1960
61 – 69 og frem til 1984
–
Alting har sin spæde start, og kært barn har mange navne.
For hed det pigefodbold, damefodbold eller kvindefodbold?
Allerførst omtalen af en kamp, som fandt sted ca. i 1960 -61.
Vi har søgt oplysninger til en bestemt damefodboldkamp, som blev spillet på Horne Stadion engang først i 1960erne
Mon Poul Plauborg kan huske det?
Kurt Vig mener, at i Poul Plauborgs formandstid var BK Feminas damefodboldhold inviteret til Horne først i 1960erne for at spille en fodboldkamp mod et damehold bestående af Horne IF’s bedste håndbolddamer, Håndboldpigerne havde kun spillet et par fodbold-træningskampe mod et drengehold og havde her tabt stort, men ellers havde damerne kun til husbehov kendskab til fodboldspillets regler, teknik og taktik. Alligevel formåede de ifølge Kurt Vig at besejre BK Feminas damehold, der dengang blev betragtet som Danmarks bedste kvindefodboldhold, og Kurt husker/mener også, at nogle af Feminas spillere var sure og skuffede over resultatet. (Kurt har skiftet mening.)
Boldklubben Femina, også kaldet BK Femina, blev stiftet i Allers kantine i Valby i 1959 og var på et tidspunkt Danmarks bedste kvindefodboldhold. Holdet blev uofficiel verdensmester i 1970 ved at vinde 2 0 over Italien i Torino foran 50.000 tilskuer
Poul Plauborg kunne ikke huske, at der var et damefodboldhold, der hed BK Femina fra København, og slet ikke, at det skulle have spillet i Horne. Kampen
Kurt Vig mener faktisk også at Kirsten Plauborg var med på dette hold, men hvad siger Kirsten?
Kirsten siger, at hun var med som wing og mener, det var et Vardehold, Horne spillede mod, og hun husker også at Vardespillerne blev sure over at have tabt kampen. Horne vandt endda stort. (6 1)
Kirsten husker ikke præcis året, men det kunne sagtens have været i 1960 – 61, og også at det måske var i sportsugen.
Men nu komme Kurt Vig igen på banen, og tilføjer: Det kan godt være at jeg husker forkert, og at det var et Vardehold, der var i Horne, men så husker Kurt også at Vardepigen Jytte Termansen var flyttet til København og var målmand på BK Feminas hold. Jytte Termansen havde været håndboldspiller på Varde Håndboldklubs bedste hold. Jytte var senere med til at blive uofficiel fodbold- verdensmester med BK Femina i Torino i Italien i
2
1970.
Om Jytte Termansen havde en aktie i pigekampen i Horne i 1960/61 er dog noget usikkert, men ikke utænkeligt.
Jeg har kikket de gamle protokoller igennem, hvor både Bennet Linding Nielsen og Poul Plauborg har været inde over med referater, men ikke nogen af dem har skrevet om den omtalte fodboldkamp. Det kan man jo godt undre sig over.
Som vi kan se, er der altså små løse ender, men det stopper ikke historien om pigefodbolden i Horne.
I Horne IF kaldte vi det for pigefodbold, og den spæde start kom i sportsugen 1969, hvor 4 pigehold mødtes til en privat Cup turnering.
De indbudte hold var Mejls, Ansager, Janderup og Horne. Det lyder måske som en overraskelse, men pigerne fra Mejls vandt med 5 1 over Ansager i finalen og modtog fortjent den udsatte pokal. Dette stævne ynder vi her i Horne IF at beskrive som starten på pigefodbolden i Danmark. Det var det nu ikke, men vi var da nogle af de første her i Vestjylland.
Lige dette lille mellemspil. Da jeg ringede til Janderup, snakkede jeg med formanden, som sagde ja tak om at deltage, men han mente, at det måske var bedre, hvis jeg også ringede til Eigil Andreassen, som han mente havde gang i pigefodbolden i Billum og måske også gerne ville deltage. Han takkede for indbydelsen og sagde, at Janderup gerne ville deltage ved sportsfesten i Horne.
Noget egentligt startsår kan ikke siges præcis, men historien om pigefodbolden blev en realitet, da Horne IF i 1972 tilmeldte et seniorhold til JBU’s turnering.
I Horne Idrætsforenings 100 års jubilæumsskrift har Bodil Uhre Nielsen skrevet følgende med overskriften.
”Damefodbold i Horne –
Succesårene.”
Starten i Sportsugen 1969 blev starten på nogle fantastiske år for damefodbolden i Horne Idrætsforening.
I første omgang var det et seniorhold, der blev startet. Vi var nogle stykker, der stod ved rækværket og kiggede interesseret til, når der var træning. Vi kunne ikke være med, fordi vi for det første var for unge, og for det andet gik vi jo til håndbold. (Dengang gik man kun til to ting: håndbold om sommeren og gymnastik om vinteren). Heldigvis blev der allerede næste år (i 1971) tilmeldt et ynglingehold, og vi var mange, der det år droppede håndbolden til fordel for fodbolden, Det var spillere fra årgang 1955, 1956 og 1957, der dannede det første
3
ynglingehold, som blev trænet af Poul Erik Hansen og Magnus Jørgensen. Holdet var i turnering med omegnsklubber som Oksbøl, Outrup, Sig, Billum og Andrup, så der må være kommet godt gang i damefodbolden i hele området. Det var jo også det år, det danske damefodboldhold vandt VM i Mexico, og det har sikkert haft en afsmittende virkning. Ynglingeholdet var godt lige fra starten, Nogle af spillerne havde været med på seniorholdet året før og havde allerede "en del" erfaring. Disse spillere blev nu suppleret med årgang 1956- og 1957pigerne fra Bounum skole, og de kunne spille fodbold. De var nemlig vant til at spille med drengene i frikvartererne, (l Horne hoppede vi i elastik og sjippetov og spillede potter). Holdet vandt alle kampene i turneringen undtagen returkampen mod Billum. Den blev tabt med 0-3 efter en sejr på 2-0 i forårsturneringen, Horne blev dermed nummer to med en samlet målscore på 94-13.
Edith Hindsig var topscorer med 58 må, og efter den sæson måtte hendes bedstemor opgive at betale målpenge. Til trods for sin unge alder var Edith allerede dengang så god, at hun var med i udtagelseskampene til det landshold, som senere blev verdensmestre.
I 1972 havde Horne hele to ynglingehold med i turneringen. Holdene var i samme pulje, så der har sikkert kun været den ene pulje i regionen. De øvrige hold i puljen var Ringkøbing, Varde, Sig, Spjald og Skjern. Hornes andethold fik nogle slemme klø undervejs, bl.a. af førsteholdet, der vandt turneringen uden nederlag og med en samlet målscore på 75-2. De efterfølgende unionskampe blev også vundet, og så var vi klar til at spille finale mod Uhre på neutral bane i Grindsted. Dengang var det ikke almindeligt, at alle forældre stod på sidelinjen, når der var kamp, men den dag i Grindsted var sidelinjen fuld, Desværre tabte vi 2 5 efter 0 2 ved halvleg. Det var ikke sjovt, måske var vi for selvsikre. Med til historien hører nemlig også, at der aftenen før havde været sæsonafslutning og revy på Horne Hotel, så måske var det ikke alle spillere, der havde helt udsovet. Året efter, i 1973, er de ældste på holdet blevet for gamle til at spille ynglinge, og enten har der ikke været spillere nok til både et seniorhold og et ynglingehold, eller også valgte man bevidst at beholde spillerne samlet. Vi startede i hvert fald sæsonen i serie 2, hvor vi var i turnering med bl.a. Tistrup. Det blev nu aldrig til nogen kamp, for Tistrup meldte afbud (de har nok ikke kunnet stille hold). De øvrige hold i turneringen var Lunde, Nordenskov, Sig, Outrup, Billum, Oksbøl. En turnering, som vi spadserede igennem uden megen modstand, bl.a. vandt vi 12 - 0 over Nordenskov, 11-0 over Sig, 11-1 over Outrup, 5-1 over Billum og 11-1 over Oksbøl. Vores samlede målscore i turneringen var på 94-10.
I unionskampene slog vi Esbjerg, Jerne, Sønderborg og TOR Mors, og så var vi klar til finalen om det jyske mesterskab. Vi skulle møde Frederikshavn på neutral bane i Ulbjerg, Vi vandt 3 0 Fantastisk vi var jyllandsmestre!
4
Jyllandsmestrene fra 1973 Øverst. f. v: Karl Brynningsen, Birta Guldager, Bodil Uhre Schmidt, Marianne Pallesen, Edith Hindsig, træner Poul Erik Hansen, Signe Gohr Jensen, Karen Holm, Valborg Christensen, Karen Brisson, Bente Gohr Jensen, Ella Harck Madsen, Birtha Uhre Schmidt, Birthe Nielsen, Anne Marie Haahr (billedet er i øvrigt taget hos en professionel fotograf i Ølgod).
I 1974 spillede vi så i serie 1 og fik en træner udefra, Det var Hans Jørgen Christiansen, som også trænede herreholdet i Horne, og som havde været divisions- og landsholdsspiller. Den første dag lærte han os at løbe (op på tæerne og ned i knæene). Det gjorde indtryk. Han blev i øvrigt meget populær, jeg tror endda, at et par af spillerne var lidt småforelskede i ham. Det år var vi i turnering med Sædding/Guldager, Kolding, Egtved, Vejen, Give, Bork og Sønderborg, Dengang var der ikke noget, der hed forældrekørsel til fodbold. Vi kørte med Klausens Turistfart, når vi skulle spille på udebane. Det gav nogle sjove ture, hvor vi hyggede os med kortspil og strikketøj. Dengang strikkede vi, så snart lejlighed bød sig (selv i timerne i skolen), Det blev til mange islændertrøjer af pladegarn. Selvfølgelig skulle vi også over grænsen og handle ind, da vi spillede udekamp mod Sønderborg. Der løber i hvert fald en historie om en spiller, der ville smugle en flaske sprit over ved at putte den ind under tøjet. Desværre gled flasken ud, da den stolt skulle vises frem ved hjemkomstenså den fik vi ikke megen fornøjelse af. Det år var vi på vores første træningsophold. Vi fulgtes med et herrehold fra Næsbjerg, som havde en venskabsklub i Schwarzenbeck nær den østtyske grænse. Vi kørte i bus derned og var indlogeret hos de tyske spillere. For mange af os var det den første udlandstur. Der er ingen, der kan huske noget om kampene dernede, men vi kan huske, at vi var ovre at se den bevogtede grænse og pigtråden ind til Østtyskland.Vi kan huske den uvante tyske mad (som vi jo var nødt til at spise op - for det gjorde man dengang), de store tyske fadøl, drikkeviserne og festen, som den tyske klub arrangerede for os, inden vi tog hjem. Det tyske hold besøgte
5
os senere i Danmark. Der blev i øvrigt dyrket en del socialt samvær i de år. Engang, hvor vi var i festhumør vi har sikkert været på vej hjem fra en kamp faldt vi ind i Varde hos træneren. Vi havde på en eller anden måde fået indkøbt nogle drikkevarer. I hvert fald hyggede vi os gevaldigt i stuen, da trænerens kone kom hjem og med et blik vurderede hele situationen: tomme flasker, fodboldtasker og unge piger i et stort virvar! Hun tog det nu meget pænt - lige indtil hun skulle til at smøre madpakke til dagen efter og opdagede, at køleskabet var tømt for leverpostej og rugbrød! - Så listede vi lige så stille hjem. I løbet af de næste år skete der en gradvis udskiftning af spillerne på holdet. Nogle flyttede fra området, og andre stoppede med fodbold. Heldigvis kom der dygtige spillere op fra ungdomsafdelingen, bl.a. en stor årgang 1960, og i året 1977 var Hornes damer igen i aviserne. Vi havde vundet turneringen og havde klaret os igennem unionskampene. Finalekampen om det jyske mesterskab var en gyser. Vi spillede mod Snedsted på neutral bane i Ulfborg, Snedsted kom foran 1-0, men vi fik udlignet, og ved kampens slutning stod det stadig 1- 1. Så skulle der spilles omkamp 2 x 10 min, Heller ikke her blev der scoret yderligere, Vi måtte ud i straffesparkskonkurrence og hvilken straffesparkskonkurrence: Snedsted skyder først, vores målvogter Jette Svane Sørensen redder, vi scorer, Jette redder igen, vi scorer, Jette redder igen, vi scorer og vinder med 4 1.
6
Første rk. fra v. Mona Hansen Anna Pedersen Jette Svane Sørensen Bodil Pedersen Signe Gohr Jensen. Anden rk. fra v. Gerda Uhre Schmidt Bente Gohr Jensen Ella Harck Madsen Valborg Kristensen Birthe Nielsen. Tredje rk. fra v: Træner Karl Brynningsen Kirsten Graversen Susanne Stammose Bodil Uhre Schmidt Edith Hindsig.
Hjemme i Horne bliver vi modtaget af det halve af byens borgere og hornorkesteret "Antons Forvarmere". Orkesteret har et skilt på stortrommen "Tillykke med mesterskabet', og sammen går vi i optog fra torvet til klubhuset, hvor vi får gaver, champagne og smørrebrød. En stor dag både for spillere og klubben, der nu pludselig har et hold i Jyllandsserien. I 1978 har vi en god sæson i Jyllandsserien, men året efter begynder der at blive mangel på spillere, heldigvis får vi tilgang udefra, bl.a. fra Kvong og Lyhne, og vi klarer os igennem sæsonen. Vi er i turnering med Herning, Hatting, Varde, Brande, Sønderborg, Tulstrup, Snejbjerg, Vejle, Mørke, og vi slutter på en sjetteplads (lige under midten) med 1 point mindre end Varde. Vi havde Martin Nielsen som træner. 1980 bliver det sidste år i Jyllandsserien. Herefter kan der ikke mere stilles hold, men der tilmeldes et hold i RAGU, hvor kampene så gennemføres med hjælp fra de spillere, der i mellemtiden er flyttet til andre klubber, RAGU-holdet bliver kredsvindere i 1982 og deltager i landsmesterskaberne i Ishøj, Året efter vinder vi igen kredsen, men i 1984 er det slut. Der er ikke mere dameseniorfodbold i Horne, Sådan sluttede de store år. Det var en sjov tid. Heldigvis spilles der stadig en masse pigefodbold i ungdomsafdelingen, der sammen med Tistrup har syvmandshold i næsten alle årgange. For et par år siden kom der også gang i dameseniorafdelingen igen, da et syvmandshold blev startet op,
Tak til de spillere, der hjalp til med at genopfriske minderne fra dengang! Bodil Uhre Schmidt.
Ved VM i damefodbold i Mexico i 1971 vandt Danmark verdensmesterskabet.
Med på holdet var bl.a, Asta Vig Nielsen, som spillede fodbold for Billum lF. som på daværende tidspunkt havde det næstbedste damefodboldhold i Danmark. Asta har fået sin sportsopdragelse i Horne IF.
Også lige værd at bemærke.
I 1971 var Edith Hindsig (14 år) topscorer med 58 mål, og efter den sæson måtte hendes bedstemor opgive at betale målpenge, Til trods for sin unge alder var Edith allerede dengang så god, at hun var af Horne IF blevet indstillet til at være med i de arrangerede udtagelseskampen til det landshold, som senere blev verdensmestre.
Niels Chr. Hindsig, Ediths storebror, har følgende kommentarer til Ediths udtagelseskampe, og husker det således. Edith var med i 2 af 3 udtagelseskampe og havde her klaret sig ganske godt trods sin unge alder, men da den 3. kamp skulle afvikles, faldt det sammen med Bounum Skoles udflugt til Bornholm. Her fik Edith så valget. Ville hun med sine skolekammerater til Bornholm, eller ville hun deltage i den sidste udtagelseskamp om deltagelse i verdensmesterskabet i Mexico?
Edith valgte Bornholmerturen og missede dermed udtagelsen til kvindelandsholdet. Edith sagde ved denne lejlighed at hun måske aldrig igen ville komme til Bornholm, men set i bakspejlet ville verdensmesterskabet i
7
Mexico også have givet Edith en stor oplevelse, måske den allerstørste. Niels Chr. fortæller videre, at opbakningen til fodbolden derhjemme var stor, så det var altså Ediths helt egen beslutning at droppe den tredje udtagelseskamp, som ifølge Asta Vigs vurdering have givet Edith en plads på holdet, da hun i de 2 første udtagelseskampe havde været én af de bedste.
Fra Vestjylland var der blevet plads til 3 spillere, nemlig Asta Vig Nielsen, som spillede i Billum, Birthe Kjems og Annette Frederiksen fra Ribe Boldklub. Det kunne ellers have været flot, hvis Edith Hindsig fra lille Horne også havde været med.
Horne IFs piger var ikke blandt de bedste i Danmark, men var dog helt fremme blandt de jyske hold, og pigerne hjemførte 2 jyske mesterskaber, det første i 1973 i serie 2 og det sidste i 1977 i serie 1.
Hvordan og hvor udviklede kvindefodbold sig i anden halvdel af 1900-tallet?
Da FA i 1970 etablerede en liga for kvinder i England, fulgte flere lande trop. I Danmark påtog Dansk Boldspil Union (DBU) sig ansvaret for at etablere en kvinde liga i 1972, og i 1973 kunne Ribe kalde sig landets første officielle danmarksmestre. I landsholdssammenhæng blev der afholdt flere uofficielle turneringer såsom VM i Italien i 1970 og VM i Mexico i 1971. Danmark kunne begge år lade sig hylde som uofficielle verdensmestre. Det var dog først i 1984, at den første officielle EM-slutrunde blev afholdt, og man skal helt frem til 1991 i Beijing for at finde den første officielle VM-slutrunde for kvinder.
Ansvarlig for historien er Bodil Uhre Nielsen, dog med enkelte tilføjelser fra tilspurgte personer og redigeret af Leif Sønderskov 2022
8