Pokalen fra 1926 Her er historien om den flotte pokal som står i pokalskabet i Horne Hallens Cafeteria. Når man går på opdagelse i pokalskabet i Hornehallen, er der grund til at stoppe op nogle gange. Ja, man kommer faktisk til at stoppe op mange gange og spørge sig selv. Der må jo ligge en oplevelse bag hver en faneplade, askebæger, krus, figur, en ganske lille pokal, en lidt større pokal eller lige den største pokal, Ja, hvad var det nu med den store pokal fra 1926? Jeg har en sjov historie, om den er hel rigtig, er måske et spørgsmål, for det er en overleveringshistorie, men der er nu nok noget om snakken. Følgende klubber: Oksbøl, Ølgod, Tistrup, Varde, Outrup, Kvong, Lunde, Skovlund og Horne var med. Hvert år blev der spillet en turnering, og pokalen blev vundet som en vandrepokal, men af uforklarlige grunde blev der ikke spillet flere turneringer efter 1926, hvor Horne havde vundet pokalen, Og som årene er gået, bliver der nok heller ikke spillet flere kampe om netop denne pokal og den står jo også ganske godt i vores pokalskab. Pokalen er ca. 45 cm høj og er den største pokal, vundet i foreningens historie. De efterfølgende billeder er fra Frimurerhaven i Varde hvor pokalkampene blev spillet i 1926. Billederne som er fra Lokalhistorisk arkiv i Varde fortæller ikke noget om hvem der er på billederne, men det er da sjovt at lige netop billeder fra kampsituationer dette år er blevet virkeliggjort. Der står ikke nogen om hvem der er med på billederne, men det kunne jo godt være fra en kamp hvor Horne Boldklub deltog, men én ting er sikke, Horne vandt den store vandrepokal dette år. Billederne afslører også at hvis Hornes dragter var sorte bukser og sorte trøjer som i 1925 er et af billederne ikke fra en Hornekamp.
Fra Pokalkampe i Frimurerhaven i Varde midt i 20verne.
2
Det er nu sjovt at se, at for næsten 100 år siden var der både net på målene og kridtstreger på banen, men som jeg ser billederne, mangler der nu noget græs på banen, men både spillernes udstyr og bolden ser da OK ud.
DOMMERNE Det, det kneb mest med i begyndelsen, var dommersystemet, fortæller K, P. Jensen. Der var ikke system på udvælgelsen heraf, og når vi kom ud, udpegedes der som oftest en tilfældig mand til denne post. Resultatet var ofte, at ingen ville rette sig efter ham, 0m samme emne fortæller Lars Pallesen, at der ingen uddannede dommere var, så oftest var det en tilfældig publikum eller en spiller fra et andet hold, som dømte. Lars Pallesen fortæller videre, at til en kamp var slationsforstander Jens Cramon, Tistrup, dommer. En tilskuer råbte op og var meget utilfreds med hans kendelser. Lars Pallesen, som på dette tidspunkt var formand for Horne Boldklub, sagde til ham, at når Cramon dømte, skulle det nok være rigtig, for han havde god forstand på fodbold, hvortil den vrede tilskuer sagde, at det da nok var muligt, men han laver nu nye regler til hver kamp! De tilfældigt valgte dommere var naturligvis ikke så sikre i deres kendelser, hvorfor de let kunne påvirkes af både tilskuere og spillere, Ved en kamp i Kvong mellem Kvong og Horne havde Horne netop scoret. Kvongspillerne fik imidlertid dommeren til at annullere målet, hvorefter Kr. P. Jensen, der var anfører for Horne, kaldte sine spillere sammen. I samlet flok gik de til dommeren, som fik den besked, at hvis ikke målet blev godkendt, så forlod de banen.
3
TRÆNING Lars Pallesen fortæller, at de trænede 2 gange om ugen, og skønt bønderkarlene havde lange arbejdsdage og først var færdige til at køre til træning ved 8-tiden, var der altid tilslutning til to hold.
SUPERHOLD ”VESTJYLLAND” Omkring 1918 var man ved at ødelægge boldklubben. De bedste spillere fra Horne og Tistrup gik sammen og dannede et stærkt hold, som vandt alt, Holdet kaldte de 'Hold Vestjylland". Dette var ved at ødelægge boldklubben, idet der ikke rigtig blev kampe til de næstbedste, Heldigvis blev spillerne dog klogere, så der igen kom gang i den lokale klub.
HORNES FØRSTE GULDALDERTID I 20'erne havde Horne en række gode fodboldspillere, som opnåede en række virkelig fornemme resultater. Årets vigtigste fodboldbegivenhed var så afgjort kampene om den legendariske "Fodboldmand", en pokal udsat af Varde Gymnastikforening i 1922, skriver Kr. Sørensen, Ollerup, født i Dejgård. Det var en turnering, hvori hele oplandet deltog (Skovlund, Horne, Lunde, Kvong, Outrup, Varde, Tistrup, Oksbøl, Ølgod), Kampene blev spillet i Frimurerhaven i Varde, en jordbane bag kirken (hjørnet Slotsgade/Vestervold). Både Lars Pallesen og Richard Mølby, som begge har spillet der flere gange, betegner banen og dens omgivelser som virkelig flotte.
Billede fra en fodboldkamp i Varde i 1925, hvor spillerne Har vundet nåle i kamp mod Varde og Oksbøl. (Ses på trøjen.) 4
Bagers f.v.: Richard Mølby, Sækbæk, Niels Hansen Thomsen, Bjerremose, Carl Schmidt, Bjerremose, Chr. Damgaard, Dejgaard. Mangler Gustav Horsbøl, Lervad. I midten Niels Møller Pedersen, Tistrup, Niels Damgaard, Dejgaard og Lund Jensen, Hornelund. Forrest f.v.: mejerist fra Asp, Peder Søndergaard, Bjerremose og Cramon, Tistrup. Det kneb for Tistrup at stille hold, hvorfor nogle spillede i Horne. Der var mange tilskuere til disse. kampe, og mange Horne-borgere tog turen på cykel til Varde for at overvære giganternes kampe. Pokalen menes at være vundet af Horne en enkelt gang, Hornes spilledragt var dengang sorte bukser og sorte bluser. Af gode spillere fra dengang nævnes Kr. Hindsig, Chr. Damgaard, Niels Damgaard, Lars Pallesen; Richard Mølby, Kr. Peder Jensen, Niels Eskesen, Herluf Pedersen (møller i Bjerremose) og Laurids Sørensen, Chr. Damgaard, som var døvstum, nævnes af flere som Hornes absolutte stjernespiller med en god teknik. Det fortælles, at ved en fodboldkamp i Varde blev Chr. Damgaard meget uforståeligt vist ud af dommeren" Dagen efter kunne i avisen læses: "Den døvstumme blev vist ud for at bruge mund mod dommeren!'. Chr. Damgaard blev senere førsteholdsspiller i Esbjerg Amatørklub og i Randers Freja.
HORNE BOLDKLUB - HORNE IDRÆTSFORENING Navneskiftet fra Horne Boldklub til Horne ldrætsforening menes at være sket sidst i tyverne, da medlemmerne ikke mente, at navnet boldklub dækkede alle aktiviteter i foreningen, ligesom navnet "ldrætsforening" var finere.
ØKONOMI Peder Schmidt fortæller, at i midten af tyverne var foreningen meget velhavende, Ballerne gik godt og gav mange penge i kassen. På dette tidspunkt var de første biler kommet til sognet, så foreningens medlemmer kørte på udflugt til Vejle og Munkebjerg med spisning - alt betalt af foreningen. En udflugt, som de ældre dog mest husker, fordi det gav anledning til en del kritik i sognet. Det var også almindeligt, at foreningen betalte rejsen til kampene, kaffe inden kampe samt smørrebrød bagefter. Om foreningens økonomi skriver Kr. Sørensen. Alting kan jo få en ende, og det var, hvad der skete i slutningen af tyverne og først i trediverne. Alle måtte nu selv til at betale kontingent, rejser, fortæring og så skulle vi selv holde banen. 5
HORNE AFHOLDSHOTEL VAR OGSÅ MED Forhenværende ejer af Afholdshotellet, Karoline Jessen, fortæller, at hun og hendes mand Niels Jessen ved sportsfesterne i tyverne og trediverne, ja også på det nye stadion, havde opstillet et telt, hvor de solgte kaffe, sodavand, lyse øl samt hjemmelavede is,
MED I JBU Til sæsonen 1931 - 1932 blev Horne ldrætsforening af formanden Johan Uhre Schmidt indmeldt i Jydsk Boldspil Unions 34. turnering. lndtil 1957 blev første halvsæson af turneringen spillet om efteråret og anden halvsæson om foråret, Først i 1958 gik man over til kalenderturnering. Efter at Horne i efteråret 1931 på banen på K. Thomsens mark havde vundet turneringskampen mod Tistrup, nedlagde Tistrup protest mod banen, Protesten blev af JBU taget til følge, og en omkamp blev fastlagt til november måned i Varde. Johan Uhre Schmidt måtte desvæne meddele JBU, at Horne ikke kunne stille hold, da 5 af spillerne var taget på Ollerup Gymnastikhøjskole. Af en eller anden grund modtog Tistrup ikke afbuddet, så alle deres spillere mødte op til den planlagte kamp. På denne måde fik Horne-spillerne deres egen lille private hævn over Tistrup. Protesten bevirkede, at Horne måtte ud at finde en anden bane, og for 200 kr. pr. år lejede de i foråret 1932 et stykke jord af Martinus Schmidt i Bjerremose (Sigurd Møller) til anlæggelse af en bane med unionens mindstemål 60 x 100 meter. Omklædningen foregik i Anthon Hansens lade (Karl Brynningsen). Efter kampene vaskede de sig under pumpen i gården.
Fodboldhold fra I928/29 6
Bagerst f.v. Peder Schmidt, Bjerremose, Søren Lassen, Rotbøl, Kristian Sørensen, Dejgaard, Anders Sørensen, Dejgaard, Jes Dejgaard, Dejgaard og Ejnar Lindvig, Bounum, Siddende Jens Hansen, Lunde, Harald Schmidt, Bjerremose, Hans Østergaard, Hornelund, Thomas Krog, Malle og (ukendt.) På billedet ser det ud som om trøjerne nu er blevet med striber (Røde)
FORMÆND Som formænd for foreningen fra 1903 til 1932 er nævnt følgende: Jørgen Rasmussen, Moesgård, Kr. P. Jensen, Sækbæk, Martinus Schmidt, Bjerremose, Hans Jensen, mejerist i Asp, Carl Schmidt, Bjerremose, Lars Pallesen, Hornelund, Jens Horsbøl, Bounum, Laurids Chr. Sørensen, kommis i Bjerremose, Peder Schmidt, Bjerremose og Johan Uhre Schmidt, Bjerremose.
PROTOKOL I 1932 blev Mads Madsen valgt til formand, Han betegnes af alle som en mand med orden i tingene, så han begyndte at føre protokol, hvorfra foreningens videre historie er hentet. Denne historie er skrevet, mest for at fortælle om Guldalderperioden i 20verne, men også lige for at fortælle om udviklingen i en ca. 10 års periode i Horne Boldklub – Horne Idrætsforening. Spilledragt. Der er meget usikkerhed omkring spilledragten. Fra 1903 Horne Boldklub. Fra 1929 Horne Idrætsforening og op gennem tiden. De nævnte spilledragter er som ses på billederne, en hel sort spilledragt, senere rød/hvidstribet trøje og sorte bukser, og igen senere hvide trøjer og blå bukser. Så sent som i 1957 har jeg som juniorspiller spillet i rød/hvidstribet trøje og blå bukser. Leif Sønderskov.
7