Sektion X Distrikt Æ by Horne Sognearkiv

'6 .t

..')VM^l^^V^l^^

'*iå.,

StrKTION X

D/S?R ii lr .t ri

t ,i

l+-, bi,

. a'

IKT Æ

':r' - Y .'ii+.,.".n(< I

',: .r--'.ø-,-"./

,..d-rt-a

)

i //4.,

r'r : -3'/' '

StrKTION X DISTRIKT

1946 CIIRISTENSENS BOGTRYKKERI HERNING

FORORD

I Hjertet af det mørke Afrika har en Stamrne den Skik. naar Konkurrencen er forbi ved Sportsstævner at uddele pragtfulde Hovedbaand til Vinderne af rle forskellige Sportsgrene: Løb, Spring, Brydning, Spydkast o.s.v. Derefter samles Vinderne i Midten af Sportspladsen. Paa et Signal fra Høvdineen foretager Tilskuerne et voldsomt Angreb paa tlem.

Vinderne kæmper Ryg mod Ryg, det bedste rle kan, men bliver snart overmandet og ilde tilredt af den hylende Hob. Denne Skik, som nu praktiseres i Danmark, stamrner altsaa fra det mørkeste Afrika. Meget har Kampen kostet paa forskellig I\Iaade, rnen det ve j es saa rigeligt op af, at vi har vundet mange Venner under Kampen, og vore gamle Venner og Kammerat,er er vi blevet bundet til med saa meget des stærkere Baand, fordi de er blevet hjerteligere, og fordi de er blevet maalt med Livets værdifuldeste Maalestok og har staae,t deres Prøve.

Hvis Politikerne og Modbevægelsen fortsætter, som de

begyndt, vil de opnaa det modsatte af, hvad de tilsigter', nemlig, at den til at begynde med i Opløsning være,nde Modstandsbevægelse derved tvinges til stadig at holde sammen, for ikkc at Frihedsbevægelsens Aand og Maal skal blive ganske undertrykt. Men maaske skal man være dem taknemmelig derfor. llaaske dette Sammenhold paatværs af, hvad der ellers skiller os i Fremtiden skal blive selve den Fornyelse, som Danmark træ,nger saa haardt til. Nemlig, at de, der har vist baacle NIod og national Handling, kommer til at virke som cn dansk r.ækkende Samvittighed. Maaske saa det danske Folk virkelig kan vaagnc, endnu er det jo kun ved at gnide Søvnen fra Øjnene, men de kan jo endnu sig om paa den anden - sove videre. Vi er spændtvende Side og paa, hvad det bliver til. Frihedsbevægelsen er upopulær, men i det lange Løb skal det nok vise sig, at naar først Misundelsen fra dem, der ikke har r.æret med eller som ikke naaede at gøre en Indsats, har lagt sig noget, saa skal Frihedsbevægelsen nok igen rejse Hovedet. For naar har man set Ungdommen beundre Passivitet, svigtende Mod eller Vilje? Det er Daad, Ungdommen elsker, det er Idealer, Ungdommen sØger for selv at have noget at maale sig med og stile efter. Derfor vil de ogsaa søge Daaden der, hvor baade N{odet og Viljen fandtes i den fornedrende Besættelsens Tid, selv om ikke alt lykkedes. Dct er blot Spørgsmaalet, om Frihedsbevægelsens Aand til den Tid er holdt i Live af dem, der deltog i Kampen. Man siger nok, at det er andre Egenskaber, der skal til for at styre Landet end til at lave Jernbanesabotage, men det er unægteligt yderst kedeligt, dersom man ved, at -de, der styrer Landet, ikke er i Besidd,else af Modet, Viljen og Evncn til at lave Sabotage, naar Landets Ære og Fremtid er afhængig af, at det bliver gjort. Kære Frihedskæmpervenner i Tistrup: Arbejdet er ikke Slut. I skal værne om de ldealer, vi kæmltede for og var vil-

og glem aldrig Nlaalet: Et frit lige til at sætte Livet ind Danmark! Jeg føler Trang til at takke alle, der har været med og gjort deres bedste paa den Plads, de udfyldte. Tistrup vidste jeg altid var i Orden. Ordrer blev prompte udført, og der blev ikke alene gjort det, der var beordret, men der blev altid udført <Let mere, det sætter Prikken over i'et, og som gør, at det 'er en Glæde at arbejde sammen. Nu er Modstandsbevægelsen her afviklet, men derfor vil vi stadig kæmpe for det, som vi var villige til at sætte Livet ind for. Lad os være enige om at sæ,tte alle vore Kræfter ind for vort gamle Fædreland Danmark, for Frihed, men vel at mærke Frihed under Ansvar. Vi har en lang og glorværdig Fædrelandshistorie at se tilbage paa, men vi har haft den Lykke i en mørk Situation at lægge Grundvolden for en lys og lykkelig Fremtid for vort Land. Jeg takker hver enkelt

for sin lndsats. Bulder.

Den beggndende Modstand

Naalestik er ubehagelige, det er der mange, der har erfaret. Første Gang, man faar et, mærker man det kun i de't Øjeblik, man faar rlet, og skænker det ikke nogen særlig Interesse, faar man et til, bliver man irriteret og gØr sig den Ulejlighed at se sig lidt bedrc for, o51 bemærker man maaske, at det angrebne Stcd er rødt, passer man paa at foregribe Infektion paa S,tedet ved at desinficere det o.s.v. Faar man mange Stik, taber man let Besindelsen og bliver rasende og kan let handle overilet. Det samme fra først til sidst er faktisk Tilfældet med N{odstandsbevægelsens Kamp mod de grØnne Tyranner, der gennem fem Aar hærgede vort Land og vore Sind. De første Spircr til den danske Frihedskamp, den >kolcle< Skulder, de førstc ubehjælpsomme Løbesedler, de første Smædeviser, den første Sabotage i Aalborg, udført af en Flok Gymnasieelever, fik blot den stolte germanske Hær, der Dag for Dag lagde større og større Stykker af det overrumplede Europas Lande bac sig, medens de paarørende derhjemme >heilede< til FØreren, til at trække overbærende paa Skulderen, og var ved at faa Latterkrampe over, at disse >Flødeskumsdanskere< tillod sig at kalde det for >Modstand<, de vilde dog raade Danskerne til at betragte disse Smaaudslag af Sindsforvildelse" som man ser paa en god Vittighed. Senere he,n, da Bladene blev rnere talrige og Knaldene fra >Modstanden<< blev lidt højere og talrigere, ændredes Smilet og blev til et fjollet Grin, cler senere afløstes af Raseri med dermed følgende Komlllikationer af alle Arter. De skulde dog lære os en ny Leg, som de var sikre paa, vi ikke kendte; og hermed var Spillet gaaende. Disse Naalestik kom fra flere og flere

Sider. Som naturligt er, hvor Folk gnider sig op ad hinan<icra Dag ud og Dag ind i større Antal, gav Irritationen sig først Udslag i de større Byer, og eftersom Dønningerne voliscdc tii Bølger, der bredte sig mene og mere, naaede den aktive NIodstand ud til hver en Krog i Landet og stillede Folk over{or Valget enten eller, paa den ene eller den anden N{aade. Enten kunde -man bringe et Blad videre, ignorere Nabocn, hvis d,enne fraterniserede med Tyskernc, ellcr, hvis Helbred, Alder, Familieforhold tillod det, og man var heldig at faa Forbindelserne, træde ind i de militæ,re Rækkcr. Dcn klammc Politik, som vor Regering førte i de førstc tunge Aar, r'ejstc den naturlige Reaktion i det danske Sind, og da denne Rt'aktion kulminerede den 29. August 1943, og ilIodstanden slog ud i lys Lue over de,t ganske Land med Generalstrejken og den dermed følgende Undtagqlsestilstand, begyndte faktisk den Tid, som aldrig i de første Aarhtrndreder vil blive glcmt af vor og de følgende Generationer, netop, fordi det danske Folk var saa enigt, som det var, hvilket jo ogsaa bekræftedes ved den straalende Bekendelse til Folkestyre og Demokrati, som Valget den 23. Nlarts 1943 viste Verden og i Særdelcshcd vore Undertrykkere, der havde ventet sig noget ganslie antlet af et Valg, som de af propagandamæssige Hensyn havdc tilladt >Mønsterprotektoratet Dånemark<<. Komm'entarerne i clcn hjemlige Presse var temmelig uldne i de efter Valget følgende Dage, hvad der jo ikke undrcde nogen. Vore Landsmænd i den fric Verden fik nu i Løbet af ganske kort Tid den Afstivning, som de jo hele Tiden havd,e vidst vilde komme og med Utaalmodighed ventede. Det var store Dage for dem, medens det for os herhjen-lnrc vår' Dage mcd Bclivrnringer for den kommende Tid, samt Sorg over de blodige Tab, som de voksende Terrorhandlinger fra Bøddelfolkets Side, krævede. Danmark var nu for Alvor kommet med i Krigen, og denne Krig under Jorden skærpedes fra Dag til Dag og Time til Time. Danmarks Ungdom, der ikkc saa nogen NIulighed for at komme til at kæmpe >officielt i Trøjen<<. meldte sig til Kampen i Mørket. Fra alle Samfundslag mødtes de og kæmpede Skulder ved Skulder uden Hensyn til Stand. Karn-

meratskaber, som aldrig vil gaa i Stykker, opbyggedes i Natlens N{uhn og N{ørkc, paa Jer:nbaneskraaninger, i mørke Portc. inden Signalet til Aktionen lød, i Ildkamp, paa Gadernc, paa et lille Loftsværelse, eller hvor nu Skæbnen førte disse Soldater sammen. tr{ange faldt paa ,lErens N'Iark, for n{orclerhaantl, untler deres frivillige Kamlt for Danmark, og vil aldrig blive glemt. Mørkc og tungc Tider var det, men det danske Folk blev bun<let ubrydeligt sammen i clisse svære Dage. Hverclagens Smaak"rvlcrier blev saa uendelig smaa ved Siden af det store, altfortærcnde Raseri mod Undertrykkerne. Det lille geografisk uanselige Danmark ydede paa fremragende X{aade sit beskedne Bidrag Sitlc om Side med de'ts allierede, og dette Bidrag cr allerede af kendte og ukendte Forfattere i Inclog Udland beskrevet og illustreret paa fremragende Nlaade eftcr Besættelsens Ophør. Naar tlisse Linier fremkornmer, cr det cla heller ikke for at konkurrere eller paa nogen N{aade søge at tage Glansen fra disse allerede fremkomne Værker, mcn udehrkkendc et Forsøg paa at hæfte det Tilskud til Kampen. som blcv ydet af det af Folk i Almindelighed lidet kendte Omraade, Reqion II, Sektion X, Byomraatle rlE, Tistrt'p, paa Papiret til Nlinde om den Tid, der svandt, men bandt os sammen i et goclt og varigt Kammeratskab.

Arbej det org aniseres

NIan kan ikke sige, at Nloclstantlcn i Tistrup og de Byer, der senerc skulcle bli'c kn)'ttct hcrtil, begy'dtc llaa cn bcstemt Dato. Ligesom i dct øvrige Land hegyndte Folk hcr, eftersom de fantlt Tilsta'dere for >grov<< med Landsdcle.s Dialckt, at vaagne op og ei'c rlercs Nlcni'g om I'i'gencs 'filstancl til Kende, før'st overfor Naboen, naar Aftcnpibcn skulde ryges, og sencre ved støruc F-arnilie- cller Genbosammenkornster. Fik et illcgalt Blad, blev det ikkc blot læst, men 'ra' ltaatlc dct blev slugt to og tre Gange, og senere >glemt< hos Nabocn, hvis ma' ellers me'te, at <lc''e rravtle nogct nter samme lleni'g sorl cn sclr', og ikkc, sorn førstc (ia'g, 'ra. rnodtog ct Ekscnrlllar, br'æ,'tlt, af He'sy' til e's cget velfærd" og fo. at lyde Rcgc'r'i.gc.s ord om ilike at >>nrlføre 'ra.cndc Ha.tllinger, der ktr'<lc. skarlc Da.rna'k i dets Forhold til utllandet<. Folk i.rlsaa cftcrhaandc', at der var }laatle nted Galskaben, naar Regeri,nsen mentc, at r.i gjordc bctlst i at lempe os frem over for vo.e >>(itrstcr<, man havcle eftcrhaa.clen gcnnemskuet dercs >>venligc<< Holdning. Det blev merc. og mcre almindeligt, at Lantlma'ntlcne solgte deres svin utlcnom Slagteri og Kontrol, for at unclclrage Tyskcrne clem. Eksporten sydpaa voksetle i et Omfang, sonl blcv mere og mere iøjncfaldende. Paa Ba'en Sker'-varde rullecle uophørligt Tog. Levnedsmidlcrne gik sydpaa mecl samt orlo'ssol<later'c oq dercs bekendtc Pakker til Familien derhjemme, og nordpaa rullede det ene Troppetransporttog eftcr det andct mctl Krigsmateriel. Vor egen Togtrafik blev indskrucnket mere og rnere til et }Iinimum, sonl vanskeliggjordc selv clc- kortestc Rejser og mcst af alt Gocls- og Bra:ndselstlansllorten.

Dr. Damgaard

Efter >>Overenskomst<< med Tyskerne skulde vi for vor'e Varer have Kul m. m. Det fik vi ogs,aa, idet Tyskerne dog selv ovcrtog dem ved Bestemmelsesstedet til eget Brug. Trykningerl og Omdelingen af illegale Blade og Bøger tog efterhaand,c'n et stort Omfang paa Egnen. I alle Slags carnouflerede Kuvcrtcr blcv de troligt baade uden og med Kommunekasserer Htrmmelsvangs Vi<len i hans Egenskab af Postbud i Tistrup af ham udtlclt til de efter Adressen bes,temte Folk. Brevene var altid i sil<re Hæn<ler, idet Hammelsvang gennern sin mangeaarigc Virksomhed paa Egnen nøjagtig kendte Folks Indstilling til Tidens Problemer, ikke mindst de politiske, hvilket senere hen skulde blive et uvurderligt Aktiv ved Udvælgelsen af Folk til Sabotørgerningen. Ogs,aa Doktor Damgaard, Tistrup, viste et stzerkt Initiativ som Grosserer i Blade og BØger, idet han som Regel hav<le alt nyt Xlaterialc af dette, saa snart <let var trykt. Dei'inrlsamledes ligelcdes gennem ham mange Pengc til Modstandsbevægelsen. En af hans Forbinclelser yar' forøvrigt Politimester Simoni, Varde, samt tlennes Medarbej<lere. Politimester Simoni m. fl. blev jo senere arresteret af (iestapo og sendt i Koncentrationslejr, hvor han bukkede under for de umenneskelige Lidelser. Her tabte Dr. Damgaard saa Kontakten, men optog senere Forbindelse med de saakald-

te >Kallsgtrartlcfolk<<. rler er- Betcgnelsen i B_ven for <ic Funklionærer. <lcr var tilknyttet Entleprenørfinnaer',ne ved Udførelsen af Karlssatrrtlevanrlkraftanlægget. Dc. bestod trf Bogholder Pcrlersen, Kontortrssistentcme Harrv Jenscn, oluf Btrun og Karna Pe<lcrsen, Ingeniør Alltrechtsen, Smedelncstc.r Tage (lhristensen og 'l'Øntler Børge Langsig. Gennern Kamrnerater kom disse allc'retlc i Sommere' 1942 i Forbinclelse rnetr Fork fra >Frit Danmark<<, bl. a. i Købe'havn <lcn kenclte klrzetsman<l llogc.ns Bækganr<I, sorn senclte fra 10-50 Blacle ugentlig til Kontorct. 'fil Forsendelsen havde man laclet try.kke Konvolutter mlkt. >Vanrlbvgningsr'æscnet. Købe,nhavn<<, og det hæn<lte atr<lrig, at rlisse blev trabnct untlervejs. paa Skrivemaskine nrangfoldicgjortlcs Blatlcne, h'orpaa de fordeltcs genncm kenrlte F-olk pan E{nen. Blandt rlisse maa ikkc mindst nævlles ucklclcr Humnrcls'ang, 'fistrup, vel nok <lcn af Forretningsfolkene i fistnrp, der i'dtog den skarpeste Hoklning over{or Tvskcrne, idct hver eneste Tysker, der traadte ind i hans Folrctning, omguaende blev hældt ud igen under paaberaabelse af Brugsforeninger'es >Særstilling<< overfor andre Forretninger. Dct \'årr ogsaa Uddeler Hamrnelsvang, der beredvilligt paa ubestemt 'l'itl u<llaante sin f)ullliktrtor til Bladvirksomhetlen. uden Hensvn til Risikocn. Ved Hj.tlp af denne kunde nlan nrr lcttc.rc or.erkornrne Arbejtlct. og mtrn gik over til at ud'i<le <le bcstaaenrle Blade, ma' rno<ltog, lokale Nyheder. saasom Udh*ngni'g af Folk. rle. udvistc'recl c' unational Hokl.ing o'erfor rle grø'ne. Dctte gav flerc Ga.ge Anleclning til ptrdsigc Eltisoder. Det beslutterles saaledes engang, <la mnn ha'de mo<lttrgct en Del EksemPlarer af >Sturlentemes Efterrctningstjenestc<< fra Aarhus, trt indsætte Navnene paa t't Par ken<ltc. rtren sa'rrlelcs tyskvenlige Borgerc, i cn dertil egnet Rubrik, der kaldtcs >(iabestokken<<. Drette skcte, men stor blev Ovcrraskelsen, rla rlc gæ,ve Blacltrl'kkere næste Gang modtog rlct følgcnde Nnmmcr ai samme Blad. Paa Forsiden sto<l omtrcnt saalecles: Der aclvar"cs starrkt mod et falsk Nummer af vort Bltrd, uclgir,et trf Tvskernc. Bladet er udstyret nøjagtigt sonr vort. men imellem tlc i Gabestokken nævnte personer et'gorle, danske llænds Navne blevet trukket i Smudset.

Redaktionen i Aarhus havde ned andt'e (Jrtl faac't fat i eu uf vore >>Ekstraudgaver<< af deres eget Blad. Eftcrhaan<len sotta Karlsgaardefolkene udvidede Forbindclserne udadtil, paatog de sig ogsaa Opgaven at skjule >>Radiser<< fra forskellige Steder i Jylland og fo,r hvem den hjemlige Jord bræntlte for haardt paa Fodsaalerne. En Overgang havdc man o1t mcl<l en halv Snes boende, og som alle blcv beskæftigctlc som Arbejdere ved Karlsgaardekanalen. Til at begyncle t-uetl kuclt det jo for de fleste at følge med de øvrige Arbejdere tnc<l Læsning af Tillvogne, og \rablerne voksetle jo fretn ltaa Ha'nderne, medens Ityggen knirkede. Dcttc var ikkc rnintlst TiXfæltlet, da >Holger< og >Svend< fra Skive trnkom cn Nat. I)crl ene var Kontorassistent og den anden Gymnasieeler'. Dct vtrr or.er )Iiduat, da de ankom, og ttkendte. som tle var i Bvcn, maatte de efter at Hotellet havde afvist tletrl. krvbc intl i lløllen og lzcgge sig til Ro mellem Sækkcne i clert koltle Feltrttarnat. Vinclen sustc gennenl Revner og S1>rækker, og da ][orgenen kom, rystcde de af Kulde, indtil dc kom i Koutakt ttrctl de rigtige Folk. Den første Nlaaned ageretlc <le Kall pttu hr-cr sin af Egnens store Gaarde, nten da dc't kneb mc<l at rttltalc Sllroget rigtigt, fik de et Va'relse og begl'nclte at arbcjtle ve<l Kanalcn, hvilket tle fortsatte metl til Kallittrlationen, r-el ttt m.rrke om Dagen, thi om Natten lavcde tic andet'lctles lvsskv Ting, hvorom serlele skal fortælles. I }larts 1944 fik Dr. Darngaard og Albrechtsen stla cn<lclig den længe savnede Kontakt med Xlodstandsber'ægelsens llilitærgrupper, idet der oprettedes en }Iilitærgrupllc, bestaacn<lc af Harry Jensen. Tage Christensen, Børge Langsig og Alltrcchtsen, metl Albrechtsen som Grullllefører og Dr. Dantgaard sonr Grupllens Læge. Grupllens Kontakt i Esbjcrrg, hvortil Illalt \-tll' tilsluttet, var >>John Iversen< alias Journalist Geertsen, og hlstruktør var en urrg Officcr. Der indsamlecles Oplvsninger onl militære Anlæg, Besæ,tningsst-"-rker m. In., mcn undet'en størl'c Gestaporazzia i Esbjerg, hvor der foretoges lnange An'estationer, mistede man Kontakten mc'tl Esbjerg, idet man tlog htrr'<lt' naaet at faa tilsendt 1 Karabin, 1 Nlaskinpistol samt cn lillc Kollektion Sprængstof. Det varede dog en Tid, inden tler blev

Brug for dette. men Bltrdvirksomhc.den fortsattes uforstyrret. En Dag meltltc Gestapo sit Besøg paa Kontorct ved Karlsgaarde. D'Herrer ønskede en Samtale mc.d Tage Ohristensen i hans Egcnskab af Kammcrat med Løjtnant Perch. dcr et Par Nættcr tidligerc var stnrtet fra c.n \{ark u<lenfor Tistrup og landet i Sliotland, mcdbringende en Samling vigtige Papirer og Tegninfler. o\rcr Befæstningsanlæggene i Vestjyllan<l. Ttrge havtlc tirlligcrc r'æ,ret llekaniker hos Perch, og 'I'yskernc. mcntc. at'fage havde hjulpet ham af Sted.'fage tog Sagen koldltlodigt og matrttc- gennemgaa c.t 4 Timer langt Krydsforhør tlc.sangairendc, or,cr{or <le sae<lvanlige Tnrsler om at >>tage harn mc.rl< o.s.r'. Endelig forsvandt de igen, men det maa sigc.s, at Kontolcrne har aldrig, hvcrken før eller senere, vi€ret saa kemisli rensct for alt. hvad der lugtede af illcgalt. Det var en udmærket Oltstrtrnlnler med Hensyn til svigtende F'orsigtighetl over{or Arbejdet. I disse Dage afsend,tes forøvrigt de førstc af en Række >>venlige og olrmuntrende<< Breve til forskellige llennesker, der viste 'fendenser til overstadig (ilætle over-for vore >(iæstcr.<, og Sanrlheden tro virkede de omgaaende llaa de rcttc Steder og stimuleretle vor Intercsse for tlenne Sitlc af Arbejdct. Da Politiet den 19. Sclitcmber 1g44 blev taget og ført til Tvshlan<I. u<lløste rlet over hele Landet cn spontan Harme over Forbrydelsen, og rla l\{eddelelsen kom til Karlsgaartlefolken'c. fortrnletligede dissc straks en total Strejke blan<lt Kanalens Arbejdere. hvorfor de pakkecle salnnlen og kørte til Tistmp. Undervejs besluttedes det at forsøge nt etablerc en Folkestrejke i Tistrup, og vetl Ankomsten til 'I'istrup hcnven<lte man sig til N{anufakturhandier Dahl og Llddeler Harnmelsvang angaaende Udførelsen af ld6en. Disse lukkecle straks clercs Butikker og ringede mndt til <le øvrige F'orretningsfolk, og i i.øltct af 1y2 'fime var Strejken total i Byen. Paa clettc Tirlsltunht var <ler stationeret ca. 400 Tyskere paa Højskolehotellet i Tistrup, og Soldaterne her var lise saa ivrige som deres Kammerater i andre Byer til at gaa paa Indkøb. Stor var derfor <leres Forbavselse, da de opdagede, at Butiksdørene var lukkede ved højlys Dag. Overraskelsen ændre<les senere til Raseri, og for ikke at afvige fra Ty-

skere andre Steder i Landet, besluttede de at gøre Gengæld, naive som de var. Om Aftenen ved 8-Tiden slukkedes saa Lyset pludseligt i hele Byen som Modtræk mod Strejken. Det er typisk tysk, idet ma'n som sædvanlig ikke havde gennemtænkt Sagen til Bunds. Kort efter Slukningen af Lyset kom der nemlig Bud fra Jernbanestationen, at det naturligvis var paa Tyskernes eget Ansvar, at alle Lyssignaler paa Banen var slukket, hvilket maatte bevirke en Indstilling af Trafikken. Lyset blev særdeles hurtigt tændt. Dog havde man haft Tid til at høre Tyskernes hoverende Grin i Bestyrerboligen til Elektricitetsværket, hvor Kommandoen under >Aktionen<< holdt til, blandet med de tysherglade Beboeres muntre Stemmer. Det var en Opmuntring at se den Enighed, der viste sig imellem Folk paa denne Dag, og den tilkendegav i fulde Nlaal Sympatien med det overfaldne Politi, et Sammenhold, som Tyskerne aldrig fik Bugt med. Tyskerne fandt dog endnu oftere efterhaanden Lejlighed til at føle sig irriteret. Som f. Eks. en Dag, Jensen og Baun havde r'æ,ret >paa Besøg<< hos en Ven. Paa Vejen hjem kom de til at se paa Telefonpælene med cle tyske Tclefontraade, og da der var temmelig langt hjem, havde de rigelig Tid til at se paa dem. Resultatet blev. at dc syntes, at der var for langt op til. Traadene, og da dc var naaet hjem, tog de en Sav og gik ud og skar 3---4 Stykker over nede ved Jorden for at faa dem ned. Der gik et Par Dage, inden Tyskerne fik fjernet de afskaarne Stykker og gravet Pælene saa meget længere ned. Samme Aften skar Jensen og Baun, der mente, at Pælene dog kunde kornme endnu længere ned, Pælene over en Gang til. Tyskerne foretog Operationen endnu en Gang, og denne Gang fik de Lov til at blive staaende, thi nu var de kun paa Højde med et Plankeværk, og Folk morede sig, medens det tyske Politi forgæves søgte Sabotørerne. Børnene kunde ogsaa hjælpe med, idet det blev en yndet Sport for Egnens Drenge at knalde Klokker ned fra tyske Telefonmaster med Sten og SlangebØsser, og paa et Tidspunkt var det vanskeligt at finde en IVIast med en hel Klokke, til Trods for, at Tyskerne regelmæssigt satte nye op. Efterhaanden var det blevet Janttar 1945. De tyske Hæ'r:e

blev drevet tilbage ltaa alle Fronter, og de Ledendes Nervøsitet for Nederlaget fik Indflydelse ogsaa paa Terrorcn, sonl mødte Nlodstanden herhjcmme. Den ene Henrettelsc fulgte efter den andcn og Clearingmorclene fyldte Avisernes Spalter. Terroren skærllede dog kun llodstan<len, og Modstandshæren voksede. Ungdornmcn føltc Kaldet fra Fædrelandet, og saa kom Turcn til Tistrull, og tlcr kreevcdcs nu den yderste Indsats: Livet for Fæclrelandct. En Dag, da Hammelsvang op- hans gode holdt sig i Gl.'fistrup Kro, træder Vcn, \Iejassistcnt Christensen, Grinrlsted, incl arl Dørcn, og samm,en med hanr en høj, militærisk utlseende Herrc, mindst et Par Hoveder højere end Hammelsvang. Vejassistent Christensen præsenterer ham som Ingeniør Buhl. og eftcr at have følt hinanden paa Tænderne, homrner det cndelig frcm, at Ingcniør Buhl er Scktionsleder i Region II, Sektion X, og cr- ude efter at faa Kontakt med Folk fra Tistrup, samt at Hammelsvang cr blevet ham anltefalct af \Icjassistenten. Hammelsvang modtager ham med aabnc Arnte og fortæller Buhl, at det har vi længe ventet paa. Hammelsvang vil dog ikke selv v:ere Leder, men lovcr at skaffe en Nlancl dertil omgaaende. Der aftaltes saa et N{øde ptra Kommllnens Kontor llatr De gamlcs Hjcm ct Par Aftcner senerc. Hammelsvang hcnvencltc sig straks til Albrechtsen og forclagdc denne Sagcn, og Albrechtsen var straks F'yr og Flamme og lovede at ntøtle op <len ltaaoældende Aften. Aftenen kom, og i Tusmør'liet luskede skumle Skikhelser ind ad Døren til De gamles I{jcru og inrl ltaa Kommunckontorct. Naltor'ærelset til Komntrnekontorct beboedes af en døv Kone, dcr gih i Barndom, (Han'rmclsvang havtle son-r Nlccllc.rn af Sogncratarlct arlangeret dette), saår luall ktrnde \'årrcr noqclllun<lc rolie ntc.d Hcnsyn til eventuelle Uvedkommcnde. nlan ene<les nu om at konstituere sig rned Albrechtsell som Byleder, Hammclsvang som Næstkommanderendc.. da Hammelsvang som tidligerc nævnt ikke ønskede Leclerstillingen, idet han var bange for ikke at komme nok i Ilden i dennc Stilling. Scktionslederen, som for Eftertidcn i dc.nnc Bog ltenær,nes >Buldc.r<<, tog straks fat paa Instruktionen. Det første og noget af det vigtigste var Koderne til clen cngclske Radio, hvorigenncrn Ordrerne til

Spr:cngningerne korn. I <lette Distr-ikt vat' .Ielnbanesabotagen jo den absolut vigtigstc, og Sprængningsortlrerne gjaldt <lcrfor ogsaa denne. Hva<l <ler ellers planlagdes af Sllrængninger behøvedes der ikke Radioortlrcr til. rnen her maatte man handlc efter Konduite, eller efter vor hjemlige Ledelses Ordre. altsaa gennem Sektionsledercn. Kotlerne skiftede cål' en [iang maanedlig og blev sendt i Kotlesllrog, saaledes at tle, selv om de blev opsnappc'de rttttlervejs, ikke kunde ltcscs af rtvctlliomnrenrle. Som Atlresstrt valgte man Navnct V. Christcnscn. Tistnrp. Denne Adresse kendtes in<lenfor vor Afdeling litln årf Sektior-rsletlclcn og tsylcder og Næstkommanrlcrentlc. FIammclsvang modtog som Postbud alle Breveue llaa Stertiouc'n, saalcrles at <le straks var i rette Hænder. Sktrlde Gestapo tilftrltligvis ftra fat i Brevet og aabne tlet. var der jo ingen, <lcr kenrltc A<lrcssateu, saaletles at ingcn kttntle mistænkes for at lravc illcgale Forbintlelser med Hensyn til Aclressatc'n. Saa go<lt som alle Skrivelser var skrevet paa Maskinc paa Silkepapir. saalcdes at større Ordrer eller Nleddelelser ikke vejede tufolhoklsmæssigt megct og derve<l v.tkke Mistanke. Som et Elisempel patr Kotlcr kan f. Eks. nær'ucs: Hilsen til Hanne og Trine. rler betød: allc Jernhaner afbrydes i vort Distrikt. Hannc kom pnn uligc' f)atocr og Tline paa lige Datoer. Kom rle omvenclt. vur det kun blind Alarm og for at narre Fjen<lcn. Hilsen til Bakus og Lise bc'tøtl: alle tyskc Troppetog sprængcs. I)et strmurc gjordc sig gældcntle mecl Hensvn til f)atocrue. I{auske kan noglc erirttlre >Hilsen til Fvnllocrl og I-angela'n<leren<<. der betød det sarnrne son >Haune og Trinc<, mcn i et ticlliger:e Tirlsrum og netop var tlct. tler gav Or<lren til at sllrængc Sporenc paa Stationcn i'l'istrttl;. Ordreu gjaldt for tre Døgn. saale<les at man saaviclt gørligt skttlclc holcle Sporct afbrudt i disse trc F)øgn. Kom tlcr saa ell nv Or<lrc. forItcngetlcs Ti<lsrummet 13 l)øgn o.s.v >Bttltler<< hoe<le til at bcgyntle mcrl >untler Jorden< hos en "Iernhatr<llcr i Skern. og allc Rapportcr indsendtcs hertil. fclefouerctle man cn Bcskc<l til ham. skulde man efter Aftale indfattc Reslic'tleu i en fingeret Fot'retningssamtalc. Naar f. Elis. Banc'n var sllr:cngt i l,øbet uf Natlett. sl<ttltlc tlet rairltortcres stlaks om llorgencn

telefonisk. Dette gik saa for sig paa følgenclc Nlaade: Albrechtsen, hvis Dæknavn var Arkitekt Larsen, Tistrup, ringede o1r og forlangte Skern 1. Naal Ekspedientc'n i Forretningen tog Røret, præsentere<lc Albrcchtsen sig nreci sit Dæknavn og batl om at tale rned Ingcniør Buhl, hvorpaa han f. Eks. beklagede at maatte annullere en tidligcrc indsentlt Ortlrc o.s.r'. Et ellcr andet Ord i Sætningen skulde begvnde ntetl a, i dctte Tilfælde: annnllere, og bctø<l cfter Aftale, at Banen var afbrudt. Nanr Banen senere var rcllareret, skultle dette ogsaa meddelcs, og denne Gang skukle rnan nitvrle et Tal i en Sætning, f. Eks. kunde man bcstillc 20 m 1" .IcrnrØr, hvor 20 betød, at Bancn havde væ,ret afbludt i 20 Timer. Nleget ncmt og praktisk. Dog blev det vanskeligere, da Btrlder fl1'ttetle sit Hovcdsæde til Large plgaartl, Blgod, idet ma,n da altirl maatte tale som Patit'nt, hvilkct straks var en Del rnere videnskabeligt. Ingen Rapport blev .nogensincle o1lsna1l1let, tro<ls Telefonstikkelne, sonr <ier jo som Regel alti<l var nok af. Indcnfor Sektionen, altsaa Sektionsledelscn og Bvlcrlclsen, havcle man ogsaa Kodcr. Dcn første, som blev brugt, r'ar temmelig omstzendelig at anvende. Kodenøglcn hecl Haandr'ærkerforeningen, og Alfabetet i Forbindelse rned dette Ord efter et bestcmt Systenr gav saa Løsningen. llan gik temmclig snart bort fra rlenne Kode. Den Kode, som blev almindelig, var meget hurtigere at anventle og meget enkel. Koclenøglcn bestod af Ordene fra en Krvdsog Tværsol)ga\.e, f. Eks. de vandrctte. Stod dcr f. Eks. i en Nleddelelse et Ord saaledes: 5,4,6,7,4.3 m. fl., tog man bare Kodenøglen og læste 5,4 saaledes: femte Ortl og fjerde Bogstav, 6,7: sj ette Ord og syventle Bogstav o.s.v. Skulde fremmedc Folk løse den, kr'ævede det, at de havde nøjagtig den samne Koclenøgle fra den sammc Krvds- og 1'værs-Opgave. Kodenøglerne skukle man htrvc skjult et sikkert Sted. da de jo naturligvis ikke maatte komme faa fremmede Hænder, ikke engang til Gruppeførere eller andre af Nlodstandsbevægelsens Folk. Iøvrigt var <ler cn mcget strcng Disciplin. Bylederen og Næstkommanderende rnaattc kcn<le Gruppeførerre, idct disse jo maatte instruercs af Bylederne, og ligeledes (iruppernes rnenige Nlecllcmmer. men tle maattc kun kende deres egen

Gruppefører og ikke hverken Byledere eller andre Grupper. Dette Princip maatte overholdes, for at man ikke risikerede, hvis et Medlem eller flere af en Gruppe blev taget, at faa hele Organisationen rullet op. Ingen uden Bylederne maatte principielt se Sektionslederen, skønt dette dog hændte flere Gange, idet >Bulder<<, der jo kom som en Stormvind, flere'Gange kom uanmeldt. >>Bulder<< boede altid paa Hotellet, hvor man kun kendte ham som Ingeniør Buhl. Han var let at kende med sin høje, statelige Skikkelse, sit Overskæg. Dog; var han flere Gange ved at komme ucl at >>svØmme<<. Paa Hotellet har man en $taldforpagter og Hotelkarl, en temm,elig svær l\Iand, der altid har god Tid til at tale med Hotellets Gæster, og det var ogsaa Tilfældet, naar Bulder besøgte Hotellet, og under deres Samtaler havde han faaet det Indtryk, at Bulder var Ingeniør ved Karlsgaardekanalen. Derfor havde han faaet den Skik, hver Gang Bulder besøgte Hotellet at spørge ham, hvor langt man var kommet med Arbejdet, hvor meget Kraft, der kunde udvindes o.s.v., og Bulder, der aldrig havde set Kanalen, maatte saa blive i Rollen og give ham et Foredrag om Arbejclet, hver Gang han spurgte, og Manden fik efterhaanden et godt >Kendskab< til Arbejdet og opdagede aldrig Fejltagelsen under Besættelsen i hvert Fald. Flere Gange var der Besøg i Tistrup af Medlemmer fra Jyllandsledelsen, saaledes >>Herr Poulsen<< alias Dr. Milters fra IVleteorologisk Instttttt og Stabschef. Løjtnant R. G. Petersen fra Region II, der afholdt Instruktion i Sprængning m. m. og planlagde Aktioner. Løjtnant Petersen var cn dygtig Organisator og en Mand, der viclste, hvad han vilde, en Mand, der gjorde Indtryk paa sine Omgivelser. Eftcr det førstc Møde med Bulder i De samles Hjem, hvor man som omtalt etablerecle sig og valgte Kontoret til Hovedkvarter, tog man straks fat paa at organisere Arbejdet, og den tidligere nævnte }Iilitærgruppe sluttede sig paa Opfordring straks til Organisationen. Det blev saa Gruppe Nr. 1 med Tage Christensen som Gruppefører. Paa et senere Møde rneddelte Bulder os, at han havcle to unge Mennesker, som han skulde have i Pleje, om man kunde have dem i Tistrup, tla cle maatte holde sig >>under Jorden<<. Byledelsen svarede

ja, og dette var saa clet før'stc, man i Tistrup hørte til de tidligere nær'ntc >>Holger<< og >>Svend<<. De kom omgaaende, og blev optaget i Arbejdet straks. Tidligere havde de deltaget i Nedtagning af Vaaben m. ln. og hav<le saaletles traadt tleres Børnesko i >Faget<. De indgik i Gruppe 1. sammen med Arbejdsrnand Andersen, Tistrup, cler tidligere havde deltaget i Afsporinger vecl Valtlc. Denne Gntppe blev vor Pioner- og Elitegmppe. og rlens llcrllcrnmer var koklblodige og dygtigc I{edlemmer, der gik ptra den værste uden nogensinde at komme mecl Intlvendingcr cllcr Kommentarer af nogen Art, og Kammeratskabet, tlcr opstod her, t'ar algte og vil uden Tvivl holde sig l'or bestandig. Pudsigt var det for'ø'i rigt, at man efter Aftale altid betegnede >Holgcr<< og >>Sve,n<l<< som >>Hun(lehvalpene<< r'ed Telefonbeskerd, Orulrer og lign. For Eks. lød det i Telefonen: >>Naa, (ioddag, hvortlan gaar det med Hundehvalpene, trives de goclt?<< Svaret kunde saa ly<le: >Jo Tak, det gaar rigtig go<lt, tle a:dcr for to hver, og nu kan de ogsaa begynde at gø, naar nlan talcr til dem. men de er jo endnu lidt ubehjælpsomrne og kluntede i tleres Bevægelser<<. Kort efter dennc G'ruppes Dannelse kom Hammelsvang i F-orbindelse mc<l Politibetjent Erhardt Lorentsen, tlcr holdt sig cltekket i 'fistrtrp unrler Bcsættelsen, og tlenne var straks villig til at søge rlannet en Grtrppe, hvilket hurtigt lykkedes for ham. Sencre hcn. rla Ledelsen besluttede at anvende ham lil Leder af en Ordcnsgrllppe, for at forberede og forestaa Ari'estationer. r'algte rnan ct Nledlem af hans Gruppe, Lantlmand Aksel Haahr. 'Iistrup. cler hidtil havde distribueret illegale Blade og Skrifter, til Gruppefører. l{an morltog i Løbet af kort Tid den første Sending Sprængstof i en Pakke. som blev hentet af Holger og Svencl i Skern, og fra nu af instmeredes der nnder Højtryk i Hovedkvarteret. Nu havcle mtrn jo tle Sager. som skulde anventlcs ttnder Aktion. Det gik Slag i Slag. En Aften instrueredes cn ny Gruppefør,er af Byletleren, Aftencn cfter docercde han for sin Gruppe o.s.r'. Kl. 10 om Aftencn lrrkkc<lc Bcstvrcrin<len ltaa f)c gamles Hjem Yderdøren. straledcs at Mødecleltagerne var lukket inde. Best-vrerinden regnc'de nted, at det var tle sædvanlige kommu-

nalc }Iøder, der afholdtes, og skænkede det ikke nogen Tanke, at det overhovedet kunde være andet, der gik for sig bag Korttordøren. Naar et IIøde var Slut, hravletle Deltagerne saa forsigtigt ud ad Vinduet og listede hver til sit, ofte Kl. 1-2 onr Natten. I Tidsmmmet indtil Nlarts oprettedes nu Grupper i Horne, Gaarde og Skovlund. I Horne havde Tyskerne en større Styrke stationeret, samt oprettet Lazaret i'Skolen, og som Luftvæ,rnsleder bl. a. skaffede Hornegrupperne sig et særdeles nøjagtigt Kendskab til Tyskernes Forhold, Stv-rke, Vaabcn m. m., hvilket i høj Grad havde vor og i endnu højere Gratl den øverstc Lcdelses Interesse. Under en Instruktion i Homc hos Villemocs, hvor en Gruppe var samlet, skulde Jensen (Generalen) sammen med Børge Langsig en Aften demonstrere den amerikanske Karabin for N{ødedeltagerne. Villemoes' Hus laa lige ved Lazarettet, hvor der gik tyske Vagtposter og patrouillerede. Da de skulde demonstrere Sikkerhedsmekanismen, korn Børgc Langsig til at røre ved Aftrækkeren, og et Skud brændte af, gik gennem Armlænet paa en Lænestol og ind i Væggen, samtidig med at Braget fra Skuddet gjorde Folkene halvdøve. Der var stor Spænding, da man spejdede ud af Vinduet for at se, om Vagten udenfor havde bemærket ttoget. Det havde han dog heldigvis ikke, da han i dette pjeblik var et Stykke borte. Det varede dog lidt, før Deltagerne igen kunde fortsætte Nlødet ovenpaa Chocket, ligesom man maatte fjerne Sporene af Episoden, der kom nemlig ofte Tyskerc paa Visit angaaende Strøm -m. m. I Gaarde oprettedes en Gruppe med Gaardejer Andreas Grønborg som Gruppeleder. Denne Gruppe skulde senere efter Kapitulationen gøre en af vore bedste Fangster, men derom senere. Igennem Gunnar Pallesen fik man fat i den unge Landmand Sigurd Nielsen, en vaagen og beslutsom lVland, som med Iver og uden Betænkning gik ind til Gerningen. D,et var glimrende Folk, man her fik fat i. Rapporter m. m. indløb punktlig, og de havdc pjnene med sig, hvor de kom, og var i Besiddelse af noget, som var meget vigtigt for den Slags Folk: Konduite, hvilket de viste ved mange Lejligheder under og'efter Besættelsens Ophør. Hidtil havde Arbejdet hovedsageligt bestaaet af In-

stmktion, Udl'ærdigelse af Lan<lkort, Rapportering om rnilit.rre Forhokl og Hvervning af nye Styrker, men om Aftenen den 26. Februar kom saa tlen første Særrnelding til Distriktet: >Hilsen til Fynboen oe Langelæn{leren<<, alle Jernbaner sprænges. Baade Hammelsvang og Albrechtsen hørte Xleldingen allerede Kl. 18,15 og mødte op i Hoveclkvarterc.t for at planlægge Sprængningen. Efter at have studeret Kortet og efter tidligere Konferencer rne<l >>Bnkler<<, cnedes man onr at sprænge Sporskifter og Spor paa Tistrtrll Station. Gruplteføreren for (iruppe 1, Jensen, tilkaldtes og ltlcv instnreret om Planerne. Han indvilligede uden Tøven i trt uclførc Aktionen og satte sig straks i Forbindclse med sine Folk. Sprængningen skulcle finde Sted Kl. halvto, og der skulde anvenrles tl Times Blyanter. Der var ingen Vagt ltaa Baneterrænet (Aktioncns Udførelse, se (iruppe 1, 'l'istrup)r saa nlan kunde arbejde nogenlunde uforstyrret. Ved Aktionen blev <ler ødelagt et Skifte ved Hovedsporet samt 6 Skinner. Ekspedient Andersen, tler tilhørte >>Partisanerne<<, havde Vagten patr Stationen og vil<le efter Sprængningerne tilkalde Baneforman<len, der bocdc overfor Statioilen, mcn iclet han Iøb over Stationspladsen, blev han uclsat for en Kanonade fra Solrlaterne, <lcr troede. at han val Sabotør. og først efter en liortere Afhør'ing slipper han fri, glad over at sliplle heklig frtr Beskydningen. Aktionen vahte stor Opstandelse i Byen. Ilangc havde >set< en stor Bil fuld af Sahotører fra Vartle kørc bort c.fter S1;ræneningerne o.s.v., og <lenne 'l'eoli blev jo ivrigt støttet af bcdrevidcnde Folk fra llodsttrndslter':rgclscn i B-ven. I Løbet af llorgenen anliom clet t1'ske Politi mtrndsstær'kt og installelccle sig llaa Hotc.llet. med samt cn Dc.l af dc fortrgtc<lc Somrnelfolk, tler ptrtrouillerede i Omegrrcn. Dcnne St1'rkc blcv i Bven en halv Snes Dage og gjorde Egncn og B.yen usikker, hvorfor nye Aktioner maatte ttclsættes et Stvkke Tid. Det viste sig, at i tlc to Bomber, cler ikke sprang, vårr Detonatorerne ved en Fejltagelsc venclt forkert, mcn i det stole og hele var Aktionen vellykket, idet den resultercde i en Totalstanrlsning af Trafikken i 13 Timer. Det ødelagte Sporskifte forhindrede i ca. 2 Uger en normal Togskiften paa'I'istrup Station. Afbrvdelsen intlrapportercdes

næste Nlorgen til Sektionschefen, og som en Kvittcling kundc mån som altid senere høre Nledclelelsen helom i clen engelskc Radio næste Aften. Den kommende Uge maatte nan \'ærc lncget forsigtige, idet rlc førnæ,vntc Sommerfolk og Fcltpolitict afpatrouillererlc Omegncn, og Tiden gili saa med Instnrktion og Planlæggclse af rryc Aktioner'. Selve Stationsbygningen var ligeledes bcsat af Tyskerue, medc.ns Undersøgelselne stotl ptru, og nu vikle Tilfæklct, at f)agen efter Sllræneningerne var rlcr ankommet cn Haandkuffert til Nlodstan<lsber'æ,gelsen, fukl al Sprængstof, og rlcn maattc blive staaendc der', saa længc Undersøgelsernc stod I)åa. Hammelsvang, <lcr havdc ltcma.rliet dens Ankornst, skær'ede jo til Kufferten hvel Gang, han vnr paa Stationcn, og <lct h-khcdcs efterhaanclcn ham og f)anrgaard at faa rlcn skubbct mcle' og mere af Vejcn, indtil rlcn kundc afhentes og bringcs i >Sikkcrhed<. Hckligvis faldt rlet ikke T1'skerne ind dcnne Gang at untlersøge Godset paa Stationcn. Da den ivrær'ksatte Undersøgclsc trali liclt l:enge trtl, besluttede Lerlelsen 1. Ilarts at lade afhente en lly Sending Sprængstof i Slicnr, og Gruppe 1 greb sotn sæclvanlig med Bcgejstring Opgaven, trods clcn store Risiko, og bragte dcn til Depotet. Natten mellem 6. og 7. Nlarts forctagcs saa 5 Sllrængninger vcd Gaarde Station. Alitioncn r.ar vcllvkkct og afbrø<l Banen i 15 Timer, hvilket genclcde Tyskcrnc grænseløst, i<let der netop i disse Dtrgc foregik cn Nlæ,ngtle 'Iroppc.folskl'dninger og Transportcr-. Spolenc blcv reparcrct og Spolskiftelnc nødtørftigt udbcdret, men i lang 'Iid kuncle der in.qen Togskifte ske'hcr. Dcn r.igtige Banelinjc blev frer nu af og Resten af Besættelscstitlen bevoetct meget sta'rkt. i<let <lel blcv sat Vagt for hver 50 m. Hovetlpartcn af <lcn var ber'æbnet me<l Mashinpistol, og paa Viatltrktt rnc blcv tlcr opstillet \lasliin{Jcværcr med 4-tlobbclt Vagt. Den 19. NIarts inrlløb til Byleclelsen Or<h'e til at afhcntc 2 t Sprængstof i Holstebro til Fordeling mellern Tistnrp, Skern. Nr. Nebel og fl. Byer. Der meldte sig nu Problemet mcrl at skaffe en Vognmand mccl Lastbil, der turde tage Risikoen at køre med Ladningen ved højlvs Dag paa tle cfterhaan<len stærkt afllatrouillerede Landeveje. Problemet løstc sig uventct

hurtigt. >>Jensen<< ringede blot til sin Kammerat, Ebbe Iversen, der kørte en stor Lastvogn for Fiskemester Meyer, Sig, og forelagde ham Sagen. Ebbe lovede omgaaende at ordne dennc Bagatel, blot man kunde skaffe ham en >>Tur<< for at kamouflere Turen for hans Chef. Harnmelsvang gik straks til sin Broder, Uddeleren, og denne havde straks en Tur, der >tilfældigvis< gik den ønskede Rute, hvilket han forøvrigt altid havde, naar han opdagedc, hvad det drejede sig om, og hvatl det økonomiske vcdrørende disse 'fure angik, hørte man aldrig noget hertil, og clct var mangc bekostclige Ture, der her blev kørt. En stor Gevinst var det, da man her fik fat i den koldblodige og uforfærcledc Ebbe Jensen, der si<len kørte mange Turc for N'Iotlstanclsbcva'gelscn og var rned paa den r'ærste. Han elskede at irritere Tyskernc. En Overgang havde han for Skik at opsamle tyskc Vejskilte, af hvilke Loftet paa hans Bopæl snart var næstcn fyldt, en andcn Overgang plejedc han at tage Tyskere op at køre, sætte F'arten op og sætte dem af mange Kilometer forbi dercs Bestemmclsessted, og Tyskerne gav ham da ogsaa en Advarsel tilsidst, hvilhet var at slaa Vantl paa en Gaas. For at komrne tilbage til Transportcn af Sprængstoffet: Da Bilen efter Bestemmclsen kom til en bestemt Kilometerstcn uclenfor Holstcbro, storl her cn megert oltrevet ung Mand og meddclte forpustet, at (iestapo for et Øjeblik siden havde anholdt Deltotmandcn, o{l raadede dem til at retirere omgaaende, da der var tyske Patrulj er udc paa Gader og Vej e. >Raadet< blev omgaaende fulgt. Hvad der dog glædede dem, var, at Depotet var blevet bragt i Sikkerhed inden Depotmandens Anholdelse.

Den 14. April kom der ltaany Ordre fra Scktionen om at afhente Sprængstof, rnen denne Gang i Ringkøbing. Ebbe Iversen blev mobiliseret, og næ,ste Morgen startede Gruppe 1 paa Ekspeditioncn, oq hen paa Eftermiddagen returnerede de. efter at have fordelt Sprængstoffet i Skern, Tarm og Tistrup. 2 Tons Sprængstof fylder jo, naar man tænkcr sie om, cn hel Del paa et Varelad, og der maatte jo læsses en Del Sække og Kasser ovenpaa til Camouflaee. Man var l)u rigeligt rustet med Hensyn til Sltrængstof, og dcr spejdecles straks eftcr nye Objekter, hvortil dct kunde anvendes. 25

Ladningen fra den heldigt gennemførte 'fransport getntes i cn Halmstak hos Axel Haahr. Der fot'esto<l nu cll iraard Nat, dtr de forskcllige trffekter skulde optælles og registrcres, ntan arbejdecle til Kl. 1,00, hvorcfter man tog tilbage til Byen for at efterse en Nlaskinpistol, >>Svendu og >Holger< havcle gravct frenr fra ct Skjulested i N:erheden af Hvicle'Mosc. Arbej<let metl Optællingen viste sig at t'ære betydelig større eutl først antagct, og Fordclingen til dc ør'rige Byer voldte en Dcl Bes\rip,l', mcn gcnncmførtes dog uden Uheltl af nogen Art. Efter forcgaaen<lc Ticls Materialemangel var Glætlen selvsagt uregct stor', og rnan saa frem til de kommende Ilegivenhccler mctl større Sindsro, nu var det kun }langel paa Vaaben, tlcr trvkkede.

Den 16. April rejste Albrechtsen

til Sjælland for at tiltræde

n,v Stilling, og Lærer Buch afløste ham som Bylecler, mcn da Albrcchtscn kort efter vendte tilbage, clannedes der af prak-

tiske Hensyn, og fordi Arbej det var vokset stærkt, cn Byledelse bestaaende af Lærer Buch, Hammelsvang, Ekspedient Damgaald og Albrcchtsen. Samtidig blev H. Petersen F-(irultpeleder. Arbejdet kunde nn fordeles paa flere Hæntler, og det var en særdeles god Gevinst at faa den energiske Damgaard med i Ledelsen. en Stilling, som han længe havde udfyldt utlen Udninvnclsc. Fra Grullp,eføreren i Skovlund, Sigurd Niclsen, indløb der Meclclelelse om, at en Savskæ,rer Imanuel I{ruse havde optaget Storproduktion af Generatortræ til Tyskerne. Man cncdes om at >borteliminere<< Sat'værket. (Aktionen, se Skovlund.) I de følgende Dage var der planiagt flere Aktioner, soln dog maatte afbrydes en Gang, fordi Vagten af ukendte - forstærket, og det var saa smaat med Aarsager pludselig blev Vaaben blandt Gruppcrne, at man daarligt nok kund,e give Folkenc en blot nødtørftig Beskyttelse. En anden (iang, da Folkene allcrede var paa Vej utl, kom der Bud om, at der skuldc tages Vaahen ned, og tla man ikke ønskede at alarmere Tvskerne til Nedtagningen metl Sprængningerne, valgte man at afbryde Aktionen. Saa meget tlesto større var Skuffelsen, da Nedtagningen løb ud i Santlet. Aarsagen var, at

A. C, Buch, A. Hammelsvang, \'. Albrechtsen

og H. Damgaard.

vedkommende, der skr-rlde staa for Nedtagningen, \'ed Ankomstcn til Bven savnede et for Vaab,ennedkastning sacrligt Feltraab, hvorfor det ikke lvkkcdes ham ai komme i Kontakt med Byledelsen, til 'I'rods for, at Albrechtsen, som han vilde have fat i, flere Gange passcrede Vosnen og udmærkct godt vidste, hvad det drejede sig om. Nlanden skulde have 20 }Iand til Hjælp, men fik ingen, da man ikke ønskede at give sig til Kendc af Sikkerhedshensyn og for at overholde Sektionsledelsens Ordrer. Det viste sig senere, at det omtalte Feltraab var blevet afskaffet, men at Byledelsen ikke var blevet informeret herom. Den 21. April Kl. 18,00 indløb der fra Sektionsledelsen Nleddelelse om, at et Transporttog fra Ølgocl var paa Vej svdpaa, og at man. om muligt, helst skulde have det stoppet. 4 Mand meldte sig frivilligt og kørte i fuldt Dagslys ned til Nørholm Skov for at trænge frem til Banen. Da de opdagede, at Vagterne her stod saa tæt, at de kunde synge flerstemmigt sammen, og de havde ventet i 20 Minutter paa en gunstig Lejlighed, maatte de tage hjem med uforrettet Sag. Det omtalte Tog var dog allerede passeret før deres Ankomst,

saa Situatio,ncrn var saa ingenting.

jo altsaa forpasset alligevel, der skete alt-

Endelig den 28. April kom der Meddelelse fra Hovedkvarteret om, at der var en Sending Vaaben klar til Afhentning i Ølgod. Glæden var storo og det bestemtes, at Aksel Haahr med Hest og Vogn og ledsaget af Holger og Svend skulcle afhente Sendingen næste Formiddag. De startede som aftalt paa <len lange Tur til e,n Plantage Nord for Ølgod og naac<le velbeholdcnt derop og fik læsset. Da Vognen var læsset med Ammnnition og Vaaben samt 1200 Haandgranatcr, r,ar (ler daarligt Plads til et Lag Kartofler og en Greb ovenpaa. Trods det, at de skulde passere flere tyske Vagtposter, naaede dc dog hjem uden uforudsete Begivenheder, og Vaabnene blev gemt i Laden hos Aksel Haahr under Høet. Der blev nu travlt med at gøre Vaabnene rene og pudse dem. Samtidig med Modtagelsen af Vaabensendingen den 3. Maj indløb der en Melding pr. Telefon fra Sektionsledelsen. Derr var kort, men indeholdt noget, der, skønt længe ventct af alle, alligevel satte Sindene i Bevægelse. Meddelelscn lød >Klar<<, og satte straks et stort Apparat i Gang. Først blev Byledelsen kaltlt sammen og holdt ct kort Møde, hvorltaa Ordonnanser blev sendt til samtligc Gruppeførere med Ordre til at sætte stadig Vagt ved Telefonen og sØrge for, at Gmppemedlemmerne var klar til hurtig Udrykning og fik Vaabnenc godt efterset. Døgnet runtlt holdt Byledelsen Møde, clrøftede Forholdsreglerne for de forskellige Nluligheder for Indsatsen, afsendte oo modtog Ordrer, lyttede til B. B. C., og repeterede Instruktionernc, fra Sel<tionsleclelscn. S1lændingen var stor, da man io ikke var klar over, om det blev Kamp med Tyskerne, som io de si<lstc Maanedcr havde gennemfuret Jylland mecl Løbegrave, Tankqrar,e og Skyttehuller. samt lavct store N'Iinefelter, og mcddelt i Raclio og paa Tryk, at dc vildc forsvarc Danmark til sidstc Blodsdraabe; eller om Tyskerne kapitulerede. Det første Tilfælde vilde betyde Kampe med Livet som Indsats mod en stor Overmagt, en Kamp, der vilde kraeve storc Ofre paa beggc Sider, ja maaske Udslettelse. Det andet Tilfælde kunde ogsaa betyde Kampe. da man maatte forudse. at en-

keltc fanatiske Afclelinger vilde fortsætte Kampen til det sidste. Alle forstod Alvoren i de Begivenhed,er, der forestod. Nu skulde ethvert Medlem indfri sit Løfte til Fædrelandet om at værne om dets Frihed, orn det endog maatte betalcs med Blod. Som ventet af Ledelsen mødte alle N{and uden Tøven, da der blev kaldt. Da de første Gang fik Kaldet til Kampen, svarede de uden Bctænkning Ja, og denne Gang traadte de an mecl næsten endnu stærkere Vilje til Indsats. l{ange glædede sig ligefrem til Opgøret med dcn forhadte Undertrykker. Endelig den 4. N{aj om Aftenen kom Meddelelsen om Kapitulationen, der var fastsat til den 5. Maj om Morgerren Kl. 8. Byledelsen og cn Del Grtrplteførerc m. fl. var samlet i Hammelsvangs Hus, som automatisk var indgaaet som Hovedkvarter, da N{eddelelsen kom. Paa ct pjeblik var Huset som cn summende Bikube. Mange af de allcrede lagtc Planer maatte ændres og Arbejdet lzegges om. Endelig htrvde den lange Venten faaet Udløsning, o{J man var klar over Opgavernes Beskaffenhed. Plakater, som laa færdige til Opklæbning, maatte kasseres, og nye maatte trvkkes. Or<lonnanser blcv sendt ud. Tclefontraadcnc glødetlc. Vtrgtva'rnets Chef fik Besked om, at kun Repræsentanter for de trllicrccle Hære eller for N'Iodstandsbevægelsen maattc morltage Kapitulationstilbud. Ordensgruppen gennemqik Arrestationsmaterialet, og gjordc sig klar til Ilorgenens Aktioncr. (irupperne eftcrsaa Vaab,en, og Benzin fyldtes paa de mobilisercde Biler, dcr snart fyldte Vejen udenfor Hovedk\rarteret. Sp:rndingen steg og spændte Nervernc til Bristepunktet, eftcrsorn Klokken nærmcde sig 8 den begivenhedsrige Dag i Vcrclenshistoricn. Alt var klapltet og klart til at imødegaa, hvad Bcgivenherlernc vilde bringc. -- Enrlelig slog Klokken otte, og Lavinen begyndte at rulle.

1. Gruppe

Flere af dcnne Grullpes Nledlemmcr havde Kontaki med hinanden, før Nlodstandsbevægelsen blev organiseret til den Form, den havde 5. Maj. Gruppen var saaledes i Besiddelsc af Vaaben paa ct tidligt Tidspunkt. Disse var skaffet til Veje af L:cgc Damgaard, der overlod dem til H. Jensen. Som ældste Grupp,c blev den benyttet i rigt Maal og var udset til at forctage Sabotagen. Fra første Færd var der kun tre Medlemmer, nemlig H. Jensen, Tage Christensen og Børge H. Rasmussen. Senere blev M. K. Andersen tilsluttet, og en værdifuld Forøgelse var H. Boll og Sv. Dahl Pedersen, der kom fra Skive, hvor Jorden brændte untler dern. Da den første Spræ,ngning af Jernbanen var planlagt, blev Gruppen tilsagt og fik Hvervet overladt. Fire Mand gik i Gang med Arbejdet, nernlig H. Jensen, B. Rasmussen og de to Skibonitter. Tage Christensen blev i sidste Øjeblik forhindret. Sabotørerne skulde mødes i Anlæget ved Talerstolen. Svend og Holger medbragte Sprængstoffet. Aktionen blev gennemført som planlagt, men havde nær faaet de alvorligste Følger. Netop den Nat var der store allierede Over{lyvninger. hvorfor Tyskerne fra Varde afpatrouillerede Vejene rned store Styrker. En saadan tysk Patrouille befandt sig i Nærheden af Tistrup, og ved første Detonation var de øjeblikkelig ved Aastedet, netop da sidste Mand var kommct i Sikkerhed. Ekspedient J. E. Andersen, der havde Vagt paa Stationen, vildc hente Baneformanden og blev set af Tyskerne, der raabte ham an, hvilket han overhørte; dette resulterede i, at dissc beskød ham, dog uden at ramme, men Opgangen hos Baneformanden bar tydelige Spor af 5-6 Kugler.

Harry Jensen, Trge Ohristensen, Børge H. Rasnrussen, Svend Dahl Pedersen, Holger Boll og Martin K. Andersen.

\-æsle I'Iorgen varr (iestapo i Byen, men man havde tlet Indtryk, at rler paa F-orhaand havde opgivet at finde de >skyldige<<

Bvcn.

De talrigc Historier, <ler i den komrnende Tid verserede, var højst forskellige. men et lravde tle fælles: Sabotørerne var kommct udefra. Detle var betryggcn<le, og man ventede paa at gaa i Gang mc<l næste Aktion. Dennc kom til at foregaa i Gaardc for ikke at hcnlede Opmærksomheden for meget paa Tistrup. Aktionsstyrken var <lcnne (iang større og stærkt bevæbnet, idct man frygtetlc tyske Patrouiller. Dcltagcrnc var: Tage Christensen, H. Jenscn, B. Rasmussen. II. K. Andcrsen samt Sventl og Holger. Rcsultatet af Sllrængningen var godt, idet allc Ladninger eksplo<lerede. Afbr;'delsen af Banen var denne (iang rc.t lanpS'arig. Eet bemærkede man med Tilfredshed: (iestapo vrrr paa tlette Titlspunkt saa optaget. at de ikke havde Tid til at forctagc Afhøringer i Gaarde; det var galt for <lem overalt i Landet. Den ledige Titl. (inrppen havde, benvttedes til Instruktions-

ture i Planetbyerne. F'lere af dissc Ture var ret <lramatiske og cr omtalt under de respektive Gruppcr. En Eftermiddag i April ved ca. 17-Tiden indløb der fra plgod Melding om, at et Transp,orttog med 'I'ankvognc var paa Vej mod Tistrup. H. Jcnsen, Svcnd og Holger forsøgtc i Nørholm Skov at faa Ram llaa denne Transport, mcn kunclc ikhc gennemføre Aktionen paa Grund af den overordcntlig stærke Bevogtning af Banen. Nleddelelsen viste sig iør'rigt som ukorrekt, idet 'I'oget ikkc befordrede Tankvogne, men Tanks. En senere planlagt Afbrydelse af Banen blev i sidste Minut, til stort Mishag for Grulllle.n, afblæst af Ledclsen paa Grund trf de ventetlc Vaabcnnedkastninger. De spændende Oplevelscr kulminerede den 3. tlaj 1945. En Dcl Vatrben var gemt i en garnmcl Lagcrbygning og skulde udlevcres til Skovlund-Gru1t1len. Uhcldct vilde imidlertid, at Uvedkommende opdagede dette og tilkaldte Vagtværnet, som rekvirerede Hjælp fra Varde. I første Omgang maatte Gruppcn, der var ubevæbnct, fortrtrkke, men efter at have faact fat paa Vaabcn, gik man over til Angreb paa Vagtværnet, der netop var i Færd med at tillæ,sse en Bil med det kostbare Lager. Rollerne var byttet om, og Vardefolkenc fik Besked om nt holde sig hjcmme en anden Gang. Samrnc Nat blev Depotet flyttet. Efter 5. NIaj var (iruppen udsat for mange og forskellige Oplcvelser.

Et Par Ord om Suend og Holger. Da (iruppcrne i Skivc i Bcgyndelsen af 1945 blev rcvet op, maatte Svend og Holger fortrække fra Byen. Efter at have opholdt sig forskellige Stecler i Vestjylland kom de til Tistrup, hvor de opholdt sig til Pinse samme Aar. Det første Indtryk af Tistrup har sikkert ikke været det bedste, for det var mcqet sen Aften, og Vejret var slemt. Hotellct var lukket, saa de maatte søge Ly i en aaben Trappegang, hvor de sad og frØs, indtil de saa, at der blev tændt Lys

Nløllen. Derhen

gik de, og Mølleren tog vel imod dem og

gav dem Logi. Komfortabelt har de ikke haft det, for de maatte tage til Takke med Møllegulvet som Leje og Sække sorn Dy-

ner, dog var dette herskabeligt, sammenlignet med de Forhold, mange har levet under i de tyske Koncentrationslejre. Næste Morgen kom de to Flygtninge i Forbindelse med de rette Mænd og blev sat i >Pleje<. Under Opholdet i Tistrup blev de ofte benyttet af Sektionslederen. En Gang fik de saaledes Besked on at fjerne en tysk Udrustning fra Stationen i Ølgod. Det lykkedes trods den stærke Vagt ved Banen, men Byttet var magert for ikke at sige komplet uanvendeligt. Større Betydning havde deres Arbejde med Registrering af de Vaaben, der modtoges af Sektionen. To Dage før Pinse ltermitteretles Svend og Holger og drog tilbage til Skive for igen at optage deres daglige Beskæftigelse.

2. Gruppe

Denne R I Gruppe er af gammel Dato og har gode Resultater fra samtlige Arbejdsfelter, og dens Medlemmer er ofte benyttet enkeltvis til særlige Opgaver. Kontakten med Grupperne i de omliggende Kommuner er opnaaet ved denne Gruppes Hjælp. Saaledes kunde Gunnar Pallcsen anvise Folk i Skovlund, og han virkede iøvrigt som Forbindelsesled mellem Byledelsen og denne Afdeling under hele Perioden til 5. Maj 1945. Gruppeføreren i Gaarde er anvist af Aksel Haahr og Gunnar Pallesen, som ogsaa her vedligeholdt Forbindelsen. Ogsaa med Horne skaffede A. Haahr Forbindelse. Endviclere prøvede Aksel Haahr paa Byledelsens Foranlcdning at faa oprettet en Gruppe i Hodde. Grupllen udpegede en Mand. som man mente var villig og velcgnet; men til Akscl Haahrs store ,Ergrelse og Harme var Svaret negativt, selv om Manden syntes, at Sagen var vær<l trt kztmlte for naar andre gjorde det. Gruppens Medlernmer har vist sig som fortrinlige Værter', hvad enten det gjaldt Mennesker eller Sprængstof. Det er naturligt. at man lettere kan skjule noget paa Landet end i Byen. og dette forstod man i høj Grad i denne Grttppe. Saalecles var Peder Hanscn straks parat til at >fæste< Holger paa ubc.stemt I'id, og Gunnar Pallesen fik sig ogsaa en ny Karl, idet Svend blev anbragt der sammen mecl tlet første Kontingen t Sprængstof . Sidste og største Sending Sprængstof blev anbragt hos Aksel Haahr i en Halmstak, og dette var vist den Kilde" der gav ham de fleste -lEngstelser. l\{en at ingen af hans Familie fattede Mistanke om noget usædvanligt, beviser dog, at Nerverne

Aksel Flaahr, Iiristian Andersen, Gunnar Pallesen, Peder Hansen og Aage l'edersen (Charles Iinudsen er desr'ærre ikke paa Billedet).

ikke var i Uorrlcn. Ilisikoen er inclll'scnde, naar rnau l)ctænker, at den dyrebarc Halmstak laa ganske tæt ved Landevejen, hvor tyskc Ptrtruljer passercdc Døgnet rurldt, og at dissc

fri

en Halmstak. Endnu et risikabclt Job blev tildclt Gruppcn, nc'mlig at hente \raabcn fra {Dlaod Komrnunes Plantage. Da det drej ede sig om et stort Parti, rnaattc nrau entcn benytte tsil eller Hestekøretøj. N'Itrn henvendte sig til Aksel Haahr, og han tog af Sted paa det aftalte Tidspunkt sammen med Sventl og Holger, cler kørte foran paa Cykel for at sondere Terrainet. Turen paabegyndtes Kl. 8 om llorgenen, og Kl. 14 var Læsset vel ankommet. Som Camouflage havde Aksel anvenclt Kartofler; disse var medbragt i Sække, og da Vaabnene var læsset paa, blev Kartofleme hældt ud over clem. Det saa jo meget uskyldigt ud, og de tyske Vagtposter, der stocl ved Gl. Tistrup, fattede heller ikke den ringeste Mistanke. En Del af Vaabnene blev udlevcret og pudsct i Aksel Haahrs Stald, Resten blev gemt i føromtalte Halmstak. Afdelingen i ofte hamllerecle

det

nc'to1l

Horne afhentede omgaaende den Del, der var dem tildelt. Heller ikke ved denne Lejlighed opdagede Aksels Familie noget. Dog var det nær blevet opdaget. Svend og Holger vilde se til >Sagerne<< i Stakken og opdagede i deres Iver ikke, at pensioneret Førstelærer Haahr havde set dem. Han spurgte dem, om de søgte Natlogi, men derved blev det. Det var planlagt, at hele Gruppen skulde deltage i de Vaabenmodtagelser, man ventede, og ingen tvivler paa, at hver Mand vilde have udfyldt den Plads, der maatte blive ham tildelt. Efter 5. Maj deltog Gruppen i Vagttjenesten, men da det var en travl Tid for Landboerne, blev Gruppen tidligt opløst.

3. Gruppe

Denne Grtrppe besttrnr jo hove<lsagelig af Jernbanemænd, og Sammensætningen cr ikke tilfældig. Mecl Kendskab til Jernbane og Telegrafi vikle deres Betydning i Tilfælde af Kamp være stor. Alle Gruppcns I'Iedlemrner var udtaget til at dcltage i cle ventede Vaabenmodttrgelser og skulde have forestaaet dct midlertidige Depot, <lerfor var et Par af Gruppens Medlemmer gjort bekendt med Pladsens Beliggenhetl og var fortrolige med Terrainet. Gruppen fik en Battcrimotltager (laant hos Læge Damgaard) gjort klar, saa man kunde intlstille paa de Bølgelængder, hvorpaa der i 'l'ilfzelde af Kamlt kunde modtages Orclrer, enten dirckte fra England eller fra Scktionens Hovetlkvarter; det voldte en f)cl Bcsvær at mocltage, især paa sidstnævnte Bølgeomraade, mcn de lange Aftener paa Tistrup Station udn-vttedes saa godt, at der blcv opnaaet et Resultat. S. A. B. Jensen gik aabenbart op i Radioen med Liv og SjæI, i det mindste etablerede han paa sit private Apparat >Nyhedstjeneste<< paa 'I'ysk fra Lontlon for Flygtningene, der boede paa Skolen; Kl. 12 Middag og Kl. 18 samlecles de foran hans Vinduer og fik rlct si<lstc Nyt; men Krukken gik saa længe til Vands, at den kom hjem uden Hank, og en skønne Dag tog et Par tyske Officcrcr Radioen med sig. Det erfarecles, at den var sat i Pleje hos den tyske \{ilitærlæge, og dcr gjorde man Vrøvl; Lægen blev hysterisk, men da man fortalte ham, at Beslagl.r,ggelsen var ttlovlig og spurgte, hvor man kunde træffe hans Overordnede, fik Piben cn anden Lyd, og Dagen efter var Radioen igen hos sin rette Ejermand.

Jens lj. Andersen, S. A. B. Jensen, Gunnar .Iensen, A. Nordentoft Nielsen og l)eder Nielsen.

Eu af (irupllcns stØrstc Opgar-er undcr Besættclsen var at holtlc Lcrlelsen untlcrrettct orn cventuelle mista'nkelige Personcr', rlel bcnyttcdc Jcrnbanen. Et morsortrt Tr.rk skal fortælles: En Eftermicldag rnidt i Nlarts lagdc man Nlærke til en yngre Ilancl, tlcr gik frcm og tilbage paa Perronen. Hver (iang vi gik forbi ham, szra han megct nøje llaa os, og vor Mistanke \rar vakt. trndelig henvendte han sig til S. A. B. Jensen og spurgte ham, om han ikkc kunde se, at han gik og tyggede pazr cn l-ændstik. Ved bekrurftende Svar forklarede han, at det var 'fegnet til en lVland, han skulde træffe, og den Klffcrt, han havde, var værdifuld, erklærede han meget selvbevidst. Dcr lagdes Planer om, hvordan man skulde faa fat i Kuffcrten? Det gik lettere end beregnet, for aabenbart lod den ventetlc til at være forsinket, og Tændstikmanden blev utaalmotlig, stillede Kufferten i Stationens Rejsegodsrum og gik op i Byen. En holdt pje med Fyren og den anden rodede

Kufferten igennem. Resultatet var nagert, nemlig hullede Sokker og snavsede Underbukser. Det var en Nitte; men Gruppen havde ogsaa positive Resultater. Det kan nĂŚvnes, at Ledelsen i Tiden efter Sabotagen paa Banen stadig var a jour med Gestapos FĂŚrden, hvilket jo var af stĂ¸rste Betydning. Efter 5. Maj arbejdede Gruppen ikke samlet, men cle forskellige deltog i forskellige Arbejder, saaledes bl. a. i Oprydningen i Ansager, hvor et stort Arbejde blev lagt.

Nlodstandsbeuæg elsen

i Horne

Dctte er Historicn om, hvorledcs en Flok NIænd fra Horne at komme og korn med i Kampen mod Tyskcrnc for Danmarks Befrielse. Enhver af dissc NIænd var villige til, først med vissc Forbcholcl, men senere, da det virkelig blev Alvor, fuldt og helt at sætte alt, ogsaa Livet, ind for den Sag, som angik vor saavel som hele l)anmarks Frcmtid. Allerede i 1943 talte Lærer K. Kristensen og Elcktricitetsværksbestyrer S. Villemoes om Muligheden for at oprette en Gru1llle, og sØgc Forbindelse rncd Moclstandsbev:rgelsen. Ilen først i Sommeren 1944 kom Villemoes som Luftværnsleder i Horne i Forbindelse med Kaptajnløjtnant Lundorff, som paa dette Tidspunkt var Souschef ved Luftværnct i Varde. Han bad Villemoes i Sarnraad med Kristensen at udr'ælgc et Par N{and, som kunde ventes at ville deltage, dog uden at sigc noget til disse. Kaptajnløjtnant Lundorf f vilde saa sende cn N{and ud til Instruktion. Alt dettc foregik kort før September, og da Politiet den 19. September blev opløst, forsvandt K. Lundorff, oo der blev derfor ikke noget af at danne Gruppe denne Gang. I Løbct af Efteraaret var Kristensen ved at komme i Forbindclse med nogle Nlodstandsfolk i Sig, uden at dette dog førte til noget Resultat. Villemoes havde engang berørt Spørgsmaalet ovcrfor Elektriker Pedersen, som udtalte, at dersom der blcv dannet en Grultpe, betragtede han sig som selvskreven Deltager. Den 25. Februar fik Villemoes Besøg af Landmand Axel Haahr, Tistrup, hvcm han kendte godt, idet begge er Medsøgte

{ir$i 1

tr t""- ,. -;" -e't:l

t-il, ^'";i!--*i Svend \:illenroes, Hans V. Hansen, Svend Aage petersen, Frank G. Sørensen, Hans L)stergaard, Sv. Aa. Jessen, llans J. Frahrn, I-ærer I{. Kristensen. ry:*

lemmcr af Dansk Samling. Axcl Haahr spllrgte, om Villemoes kunde tænke sig at tage l)el i Undergrundsarltcjclet og danne en Grulllte paa 5 lland. Villemoes sagde straks ja, og det blev aftalt, at naar dcr blev ringet fra Tistrup. skulde han sammc Aften Kl. 8 stille paa Kommunekontoret llaa De gamles Hjem i Tistrup. Han satte straks Kristensen ind i Sagen og i Samraad med ham blev følgencle oltfordret til at gaa med i Gruppen: Anthonius Jcnsen, llejeribcstyrer Jochumscn og Elektriker Pederscn. De sagde straks ja, men da det viste sig, at A. Jenscn er natteblind og Jochumsen ihke kundc slippe ubemærket hjemntefra om Natten, blev de sat paa Ventelisten; mcn bcgge vilde gcrne med, naar der skulde arbejdes aabenlyst. Valget faldt saa paa Maler Jessen og Kommis Hans Hansen. Valdemar Hansen og Magdal Lauritzen sav ved forsigtig Forespørgsel Tilsagn om Støtte. I den følgende Tid blev Gruppcn saa instrucrct om Sabotagc og undcrvist i Vaabenbrug dels i Tistrup og dels i Horne. En

Aften var tre llan<l fra Tistrull hjemme hos Villemoes for at dernonstrc.re e.n \laskinpistol og en amerikansk Letr'ægts>>Partisanvaabnet<< karabin for Gruppen. Herunder gik et Vaadeskud, som heldigvis nøjedes med at slaa Splinter af en Blomstersøjle og Hul i Væggen. I Begyndelsen af April kom der fra Tistrup Bcskcd om, at (iruppen skuldc udvides til 6 ]Iand plus Lederen, og at der skul<le <lanncs cndnu cn Gnrltlte. Hans (Dstergaarcl htrvtlc 5gl1: 1)aa dette Tidsttunkt henvenrlt sig til Villemoes og og spurgt, om ikke han vidste, hvordan man kurtrle komme i Forbindelse metl Mo<lstandsfolkenc, og Hans Frahnt. sonl var udset til under urolige Forhold at vedligeholde F-orbindelscn merl Tistrup, rla han havtlc sit Arbcjtlc dcr, r'ar ogsaa villig. sail (lerme<l var 1. G,ruppe fuldtallig. Villemoes forclog derefter selv Udvælgelsen af og Henven<lclsc til II. Grupltes Ilerllenrrner, for at ingen anrlre lledlemIncr af I. Grultpe skuldc licnrle disse. II. (irultpes Snmnrcnsictning blcv følgende:

Peter N. Norup, Arne Jensen, Hans Danrgaard, Jes D. Schmidt, Jes Pallesen Sørensen, Hans Kruse Riddersholm, Axel Jochunrsen. .

I i

Slutningen af April blev

vi lovct Vaaben, melr <iisse

laa

Ølgod, og det volcltc noget Hovedbrud at faa dem hentct, tla

Tvskerne var bcgyndt at tage Lastbiler paa Vejcne, nten efter Aftale. med Hans Østcrgaard lovecle han at hente dem i Hestevogn. Det viste sig imidlertid, at Vaabnc'nc' laa Øst for Banelinien, og det blev derfor 'Tistrup (irupllerue, der foretog Transllorten. Samme Dag, Tirsdag dcn 1. NIaj, ringede Postbud Hammelsvang fra Tistrup til Villemoes og sagde, at Kartoflerne var klar til Afhentning. Hans Østcrgaard fik en Vogn halvt fyldt med Kartofler, hvorunder nogle tomme Sække laa skjult, og han startede ved 15-Tiden. Kristensen og Villemoes kørte lidt senere paa C1'klc og passerede Hans pstergaard paa Vejen. saa <le vcd Ankomstcn til Tistrup var foran. Der var to tyske Vagtl;ostcr vetl Tunnelcn ved Tistrup. Kristensen og Villemoes holdt sig lige foran Vognen igennem Tistrup og adviseredc }lodtagcr-Vagtposten ved Korsvejen om Vognens Ankomst og fortsatte mod Svd, hvor Vaabnene laa hos Axel Haahi'. Da Vognen kom hertil, blev saavel Kartoflernc som \raabnene. .l Rifler, 1 Nlaskingevær, 1 Nlaskinpistol, 24 Haandgranater. -l Bazooka me<l l4 Rakettcr.232 Pakker Spræ,ngstof samt diverse Detonatorer, >>Blyantcx<. Taagesignaler, Bickford, Corrltex o.s.\r., fyltlt i Sække og anbragt paa Vognen, saaledes at Kartoflcrne laa ør'erst. Hjemturcn forløb godt, selvom Hans Østergaard havtle noglc spændende pjeblikke, da han passerede Tunnelen under Jernbanen, idet dcn tyske Vagt paa dette Tidspunkt blev afløst, saa der var fire t-vske Soldater rundt om Vognen. Ved Hjemkomsten til Hans Østergaarcl blcr' >Kartoflerne<< fordelt lidt bedre i Sækkene, og dcrcftcr kørt op til Villemoes og stillet ind paa Værket. Alt dette foregik ved højlys Dag lige for Nzesen af Tyskerne. Paa Vejen hjemad igennem Tistrup havdc Villemoes og Kr. Kristensen en lille Oplevelse. Da de kørte ind i Byen, hørte de et Knald, og var enige om, at det maatte værc ct Pistolskud. Der var en Del Folk paa Gaden, men ingen syntes at have bemærket noget. Under normale Forhold havde Villemoes og

Kristensen vel heller ikke lagt Nlærke til clet, men under disse Omstændigheder var de vel særlig lydhøre. Det viste sig at være Læge Damgaard, der havcle prøvet sin Pistol, som han lige havde gravet op af Jorden, utl af et Tagvindue. Om Aftenen samledes Gruppe I, og under Ledelse af Løjtnant Kristensen blev alle Vaaben renset og smurt og gjort klar til Brug, Magasinerne fyldt o.s.v. Først ved 3-Tiden var vi færdige. Sprængstoffet og en Del af Ammunitionen blev gemt i en Tønde, som Villemoes til samme Formaal havde gravet ned i sit Tørveskur, og Vaabnene blev gemt i Rør- og Ledningskanalerne under Værket. Aftenen efter. Onstlag den 2. Maj, samledes Grultpe II hos Villemoes og fik Vaabnene demonstreret af K. Kristensen. 5. Maj 1945 om X{orgenen samledes K. Kristensen, P. N. Norup, Sv. Aa. Jessen, Hans Frahm, Hans Hansen, A. Jochumsen o. m. fl., bl. a. kom Læge Damgaard ogsaa til Stede. hos Villemoes.

Det vedtoges at søge Forhanclling med Tyskerne orn Afgivelse af Vaabnene, og der blev opstillet følgende Krav: Overenskomst mellem den tyske Værnemagts Afdeling i Horne og de stedlige danske Myndigheder. Værnemagten inddrager alle Vagter. Ingen Medlemmer af Værnemagten maa vise sig paa offentlig Gade, Vej eller Plads med Vaaben. Privat indkvarterede Medlemmer af Værnemagten flytter straks over i en af <le af Værnemagten beslaglagte B5'gninger. De danske l\{yndigheder overtager Bevogtningstjenestcn.

Løjtnant Kristensen, Læge Damgaard og Villemoes gik Kl. 10 om paa Lazarettet og traf udenfor Administrationsbarakken den tyske Haulltfeldwebel eller Spies, som Tyskerne kalder ham, en meget nazistisk indstillet Fyr. Villemoes bacl om at komme til at tale med Chefen. Spies'en spurgte overlegent, om det ikke var noqet. han kunde ordne. Villemoes sagde Nej. Spies'en rakte saa ud efter Konvolutten med Ovcrenskomsten

og sagde, at han vilde bringe den til Chefen. Villemoes sagde: >>Nein, wir mcichte mit dem Cåel sprechenl<< med kraftigt Tryk paa >Chef<. >>Jah<<, sagde Spies'en, og efter et kort Stykke Tid at have kigget haanligt paa os gik han for at hente Chefen.

Denne

fik overrakt

og oversat den opstillede Overenskomst til at forhandle med sine overordnede. Dette blev indrømmet, og vi gik tilbage til Villemoes. Læge Damgaartl skulde ud til nogle andre Grupper med Instrukser og Kristensen tog med ham, og, da de ikke var vendt tilbage, da Timen var gaaet, gik Villemoes, Maler Jessen og A. Jochumsen om paa Lazarettet for at høre Tyskernes Svar. Chefen r'ar paa Administrationskontoret, og han sagde, at ifølge hans forcsattes Ordre maatte han ikke indgaa paa Separatoverenskomster, men han var villig til for egen Regning øjeblikkelig at tilbagekaldc de tyske Soldater, som var indkvarteret privat, og kun stille Vagter uclenfor de Bygninger, l-rvor Tyskerne laa, samt at give Ordre til, at tyske Vogne skulde standse ved cle danske Vagters Tilraab. IIed dette Svar lod vi os nøje, og Kl. 12 udsatte vi de første Vagter, en Patrouille paa 2 Nland udstyret mecl Riffel og Maskinpistol, og \rore Vagter gik nu paa Gaden, meclens Tyskerne holdt sig lige udenfor Skolen og Hotellct. Den 6. X{aj blev Vagten fordoblet, saaledes, at der stadig gik to 2-Ilands Patruljer, og for at kunne bestride alt dette, blev en Del af Evakueringsvagtkorpsets Mandskab indkaldt, og Kommandocentral og Vagtlokale blcv flyttet til Krocns Skænkestuc. villernoes ha'rle talt en l)el med Lazaretchefe' om at faa 'fysker'c til at afgi'e vaabncne, men da Tyskerne vircre afrevere dem, maatte vi, cfter Sektionens Ordre, ikke modtage rlem, og da vi scnerc fili Lov hertil og meddelte Chefen clet, kunde han nok ikke blive cnip me<l sine Officerer om det, saa det blev ikke til noget paa dette Tidspunkt. Imidlcrticl skulde Sanitetsmandskabet paa Lazarettet udskiftes, og den nve Chef var sandsynligvis villig til at afgive Vaabnene. Saa den 7. Maj blcv Situationen sterrkt tilspiclset. De tyske og udbad sig en Time

Vagtposter blev inddraget, men samtidig begyndte Tyskerne at provokere vore Vagter til at skyde paa Røde Kors Bilerne, idet de dels ignorerede Vagternes Tilraab og dels nægtede at lade Vagterne undersøge Bilernes Indhold. De kørte med stærk Fart om Hjørnerne lige foran vore Vagter. Engang var en Vogn ikke standset paa Tilraab fra Jochumsen, men kørte videre og forsvandt ind paa Lazarettet. Jochumsen gik derind og gjorde Forestillinger, men blev bare grint ud. En anden Gang havde Vagten standset en Ambulance, og forlangte at se, hvad der var deri. >Nein,< skreg Chaufføren, satte Vognen i Gear og spurtede afsted. Villemoes gjorde Forestillinger overfor Oberzahlmeisteren, men blev afvist. Den 8. Nlaj ankom den nye Chef, og han og den gamle Chef' den nye og den gamle Oberzahlmeister, som jo var Næstkommanderende, blev kaldt ned paa Kommandocentralen, og efter en til Tider ret dramatisk Forhandling, hvorunder alle de forskellige Provokationsepisoder blev fremdraget, hvad der bevirkede, at >>Hr.<< Rausch, den gamle Oberzahlmeister, blev mere og mere rød i Hovedet, og tilsidst sagde, at han gerrre vilde give Villemoes en Undskyldning, idet han forklarede overfor Cheferne, at disse Provokationer havde han ikke vidst noget om, blev følgende underskrevet af den nye Chef :

Forholdsregler f or de tgske Soldater i Horne. Ingen menige Soldater maa bære Vaaben udenfor de af Tyskerne belagte Bygninger. Det gælder ogsaa Officerer, undtagen naar de i tjenstlige Anliggender sendes udenfor Byomraadet. Enhver tysk Trafikant skal ufortøvet standse paa Tilraab af de af det danske Militæ,r udsatte Vagtposter. D,et danske Militærs Vagter har Ret til at besigtige Bilernes Last. Udgangsforbud for tyske Soldater fra KI22 til Kl. 6.

8.-5.-1945. Den militæ,re Kommando

Horne. sign. S. Villemoes.

ovenstaaende Aftale tiltrædes af den tyske pverstbefalende Horne.

Den 8. Maj 1945.

sign. Urban.

vi dejligt klar over", hvordan vi skulde forholde overfor Tyskerne. og da den samme Chauffør, som Dagen i Forvejen havde nægtet at lade Vognen undersøge, forsøgte at ignorere Vagtens Tilraab, skød Arne Jensen paa Vognen og punkterede et af Hjulene. Da Chaufføren kom om paa Lazarettet, fik ha' i hvert Fald en ordentlig o'erhaling af en af officerernc. som havde hørt Skuddet. om Natten.n"il"den 8. og 9. N{aj drog det gamle Sanitetsltersonale af, og sidcn havcle r,i intet Besr'ær mecl T1'skernc paa I_azarettet. Straks efter Afslutningen af F'orhandlingerne mecl ryskerne foretoges e' (iennemgang af hele Lazarettet uncler Leåsagelse af svært bevzebnet Mantlskab fra Tistrup. som var blevet tilkaldt for trt gi'c ordenc mcre Understregning ved ForhandHenne<l var

lingc.nte.

Da Jle<llem'rernc af r'Iorlsta'dsbevægelsen <lc.r 7. Maj blev nrilitært indkaldt. blc' u<lcnforstaaende Hjrelpere permitterct, og Vagttje'c.sten or<l'et patr <len }Iaade, at førstc og anden (inrpPc skiftcvis tog vagten et Døgn arr (iangen merl hcnholdsvis Villc'rocs og No.ll) sonr vtrgtlerlcrc, i<lct fra Tistrup ha'rlc faact o'cr{ørt F-rank Sørensen, som .,ar'i Nledlem cler. Kristc'sc'' blc' rl.^'e<l fri til Afløsning og til at spc'aretage ciclle Oltgavcr. In<lktrl<lelscsorrlrcn lø<l saale<les: Jletlle'rmcr al' JIo<lstan<lsgruppcr er militært i.clkaldt .slrnks. uclen Hcnsvn til Stanrl eller Arbejde. Lønning og Afreg_ ning følgcr senere. (i.rppernc'maa ikke hjemse'de"-,r.l"n ,r*.mere Ortlre. I det følge'de skal gives et Bilrede af Gruppens Arbejde under Vagtti enesten : De første Dage gik der baade rlansk og tysk Vagt paa Gaden. Vi tog ingen Notils af Tvskerne, men kontrollerecle baade dansk og tysk Trafik. 47

Tre Arbcjdere fra Lejren i Oksbøl paa Vej til Troldhcde

mecl et Hestekøretøj og en tysk C-vkle blev frataget Bcfordrin-

gen og bragt til Tistrup til Afhøring. Det viste sig, at tlen cne havcle været Vagtlcder og den anden Sortbørshancllcr. Dcrl trcdie fik Lov til at løbe. De danske Piger, som havdc arbejtlet for'l'vskerre patr I-azarcttet, hlev vist ttd trf Byen mcd ct Kvartcrs Varscl. Rygtcr om noglc mistænkelige Personel i Frøstrttp Plarltage hlev undcrsøgt af Kristensen. Det vistc sig, at del før tlcn 5. NIaj hav<le boct noglc lloclstanclsfolk, sotn r-ar gtruc-t un<lcr Jorcleu. Un<lcr' <lcn ticlligerc omtaltc Gennerngzrng af Lazarettct saa vi ct cklatant Ekscrnllel paa T1'skcrnes Proltagan<ltunetorlcr. iclet vi saa, at det Barn, som ttnder engelsk Bcskydning af ct Flygtningctog ved Skjerr eftcr Tyskerncs Olllysningcr i Aviserne var frygtelig rnedtaget, bl. a' var et Ben og en Arm anlputcret, befandt sig utlmærket og havtle batrtle Arurc og Ren i Bchold. En af vore Vagtposter var uforsigtig med sit Ger'ær, ct Sku<l gik af og splintredc en Rude i Tatoludsalget. En tysk Officcr, som ligc var gaaet ind i Butikken, kom farcnde ud igcn og

forsvandt i Ilmarch. Omkring den 1. lVlaj fik vi oplyst, at cn saaret engelsk Flyver laa paa Lazarettet, og straks efter Kapitulationcn fik Lægc Damgaard ordnet tlet saaledcs, at han kunde overflyttcs til Varde. NIcn da var han for svag til at kunne flyttes. Han døde clen 8. N'Iaj, og Kristi Himmelfartsdag begravede vi ham under militær Honnøro med stor Deltagclse saavel af Befolkningelt som af N'Iodstandsltevægelsen i de omliggentle Byer. Vi har købt cn Sten til Graven, og Opsætningen fandt Sted i Februar 1946. ' En Del Italienere, Russere, Tyrker, Polakkcr og Ungarer' som ønskedc at komme bort fra 'fyskerne, blev sendt til forskellige Interneringslej rc. Den 8. NIaj fik vi Nlelding om, at flere Kompagnier Rttsserc var paa Vcj mocl Home ad Vejen fra Gunderllp og kort efter om, at clc'r'ligelcdcs kom cn større Styrke fra Stttntlsig. Dennc

sidste drejecle dog

Afdeling

af og fortsatte efter Sig. Den først meldtc

fik vi først stoppet. cla en Del var kommet

Byen, og Chefen, en Løj tnant. og drage videre næste Dag.

igenncm

forklaretle, at de vilcle bivuakcre

Den 9. llaj kom der Ordrc til, at der skulde etableres Vagt ved Hor.erlvej 11, og dcr blev ucllagt en Vagtkommando ved Andreas Nissen. Den 10. Itai fik vi Ordre til at skaffe cn Lastvogn til at kørc Vaaben bort fra 'finghøj, hr,or 500 tvske Soldater havde afgivet Vaabnenc. Disscr skulde køres til plgoct. Da vi liom til Pladscn, som \.ar bevokset mcd Lyng, gik en ung N'Iand nted dansk Officersktrsket og undersøgte \raabncne sammen nrc<l en Frihcdskæmper. Vaabnene laa i Dynger, der var Riflcr, pistoler, Haandsranater og Pansernæ,r'er i et Virvar, og Lyngen var overstrøet med Detonatorer, saa det I'ar med en lidt mærkelig Følelse, vi gav os til at demontere Haandgranater og pille patroncr ucl af Pistolcr og Riflc.r. Heldigvis gik der ingen af Detonatorerne, men et Vaadeskr.rd med en Pistol ramte \rognmandens Søn i Laaret, heldigvis dog kun et Strejfskud. Den 20. IIaj kom en Polak, Henryk Piekut, og vildc interneres, og samtidig fortalte han, at der llaa noget Vasketøj var nogle blaa Kors, og det vidste han, at Gestapo brugte til Kendetegn ltaa deres Undertøj. Vi tilkaldte Politibetjent Lorentzen fra Tistrup, og da han kom i Følge med Albrechtsen og Chr. Hammelsvang, gik vi om paa Lazarettet og foreholdt Lazaretchcfen, Dr. Urban, at han skjulte Gestallofolk paa Lazarettet, og han inclrømmede straks, at der var to. Da vi gik ind for at hente dem, havde vi skudklarc Pistoler. men alt forløb roligt, og de indrømmede begge at høre til Geheime Statspolizei. Eftcr at \'ære undersøgt for Vaaben førtes de til Tistrup, og efter en foreløbig Afhøring, hvorunder der fremkom O1tl5'sning otn en Del >>Danskere<<, som havcle være tilknvttct Gestapo. or.erførtes de til Vardc. Navnene r.ar Bielcfeldt, Kriminalassistent, og Jortlan, Kri-

minalsekrctær. I Joltlans Bagage fandtes 5062,55 Kr., cn Bankbog paa 3850 IIN{, samt 60 Ark Byttemærker til Smør. Fra den 9. N{aj maatte vi sørge for Forsyninger til Lazarettet. og til Brug hertil hentede vi en Lastvogn i Tønder. Denne viste sig at tilhøre Vognmand M. Skov, Sønderskor', Norder.rskor', og blcv der-for overgivet til ham, samtidg mecl at Luftva'rnet ovcrtog Forsyningen af Lazarettct. Vngten r.ed Lanclevejen oplevede paa nærmeste Holtl den slagnc Va'memagts -vnkelige Afrejsc fra Danmark. Det 'r'ar cn herlig F-ølelse at staa der med Maskinpistolen i Haanden og glo paa >de grØnne<<, som nu traskcde afsted og benyttcde <le ltrtterligstc Befordringsmidler for at slæbe saa megct som muligt merl sig sy<lpaa. f)e havde sparet sig selv for meget trnødigt Besvær, hvis de havde vidst, at tlct hele blev taget fra tlcm ved G'ræ,nsen. Fonrrlen at tagc Dcl i Vagttjenesten vtrr nogle af }lantlskahet ogsaa i Nymindegab for at hjælpe med til Oprvtlningcn rlcr. Af og til var vi ude for at smide nogle Tvskcre ud fra Gaar<lene, hvor tlc lagde sig ind for at overnatte. Nogle Steder gav F-olli <lern I-ov til det, men at tlet var farligt, saa man ty<leligt. <la cn Nland cftcr: et saadant Besøg var vetl at tærske, og her'undcr fik cn Hanntlgranat i Tærskemaskinen. At den ikkc eksploclcre<lc. maa nicrmcst betragtes som et N{irakel, dtr den var forsynct mctl Dctonator. I'Iodstantlsgruppel'Irc i Horne kom ikke i Kamp rnetl Tyat det vildc gaa saa<lan, var skcrnc, og clet er vi glatle for, ingcn i Stand til at sige før Tiden. Men de I'Iænd, der gik metl i llodstanclsbcvægelscn. sagtle ja til, at de vilcle være mctl til nt jnge'I'vskcrne rtrl af Landct, og var ltarat til at gørc det, hvorrlan <let saa ctr<l var gaaet.

Fro Gaarde

Organiseringen

af den aktive Modstand mod Tyskerne i

Gaarde tog sin Begyndelse i Februar 7945, i Samarbejde med den Byledelsc, der var blevet oprettet i Tistrup under Region

II. Organiseringcn og Oprettelsen af de aktive Grupper maa

ses paa

Baggrund af Tyskernes den Gang desperate Fremfærd

for under enhver Form at knuse den mindste Gnist af

lVlod-

stand mod deres Krigsmaskine. Og uden at det skal hemmelig_ holdes, saa var der Betænkeligheder hos enkclte, der blev op-

fordret til at være med, og allc overvandt dem ikke; men det skal dog tilføjes, at der var ingen Grund til at væ,re ængstelig med Hensyn til deres delvise Viden om Kampens Organise_ ring; men for de, der tilsluttede sig den Gruppe, der blev oprettet, var der ingen Illusioner med Hensyn til Situationens

Alvor. Grullpen blev af en passcnde Størrelse, og uden Tvivl var der flere, der var rede; men med Hensyn til de Kampmidler, der stod til Raadighed og var Udsigt til i o'erskuelig Tid, saa syntes man ikke, der var Grund til at udvide Gruppen til mere end de 5 Mand, eller organisere flere. Det var besværligt nok at skaffe uclrustning til een Gruppe, og da Kapitulationen kom, var der kun ca. 60 pCt. Bevæbning foruden et ret be_ skedent Lager af Sprængstof. Der blev holdt forskcllige Sammenkomster for at blive for_ trolig i Brugen af Sprængstoffet, og det var ikke kedeligt ve<l Nattetide at drøfte Situationcn i Almindelighed. Tiden for Tildelinsen af Haandskydevaaben var vecl at blive forpasset, men man modtog tlcm dog saa tidligt, at de naaede at blive afprø_ vet i en Lade indcn Kapitulationen.

A. Grønborg, A. Pedersen, Justesen, O. Thomsen og Arelsen.

I tle siclste }laaneder forinden det tyske Samrnenbrucl søgte dcn tyskc \'Iilitærlcdelse ved stærke Vagtposter at beskyttc Banestrækningen mod Sabotage, og til Varetagelsc af dettc Hverv var der i Gaarde stationeret ca. 70 fuldt udrustede Mænd. I Tilfældc af, at Hjemmestyrkerne skulde have været i Kamp, var det de i Gaarde stationerede Styrker, at Gruppen særlig havde sin Opmærksomhed henvendt paa, foruden at man maatte tage alle mulige andre Forhold i Betragtning. En omfattende Afspa'rring af alle gennemgaaende og tilførende Veje var planlagt ved Hjælp af fældede Træer, Pigtraadssllærringer og hvad der ellers kunde være for Haanden, og visse Personer hav<le man udvalgt til at r,ære behjælpelig rnecl Arbcjdets Udførclse, forsaavidt de ønskede at følge Opfordringcn, og om det skulde vise sig nøtlvendigt at være behjælpelig mecl en Meldctjeneste. Sprængstoffets Fordeling til een Portion paa hver Side af Banen var under de dav:erende Forhold rned Afsllærringen af alle Baneoverskæringer bestemt til, at tlen ene Portion skulde sendes over Banen med en Mælkevogn, gcmt

en Transportspand.

De sidste Dage op til Kapitulationen var fyldt mcd mcgen for rlen Gang havde man ingen Anelsc orn, hvad Konsekvenserne viklc blive, og hvad Tiden kunde bringc. Kapitulationen kom tlerfor som en stor Befrielse, og mcd Tyskernes Overgivelse rlen 5. IIaj var Modstandsbevægelsens Opgave med at bekæmpe dem forsaavidt tilendebragt; dog blev det fra Kapitulationsdagen X{odstandsbevægelsens Opgave at valetagc det rncre politimæssige, saa Overqangen fra Krig til Fretlstilstand kunde foregaa under saa rolise Forhold som vel muligt, forurlcn at der af N'Iodstandsbevæ,gelsen blev sørgct for, at Tyskernes r'ærste Haandlangere blev arresteret. Straks dcn 5. l'Iaj foretog Grultpen mecl Støtte fra Tistrup Anholdelse af }ledlcm af D. N. S. A. P. Bakø, der sammen med Forrnanclcn for D. N. S. A. P., (iodsejer C. O. Jørgensen, >Høgholt<<, Hadsunrl, der, da <let begyndte at brænde under Føtlderne paa dern, havde søgt Tilflugt i Gaarde. C. O. Jørgensen und<lrog sig Anholdelse ved at forsvinde, forinden Gruppen blev klar over, hvilke Herrer det var, der havde sØgt at gernme sig her. Han blev dog senere anholdt paa sin HjemSpæn<ling,

egn.

Til den ret omfattende Vagttjeneste, der blev organiseret, blev der vist megen Imødekommenhed fra Befolkningens Side, baade til Hjælp ved selve Vagttjenestens Udførelse, Lokaler til Opholdsrum for Vagtmandskabet, Mad o.s.v., og den Hjælp var man meget taknemlig for. Om Aftenen den 6. X'Iaj indtraf der en beklagelig, rnen fuldt tud eftcr de givne Instrukser korrekt Hændelse. En tysk,Pehsonbil nærmede sig Gaarde Vest fra, og da den ikke standsede for Vagtens Stopsignal, fyrede han med skarpt mod Vognen med det Resultat, at en dansk Pige, der havde haft Arbejde hosTyskerne, oe sorn de vilde køre til hendes Hjem, blev saaret over Hoften og indlagt paa Varde Sygehus. Hun blev dog siden udskrevet som helbredet. Afvæbningen af to fuldt udrustede Tyskere, der var kommet spadserendc et eller andet Sted fra, fandt Sted den 7. Maj, under deres bestemteste Protester. Deres Motivering var, at det værste, man kuncle gØre ved en tysk Soldat, var at tage DJ

hans Udrustning; men stillet overfor en synlig Overmagt lod de sig dog afvĂŚbne og blev sendt af Sted med Toget til et Opsamlingssted for tyske Soldater i Varde. Efter ca. 14 Dages Vagttjeneste, hvor alt i det store og hele forlĂ¸b i Ro og Orden, blev Gruppens Opgave betragtet sont lĂ¸st, og enhver tog fat paa sit daglige Arbejde. Det var nogle begivenhedsrige Maaneder, der var passeret, og enhver var et stort Minde rigere, foruden det, at man var yderst taknemlig for aktivt at have dettaget for det danske Folks og det danske Samfunds Frihed, selv om det var en meget beskeden fndsats, der var gjort.

Gruppen i Sko ulund

Gruppen er oprettet af Sigurd Nielsen efter Henvendelse fra Tistrup gennem Gunnar Pallesen. Sigurd Nielsen udtog de Mænd, han vidste var interesserede i at faa Tyskerne ud af Landet. Kort Tid efter deltog Sigurd Nielsen i et Instruktionsmøde i Tistrup, hvor han lærte det almindeligst brugte Sprængstof og Vaaben at kentle. Efter Opfordring fra Ledelsen i Tistrup skulde man i Skovlund prør'e at opnaa Forbintlelse mecl en Mand, der havde administrativ Er"faring, rned Henblik paa de Tilstande, man ansaa for mulige ved Tyskernes Sammcnbrud. \'Ianden blev udpeget og tilsagt Møde paa Kommunekontoret i Tistmlt sammelt med Sigurd Nielsen, det var Nielsens Mening at informerc }landen om Sagens -rette Sammenhæng untlcrvejs til Tistmp. Uhcldigvis blev Nielsen forhindret i at Iuøde, hvorfor han bad Gunnar Pallesen tage sig af Manden. Gunnar Pallesen troede, at clenne vidste Besked, hvorfor han ikke udtalte sig nærmere overfor ham. Under ]Iøclets første Del, hvor man kun omtalte Forhoklene i Almindelighed, bem:erkede man ikke noget usædvanligt; men da man omtalter det Kvantum Sprængstof, der var SkovIuntl tilclelt, mell endnu ikke afhentet, vist,e Manden en ganske anden Ollførsel, og nu kom det frem. at den forudsatte Informering ikke var givet harn. Sindsbevægelsen var ikke noget 'fegn llaa Antipati mod Sabotage, men en naturlig Reaktion overfor tle >slaaentle Argumenter<<. Situationen blev opfattet fra den humoristiskc Side, tla Vedkommcndes Loyalitet var kendt. Faa Dage senere blev Sltrængstoffet afhentet. At man ikke

Sigurd Nielsen, Jørgen Uhd, Nicolaj Jacobsen, Poul Svendsen, Søren Svendsen, Laurids Thomsen (l(rangaard), Laurids Thomsen.

i havbe-isi.nddat aflevere det hele igcn, r'iscr følgencle Episode: I Skovltrnd fandtes et Savr'ærk, der lavetle Generatorbrændc man for 'fyskcrnc, og dcttc Savværk vilde malt have fj ernct, kunde selvsagt ikke alle Mand tage til 'l'istrup for at faa Instruktion, hvorfor'2 Nland fra Tistrup, H. Jensen og >>Svend<<. cykledc til Skovlund for at instruere; dcnne blev foretagct paa almindclig Vis; men dermed var man ikke tilfreds; man vilde se, om >Nlarcipanen<< r,irkelig duede. Som >Forsøgskanin< trnvendte man Savvaerliet, der totalt blev sat ud af Funktion ved Hjælp af 5 Bomber. 5. NIaj var der i Skovlund ca. 200 Tyskere, og i Tistrup var man beta'nkelig ved Situationen for den lille Grupltc der. Denne Bekvmring var dog unødig, da Tyskerne straks om Morgenen efter Hcnvendelse fra Gruppen lod sig afvæbne. Alt dette maa siges at være store Resultater opnaaet af etl lille Gruppe, hvilket borger for den enkeltcs Mod og Offervilj e. I en særlig Oplevelse korn Sigurd Nielsen ud for følgende, hvorom han paa Opfordring beretter:

Siqurd Me/sens Beretninq. Lørdag den ?? 1943 om Aftenen sad jeg i min Plads hos min Søster og Svoger, Laurids Gejl, >Gejlgaard<<, og læste. I Stuen ved Siden af ankom nogle af deres Omgangskreds til et Slag Kort. Jeg kunde ikke undgaa at høre, at der var en af dem, der havde noget ud over det almindelige at fortælle. Jeg sad og lyttede og hørte, at det var en engelsk Flyver, der var kommet spadserende ind paa hans Gaard lige før Aften. Han havde faaet nogct at spise og var derefter blevet indlogeret i Laden. Jeg kom straks til det Resultat, at ham skulde jeg have fat i i Nattens Løb. Jeg ku,nde høre, at Nlanden r.ar mcget hct"rnkelig ved Situationen, fordi en Arbejdsmand fra Bven havde vtnret til Stede, da Flyvercn ankom (der var jo dengang meget str.cng Straf for at hjælpe de allierede), og Resultatet blev, at han gik til Sognefogcden og anmcldte Sagen. Jeg hørtc ikke, at han var gaaet. Da han kom tilbage igen oe fortaltc, at Sognefogeden allerede havde underrettet det lokale Politi, kom min Søster straks ud til mig og fortalte mig det og bad mig, om jeg ikke kunde faa ham væ,k derfra. Det sidste kunde hun have sparet sig, da jeg var klar over, hvordan Sagcn laa. Jeg sprang paa Cyklen og suste ned til Gaarden og fik ved Hjælp af de Brokker Engelsk, jeg kunde, Fyren kaldt frem fra sit Skjul os forklarede ham, at han maattc væk derfra. da Politiet var ude efter ham. Han var straks med og kom op paa Staneen af Cyklen, og vi kørte saa cle to km tilbage ad Landevejen i det klareste Nlaaneskin uden at møde ct eneste Nlenneske, saa nu var der ingen, dcr ktrntle angive os. oq vi kuncle være rolige. Jeg fik ham lagt op l)aa Loftet i Iløet, var hjemme hos Mor efter noget Fod- og Hovcdtøj, der kunde passe ham, da han gik i nogle fremmedartede N'Iilitærstøvler, og sattc mig saa ind og læste. Det hele tog vel knap en halv Time. Kort eftcr kom Politiet og Sognefogeden i Bil, de havde været necle i (iaardcn, og da dc efter en sikkert mcget overfladisk Undersøgelse ikkc havdc f undet Flyvercn, vildc de have Gaardejeren mcd trd og vise dem, hvor han laa. N{andc.n tog

med Betjentene, gik saa igen ind i Laden og raabte saadan noget som: >>Hallo, hallo, er cler nogen?< Det var der ikke, og efter at Gaardejeren og Sognefogeden var indforstaaet med, at de (Betjentene) havde foretaget en grundig Undersøgelse og konstateret, at Flyveren var forsvundet, kørte de en lille Patruljetur ad Vejen og derefter hjemad igen, sikkert glade over Resultatet af en saa ubehagelig Opgave. Efter at Gæsterne var gaaet, hentede jeg Flyvelen ned fra I-oftet (det var ved Ettiden), han fik noget at spise, hvad han ikke gjorde meget ved, og fik de sidste Rester af sin Uniform (Skjorten og Støvlerne) byttet med noget andet og varmere Tøj. Desuden laante han Barbergrejer og fjernede sit lille engelske Overskæg. Vi gav ham en Smule Penge, og min Søster gav ham nogle Tæpper for Natten, og efter at vi var blevet enige om, at han skulde blive til næste Dags Aften, kom han igen op i Høet. Dcr var saa fire Timer for vi Landmænd - man var søvnig nok, sov man at sove i, og skønt alligevel ikke, trods det, at ens Forstand sagde, at der kunde ikke være nogen Fare, der var jo ingen, der vidste noget. Om Søndagen fik han serveret sin Mad paa Loftet, da han for Børnenes Skyld ikke kunde komme ned. Om Aftenen - for at køre vetl Ottetiden startede han og jeg saa paa Cykel til Vejleegnen, han med en solid Madpakke i Bagagebæreren. Jeg fik forinden hans Adresse. Vi kørte over Krusbjerg gennem Paabøl Plantage og ind paa Tarrn-Vejle Vejen ved Hoven. Vi kørte denne Omvej for at undgaa Tyskerne i Grindsted. Vi aftalte. at han skulde køre ca. 50 m efter mig for - jeg blev stoppet, at, hvis han saa kunde vende om og køre et Stykke tilbagc, hvor jeg saa skulde hente ham, og saa maaske ind over N{arkerne og udenom. Det var saa klart Maaneskin, at man kunde se flerc Hundrede N{eter frem. f)er skete dog intet, og I'i tillo<l os snart den Dristighed at køre Side om Side, og kun naar der kom modgaaende Biler sakkede han agteru<|. Turen forløb udcn Vanskeligheder af nogen Art, vi blev hverken stoppct ellcr tiltalt af nogen, vi var jo ogsaa nu saa langt fra Lan<lingsstedet, at der ikke var nogen, der direkte søgte efter ham.

Rent fysisk var Turen en drøj Omgang for Flvvcren, der jo ikke var vant til saa primitivt et Befordringsmid<lcl. Ca. irir krn med temmelig frisk N'Iodvind vtrr jo ogsaa et Ntrp for en utrænet Cyklist. Han forfriskede sig undcrvejs med'l-ablettc.r, Tyggegummi, en Bajer', vi havrle med, opl dereftcr Vand, der havde samlet sig paa Enden af de Tjæretøndcr, der stod ved Siden af Vejcn; han tørstcde mcget. Da vi kom til Bredstcn, den siclste Bv før Vcjle, r'ilde han ikke længerc, han var træt og vilde ind og sovc. Klokken var da godt tolr'. Vi kørte sennem Byc'n og ind ltaa de,n første Gaard, der laa ltaa højrc: Haand, en ternmelig stor Gaard. Jeg bad ham blive staacndc i Porten, mens jeg gik ind i Hestestalden og ind i Karlekammeret. Der stod kun een Scng, mcn der var ingen hjemme. Jeg hcntede saa Flyvercn og skrcr', som <lenne ønskede, en kort Nleddelelsc til Karlen om, at Flyveren sov i Laclen og bad ham om at hjælpe ham videre, han ønskede at komme til Sverrig. Jcg tog saa mcd en vis baade vemodig og spændt Stemning Afsked med den unge Flyver, der tilsyneladende var ved godt NIod. Jeg vidstc ikke, hvad for Folk jeg havde aflevcret ham til, jeg kendte ingen dernede, hvor jeg var bombesikker paa, at han vilde blive hjulpet, og jeg havde dengang ingen Forbindelse med Modstandsbevægelsen, saa jeg overlod ham fuldstændig til Skæbnen, hvadenten den blev ond eller god. Jeg havde i god Behold faaet Lov til at hjælpe harn dertil, og jeg var sikker paa og haabede saa indcrligt, at tler nok skulde være andre, der vilde og kunde hjælpe ham videre, saa han kundc naa over til Sverrig, som han ønskede. Var Turen drøj for Flyveren derned, maa jeg inclrømme, at den var det for mig hjemad. En Cykel i hver Haand, ikke megen Søvn Natten i F-orvejen, væ,ret i Esbjerg og spillct Fodboldkamp om Eftermiddasen, me,n trods det, at jeg flere Gange paa Turen vaagnede op ved, at Cyklerne hoppede udc i Rabatterne, og at jeg var dødtræt, da jeg ved Firetiden om Morgenen kom hjem, var jeg alligevel i straalende Humør over, at jeg havde faaet Lov til at yde mit lille Bidrag til Kampen mod Tyskerne ved at hjælpe en af vore allierede Venner. Som Slutning skal nævnes, at Flyveren, ved bereclvillige Menneskers Hjælp i god Behold naaedc England via Sverris. 59

Ansag er

Gennem Gruppen i Skovlund var man stillet i Udsigt, at der kunde oprettes en Afdeling i Ansager, og der opnaaedes Kontakt. En Mand fra Ansager fik den nødvendige Instruktion paa Kommunekontoret i Tistrup af Albrechtsen, bl. a. fik han Besked paa at indsende en Beretning om Tyskernes Antal i Ansager een Gang ugentlig, men disse Beretninger udeblev, og et nyt Møde blev fastsat, denne Gang i en lille Plantage r Nærheden af Mølby Kro. I dette Møde skulde ogsaa Sigurd Nielsen fra Skovlund deltage. Det blev hurtigt klart, at Gruppen i Skovlund arbejdede fortræffeligt, men at det stod mindre godt til i Ansager. Man havde faktisk intet foretaget sig. Paa Forespørgsel, om man var klar til at modtage Vaaben og Sprængstof, kunde Skovluntl svare, at alt var klart, men Ansager vilde ikke have noget, og Grunden var, at man intet Skjulested havde og mente at mangle Kendskab til Tingenes Brug. Et Resultat naaedes dog. Ansager skulde sende 2 Mand til et nyt Instruktionsmøde i Tistrup og sØrge for, at Indberetningen blev sendt hver Uge. Til Gengæld skulde man i Tistrup gemme Vaabnene, indtil et sikkert Skjulested var fundet. Mødct fandt Sted, og i næste Uge kom Indberetningen, men det var sidstc Livstegn. Og da der den 4. N{aj ikke indløb nogen Ordonnans hcrtil, blev Ansager slettet paa Styrkelisten. Det er beklagcligt, at Sagen fik dette Udløb, for netop i Ansager var der Brug for en stærk Gruppe ved Tyskernes Kapitulation, da Fjenclen havde store Lagre i denne By. Og sikkert vilde Befolkningen være blevet skaanet for Provokationer ved cn konstant og bestemt Optræden fra en Gruppe af Byens Beboere.

F-Grupper

Februar l'laaned 1945 fik B,vledelsen i 'fistrup €lennem Sektionen Befaling til at oprctte F-Grupper, og man blev samtidig gjort olrmærksont paa, at de allierede Ledere var meget interesserede nctop i disse Gmpper. Da Instrukscrine var gennemgaaet, var man klar over, at det var store og meget forskelligartede Opgaver, der skulde løses. Byledelsen havde Hænderne fnlde, men heldigvis manglede man ikke Mandsr<ab til at tage sig af Gruppernes Oprettelse. En Henvendclse blev rettet til Bogholder Petersen og Politihctjent Lorentsen. som erklærede sig rcde til at tage fat. Dermed var Sagen i gocle Hænder, og F-Gruppernes Arbejde var indtil 5. X{aj ftrldstæn<lig ukendt for Byledelsen. Lorentsen og Peterscn tlclte Arbejdet mellem sig, saaledes at hver tog sig af lige ma:nge Opgaver. Petersen valgte to Gruppcførere. og sammcn med disse samlede han Oplysnin-

ger om Tyskernes Telefonnet, og en Skitse over dette sendtes til Sektionen. De forskcllige Vandløbs Dybde blev undersøgt, Broc,mes Ba:recvnc samletle man Oplysninger om, og man tun<lersøgte, hvor evt. \'ejs1tærringer med størst Fordel kunde anbringes sarntitlig mctl, at man blev kltrr ovcr, hvor man kunrle hentc nlateriale til dctte, og fik Aftaler om Hjælp til 'Iransltort. l)cttc alcne var jo store Oltcaver. og naar tlertil kommer, nt Peterscns Folk desforucle,n maatte lave Planer til evt. Evakuering og hvad deruntler hørcr (Fors1'ninger, Sanitet m. m.), forstaar rnan. at Tidcn skulde udnyttes fuldt ud. Heldigvis blc.v <let ikhe nø<lventligt at gøre Brug af Planerne. I-orentscn overtog dc politimæssige Opgaver. og disse var

Erhardt Lorentsen, P. Lund Lorentsen, Johs. Jensen, Enril Søgaard, Hans Lyhne, Hans P. Laursen, Hans Haahr, Madsen Rix, Kristian Hanrmelsvang, Ejnar Nissen og Holger Pedersen.

ogsaa

af betl'deligt Omfang, seh' om 'I'istrup Distrikt var

mcgct ren fol Overløbere. I Nlarts }laaned fik Lorentsen fra Kertemintlc, hvor han var stationeret, tsesked paa at vendc tilbage dertil for at \'årre klar, naar Politiet fik Brue for ham. Denne Flytning blev dog forhindret, idct man indgav Indberetning onl Tilfælclet til Sektiollen, der saa sørgede for at meddele Politiet i Kerteminde, at Lorentsen var engageret andet Steds.

5. NIaj 194ir var cler saalcdes fuldt instlucredc F-Grupper klar til at gaa i (iang mecl det Arbcidc. de var udset til at udførc; mcn da dette Arbejtle for en stor Del ikke blev aktuelt, kom Grullperne ikke til at arbejde samlet, rnen de forskellige Gruppemedlemmer blev anvcndt paa mange forskellige Poster' i Samarbejde med de øvrige Grupper. Da Kapitulationsdagen 5. NIaj 1945 oprandt, stod Afdelingen klar til at tage fat. Kl. 7 blev Ordrerne givet. Der udstilledes Vagtposter forskellige Stetler. hvor man ansaå det nødven<liet.

Smaa Styrker til Vagtpatrouillering udtoges. Disse Styrker havcle hver et l,Iotorkøretøj til Raadighed, og da de samtidig var svært bevæbnecle, regnecles de for at være meget effektive, og man ventede, at de skulde opvise Resultater. Det viste sig ogsaa, at deres Ihærdighed var den direkte Aarsag til de Resultater, Distriktet naaede.

Den ukendte Gruppe

i Øse

ii. llaj 1945 kom en Lær'cr fra @se til Byledelsen med Besked orn, at man i Øse havrle dannet en Gruppe et par Maaneder forud, men ikke havde formaaet at opnaa Kontakt med nogen Organisation, man bad nu om at maatte blive indlemmet un<ler Tistmp. Dette maatte man desværre afslaa, da der var bestemt Forbud mocl at optage nyt llandskab paa clette Tidspunkt.

Efter 5. Maj

Hos de mest mistænkelige af de lokalt internerede blev der foretaget Razzia og Husundersøgelse for at finde komllromitterende Breve m. m, og Personerne blev afhørt, og der blev optaget Rapport over Forhørene. I det hele taget skete der intet, uden at Lederen af Ordenstjenesten, Politibetjent Lorentsen, som Repræsentant for lovlige Myndigheder, affattede Rapport over det. Rapporter, som sammen med de anholdte blev overleveret til det Politikontor, hvorunder Distriktet sorterede, .i dette Tilfælde altsaa Varde. For ikke at >træde i Spinaten< vil der ikke i Bogen blive nævnt Navne paa andre Personer, end de, som virkelig var kriminelle eller havde Kontakt med saadanne. -- Den første virkelige >>Gevinst<< fik man ved NIiddagstid den 5. Maj. Fra Gaarde indløb illeddelelse om, at en lukket Personbil med københavnshe Nummerplader var ankommet og holdt udenfor Smeden i Byen. Da man vidste, at Smeden var mellem dem, som Nlodstandsbevægelsen havde >i Kikkerten<, skred man til Anholdelse af de med Bilen følgende Personer, der var gaaet ind til Smeden. f)er var to Personer med Bilen, og begge blev anholdt. Den ene, Chaufføren, var en stor, laskefed, skummelt udseende Person, og den anden, der var af Middelhøjde, saa mere velsoigneret ud, men ikke mere tilforladelig ud. De blev begge ført til Hovedkvarteret og kom i Forhør. Byledelsen foretog Afhøringen med Bogholder Petersen som Sekretær, medens Lorentsen i Politiuniform repræsenterede Myndighederne og mindede Arrestanterne om, hvem de havde for sig. Forhøret strakte sig over na:sten hele f)agen. Til at begynde med paastocl de anholtltc" at de var paa Vej fra Haclsund til Købcnhavn, og at dette jo

var den nærmeste Vej. De blev dog hurtigt overbcvist on, at det var Alvor, og efterhaanden som man ved Undcrsøgelserne af deres konfiskerede trjendele fandt kompromittercndc Billeder fra danske og tyske Nazikredse, Legitimationskort m. m., maatte de ud med Sandheden. Det viste sig, at den store var Chauffør Bakø, der var Privatchauffør for Godsejer C. O. Jørgensen, Høgsholt, Fritz Clausens Efterfølger, og at den anden var Grosserer Johs. Petcrscn, tidligere Trykker af >Fædrelandet< og nu N{edlem af clet tyskc Handelskarnmer. Bakø var ligeledcs Stormtropfører i S. A. Da d'Herrer opdagedc Alvoren i Situationen, brast Bakø i Graad, og dct storc. udflydende Korpus gyngede i Stolen, og han tilstod nu, at Godsejeren hav<le været rnetl i Bilen, men var blevet sat af ovre udenfor Gaarde med samt en Cyklc og bæ,rende Navnet Kartoffelhandlcr Larsen. En stor Klapjagt blev nu indlcdet. I fire Dage var man paa Sporet af harn og var lige ved at tage ham, da han meldte sig, udsliclt og forkommen til Politiet i Hadsuntl. Patruljen jagc'de ham helt op til Fiskebæk langt udenfor Distriktct, idet dc jo gerne vilde htrvc den udsøgtc Fornøjelsc at tagc denne >I-ækkcrbidskcn<<. Dcn store hcrskabelige Vogn blev ntr ovcrtagct af N'Iodstandsbcvægelsen, og indgik i Vognparkcn til Deltagclse i Klapjagternc. Ovcralt, hvor Vognen kom frem. vaktc dcn Opsigt, og det \rar jo naturligvis c'n særlig Fornøjclse for Frihedskærnpemc at bcnytte dennc. Vogn. Dc anholdte blev Kl. 2 om Natten afscntlt til Aarhr-rs mcd bchørig Eskorte. Begivenhe<lcrne havde sat sit Præg paa dcm, og Herrefolksmancrernc. var borte, forhaabentlig for bestandig. Kl. 14,40 samme Dag anmeldte Skovlun<lgrulrpcn, at man havtlc arresteret 2 unge llænd. Folk i Alrnindelighed har-tlc under Bcsættclsen svntes, at <lc llrugtc. for mangc Pengc i F'orhold til dcres økonomiske Forhold, Arbcjde m. m., og havde sct tlcrn færdcs ved de tyske Tilholdsstcdcr i Vardc m. ln. De blcv nu afhørt, og den ene fik kort efter Lov til at gaa, da han kun havde handlct med Cigtrrettcr med Tyskerne. Den anden, Arnold Ulrik, Landmtr,ncl, r'ar lige ve<l at faa Lov til at gaa paa samnre Maacle. tla rnan i Rapporten olrtlagecle, at han ikkc' havrle gjort Rcdc' for ca. 3/ Aar

6l'r

1944. Han maatte saa sætte sig igen og fortalte efter nogeu Tøven, at han havde væ,ret ansat i et Vagtkorps. \'Ian spidsecle nu Øren, og ved at gaa ham nærmerc paa Klingen, fortalte han frimodigt, at det var hos >>en Kaptajn Sommer<<. Dermed var han leveret som Medlem af et af vore værste Morderkorps. Da han opdagede Virkningen af sin Tilstaaelse paa tlem, der afhørte ham, gik det op for ham, at det var dødsens ah'orligt for ham, og han tog til at ryste og kastede sig hulkendc i Hammelsvangs Arme. Ingen havde dog Medlidenhecl med ham, da man jo kendte >Vagtkorpsetcs blodige Mcriter u'nder Besættelsen. Efter Ordre fra Sektionen førtcs han under stærk Vagt til Sønder Omme, hvor der var >>Samlestald< for Folk af hans Lige. Her var han særdeles velkommen og blev straks visiteret yderst effektivt, idet han øjeblikkelig fik Ordre til at klæde sig af til Skindet, medens Undersøgelsen stod paa. Han var saaledes nu i >gode<< Hænder, og med Ønsket otn at se flere af de,n Slags, takkede Lederen af >>Samlestalden<< for Bidraget, hvorpaa Ledsagerne suste hjem til ny Jagt. Som man havde ventet, saa mange Mennesker en Lejlighed- til at hænge deres personlige Uvenner, saasom Naboer og lign. op, ved at anrnelde dem for Salg af baade det ene og clet andet, samt Fraterniseren med Tyskerne under Bes.rttelscn. l{ange Gange havde de hørt fra en Bekendt, at denne var i Familic mcd en Person, der ganske bestemt havde set en, dcr lignecle en Nabo, tale med en Tysker, og maaske var Stikker o.s.v. Masscr af den Slags Sager maatte behandles, idet ingc'n Lejlighed mtratte gaa fra Modstandsbevægelscn til at fange dc Forbrydere, som man vidste havde samarbcjdet med Tyskernc i hver en lillc Afkrog af Landet. Hovedparten af disse Afhøringer førtc ikke til noget særligt Resultat, men afslørede kun en Del svage Sjæle, som havde tænkt mere paa rleres Pcngcpung end patr deres nationale Samvittighed, og som ikke rummede forbryderiske Tendenser. Der blev optaget Rapport ovcr Afhøringerne, og disse blev senere ovcrgivet til Politict, cler satr maattc tage Stilling til Sagerncs videre Forløb. De anholdte blev tlerpaa løsladt. Smaa Episotler fandt ogsaa Sted, da Tyskeme bcgyndte at forlacle deres Kaserner.

Soldaterne havdc jo i Ticlens Løb satnlc't en ilIæng<lc \rarcr. som dc regncde med at kunnc faa tned hiem til dcres Ptrarørentle i Riget, og da Inange ikke cnqang kundc barrc' tlct, de havde købt ind, sØ€{te cle at anskaffe sie'fransportmidler. Alt kunde bruges, og der{or stjtrl de alt, }rvad der havde Hjul. til at køre paa: Trækvoqne, Hestcvogne, Cykler, Løbehjul, Barncvognc m. m., og Folk maatte holde konstant pje rned den Slags Ting. trn Bondcmand paa Vej fra Ansager til Skovlund blev saalcdcs af tre Soldatcr frataget sin Cyklc. Han inclberettede Sagcn til N{odstantlsber'ægelsen i Tistr'up, og man sendtc straks en Patmlje utl for at tage Affa.re. Soklatcrnc var imidlcrtitl forsvunrhrcr, og l3ontlcmanrlen tnantte nndva'rc sin Cykle. Nogct, tnan sa'rlig var indskærpet fra Le<lelsens Sidc at holdc Øjc rned, var rle Hor<lcr trf Tvshcrarbej<lerc, tlc flcstc af tvivlsom Karaktcr, dcr vil<lc forladc Lcjrcne ve<l Oksbøl og Nynindegab og trie,kkc incl over Landct morl [4st, og ogsaa i Distriktet her traf marl paa dissc. De ligncdc megct Flygtningcnc, naar <lc kom mc<l dcres Bohavc llatr allc Slags Køretøjcr. Saalcdcs anholdt Horncgrullpcn cn Dag en Gruppc bcstaacndc af 2 Pcrsoner paa en lillc Fladvogn samt cn Letlsagcr paa C1'hlc. Da clet ycd Visitationcu sig, at <le kom 'istc fra Oksbøllcjrcn, blev de sendt til Hoveclkvartcrct til nærmcre Undcrsøgelsc. Vc<l en Afhøring og grundig Undcrsøgclsc af dercs Bohtrvc vistc dct sig, at den enc hårvde været (lhef for dct bcvæbncdc Vtrgtkorps i Arbejdcrlcjlcn. N{an fanrlt flerc udmærkcde F'otos. hr.or man saa dcn paagæklcndc sttra i utlsøgtc Sk1'<lcstillingc'r. fotografcret fra flcrc Siclcr, og i sort Uniform. Selv fortarltc han, at han aldrig havtlc skuclt mctl sin Pistol, <lc.r niermest var til P1'ut. samt at Uniformen var hjcmmelavct af cn Bu<ljakkc og Kaskct, sullplcrct mctl soltc Ri<lcbukser og la.ngc sorte llirlestør'lcr. Hvarl F-orbillcdct hirr vtrrct hcrtil, behøvctlc man io ikke at tvivlc orn. At han hcllcr iklic blev løsladt, r'il vcl hcllcr iklic undrc nogcn. En andcn af denr var Sortbørsgrosscrcrr og Aagerl<ttrl i stor Stil. N{an fanrlt Brcve patr hatn, <ler bcvistc. ert han havcle tagct op til 1300 Proccnt i Ilentc fra sine Karnmerater. Han havde udelukkcn<lc levct paa dcnne }latrdc i flc'rc Atrr, cn nytlclig Plirntc. Dcn trcdic

Person var temmelig uskyldig og ufarlig, samt temrnelig svagt begavet, saaledes at han daarligt forstod, hvad der forcgik omkring ham. Under det meste af Afhøringen græd han, og da man ikke fandt noget som helst Bevis, der kunde foranledige hans fortsatte Anholdelse, blev han skyndsomst løsladt. Han ejede ikke Kongens Mønt, og han fik en Madpakke med samt et Par Kroner til de nødvendigste Fornødenheder, hvorpaa han straalende af Glæde fortsatte sin Vandring mod Øst. Ogsaa indenfor dette Distrikt fandtes der >Feltmadrasser<<, der gladelig forærede sig væk til tilfældige tyske Soldater den ene Gang efter den anden, naar bare de saa en blank Knap glimte, og selv efter Kapitulationen fortsatte de deres >Virksomhed<. Naar Soldaterne drog sydpaa, fik de forskellige Ting til >Minde<< om de >dejlige<< Dage, de havde tilbragt med Soldaterne. Disse Minder kunde være af højst forskellig Art. Noglc havde hele Uniformer hængende, andre havde Vaaben. Hos en ung Pige, som man vidste havde plejet megen Omgang med Tyskerne, konfiskerede man saaledes en 9 mm Pistol med 8 Skud. Hun var af de finere >>Madrasser<<, idet hun >kun< gik

med Officerer. Da hun skulde have udtalt sig om, at hun i hvert Falcl ikke vilde finde sig i at blive klippet af nogen, gjorde tnan sig jo sine Forestillinger om Vaabnets Anvendelsc, da det jo ellers ikke er almindeligt med den Slags Ungpigesouvenirs.

>>Damen<<

fik

Stuearrest indtil videre.

Ifølge Instrukser skulde alle enlige Tyskere paa Landeveje og Gader afvæbnes, og derpaa løslades. Saadanne Anholdelser var Tyskernc ikke rigtig >>forstaaende<< overfor, men det hjalp <lem selvfølgelig ikke, idet det jo var en udsøgt Fornøjclse at kaprc den Slags. der endnu ikke havde taget Situationen til Efterretning. Det hændte af og til, at saadanne enlige Trafikanter var sværtber'æbnede. Saaledes anholdt man paa plgodvejen udcnfor Tistrulr en Soldat llaa Cykle, der svagt antydet var godt bevarbnet. Han blev ført til Hovedkvarteret og Bagagen cftersct, metlens Afhøring stod paa. Hans Bevæbning bestod af følgende: 1 Pansernæve, 6 Haandgranater, Ammunition til Pansernæ,vcn, samt en 9 mm Pistol. Da man tog Vaabhan var kun 17 Aar saa man kun et tomt nene fra ham

Pistolhylstcr, og hån fortalte, at han havde ingen Pistol. En af de tilstedeværende Frihedskæmpere opdagede nu, at hans Lomme bugnede mistænkeligt, og det konstateredes, at Aarsagen var en skarpladt Pistol, som han sØgte at skjule. Da han pludselig saa 6 Revolvermundinger rettet mo<l sig, maatte han af med Pistolen, samtidig med at han begyndte at græde. Det viste sig nu, at han af en Untlerofficer havcle faaet Lov at køre en Omvej for at besøge ,nogle Flygtninge i en Naboby, og nu turde han ikke komme hjem til Kompagniet igen uden Vaabcn, efter at har.c forladt Komltagnict uden sin øverste Chefs Videndc, idet han rcgncde med at blive skudt. Man kunde dog ikke vise clen Slags Barmhjertighed efter Tyskernes egen Opførsel unrler Bcsættelsen, og med en Kvittering for }lodtagclsen af Vaabnene maatte han kørc vidcre, betydelig lettct (for Vaaben). N{ange af disse cnlige optraadte endnu som Herrcr, navnlig Officcrerne. Til Hotellet i Tistrup ankom rler saaledes en Dag 3 Officerer og >anmodede<< om 3 Værelser. Værtcn, der har'<le faaet Instrllkser fra }lodstandsbevægelsen i slige Tilfuelde, gik nu ud og ringede til denne. Et @jeblik c,fter blcv de 3 Herrcr paa en bestemt I'Iaade >>anmodet<< om at forføjc sig hen i den nrprmeste Soldaterbelægning, hvilket <le temmclig slukørede eftcrkom. Tyskerncs Afdelinger var gennem Aarene efter de store l{andefald blcvet sullltleret olt med Quislingesoldater fra alle tle besatte I-andc, samt rnc<l >>tvungne<< frivilligc. Mange af clisse benvttcrle nu Lejligheden til at stikke af fra dcres Afrlelinger, og sitadannc Desertører voldte mange (iange Modstandsbevægelsen Kvaler. Gruppen i Skovlund indbragte et Par Stvkkcr af dennc Slags til Afhøring. Den enc var Hollæntler og rlen andcn rlcserterct tysk Soldat. Efter en Afhøring fik dc et }ltraltitl llad og Bcsked om, at de kunde gaa igen, Inen kun svrlpaa. I)c I'istc tlog ikke Tegn til at have Lyst til dette, mcn lidt cfter forsvandt tlc dog. Dagen c.fter mødte de op igen, smilentle og veltilllas, og man havde eftcrhaanden Fomemmelscn af. at tle antog Hovetlkvartcret for cn Slags Pensionat. Dc blcv ltu sat op bag i en Lastbil og kørt en Snes Kilometcr sv<lytail. og tlct ltlcv gjort rlem forstaacligt, at hvis

man saa dem igen, vilde de blive beskudt. Denne Gang viste de sig ikke mere. Medens disse Smaasager dannede det daglige Liv i Hovedkvarteret efter at den første hektiske Tid var overstaaet. livede det op, naar der engang imellem viste sig Storvildt. Fra en kendt Personlighed modtog man en Dag et anonymt Brev, som denne havde modtaget med følgende Indhold, orclret refereret: NIEDDELELSE Ude hos Arne Laursen i Kærbæk gaar en Herre, som vist kan trænge til at faa sin Sag undersøgt noget nærmerc. Han har gaaet der siden Marts. da Shellhuset i København blev bombarderet. Han skal have været ansat i Shellhusct som Hipo- eller Schalburgrnand. Grunden til at Brevet er Anonym er, at der fra Naboernes Side, ligcsom skal herske Ro om Sagen. NIen hvis De synes, der skal foretages noget i Retning af Anholdelse, vil De nok sætte Dern i Forbindelse med Frihedsbevægelsens Folk. Hvis vedkommende Herre har noget paa Samvittigheden, burde han jo ogsaa have sin Straf. Vedkornmende Brevskriver ræsonnercde f uldstændig rigtigt. Naturligvis burde han have sin Straf. Brevet afslører jo en mærkelig 0pfattclsc hos den omtalte Gaardejers Naboer. IIan var klar over, at Fyren havde Forbindelse med Shellhuset, og alligevel vilde man dække ham, skønt man straks kuntle sætte ham i Klasse^med }lorderne i Rædselshuset, Shcllbygninscn. Straks Nleddelelsen indløb, sendtes en Gruppe paa ir Mand stærkt bevæbnet af Sted for at undersøge Sagen. Da man naaede den omtalte Gaard, blev den omringet og to }Iand med skudklarc Maskinpistoler traadte ind i Køkkenet. Traditionen tro fra den Slags Personer ventede ma,n, at Fyren var bevzebnet, hvis han ellers eksisterede. Henne i et Hjørne ved et Bord sad Gaardejcren og hans Hustru samt en ung Mantl midt i Tvvcrne. De saa op, og clen unge Mand blev ligbleg ve<l Synct af de truende Vaahen og Amrbintlene hos de ind-

trædcndc. Da tuan jo ikke havde noget Bevis eller andet, der kunde fælde ham, udslyngede den ene af Frihedskæmperne et: >>Ja, De ved jo, hvorfor vi kommer< i Ansigtet paa ham. Før han efter Chocket kunde naa at tæ,nke sig om og nægte, var det sluppet u<l af }lunden paa ham: >Ja, jeg er jo Hipontand<<. Efter at være visiteret for Vaaben, blev den rystende Bandit taget med. cftcrladendc de skulende Værtsfolk, nogle af hans Paarørentlc. Stolt hjembragte Frihedskæmperne nu tlen før saa brutale Lan<lsforrædder, og han kom straks i ct skarpt Forhør om sine Gcrninger under hans Glansperiode. Udsigten til Opgøret med Landsmændene havcle helt taget Pippet fra ham, og han frembø<l nu en ynkelig Figur. Hans Forklaringer passedc temmelig godt mcrl <len, hans Kollcgcr rundt om i Landet scn'cre<le vctl lignentlc Afhøringer. Han var tidIigere Kommis. men søgtc i 1943 ind til Værnemagervirksomheden >>Nordwerk< i Købcnhavn, hvor han beska.ftigede sig metl Fremstillingen af F-lyvcmaskinedcle. Senere >>avancerede<< han til Sabotagcvagt, og ialt var han ansat hcr et Aarstid. Elter" en n'Iaancds Arbejdsløshed søgte ha,n i November 1944 ind i Hipokorllset. Grunden hcrtil var, at >clet kunde jo ikke gaa tr<len Politi herhjcmme, rlet saa man jo let ltaa den kriminelle Situation herhjc.rnme<<, saa han mcnte, at han gjorde sit Land en stor Tjcncste ve<l at melde sig hertil. Hans Deltagelse i llord og Jagt paa <lansl<c Frihedskæmpere og Civilbcfolkningen nær'ntc han tilfældigvis ikke noget om. Bl. a. havde han r'æ,ret mccl til at stoppc cn Bil med SabotØrer, oe da den ikke vil<le stan<lse, beskød man Bilen mcd det Resultat, at en Frihedskarmper blev ramt i Brvstet og tlræbt, >men det var skanr ikke ham. cler skød<<. I-igeledcs havcle han deltaget i mange ntrtlige Ilazzitrer cftcr Sabotører- og andre illegalc Pcrsoner. I April 19411 fik han >>koldc Førlclcr<< og desertcrc<lc til sin Onhcl og 'Tante i Kterbæk, hvor han saa blev paagrebet. Efter Afhøringcn blcv han ført til Varde og senerc til København. 1. Pinsctlag saa trd til at skulle blivc en rolig Dag, oa kun ftrtr Frihc<lskæmpcrc var tilstede i Hor.edkvarteret, da Villemoes fra Horne ringctlc og meddeltc, at dcr hos ham var en Polak i Uniform og anmorlerle om Tilladelse til at drage syd-

paa. Han havde været tvangsindsat i den tyske Hær og beskæftiget i Vaskeriet paa Lazarettet i Horne paa Slutningen af Krigen. Inden han drog sydpaa, vilde han dog gerne sige Tak for sidst til Gestapo og Tyskerne i Almindelighed ved en lille Oplysning til Nlodstandsbevægelsen. Hans Broder og dennes Kammerat var nemlig i Polen blevet skudt af Gestalto, saa man forstaar jo nok Grunden. Under sit Arbejdc i Vaskcriet havde han bemærket, at der paa en af de Skjortcr, der blev vasket, var et lille blaat Kors under den ene Arm. Dette Kors var et almindeligt anvendt Gestapomæ,rke under Krigen og maatte altsaa skyldes en Gestapomands Nærværelse paa Lazarettet. Villemoes takkede for Oplysningen og underrettede Hovedkvarteret, der straks sendte tre lVland af Sted. Sammen med Villemoes og Løjtnant Kristensen gik man nu til I'azarettet og opsØgte Lederen her. Overfor harn kundgjorde man nu, at man var klar over, at der var en Gestapomand paa Lazarettel. Han nikkede bekræftende og sagde, at nu skulde de faa Papircrne paa >begge to<. Villemoes og de andre stttdsede ved denne Oplysning, at der var to, og efter en kort Forhandling oplyste Overlægen, at begge var klar til Udskrivning. Den ene havde været saaret efter et Sammenstød med Frihedskæmpere og den anden var kommet til Skade ved Sprængningen af Gestapos Hovedkvarter i Esbjerg. De havde begge indtaget ledende Stillinger indenfor Gestapo i Esbjerg og Kolding som henholdsvis Kriminalsekretær og Kriminalassistent og var meget berygtede for deres brutale Optræden overfor deres Fangcr. Sammen mcd dem blev 13,000 Kr. og 60 Ark Smørmærker konfiskeret. Af daarlig Samvittighed og af gammel Vane troede begge under Afhøringen, at de skulde skytles bagefter, og var temmelig forbavsede over. at det ikke skete. Efter at væ,re blevet indsat i Arresten i Varde blev de senere overtaget af Engl:rnderne, som førte dem med sig. Begivenheden blev samme Aften refereret i Radioavisen som et godt Bytte, taget af Nlodstandsbevægelsen i Tistrup. Dejligt var det at se disse brutale Bødler skælve af Angst ved at staa i sammc' Situation, som Hundredvis af F-rihedskæmpere ttndcl Besættelsen maatte gøre. I de samme Dage blev en Stikkcr af de

særlig farlige paagrebet, og da varde var mere e'cl interesseret i ham' afhentede de ham omgaaende. Der var ingen Tegrr paa Gensynsglæde hos Stikkeren, da han stod overfor l.'olkene fra Varde. Den tidligere nævnte >Feltmadras<< var ikke den eneste, der kom i Berøring med Modstandsbevægelsen i Distriktet. En mørk Aften kom en lilre tysk vogn i stærk Fart kørende gennem Gaarde. De vagthavcnde Folk fra Gruppen her forsøgte at standse Bilen først ved Signal og derpaa ved Varselsskud, men da ingen af Dclene hjalp, aabnede man Ild mod Bilen. Den blev ramt og standsede øjeblikkerig. Dette Sprog kendte de. Det viste sig'u. at dcr i Bilcn sad to tyske officerer samt en un{J dansk Pige, der'ar blevet ramt i Unclcrlivet. En Large blev tilkaldt, og hun blev beordret indlagt paa varde Syg"hus, medens officercr'c efter visitation fik Lov at køre viclere. Nleninge' med disse Bilunde.søgelser. var jo at eftersøge Landsforræddere, der i mange Tilfælde faldtes skjult i tyske Biler, ogsaa Lazaretbiler. officererne var bemærkelsesværtlig høflige, da de tog Afsked med Vagtposterne. Det viste sig se_ nere, at den unge Pige kun var lettere saaret. Iøvrigt hørte hun hjemme der paa Egnen. De tyske Afdelinger benyttede mange Gange Lejligheclen til at paagribe Desertører efter KapitulatiorrÅ og stiaffede dern haartlt, naar de havde Held til at paagribe ,rogt". En Aften kom en af Modstandsbevægelsens patruljebiler kørendc ved Skoven ved Nørholm Gods, da de bemærkede en tysk Of_ ficer, der med Revolver i Haand havde anholdt et par-Desertører'. tsilen standsede straks for at forhindre Anholdelsen og visitere officeren, men cla Frihedskæmperne, iart tre Mand, Hans ]Iaahr, Holccr Bolt og carter Grøngaarcl nærmcde sis, stak Officeren af. Holger aabnede Ild mod ham, men ramte tilsyneladende ikke, og man optog nu Forfølselsen af ham. Officeren var sprunget paa en Cykle og suste nu i rasende Fart mod Thorstrup. Paa Grund af anclre vejfarende kundc man ikke faa Sigte paa ham, og han naaede hjem til Kvarteret, hvor Vagterne straks alarmerede hele Kompagniet. De konr mylclrende frem med Geværer', Maskinpistoler, Haandgranater

l;\

m. m. Frihedskæmperne, der indsaa det meningsløse i at optage en Kamp, vendte straks Vognen og kørte hjem for at aflægge Rapport om det passerede. Efterhaanden som Dagliglivet kom i de gamle Gænger, ebbede ogsaa Frihedskæmpernes Arbejde ud. Tilbage var nu kun Flygtningeadministrationen, der saamænd ogsaa kunde volde Kvaler nok. Det værste ved det var vel nok at se det tidligere saa selvglade Herrefolk møde op i Hovedkvarteret og bede i ydmygende Stillinger om baade det ene og det andet. Herrefolksmanererne var gledet helt af dem, og Situationen skabte kun Afsky, senere parret med en Smule Medlidenhecl med et Folk, der havde ødelagt sin Fremtid et godt Stykke fremefter. Samtidig kunde Modstandsbevægelsen begynde at hjemsende sine Medlemmer. I første Rzekke kom her de unge Landmænd, der var savnet i høj Grad paa de forskellige Landbrug, og det kan siges, at hver eneste en af dem kunde vende hjem med rank Ryg i Bevidstheden om at have gjort sin Pligt og stillet sig til Raadighed for Fædrelandet uden at stille Betingelser af nogen Art. Pligttro var de mødt op for at tage deres Tørn, uanset hvad der vilde komme, og nu passer de igen dercs Arbcjde, med Vagt i Gevær, om en ny Situation skulde kræve det. Næ,sten samtidig maatte de fra Statsbanerne og lignende Institutioncr træde ud. Det daglige Arbejde kaldte dem naturnødvendigt. Krigen var jo endt, og Hjulene maatte atter i Gang. Vi havde meget at indhente. En af de Ting, som er værd at lzcgge N{:erke til bagefter, er, i hvor høj Grad Banefunktion:nrerne deltog i Moclstandsarbejdet. Som f. Eks. Tistrup. Lige fra Stationsarbejdere, Linjearbejdere, Næstfor'mænd, Ekspedienter, var de med allesammen. Det cr noget af det, der har talt mctl under Kampen. Trods tyske Jernbanem:cnds >>Kontrol<< ltaa alle Stationerne, kendte \{odstandsbevægelsen hvcr Detalje i Trafikken, selv de mest hemmelighedsful<le, og uanset hvad Tyskerne havde gjort for at dække deres Bevægelser, kom de rette Oplysninger alticl rettidig i rette Hænder, saa Slagcne kundc falde paa de rigtige Steder og Ticlspunkter, og clet kunde kun ske ved Jernbanepersona-

lets Medvirken. De samme Folk, som rcparerede Sporet om Dagen, kunde godt være med til at sprænge clet om Aftcnen igen.

Snart var kun Ledelscn og nogle enkelte Folk igen for at afvikle de sidste Sager, og efter en afsluttende parade i Letbæk, hvor alle Nfand var samlet for at tage Afsked med den øverste Chef i Regionen, Oberstløjtnant C. C. Larsen, Stabschefen Løjtnant Pctersen, samt den meget afholdte Sektionsleder >Bulder<, alias Ingeniør Buhl, eller hvad rigtigt er, Løjt-

nant Børge Hansen, et hclstøbt Mandfolk, der havde tagct alle med Storm lige fra l3cgyn<lclsen og aldrig vil blive glcmt af sine venncr i det >>mørke< vestjvlla'd. oberstløjt'anten utltalte, at Distrikt ,,rE havde udført et stort og gottt Arbcjde indcnfor N'Iodstandsbcvægclscn og har.de udfyldt sin plads ptla værclig Maacle indcnfor Rækkerne i Kampen for Danmarks Frihed og'rod dets Undertrykkere. Dcrefter skiltes man metl Løfterne om at mødes igen og holde det Kammeratskab vcdlige, der var groet op i de mørke'l'ider, et Kammeratskab, dcr aldrig vil dø, men bære Folket frem mod de lykkeligc Ticler, som dct har tilkæmpct sig Iletten til. Lad dette <la væ,rc et Minde for hver enkelt af jcr i dettc Distrikt, som, for andre set maaske paa beskeden Maadc, har ydet jert Biclrag til at værge om jercs lille Stykke Danmark, en lille Plct, som sct med jeres pjne er værd at kæmpe for og vie sit Liv. Hejs jert Flag den 5. Maj og dvæl ved Minderre om en'I'id, som llaa Trods af mørke Stunder, ogsaa har bragt lyse Minder.

,/\

Deruu' Bogl er lrukl 700 rtummererede Ekscrnltlaret',

huoruf'rlalla Eksentplar er Nr.

Modstandsgruppens mænd lra Horne

Øverst fra V. Sv, AagcJcssen - l'. Nunrp- llarrs Darrrgaard - r\rnt'.lenscrr - l.'mnk Sorensen -Jcs l). Sørensen - llans Kruse ltiddcrsholnr -.lcs Schnridt - L:rrcr K. KristcnscnNederst li'a V. llrns V. llanscn - Svcnd Vilknrocs - lilcktrikcr l)rlrrscn - llrns Irrahrn og r\xcl Jochumscn.

Liggendc. llans

l-rii ''

tlii;*

r41ii ;*F-:

Modstandsfolk

I alt ca.60 personer.