Jes Pallesens Erindringer by Horne Sognearkiv

les Pallesens

Erindringer 1848-1933

Ies Palles

m ogHustlrr Maren med B,Ă¸rn

Ies Palles en q fedti Hornelund. Og il'øil sam'ncstcd i 1 933 G5 År) Dretr grånifen Hornelund 55 Og som detfretngåu

i 1 848

fra 1873 - 1925

afhans erindringer hælønvø-et msd. som igangsæuør for me;gethøiHorne

/?7;

"V r3" /-'u,mr*14 tu*/ p".__ åz;* -fro,*ø

Tekst på bagsider af fonsid€billedet Somtolkes såled€s Jes

PallesqogMæen

l$rstsn Mæie, Sdren ogfens 2.

holdbfrn

fuderc og Mari,e

4{l I I

t93l Arura og Andeæ Pallecerr

Medbf'rncne ItrirtfumogManet

SØlvbrylhrps Billed€

fr:a 1925til1ffi2væ$erunAn&rr Palleren, hflrbfsvfidipågffien3[Hl]l892,gffimcilArura f erren hn bfw ffdt i l{vong 2l {91 gl3. Dlfrn. Mal.errblsv frdtrO}|2-1929 - Kr{s$anbttr fddl'2/&{'/2-193l - Enabfevftdr t&0&1O33 -Ies

bLevfcdt2e0slggs. På Billdct bagerrt i miilten Marrnc mdd Erik l(rictørsør Fra f 962 fil 2lDO cr det l$'istim Palteren der er ftdt på gåde'rr ?*{12-l 93f qgffi 'landmand' Han fly&edc fif Xl,ol*sdd I O i en andcbbolig.

./l' L'j

,r'*--r?

!-btL-Hjfv

Nogle erindringer af Jes Pallesen, (Nedskrevet i 1929 ien alder af 81 aar)

Nogle erindringer af Jes Pallesen,

Søn af Palle Jessen og Hustru Johanne Jørgensdatter, førstefødt på Gaarden Matr. 3 a. Hustruen født i Malle. Forud for dem Jes Pallesen, ligeledes født på Gaarden, og Hustru Mette Hansdatter, født i Ounbø|, Thorstrup Sogn. Jeg blev født den 2. maj 1848. I mine Bømeaar var jeg noget svagelig, ieg havde Kirtelsyge i Øjene, men ved at tage mig i agt for at blive vaad om Føddeme og mere saadant, kom jeg Bømeaarene over uden at faa andre Sygdomme, Ved Confirmationen fik vi søskende Difteritis, men vi kom os alle ved Hjælp af Brækmiddel som doktor Block ordinerede- Nogen Tid efter fik vi Mæslinger. Jeg var lille og spinkel i min Skoletid, men derefter voksede jeg, saa ved 20 aars alderen var jeg fuldvoksen. Efter skoletiden skulle jeg saa til at tage fat på Arbejdet. De to første Aar havde vi en Husmand fra Transbøl nogle Dage i Ugen, men derefter maatte jeg selv være Karl i Gaarden. Da nogle Aar var gaaet kunde min Broder Jørgen begynde at tage min Plads, jeg gik ud i dagleje et aars tid. I de Aar var der nogle unge Karle der tog til Als at tjene, det var ogsaa min Bestemmelse, men formede sig saaledes, at det blev Jørgen som kom til Als, hvor han blev indtil han kom til Session, hvor han blev udskreven til lnfanterist. Jeg havde allerede mødt, men var bleven kasseret paa Grund af svage Øine. {Efter at vi havde mistet Sønderjylland i 1864, var der mange unge som tog plads der). Jeg gik saa hjemme som Karl- Ved den Tid begyndte unge Karle at komme paa Højskole. En af mine Kammerater fra Skoletiden Mads Thomsen fra Horne Kro, kom til mig om jeg ikke ville med på Janderup Højskole en Mnter, men jeg syntes at det kostede for mange Penge, Fader havde ikke videre Velstand, og forlangte jeg Penge til Højskole, var mine Søskende lige saa nær til det samme, hvorfor jeg sagde nej, men ked af at lære noget var jeg ikke, stor Læselyst havde jeg altid haft. lmidlertid havde Lærer Sindberg begyndt at holde

Aftenskole. I et Par Mntre søgte jeg den, tog saa til Privatundervisning has samme Lærer, tog saa til Provst Assens i Jerne og fik Atest for at kunne være Lærer, dog helst for nederste Klasse, saa jeg begyndte at søge Plads. Jeg søgte en Plads i Ansager, men fik den ikke, derefter søgte jeg i Thorstrup og fik den. $amtidig søgte en jævnaldrende Pladsen i $ækbæk og Horne og blev kaldet der. Nu traf det sig saaledes, at han ville helst have Pladsen i Thorstrup og jeg den i Home, og så fik vi lov at bytte, og saaledes blev jeg Vinterlærer i Sækbæk og Horne nederst Klasse, hver anden Dag paa hvert Sted. Skoleforholdene var dengang meget primitive for alting i Sækbæk, det var et lejet Tofagsværelse med stampet Lergulv, som var saa blød, at en Stol, som jeg sad paa, kunde synke et kvarter ned i Joden naar jeg bøjede mig. Den aarlge Løn for saadan en Plads var Tdr, Byg efter Kapitelstakst, Andeel i Skolepenge og 40 Dl. (daler) i Kostpenge, i alt godt 100 Dl. for en Vinter. Den Plads beholdt jeg i 4 Vintre fra 1870 -1873. $idste Vinter var jeg blevet forlovet med en Pige fra Lindberg Mark, Marie Plauborg blev hun kaldt, fordi hendes Stedfader hed Hans Plauborg, Hendes egen Fader hed Jens Uhre, og var kommen fra Uhregaard i Tistrup. Han havde engang været Folketingsmand, men boede ellers på Gaard i Galtho, hvor Marie er født den 20, September 1848. $aa skulle jeg til at se efter at f;aa en Gaard købt, jeg saa på flere, men der var ingen tilkøbs jeg syntes Om. Jeg spurgte saa Fader om, hvad jeg kunne regne med al taa i Medgift. Han sagte, jeg kunde faa det han havde, nemlig 600 Daler. Jeg tilbød at give saa meget for Gaarden at mine Søskende kunde hver taa 1000 Daler. Moder var meget svagelig, og da hun hørte, at der kunde blive saa meget til de andre Bøm og dem selv en Aftægt, saa hjalp hun til, at jeg fik Gaarden. Men det var ingen billig Historie at gaa til efter datids priser, Der skulde så udbetales 4000 Dl., og saa en Aftægt som 3 kunde leve af, Niels var nemlig ikke konfirmeret endnu og gamle Jes Pallesen levede endnu og skulle have Underhold og Begravelse. Foruden pengene til

mine Søskende skulde de have Udstyr til Bryllup, Mette, Bryllup med Dragkiste med Skab paa. Brødrene Klædeskab, Morgenfrokost til deres Bryllup eller og$aa 50 Dl. Desuden begravelse til 3 gamle. Der var nok at

tage vare paa, men vi tog fat med frisk mod begge to, der var brug for Flid og

Sparsommelighed. Man kan ikke sige at Gaarden var ude af stil e*er datidens Skik at drive Landbrug paa, men det meste af Marken var dog ikke

?,.

Mergelet. Bygningeme var saa smaa og gammeldags at der ingen Plads, hverken til Avl eller Besætning. Besætningen bestod af I Køer, 2 kvier og 2-3 kalve, en garnmel lam Følhoppe med Fø|, en gammel udlevet Klaphest, 4 svin, hvoraf de gamle (forældrene) skulle have de 2, naar de blev fede, og saa var der nogle Faar. Der kunde ikke blive store lndtægter ud af det hele. Var udvendige smaat, saa var lndboet ikke bedre. Jeg fik en gammel Klædeskab til 7 kr., men det hjalp ikke at Marie kom med Møbler, en stor dobbelt Klædeskab, en Pejdestal, en Komrnade og en kublet Kiste med mere. Da vi fik marken tilsaaet i Foraaret, begyndte vi at tænke paa at faa nogle af Bygningerne ombygget. Fader havde Aaret forud bygget så meget i den vestlige side af Gaarden som skulle bruges til Afiægtsbolig, der blev så bygget 6 Fag til. lmod Nod blev saa bygget 12 Fag, som skulle bruges til Kostald og Ro(elkælder i den vestlige Ende. Det var i Aaret 1874. Jeg byggede med fodergang til Køeme som dengang var ukendt. Før vi kunde begynde at bygge, maatte jeg og Fader køre Fyld hvor Huset skulle staa. Det tog en hel Uge. Saa byggede jeg ikke mere dette Aar. Heller ikke næste Aar, men i 1876 blev de 3 sidste Fag i den nordlige Længde tilligemed I Fag samt sterhus. Men der var ved at komme Udvikling i Landbruget, saa det varede ikke længe inden de ny Huse var for smaa, de var ikke bygget smaa, men på en billig Måde. Jeg laante 200 Dl. det første Aar og 200 DI" det andet Aar, saa det kan forstaaes, at der blev sparet hvor der kunde, Ud over de laante Penge kunde Gaardens lndtægter dække Udgifteme" I 1874 blev det første Barn født en Pige, som fik Navnet Johanne Pallesen. (Født 6.juni 1874) Paa Grund af Kirkereparation blev hun døbt i Thorstrup Kirke. Halvandet Aar efter fødtes den næste ogsaa en Pige den 5. Januar {1876} og fik Navnet Kirsten Marie Pallesen. Palle Jessen Pallesen, født den 8. marts, (Hjemmedøbt) død i samme Maaned. Palle Jessen Pallesen, født den 3. April 1879, død den 17. December 1882. Jens Uhre Pallesen, født den 8. Deæmber 1881. død den 19. Maj 1882. Palle Jessen Pallesen, født den 11. marts 1883, død den 18. Marts 1893. Jens Uhre Pallesen,tødtden 26- April 1884. Hans Plauborg Pallesen, født den 19. Februar 1887, død den 9. November samme Aar.

Moder Mette Kristiane Jensen, død den 12. Marts 1890. (Jes Pallesens 1. kone) Bryllup den 23. Oktober 1891 med Maren Kristensen. Enke efter Anders Sørensen, Gaardmand i Malle. {Født i Dejgaard 19. August 1858) BørnAnders Sørensen Pallesen, født den 30. september 1892. Mette Marie Kristiane Pallesen, født den 10. Juli 1896. Lars Kristian Marinus Pallesen, født den 21. Marts 1898. Kristen Jessen Pallesen,født den 31. Maj 1899.

Moder, Maren Pallesen, død den 16. September 1924

lnfluenza og

Lungebetændelse. {Jes Pallesens 2. kone}

Efter Moderc Død blev jeg mæt af at slide med saa mqet, hvorfor jeg gav mig til at dele mine Ejendele mellem Børnene. Først tog jeg en Landmåler og fik Hedelodden skilt fra den gamle Gaard, tilligemed en Byggeplads paa Hjørnet af Vestermarken. Det var meningen, at jeg og Moder viHe bo deromme, men da Moder døde inden vi fik bygget, blev jeg paa Gaarden og tilskødede Marie Byggegrunden. Anders fik Skøde paa den garnle Gaard for en Pris af 30000 kroner. Johanne fik Skøde paa Hedelodden for 15000 Kroner. Pengene som skulle svares af Ejendommen blev så delt mellem de 3 sidste med en tredjedel til hver. De Penge jeg havde udover det Ejendommene Kostede, er senere delt mellem alle 8 Bøm med en ottendedel til hver. De 3. Børn af første Ægteskab fik hver ved deres Giftermaal godt 5000 kr., men det var ved Pengenes gamle Værdi. Mejerier, Efter nogle aar begyndte de Offentlige Bestillinger at melde sig. Først blev jeg Vurderingsmand i Brandforsikringen for løsøre sammen med Thomas Larsen

iMalle. 1882 blev der tale om andels-Mejerier. I Ølgod var der oprettet en lille en, i Horne begyndte tanken også at blive drøftet. I den nordre Del af $ognet var der indkaldt til et Møde. Jeg og min Nabo gik derover, vi ville også nok være med, men vi fik den Besked, at de ikke ville have os med, de kunde blive nok

,-+.

til et mejeri i den nordre Del af Sognet. For tog de os med, var den øvrige Del af de smaa Beboere i søndre $ognet snart afskaaret fra at faa et ordentligt Mejeri-

Der blev saa snakket en Del om det og Enden blev, at vi fik indkaldt til et Møde i Horne Skole, den Gang var der ingen Forsamlingshuse i Sognet. Mødet endte med, at vi skulle ptøve om vi kunde faa et Mejeri i den søndre Sogn. Et udvalg blev udnævnt til at $øge Oplysninger om hvorledes der skulde begyndes. Udvalget kom til at bestaa af 5 Mand, Gaardmand Niels Jensen, Hindsig, Gaardmand Peder Larsen, Gunderup, Gaardmand Niels Hansen, Bjenemose, Gaardmand Jørgen Jensen, Homelund og Jes Pallesen, Homelund. Det første Udvalget foretog sig var, at tage over til Hjedding, hvor Stilling Andercen havde begyndt et lille Mejeri. Vi saa på lndretningen, men vi var klar over, at der skulde mere Kendskab til, som vi

var i

af, der skulde løbes Centrifuge, Dampmaskine, Smøræltemaskine og Vægte, et Hus skulle bygges. Dem i Asp havde Besiddelse

allerede en Mejerist lejet som havde været Elev paa Ladelund. Niels Hansen kom over til mig, han havde hørt, at der maaske kunde faaes en til, men han vilde nok blive dyr, thi han forestod Mejeriet på Ladelund og var Niels Pedersens Regnskabsfører. Der skulde saa en til Ladelund, jeg vilde nok være fri, men det kunde der ikke være Tale om. Dagen efter skulde jeg og Karetmageren til Varde efter en ny Fjedervogn, den første jeg havde, Samme dag kom en Maskinhandler fra København, nemlig H-C. Petersen, der skulde jo Købes Centrifuge, Dampmaskine, Æltemaskine, Vægte og mere. De havde været rundt ved de andre Udvalgs Medlemmer, men de sagde alle, at det kunde de ikke sige noget til, for ham der skulde Være Formand var ikke hjemme. De fik saa at vide, at jeg var i Varde, nu var det om at standse mig, da vi saa ved Aftentide kom til Sækbæk Kro, blev vi raabt an, vi maatte saa ind. Saasnart vi kom ind blev jeg tituleret som Formand i Mejeriforeningen. Det kjendte jeg ikke noget til, jo de havde været hos alle medlemmer og jeg var udseet til Formand, og de var kommen for at sælge de nødvendige Maskiner. De havde været i Asp og havde solgt til dem, en Centrifuge og en M... Dampmaskine. M skulde jo have noget lignende, men jeg vilde ikke paa egen haand gaa ind påaa nogen handel. Der blev pruttet længe, nogle gode Rumpunse fik vi, men jeg holdt fast ved mit, men omsider maatte jeg love at kalde Bestyrelsen sammen Dagen efter og saa kunde der

blive Forhandling. Men da vi kom til Home henimod Midnat stod der en af Bestyrelsen som havde opspurgt, at der var en Mejerist paa Ladelund, som vi maaske kunde leje, og han vilde absolut have at jeg skulde rejse Dagen efter, jeg vilde nødig, men det hjalp jo ikke, jeg maatte af sted. Da jeg saa kom hjem skrev jeg først et Brev til Manden i Varde som jeg tog med til Tistrup, hvorijeg bad ham vente til der kom Bud, jeg blev ikke hjemme. Saa rejste jeg til Ladelund og traf den Mand der var Tale om. Han forestod Mejeriet paa Ladelund og var tillige Niels Pedersens Sekretær, ham kunde vi nok faa til Horne, men Lønnen var stor, 900 Kr. for et aar. Men det hjalp jo ikke, en Mejerist skulde vijo have- Han lovede saa at komme en af de første Dage, da han saa kom tilbød han ved Niels Pedersens Hjelp at skaffe os de Maskiner vi skulde bruge. Selv paatog han sig at lave Overclag og Tegning, det hele vilde koste 10000 kr., men for at være sikker paa at Pengene kunde slaa til, lod vi noget lave vd fælles Hjælp. Vi kørte selv alle Murcten fra Frisvad Teglværk i Forhold til det tegnede antal kør. (køer). Huset blev tækket med Straa, som vi leverede i samme Forhold. En af de klogeste i Be{relsen var bleven opsat paa at faa en Ejendom til Mejeriet, saa havde vi samtidig en Byggeplads og vi kunde selv holde Folkene med Kost og mange flere Behageligheder, som jeg dog ikke var saa begejstret for, men Ejendommen blev købt. Nu var det flertallet af Bestyrelsens Mening at bygge Mejeriet ved Huset paa Ejendommen, som var noget lav og sumpig, det havde man ikke Forstaaelse af hvad Betydning det havde for Mejeriet, som man senere fik. Mejeristen anbefalede at bygge paa et højere Sted, som jeg gav ham medhold i, men Flertallet gik imod, og saa var der jo ikke noget at gøre, men Tiden viste, at Stedet var daarligt valgt, men efier en deel Aar, blev baade Pladsen og det hele tjenlig til en Forandring. Det blev ogsaa vedtaget at flytte til et højere Sted, men det kneb med at finde et Sted, som var alle tilpas. Jeg havde ærgret mig meget over den Plads vi ved Flertallets Hjælp fik anvist første Gang vi byggede Mejeri 1883. Næste Gang vi skulde til at bygge blev jeg valgt ind i Byggeudvalget, som jeg var glad ved for, saa mente jeg at faa nogen lndflydelse paa, hvor Mejeriet skulde ligge. Til at begynde med blev der stemt på 3 pladser, baade hvor Kristen Thomsens Gaard nu ligger og saa hvor Mejeriet nu ligger. Der blev ogsaa til at begynde med stemt for en Plads ned efter Homelund, det gav altsaa ingen Resultat, men der blev indkaldt til Generalforsamling en

Gang mere og det gentog sig i alt Otte gange og til sidst fik det Ende med et motiveret Dagsorden sidste Kabinet Spørgsmaal. Ved Generalforsamling var allerede en Deel af Byggematerialeme paa den Plads som sidst var bestemt, men nu lød Dagsordenen pdd, at flytte alle Materialerne ned paa den Plads, som var bestemt ved sidste Generalforsamling. Som Modvægrt vedtog Bestyrelsen en Ændringsforslag til Dagsordenen og efter Parlamentarisk Orden skal Ændringsforslag afstemmes først, og hvis Stemningen blev for at flyfte det som allerede var paa plads, nedlagde Bestyrelsen sit hverv, saa blev endelig Pladsen fastslaaet, som der var begyndt. Ved den første Generalforsamling var der kun 4 der stemte for den Plads, hvor den nu står. 1909. Men det viser, at ihærdig Agitation kan vende Stemningen. Den 25 juni 1883 begyndte saa Hornelund Mejeri, det første efter den i Hjedding. (Hornelund Andelsmejeri startde produktionen 24. maj 1883 med 65 leverandører med 369 køer). Der var adskillige Vanskeligheder. Udbyttet blev ikke saa godt $om ventet. Før Mejeriet kom, havde vi solgt Smønet i Bøtter og der blev betalt om trent 1 kr. Pundet, det var ren lndtægt, men Mejeriet skulde betales med Afdrag. Smørprisen blev jo udbetalt til Leverand øren, men saa blev der trukket 28 Øre af for det skummede Mælk til et Pund Smør. I de første aar var det kun Husmænd der havde nogen Fordel, deres Driftudgifter var jo ikke saa store og et hvert pund Mælk fik de fuld Pris for, som de ved deres smaa lndretninger ikke kunde faa. Det er dog saa indlysende at Husmændenes store opsving er begrundet i Udviklingen i Mejerivæsenets store Fremskridt.

det

Vejen. I begyndelsen af det Tyvende Aarhundrede, da banen var kommen med Station ved Tistrup, blev Vejforholdene noget ubekvemme. Fra Horne skulde man først om gennem Rotbøl og Snorup, derefter om ad gamle Agerkrog og saa tilbage til Stationen. Der blev tit talt om at faa Vejen ligetil fra Horne til Tistrup. Men en Gang ved et Gilde paa Østergaard kom det paa tale igen, og saa blev jeg opfordret til at gaa Hjem og skrive en Opfordring til Beboerne om at yde Bidrag til Gennemførelsen af en saadan Plan. Derefter maatte vi forhøre os hos Sogneraadet i Tistrup, offi de vilde modtage en saadan Vej. Den mest ivrige for Planen var Karetmager N-J. Bakkensen i Horne, og saa

blev han og jeg udseet til at forhandle med Sogneraadet i Tistrup. M blev godt nok modtaget, men stor imødekommenhed var der ikke, en af Raadet foreslog at sige bestemt nej. Han mente, at de havde Veje nok i forvejen. Men en anden var dog saa venlig at foreslaa at give os et Tilbud som lød paa, naar vi vilde affinde os med Beboerne og saa kunde kaste Vejen op, saa vilde de modtage den. Det var i grunden, hvad vi kunde vente, nu gjaldt det saa om at faa Penge samlet ind.De fleste lnteresenter i Mejeriet gav et Bidrag, kun nogle i Bjerremose gav intet, fordi de vilde have Vejen om efter Bjerremose, men det lod sig ikke gøre. Nu skulde vi saa til at samle Penge, vi fik det lavet saaledes, at der blev tegnet et Bidrag maanedlig i et aar, som saa blev tilbageholdt paa Mejeriet. Men det slog ikke til med en Opkrævning, men vi maatte To Gange om, og saa maatte Fire af de mest villige enda lægge 25 kr. hver til bagefter, men saa havde vi ogsaa mellen 11 og 1200 Kroner.

Så gik vi til Sogneraadet

i Tistrup

igen, der fik vi saa med Bistand fra Amtsraadet, som vi er Niels Møller i Letbek Tak skyldig for, en Akordt lavet, som gik ud paa, at Sogneraadet fik de Penge vi havde hvoraf Lodsejerne blev betalt og Resten gik saa til Jordarbejdet, som Amtet lod udføre og i flere Aar blev ved med at give Tilskud til Ghauseringen. Dette Vejanlæg blev til en betydelig Fordel for al Trafik gennem Sognene. Sogneraadet.

Hen midt 90 skulde der være Sogneraadsvalg, der var som før omtalt 2 politiske Partier, de Konservative og "radikale" Venstre. Jeg havde ingensinde været Bergiane og blev derfor ikke valgt den Gang, men blev der imod valgt som Medlem i Bestyrelsen for de Fattiges Kasse, hvor jeg blev i 16-18 Aar. Derefter gik der så en Valgperiode, hvor det Polistiske tabte sig noget, jeg kunde mærke, der var Tale om mig igen og saa en Dag kom 2 af de mest betydelige venstre Mænd med den Besked, at jeg kom ind i Sogneraadet naar jeg vilde stemme paa den ene af de 2 Mænd, den anden var nemlig i Raadet, men paa den Maade vilde jeg ikke vælges, men sagde bestemt nej, jeg havde nemlig ved en Lejlighed udtalt mig med at jeg ikke vilde stemme paa ham, og jeg vilde ikke gaa fra mit Ord for at komme i Sogneraadet. \fi forhandlede det meste af Dagen, men jeg blev ved mit, Da Valgdagen kom, stemte saa godt som alle paa mig, jeg fortrød ikke, at jeg lod mig forcnakke-

8. I

Skolen I Sogneraadet var der ikke noget særligt inden hen imod Slutningen, da kom noget om Skolen. Der var allerede 3 klasser i den gamle Skole og en Pogklasse som den Fjerde var lejet ind i et Værelse paa den modsatte Side af Vejen. Men nu fik vi fra Skolevæsenet Paalæg om at have 2 faste Lærere, anden Læreren skulde jo have Bolig og Brændsel, men hvor skulde vi bygge. En foreslog at bygge paa den modsatte side af Vejen, saa vilde alle Børn fra begge sider komme imod hinanden med Vejen som legeplads. Det var ikke nogen tiltalende Ordning, hvorfor jeg foreslog at sælge baade gamle lærerbolig med Jordlod og Skolen, og saa bygge det hele paa et Sted og se at faa en god Legeplads. Efter flere Gange at have spurgt Formanden om vi ikke skulde have Skolesagen til Behandling, lagde han det for en Dag efter Mødet og lod det komme til Afstemning og blev vedtaget med 5 mod 4, men kun en fra Thorstrup, nemlig Formanden stemte for. En ny Plads til Skolen skulde saa opsøges, en Tønde Land blev saa købt af Laurids Sørensen for 1000 Kr., hvor Skolen saa kom til at ligge. Derefter skulde vi saa have de gamle Ejendomme afhændede. Skolelodden var fæste til Nørholm, der blev jeg saa udnævnt til at søge en Ordning med Frøken Rosenørn, men hun vilde hverken sælge eller fæste bort. Vi lejede den saa ud foreløbig, men nogen Tid efier blev der givet Sogneraadet lov til at sælge baade Hus og Jord til Peder Pedersen for Fem Tusinde Kroner. Den gamle Skole blev solgrt til N.J. Bakkensen for 1700 Kroner, paa den rnaade kom vi af med de gamle Sager. Men forud for det omtalte, maatte der en Forhandling med Skolens Autoriteter om at faa lov til den omtalte forandring. Der blev spurgt hvorfor Lærerboligen skulle Kaseres, som Grund angav vi at Huset var gammel og Bygningen og Brønden laa under Tryk fra Kirkegaarden, som formodentlig var Skyld i en flere Gange indtruffen smidtsom Sygdom. Der blev saa en Prøve af Vandet sendt ind til Undersøgelse hos V. Steien i København. Analysen viste at det var daarlig Drikkevand, men nogen besternt sygdoms Bakterier fandtes ikke saa vi fik Tilladelse til den omsøgte forandring. Der blev saa taget fat paa Arbejdet, Licitation paa de forskellige Arbejder og Annalyse over Vandet ligger i Sogneraadets Arkiv. Det var en af de mest betydelige Arbejder jeg havde med at gøre som Medlem af Sogneraadet. Skolen blev færdig til brug i Efteraaret 1993 (1903), og havde kostet omkring ved 23000 Kr.

qt. I

Da jeg gik ud

at Sogneraadet blev jeg udnævnt til

Medlem at

Skolekommissionen. Der blev ogsaa en Skolesag, men det var i Thorstrup. I Sig havde de hidtil haft en 2 Klasset Skole, men saa var Bømetallet ved at blive saa stor, at de kunde forlange en 3 Deling. Men saa kunde Beboerne ikke enes om, hvor denne klasse skulde bygges, nogle vilde have den bygget til Sig Skole, andre en særskildt 3 Klassesbygning i Stationsbyen. Men saa kom Sogneraadsformanden dem forkøbet, han fik nemlig vedtaget i $ogneraadet, at bygge en særskildt Skole ved Kirken med en første Lærer og en Vinterlærerinde. Som medlem af Skolekommissionen satte jeg mig imod en saadan Plan. Børnetallet den nordre del af Sognet var langtfra tilstrækkelig til 2 klasset Skoler i Thorstrup. Men ved Hjelp fra Provsten og Medlemmeme i Home blev det vedtaget, men har hidtil vist sig som en unødvendig Udgift for Communen.

Bestyrelsesarbejde. Forinden det anførte, har jeg været valgt i flere mindre vigtige bestyrelser og Udvalg. Jeg kom i et Udvalg til at faa Tistrup Stationskro omdannet til et Højskolehjem, og ligeledes Horne Kro til et Affroldshjem. Har været i Udvalget for Mark og Vejfred, i Bestyrelsen for Turbineanlæget til Elektricitet og Bestyrelsen for selve Elektricitetsanlæget Homelund. Medlem i Bestyrelsen Øster Heneds Landboforening i Flere Aar. Medlem i mange Aar som Bestyrelsmedlem i Ølgod og Omegns Plantningsforening. Jordboniteringsmand i en længere Aanække. Medlem i Bestyrelsen for den fri Fattigkasse i mange Aar.

Det er det meste af min egen Mrksomhed jeg her har optegnet i de 81 Aar.

10,

Stuehuset.

Naar man i nin Alder tænker tilbageer der sket Forandringer i alle Forhold baade ude og hjemme. Her i Stuehuset var der Lergulv i begge de to Værelser. Der var en 2 Fagsstue brugtes til Sovekammer og Dagligstue med en Alkove og en lille Spisekammer. Ved siden af til øster en 3 Fagstue med Leergulv. 2 Alkover ved nordre Side med en lille Kammer imellem. Den ene Seng brugtes til Karlen, den anden til Pigen. Som større Dreng sovede jeg hos Karlen, imellem de 2 Værelser var der et fag med Skorsten midti. I den ene Ende ud til Gården en lille Forstue med pikket Stenbro og en enlig Rude ved siden af Døren til Belysning, den anden Ende af Faget var Køkken, hvor der endog var Plads til en Tønde med Svinefoder i. Det var kneben og smaat ah sammen. Det mæ*lige med Sovepladsen til Folkene var saaledes paa alle Gaarde i Hornelund. Sorte Potter.

Min Moder lavede sorte Potter til jeg blev konfirmeret, min Fader havde ogsaa selv kørt med Potter, men det var før jeg kan huske. Klædedragten.

Klædedragten var ogsaa tarvelig i den Tid. Kvindernes Klæder var at hjemmelavede Hvergarn og mændenes af Vadmel- Som Dreng havde jeg Bukser og Trøje af svær Vadmel- Til en støre Bryllup havde jeg som mindre Dreng en Kasket af almindelig Vadmel syet af en Hjemmeskrædder. Som voksen Karl fik jeg et Par bukskindsbukser, men ellers ikke andet end Vadmelstøj indtil jeg skulde giftes. Køretøjet. Køretøjet var heller ikke videre flot. Der var kun en Fjedervogn i Horne Sogn, og det var Kromandens, men eterhaanden kom der jo flere. Jeg var selv en af de sidste, det var ikke inden jeg havde havt Gaard i 10 Aar, inden jeg fik en Fjedervogn.

Maskiner.

i stærk Fremgang. Af Maskiner var der ingen, da jeg begyndte. Det første Aar købte jeg en Hakkelsemaskine, ved Radfrugtdyrkningen brugte vi fingrene baade til Saaning og Lugning. Men Tiderne var

Allerførst fik jeg en træ hyppeplov lavet, hvorpaa jeg fik et par Skuffejern anbragt. Det var ikke kostbar, men en god Hjelp, vi saaede alle Roer paa Kamme. Nogle Aar efter fik vi en enrækket Roesaamaskine som kostede 22 Kr., den var vi 7 om. Men da nogle Aar var gaaet fik vi en kombineret Maskine, baade til saaen og Radrensen, men den var vi kun 3 om. Den næste i Rækken var en Avanjse, den har vi endnu. Omkring ved 50 Aaret var Folkeholdet noget unge, mine egne Kræfter var ogsaa i aftagen, saa købte jeg en Aflæggermeje maskine sarnt Hesterive, men det varede kun et Par Aar, saa maatte der en Slaamaskine til. Nu jeg skriver dette (1930), er baade Aflæggeren og Slaamaskinen erstattet med en ny, nemlig en Binder og en ny Slaamaskine, Hesteriven er nok ogsaa snart færdig til Afgang. Nogle Aar før jeg afstod Gaarden havde jeg anskaffet en Radsaamaskine efter at jeg i nogle Aar havde havdt en Bredsaar, som ikke var tilfredsstillende. Elektricitet.

1916 fik vi Elektrisk Anlæg, det gik heller ikke udenom mig. Jeg kom i Bestyrelsen og blev Kasserer, som voldte adskilligt Bryderi. Det meste af Bryderierne blev voldt af en af Bestyrelsen, som senere fik Attest for at være umedgørlig. Hermed slutter det meste af mine personlige Oplevelser.

11",

Hornelund. Udvikling og Fremskridt i den Tid jeg kan huske er mange og store- Her i Homelund var der kun 5 Gaarde som laa i en Klynge i den østlige Del af Byen. Der var baade en Vestergaard og en Østergaard og 2 som kaldtes Midtgaard. Den østre havde Matr. Nr.1 og de andre derefter, Omkring ved først i60erne (1860), tilbød Stamhuset Nørholm Fæsterne i de7 omliggende Sogne at faa deres som fæste paaboende Gaarde til selveje imod at betale en Sum Penge efter Taksation. De 2 østre Gaarde i Hornelund var fæstere, de blev vurderet til at betale hver 22AA Rd. Men der var ingen Bønder der havde saa mange Penge, men for at blive Selvejere skildte de et stykke Mark fra Gaarden og solgte, saaledes gjorde de 2 i Hornelund og mange andre omkring i Sognene. De 2 i onrtalte havde hver en mark i den vestre Ende af Byen som de solgte for 24AA Rd., og saa opføre en Bygning. De 2 Parseller blev saa senere Grundarialer til den nu opvoksende Home By. Horne.

I Horne var der kun den gamle Kro, Degneboligen og Skolen samt en

gammel Fattighus. De første beboere yar paa den østre Frederik Asp, født i Asp, paa den anden Jens Jørgensen, født i Vadgaard, Bounum. Saa blev der handlet med de 2 Ejendomme. Thue Jensen i Hornelund havde solgt sin Gaard til en Sønderjyde, han købte saa af Frederik Asp. Thue Jensen sammen med $ognefoged Laurids Kærgaard som boede iTransbø|, købte en gammel Stubmølle som havde staaet paa Fanø ag flyttet til $kærbæk og derfra til Horne, hvor den stod i mange Aar og malede en mængde Korn. Dermed bebyggelsen kom saa efierhaanden flere Beboere, følst en Smed, Jens Bejer hed han, og saa en Skomager. Karetmager N.J. Bakkensen var ogsaa en af de første, men derefter kom der saa en efter anden saa der nu i 1930 er henved 50 Familier. Rotbø|.

Den lille By Rotbøl er der ikke sket stor Forandring, Der var 2 Gaarde og 3 smaa Ejendomme af i øst. 1 af de smaa Ejendomme blev købt indtil en af Gaardene og blev saa delt paa midten hvorved der blev 2 Gaarde. Et lille Sted nede paa Marken hvor Thomas Skrædder boede, blev købt indtil den anden af de 2 Gaarde, Et par mindre Huse er bleven nedlagt.

Stauskær.

En større Gaard i den sydlige Deel af Sognet kaldet Stauskær havde en meget stor Hede rundtom. Gaarden blev udparsellet af Kristen Møller

saaledes, at der blev 10 smaa Gaarde foruden Hovedparsellen. Kirkevad, Stundsig og Fruerlund. Kirkevad, Stundsig og Fruerlund havde ogsaa Hede lodder, som er blevet bebygget. I Stundsig var der forhen 4 Gaarde, nu er der kun 2 og en mindre Ejendom. De andre skildt og solgt til omboende. Hovedparsellen af den ene blev købt af en der blev kaldt Potterman. Jordemoderejendommen samt den der kaldes Røest. En Parsel er kommen til Kongholm, og saaledes er der delt om med Jordene. Desuden er en Deel smaa Huse paa 3 Fag er jævnet, et Par af dem var gravet ind i siden af Kæmpehøje. En af dem Thomas $lot og Kristen Simonsen, Kristen Hostrup, Kristen Barbare, Mette Søndergaard, Peder Villadsen, Jens P. Villadsen, Abraham og Trine, Peder Kjær og Nikoline. De 9 sidste er sleftede. Hindsig.

Saa kommer

vi til

Hindsig- Der var ogsaa

3 Gaarde, Søndergaard,

Nønegaard og Midtgaard. Paa Søndergaard var der 2 Sønner som hver fik det halve, Niels Jensen den søndre, Jens Jensen den gamle Gaard, som $enere blev solgt til Communen og anvendt til Fattiggaard- Hedelodderne er skildt fra og bebygget med en hel række langs med Ringkøbing Landevej. Transbøl Gaarde har ogsaa nogle af deres udmarker beliggende i rad med dem fra Hindsig. Gunderup. Derefter kommer Gunderup. Der var vist nok fire Gaarde fra gammel Tid, den østre af dem blev solgt til Gaardslagtere for 12000Rd., ham der solgte den fortrød Handelen og tog Livet af sig med sin Barberkniv, Der blev saa sat 2 Parseller ud *a den, en fra den sydlige Side og en fra den vestlige. $iden er der solgt Hedelodder, som senere er bebygget. Den sidst omtalte kaldtes Østergaard. En gammel Gaard den anden Ende af Byen blev kaldt Vestergaard, der er i den senere Tid skildt 2 Gaarde *a. Den vestlige Gaard syd for Vejen blev i Pengebankerottens Tid solgt for 400 Rd-, naar man saa tænker paa, at de 2 Gaarde i samme By, omtrent lige store og lige gode, maa man indrømme, at der ogsaa har været forskel paa Priser i Fortiden

r--

Transbø1.

Transbøl er der nok ikke meget at sige om. Der er et Par Gaarde som findes der endnu, tilligemed nogle smaa Ejendomme. Det mærkelige ved Transbøl er deres offentlige papirer, som er indført jevnsides med Hornelund. Moesgaard. En enlig Gaard midt i Sognet kaldet Moesgaard, den var Anneks til Torstrup Præstegaard. Den var som en slags hjelpepræstegaard ifald der skulde blive en Præst for Horne. Den blev i længere Tid beboet af to Familier med hver sin halvdel, nu er den deett i fire, hvoraf kun den ene ligger paa selve den gamle Grund. Bjerremose. Bjenemose har ligesom de andre Byer ligget alle 6 i en Klynge, hvor en dæl af de gamle Gaarde ligger endnu. Udstykningen kom der ligesom andre steder paa grund af Ejendommenes køb til selveje. Langs Malle Kirkevej laa en deel Hedeparseller som tilhørte de gamle, de blev nu solgt for at skaffe Penge til køb af de gamle Gaarde. Dejgaard. I Dejgaard var der fra først af 3 Gaarde. Nu er der 5, men ingen Udflyttere.

Asp. Asp var der 4 Gaarde. Nu er der ligesaa mange Udflyttere.

Bounum. I Bounum var der 7 Gaarde, hvoraf nogle var Fæstere til Nørholm- Nu er der omtrent ligesaa mange som der før var Gaarde. Mellem Asp og Bounum ved Sognevejen en lille 3 Fagskole, hvortil alle børn gik fra den nordre Sogn, saanær som Malle, som havde en Pogskole. Da den lille Skole ved Vejen blev nedlagt, blev der bygget en ny skole paa Bounum Hede, hvortil der senere er bygget Skolelokaler for at faa plads til 2 faste lærere. I nærheden af Skolen er der bygget flere mindre Ejendomme.

( Den lille skole i Bounum ved sognevejen er formodentlig bygget i 1829, i 1883 bygges en ny hovedskole i Bounum på Bounum Hede, der blev bygget helt ny skole i 1905 med 3 klasser. De tidligere klasselokaler i den gamle skole blev ombygget til lærerboliger. Samtidig 1905 nedlages den lille Bounum skole ved Sognevejen. Pogeskolen i Malle blev nedlagt i 1924Bounum skole blev nedlagt i 1971't

Forretninger i Home Sogn. I Horne Sogn er Forretningsforhold udviklet sig meget. Linding Mølle var det eneste Sted i Sognet man kunde faa malet. {korn}. Først kom der saa en Mølle i Bjalderup, derefter den orntalte Stubmølle i Home. Omkring ved 80 erne kom der nogle fremmede Folk til Bjeremose. Der byggede de saa en Mølle, nu var vi endelig forsynet, men var vi det ikke, saa blev vi, da Elektriciteten kom, for saa fik hver Gaard sin Kværn. Af Handelspladser var der kun en i hele Sognet. Det var i Kroen hos Thames og Maren Kirk. Butikken bestod af en lille Krog ved siden af deres Alkove. Der kunde faas Tobak, Brændevin og Kaffesager, men saa blev kroen solgt til Ole Pedersen fra Janderup. Han forstod sig bedre paa Fonetning, Den gamle Skænkestue var dengang delt i 2, men Ole tog Skillevæggen bort, saa der blev mere Plads, fik en Disk sat op og benyttede saa Punseudskjænkning sammen med Handelen- Det blev en rentabel Fonetning, hans Kundekreds var ikke alene Home, men der kom fra baade Hallum, Strellev, Ølgod, Tistrup og Thorstrup. Men det varede ikke længe inden der kom Konkunenter, først begyndte mølleren i Bjalderup, saa kom der en lille Brugsforening, som var til huse hos

Thue Jensen. Formanden yar Hans Pedersen Stokbæk, men den gik

stykker paa Grund af daarlig Balangse. Saa kom der en lndkøbsforening i Bjenemose. Ole Pedersen afstod omsider Handelen til Sønnen Niels, som solgte den til Carl Møller. Men omsider kom Beboeme Tanker om at oprette en Brugsforening. Men efter nogle Aar kom der ogsaa en Købmand ved siden af, og det syntes, at de har nok at bestille. Allersidst er der kommen en Købmand i Stundsig i nærhed af Skolen.

t6.

Skolen i Sækbæk blev omsider saa daarlig at Beboeme søgfte om at en anstændig Skole maatte blive bygget. Det blev ogsaa bevilget, men saa blev Skolepladsen flyttet til Stundsig for at faa nogle flere Børn med. Saa skulde der bygges til en Klasse og et lille Forctue og et Værelse til Læreren, Der blev købt 20000 Mursten i Frisvad. Teglbrænderen vilde køre dem tor 4 kr. pr. 1000. Mlde nogen køre for den Pris, var det tilladt. Jeg tog mig saa paa at køre 20000 Mursten for 80 Kr. Jeg skulde selv læsse dem ene baade paa og av, som jeg maatte leje til, furtjenesten blev altsaa ikke ret stor. (Stundsig Skole blev bygget i 1882 og nedlagt i 1961).

l+.

Tillidshverv. Som jeg før har nævnt, fik jeg en Deel Tillidshverv, som jeg vil prøve at opregne, Som før onrtalt, blev jeg først Vurderingsmand for løsøre Brandkassen.

Bestyrelsesmedlern i den fri Fattigkasse i 1$16 Aar. Medlem af Sogneraadet i 6 Aar-

Medlem af Skolekomisionen i 12 Aar, i hvilken Tid der blev forandret ved Skolevæsenet baade i Home og Thorctrup, Jordboniterings Mand i en deel Aar. Vurderingsmand for Mark og Vejfred. Medlem for Vandsyn i de Kommunale Vandløb. Formand for Anlæget af Homelund Mejeri i 3 Perioder. Medlem i Bestyrelsen og Kasserer for Hornelund Elektricitetsværk i 3 Aar.

I flere Aar medlem i Bestyrelsen i Ølgod og Omegns

Plantning orening

mange i mange Aar. I Udvalget ved Anlæget af en ny Vej til Tistrup.

I Bestyrelsen for Udvalget der købte Home Kro og omdannede den til Aftroldshjem. Medlem i Bestyrelsen der købte Stationskroen ( i Tistrup) og omdannede den til Højskolehjem. I flere Aar Ligsynsmand

Næstformand i Østerherreds Landboforening en delAar. Medlem i Udvalget der købte og byggede Tistrup Lægebolig.

18.

Ord og Vejrvarsler. Der er adskillige gamle Ord og Mærkedage som er ved at gaa i glemme, især hvar Vejret angaar. I gamle dage havde de ikke hverken Barometer eller Termometer, men deres gamle Erfaringer.

F.E-P. Lige saa længe eller mange Dage Lærken synger før Kyndelmisse, (2. februar), lige saa mange Uger skal den tie efter. Som et Tegn paa sen Foraar, fiy'ser det Natten til de 40 Ridere, (9. marts), vil det fryse foretyve Dage derefter.

Gaar lufiens Skystriber fra syd til nar (nord), skal Bonden tage hans Korn mens det erTar (tør). Gaar de fra øst til vester, er intet der haster. Morgen røde girAften bløde. Skjærtorcdag Regn lægger Guld paa Vejen. Langfredags Væde skal faa mange fattig Børn til at græde. En kold Maj giver en varm Logulv. Som man saar skal man høste. Der er langt frem sagde Manden, han saa tilbage.

Hornelund. I selve den gamle Hornelund By er der skeet adskilligt i den Tid de ældste kunde huske. No.1 ligger paa sin gamle Plads. Mens No.2 som laa noget nær blev købt af Ejeren til No-1, hvorved begge Hjemmarker blev lagt samen og de to Hedelodder som tilhørte de to gamle Gaarde blev lagt sammen. Der blev altsaa 2 Gaarde alligevel, en paa Heden og en i den gamle By. No.3 er den første som blev flyttet op hvor den nu ligger, den blev først delt omkring ved 1925, da Hedelodden blev skildt fra. Navnet Pallesen har fulgt Gaarden saalænge nogen kan huske. Gaarden har været Fæster til Ribe Domkirke.

Kort tid efter No.3 var flyttet, blev ogsaa No.4 flyttet op i den atørste af sin Mark.

Derefter kommer No.S som den størcte af Byens Gaarde og som saadan laa den inde med Byens papirer, men som desværre er bortkommen. Gaardens inventar, som jeg kan huske en deel af gav lndtryk af at have tilhørt en mere end almindelig datids Bonde. I Stuehuset var der 3 Trefags Stuer, som hver af dem var malet paa sin egen kulør. En af Stueme var Gulvet belagt med Gullandske Fliser, hvoraf flere er tilstede endnu, En Fløjbord, kan jeg huske, en graveret Skab med flere Afdelinger i, stod Stalden med Søm og Skrammel i. Den havde været en bedre Plads værd. Kakkelovnspladsen var besat med kulørte Fliser, Den første jeg ved af dem der ejede No.5 Gaard hed Jens Pedersen. Han byggede Stuehuset til den gamle Kro, som staar der endnu. Den Mark som nu tilhører kroen er kommen fra No.S og er maaske fulgt med dengang Stuehuset blev bygget. Da den Mark konr fra Gaarden, blev Gaarden den mindste af de 5, men vedblev at blive kaldt Vestergaard. Den næste ejer var vistnok en Søn af Jens Pedersen, han hed Peer og blev kaldt Peer Vestergaard. Ham kan jeg huske, da jeg var en 4-5 aars Dreng, var han en gammel Mand. Han kom en gang imellem i vort Hjem, men kun ved hjaelp af Stok. Jeg kan ikke huske hvorledes den saa ud, men jeg var ikke ked af at komme ned at besøge ham, han havde nemlig en tynd Skatolskuffe med flere Gjenstande i, som var mig tilladt at rode i. Jeg fik ogsaa lov til at tage noget med mig, fep- 2 Terninger, hvoraf jeg har den ene endnu og en Signet, hans Navn J.P. passede nemlig med mit, men den er uheldigvis bleven borte, som er meget ked af.

10.

Baade til Vester og Østergaarden var der en Mark østen for bækken som kaldtes Møllemarken. Hidtil har der ogsaa været spor af en Mølle. Nord for vejen var der en Sænkning som aldrig blev tør som kaldtes Mølledammen. Syd for Vejen var der ogsaa Spor efter Afløbet fra Møllen, men hvem der har drevet Møllen eller hvordan den har været, har jeg ikke hørt noget om.

Der har ogsaa været Skov til Hornelund. En deel af det Egekrat, som er Resteme af Skoven er oprydet i den Tid jeg kan huske- De gamle har fortalt, at træeme var saa høje at de skulde have Klokker paa Hestene, naar de gik løse, for at finde dem. Om Foraaret var der Løsgang af Kreaturerne fra hele Byen samlet i Flok. Nordud af Byen en Vadested nord for den Eng som hder Foteng. Stedet kaldes endnu Fækrogen"

Der kan ogsaa siges mere om Homelund som Kirken ogsaa ligger i Hornelund. Først jeg husker var den meget tarvelig. Under Stolene var der Mursten $om langtfra var jævn, for at man ikke skulde vride Fødderne i Ujævnhedeme, var der lagt en løs Fjel foran hver Stol til at sætte Fødderne paa. Langsad Gulvet var der Mursten, Knæfaldet foran Alteret var der noget Træværk. Lige over Koret med en indgang ved hver Ende med en Lem for som skulde lukkes op og i naar man skulde passere til Alterets. Kirkesynet udsatte saa noget ved Kirken og 1874 blev saa grundig istandsat. Prædikestol og Alteret blev oppudset, Kirkeejeren Rosenørn Tejlman mente, at Altertavlen var saa brøstfældig, at den kaseres, men en mere Sagkyndig sagde nej, den er alt for sjelden og køn, puds Rammmen af og tag de gamle billeder ud og sæt nogle bedre i Stedet. Der blev saa bstilt 3 Bronze støbninger og indsat i stedet, som efter sigende skal have kostet 3000Kr. Der blev ogsaa opsat Trappe til Prædikestolen af Støbejem, Støbte ffldninger i alle Stolestader, desuden Bræddegulv i under alle Stole. Stolene var lukkede, hvad de ikke var før, med blot en tremme for Rygen. Selve Gulvet var Cement, Træværket blev saa Egemalet, Knæfaldet blev meget forskønnet i halvrund Form med læder og krølhaars stopning og fri Omgang ved begge Ender. I det hele tog Kirken sig meget godt ud inde fra.

Lt.

Men saa efter 50 Aam forløb havde vi faaet Menighedsraad, og saa kom der jo ny Syn paa Forholdene støttet af en hel ung Præst. Der blev saa pudset op igen paa Prædikestol og Attertavle, men det som Skriveren af dette syntes mindre god om var, at de støbte Billeder blev fiernet og de gamle træplader, som havde ligget paa et Loft i Ølgod i 50 Aar, blev sat ind igen tillige med noget andet. Først jeg kan huske stod Prædikestolen midt i Kirken, men i 1874 blev den flyttet hen hvor den nu staar. Nu har Kirken igen faaet en Pryd, idet en Søn af den gamle Sognefoged Laurids Kærgaard, som har været i Amerika og {ent sig nogle Penge, foruden at ofre en Deel til Kirkegaardens Pynt, nu allersidst har skjødet et Taarnur med Skive til 2 Sider, som har kostet adskillige Tusinde Kroner.

Nye oplysninger. Min fødegaard No3 i Hornelund er der kommen nogle flere Oplysninger. Gaarden har nemlig været Fæster til Ribe Domkirke og er bleven solgt ved Aution 1794 til Palle Jessen far225 Rd" 3 M.2 Sk. (225 Rigsdaler, 3 Mark og 2 Skilling). 1796 udstedt Skøde paa Varde Raadhus, derefter har Sønnen Jes Pallesen faaet $køde paa Gaarden 9. aktober 1811 og min Fader har igen faaet Skøde 1848,

Jes Pallesen døde den 16. maj 1933. 85 år gammel.

4.1

,8"/*ffi\

ff//rz^),Hr,*4.,rø #'r. lf, /6

#l%ær'uf,

*L"Å

g7; 6 "

-?;zø*;C'%W 4

ffiidca*./tffi e-'+d'å'ffi,';*t

Di$e erindringer er skrsyet af les Palleseir Hornehmd i 83 årganmelIes Palleselrs

barcbm

E:fto$O$ende

hfl Krrrt Vig Niclsen renskrsvet

1931 . fer Pall,esenvæ

lla

Kristian Pallererr hæ rlrrldllrlrcrct, disge erindrhg€r fit Hornc Sogfår*iv. frindringerrre er n*urlig nok håndskrcvne , i enveblsrvvø og frEtfutigversion.

tit rigdghcdcrr, og datftlens

sp'nog

klang

erindringerne onrl fon o'nd, i rerpekt

qbs'/|æ*

&Ies Pailesen har h*

bÆt og encagi til æ clffive om sit liv, o8 om sogtrels Slstand er en bøigelse tit hictorisn, dcr slsildne fid€rr fta f 848 fil I 933. D,et

Vi har

indherffi tilladebe for publiceringerr &a Kristian Pallegeal

Horne Sognca*iv 2Ol3

Jes Pallesens

gård i Hornehmd ca- 192O