Festgudstjeneste
og
fremvisning af kirkeskibet Doris Brodersen i Horne Kirke søndag den 2. december 2012 kl. 14
Kirkeskibet Doris Brodersen er skænket til Horne Kirke af anonyme givere, og ophængt lørdag den 10. april 1965, og har siden prydet Horne Kirke. Familien til de anonyme har givet tilladelse til at offentliggøre navnene på giverne. Brødrene Valdemar og Simeon Frahm ville i første omgang skænke kirkeskibet Sogn, men det daværende menighedsråd i Thorstrup mente ikke at skibet passede til Kirken, begrundet i at Thorstrup Kirke har træIoft. I 1965 blev skibet i stedet tilbudt Horne Kirke. Vi kan i dag glæde os over, at Horne menighedsråd takkede ja. Siden testamenterede Simeon Frahm en klokke til Thorstrup Kirke i 1972, og Valdemar fulgte efter med en klokke til Bredebro Kirke i 1979.
til Thorstrup Kirke, fordi Linding Mølle ligger i det gamle Thorstrup
Valdemar er begge født og opvokset på Linding Mølle. Forældrene, møllebygger Hans Jørgen Frahm og hustru Anna Marie, købte i 1876 vandmøllen af lvar Madsen. Møllen blev drevet som korn- og grynmølle, sideløbende med at Hans Frahm drev forretning med reparation af møller. Valdemar Frahm der var ugift, var uddannet møller, og arbejdede i sine unge år hjemme på møllen i Linding, sammen med en svend. Året I 9l 6 blev møllen nedlagt, og en turbine til fremstilling af elektricitet blev indlagt. Valdemar arbejde der efter en del år på (vind) møllen i Krogager. i 1928 lagde han møllerriet på hylden og købte en Bog og Papirforretning i Bredebro, som han drev frem til sin død. Valdemar var en stor naturelsker, og ville gerne se lidt afverden, derfor foretog han flere udlandsrejser. Men stærke bånd bandt ham til barndomshjemmet og egnen her omkring, derfor nok tanken om kirkeskibet. Simeon Frahm var ligesom sin broder Valdemar, ugift. Han passede gården samtidigt med at han med hestevogn, kørte varer for møllen, samt korn og foderstoffer ud til kunder, fra stationen i Tistrup. Efter møllens nedlæggelse i l9l6 den 3. broder Vilhelm Frahm gården, og Simeon tog en uddannelse som datidens kvægkontrolassistent, og arbejde som sådan på Koldingegnen, indtil han købte en Tingskrivergården ved Mikkelborg. Den blev solgt i 1943, hvorefter Simeon købte et hus i Sig,
Han var ligesom sin broder stærkt knyttet til sin hjemegen, især Linding Mølle hvor han færdedes meget den sidste tid af sit liv.
Valdemar Frahm døde i 1979. Simeon Frahm døde i 1971 Begge er begravet ved familiegravstedet på Thorstrup Kirkegård. Gården Linding Mølle blev drevet af Hans Jørgen Frahm frem til 1980, hvorefter Hans Jørgens søn Egon Frahm overtog gården, Egon driver stadig gården, som 4. generation.
Skibet som brødrene skænkede til Horne Kirke er en model af fuldskibet Doris Brodersen. Den er meget smukt og detaljeret udført af toldkontrollør Andreas C. Nissen, Varde. Det meget smukke kirkeskib, som brødrene skænkede Horne Kirke, er udført af toldkontrollør Andres Nissen, Varde, som har brugt en stor del af sin fritid i et
til at bygge den 1,85 meter lange model. Han besøgte flere gange under byggeprocessen, Flensborg Værft for at finde tegninger og fotos afskibet, så han kunne udføre byggeriet så nøjagtigt som muligt Det er Andreas Nissens "byggenummer 29",han har tidligere bygget modeller til bl.a. Fiskerimuseet i Esbjerg og Handels- og søfartsmuseet på Kronborg. år
Andreas Nissen forpligtede sig overfor Valdemar og Simeon, at civilingeniør Crumlin-Petersen fra Handels- og Søfartsmuseet på Kornborg førte tilsyn med byggeriet.
Her følger civilingeniør Crumlin-Petersens erklæring modellen:
"Modellen er udført til ophængning i kirken af toldkontrollør A. Nissen, Varde, på grundlag af byggeværftets detaillerede plan omfattende opstalt, dæksplan og sejl- og rigningstegninger samt samtidige fotografier og et maleri af skibet. På
dette grundlag gengiver modellen helhedspræg og detaljer i det originale skib med stor omhu, og modellen repræsenterer med sine slanke linjer i skroget og den velproportionerede rigning et modelbyggearbejde afen for kirkeskibe usædvanlig høj standard
Ole Crumlin-Petersen, museumsinspektør, civilingeniør
#
tlrt.ir - -" ;
-*
. . :tf'a
r-
-æ-'''
temalen
Andreas Nissen har også bygget en model af Doris Brodersen rigget som bark. Denne moder er bygget i 1966, og skænket tilNordby Kirke på Fanø og skænket af Tove Glytting, og ophængt i I 991 . Doris Brodersen er oprindeligt bygget på Flensborg Skibsværft i 1875 til skibsreder H.C. Brodersen, og dets hjernsted blev Sct. Tlromas. Skibet blev opkaldt efter rederens hustru. Skibet var ph 647 registeftons netto. og kostede som ny 100.000 rismark. 19. april blev skibet solgt til reder P.N. Winter, Nordby på Fanø. der i 1892 orn riggede Doris Brodersen til bark. Skibet blev i 1908 solgt til ltalien. hvor det fik hjemsted i Castellemare og fik navnet ændret til Antonia. i 1913 blev skibet ophugget på Bermuda.
&,./
*.ts4fl
l
Olienraleri af barken Doris Brodersen
,17
et halvt år efter.
Under forårsrengolingen afKirken 20l2 blev det benrærket at toppen afden bagerste nrast var knækket og den midterste havde også brækket den øverste spids. På et efterfolgende menighedsrådsmode blev det besluttet at få skaderne udbedret. Vi sngte via internettet en sagkyndig ud i et sådant projekt, og fandt frenr til Henning'fhalund fra Svendborg, sorn har renoveret mere end 50 modelskibe Henning Thalund har storl kendskab til sejlskibe, og har blandt andet sejlet med Skoleskibet Danmark. Henning er uddannet navigator, og har sejlet en del af sin karriere, og var fra 1976, og til sin pension i I 993, forstander på Svendborgs Sofartsskole. Han har skrevet flere boger blandt andet 3 boger onr kirkeskibe, her i blandt en om kirkeskibe i Ribe Stift. Henning har lobende taget billeder afarbejdet med opbygningen afregningen. Her folger en billed serie fra rent kaos til et flot skib.
Doris Brodersen ved ankomsten
til
Henning Thalunds "vĂŚrft"
-=
!E
Doris Brodersen under under om rigningen
t
t-
Foto, Henning Thalund
To beretning om Doris Brodersen.
Bark DORIS BRODERSEN på 679 Tons br. byggedes af Jern i Flensburg 1875 som Fuldskib til Skibsreder H. C. Brodersen, Flensburg, efter hvis Hustru det var opkaldt. Det kostede som nyt 100.000 Rmk. Skibet solgtes til Skibsreder P. N. Winther i Nordby den 19. April 1890 og blev omtaklet til Bark i 1892. Det førtes af H. A. Mathiasen og H. L. Hansen.
Liverpool til Guayaquil i Sommeren 1899 led Skibet svært Havari under Cape Horn og måtte søge Nødhavn i Port Stanley på Falklandsøerne. Herom skrev Kaptajn H. L. Hansen til den korresponderende På en Rejse fra
Reder: ,,Sejlet fra Liverpool 717 1899 til Guayaquil. Fra Liverpool til Cape Horn gik Rejsen så nogenlunde godt, kun var den lidt lang på Crund af Modvind, ialt 70 Dage.
Ved Cape Horn blæste det vedholdende i 30 Dage svære vestlige Storme med høj Sø, så det ikke var muligt at avaneere. Den 15. Oktober I 899 om Natten Kl. 1,00 fik vi over Forskibet en meget svær Brådsø, der borttog Skanseklædningen fra Bakken til agterste Spand Fokkevant, desuden afsloges For- og Kabelrumslugen, så Vandet strømmede ned i Lasten; Fokkerøsterne brækkede på eet nær, så Masten kun støttedes afTopbardunen, og et Held var det, at den holdt, thi ellers vilde Masten være gået over Bord. Da Skibet efter Bestikket befandt sig på 56 Cr. 5. Br. og 76 Gr. V. Lgd., og der ingen Udsigt var til, at Vejret vilde bedage sig eller
Den 17. Februar 1900 sejlede Skibet fra Port Stanley til Guayaquil, hvortil det ankom den 14. April 1900.
I1906 ankom Doris Brodersen til Sydney fra Matupi og gik derfra til Westport, Ponape og Jaluit. Via Valparaiso og Punta Arenas fortsattes til Falmouth for Ordre og til Bremen, som nåedes 6. December. I Marts 1908 aftændedes Skibettil ltalien og omdøbtes til Antonio af Castellamare. Det blev kondemneret på Bermuda i 1913. Vinden forandres, besluttede vi os til efter afholdt Skibsråd at holde afog søge Nødhavn.Vi vilde helst have søgt Montevideo, men da Fokker igningen kun dårlig lod sig ansætte, formedeist at Røsterne var knækkede, og da Vandet i Vandtankene tillige var blevet brak og Mandskabet begyndt at blive syge, såjeg mig nødsaget til at søge Port Stanley (Falklandsøerne), hvortil vi ankom den 30. Oktober I 899. Endskønt der ingen Bugserbåd findes her, kom vi dog godt i Havn, og det første,jeg glorde, varjo at melde Protest og f;i Besigtelse om Bord, der takserede Skaden til f 1200, hvorefter Skibet blev forhalet til den indre Havn, og Krudtet losset den 23. November. Samme Nat blev jeg og begge Styrmænd samt Kokken båret ud af Kahytten i bevidstløs Tilstand; Kullene havde nemlig taget Ild og udviklet Gas, som havde forgiftet Luften. Jeg kom dog hurtig til Bevidsthed, hvorimod det tog længere Tid med Styrmændene og vor Stuart. Kaptajnen på et norsk Fartøj kom os til Hjælp, idet hans Skib lå i Nærheden.
Om Morgenen åbnedes Lugerne, og straks stod en stærk Røg og Gas op af samme. Jeg tog Besigtelse om Bord, som beordrede Vand pumpet om Bord for om muligt at slukke llden, fik 2 Pumper fra Land og pumpede i 24 Timer med hele Mandskabet og l5 Mand fra Land. Ilden blev da slukket, men i Rummet var der 8 Fod Vand, som skal blive der, så længe Gaslugten holder sig, hvilket endnu er så slemt, så man ikke kan sove i Kahytten. Da der ingen Telegrafforbindelse er herfra, vil min Agent samt Besigtelsen have, at jeg skal rejse til Montevideo for at komme i Forbindelse med Dem og Assurandørerne og at få taget Bestemmelse om, hvad der skal foretages. - 200 Tons Kul er solgt til l7 sh. (antagelig pr. Ton), og der må sikkert losses mere, da omtrent alt er beskadiget. Det vilde sikkert være heldigt, om det hele blev
solgt og losset her, men herom er vi dog ikke enige. En Del afStykgodset erjo også beskadiget, men Krudtet er losset i god Tilstand. Der er 2 Skibe her med omtrent sanlme Skade som Doris Brodersen, kun ikke med lld i Ladningen, desuden 8 med større eller rnindre Havari, så det vil tage flere Måneder at fii Skibet repareret, og det vil koste en stor Sum Penge, så det heldigste vil nok være at blive af med Ladningen her og sejle et andet Sted hen for at reparere, især da også en hel Del Sejl er i Stykker, og der kanjo være Fare for, at Ilden kan opstå i Kullene påny, når Skibet igen kommer ud. Et Held var det, at Krudtet var losset, ellers var,,Doris Brodersen" sprunget i Luften og formodentlig hele Mandskabet ganet under."
F Foto af Doris Brodersen som bark
Bjergning afen fransk besætning En anden dramatisk begivenhed indtrafden 10. august 1903, da >Doris Brodersen< var på vej fra Cuba til Rotterdam. Tømmermanden kom op fra kahytten og fik øje på et skib midt i solstriben, hvis reflekser gjorde det nærmest usynligt. Observationen blev meldt til styrmanden, der blev klar over, at noget var galt. Fanøbarken lagde sig nær det fremmede skib, hvorfra tre mand gjorde jollen klar for at komme over til >Doris Brodersen<. Trods sprogvanskeligheder blev man klar over, at det var et fransk skib, >Misti<, som var kommet i nød, og at besætningen var klar til at gå fra borde. Franskmændene satte storbåden i vandet med elleve mand og forskelligt forråd, rom, rødvin, en sort gris, to hunde og proviant; de tre ijollen blev tilbage om bord og satte skibet i brand, før de returnerede til fanøbarken. Dækket på >Doris Brodersen< var fyldt med franskmændenes grej, mens mandskabet iagttog det store bål på havet. Til sidst faldt den franske barks fok og stormast over bord, og agterenden hævedes, så kølen blev synlig, før skibet sank.
I Rotterdam blev der virak over fanøbarkens indsats. Kaptajnen på >Doris Brodersen< fik en kikkert som erkendtlighed.
Kilder: Hans Frahm, Varde Fyns Amts Avis
www.nordbykirke.dk/Kirken/DorisBrodersen. Dagbladet Vestkysten
Tryk sponsoreret af BouMatic A/S, Horne Sammensat af Poul Erik Juelsen for Horne Menighedsråd
./"
.tn ;l--, .t.
''
il
gfba 6"1" kI a.* S^rrrl" 1{t^1"1"' L 6onnnex., l',i;^ 1{"h" ltå. Ef n 5",'A. "',on^ Ø* l,^hx' "r" Øfr** kI @"A"p aAL l"Ahxp q^ kL E"* % JGL
aIT&
6*t"-r"
6
?J"h"n^* 3r^A^, lsøS