi kan noget. Hver gang det ikke lykkes, er det ikke, fordi vi aldrig skulle have prøvet, men fordi vi skal prøve igen. Med Guds hjælp tage vores ansvar på os.

Drømme og håb

Med udgangspunkt i refleksionerne kan en prædiken handle om, når virkeligheden knuser vore drømme, når synden i menneskene ødelægger livsvilkårene for mennesker. Det er bibelsk sprog at håbe og drømme. Tænk på profeterne og Johannes Åbenbaring. Vi har et eskatologisk håb, men vi har også håb for livet her og nu. Med Guds kærlighed og tilgivelse i ryggen kan vi gå ud og handle på en ny måde, så verden bliver et bedre sted at være. Lokalt eller globalt.

Magt og magtesløshed

Verdensmålene kan føles uoverkommelige for lille mig, der ikke har meget magt i verden, men de små dråber gør også en forskel. Som mennesker, der bor i et af verdens rigeste lande, kan vi gøre en forskel. Økonomisk, men også menneskeligt ved at værne om de svage og tale de udsattes sag.

Synd og tilgivelse

Økonomer har udregnet, at Verdensmålene er realistiske. Det kan lade sig gøre at

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/2

nå frem til målene. Men som Ban Ki-Moon, FN’s generalsekretær, har sagt, er det et spørgsmål om at ændre på menneskers indstilling. Vende os fra det, vi i kristendommen kalder synd – indkrogetheden i os selv, mod næstekærligheden, omsorgen for hele skaberværket. Det kan vi ikke altid, men vi kan ønske det for os selv og hinanden. Bede om det.

Kirkens krop

Verdensmålene handler om forandringer både lokalt og globalt. Derfor kan man som lokal kirke se på, hvilken forskel kirken kan gøre lokalt for de mennesker, som bor i sognet. Det har altid været kirkens opgave at hjælpe, hvor der er nød, økonomisk, social eller menneskelig, se f.eks. Kirkens Korshær. Dette gør kirkerne også ude i verden og gennem missionsorganisationerne kan man finde eksempler dette. (link til dmr. org). Derfor kan en gudstjeneste om Verdensmålene handle om kirken som et legeme, der altid tager parti for de svage – lokalt og globalt. Med fokus på kirken som den, der handler, kan man også undgå, at menigheden opfatter budskabet om at gøre en forskel som gerningsretfærdighed, men som en fælles opgave.

De dybeste lag i mit hjerte (DDS 28) Jens Rosendals salme kan være udgangspunkt for en prædiken. Om længsel, drømme og håb og om ”Gud som vil bøje sig ned til sin verden”, så vi kan ”leve på jorden, mens dagene går”.

Kald og stand

Mange prædiketekster kalder os tilbage til at handle i det liv, vi allerede lever. Refleksionerne som foreslås til gudstjenesten peger også den vej. Hvad drømmer du om i det liv og virke, du allerede har, som kan gøre en forskel for andre? Også mange eventyr og ”opbyggelige” fortællinger beretter om mennesker, som har ønsket Guds indgriben og at møde Gud i deres liv og igennem fortællingen opdager (som regel for sent), at Gud møder du i dit medmenneske. Se f.eks. ”Manden og konen, der inviterede Gud på middag” eller ”Den fromme i floden”, som er gengivet i Jakob Rönnows: Fortællinger om Gud og Hvermand (Unitas Forlag 2002). Verdensmålene når os som hverdagen, der rækker ud efter os og kalder på vores handlinger, vores hænder og vores hjerter.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Prædikeidéer Prædikevejledning - 23. søndag efter trinitatis (30. oktober 2016)

Forleden snakkede jeg med mine to ældste børn om hvad de gerne vil være, når de bliver store. Den ene – Siri på ni år – sagde, at hun var lidt ligeglad, bare hun skulle arbejde på et kontor, bestemme over andre, og tjene en masse penge. Den anden – Adam på syv år – sagde, at han måske ville være dyrlæge eller præst. Hvis han var dyrlæge kunne han hjælpe dyr, der var kommet til skade. Hvis han var præst, kunne han hjælpe børn, der havde det svært. Det sidste var jeg mere stolt af end det første. Det var jo lidt forskellige karrierevalg. Begge når nok at ombestemme sig mange gange. Men forskellen var alligevel interessant – hvilken forskel tænker de sig, at de skal gøre? Modstillingen mellem på den ene side religiøse ritualer og fromme ord – ’Herrens tempel, Herrens tempel’ – og på den anden side den rette livsførelse og gerninger, er et tilbagevendende tema for de gammeltestamentlige profeter. At tro er for Jeremias nemlig ikke ritualer eller fromme floskler. Gud ser handlingen og gerningerne, minder Jeremias os om. Derimod er den retfærdige dom, behandlingen af den fremmede, den forældreløse og enken de områder, hvor Jeremias ser troen komme til udtryk. For os sætter det spørgsmålstegn ved om tro først er noget indre og derefter en ydre handling – eller om tro i kristen forstand snarere er helheden af disse to i en praksis. Hvilken forskel er det kristen tro skal gøre? Det er netop de fremmede, faderløse, enkerne og de fattige, at de gammeltestamentlige profeter ser som de steder, hvor retfærdighed og kærlighed må vise sig. Med ordene fra en anden gammeltestamentlig profet – Mika – så er tro i praksis ’retfærdighed, trofast kærlighed og årvågent at vandre med Gud’ (Mika 6,8). Det er ikke de fromme ord eller religiøse ritualer, som forandrer den enkeltes hjerte eller vores fælles verden. Men der gør derimod handlingen i tro. Grunden for vores frelse er utvivlsomt nåden i Kristus. Men det er i forholdet til vores næste – specielt i forhold til de mest marginaliserede af vores næste – at vores forhold til Gud afgøres. Som Jakob skriver: ”En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden” Jakobs Brev kap.1, v. 26 I evangelieteksten understreger Jesus den samme pointe i sin undervisning: Religiøse ritualer og ’hellige klæder’ kan måske føre anseelse og social status med sig. Men hvis denne hellighed sker på bekostning af omsorgen for og hensynet til de svageste i samfundet, så taler gerningerne mod den tilsyneladende fromhed. Omvendt, så har Jesus et blik for de fattige og deres virkelighed. Den sociale udelukkelse, som fattigdom medfører, udelukker ikke kvinden fra at være den, der mest oprigtigt og i praksis sætter sit håb til Gud! I vores verden er mange fremskridt, som bidrager til menneskers velfærd. Sundhed, undervisning og kommunikation har udviklet sig enormt i de seneste årtier. Men vi skal ikke glemme, at de fleste mennesker i vores verden lever udsatte, og at det kan have fatale konsekvenser. Sygdomme, angst og fortvivlelse, og mangel på anerkendelse og

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/3 respekt fører til udelukkelse og vold mellem mennesker. Mange må slås for at leve, og ofte uden nogen værdighed. Det er stadig de fremmede, de forældreløse, enkerne og de fattige, som er mest udsatte i vores verden. Uden arbejde, uden fremtidsperspektiv og uden vej ud af den håbløse situation som de befinder sig i risikerer de at ende ikke bare i bunden eller periferien men udenfor noget samfund. Som kirke er vi kaldet til at være et tegn om forandring og håb for disse mennesker. Kristne kirker og menigheder over hele verden arbejder på at forandre både individer og samfund. At give tro, håb og kærlighed til dem, der mest har behov for det, har altid været kirkens opgave. Det betyder også at sige ’nej’ til systemer – religiøse, politiske eller økonomiske – som fører til udelukkelse og umenneskeliggørelse. Og det betyder at sige ’ja’ til forandring og udvikling sammen med alle gode kræfter på dette område. Derfor er kirker og menigheder overalt på jorden engageret i de globale mål for bæredygtig udvikling. For det gælder stadig, at det er i forholdet til vores næste – specielt i forhold til de mest marginaliserede af vores næste – at vores forhold til Gud afgøres. Hele verden er Guds, både globalt og lokalt!

Tekstrække: ANDEN RÆKKE

Denne hellige lektie skriver profeten Jeremias: Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Stil dig i porten til Herrens tempel; dér skal du udråbe dette ord. Du skal sige: Hør Herrens ord, hele Juda, alle I, som kommer ind gennem disse porte for at tilbede Herren. Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger gode; så vil jeg lade jer bo på dette sted. Sæt ikke jeres lid til de løgneord: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! Nej, gør jeres færd og jeres gerninger gode: I skal dømme retfærdigt mand og mand imellem. I må ikke undertrykke den fremmede, den faderløse og enken, I må ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted, I må ikke følge andre guder til ulykke for jer selv! Så vil jeg lade jer bo på dette sted fra evighed til evighed i det land, jeg gav jeres fædre. Men I sætter jeres lid til løgneord, der intet gavner. Kan I stjæle, begå drab eller bryde et ægteskab, kan I sværge falsk eller tænde offerild for Ba’al, kan I følge andre guder, som I ikke før har kendt,og så komme og træde frem for mit ansigt i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige: »Vi er reddet!« – når I begår alle disse afskyelige handlinger? Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule? Også jeg kan se! siger Herren. Jer 7,1-11 Epistlen skriver apostlen Paulus til filipperne: Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. Fil 3,17-21

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 3/3

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: I sin undervisning sagde Jesus: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.« Mark 12,38-44

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

REFLEKSION - Et Integreret Mission perspektiv på Verdensmålene Verdensmålene er en mulighed for kristen mission

Integreret Mission handler om, at Gud gennem evangeliet og kirken møder hele mennesket og hele skaberværket. Verdensmålene adresserer begge dele ud fra værdier, som er en glimtvis afspejling af, at verden er skabt og genløst af Gud i Kristus, sådan som vi som kristne tror det. Vi skal ikke involvere os i Verdensmålene, fordi de nu er på den sekulære dagsorden, men fordi de er en pragmatisk åbning og mulighed for integreret kristen mission, hvor vi kan bidrage til en fælles bestræbelse på barmhjertighed og retfærdighed.

Verdensmålene peger i den rigtige retning

FN’s eskatologiske ’grundfortælling’ bag Verdensmålene er, at der er store problemer i verden, men at det er muligt at gøre livsvilkårene i verden bedre, hvis politikere og andre beslutningstagere har viljen til det. Kristen missions ’grundfortælling’ er, at Gud har skabt verden god, men der er store problemer i verden, som skyldes menneskers grundlæggende ulydighed mod Gud. Gud har allerede løst problemet ved at forsone mennesker med sig i Kristus; men Gud har endnu ikke gennemført de fulde konsekvenser heraf. Vi lever derfor med et løfte og et håb om, at Gud til sidst indfører sin shalom ved at nyskabe verden. I kristent perspektiv er Verdensmålene symptombehandling, fordi de mangler en fuldt holistisk (360 graders) erkendelse af problemernes årsag. Verdensmålene kan ikke være absolutte mål for kristen mission, da de er relative i forhold til troskab mod Guds mission som det højeste mål. De politiske bestræbelser for at opfylde Verdensmålene må anskues som initiativer, der peger i retning af en eskatologiske nyskabelse, ikke som direktiver for kristen mission eller redskaber til verdens redning. Samtidig må vi fra et luthersk perspektiv anskue FN som en del af ”øvrigheden”, en offentlig autoritet, som bidrager til at skabe orden i verden og fremme det fælles bedste. Som sådan bør vi både respektere og korrigere FN og de Verdensmål, som FN opstiller.

Verdensmålene anerkender religionernes betydning

Synet på religioners betydning for udvikling har ændret sig siden 2015-målene blevet fastlagt. Der er nu anerkendelse af religioners instrumentale betydning: De giver værdier at navigere efter, som er med til at forme den verden, mennesker skaber. I udviklingslande betegner de fleste sig som religiøse; og religiøse ledere har højere troværdighed end politiske ledere. Derfor, er der også fra FN’s side en invitation til bidrag fra religiøs side.

Kristendommen placerer Verdensmålene i en større sammenhæng Kristendommen kan sætte Verdensmålene ind i et holistisk perspektiv med sans for helheden i problemerne og derfor også helheden i løsningerne: hvad er et vellykket liv – holistisk set – og hvordan kan det realiseres. Kirker og missionsorganisationer er derfor vigtige diskussionspartnere angående Verdensmålene.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Side 2/2

Den kristne tro rummer ressourcer til at afføde en realistisk vilje og motivation, som ikke er idealisme eller bundet til partipolitik men bygger på en fundamental eskatologisk vision for verden, som rækker ud over den enkelte organisations og nations særinteresser.

Kristen troskab bidrager til Verdensmålene

Som kirker og missionsorganisationer deltager vi i Guds mission, som redskab, tegn og forsmag på Guds Rige (L. Newbigin). Her er ikke krav om effekt eller målopfyldelse, men en fordring om troskab mod evangeliet. Den troskab fremmer vi ved at søge integritet i evangeliet som enkeltpersoner og som kirke. Vi er realistiske og tror, at en sådan transformation kun kommer ved Helligåndens virke. Troskab mod evangeliet og transformation ved Ånden bidrager i nogle tilfælde også direkte til opfyldelsen af Verdensmålene ved at skabe sociale og økonomiske forbedringer. Almindelige mennesker får en forandret moral og en større evne til at organisere sig og derigennem fremme deres interesser. Bedre uddannelse og sundhed, evne til at løse konflikter uden vold, større lighed og reproduktiv sundhed er andre integrerede elementer.

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Involvering af missionsorganisationerne Forslag fra salmebogen Nr. 28: De dybeste lag i mit hjerte Nr. 413: Vi kommer, Herre, til os ind Nr. 736: Den mørke nat forgangen er Nr. 752: Morgenstund har guld i mund

Forslag fra andre samlinger

Sendte er vi alle her af Gud (Salmer fra broen - nr. 11) Tekst og musik Janne Mark Lyt til salmen: www.youtube.com/watch?v=5hvISh2YNsk Komme dit rige iblandt os (Sange og Salmer – nr. 573) Tekst og musik Bjarne Knudsen Lyt til salmen: www.youtube.com/watch?v=HFu5bVyRquM Gå i mørket med lyset (100 salmer - nr. 862) Tekst Sten Kaalø Lyt til salmen: www.youtube.com/watch?v=insgkC5IhLU Vi har et håb – Håbstango (100 salmer – nr. 884) Tekst Holger Lissner Lyt til salme: ww.youtube.com/watch?v=FTm7Zb0LXVs Du skal elske din næste som dig selv (100 salmer – nr. 889) Tekst Iben Krogsdal Lyt til salmen: www.youtube.com/watch?v=t_vzaA5vc0c Gud går her på jorden (Fællessang - nr. 57) Tekst og musik Tore Littmarck Del med andre, del med andre (Børnesangbog fra Unitas - nr. 85) Tekst og musik Tore Littmarch At sprede det gode i verden (Fuldmagt – 40 nye salmer) Tekst Iben Krogsdal Du gav mig livet og et sted (Lysets utålmodighed – nr. 53) Tekst af Lars Busk Sørensen Lyt til salmen: www.youtube.com/watch?v=FlJeQmjN45c Vi tror en kærlig Gud (March og Lejr – nr. 6)

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Temagudstjeneste om FN’s Verdensmål og Integreret Mission

Involvering af missionsorganisationerne Mange mennesker lever udsat i vores verden. Især i det globale syd har samfundets marginale gruppe en vanskelig og hård tilværelse med tunge sociale og eksistentielle problemer. Mange søger hjælp hos kirker i deres lokalområder. I danske missionsorganisationer ser vi det som en fælles opgave at hjælpe og yde omsorg for disse mennesker. Derfor er der mange organisationer, som har erfaring fra dette arbejde. Gennem inddragelse af organisationernes viden og ressourcer i en gudstjeneste omkring Verdensmålene kan menigheden komme helt tæt på dette arbejde.

Hvad?

Danske missionsorganisationer har omkring 400 udsendte missionærer og volontører. De arbejder sammen med over 300 lokale organisationer og kirker overalt i Mellemøsten, Asien, Sydamerika og Afrika. Arbejdsområderne i danske missionsorganisationer spænder bredt: Både menighedsarbejde og evangelisation, diakonalt arbejde i form af sundhedsarbejde, arbejde blandt udsatte børn, skoleundervisning, og til projekter omkring kvinders og børns rettigheder såvel som dialog og forsoningsprojekter. I forhold til verdensmålene har danske missionsorganisationer stor erfaring indenfor ’sundhed og trivsel’ (mål 3), ’kvalitetsuddannelse’ (mål 4), ’ligestilling mellem kønnene’ (mål 5), ’fred, retfærdighed og stærke institutioner’ (mål 16) og ’partnerskab for handling’ (mål 17). Måske brænder jeres menighed for et af disse emner? Så burde I overveje at invitere en ressourceperson fra en missionsorganisation med til jeres gudstjeneste om verdensmålene. Se mere på dmr.org

KIRKEN ER GODT NYT FOR VERDEN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.