Horne Brugsforening

HORNE BRUGSFORENING EN BERETNING

EEtr trtr trEtr BR.U(3SE

Willy Wulff Vandborg

FORORD. Sidst på året

i l99l

på det tidspunkt

i

kunne Horne Brugsforening fejre sit 75 års jubilæum. Undertegnede sad

bestyrelsen. På grund af de økonomiske forhold blev bestyrelsen enig om

ikke at fejre dagen. Nogle

i

bestyrelsen

ville godt have udgivet et lille festskrift i

dagens

anledning. Jeg blev spurgt, om jeg ville påtage mig opgaven, men sagde nej Dog lod jeg den mulighed stå åben, at jeg på et senere tidspunkt ville se på sagen

I foråret I 993 gik jeg ud af bestyrelsen efter eget valg. Hen på efteråret kom opfordringen igen fra uddeler Axel Pedersen og formanden Bessie Aggeboe. Nu sagdejeg ja på den betingelse, at

jeg fik frie hænder med hensyn til udformningen af festskriftet.

Herefter frk jeg udleveret samtlige protokoller. Hvad gør man så? Efter at have læst

ca.

halvdelen af den første protokol blev jeg klar over, at jeg ikke kunne nøjes med at forfatte

festskrift. Der var så meget materiale, at det kunne blive

til

e1

en beretning om Horne Brugs-

forening.

Efter nogle dages betænkningstid besluttede jeg at gøre beretningen så bred, at der også var mulighed for at medtage de spredte bemærkninger om andre forhold end de rent økonomiske De ting, der viser. al

vi har at gøre nred mennesker ligesom os selv

Halvvejs inde i beretningen stod det mig klart, at der manglede noget. Gang på gang dukkede der sager op, hvor man kunne undres over de beslutninger, der blev taget. Forklaringen skal ses

i

lyset af de forhold, man levede under dengang. Ved læsning

se, at deres beslutninger er

i

historiebøgerne kan man

fuldt ud korrekte. For at give læseren de samme muligheder for

bedønrme tingene har jeg valgt at begynde hvert afsnit med et

at

kort rids af samtidshistorien.

Protokollerne var ikke nok. Axel Pedersen har været behjælpelig med at fremskalfe diverse andre papirer samt tegninger vedrørende ny- og ombygninger'

Jeg har på fornemmelsen,

at en ligeså grundig behandling af Andelsmejeriet, Foderstof-

foreningen, Elektricrtetsværket og Andelskassen kan give en samtrdshistorie om Horne sogn.

En historie orrr hverdagen på landet et sted

i

Danmark. Dette kunne være et emne for

historisk interesseret studerende, cler skal udlore et eksamensprojekt.

-1-

en

Til

sidst

vil jeg rette en tak til Axel

øvrige oplysninger. Samtidig en tak

Pedersen

til

for hjĂŚlpen med at fremskaffe matenale og

Bessie Aggeboe

for endelig korrekturlĂŚsning.

Horne, januar 1995

Willy Wulff Vandborg.

INDHOLDSFORTEGNELSE

l.

Perioden 1916

-

SIDE:

1924

Historisk tilbageblik

4

Foreningens start Køb af egen bygning Den daglige drift Andre aktiviteter

2. Perioden 1924 -

7

l6 l9 26

besættelsen 29 30

Historisk tilbageblik Dagligdagen Medlemmerne Kredit til medlemmer Driften Bygninger og inventar Financielle lorhold Diverse

3. Verdenskrigen -

33

34 35

40 46 48

tresserne

Historisk tilbageblik Medlemmernes gæld Bygningerne

50 52 55

Driften

68

Bestyrelsen

72

4.

Nutiden

Historisk tilbageblik Medlemmernes gæld

77 79

Driften

80 86

Fusioner

87 90

Bygningerne Foreningen

Efterskrift Bestyrelsesmedlemmer

95

m.

m.

96

l.

PERIODEN 1916

-

1924

Flistorisk tilbageblik Ved læsning af protokollerne er der

i

første omgang mange ting, man undrer sig over

Sommetider spørger man sig selv, hvorfor de handlede sådan? Hvorfor starte en brugsforening

i Horne, når der både var købmænd og en indkøbsforening i Bjerremose? Sådan er der mange spørgsmå1,

hvor man synes, at det rigtige svar er noget helt andet.

Den slags spekulationer tlener intet formåI, for

vi

har

jo at gøre med

mennesksr. Brugsens begyndelse og senere historre skal ses

i

ganske alrnindelige

lyset af danmarkshistorien. Man

skal kende de forhold, man levede under dengang, for rigtigt at kunne bedømme deres beslutninger. Det giver et lidt andet billede.

Jeg har derfor valgt at bringe et

Går vi tilbage

til

lille afsnit af samtidshistorien før hvert enkelt

afsnit.

tiden før århundredeskiftet, var det ikke konkurrencen på priser, der var

for købmændene. I købstæderne var købmændene ikke blot vareleverandører, men han aftog også landmændenes produkter i form af smør, korn, uld osv. Det samnle glalt de afgørende

store købmandsgårde, som også fandtes

i

mindre bysamfund

Banker og sparekasser var ikke for almindelige mennesker. Kneb det med penge, kunne man ofte låne hos købmanden mod at levere nogle produkter senere. En slags forskudsbetaling. Var

det særligt slemt med ens økonomi, kunder blev bundet

til

fik

man varerne på kredit. Dette medførte, at mange

i

de priser, han forlangte,

til

begrebet discountvarer.

den pågældende købmand. De måtte finde sig

eller den varekvalitet, han tilbød. Dengang som nu kendte man også Oprettelse af brugsforeninger havde også politiske motiver.

I

landdistrikterne blev oprettelsen

støttet af mange godsejere, der gerne så, at deres landarbejdere

fik

nogle ordentlige varer til

små priser. Senere var det især venstrefolk, der dominerede på landet. Omvendt var det socialdemokraterne, der tog tCten

Ovenstående er

under

i

så

byerne.

i korte træk florhistorien. Horne Brugs

L verdenskrig. Det historiske tilbageblik kan

som man kaldte den på daværende tidspunkt.

-4-

starter først

i december 1916, dvs. midt

så passende begynde med verdenskrigen,

Krigsudbruddet kom

d. L

august 1914. Alle forventede, at den højst ville vare nogle få

måneder. Det kom som bekendt ikke 1918.

I

til

at passe, for krigen sluttede først d.

ll.

november

hele perioden var Danmark neutral og blev således forskånet for direkte krigsførelse.

fik vi krigens følger at mærke. Krigsudbruddet medførte en del

Men selv som neutral nation

panik. Folk begyndte at hamstre, så der opstod mangel på visse varer. Regeringen indførte forbud mod eksport af visse varer og fastsatte maksimalpriser på rug, hvede, flæsk og fisk. Fra december

l9l6

afbl.

indførtes desuden rationering

Krigen bragte vareimportører som

f.

eks. FDB

sælgere måtte simpelhen meddele, at de

i

til

vanskeligheder. Nogle af de udenlandske

ikke kunne levere de bestilte varer. Heril kom,

mange lande indførte direkte eksportforbud. Oven

få fragtet varerne

a. sukker.

i

at

dette kom så yderligere besværet med at

Danmark. Her kunne der opstå store forsinkelser. Resultatet var, at FDB

ikke altid kunne levere varerne ud til butikkerne til trden.

De krigsførende lande turde ikke eksportere vigtige varer sælge dem videre

til Danmark afangst for, at vi skulle

til modstanderen. Danske importører skulle udstede "generalerklæringer", der

garanterede, at varerne skulle bruges her

i

landet. Dette gjorde det nødvendrgt at centralisere

importen, hvad der igen affødte en slags rationering for de enkelte importfirmaer. Udgangspunktet for denne rationering var importen

som medlemmer

i

i årene l9l2-14. Da FDB fik

ca. 200 nye brugser

løbet af krigen, havde man vanskeligheder med varefordelingen

til

de

enkelte brugser.

I februar l9l7

erklærede Tyskland ubådskrig mod alle skibe, der sejlede

Den danske handel med England kom pludselig ikke.

Vi kom til at mangle kul og

den blev meget dårlig

i

i

til og fra

England.

vanskeligheder. Helt afbrudt blev den dog

andre råstoffer. Hertil kom, at høsten

1917. Befolkningen måtte fra

l9l'/

i l9l6

var ringe, men

finde sig i rationering af varer som

brød, mel, kartofler, sukker, smør, fedt, mælk, kød, kafle og te. Margarine kunne ikke fås, og

i l9l8

slap beholdningerne af kaffe og te op.

Efter freden i november

I9I8

blev situationen ikke ændret ret meget. I slutningen af året havde

Danmark svært ved at skaffe brændsel, foderstoffer og kunstgødning. Restriktionerne blev gradvis ophævet, men først Krigsårene

i l92l

blev indførslen fra England helt normal.

var ikke bare vareknaphed. De krigsførende lande manglede jo fødevarer,

så

landbruget tjente gode penge. Danmark havde overskud på handelsbalancen. Da freden kom,

-5-

blev overskuddet hurtigt lorvandlet

til et ligeså stort underskud.

På grund af mangel på

foderkorn var svinebestanden blevet kraftig formindsket under krigen. De dårlige høstår

i l6

og I 7 har nok også haft deres del af skylden. Underskuddet på handelsbalancen medførte, kronens værdi overfor udlandet f'aldt temmelig meget. Dette medførte igen, at

l92l og

at

1922

var kriseår r Danmark.

Omstillingen til fredsøkonomi gik ikke stille af. I krigsårene og tiden derefter tjente mange folk store penge på spekulation af enhver art. Det skulle gå galt

til

sidst.

2

I

ud af 208 banker gik

fallit, så både indskydere og aktionærer nristede penge. Værst i den forbindelse var Landmandsbankens krak

De lokale forhold

i

1922.

I

1925 var det Andelsbankens tur.

i Horne i forrige

århundrede er

lidt mere besværlige at få styr på. Byen har

først udviklet sig ret sent. Ifølge nogle erindringer fra Jes Pallesen (1848

i

i

1930 (Horne sognearkiv) var de fleste gårde

under Nørholm gods. Omkring den tid

fik

-

1933) nedskrevet

Horne sogn omkring 1860 stadig fæstegårde

fæsterne tilbudt at købe gårdene

til

selveje nrod at

betale dagsprisen. Normalt havde folk ikke pengene, så man solgte en del afjorden fra til andre. Derved kom der flere landbrug på egnen.

I

selve Ilorne var der en gammel kro, en degnebolig, en skole og et fattighus. Som noget af

det første kom der en stubmølle

til

byen, så landmændene

fik

mulighed for at få malet deres

korn. Herefter fulgte en smed, så konr en skomager, en karetmager osv. Andelsrnejeriet begyndte sin virksomhed

i

1883.

Købmandsforretninger var der ingen af rnidt i forrige århundrede. Ejeren af Horne Kro solgte tobak, brændevin og kaffesager. Den næste ejer af kroen delte skænkestuen

i to

rum og drev

købmandsforretning ved siden af. Kunderne kom ikke bare fra Horne, men også lra Hallum, Strellev, Ølgod, Tistrup og lhorstrup. Senere kom der konkurrence lra andre købrrrænd.

Det skal nævnes, at der Vedtægterne findes

i

i

1868 blev oprettet en brugsforening

for Thorstrup og

Horne.

Horne sognearkiv. De er underskrevet af Hans Pedersen, Stokbæk, Jens

Klint, Lindinggård, Niels Christian Christensen, Malle, Laurids

Pedersen, Transbø1, Peder

Nielsen, Hindsig og Jens HorsbøI, Bounum. Foreningen virkede kun

i

nogle få år, hvorefter

den gik i opløsning på grund af dårlig økonomi.

Protokollerne nævner intet om vareknaphed

i

krigsårene. Det kunne

få en til at tro,

al et

samfund som Horne var mere eller mindre selvforsvnende. Men hvad skulle rnan så nred

-6-

en

brugs? Forklaringen er nok snarere en hel anden. Manden var familiens overhoved. Var han

af mark og

landbruger, tog han sig

stald. Handel og økonomi var mandens domæne.

Kvindernes arbejde var husholdningen og børnepasningen. Derfor var det mændene, der oprettede brugsforeningen. Bestyrelsen bestod også kun af mænd. Rationering og vareknaphed

var kvindernes problem, men de sad jo ikke i bestyrelsen!

I

det lys skal man se brugsens første leveår!

Foreningens start Det første stykke papir

i

sagen er dateret d. 24

juli

1916, se side 8. Her står:

tlnderskrevne mænd i Horne sogn ønsker en brugsforeninq oprettet i Eorne Kl-rkeby og forbinder os tif at være medJ'ffier af en såÅ.n, når et udvaTg på 3 medTeløuraer af de underskrevne finder, at tiTsTutningen er stor nok.

J. A. {Iensen, Hornelund -lI. K. Hansen, )-æret, HoEne Hans Chr. Har:ser:, Hindsig Stauskjær V. M. Brammer, l4orten BrøEup, Hindsig P. L. Christenserl, Hornelund Ånders l"Iadsen, Hornelund ,Jes østecgaatd, Horr:elund KrisXian,Jacobi Hansen, .tes Pallesen, HorneTund HorneTund l"Iartinus Eriksen, Horne Thomas l/lad.sen, Hon,.elund P. T. Laurj-dsen,Stundsig Jens Kr. Jenser:, Stund-sig Laurids Plauborg, Hindsig Niels Poufsen, Hindsig Th. Christensen' Hans Stundsig Thomsen, Chr. Hindsig

øi"t-","

tffil

:,' ,forru

4-, *

ø,

7

j : /{, ';*"**- - ---- --Ø'--z^z+1- j n- ---- l&"*t-'r L";ffii/-"' -:;;/*", '6-ru' j; to-rc,!-,

u9-, y',u

--

,%t**r;

Jh.

./zttr''t.Lt -,/.'.1a.:ct11

lat[47'/

/,it, 3,,/'('"-- 4-,',/ ,r. "ii;,, fur.:b:_/ifL, ."

7/

:.

/æa-r.

z1

D(

"%tr%ffi - {o>ae

A-

Z//42/-v-<. v //a

.l

'</ -J /t/ fa*-z*. -L-2.-" t ,/1"-'-4 &.(Ø",4-,."/,.i ( ":: 2/6r*Z--/ / ."' ;-Y)',-,-.-,--* / _,/'. ,-':i /f,0 4 7"-** /7."4/- /a/ ?/^41L/?-*3^-'<:r:ii - /44/".4z*q- d ?*aE- t-;"*'/ -/1-.r-.--7*4.

a,h.

.

;;/4

/t z/ /4' "/-z

i;

?J,*. *

a..-77**

2Æ

Stiftende generalforsamling fandt sted d. 21. oktober 1916. Se side 9. Protokollen fortæller lølgende:

Den 27. okXober 7976 afholdtes

7ow7iq j.ndwarsTet stiftende

generaTforsamTing i Horne Brugsforening'. A77e medlemmerne hawde

forrd fået skriftTig: tilsigeTse ti7 mødet fra et foreTøbigt nedsaX udvaTq, der bestod af føTgende fem medTeløg:a.er: lf. K. Hensen, fomand, ,fes Østerg:aard, Morten Brørup og ViLh. Branner.

Jens A. Jensen,

Det wedtoges enstenmigrt at forsøqe på aX få en brugsforening i gang snarest muligt trods det, at kur: 78 bosiddende mænd med navns underskrift hawde forpligteX sig ti7 at være medlemmer.

Man regmede dog med enkelte maends tiTsagn otu støtte til sagren og mente, at der i Løbet af kort tid wille komme ca.. 3O medTø.mer. Der valgXes da en besXyreJ'se på fæ medletnnter, efter at Tovene først war vedtagne ensXemmj-gX- BestyreJ.sen kom Xi7 at bestå af føIg:ende: lI. K. Hansen, formand, A- ,Jensen,

Peder L. Christensen, kasserer, Jens næstformand/ Jes østerqaard og l4orten Brørup.

Bestyre]sen fik ful&nagt til at købe købmand K. ,Iørgensens købmandsforcetning for en pris af 30OO kr. Denne købesum skal udredes deJ.s for butiksinventar og deJ.s sorn forreXning:safståe]se. Der var i forvejen ved et møde me77en ovennievnte udvalg og K. 'Jørgensen d. 78. oktober på Afholdshjenmet truffet nærrnere aftale og skrewet slutsedde-i. ang:ående denne sag, ogi det blev bestemt, at Brugisforeningen sku-lLe begTmde sin virksomhed først i december dette år.

A77e kurante warer i K. Jørgensens Tagier skal overtages tif d^ gfak turer ingspr i ser .

UddeTerpladsen opslås straks 7edLg, og ansøgningerne indkaTdes

inden 9. november.

-l-0-

llB. - Som revisorer valgtes wed genezalforsamTingen d. 27. oktober mejeribestyrer Th. I,tadsen, Hornelund ogr qårdejer' AI{adsen, Hornelund, Der bTev også tagiet besXemme.lse om at op.rette en j'ndskudsafdeJ'ing i forbindeJ-se ared bngøforeningen.

Det bemærkes, at

K.

Jørgensen kun solgte inventar og goodwill

for de 3000 kr. Der er ikke

tale om overtagelse af bygninger eller varer for den pris. Varelageret skal overtages til dagsprisen ifølge fakturaen.

Brugsforeningen startede sin virksomhed ved at leje et lokale på Afholdshjemmet, der lå på den grund, hvor Horne kro nu ligger. Indgangen nedenstående

til lokalet var en dobbeltdør i

østgavlen,

se

skitse. Så foreningen havde ingen udgifter til køb af bygninger.

Gengivet elter et postkort, der opbevares

i

Horne sognearkiv. Postkortet er uden dato, men

frimærket viser Frederik d. 8., så det må være sendt

-

11-

i

perioden 1906

til l9l2

Som nævnt skulle der oprettes en irulskudsafdelizg

i

forbindelse med brugsloreningen. En

indskudsafdeling lungerede som en slags bankforbindelse, hvor man kunne indsætte sine sparepenge. Indskyderne

hk renter af pengene, mens brugsforeningen fik kapital til at arbejde

med. En slags kassekredit, som man kunne bruge således

til

til

at betale foreningens gæld. Ordnrngen var

for man bør erindre, at banker og

gavn for begge parter,

sparekasser ikke havde

filialer i landsbyerne.

I

december 19l8 nedlagde man afdelingen, da Horne Andelskasse havde pågegyndt sin

virksomhed d.

l.

oktober 1918.

Herefter begynder det at gå stærkt. Cirka halvanden måned

til

at starte en brugsforening er ikke

lang tid. Bestyrelsen mødtes igen d. 3. november for at finde en uddeler. Der var indkommet

24 ansøgninger. Man blev enig om at forhandle nærmere med en af ansøgerne nemlig Kr. Nørgaard, der var førstekommis havde man

i

Esbjerg og Omegns Brugsforening. Allerede dagen efter

et møde med Kr. Nørgaard, og man blev hurtigt enige om betingelserne for

ansættelsen. Disse skulle nærmere udformes

i

en stemplet kontrakt.

Nu burde sagen køre stille og rolig. Men nejl Der havde været rygter om, at købmand Jørgensen

ville starte en ny forretning i Horne i modstrid med trufne aftaler. Så der var igen

bestyrelsesmøde d. 23. november på Af}oldshjemmet. Her

på, at han ikke måtte åbne en købmandsforretning

i

fik

man Jørgensen

til at skrive under

Horne.

Den l. december mødtes man igen for at få et andragende om købmandsbevilling til Brugsforeningen indgivet

til

Herredskontoret. Kasserer Peder L. Christensen lovede at sørge

for det fornødne allerede dagen efter, og samtidrg hente de stemplede bøger.

Ordet købmandsbevilling må være selvopfundet? Der foreligger et næringsbevis dateret 30. december

l9l6

og udstedt afØster og Vester Herreders kontor i Varde. Se side 13. Dette bevis

giver tilladelse til detailhandel uden ret til handel med stærke drikke. Handelen skulle foregå på ejendommen matr. nr. 6h, Hornelund by, Horne sogn.

Søndag d. 3. december overtog man

K. Jørgensens varelager. Både søndag og mandag hjalp

nogle af bestyrelsesmedlemmerne uddeler Nørgaard. Det skinner ligesom igennem, at man følte

sig forpligtet til at varetage foreningens interesser. Protokollen slutter med sætningen:

Det vedtogies at uddel.e varerne til. så bi77iq en pris som vel muligt.

-L2-

&IJ65

tYedel| vilh€lil l.fltller, overletsasgasao!, leredsloged og Eel_ ted6sblvq I øster oE Veater A€r€del.

'

Bldde at lenebog csr vltterll8t:

3€sitle1s€n ld EoEe BruBsfols[ng hs! ]a.'rt

s18 Egddelt

)ld1!gsb6v19 ,sa ætsl1hd€1 don l€t t1l tled€1 ned stårke Drlkl bv11k€! lfulnB a8tes Geren Fs lJsdoMq tlatr. Nr. 6! Eonel&d By' Eo!æ gogn, 06 da ad hår SodtBJolt åt o}{ylde de foreEbame 3et1n-

gels€r,

soa noddoLeo det

de bev€d

d.6t b988t€ Ntringal€vle IBa

DETÅILEANDBL t1I Eand€l aed stdk6 Dr1k.

,

uden Ret

tu lrdøv€r6o af dgnne lldLr€ Y1l o6! haYe at lorslellter eaterlet!e119, str,6c1elt hBd 0b!6n!iet af Å€ns ;andelal€leitlgel.se egd, hvolhoa olæfk3@hedan stJ_ ll,Bt henl,ed€s Fs UelLtgdsgsLovglYnlngo6 Best@el'ser og IB lorslalt' terE duaasde Srud@ at Juteret vtgt og IæJ., sMt tø Loa :,O,/' 7912 ued E63yn

hofd6 618 Lovglvoinder

c BogfølDgsDl!8to og es1lt Statuso988o16€.

Det t[øJo., at tlytDlD6 !æ Meld€! hortU, fo!trd6! FrlDtd l@ uttrvor I[ @ 8d@ !J6oa@ bd 1 tqlsdlktl@.n.

Dgtt. !sbgs!or1; lllYq at foletlco fo! gogD6rodot oB 8oglotq8ilo.

ttl !€b.ft€lso qd6! gæC

oB lE!4d89€gl'

lFIEl 00 vEsTEn H$fir3gi$

Kilf(f,

Milf. I o D.c

ls'16

Overtagelsen af varelageret forløb dog ikke så glat, som lnan havde håbet. Det viste sig, Jørgensen havde

tilført varelageret 7 baljer

sæbe mere end

at

aftalt. Han gik dog ind på selv at

betale for disse baljer.

Tirsdag

d. 12. december holdtes et

bestyrelsesmøde sammen med en revisor

fra Revisions-

foreningen. Her fandt man ud af, hvordan regnskabet skulle trlrettelægges, så det blev både praktisk og overskueligt. Samtidig underskrev man en "kassekreditiv-konhakt" fra den danske Andelsbank på 10.000 kr

Hvad får så

l8

husstande

til

at starte en brugsforening? Et let svar kan ikke gives. Mon ikke

det er en kombination af mange ting? Andelstanken var stadig ny og glødende

kom, at folks bevægelighed var ret begrænset. Man var nærmest tvunget

til

i

I

9I

6

Hertil

at handle lokalt.

Det gav de lokale købmænd monopol på handelen, så de har nok sat priserne derefter'l For os

lyder det flantastisk, at 30 husstande er nok til at holde liv i en forretning. Gætter man på

l0 personer i

en husstand, bliver det

til

ca.

højst 300 mennesker. Ud fra disse betragtninger kan

man let indse, at lortJenesten ved købmandshandel var noget større dengang end nu

til

dags.

At være medlem af en brugsfbrening havde selvfølgelig både fordele og ulemper. I startfasen var folk

i

i

Horne tøvende, så ulemperne blev taget med

i

betragtning. Svaret kan bedst findes

det f'ørste sæt vedtægter, kaldet >love for Horrre Brugsforening<. Her et

lille udpluk.

S 1. Foreningens navn er >>Horne Brugsforening<<, og dets formå7 er ved fæ77esindkøb at forskaffe si'ne rned.j.emmer gode uforfaTskede varer ti7 biTTigste priser.

S 2.

Eoreningens driftskapitaT dannes til- at beglmde med ved 7ån, der optages af bestyreTsen ogi må have en sådan størreLse, soln denne anser nødven&Lg, for at a77e varer kan betaJes ti7 forfaTdstid.

5 4. Ethvert medlem skal, for aX få de7 i udbyttet, ved indtrade-lsen skrive sit navn på en med.lems-liste.

I der altid

S 5.

S 5.

uddeTj'nqsj.okalet skaL findes en medjæsfiottegmelse, skal være ste!,nende med af- og: tiTgiang:.

ti7 forXiTståelse for, at

U&.eJ.deJ,se af foreningen skal ske skriftlig

manden, der giwer den u&e7dte en skriftlig

han har fået ufueTdelsen. De udtnædende medf.æmer wedbTiver

dogt

i forening med øwrig:e medTarrmet at ltæfte soJ-iåarisk for de forpTigtige7ser, det j-ndXiT den rtætmest PåføIgende opqørelse af foreningens status er pådragne foreningen- Sådanne opqøreTser finder sted en qang år7ig:.

Foreningens år7ig:e ovetskud fotdeles, hvor ikke andet er bestemt i denne 7ow, og efter at de forskellige afskrivninger og henTægrqeTset hat fundet sted af bestyreTsen, i forhol.d ti7 medlemmernes køb i det sidste åt.

Muligt underskud fordeTes på de sidste 70 års købS 27.

S 23. Foreningens medTemmer er soTiåarisk ansvarligi for foreningens forT>TigtigeIser.

S 25.

FæI 7e s f

Bestyrelsen bat pligt XjI at inåae].de foreningen !

Danmark s Brugs f oreninge t.

oreninqen a f

lJddeling af varer sker enten kontant e77et wed månedliS opgørelse, og sker indbetal'ing: efter opg:øreTsen ikke reg:eJnæssig, er det bestyrel-sens pligt at sørqe for, ax vedkomtende bliver sat på kontant betal,j'ng; denne kan igen bæves, når gæIden er betaft og bestyteTsen skønnet, at det kan ske uden skade for foreningen' S 29.

Ved nøjere gennemlæsning af dette udpluk ses, at nlan igennem FDB havde en sikkerhed for vareforsyningen. Som fordele kan nævnes del

i overskuddet i forhold til indkøb i foreningen.

Derimod er den solidariske hæftelse r tilfælde af gæld en af de store ulemper. Men en fornuftig drevet forretning kunne normalt udvlse overskud. d29 kræver kontant betaling eller højst have en storre gælcl, uden at andre

i

I

måneds kredit. Hos købmanden kunne man måske

sognet vidste besked.

I brugsforeningen ville

bestyrelsen,

der måske var direkte naboer, få kendskab

til

aftroldt nogen fra at tegne et medlemsskab

ens manglende betalingsevne. Mon

i

ikke dette har

begyndelsen?

Herefter går der et par måneder. Den 12-3-17 aflroldtes en ekstra-ordinær generalforsamling,

hvor man skulle tage stilling

til

opførelse af et pakhus. Dette vedtoges og samtidig kunne

bestyrelsen konstatere, at medlemmerne var godt tilfredse med brugsforeningen.

Køb af egen bygning.

ffinmffiflqffimqq

KøBMAND BERTELSENS FORRETNING. Gengivet efter et postkort, der opbevares

i

Horne sognearkiv. Postkortet er uden dato, men

frimærket viser Frederik d. 8., så det må være sendt

i

perroden 1906

til

1912.

Befolkningen

i

Horne var som sagt en smule afventende. Kunne det nu gå an med

en

brugsforenlng? Ved starten i december var der if'ølge medlemsbogen kun 20 husstande, hvoraf den ene var den nyansatte uddeler Nørgaard. Først at komme nye medlemmer

til. Ved

udgangen

i

slutningen af februar

begyndte der

af I9l7 var der et medlemstal på 33. Tallet kan

være mindre, da det ikke fremgår af fortegnelsen, hvornår

l9l9 var man nået

l9l7

folk har meldt sig ud igen. I året

op på ca. 60 medlemmer.

Med det srigende medlemstal blev pladsforholdene på Afholdshjemmet efterhånden for trange.

Man har nok gået med et ønske om at lå sin egen bygning. Det hele endte med, at bestyrelsen lørdag d. l9-3-19 enstemnrigt vedtog at spørge købmand Bertelsen, om man kunne købe hans forretning på den anden side af gaden. Der var ikke langt fra vedtagelse og næstformand gik nemlig resolut over

til

til handling.

Bertelsen for at høre, hvad han sagde

Formand

til det forslag.

Imidlertid var Bertelsen ikke hjemme, så man fik ikke en afklaring den dag. Det blev nu bestemt, at man underhånden skulle undersøge Bertelsens villighed, som det udtryktes. Kunne det ikke lade sig gøre,

gegrund

til

ville man spørge Afholdshjernmet, om det muligvis ville sælge en byg-

Brugsloreningen

Det sidste blev dog ikke

til

noget. Tirsdag formiddag havde Morten Brørup snakket med

Bertelsen og fundet ud af, at han egentlig var villrg

til

at sælge sin forretning. Sarnme dag, dvs.

d. 25-3-1919, afholdtes derfor et nyt møde, hvor Bertelsen deltog. Man snakkede om prisen.

og Bertelsen startede med at forlange 35.000 kr, men slog dog L000 kr af efter lang tids drøftelse. Bestyrelsen turde ikke umiddelbart gå ind på handelen og ville gerne have den forelagt på en ekstraordinær generalforsamlig. Det ville Bertelsen ikke høre tale om. Derfor bøjede man srg og sagde.;a.

Onsdag d. 26-3-19

kl. 8 om morgenen mødtes bestyrelsen igen med Bertelsen for at skrive

slutseddel. Slutsedlen er bevaret. Indledningen lyder:

Jeg, B. Berte1sen sæ7g:et hetved ti7 Horne Brugsforening den mig ifø7ge Skøde, tingJæsX 9. jul-i 7973 tiThørende ejendom i Horne Matr. No 7e Hornelur,d af Hartkorn 3/4 A7bMatr. No 7k HorneTund af Hartkorn 7/2 AIbmed. påstående Bygninger, disses mur- søm- og jotdfaste Appertinentier, derunder KakkeTovne, Komfut og Gtubekedel ogt andet TiTbehør tiTTiqemed fast Butiksinventat, Diske og Skabe, Vejehus, atTe brugiXe Vægte med Toddet, e1ektriske Ledningrer og -L7 -

a77e eTektriske Larl.per med undXagelse af Lysekronerne i de 2 stuer, 7lgiesom jeg i det heTe afsXaar ti7 Brugisforeningen den

af mig hidtiT i Ejendommen dretvne KøbmandsforreXningOvertagelsen finder sted

l. maj 1919.

undtagelse af spirituslageret.

Til slut

Samtidig med købetoverta-ges Bertelsensvarelager med oplyses, at værdien af den faste ejendom er I 2.000 kr, og

at værdien af løsøre og forretningsafståelsen er 22.000 kr, dvs. ialt 34.000 kr. varelageret, hvis værdi anslås

til

Bestyrelsen indkaldte så til generalforsamling fredag d. 28-3 Sidste sætning

i protokollen

Hertil kommer

ca. 8.000 kr.

kl.

18.

lyder:

I bestyreTsen åar der wæret fuldstændig: enighed om a7t denne sag vedrørende.

Man har altså ikke følt sig helt trygge ved handelen, og har derfor lovet hinanden at stå last og brast på generalforsamlingen!

De havde faktisk ingen grund

til

at være nervøse. Generalforsamlrngen gav nogen debat, men

der faldt kun anerkendende udtalelser om handelen. Det vedtoges endvidere, at indbyde Bertelsens kunder

til

et lorhandlingsmøde

lor at gore dem opmærksomme

på forholdene.

Mon ikke man ad den vej ville sikre nogle flere Iredlemmer?

På det efterfølgende bestyrelsesrnøde vedtog man at indkalde Bertelsens kunder

til et møde l4

dage efter.

Onsdag d. 7-5-1919 kunne skødet underskrives. Samtidig

fik

Ber-telsen sine penge udbetalt.

l.ejemålet af Brugsforeningens lokaler på Afholdshjemmet blev opsagt

til

L juni.

Ved overtagelsen skulle Bertelsen have udbetalt I 9.000 kr kontant salnt værdien af varelageret.

For de rnanglende

I

5.000 kr blev der udstedt et pantebrev med

L prioritet i ejendonrmen.

i l0 år forudsat,

at ejendommen blev brugt

Renten var 4.5To, og pantebrevet var uopsigeligt

som forretning.

Hvordan skaffede man så pengene

til

den kontante udbetaling samt de 8.000 kr

Det kan desværre kun blive gætterier. Bestyrelsen havde allerede

til

varelageret?

i I I I 8 besluttet

at bruge

llorne Andelskasse som pengeinstitut lra l januar I9I9. Mon ikke pengene er lånt An delsk assen'l

-18

i

Der findes en statusbog, men på første side i bogen er der kun noteret >Status pr. l. og >Status pr.

1.

juli

l918<. Tallene mangler. Første status med tal er pr.

stemmer en sammentælling af posterne ikke. Først

I l9l9

og 1920

ses pantebrevet

juli

1917<

l. juli 1919, men her

fra l-7-192o er tallene pålidelige.

opført med I 5.000 kr. Herudover er der gæld

til

Andelskassen,

FDB og andre handlende. Andelskassen er nok den eneste af de 3, der har udlånt penge til købet af Bertelsens forretning.

Flytningen af Brugsforeningen fra lejede lokaler Man var således nødt

til

til

egen bygning

at give uddeleren 250 kr mere om året

til

fik dog nogle

konsekvenser'

at dække de forøgede udgif-

varme. Desuden skulle pakhuset på Afholdshjemmets grund flyttes. Den

ter

til lys og

fik

formanden mandat

til

6 juni

at finde en person, der kunne udføre dette arbejde. Men der skete

tilsyneladende ingenting, for

i maj året efter

vedtog man på et bestyrelsesmøde, at man ville

forsøge at få flyttet pakhuset over på Brugsforeningens grund'

Kom der så flere medlemmer efter overtagelsen af Bertelsens forretning? Et entydigt svar kan desværre ikke gives. Medlemsbogen viser et støt stigende antal medlemmer, men desværre har man ikke været særlig nøjeregnende med at skrive datoer for indmeldelserne. Men noget tyder på, at medlemstallet steg i

juni og august

1919.

Den daglige drift.

MEDLEMMER: Det er selvfølgelig interessant at se, hvor medlemmerne boede. De første sider i medlemsbogen

giver en fortegnelse over medlemmernes bopæI, men oplyser desværre intet om deres stilling

I

perioden

fra l9l6 tll

1924 kan man se, at medlemmerne kommer fra følgende områder:

Debel (Outrup)

Hornelund

Stauskjær

Fruerlund

Letbæk

Stokbæk

Frøstrup

Malle

Stundsig

Gunderup

Rotbøl

Sækbæk

Hindsig

Sdr. Sig (Outrup)

Transbøl

Horne

-19-

as

t: I

r6

I t

,, c:. t!t

Det skal bemærkes, at der kommer rigtig mange medlemmer fra Sdr. Sig, som idag vel nærmest hører under Outrup. Se også kortskitsen på side 20. Imidlertid dækkede Hornelund

Andelsmejeri et meget stort område, herunder Sdr. Sig. Dengang var der tradition for, at mælkekusken havde ordrer med mange det naturligt at handle

i

Medlemsbogen har rubrikker

til

til

fla de forskellige mælkeleverandører. Derfor fandt

Brugsen

Horne Brugsforening.

at skelne mellem følgende erhverv.

(ianlmænd - husmænd - handværkere

-

uden husstand.

Ved den første registrering af medlemmerne har man undladt at afkrydse de relevante felter ibogen. Det er derfor umuligt at sige noget præcist om de første medlemmers erhverv.

BESTYRf,TSEN: Bestyrelsen bestod af fem medlemmer ligesom nu. Valgperioden var 2 år, men forskudt, man det ene år skulle vælge 3 og det efterfølgende år 2. Afgik et bestyrelsesmedlem

i

så

utide,

kunne pladsen lades ubesat indtil næste ordinære generalforsamling. Der blev således ikke valgt

suppleanter. Blandt bestyrelsesmedlem-merne blev der udpeget en formand, en næstformand

og en kasserer Formanden lørte også forhandlingsprotokollen. Revision af foreningens regnskaber foretoges

af2 valgte revisorer, der dog.kun

havde ansvaret for talrevisionen, mens

FDB's revisronsaldeling stod for efterrevideringen af selve regnskabet.

Her skal indskydes en forklaring. Revision kan groft bestå af to ting: - sammenlægning af regnskaberne, som godt kunne være besværlig før regnemaskinernes tid samt en kontrol af bilag, flak-turaer osv., hvilket er et mere omfattende arbejde. De valgte revisorer skulle således

kun udføre den første opgave.

g 22 i vedtægterne siger:

Regnskabet opgøres hvert år i juTi måned og fremTægg:es i stand ti7 giodkendelse på den år7ige generaTrevideret forsamling, som skal afholdes hvert år i august måned. Det muligie overskud fordeles da me77em medlemmerne i forhoTd ti7 det beløb, de ifø7qe kontrabogen har gjort indkøb for i årets -zr-

7øb. Af overskuddeX henTæg:ges dog først 7& til foreningens resetvefond og 250 kr henlægges årligX ti7 afdrag på invenXar, indtil sarnme er udbeXalX. Styrelsen er pligtig ti7 sar4ø.en med

Det med lageropgørelsen 2 gange årlig blev man tilsyneladende hurtigt træt af. I december 19'17

har spørgsmålet været drøftet

i

bestyrelsen. Konklusionen er udeladt. Spørgsmålet har

ikke været forelagt på en generalforsamling, men er måske blevet nævnt under formandens beretning, der altid tages

til efterretning. Afde følgende

års referater ses kun 6n lageroptælling

pr. år.

Kontrabogen var en vigtig del af livet i en brugsforening, se kopi side 23. De ældste kontrabøger var indrettet med trækpapir mellem bladene, idet der skulle skrives med fyldepen.

Kunderne opbevarede selv deres kontrabøger. Man skrev sine ordrer i bogen hjemmefra. Efter ekspeditionen

i butikken blev priserne

sammen og bogført

i

så påført med fyldepen. Beløbet

for varekøbet blev talt

hovedbogen med det samlede beløb pr. gang.

Ved udgangen af måneden blev kontrabogen og hovedbogen sammenlignet og afsluttet med månedens køb plus eventuel stående saldo fra tidlrgere. Gammel saldo blev som regel renteberegnet.

Der landtes andre former for kontrabøger. Senere brugtes et gennemskrivningssystem, hvor

fik originalen og kopien

kontrabogen var i butikken. Ved køb blev siden talt sammen, kunden

var fastsiddende i bogen. Denne form var arbejdsbesparende, idet bogen altid var ajour.

Kunden kunne gemme de nummererede sider

i

et udleveret ringbind.

Derimod blev det på generalforsamlingen i august kassereren med 0,4 7o af omsætningen gældende 2/3 ogformanden l/3.

l9l8

besluttet at aflønne formanden og

fra l-7-1917. Af dette beløb fik kassereren

Ipengedrejededetsigom49l,53 krforregnskabsåret l-7-l8til l-7-19.

En tilbageregning giver således en omsætning på ca. 123.000 kr

i

dette år. Alovennævnte

beløb skulle kassereren have 327,69 kr og formanden I 63,84 kr. Det var dog en slags penge på den tid, hvilket vrser, at det må have været forbundet med en del arbejde at være kasserer og formand.

Der skal dog tages det forbehold, at beløbet på de 49 1,53 kr kan indeholde andre udgifter. som de pågældende har afholdt

for foreningen.

Side

i KoNTRABOG. Bogen

På trækpapiret

til

er

fra

1935 og har været brugt

i

Bjerremose Indkøbsforening

højre var der på den ene side anbragt opskrifter.

Aflønning af kasserer og formand nedsættes til 0,3 d,.

y:o

al omsætningen på et bestyrelsesmøde

22-8-21. Man har altså været omkostningsbevidst og ikke bare villet malke foreningen for

penge

til sig selvl

UDDELEREN: Hvordan uddeleren blev aflønnet vides ikke anelse. Det ser ud

til,

i

detaljer. Men ud fra referaterne kan man få

en

at han har fået en fast procentdel af omsætningen. Dog har han selv

skullet betale for indpakningsmaterialet i form af papir og bindegarn, som det udtrykkes. I

l9l7

december

har man således givet ham lønforhøjelse, idet han fremover kun skal betale for

halvdelen af papir og bindegarn. med 6

%o

Al

et referat fra ma1 l92O fremgår, at han nu skal aflønnes

af butiksvarer (omsætningen?) og helt slipper

for at betale indpakningsmaterialer.

Værdien af papirbeholdningen er på statustidspunkterne opgort

til

et sted mellem 225 kr og

325 kr. Beløbene tyder på en skønsmæssig ansættelse, men alligevel er det et anseligt beløb på den tid.

Men dette varede kun til d. 22. august I 92 I , for så pålægges uddeleren at betale I /3 af indpakningsmaterialet.

En lille oplysning

til illustration

af hverdagen. I ovennævnte referat står der ordret: >Del

vedtoges, at uddeler Nørgaard for fremtiden betaler en tredjedel afindpakningsmateriel og kun

får

4o/o

af mel.<

Dette kan udlægges således, at Nørgaard sandsynligvis har haft en specialaftale om melsalget.

Forklaringen kan være, at melet skulle afvejes fra store sække

jo nu skulle

til

at betale for

til mindre

poser, hvor uddeleren

poserne.

KREDITGWNING. Dette var et kapitel for sig. Ved Brugsforeningens start kendte almindelige borgere ikke

til

begrebet kassekredit i en bank eller sparekasse. Som landmand fik man sine månedlige afregninger fra mejeriet og betaling fra slagteriet, når man leverede slagtedyr. Ind imellem

-24-

kunne der foregå en handel indbyrdes. Når der således kom penge begynde at

i

kassen, kunne man selv

indfri den gæld, man eventuelt havde til andre. Det var derfor nødvendigt, at man

kunne få varer

i

Brugsforeningen på kredit.

Vedtægternes $ 29 siger derfor.

UddeTing af warer sker enten kontant eITer wed månedlig efter opgøreTsen ikke oq sker indbetaling opgørelse, regelmæssig, er det bestyrelsens pTiqt at sørge fot, at vedkonmende medlem bTiwer sat på kontent betaTing; denne kan igen hæves, når gæIden er beXaTt og bestyrefsen skønnet/ det kan ske uden skade for foreningen.

At dømme efter protokollerne havde man overladt ansvaret for kreditgivningen til uddeleren.

Dette får uddeler Nørgaard bestyrelsesmøde

til

at opsige sin plads

til d. l-7-23. I den anledning havde man et

d. l5-3-23. Allerede d. 20-3 samledes man igen. Nørgaard havde indvilget

i

at blive som uddeler, hvis Brugsforeningen ville overtage halvdelen afansvaret for kreditgivningen. På et ekstraordinært generalforsamling d.24-3 stemte 43

ja til forslaget,

mens 2

stemmesedler var blanke. Som bekendt fortsatte Nørgaard med at være uddeler.

Nu skal man ikke tro, at det drejer sig om småpenge. I statusopgørelsen er der en post "Tilgode ved Uddeler". Her er opført følgende beløb.

t920

33.740,30 kr

t92l

4l .645,99 kr

t922

50 834,89 kr

Hvad dækker så ordet ))ansvar(( over

i den forbrndelse? Hermed

selv måtte skønne, om han kunne give kredit ud over

I

menes såmænd, at Nørgaard

måned. Kunne den pågældende ikke

betale, måtte han selv holde foreningen skadesløs.

Fra l.

juli

1923 ændres navnet på posteringen

til "Tilgode

ved Medlemmer". Beløbet svrnger

typisk omkring de 40.000 kr i de følgende år. Beløbets størrelse kan måske bedre vurderes, når man erindrer, at varebeholdningen typisk udgør et beløb på ca. 35.000 kr

i samme tidsrum. At

skulle være personlig ansvarlig for en sådan gæld er ikke nogen rar tanke, så man forstår Nørgaard.

-25-

Før det tidspunkt bekymrer gælden sjældent bestyrelsen. På gene-ralforsamlingen d. 3l-8-21 vedtages, at al gæld skal være betalt

til hvert års l. januar og l. juli.

Ingen må have skyld til

foreningen ud over 2 måneder. Hvad der købes derudover, må betales kontant. Læg mærke til, at man stadig må have gæld. Problemerne er ikke løst hermed, for efter generalforsamlingen

i

22 vedtager bestyrelsen at gå energisk frem med opkrævning af de udestående fordringer.

Herefter kommer skyldsspørgsmålet med

Af

problem for foreningen.

i hvert mødereferat, dvs. det må have været et stort

referaterne fremgår desuden, at der udsendes rykkere

til

enkelte

medlemmer.

Andre aktiviteter.

Nedenfor er medtaget nogle småting, der alle giver et indtryk af dagliglivet på den tid. Den nævnte rækkefølge er tilfældig valgt.

BYGNINGERNE:

'

Oprettelse af telefon. Samtidig med flytningen

til

egne lokaler indgås en kontrakt med

Jydsk Telefon-Aktieselskab om installation aftelefon

at det drejer srg om

til

I

samtaler i egne og

samtaler. Man

samt betaling for

bestyrelsen at indrette et kontor

i

i

det nordøstlige hjørne af butikken.

butikken.

D. 30-3-22 vedtoges det at fierne stakittet om forhaven og nedlægge kloak ud mod vejen.

Senere

i

1923 søgte man om tilskud

ses af referaterne.

I

til

kloakledningen. Om man

der

d.2-l-24

fik den eller ej, kan ikke

begyndelsen af 1924 indbetales en kloakregning på ca. 140 kr. Kloak-

sagen hænger nok sammen med et kloakselskab

,

brug for uddeleren med husstand

under Horne central.

Samtidig skulle der lægges nyt gulv

>

til

apparat med tilhørende ledning

i brugsforeningens anliggender. Årlig leje er 80 kr

fik nummer l3

' D. 30-l l-21 vedtog

pr. l-7-1919. Afkontrakten fremgår,

i

Horne.

Af

en tingbogsattest fremgår, at

er tinglyst en interessentskabskontrakt på ejendommen.

D. 16-5-23 vil man undersøge, om der forelå kontrakt med det Danske Petroleums Selskab om salg af petroleum. Hvis ikke, ville man indlægge en tank fra de Forenede Oliekompagnier.

I

den forbindelse kunne der foreligge en kontrakt fra den tid, hvor Bertelsen ejede

forretningen. Resultatet må være, at det ikke var tilfældet, for i begyndelsen af 1924 indlægges en petroleumstank i kælderen. Godt nok oplyses ikke af hvem, men der

-26-

foreligger en kontrakt underskrevet 5. oktober 1925 med Det Forenede Olie Kompagni A/S. Så det må formodes at være udgangen på den historie. Bemærk endvidere, at der var en

overenskomst om samhandel mellem FDB og Det Forenede Olie Kompagni.

' D. 16-5-23 drøftede man pakhuset,

som nok var ved at være for lille. Sagen kom op som

et punkt på efterfølgende generalforsamling. Man var indstillet på en ombygning, men bestyrelsen

fik på generalforsamlingen mandat til

en nybygning. Dette blev sat

i

værk ret

hurtigt. Sparsommelig, som man var dengang, ville man forsøge at sælge træværket af det gamle pakhus

til

en rimelig pris.

VEJNING AF KR.EATURER:

I

august I 920 fastsatte bestyrelsen en takst på 75 øre lor vejning af et stort kreatur over 600

kg og 50 øre for vejning af et mindre. Indkomsten fra vejningen skulle føres som en særskilt post

i

regnskaberne.

LEIE AF SERVICE TIL FESTER:

I

september 1920 anskaffede man et såkaldt luldstændigt sæt lånetøj, dvs. borddæknings-

service. Sættet var beregnet

udtrykkes

i

til 200 personer og kunne udlånes til bryllupper og gilder,

som det

referatet. Prisen var 50 kr for medlemmer og 75 kr for andre. Uddeleren skulle

have 20 7o for sin administration af lånetøjet.

UKURANTE VARER: Man har ikke kendt

til

begrebet ridsalg. Efter referaterne at dømme har man

til

gengæld holdt

auktion over ukurante varer lige efter hver generalforsamling.

SPIRITUSBEVILLING:

I

Danmark

fik

man aldrig indført spiritusforbud som

i

visse andre lande. Derimod havde de

enkelte kommuner mulighed for at afholde folkeafstemning om ))tørlægning< af kommunen.

Horne hørte

til

slagsen. Den nuværende kro var et Afholdshjem, og Brugsen måtte ikke sælge

spiritus ifølge næringsbrevet.

Af slutsedlen

med købmand Bertelsen fremgår, at spirituslageret

ikke indgår i handelen. Man kan deraf slutte, at Bertelsen havde haft en spiritusbevilling. I referateme omtales en ølbevilling, men et sådant begreb eksisterede ikke. Da man senere får en spiritusbevilling, giver den ret

til

handel med brændevin og andre destillerede, stærke

drikke. Så ordet ølbevilling må være et folkeligt udtryk.

Da man i maj 191 9 erfarede, at den ny købmand i Horne, A. Nielsen,

ville

søge om

spiritusbevilling, gik der panik i bestyrelsen. Man var ikke enige i bestyrelsen, men et flertal var af den mening, at det ville skade Brugsforeningen, hvis den ikke kunne forhandle de ting, en

spiritusbevilling gav ret til. Men man ville dog først forelægge spørgsmålet på

generalforsamling. Så langt kom det nu ikke, da A. Nielsen

fik

en

afslag. Herefter var det let at

enes om ikke at fremlægge spørgsmålet på generalforsamlingen.

Hændelsen afslører imidlertid, hvor stor modstanden i Hornes befolkning har været. Man kan

ligefrem ane et lettelsens suk

i

referatet. Skulle spørgsmålet ud

til

debat, var der nok opstået

splid i befolkningen.

ANDET: D. 3O-11-21 vedtages, at bestyrelsesmedlemmer måtte rejse på repræsenterede foreningen. Dengang havde man 3 klasser, hvor rejsende.

-28-

III.

II.

klasse

i toget, når de

klasse var

for almindelige

2.

PERIODEN 1924

-

BESÆTTELSEN.

Historisk tilbageblik. l.

verdenkrig gav mange omvæltninger

imperier.

I

i

Europa. Nye stater opstod på ruinerne af de gamle

Rusland kom der en revolution, som medførte en bitter borgerkrig og

til

slut gav

i de til de

kommunisterne magten. Krigen havde også sendt kvinderne ud på arbejdsmarkedet især krigsførende lande. For mange mennesker var verden af lave, og man længtes tilbage gode tider, før krigen brød ud. Dengang man bl. a. kunne veksle sine pengesedler så ens

til

ægte guld,

formue bevarede sin værdi. Den vanvittige inflation i Tyskland i begyndelsen aftyverne,

hvor man tilsidst skulle betale med milliarder af mark for at kunne købe et brød, satte vel også sine spor?

Så ønsket om en fast krone var udbredt både

enige om, at kronens værdi skulle tilbage

til

i

befolkningen og blandt politikerne. Man var

guldværdien også kaldet pari. Dette lykkedes

i

årene 1925-27, men forehavenet var ikke uden omkostninger. Priserne steg på de indførte varer, mens priserne

til

gengæld sank på de eksporterede varer. Dette gik især ud over landbruget.

De impor-terede korn, foderstoffer og gødning. Eksporten bestod hovedsagelig af forædlede landbrugsprodukter. En omstillingsperiode på kun 2 år var en barsk omgang, men landbruget overlevede.

Ved udgangen af tyverne så det igen lyst ud for dansk økonomi. Eftervirkningerne af kronekrisen var overstået. Hertil kom. at 28 og 29 var gode høstår. Men så kom den store handels- og valutakrise også benævnt verdenskrisen. Den begyndte

og bredte sig hurtigt

til

i USA d. 29. oktober 1929

resten al verden. Handelen mellem landene gik

i

stå, fordr alle prøvede

at klare sig selv uden import udefra. På den måde kunne man spare valuta. Danmark kom naturligvis

i

klemme med sin landbrugseksport, der især gik

til

England.

For at komme af med vores produkter var det nødvendigt at sænke prrserne. For eksempel faldt smørprisen fra2,60 kr/kg i

det værre.

I

1929

april 1930 til 1,90 kr/kg i sommeren 31. For slagterisvin var prisfal-

fik man

i 3l kun fik kun l,l2 kr/kg.

1,59 kr/kg, mens man

Prisfaldet fortsatte. Smørprisen var

i

1934

0,82 kr/kg dvs. en halvering.

Nogle flere tal til belysning af pengenes værd omkring 1930. | 1929 tjente en arbejder godt 3.000 kr om året ved fuld beskæftigelse. En husmandsfamilie kunne se frem

til

en indkornst

på

i

gennemsnit 2.400 kr, når renter og afdrag var betalt. For gårdejerne var den gennem-

snitlige indkomst ca. 3.500 kr. Nederst lå daglejerne, der måtte nøjes med ca. L600 kr om året.

Krisen satte sine spor i landdistrikteme. Antallet aftvangsauktioner steg fra324

i

1930

i

i

Danmark.

året 1932. Tallet skal ses

i

lyset af, at der var omkring 200.000 ejendomme

For landbruget indtraf lavpunktet

i

til

1932, hvorefter der kom en langsom opgang. Først

i

2043

1938

var man oppe på samme produktion, som før krisen begyndte. Alvoren kan også ses af, at folketinget

i

1936 vedtager at hjælpe de ca. 60.000 landmænd, som skyldte mere end ll0%o

af ejendommens panteværdi. 60.000 ud af 200.000!

!!

Dette afsnit af brugsens historie er således præget af de hårde tider for landbruget. Hrstorisk betragtes perioderne 25-27, 31-34 og 37-38 som kriseår, mens årene 34-37 regnes

for

en

opgangsperiode.

Dagligdagen.

Fra 1924 og fremover er det mit indtryk, at Brugsforeningens op-bygningsfase er ovre. Man har nu en veletableret medlemskreds og dermed et sikkert kundeunderlag. Nu bliver det andre spørgsmåI, der kommer Ser man efter

til

at præge bestyrelsesarbejdet.

i protokollen, kan

bestyrelsesarbejdet har

man mærke omslaget allerede et par år før. For at illustrere

jeg valgt at bringe samtlige referater fra et helt regnskabsår. Et typisk

år er fra generalforsamlingen

i

1928

til og med generalforsamlingen i

et godt tidsbillede og samtidig et indblik

i

1929. Referaterne giver

tidsånden

PROTOKOLLEN AUG.28 - AUG.29:

25-9-1928:

Tirsdaq d. 25. september afholdXes bestyreTsesmøde i Hotne Bruqsforening. Det wedtoges at indlægg:e centralvarme i BEugiseTektricitesforeningen og overdrage arbejdeX lterøed til pris 900 kr. llorup for en af bestyrer -30-

24-10-L928:

24. oktober afhoJ.dtes bestyreTsesmøde i Bntgsforening. Skyldregistret gennægikkes.

Onsdag d.

Horne

22-LL-L928:

Torsdag: d. 22. nowembet afhoJ.dtes besXyreTsesmøde ! Horne Brug:sforening. Jens Jensen war fravætende af lzeJ-bredsbensyn' L8-!2-L928:

Tirsdag d' 78' december afhordtes besxyreTsesmøde i Hotne Brugisforening. ved mødexs begY'ndel-se udtaTte fotøanden noqTe mindeord om ,Jens Jensen i Rotbø7, det er død ret pludselig siden si&te bestYte]sestnøde.

Man gennemgiik detefXet skyJ.den, der war sunket godt 40OO kr'

L6-7-L929: onsdag d, 76' januar afhordtes bestyteTsesmøde i Bruqsfot-

eningen. Der ud.sendtes en del rykkere. t9-2-1929:

Tirsdag d' 79' Brug:sforening.

februar afhoTdxes bestyrersesmøde i

Horne

20-3-1929:

Onsdag d. 20. marts 7929 afhoi.dtes bestyrelsesmøde i Hotne Brugrsforening. Der ud.sendtes en del rykkere'

29-4-L929:

29-4-7929 afholdtes Bestyrel'sesmøde ! Horne Brugisforeninq' Der udsendtes nogile rYkkere.

Den

L4-5-L929:

Den 74. mai 7929 afhoTdtes bestytelsesmøde i Horne Brugsforenlngi.FæTTesforeningensregnskabforTg2SbTevfræIagtog forband]let. som sendemand ti7 hovedforeninqens generaTforsamIing valgtes formanden.

-31-

ilB - Det vedtoges, at Brugsforeningen betaler NøEqaa8ds biTskat og ansvarsforsikrinq for biTkørsel fra 7. juli 7929 at tegne19-5-1929:

Tirsdagi d. 79. jun! 7929 afholdtes bestyrelsesmøde i Ho::ne Brugsforening. Det wedtoges aX oPqøre vateTageret d. 2. juli og af den grund at holde Tukket.

3L-7-L929:

Torsdag d. 37. juli

afhoTdXes bestyrelsesmøde i Hotne BtugsFor:maz:den meddelte, at renten af a7 fast gæ7d, en 7. tiL M. M. Fruens Bøgie, fra 77. juni 7929 eE sat op

forening. prj.oritet ti7 5 &, da kapitaJ.en e-llers var forfaTden ti7 udbetaTing. Vi har i 70 år kun betalX 4,58.

Det vedtogies at atholde den årlige generaTforsamling tirsdag d.

20. augnst. uddeTer Nørgaard ftemJ:gde regnskabet fot det forTøbne år i revideret stand. Det er af hensym dertiT, at bestyrelsesmødet afhoTdes så sent på måneden- skyldEegistret gennemgikkest oQ det var gJadeTigvis sunkett så der udsendtes ingen rykkere- Det vedtog:es, at eX af bestyrefsesmed-lemmerne for fræ.tiden skaT overvzcre kredsrewisotens rewision af åtsregnskabet.

BestyEelsen foresTår, at der. i år udbetaTes 6t i udbytte20-8-1929: GeneralforsamJ-ing: afI'toldtes den 20. august med sædtranTig dagsoFden.

P. L. Christensen waTgtes tiL ordstyrer og J. A. Jensen til skriftfører.

7. Eormanden afTag;de beretninq som giodkendtes uden omtaTe' 2. Kassereren aflag:de tegmskabet. GodkendXes- Det vedtoges at udbetale 6 I og henlægge resten ti7 reset'vefonden.

3. Bestyrelsesvalg. Efter tur afgik H. c. Hansen ogi J. A' .Jensen og: der skaT væ7ges et nyt medfem istedet for 'Iens Jensen i Rotbø7, som er afg:ået ved døden. Eor'm,alldell milJ.dedes Jens ,fensen sora den qode mand, han var. EorsamTingen rejsXe sig'

-32-

Valgt ti7 bestyreTsen bJ.ew Kr. I'lorXensen, Tnansbø7' H- C. Hansen, Horne og: tI. A. 'Jensen, Hornelund.

4. Som revisor qenvalgtes meieribestyret Th. I4adsen, HorneLund.

GENER.f,,L KOMMENTAR:

En nøje gennemlæsning af ovenstående uddrag viser, at hovedproblemerne er medlemmernes gæld

til

foreningen samt vedligeholdelsen af bygningerne. Jeg har derfor udvalgt nogle

områder, hvor

jeg vil forsøge at give en samlet beskrivelse af, hvad der sker i løbet af

perioden.

Medlemmerne: Af

hensyn

til

det følgende kan det have betydning at kende medlemmernes erhverv. Som

tidligere omtalt har man ikke anført stilling har man lavet en ny fortegnelse

i

i

de første medlemsfortegnelser. Den l

juli

1930

alfabetisk rækkefølge. Her har man krydset de rubrikker af,

der angiver, om medlemmerne er gårdmænd, husmænd, håndværkere eller uden husstand. Uden husstand dækker over arbejdsmænd, enker osv. På grund af udmeldelser, dødsfald, nyindmeldelser er det svært at få et nøjagtigt overblik over medlemstallet.

I

begyndelsen af trediverne

er der imidlertid lavet en opgørelse, der viser, at der er 38 gårdmænd, 70 husmænd,

l2 hånd-

værkere og 23 andre husstande. Samtidig meddeles, at de Gamles Hjem er passivt medlem.

Medlemstallet har på dette tidspunkt været på 143.

I

1937 oplyses

i

statusrapporten, at der er 177 medlemmer. Året efter er antallet vokset

Ud- og indmeldelser har nok været varierende fra år

-33-

til

år?

til

190.

Kredit

til

medlemmer:

Dette bliver efterhånden foreningens hovedproblem

til trods for, at g 29 i

vedtægterne

udtrykkelig siger, at uddeling af varer sker enten ved kontant eller ved månedlig opgørelse.

Efter denne opgørelse skal der ske en indbetaling. Når problemet opstår, hænger det formodentlig sammen med, at man netop ikke følger vedtægterne på dette punkt. Det kan allerede læses i de første referater. Man har levet

i

et samfund, hvor et ord

eretotd, og hvor

man kan stole på hinanden.

Har man først slækket på kravene, kan det være svært at stramme op igen. Man har nok også vidst, hvornår et medlems økonomiske forhold er blevet ringere og har hellere villet hjælpe stedet

i

for at skubbe til en hældende vogn.

Først en forklaring på skyldregisteret. Dette register var en slags kolonnebog med plads til medlemsnavne, deres saldo måned

for måned samt eventuelle påløbne renter af gæld. Det

officielle navn var saldolisten.

I februar 26 overgav man et medlem til en sagfører. Samtidig drøftede man lorskellige lormer for kreditindskrænkninger. Man gik såvidt, at man i maj 26 vedtog at indkalde nogle skyldnere

for at drøfte gældsproblemerne med dem. På generalforsamlingen iaugust 26 henstillede bestyrelsen

til

medlemmerne at sørge for at nedbringe deres kredit. Begrundelsen var, at deres

rentebetaling af kreditten var alt for stor. Man har nok krøbet uden om det egentlige problem.

Kreditproblemerne var igen oppe på generalforsamlingen henholde sig

til

i

august 27. Her vrlle bestyrelsen

vedtægterne. Ingen modsagde dem, og så skulle man forvente, at problemerne

var ude af verden. Men nej, dette skete ikke jævnfør ovenstående uddrag af protokollen. Man

var fanget i en kreditfælde!

Man tør vel også gå ud fra, at de store skyldnere ikke mødte op

til

til

generalforsamlinger. Valgt

noget blev man med garanti ikke, og hvorfor sidde og høre på ubehageligheder?

Der var økonomisk krise

i

trediverne. Så

i

november 34 ønsker man rndbetaling

gælden fra de medlemmer, der skylder mere end 900

mer, man anså

kr

af

l0%o af

Det samme ønskes lra nogle medlem-

lor mindre økonomisk solide. I marts 35 lader man et

skadesløsbrev på 1500

kr rykke tilbage efter et lån på 19.000 kr hos en af medlemmerne. Betingelsen er, at

han

månedlig afdrager I 5 kr. At man virkelig prøvede at hjælpe hinanden vidner et referat fra I 8- I -

32 om. Her fortælles, at formanden meddelte bestyrelsen, at han og uddeler Nørgaard på

34-

for et navngivent medlem. Herved

Brugsforeningens vegne havde kautioneret medlemmet betale sin gæld

til

kunne

foreningen. Bestyrelsen godkendte dette.

Det var nu ikke helt gratis at have gæld

til Brugsforeningen.

Renterne kunne være ret så høje.

Pågeneralforsamlingenil933varderdiskussionomstørrelsen.Formandenføltesignødsaget

til

at foreslå en nedsættelse fra 8%

til 6%, hvilket

igen. Her ønskede medlemmerne renten nedsat

de

fik fuldmagt til

til

godkendtes.

I

1934 var spørgsmålet fremme

57o. Bestyrelsen måhave

følt sig presset, for

at undersøge, om denne nedsættelse var hensigtsmæssig. Referatet slutter

med at konstatere, at der var ingen afstemningl Hvad resultatet blev, vides ikke, men på generalforsamlingen i august I 938 meddeler formanden, at bestyrelsen overvejer at øge renten på gæld fra 5,59totll 6Y', da FDB har sat deres rente op. Denne stigning fortsætter

til

39, hvor renten fra L januar 1940 fastsættes

i

december

77o.

i kroner er gengivet i tabel I under afsnittet med driften. Betaling for til L oktober, så den vil ligurere i årsregnskabet med næsten fuld størrelse,

Gældens størrelse markfrø forfaldt da

folk sjældent betaler så lang tid i forvejen.

Noget af den udbetalte dividende blev brugt

til

at nedskrive eventuel gæld, men en sammen-

ligning mellem kolonnen for overskud med kolonnen for medlemmers gæld i tabel

i havet. Tabellen viser dog

den afbetaling kun er at betragte som dråber

af gælden

til

I

viser, at

en del om størrelsen

foreningen.

Et kortfattet referat fra januar I 93 I slutter af med denne lakoniske sætning: - De dårlige tider

gor sig gælden<!e.

Driften: Det er meget svært at få et overblik over drilten. Regnskabstal for driften mangler helt frem

til året 1936-1937. I statusbogen kan man ikke

se noget om omsætningens størrelse. For at gøre

det hele fuldkomment mangler driftsregnskabet også for året 1939-1940. Jeg har derfor forsøgt

at medtage nogle spredte oplysninger for

i

det mindste at kunne give et billede af Brugs-

foreningens dagligdag.

-35-

Ved køb

'

i

i

konfektionsafdelingen

Varde vedtager bestyrelsen

i

oktober 24 at give l0oÅ

rabat. Samtidig skal uddeleren have 40Å, idet man skal huske,

at

uddeleren var

provisionslønnet.

Hvad er så en konfektionsafdeling for noget? Forklaringen er, at FDB oprindeligt havde rejsende, der tog ud med vareme

til

de enkelte foreninger. Her tog man bl.a. mål af tøj til

syning. Senere oprettedes prøvelagre, hvor folk kunne komme og udvælge stof. Dog kun København, Odense og Århus. Dette fungerede ikke tilfredsstillende, så oprettedes påklædningsmagasiner og skotøjsbutikker

lå

i

Kræmmergade, hvor radio og

i en række byer bl.

TV butikken 2Tal er indrettet. De fik

brugsemes medlemmer via for eksempel rekvisition. Brugsen

var af beskeden størrelse. Påklædningsmagasinerne man skiltet navn

,

til

så en

i

i

perioden 1920-31

a. i

Varde. Butikken

måtte sælge varer til

anvisningsprovision, der

overlevede sig selv, men forinden havde

Stilman-magasinet.

Ifølge en underskrevet kontrakt fra 23-12-1926 mellem Brugsen og Det Forenede Olie Kompagni A/S skal der opstilles en benzinstander ud mod gaden. Denne leveringsaflale fornyes i april

i

I 93

6. Heraf fremgår, at benzinsalget omfatter mindst I 5.000 liter pr år. S idst

samme måned indgås en ny leveringsaftale vedrørende petroleum. Fakturering af benzin

og petroleum sker gennem FDB.

> Tre dage efter

d. 20-8-26 afholdes et bestyrelsesmøde. Det har vil påtage sig jobbet som kasserer. Man vedtager

generalforsamlingen

åbenbart været svært at finde 6n, der

nemlig at lade uddeler Nørgaard føre regnskabet. I hvert kvartal skal de to valgte revisorer

revidere regnskabet. De Formanden

' I november

vil

vil

så

i

fremtiden få udbetalt 30 kr om året for deres arbejde.

stadig modtage 0,1%. af omsætningen

lor srt arbejde.

1927 indmelder man Horne Brugsforening

Dansk Andels-Cementfabrik var oprettet

i

Dansk Andels-Cementlabrik.

i l9l I og havde ifølge vedtægterne til formål at

tilvirke eller købe cement, som medlemmerne havde brug for, samt danne garanti imod ringdannelser

i

forretningsverdenen (monopoler). Medlemrner var brugsforeninger, indkøbs-

foreninger og andre. Ved indmeldelsen forpligtigede Horne Brugs sig

til

at aftage hele deres

forbrug afcement i mindst 5 år. Samtidig tegnede man en andelskapital på 500 kr, hvor de

100

kr skulle betales straks, mens de øvrige 400 kr betaltes med 100 kr årlig de følgende år. Der findes en kopi af et andelsbevis udstedt set har nr.

i

I

932, dvs. efter at hele kapitalen er indbetalt. Bevi-

835.

-36-

>

En stor kunde klager i februar 1928

til

ham. Bestyrelsen bakker ham op og

'

Gødningsforeningen har

til

huse

i

bestyrelsen over den dårlige service, FDB har givet

vil reklamere over for FDB.

Brugsforeningen. Fra

l-l-30

fastsættes lejen

til

350 kr

om året. Skal betales med I 75 kr halvårligt. Sidst i trediverne finder Gødningsforeningen pakhuslejen alt

for stor. I oktober 37

Bestyrelsen afslår,

anmoder den bestyrelsen om en nedsættelse.

idet den henviser til, at kontrakten fra 30 var tiårig. Ændring i

pakhuslejen kan derfor tidligst finde sted

i

1940.

Gødningsforeningens officielle navn var Horne Lokalforening, der igen var andelshaver i Dansk

af

Andels-Gødningsforretning

1916. Foreningens formål var at skaffe gødningsstoffer til

landbruget. Så vidt jeg kan se, er den oprettet gen havde

til

huse

i

i

I

9I6

samtidig med brugsforeningen. Forenin-

Brugsens lagerlokaler, og uddeleren forestod

al ind- og udlevering af

varerne samt udfærdigede regnskabet. Denmod var omsætning, indtjening og udestående fordrrnger foreningens eget ansvar.

En fortegnelse over de første medlemmer er indeholdt

i

den første medlemsbog

for Horne

Brugs.

'

Som tidligere nævnt anskaffede man sig et sæt lånetøj

for at forny det i september

t

i

1920. Efter

l0 år beslutter man sig

1930.

Man har også kunnet købe møbler gennem Horne Brugsforening. I oktober 30 pålægger man 57o på indkøbte møbler, hvoraf uddeleren får de 4o/' og foreningen loÅ. Der gives kun

halvt overskud (der menes vel dividende?) på udsalgsprrsen.

Hvor disse møbler kom fra, vides ikke. et møbelarkitektkontor i Tarm.

I

1938 oprettedes en møbelafdeling og senere

Til slut blev det til

i

1942

en møbelfabrik, der producerede velegnede

og kvalitetsrigtige møbler. Disse kunne købes gennem brugserne, enten ved kundens besøg

i

en FDB møbelbutik eller ved katalogsalg. For de enkelte brugser var avancen begrænset. Så

når uddeleren skal have 40Å mod foreningens l"/o, må det hænge sammen med uddelerens økonomiske ansvar.

>

Den 22. marts 33 meddeles, at Brugsforeningen selv overtager æghandelen

fra l. april og

yder uddeleren 2oh for at forhandle æggene fra nævnte dato.

Denne meddelelse virker lidt mystisk set

i

forbindelse med nogle tildragelser omkring Dansk

Andels Ægeksport og lokale ægsalgskredse. Disse er nærmere forklaret der helt præcis sker her

i

I

933, er jeg ude af stand

-37 -

til

at forklare.

i

næste afsnit. Hvad

TABEL I. År

Overskud

Omsætning

Dividende

i

Medlemmers

Frøgæld

gæld

t924

I 53 093

5.242

4

3

8.970

9 060

1925

171.560

4.896

4

39.320

9 654

t926

I

239

4

39 367

6 224

t927

t4l 370

3.793

4

46916

7 093

I

48 296

4

928

I

49 700

6.719

5

53 t94

1929

l

56.s80

7.6t4

6

50.9

t7

8 360

7

-t

t2

10 053

52.7 46

8.722

6

52 858

7 706

59.895

6.81I

8

6l 916

t0.462

I

930

I

63.480

8

733

193 I

I

54 040

8

195

1932

138 800

I

I

933

I

l6t

t934

6 6t

48 850

I

50

7'710

900

t0 066

277

l

915

t80.290

t0.470

61 9'72

t2

I

936

t96 540

lo 943

59 944

t0 269

I

937

227 900

il

t938

24t.700

1939

270 040

Nogle af tallene mangler.

i

tabel

I

182

7

64 483

II448

t2 282

'7

54.70t

10.670

16 429

8

5t

t3 266

t08

871

skal tages med et vist forbehold, da der kan være oplysninger,.yeg

Alt i alt tegner de dog et brllede al foreningens drift.

Nu sker det sensationelle! I referatet fra generalforsamlingen i august 1934 oplyses tallene for omsætningen. Regnskabsåret 32/33 havde en omsætning regnskabsåret 33/34 steget

fastsattes

til

til

I

6

148.850

kr, og denne var

87o. Sammenholdes disse omsætningstal med formandens løn

relserne ses, at formanden stadig får 0,19/'

til omsætningen i grovvarer.

på

i

L909 kr. Overskuddet dette år var på I 0.066 kr og dividenden

årene florud. Se tabel

I

i løn. Herved er det faktisk muligt

fra

statusopgø-

at regne sig frem

Omsætningstallene indbefatter både butiksvarer og

> I sin beretning

på generalforsamlingen

i

august 35 kommer formanden ind på skattelov-

givningen. De private købmænd prøver at få ændret beskatningsregleme, hvilket han finder uretfærdig. På samme generalforsamling forelagde bestyrelsen et forslag om, at en del af overskuddet tilbageholdes i en reservefond for at øge foreningens likviditet. Reservefonden

skulle komme

til

udbetaling efter 5 år. Man regnede med at bruge 27o til dette formåI.

Generalforsamlingen fandt id6en god, men ville have bestyrelsen forslag og forelægge dette på generalforsamlingen

i

til

at udarbejde et konkret

1936. Referatet fra denne generalfor-

samling nævner ingenting, men reservefonden vokser lidt hvert år

i

de følgende år, så mon

ikke det blev vedtaget. Man skal lige gøre sig klart, at den slags spørgsmål altid blev behandlet under punktet "eventuelt", og det sker ofte, at man slet ikke skriver noget om sagen.

Mange, for ikke at sige alle brugser, oprettede en reservefond for at skaffe sig lik'riditet eller

for at frigøre sig fra kasse-kreditter og lignende. Samtidig var det sådan, at der efter en årrække (5 eller

l0

år) begyndte en udlodning

til

hvert enkelt medlem. Reservefonden blev normalt

kaldt for medlemmernes drifslånskonto formentlig af skattemæssige grunde.

Det normale var, at der blev indbetalt 27o af medlemmernes køb, og kontoen blev som regel

tilskrevet renter. Ved udlodningen fik man det indbetalte plus renter tilbage.

'

Ved udkørsel af varer har uddeler Nørgaard selv skullet lægge bil til. Bestyrelsen vedtog derfor at ville betale hans bilskat og ansvarsforsikring på bilen fra L I

936 forhøjer man hans løn for udkørsel fra 200

man tilsyneladende denne handling, for

'

i

til

juli

1929. Fra nytåret

500 kr om året. Et par år efter fortryder

september 38 nedsættes dette beløb

Uddelerens aflønning er oppe og vende på et møde i

til

juni 39. Fra d. l-7-39 får

300 kr.

Nørgaard

6,5% al kolonial, isenkram og manufakturvarer. Godtgørelsen for vareturen er I 500 kr om året, men så skal han selv betale skatter og afgifter på varebilen. regnskabstal

fra

Af

de mere detaljerede

1936 og frem kan man se, at han derudover får 2o/o af grovvarerne samt

37o af frøhandelen. Desuden betaler foreningen 213 af indpakningsmaterialet plus 250 kr

om året

til

lys og varme. Denne lønforhøjelse må have været kortvarig, for af de mere

detaljerede regnskabstal fra

3914O

fremgår, at procenten er 5,25 for butiksvarer, dvs. kolo-

nial, isenkram og manulaktur. De øvrige tal er ikke reguleret.

-39 -

Det skal lige bemærkes, at uddeleren af den løn selv har skullet betale løn, kost og logi til srne medhjælpere

'

i

forretnrngen.

Pålidelige tal på medarbejderstaben har man først fra 1937. Fra dette tidspunkt og nogle år

frem er der bevaret nogle oversigtsblade over drift og status.

Pr. l-7-3'7 er der anført 2 medhjælpere samt I lærling. Hjælp fra hustru eller andre midlertidige ansatte er angivet

til

et omfang af 60 dage. Året efter står der blot 4 rnedhjælpere

uden nærmere specifikation. Det følgende regnskabsår mangler. Pr. l-7-40 er der anført 4

medhjælpere, ingen lærling og ingen midlertidige ansatte Inklusive hustruen.

Medhjælpere skal forstås som kommiser, vareturschauffør og lignende.

Bygninger

og inventar:

_

, --__ it tl

rl

-40-

_h"d 7isl,aD

Grundarealet var kun på 729 m: svarende

til

en

lille parcelhusgrund i skrivende stund. Det kan

vist ikke siges at være for meget for en købmandsforretning med beboelse og pakhuse. Midt

i

december 1923 køber man sig vejret på nabogrunden mod vest. For denne ret betaler man

100 kr, og det bemærkes udtrykkeligt, at vejen skal være fællesvej for begge ejendomme- Bredden fastsættes

til

til

5 alen (ca. 3,15 m) mod de sædvanlige 6 alen. Vejen skulle sikre tilkørslen

pakhusene, der lå bag hovedbygningen.

Kloakforholdene spøger stadig

i

1925. Den 8-9

får næstformanden fuldmagt til at ordne

Brugsforeningens kloakforhold. Desværre står der intet sagen reelt drejer sig om, står hen

i

i

de efterfølgende referater, så hvad

det uvisse. Den har måske noget at gøre med en rendesten

uden for ejendommen? Senere på året vedtog man at lægge rendesten efter sognerådets anvis-

ning. Foreningen skal selv betale halvdelen af udgifterne.

Kaffemøllen var ved at være slidt op

i

af

slutningen

1925. Bestyrelsen giver grønt lys

til

køb

af en ny.

ffiffiffiffi BYGNING efter 1926. Rekonstrueret skitse efter tegninger fra 1937 samt tidligere nævnt fotografi.

-4L-

I

slutningen

af august 1926 vedtog bestyrelsen at restaurere butikken snarest muligt. Man

drøftede også isætning

al 3

store vinduer. Disse blev købt og kostede 30

Gårdspladsen blev belagt med klinker

i juni

kr

med glas.

1927. Præcist hvilke vinduer, det drejer sig om,

er ikke oplyst. At dømme efter senere tegninger har man erstattet de 4 vinduer

til

venstre for

indgangsdøren med 3 nye. Se skitsen på side 41.

Man fulgte med tiden, for centralvarme

i

i

slutningen

af september 1928 blev man enige om at

til

Brugsforeningen. Arbejdet blev overladt

indlægge

elektricitetsbestyrer Norup for

en

pris af 900 kr.

Man har hele tiden skullet tænke på adgangsforholdene planlagde man at udvide pakhusene, så

til

pakhusene. Sidst

i oktober købte man vejret

på året i 1929

på grunden nord

for Brugsen

(Mølle-grunden). Vejretten omfattede denne gang de normale 6 alen (ca. 3,75 m) og gik langs skellet. Købsprisen var 300 kr.

Efter købet af vejretten bliver det pakhusenes tur. Der afholdes en ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 29-10-1929. Anledningen var planer om udvidelse af pakhusene. Man kunne forelægge tegninger og overslag på en nybygning. Arkitekten var Vedsted Hansen fra

Ølgod. Udgifterne ville ligge et sted mellem 3-500 og 4000 kr. Der blev givet grønt lys for byggeriet, og arbejdet blev straks udliciteret. Håndværkerne skulle aflevere tilbuddene allerede lørdag d. 2. november. Resultatet blev:

Tømrerarbejdet: Murerarbejdet:

- Tømrer Frahm, Horne

2.442 kr.

- Murer Dam, Ølgod

Blikkenslagerarbejdet:

700 kr.

- C. Kristensen,'fistrup

85 kr

Der var indkornmet 2 sarnlede tilbud og 3 specificerede. Samlet tilbudssum var således 3.227

kr. l{ertil kom arkitekthonorar.

Nu sker der ikke noget særligt før Nørgaards spisestue.

i

1934.

I april bliver

man enige om at istandsætte gulvet

Et par måneder selrere skal et loftsværelse

kasseapparatet ved at være slidt, så Nørgaard får lov

i

istanrlsættes. Samtrdig cr

trl at købe ct andet.

Et par år efter begynder man at drøfte rnuligheden for en ornbygning afselve hovedbygnrrrgen.

Den 20-l-1936 går man igang med at undersøge, hvad en eventuel ontbygning kan komme trl

-42-

at koste. Dette spørgsmål kommer

en ombygning klares samling lørdag

d.

for

til

at præge hele foråret. Ifølge arkitektens overslag kunne

15.000 kr. Dette blev så forelagt på en ekstraordinær generalfor-

14. marts, hvor 33 stemte

arbejdet udliciteres. Denne gang

fik

ja til

håndværkerne

åbnede tilbuddene d. ll.maj. Totalprisen løb op sagen

i 6t år. FDB's arkitekt, Kr. Norrild,

forslaget og 2 stemte nej. Herefter kunne

lidt mere tid. Men man fik et chok, da man

i

21.000 kr, så man besluttede at udskyde

havde overværet åbningen aftilbuddene og var enig

med bestyrelsen i denne beslutning.

Man havde dog ikke mistet modet. Efter ønske fra formanden gav generalforsamlingen i august samme

år bestyrelsen nogle fuldmagter med hensyn til det forestående byggeri. Hvilke

fuldmagter, det drejer sig om, vides desværre ikke.

Sagen tages

op igen i januar 1937. FDB's arkitekt, Norrild, var tilstede, og han mente,

at

planen fra 1936 stadig var den bedste løsning. Man har nok diskuteret billigere muligheder?

De følgende dage aflagde man besøg

i

Ørbæk og Ølgod for at se på moderniserede butikker.

Dette må have overbevist bestyrelsen, for nogle dage efter vedtager man at udbyde arbejdet igen på grundlag af de oprindelige tegninger. Licitationen var fastsat

til

15-2-37 og nu var

tilbuddene mere rimelige. Den samlede tilbudssum var nu på 15.901 kr. Arbejde gik til følgende:

Murerarbejdet: - H. P. Hansen og Mads Guldager Tørnrcr-, snedker- og glarmesterarbejdet:

-

Jeppe Frahm

4.444 kr.

4.050 kr.

Malerarbejdet: - N. W. Pedersen

395 kr.

Blikkenslagerarbejdet: - Buhl, Ølgod

432 kr.

el: - Norup

2.750 kr.

Centralvarme, sanitet og

3.830 kr.

Inventar: - Snedker Madsen, Hårby

Inventaret var på anbefaling af arkitekt Norrild.

Selvfølgeligt kunne man ikke ombygge hovedbygningen uden at røre lagerbygningen. Man vedtog derfor at gøre dette. Anslået pris var 580 kr for murerarbejdet og 450 kr for tømrer-

-43-

arbejdet. Man må gå ud fra, at dette arbejde blev gjort samtidig med selve ombygningen og

af de samme håndværkere.

Indvielsen af den nye butik fandt sted mandag d. 26.

juli

1937.

Under et byggeri af den art dukker der altid uventede ting op. Totalomkostningerne løb således op

i

ca. 20.000 kr. Dette konsta-teres

i

en enkel sætning

i

referatet fra et møde d. l8-l-193s.

Arkitektens honorar er ikke nævnt, men det er en naturlig del af byggeomkostningerne.

Hvad

fik man så til

den pris? Sammenlignes tegningen på side

4l

med facadetegningen af det

ombyggede hus nedenfor, kan man se den udvendige forskel. Arkitekttegningeme fra den tid er bevarede. Ved at studere disse nøjere, kan man få en fomemmelse af de indvendige ændrin-

ger. Både butik og beboelse får en ansigtsløftning.

mmffii _F 8r0t

I{)D vEl

( Mæ

I

k. vejen )

'EIOAI/L

-44-

8ad

yqTslse

Dob-

/

Forddre

iæ rel se

Børn

1,

sovevarc/se

SAL

L

A

indgaøi bu/ik STAE PI AN

i

ndga o1

læ relse

Butikken får egen indgang, og i boligen fomyes vinduerne i stueetagen både ud mod gaden og på gårdsiden. Derimod sker der ikke noget

i gavlene efter tegningerne at dømme. på grund af

det nye frontparti bliver der mere plads ovenpå.

I

kælderen indrettes viktualierum. Kedelrum-

met afgrænses ind mod vaskerummet. Hertil kommer en udbygning af lageret, så man får et afvejningsrum og et isenkramlager.

Stueplan

og L salsplan er vist på foregående side. De mange værelser ovenpå er beregnet til

det faste personale, der også skulle have kost og logi.

Butikkens indretning består af 3 stk. ekspeditionsdiske anbragt i U-form med åbning ud mod indgangsdøren. På alle fire vægge anbringes skabe, skuffer eller åbne hylder, så varerne er lige

ved hånden for dem, der betjener kunderne. Der var ikke noget, der hed selvbetjening på det

tidspunkt. Ekspeditionsdiskene er også forsynet med hylder eller skuffer på bagsiden, så pladsen bliver udnyttet bedst mulig. Studerer man inventartegningen fra dengang, forstår man bedre prisen sat i relation

til murer- eller tømrerarbejdet. Der skulle virkelig

leveres en hel del.

Financielle forhold: Det er utroligt lidt, referaterne oplyser om den financielle side afbrugsforeningens drift. Hvad der optages af lån hos private eller i andelskassen omtales næsten ikke. Engang imellem dukker

der lidt op imellem linierne. Ad den vej kan man få et

I april 1927 refereres

lille indblik i

dagligdagen.

ganske kort, at Brugsforeningen har fået opsagt 50.000 kr

Foreningens gæld i Andelskassen har

i

i Andelskassen.

årene lorud svinget mellem 60.000 og 95.000 kr. Man

vedtog at søge en forhandling med Andelskassen. Resultatet kendes ikke, men da gælden på statustidspunktet (l-7-27\ er på ca. 85 000 kr og året efter er på ca. 77.000 kr, må man gå ud

fra, at Andelskassen har trukket sin opsigelse tilbage.

Ved købet af ejendommen af købmand Bertelsen fik denne som tidligere nævnt et pantebrev på I 5.000 kr. Pantebrevet havde

l. prioritet i ejendommen. Det

ser ud

til, at det var afdragsfrit,

for der dukker gang på gang en post op i statusrapporten på >lån ved private( svarende til 15.000 kr. Pantebrevet er

i

1929

i

hænderne på en hr.

M. M. bosiddende i Fruens Bøge ved

Odense. Han anmoder dette år om en forhøjelse af renten fra 4,5%o gå ind på denne forhøjelse,

vil

han kræve kaprtalen -

46-

til

til

5%. Hvis ikke man vil

udbetaling. Bestyrelsen går selvfølgelig

ind på kravet. Man må herafslutte, at pantebrevet har været tiårigt uden afdrag, men at det har kunnet forlænges.

Pantebrevet kører således uændret videre. renten

til

I

september 1934

gårr

M. M. med til åt nedsætte

4,5o/o igen.

Der har været et kapitalbehov hele tiden. Man kan i statusrapporterne se, at foreningen har lant småbeløb hos private. Første oktober 193

I

laner man ialt 20.000 kr hos 3 navngivne personer

Horne. Lånene skal forrentes med 5Yo ligesom pantebrevet. Herefter skylder man 35.000 kr

i

til

private personer, hvilket også fremgår af statusrapporterne i de følgende år'

Men de 57o i rente var for høj med de dårlige tider, man havde dengang. Derfor ændres renten

i oktober 33 til at

være

Vr%o

over højeste indlånsrente

Den financielle situation må have været trykkende, for

i

banker og sparekasser'

i december har man et bestyrelsesmøde,

hvor man drøfter mulighederne for et rentefrit lån i JAK. Bogstaverne JAK står for Jord, Arbejde og Kapital. Bevægelsen startede

ding. Den var organiseret som et andelsselskab. Begyndte med

l6

i februar

I i Kol-

medlemmer, men nåede i

midten af trediverne op på ca. 30.000. Formålet var at formidle rentefrie lån

I

193

til

medlemmerne.

starten udstedtes egne pengesedler, men det blev forbudt af myndighederne. Bevægelsens

budskab fængede især blandt landbrugere, hvor mange frygtede næste terminsdag.

De rentefri lån fremkom ved en slags >kædebrevssystem<. Ved indmeldelsen indbetaltes et vist beløb

til

en lånekasse. De først indmeldte

fik

et lån først. Efterhånden som der skete tilbagebe-

talrng og nye indmeldelser, kunne de næste få et lån osv. Det siger sig selv, at de sidst indmeldte kunne komme Der indkaldtes

til

at vente længe med at få et lån

til ekstraordinær generalforsamling d.

I 5. decem-ber 1933. Her

fremlagde besty-

relsen sit syn på JAK og forklarede JAK's forretningsgang. På forhånd havde man i bestyrelsen

aftalt, at man ville have totredjedeles flertal for forslaget, inden man gik videre. Det kunne tyde på stærk uenighed blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Afstemningen gav imidlertid 39 ja-stemmer

og kun l2 nej-stemmer.

Besryrelsen

ville gerne have et lån på 40.000 kr. For at få dette skulle man indbetale 20%o eller

8.000 kr. Disse penge havde man naturligvis ikke, så dem ville man forsøge at låne på bedst

mulig måde. Men man blev Iidt mistænksom, for ijanuar 34 udsattes indbetalingen af de 8.000

kr, indtil man havde undersøgt JAK's financieringsforhold. Hvordan denne undersøgelse faldt ud vides ikke, men bestyrelsen var splittet

i

sagen.

Derfor indkaldtes igen til ekstraordinær

generalforsamling 1. marts 1934. Afstemningen på denne generalforsamling gav kun 26 jastemmer mod 30 nej-stemmer. Sagen faldt således

Ombygningen

i foråret I 937 skulle jo

også financieres. Dette gjorde man ved at låne pengene

i Horne,

som tidligere havde lånt foreningen penge. Først låntes

hos en afførnævnte personer

30.000

til jorden.

kr i marts 1937, så man blev i stand til at udbetale de 15.000 kr til M. M. i

Fruens

Bøge. Senere låntes yderligere 12.000 kr af samme person. Herved skyldte man ialt 62.000 kr

til

private personer

i

Horne. Af en senere tingbogsattest kan man læse, at lånene har været

afdragsfrie og ikke har skullet indfries til bestemte tidspunkter. Beløbet optræder i statusrapporteme

indtil

1944.

Lånene er udstedt som pantebreve kaldet obligationer

i

referaterne.

Man sidder tilbage og overvejer, hvorfor man ikke optog et kreditforeningslån?

Diverse: Af referaterne kan der også ser

læses andre historier. Som omtalt ovenfor skete der en del konkur-

i begyndelsen aftyverne. Andelsbanken var ved at komme i klemme i begyndelsen af 1925.

FDB indkaldte til ekstraordinær generallorsamling i Århus, hvor støtteaktion for banken. Brugsforeningen nødsaget

til at

indkalde

dagsordenen

var

en

fik tilbud om tegning af kapital, så bestyrelsen var

til en ekstraordinær

generalforsamling kun en måned efter den

ordinære. På denne generalforsamling var der imidlertid ikke stemning for tegning af garanti-

kapital. Som tidligere nævnt krakkede banken da også

i

1925.

L januar 1928 begyndte FDB at udgive BRUGSFORENINGS-BLADET. (Navnet blev

i

1945

ændret til SAMVIRKE). På generalforsamlingen dette år blev bladspørgsmålet behandlet under

eventuelt. Der var uenighed, så man foretog en skriftlig afstemning. Resultatet stemmer

blev l0 ja-

og l6 nej-stemmer. Sagen blev udsat indtil videre, meddeles det lakonisk sidst

-48-

i

referatet. Det sidste tør svagt antydes. Der går næsten 6 år. Bestyrelsen vedtager da i september

1g33, at de medlemmer, der ønsker bladet tilsendt, kan få det på foreningens regning.

Man har nok syntes, at det var noget pjat med et blad? Tiden skulle først modnes.

Brugsforeningen og hvad dermed følger var naturligvis kun for mænd. Et glimt af indstillingen

får man af referatet forud for generalforsamlingen

i

1931. Citat fra referat af 21-7-31:

Det vedtoges at afholde qeneEalfoasamling tirdag d' 78' auqusx og i anTedning af, aX det er 75 år siden, foreningen statXede'

vedtoges det at indbyde med'Temmer med damer tiL en kop kaffe e f te r gener a 7f o r s am7 ingen .

Man var ligeså generøst på 20 års dagen

i

1936. Her

vil

man holde generalforsamling kl.1800.

Klokken lgro er der fælles kaffebord med selskabeligt samvær' Medlemstallet er 177

i

36/37 og 190

i

38/39.

I

iLtet 39/40 er

-49-

tallet steget til 210.

3. VERDENSKRIGEN -

TRESSERNE.

Historisk tilbageblik.

Under L verdenskrig lykkedes det for Danmark at holde sig udenfor de egentlige krigshandlinger. Denne

krig kom for de fleste til at stå som noget, der foregik

Begivenhederne sidst i trediverne kunne ligne optakten lede derefter.

Vi ville under ingen

til l.

andetsteds.

verdenskrig, så regeringen hand-

omstændigheder blandes ind

i krigshandlinger afnogen

art.

Derfor afsluttede Tyskland og Danmark en ikke-angrebspagt i slutningen af maj 1939.

Den l. september 1939 angreb den tyske hær Polen og dermed var 2. verdenskrig igang. Efter krigsudbruddet steg fragtomkostningerne så meget, at danske landbrugsvarer blev for dyre England. Englænderne ville ikke hæve prisen, da de syntes, at alle lande burde bidrage

til

i

deres

krigsførelse. Tyskland opbragte eller torpederede skibene, så skibsfarten over Vesterhavet blev

indstillet. Den kom dog atter igang under en særordning for endeligt at ophøre d. 9. april, da Danmark blev besat af tyskerne.

Tyskland var naturligvis interesseret

i, at Danmark kunne opretholde sit produktionsapparat.

De var derfor indstrllet på at aftage de danske varer og importvarer,

vi ikke

længere kunne

brændsel. Da Tyskland var

villig til

op, betød det en voldsom stigning

til

en vis grad forsyne os med de

få fra andre lande. Dette glald især kunstgødning og

at betale mere for varerne uden at sætte deres egne priser

i indkomsterne for nogle grupper i samfundet. Landbrug og

industri tjente store beløb, mens handelen led under vareknaphed. Priserne kunne ikke holdes helt i ro, hvilket især ramte de fastlønnede og arbejderne.

Der blev indført rationeringer af brød, fedtstoffer og sukker, mens kød og flæsk var undtaget

for ikke at provokere tyskerne med for store rationer set med deres øjne. Hertil kom priskontrollen. Over 3000 forskellige varer blev standardiseret med hensyn

til

fremstillingsmåde og

indhold af råvarer. Der blev fastsat maksi-malpriser, og man talte om "maksimaltøj" og "maksimalsko".

Sortbørshandelen florerede som aldrig før. Rationeringsmærker blev handlet mere eller mindre

åbenlyst. arbejder.

I

1942 kostede

I kg rigtig kaffe 70 kr eller næsten det samme

som ugelønnen for en

Når de rigtige varer forsvinder, må man klare sig med erstatningsvarer. Dette glald for kaffe,

te og tobak. Benzin og olie blev forbeholdt læger, jordemødre og udrykningskøretøjer' Mad var der nok af. Margarinen forsvandt, men så var der smør istedet. Kul og koks kunne kun fås

i

små mængder, men tørv og brunkul kunne bruges som erstatning

Da freden kom d. 5. maj 1945,

fik

man friheden, men der kom ikke flere varer af den grund.

Økonomisk var Danmark sat tilbage

til

1930. Levefoden var lav, og der var mange strejker.

fra 1948. Først 5 år

Rationeringerne kunne man først begynde at afvikle

senere ophævedes

som den sidste.

brændselsrationeringen

Årene 1947-53 var gode for landbruget. Produktionen steg med ca. l0oÅ om året. Importen af

foderstoffer var ved at blive normaliseret

i

forhold

til

situationen før krigen, og afsætnings-

mulighederne var gunstige. Fra 1954 blev det imidlertid vanskeligere at eksportere fødevarer

til

England.

I halvtredserne startede mekaniseringen aflandbruget, så man havde ikke længere brug for alle de piger og karle, man før havde beskæftiget på gårdene. Da industrien samtidig manglede arbejdskraft, begyndte der en affolkning af landsognene. Fra 50-60 blev landbrugets arbejdsstyrke formrndsket med ca. 100.000 personer. Dette

fik selvfølgelig indflydelse på handelen

r landsbyerne.

Halvtredserne var ikke en rosenrød tid. Danmark lå

og

i

i

bund med hensyn

top, hvad angik arbejdsløshed. Dette ændrede sig

brugssamfund

i

til

økonomisk vækst

tresserne. Omstillingen

fra et land-

til et industrisamfund gav for alvor gevinst efter I 957. Industrieksporten overgik

nu landbrugseksporten. Landbruget kunne ikke producere sig ud af problemerne. Indqeningen blev kun opretholdt på grund af støtteordninger fra statens side. Antallet af brug faldt. Mange husmænd gik over

udgifterne

til

til

at tage lønnet arbejde om dagen og så passe bedriften

lønnet medhjælp faldt, så steg

til

i fritiden Selv om

gengæld renteudgifterne. Financieringen skete

hovedsagelig ved låntagning.

Srdst

i

halvtredserne begyndte man at indse, at skulle europæerne have stigende velstand,

måtte man ophæve toldmurene imellem de enkelte stater. Dette førte Fællesmarkedet, der

til

i

1958

til

så

dannelsen af

at begynde med kun omlattede Frankrig, Italien, Forbundsrepublikken

Tyskland, Luxembourg, Belgien og Holland. Som modtræk dannedes

i

1960 en frihandelszone

kaldet EFTA. Bag EFTA stod England, Portugal, Schweiz, Østrig, Danmark, Norge og Sverige.

-

51-

Medlemmernes gæld.

For Horne Brugs var det stadig medlemmernes gæld, der først og fremmest optog bestyrelsen.

Det må derfor være naturligt at begynde denne periode med at se på, hvordan man tacklede problemet.

Besættelsen d. 9. april 1940 aflødte straks en reaktion. Allerede i slutningen afmåneden vedtog bestyrelsen at indføre kontant betaling fra L maj. Begrundelsen var kreditindskrænkninger over

hele linien. Dette blev også omtalt

i

formandens beretning på generalforsamlingen

samme år. Men som så ofte før vedtager man et og gør noget andet.

I

i

august

de følgende år udviser

statusregnskaberne stadig en post over gæld hos medlemmer. Beløbet bliver godt nok mindre, men at tale om kontant betaling er nok

lidt flot. Måske dækker sætningen over, at visse med-

lemmer har skullet betale kontant, mens andre stadig kunne købe på en måneds kredit? Det vil

aldrig kunne opklares.

Et fingerpeg

i den retning giver referatet af

17-3-41 . Her vedtager man at sætte de medlemmer,

der ikke betaler månedsvis, på kontant betaling. Dette forklarer måske, at udestående fordringer

hos medlemmerne synker fra 52.000 kr

i

1940

til

ca. 25.000

kr

i

1945.

Naturligvis kneb det for nogle medlemmer at betale gælden. I et tillælde modtages et skadesløsbrev og

i

et andet tilfælde overlades indkrævning

til

en sagfører. Særlig skrap er man

i

november 44, hvor man udsender særlige rykkere trl ca 90 medlemmer. Disse hæfter for langt den største del af gælden. Men pas nu pål Der var på samme trd kun 210 medlemmer. 90 ud

af dem

!

Ved krigens afslutning skulle man tro, at nu var gældsproblemerne ovre. Men nej. I foråret 46 overgav man flere medlemmer

til

en sagfører. Det må have haft en virkning, for på statustids-

punktet d. l-7-46 er gælden nede på ca. I 7.000 kr. Her holder gælden sig de næste par år, men

i

1949 eksploderer den igen. Pr.

stØt stigende

for at kulminere

i

l-7-49 er den oppe på ca. 40.000 kr. I de lølgende år er den

1956 med ca. 86.000 kr. Efter denne dato foreligger der ingen

regnskabstal. Dette beløb skal ses

i

lyset af, at varebeholdningen samme år er på 100.000 kr

og alle aktiver på 270.000 kr.

Hvor slemt det har været, kan læses ud af referatet fra d. I 3-4-5 l.

De værste poster i skyldregistret b-Lev gennemgået. Ca. 25 med1emmer skyTder tiTsantmen omkring 40.OOO, som det ikke bliwer Let at få fat i.

-52-

Stigningen

i

medlemmernes gæld kan måske hænge sammen med situationen på ægmarkedet?

Lige efter krigen kunne danske æg sælges til udlandet til høje priser. Brugsforeningen modtog æggene

fra medlemmerne og prisen for disse modregnedes i vareindkøbene. I et referat fra

7.

maj 1954 lyder det:

SkyTdbog:en bi.ew qennemgået og: den udeståer:de skyTd wat deswærte

steget ca. 73.000 kr, hviTket for en def skyJdes den mlndre Tevering af æg og tiTdels Tavere priser.

I

året 1955 bliver bestyrelsen desperat over medlemmernes gæld. Det begynder

i

marts, hvor

man vedtager at aflægge besøg hos de største skyldnere og eventuelt få en afdragsordning stand. Kunne dette ikke lade sig gøre, ville man kræve sikkerhed

i

i

ejendommen. Sidst på

måneden har man et bestyrelsesmøde, hvor der er en forretningsfører og en konsulent fra Esbjerg tilstede Drsse to anbefalede kraftigt, at Brugsforeningen gik over

til kontant

betaling.

De to herrer nævnte eksempler på foreninger, der allerede havde stoppet kreditgivnrngen Kontant betaling ville lette betjeningen og samtidig billiggøre varerne.

Dette møde blev

i

maj fulgt op al et fællesmøde mellem brugsforeningerne

mose og Asp. Kom der så noget ud af det møde? Både ja og nej,

i

Horne, Bjerre-

for man turde sandsynligvis

ikke tage skridtet fuldt ud og helt afskaffe kreditgrvningen. Mødet mundede ud i en skrivelse

til

alle medlemmer

i

de 3 brugsforeninger.

Skrivelsen havde følgende ordlyd.

Desværre rriser de senere måneder en uheTdig tendens, idet fTere

og: f Tere medJ..:rrnmer får større fotfaTden skyld ti7 Btugsforeningen.

Det er en pTigX for brugsfoteningens bestyteTse og uddeTer at sørge for, at a77e medTæmer fåt en ligeTig behandTing, men det er j. strid dermed, hvis det toTetetes, at en del medlemmer ved ikke at owerhoTde betaTingsregTetne besTaqlæqget en væsentligi Dette vil væte ti7 part af brugsforeningens driftskapitaT. søtg:er for at have der aTtid skade for det antaT medJernmet, deres betafingsforhoTd i orden.

BestyreTsen og: uddeJer er kTar over, at skaT der være orden i Foreningens økonomi, må kredittens og vateTagerets størelse -53-

afpasses efter den kapj-XaT, Eoreningen råder over, men skaT denne forudsætninq opfyldes, er det nødvenåiqt/ at Foreningens medTæmer står sammen om at qennemføre de forhoTdsregler, der er nødvendiqe Xi7 sikring deraf.

Der rettes derfor en kraftigi appeT ti7 de medlemer, der har forfaTden skyld, om at få deres beta-7.ing:sforboTd i orden og i tiden fremover sørge for, at hver enkeTt måneds køb er betaTt senest den 20. i den efterføTgende måned. I modsat faTd wil yderligere udTevering kun finde sted mod kontant.

De medlemmer, som ikke mener sig i sXand ti7 at beXale gammel .., kan, når der forinden denne dato f.retnsættes skyld pr. begæring herom, få en Tempelig afdragswis ordning med Foreningen.

Gennemføres denne 7inie,

vi7 det gawne det enke-lte medlem og betyde en styrkeTse af Foreningen.

Skrivelsen findes gengivet

i protokollen fra

Bjerremose Indkøbsforening.

Hjalp denne skrivelse så? Tilsyneladende ikke over for medlemmer af Horne Brugsforening.

Afstatustallene pr. l-7-1956 fremgår, at udestående hos medlemmerne erpå 86.000 kr eller 4.000 kr mere end

i

1955. Efter denne dato loreligger der ingen tal, men referaterne kører på

den samme jeremiade:

- skylden stiger og der udsendes rykkerc.

At man ikke kunne løse problemet hang vel sammen ned, at flertallet af medlemmerne landmænd? Deres indkomster kommer

i

var

>klumper< og er ikke jævnt fordelt over året. Besty-

relsen har nok vidst, at et forslag om indførelse af kontant betaling

ville blive nedstemt på

en

generalforsamling. Begrebet >kassekredit< var ikke særligt udbredt. Man brugte istedet kreditten

i

Brugsforeningen eller lignende steder.

FRØHANDELEN: Nu er der måske nogle, der kan huske handelen med frø igennem brugserne. Kunne det ikke tænkes, at en stor del af gælden kom derfra?

-54-

Desværre nej. Frøhandelen føres som et særskilt regnskab. Frøene bestilles om foråret og skulle være betalt senest

L

oktober. Nogle restancer er der, men det ser ikke ud som om, det er et

problem. Da statustidspunktet er pr. l.

juli, optræder der et skyldigt beløb i

regnskaberne.

Bygningerne: Bygningemes senere historie hænger uløselig sammen med et tiltag, man gjorde i begyndelsen

afkrigen. Den

10.

juni l94l

afholdtes ekstraordinær generalforsamling.

I

referatet står kort:

Fotuanden afTagde en kott beretning: om køb af Horne GeneraTforsamlingen godkendte købet af mø77en.

Mø71-e.

Det bliver man da meget klog af! Ud fra senere referater må man slutte, at det drejer sig om den vindmølle, der stod på grunden nord for Brugsen (møllegrunden). Den fortsatte brug af møllen skulle medvirke

til

at spare elektricitet. Møllen blev oprettet som et andelsselskab, der

ejedes af Elektricitetsværket, Hornelund Mejeri, Foderstofforeningen og Horne Brugsforening.

Købet afMøllen skal således forstås som godkendelse afBrugsforeningens deltagelse i andelsselskabet.

Møllen

fik ikke noget langt liv. Den

27-7-43 er der indkaldt

til

ekstraordinær general-

forsamling. Fra referatet:

FøTgende dagsorden:

7. Horne Andelsmø7les Tikvidation.

2. BetingeTserne for sa:ame. og bestyDet vedtoges enstentDj-grt at gå ind for Tikvidation foretage sanme. reTsen for Horne Mø77e fik bemyndigeTse at BetingeTserne for Tikvidationen er, at Btugsforeningen skaT yde 7250 kr som afgift

ti7 fæ77es jord.

Netop grunden, kaldet Møllegrunden, får senere stor betydning for Brugsforeningen.

-55-

I

et tidligere afsnit undrede det mig, at man ikke havde optaget et prioritetslån

i

bygningerne,

men istedet financierede dem med et privatlån. Ved årsskiftet 42-43 gør man noget ved sagen.

Man vedtager at optage et proritetslån r Grundejerkreditforeningen. Lånet skal være så stort som muligt. Pantebrevet er bevaret. Her kan man se, at Iånet var på 19.000 kr Hvad man reelt

fik

til

4,57o

i

rente.

udbetalt afhang af obligationernes kursværdi, og denne kendes ikke.

Af

pantebrevet fremgår iøvrigt, at pantet omfatter bygninger med inventar og løsøre. Specielt nævnes

brugt

I vinkeldisk, I bagdisk med reoler, vinduesskabe, reoler og vippeskuffer. Pengene blev

til afbetaling afdet private lån på 62.000 kr. Først i december 1944 opsiger

man 32.000

kr, så det private lån herefter er på 30.000 kr.

I

februar 1956 opsiger privatpersonen selv 10.000 kr af lånet, hvorefter det er reduceret til

20 000 kr

Under krigen bliver der ikke rørt ved bygningerne af naturlige årsager. Først efter krigen kan der igen ske noget.

I

maj 49 vedtager man reparere halvtaget

vi frem til april 51. Her bevilger

man parketfliser

til

i

Brugsforeningens gård. Så når

uddelerens pæne stue og linoleum til

dagligstuen. Et par år senere, nemlig i august 53, installeres der oliefyr

i

den gamle kedel. Der

forelå et tilbud fra Norup lydende på3.325 kr. Hertil kom murerarbejdet samt rør fra mur til olietank. Nogle måneder senere meddeles det, at oliefyret fungerer fint.

På generalforsamlingen

d. l8-9-54 forespurgte et navngivet medlem, om det ikke var på tide

at tænke på en bygningsudvidelse? lngen benægtede dette, men de økonomiske forhold gorde det svært at skaffe midlerne. Mere blev det ikke

55 repareret, malet og taget På generalforsamlingen

ca. 8.000

fik

til i denne omgang.

Pakhuset blev

i sommeren

en omgang tjære.

i september

1956 omtaler lormanden

i

sin beretning, at man har ofret

kr på vejen, der lører op til mejeriet, samt på en ny olietank.

Tankerne om en bygningsudvidelse har nok ikke været helt skrinlagt

lår naboen mod vest til at reage-re. Her havde Brugsen

i

i

årene efter 1954. Dette

1923 købt sig 5 alen vejret. Tilsynela-

dende har der ligget en garage, som ikke helt har respekteret skellet ud mod vejen. Der er bevaret en skrivelse dateret d. I 8. oktober

I

958, hvor en sagfører returnerer en tilsendt deklara-

tion. I dette brev står der blandt andet, at sagføreren ikke mener, at brugsforeningen kan kræve garagen

fernet. Vejretten vil selvfølgelig stadig bestå, men med den indskrænkning garagens

-56

placering medfører. Desuden

vil han anbefale, at man ordner forholdene

gennem forhandling

med ejeren.

Protokollen nævner intet om sagen før d. 19. februar I959. Her skal bestyrelsen tage stilling

til

en skrivelse fra naboens sagfører. Ejeren afnabogrunden

vil

gerne have ret

til

den del af

grunden, hvor garagen ligger, selv om en skelopmåling vrser noget andet. Man truer ligefrem

med begrebet hævdvunden ret, så brugsforeningen på forhånd har tabt sagen. Dette vil bestyrelsen slet ikke høre tale om, så man loreslår

i

stedet at lade en landmåler alsætte det

rigtige skel. Foreningen vil betale halvdelen al de dermed lorbundne udgifter.

Sagen nævnes ikke yderligere

i protokollen, men den er ikke

ude af verden af den grund. Der

findes en kopi af en overenskomst dateret l4-6-60. Ilølge dette dokument er ejeren af nabogrunden indforstået med, at brugsforeningen bygger

i

en afstand af 4,5 meter fra østgavlen ttl

naboejendommen. Der udlægges en 3 m bred vej langs brugsens bygninger mod vest. Denne

vej skal være fællesvej for de to e.;endomme, men brugsforeningen må kun benytte vejen til gående færdsel. Som vederlag for overenskomsten betaler foreningen 5.000 kr

alle omkostninger

til

deklaration angående

landinspektør og sagfører. Først

d. 30. juni

til

naboen samt

1966 bliver der tinglyst en

vej retten.

Midt ijuni 1959 spøger en ombygning af Brugsen. FDB's konsulent Vust Petersen og revisor Madsen var tilstede for at give oplysninger. Mødet endte positivt, og man enedes om at tage spørgsmålet op på den årlige generalforsamling d. 26. november.

I Iøbet alden følgende måned

besøgte man forskellige brugsforeninger for at lå nogle ideer. Efter denne besøgsrunde blev

der arbejdet videre med sagen.

Man havde dog et stort problem. Grundarealet var kun på 729 m:, dvs. det var faktisk for lille

til

de nye planer. Derfor havde man

kig på Møllegrunden. Referatet fra bestyrelsesmødet d.2l-

9-59 lyder:

af vore Da vi adskiTTige giangie har mang:7et eD afsktift her indføtes MøTTegrunden ang. rettigheder og: forpligtiqeTser en afskrift efter Årrde.Lsse].skabet Horne Mø7Ies forhandTingsprotokol-.

Far de)ing

i

/?51 ERu6

stil aod Ttslrap -

/ I

E{ter ; t,t5?

/i___-

//

t'landag d. 72-9-7955 afholdtes der møde i l4ø77egrunden, hwot de 4 foreningers bestyreTser vat tj.-7.stede. Man enedes om føTgende:

Det er en forudsæXning, at l4øTTeqtunden ikke må bebygges. Dog

kan der giwes ti77ade7se, hvj-s en af ovennæwnte foreninget ønsker at rette en henwendeTse xi7 de andre foteninger om en udwideTse af deres bygninger, nåt der kan gives enstemnig tiTTadeTse for det. Det bemærkes, at hwis en sådan XiTTadeJ-se kan gives, må hwer formand fothandTe med sin bestyreTse om det, ogt hvis der er siarpelt fTertaT fot det indenfor bestyrelsen, skaT wedkommendes formand afg:ive sj.n stemme, som bestyreTsen har besTuttet, og hwis der er en af de ovenrtæwnte bestyreTset imod, bortfaTder anmodningen.

Byggeplanerne er med på generalforsamhngen. Konsulent Vust Petersen var også tilstede, og han gennemgik en skitse

til

en nybygning. Kredsrevisor Madsen var der også, og han rede-

gorde for de økonomiske forhold. Egenkapitalen var på 6lo/o og ville efter et nybyggeri synke tll

4OYo.

Økonomisk skulle der således rkke være noget i vejen for et nybyggeri. lngen ønskede

ordet, så man lod det afgøre ved en skriftlig afstemning. Resultatel blev 56 ja-stemmer,

3l

nej-

Stemmer og 2 blanke stemmer, dvs. forslaget blev vedtaget. Typisk nok kom sagen frem igen under punktet "eventuelt". Man tvivlede lidt på tallene vedrørende økonomien, men lod sig

berolige af revisor Madsen. Kunne man så r det mindste ikke spare arkitekthonoraret var næste spørgsmål? Hertil oplyste Vust Petersen, at FDB's arkitekt stod

til

rådighed for et forholdsvis

lille honorar. Formanden mente dog ikke, at det kunne betale sig at spare arkitekten.

Bestyrelsen enedes

i begyndelsen af december om

at henvende sig

til

FDB's arkitekt. Samtidig

ville man kontakte de øvrige bestyrelser om Møllegrunden, da man planlagde at bygge lidt over skellet. Se kortskitser på side 58. Dette møde fandt sted

d.

ud

12. december. Referatet fra

mødet lyder:

Lørdaq d. 72. december 7959 havde Horr:e Brugsfotening indbudt HorneTund PIejeri, Horne Ttansformatorforening og: HorneTund Foderstofforenings bestyrelser ti7 møde i Mø77egrunden. Eormanden for Horne Brugsforening, Kjeld.Tessen, bød veTkotwaen og oplysLe, at grunden ti7 mødets afholdelse vat, aX Brugsfore-

-59-

ningen ønskede at disponere over en de7 af l4øTlegrunden til

at - E'fter en del forhandTinger kun,ne der ikke opnås enigbed, og mødet bTev hævet.

bygiqe på.

Umiddelbart efter blev der afholdt eX nyt møde, hwor der o;:nåedes eniqhed, dogi med det forbehold, aX generatforsamIingerne i Mejeri ogr Foderstofforeningen wi7 qodkende føTgende forslag:: - >>Mø77eqzunden skal deles i:neTlem Brugsforeningen og Foderstofforeningen<<.

Brugsforeningens ske7, som g:år meJ-J,em BrugsfoEeningen pakhus og Gul:nar Strebøl-s garaqe, skaT føres i en Tige Tinie fra qaden i Horne op over WTTegrunden. Brugsforeningen skal overtege det stykke jord, der Tigiqer øst for denne 7inie, ogt FodersXofforeninqen det, der 7ig:ger vest for- - Brugsforeningen beXaler for deres part af l.ØTTegrunden 4.000,00 kr ti7 Honne Foderstofforeninq og 5OO,OO kr ti7 Horne Transfozmatorforening.

Foders to f foreningen overtag:er deres part veder Tags f r it. Horne Tund hlejeri ønsker j-kke at modXag.e noget be7øb i afståeJ.se. Papiromkostninqer betales af Brugsforeningen, Transformatorforeningen og Foderstofforening:en.

Sidst

i

referatet kommer en interessanl sætning:

Mejeriet og Brugsforeningen forTanger, at Foderstofforeningen køber en byggeg:rund for vederlaget for Wllegrunden.

Elter referatet er der tilføjet et P/S:

General-forsamTingen i l"lejeri og Foderstofforeningen har senere qodkendt forsTaget, og EodersXofforeningen har købt bygg:egrund for vederTageX af I'lg77egrunden.

Købet af Møllegrunden var den eneste mulighed. Fra anden side oplyses, at man havde været på en byrundtur nred arkitekten. Han

til

ville gerne undersøge mulighederne for at flytte Brugsen

et andet sted i byen. Grundarealet var for lille. Det kunne give problemer senere, hvis der

skulle opstå behov for yderligere udvidelser.

-60-

Man kunne imidlertid ikke finde en egnet grund. Nærmeste mulighed var en tom grund syd for Horne Autoværksted. Den var desværre heller ikke stor nok eller helt ideel

til formålet. Det

skal erindres, at der på det tidspunkt ikke fandtes byplaner eller andre rammer

lor byplan-

lægning.

I januar har man så søgt Andels-Pensionsforeningen om et lån. Man 200.000

kr med7,5oÅ i årlig ydelse. De første 7 år skulle renten være

ten gå ned

til 4,250 , mens

fik

et tilbud om et lån på

7,5oÅ. Derefter

ville ren-

resten var afdrag. Kursen var 94,25 og løbetiden 27 år' Man tog

imod tilbuddet, men ville søge om udsættelse afhjemtagningen

imidlertid afslået, så lånet kom hjem

til L

til L oktober I960.

Dette blev

marts 60.

Et byggeri af den art kunne ikke bare startes uden videre. Først skulle man have sognerådets anbefaling, hvorefter sagen skulle videre

til boligministeriet for

En sådan tilladelse afhang bl. a. al beskæftigelsen

i

at få en igangsætningstilladelse.

kommunen og nødvendigheden af byg-

geriet.

Af den bevarede korrespondance

ses, at ansøgningen

til ministeriet

er sendt d. 3. lebruar 1960.

Medsendt er Brugsens begrundelse for byggeriet samt kommunalbestyrelsens anbefaling. Som begrundelse anføres:

- Butikslokaler er kun på 64 mr inklusrve inventar - Lagerarealet er ca. 150 m:, hvorafgødning beslaglægger ca. 85 m: - Den grundmurede bygning med butik og bolig er opført i 1893.

- Alle lagerbygninger er af træ belagt dels med tagpap, dels med pandeplader - Lagerbygningerne er meget medtagne og ved at være utætte.

(blikplader).

Sognerådet ser gerne igangsætning hurtigst muligt på grund af:

-

Udvidelse af skolen med tilhørende lærerboliger Brugsforeningen har økonomien

de næstfølgende år.

orden, og der skal også tages hygiejniske hensyn

Kommunens håndværkere kan sagtens klare byggeriet ved

I

i

i

I r

af Brugsen samt de almrndelige

geho I del sesarbej der

ansøgningen beder man om en igangsætningstilladelse

tidspunkt åbent, idet man gerne

vil

pr. Lapril 1960. Dog står et senere

igang med lagerbygningen, mens resten måske kan

-61-

i

videreføres som vinterbyggeri. Sidstnævnte var en ny foreteelse

den besked lra boligministeriet, at det ikke lor tiden ser sig ansøgningen. Man

vil

til

vende tilbage

1960. Den 3. marts får man

i

stand

til at imødekomme

sagen, når igangsætningstilladelse kan gives. Dette

afslag klager man selvfølgelig over, men ministeriet fastholder sin afgørelse

Nu står man med et lån på 200.000 kr og kan ikke få lov ministeriet, om man bebygge.

I

i

til at bygge.

i

et brev af 30-3.

Herefter spørges

det mindste kan give en godkendelse af det areal, man planlægger at

modsat fald skal hele projektet ændres. Svaret foreligger sidst

i april, hvor det

meddeles, at man ikke kan modsætte sig projektets gennemførelse, selv om man finder, at grunden udnyttes Iidt for meget. Med andre ord er grunden for

lille til

det påtænkte byggeri.

Omkring L maj fik man mundllig at vide, at man gerne måtte bygge for et beløb indtil 50.000 kr uden tilladelse. Herved fik man mulighed for at bygge det nye pakhus. Man enedes dog om, at udbyde hele arbejdet

juli foregik

i licitation og

så se at

lå opført pakhuset i løbet af sommeren. Den

I 5.

åbningen af tilbuddene. Den samlede sum beløb sig trl 254.526 kr og fordelte sig

på lølgende entrepriser:

Murerarbejdet, Chr. M. Pedersen

I

23.686 kr

Tømrerarbe.l det, Peder Frahm

48.670 kr

Snedkerarbejdet, Niels U. Madsen:

37.768 kr

Elektrikerarbejdet, Sv. Aa. Tonnesen:

9.640 kr

Malerarbejdet, Kr. Hansen og Sv. Jessen:

9 635 kr

Varmearbejdet, Magnus Hansen og Frode Worm

16

477 kr

Sanitet, Søren Thomsen:

5.660 kr

Blikkenslager, Frode Worm:

2.890 kr

De nævnte personer

Men tilladelsen

til

fik overdraget

arbejdet.

forhuset lod vente på sig. Tilsidst

fik

man den id6 at henvende sig

til

Erik

Eriksen, der var folketingsmedlem for venstre i Vardekredsen. Der var udskrevet folketingsvalg

-

62-

i

efteråret 60, og man

i

arbejde,

fik

fandt sted d steren var

fik

et møde med ham. Da valget var overstået, og folketinget igen var

man en invitation fra Erik Eriksen

til

et møde på Christiansborg Dette møde

14-12-60,og Erik Eriksen havde arrangeret et foretræde for boligministeren.

Mini-

velvillig indstillet, selv om det var en lille sag set med hans øjne. Den endelige

igangsætningstilladelse forelå så d

23 december

1960

Referatet fra d. 12-l-1961 beretter kort, at nu foreligger der en skrivelse fra Boligministeriet

om, at ansøgningen om byggeriet er bevilget. Man drøfter nu indretningen af butikken og bliver samtidig enige om at ansøge om et Marshall-lån til inventaret l slutningen af februar meddeles, at nedbrydningen er overladt

Nedbrydningen skal begynde d.

til Alfred Kristiansen,

L marts og

Vejle for en pris af 4.190 kr'

være færdig d. 21. marts, hvorefter murerne kan

komme igang.

Under byggeriet af forhuset indrettede man butik

i

det yderste lager. Uddeler og medarbejdere

blev også hjemløse. Der blev fundet værelser rundt om Iejede huset på Krosvinget 9

til

Hvad byggeriet gik ud på kan

ses på de

i

byen

til

medarbejderne, mens man

uddeleren

følgende 4 sider. Sammenlignes grundplanerne på side

er for 64 og 65 ses, at den eksisterende bebyggelse ikke kan kaldes hensigtsmæssig. Butikken

ind lille og lagerbygningerne er anbragt hulter til bulter. Det må have været svært at få varerne

og ud. Det bebyggede areal var ca 500 m: kommer Ved nybyggeriet rykkes forhuset med butikken Iidt væk fra lortovskanten. Butikken næsten

til

vender at fylde hele stueelagen. Lagerbygningerne bliver anbragt, så udgangsdørene

udmodoffentligvej.Detbebyggedearealformindskestilca.475m:. Vedkøbafdenene er sålehalvdel af Møllegrunden er grundarealet steget fra ca. 730 m: til ca. I 050 mr. Grunden des godt udnyttet. Lellighed

forbygningen, se side 67. AIt

for uddeler og værelser til medarbejdere er indrettet på I. sal

i

alt en vældig god løsning på pladsproblemerne

Butikken er indrettet til selvbetjening, dog er der en disk til medlemmer med kontrabog

-63-

i

+\ u<\ \(s \

-*-

\

Gødningslager

Hornelund

\2-.o

N

\ h

N

\ e.

r'(o

6od ning

t

a.J

Kolon

i-

al

'I

AJ

Y:

s

-)

qe

al

Butik

Horne/und

F

trEtr tr tr trEtr SFT FRA

HOPNELAND

trtrtr tr SET FRA /'IÆLKEVEJEN

A{v61n;

n

g

B"tiI

STUFPL/sN Allan Bad

Tra p

kok

pe

lcen

Baal Ve r,

S/u e

Stqe

Vær

VæI

T.

SALS

PLAN

-67-

Marshall-lånet bliver bevilget

i

marts 1961. Herefter står der ikke mere

i

referaterne, så man

må formode, at byggeriet skred frem uden problemer. Åbningen af den nye butik fandt sted d. 12. oktober

l96l

Men butikken var ikke helt færdig, hvilket fremgår afgeneralforsamlingen

d,.23-ll. Her fortæller

formanden, at den nye butik er så godt som færdig, men kan ikke

oplyse, hvor meget byggeriet har kostet. Først på generalforsamlingen d. 6-12-62 gives der oplysninger om byggeriet, der nu er afsluttet. Det endelige beløb er desværre ikke lørt til referat.

Driften.

På generalforsamlingen d. 20-8-40 udtalte formanden bl. a., at det

jo

havde været et noget

vanskeligt år også med at skafle den nødvendige kapital. Disse ord udtrykker stemningen

i

begyndelse af krigen.

En interessant oplysning kan hentes under punktet "eventuelt" lingen

i august

i

referatet fra generalforsam-

1941. Her refereres, at man fortalte om det store tobakslager, der nu viste srg

at være for lille. Hvorfor nu det? Jo, ved rationeringer

vil alle folk have deres rationer

uanset

forbrug. Så bemærkningen skal nok ses på den baggrund?

I

oktober samme år vedtager bestyrelsen at tegne en ansvarforsikring for Brugsforenrngen.

Der er også besvær med at holde overskuddet. Det topper

i 42 falder til I 2.000 kr. Først i I 945 er det

i l94l

med 16.300 kr, hvorefter det

oppe på I 7. I 00 kr. Tallene er ikke sammenligne-

lige, da de burde reguleres elter inflationen. Men de fortæller dog noget om de vanskelige tider.

Formanden bemærker da også

i sin beretning til generallorsamlingen t

1942, at det er dårhge

tider med nedgang ioverskuddet. Samtidig bemærkes, at man har besværet med eftersyn og kontrol af varepriser samt varemærker. Dette gentages

i

43, hvor formanden bemærker føl-

gende.

Omsætninqen er gået ned ti7

små 300.000 kr. der kan ikke skaffes de varer, der skal tiL. I foråret var det havefrø, men

-68-

det war FæTTesforeningien (EDB) uskyldiq i. Bindegatn (ti7 høstjfr,aski'j,er) k:ur'f]')e ikke komme frem i rette tid- Mange kunne ikke bruge papirgarn. Disse eksempler viset, hvor wanskeTigit det er. Der forhandTes om, hvad det skal fræbringes til ttæste år. I4anufaktur er ikke mere at skaffe, og: tobak et endnu mere vanskeTig. Nørgaard fordeler så godt, han kan.

Til slut i

samme referat oplyses, at Brugsforeningen har fået splritusbevilling, se kopi 70.

At det ikke er gråt i gråt altsammen kan man se i referatet fra generallorsamlingen Her udtaler formanden, at trods vareknaphed havde året i

d

28-8-45.

økonomisk henseende været godt

SALG BENZIN OG OLIE: Det fremgår af en række overenskomster og godkendelser, som starter fra I 954, at Brugsen har

halt mulighed for at sælge benzin, dieselolie, farvet benzin, fyringsolie, petroleum og flaskegas. Den 25-8-55 indgår Brugsen en overenskomst med BP Olie-Kompagniet A/S om leverance af benzin og olie.

Standerne

for benzin og dieselolie var anbragt i fortovskanten foran butikken. Selve tankene

var nedgravet Anlægget

i

rndkørslen

til

naboejendommen på det areal, hvor Brugsen havde vejret.

til farvet benzin var anbragt bag butiksbygningen og skulle

Farvet benzin måtte kun anvendes

til ikke

være afskærmet.

indregistrerede traktorer

og

arbejdsmaskiner.

Benzinen solgtes uden afgifter. For kontrollens skyld var benzinen farvet, så man hurtigt kunne se,

om den blev anvendt i privatbilen.

ANSKAFFET.SER AF INVENTAR Småfornyelser er ikke omtalt

I

i

TIL BUTIKKEN:

referaterne, men enkelte større ting skal bestyrelsen være med

til

at bestemme.

>

Ny vægt i februar 47. Prisen er 800 kr. Begrundelsen er, at den gamle vægt ikke længere

perioden sker der følgende

vejer nøjagtigt.

'

Køb af ny kaffemølle i januar 48. Prisen er ikke oplyst. Til gengæld meddeles, at møllen var ankommet for over en måned siden, men endnu ikke er opstillet

-69-

-ttl

fI

j

NIERING

I

paåBrcnd;vishlndcl

"--a Ettcr dcrcm fæm$t Bcgcdnt ncaacTci dcr tcryca

q*n arn9o2& /4,/6 h* crhv.rycl Nærin!$dkoms 6* !-L;U.----t^ll , Naingsbrcv sh Hr;dbndc h.d BrEndevin og

n*.

6

N,.

rndr

?

dBtillarcdc særkc Drikkc

ola

Eicndommcn

*.-L---.1;.-a14>4---J*.

rf 2. Juli l8?0 hcm.d lorbu#nc Rcttighcdcr. / Fllning indcnlor Kohmuncns Omrædc er tilhdt n.d Sogn.-

mcd dc ifolg. Lov

rudcB

Srmtykkc.

Dette Nærindsbrcv gældcr kun for 6 Atr fis Ddto.

Bortlsldcr d€ til NEringsbrcvel^knyftede Rcttigheder som Følgc af Indehavcrcns Død eller af nogcn anden vcd Lovgivningcn h,emlet Bescmmclse, skal Neringsbrcvet (tilligemcd eventlclle Duplikatekscmplarer) ind€n en Mååned tilbagclev€rB hertil.

Forindcn Virksomhedcns Paab€lyndelse, skal der i Overenshed Lov om Algilt til Stat od Kommuner paa Omsælnin{en

st€mmelse

ål

srrke Drilbf,åf

,it

22. Mans t93O S 6, Stk. 2 oE 3. ske Anmeldelse

{!go-_-Ju

Totdklmm€r.

a*,47/;1' te/ø 0 ,-lS

icn.!!!d. b.vlU1ry toht.. b.n

d to! 8 År tadrlt z?. Jult

1959.

PoIIU!.rt.!.! r l.rd. d.

e/Er,

29.

lur

1951

I bldold ttt d.! ed.! 12.5.t9j9 ef !oh. .o@.r& d.r6 trur!. bclluinhA E.dd!I.! d.! h.!v.d loroltÅ.Dd. .dl6!t to!løA!! rytd1gbcd, M8, b.trfrcrld.n s! u 1.195s g?7,lrr.2. ' louibesr.llD 1 vardc d. t?. Jui 1959

ud.n tld.b.alu!iln8

/tL,M -7 0-

Indkøb af dybfryser

ijuni

generalforsamlingen

i

1958. Man fornemmer, at der nok er plads

til

den

i butikken

På

1959 nævnes, at frysedisken har haft en god omsætning, så den er

rentabel.

Nyt kasseapparat i maj 1959. Det gamle er meget defekt, men man mener at kunne bytte det bort for et nyt. Udgift ca. 3.000 kr.

Herefter sker ombygningen, hvor hovedparten af det gamle inventar

blver udskiftet.

UDDELERS LØN m. v: Som tidligere nævnt entreprenør. Op

fik

uddeleren procenter af omsætningen. Han var nærmest hyret som

til omkring 1952 fik

han typisk ca.

grovvareomsætningen,30Å af frøomsætningen, 250 kr

til lys og varme. Af

På den baggrund skal følgende

af butiksvareomsætningen,20Å af

lor

I

emballage. Hertil kom

til

til

medhjælp (løn

tiltag

vareturen.

ses:

til

en ny varetur gennem

TransbøI.

Man vedtager, at foreningen indbetaler 300 kr om året

> I

til

indpakning. Desuden hæftede han for halvdelen af gælden

vedtager man at lade foreningen afholde udgilterne

Rotbøl over Hornelund

'

til

medlemmerne. Han stod også

> I april 1944

til

5o/o

svind og5,5oÅ

denne indtægt skulle han selv afholde udgifterne

og kost) samt 1/3 af udgifterne

til

lo/o

en

til

uddelerens pension flra

l. juli

945.

november 1945 gåt bestyrelsen med

til

at betale det dyrtidstillæg, medhjælperne skal

have.

'

på grund af de høje brændselspnser bevilger man uddeleren 1000 kr mere om året til brændsel og belysning

r

ma1 1947. Det bemærkes, at dette kun gælder, så længe priserne

er så høje. Desværre fremgår beløbet ikke af regnskaberne, så man kan ikke se, hvor længe dette beløb blev udbetalt.

'

Januar 1949 drølter man benzinsalget. Man har tab på salget. Derfor kun give uddeleren

>

3Vo

i

avance på benzinen, mod de

vil

man fra marts 1949

hidtidige 6,5Yo for at begrænse tabet.

Ved ansættelse af Axel Pedersen som ny uddeler pr. L oktober I957 sker aflønningen efter mønsterkontrakten formular 2, der er gældende for brugsforeninger i bymæssig bebyggelse.

-7 L-

Mønsterkontrakten indeholder bestemmelser om procenter, dyrtidstillæg, vareture osv. Med andre ord fortsætter aflønningen som hidtil.

I

september 1959 fortæller referatet, at uddeleren ifølge mønsterkontrakten skal betale

halvdelen af udgifterne

til lys og varme. Efter overenskomst

denne bestemmelse, men

til

med uddeleren bortfalder

gengæld skal han årligt betale 1.400 kr

i

husleje.

Bestyrelsen.

Oven

i de andre ting, der allerede er nævnt, kommer der en

række begivenheder, der egentlig

ikke har noget med driften af Brugsforeningen som sådan. For den betragtede periode kan nævnes:

25 årsjubilæet d.

l.

december 1941. På generalforsamlingen

i

august 1940 vedtager man

under punktet "eventuelt", at jubilæet skal fejres året efter. Så hører man ikke mere før i udgangen af oktober 41, hvor bestyrelsen ingående har drøftet, hvorledes det skal fejres.

Drøftelsen fortsætter på novembermødet, men hvordan selve jubilæet bliver afviklet, står der intet om.

Indmeldelse

i

arbejdsgiverforening.

Af

et referat fra slutningen af 1940 ses, at Danmarks

Brugsforeninger er ved at danne en arbejdsgiverforening. Formanden får bemyndigelse til at indmelde Horne Brugsforening, hvis den nævnte forening kommer op at stå. Arbejdsgiverforeningen blev imidlertid først

til noget d.27. januar

år underskrev bestyrelsen indmeldelsen

i

1944. Pe et møde

i maj

samme

arbejdsgiverforeningen.

Der blev ikke ruttet med pengene dengang! Generalforsamlingen i august 44 vedtog nemlig, at foreningen skal give kaffe

til

de fremmødte medlemmer. Heraf må man slutte, at de tid-

ligere selv har skullet betale.

Generalforsamlingen skulle ifølge vedtægterne holdes i august måned. Når man tænker på, at høsten samtidig skulle

i

hus, var der nok en del, der ikke kunne afse tid. Dette kon-

-72-

staterer man da også på generalforsamlingen generalforsamlinger skulle holdes

Løn

til

I

revisorer.

i

i

1946. Her vedtog man, at fremtidige

september. Datoen kunne bestyrelsen selv fastsætte.

slutnlngen af februar I 947 vedtog man, at lønnen

til

revisorerne skulle

aftroldes af foreningens kasse. Tidligere var den taget af kassererlønnen. Det oplyses, at be-

løbet er 60 kr, hvilket svarer

til

den løn, man vedtog

i

1926

Dansk Andels Ægeksport (DAÆ) blev oprettet allerede et marked

i

udlandet for

danske æg. Samtidig

nylagte. Producenterne leverede æggene

til

i

1895. Formålet var at oparbejde

ville man garantere, at æggene var rene og

lokale ægsalgskredse, hvorfra de gik videre til

pakkerierne. Den 30. marts 1948 drøfter bestyrelsen, om man ikke skal indmelde Brugsforeningen

i DAÆ, men

der bliver ikke taget stilling.

Af

referatet lra generalforsamlingen

samme år fremgår, at spørgsmålet har været drøftet under punktet "eventuelt". Citat:

Ilnder eventueft dtøftedes Btugsfotenj-nqens stiTTing ti7 Egsalgskredsen. Det blew ikke tagiet nogen beslutni,ng desangående, men det var stemning for, at der blev indJedX forbandTinq mef.i.em Brugsforenj-ngen og Egsalgsktedsen.

Af dette kan man slutte, at Ægsalgskredsen allerede fandtes, men at handelen foregik udenom Brugsforeningen. Dette bekræftes iøvrigt af referatet fra d. 20-12-48, hvor man igen drøfter ægsalget. Her vedtager man at henstille

til

Ægsalgskredsen, at de opløser denne, så alle æg i

fremtiden går igennem Brugsforeningen. Henstillingen må have hjulpet, for i januar 49 oplyses, at der

til

vil blive holdt et møde

at være afklaret

andelshaver

'

i

i

sammen med bestyrelsen

lor Horne Ægsalgskreds. Sagen ser ud

marts måned 49. Her meddeles, at Brugsforeningen indmelder sig som

DAÆ.

Ændringaf vedtægter. Pågeneralforsamlingen d. I3. september l952forelæggerbestyrelsen flere småændnnger

til

de oprindelige vedtægter, der stammer helt tilbage fra 1916. Del

oplyses, at alle ændringer bliver vedtaget enstemmigt. Som resultat af ændringerne optrykkes et nyt sæt vedtægter. Jeg kan ikke se de store ændringer ved en overfladisk sammen-

ligning mellem de to sæt vedtægter.

-73-

På generalforsamlingen

i

november 1958 sker der yderligere 2 småændringer, hvoral den

vigtigste er flytning af generalforsamlingen fra september

FDB's lånefond. Bestyrelsen underskriver

i

til

november.

november 1955 en garanti på 5000

kr trl

en

lånefond, som FDB opretter for at hjælpe betrængte brugsforeninger.

40 års jubilæum

i

1956. På et bestyrelsesmøde

i

august beslutter man

at

afholde en fest

for Brugsforeningens medlemmer. Samtidig kan uddeler Nørgaard fejre 40 Festen skal stå på Horne Hotel.

I

års jubilæum.

november bliver man enige om, at både medlemmer og

kunder er velkomne. Indbydelsen sker ved en annonce

i

Vestkysten og begge Tistrup

Aviser.

Uddelerskift. Efter godt 40 år som uddeler opsiger Nørgaard sin stilling Fratrædelsen skal ske

i

marts 1957.

pr. l-10 samme år. Først d. 4. juni foretages der noget i den anled-

ning. Her er både FDB's revisor og konsulent Madsen fraØlgod tilstede ved et bestyrelsesUddelerbladet. Den 5.

juli

for at åbne de indkomne ansøgninger. Der var

72.

møde. De skal hjælpe bestyrelsen med at skrive en annonce

samles bestyrelsen på Horne Hotel

Konsulent Madsen var tilstede for at yde sagkyndig bistand. man

til Af

de 72 udtog man 10, som

ville tale nærmere med. Man ville tage rundt på deres arbejdspladser. Kunne det ikke

gØres

på

I

dag, ville man bruge 2. Det viste sig, at man skulle bruge 2 dage.

Af de l0 udvalgte man 5, som man fandt ligeværdige. Heraf var de 4 uddelere i forvejen, mens

I

var kommis. Den endelige afgørelse fandt sted ved et møde hos formanden

juli. Her enedes man enstemmigt om ca. 6 km sydøst

at ansætte Axel Pedersen, der var uddeler

d.

12.

i Lihmskov

for Bredsten ved Vejle. Kontrakten med Axel Pedersen underskrives alle-

rede dagen efter, dvs.

d. l3.1uli.

Den officielle afsked med Nørgaard fandt sted på generalforsamlingen d. 28. september 1957.

Formanden takkede uddelerparret for det store arbejde, de havde ydet Brugsforeningen rgennem

4l

år. Han overrakte dem en gave fra Brugsforeningens medlemmer og kunder.

På grund

afuddelerskiftet udførte man en optælling afvarelageret i dagene 5., 6. og 7. oktober.

Værdien allageret var ca. 160.000 kr.

Selv om Nørgaard holdt op med at være uddeler, fortsatte han med at være regnskabsfører for foreningen. Dette fortsætter

til og med generallorsamlingen i

-7

4-

1966.

> Af et referat fra september

1957 kan man se, at Foderstof-foreningen

i

Horne søger om

medlemsskab af FDB. Bestyrelsen har intet at indvende, men man præciserer, at Foderstofforeningen kun må handle med foderstoffer og kemikalier. Så noget tyder på, at FDB har indhentet udtalelser fra brugserne Gødningsforeningen havde

'

til

i

om-rådet.

hidtil betalt en fast årlig leje, men i november 57 går man over

at kræve 0,57o af omsætningen istedet. Den 15. marts 1960 er der fælles bestyrelsesmøde

med Gødningsforeningen. Anledningen er et ønske om leje af pakhus for en længere periode. Følgende kontrakt blev oprettet:

Kontrakxen oprettes som gæTdende for den pakhuspTads som Hotne LokaTforeningi ønsker at Teje af Hotne Brugsfotening. Horne

LokalforeningskaTtilenbwertidhavepTadstiTatopbevare den øættgde !ødning, som foteningen ønskeE, oQ der ti7 timeTighed er pTads ti7. sig til at forestå a7 j-nd- og Horne BrlTgsforening fotpligter ud,Iewering af varetne ved sit eget personale' Kontrakten oprettes for 7O åt. Horne Lokalforening skal fot TagerpTads, samtind'_ogudTeveringbetaTeetårTigtbeløbpå7.600krxil Hofie Brugsforening. Beføbet betaTes ved regnskabsårets sfutning. under byggeriet i 60-61 fritager man Gødningsforeningen for at betale leje af pakhus i 9 måneder, da man har brugt deres lager som butikslokale under ombygningen

DAGLIGLIVET: Referaterne fortæller også

lidt om dagliglivet. Man får et indblik i tankegangen lra tid til

anden. Der skal nævnes nogle tildragelser:

' Til bestyrelsesmødet

d. 24-2-1947 havde man inviteret damerne med sammen med reviso-

rerne. Det oplyses, at man spiste

>

Generalforsamlingen

i

til

1948 blev afholdt lørdag

fremvise filmen. >Fra Vester Nebel

>

Udflugt for medlemmer bilturen og kaffe

til

middag og havde en festlig aften

til

d.

18. september

kl.

17"". Man ville

Islands Brygge<'

til FDB i Esbjerg den

medbragt mad.

-7 5-

16. september 1949. Brugsforeningen giver

Generalforsamlingen

i

til

at rykke generalforsamlingen med

Som overgang

til

kl.

1950 afholdtes

herefter dans. Denne skik fortsætter

i

1730.

hvert fald

I

næste afsnit kan en del

Klokken

i

1900

var der fælles kaffebord og

1951, hvor man oplyser, at man er nødt

dag, da musiker Kjærgaard ellers ikke kunne spille.

af formandsberetningen på generalforsamlingen i

1959 bedst belyse tilstanden:

På grund af de store frihandeJsområder: må man wære forberedt på øgeX konkurrence. Denne kunne i-mgdegås wed nedbringeTse af de udestående fordringer, størEe omsætningshasXj.,ghed, rentabel butiksfolza, bedre udnytteJse af 45 timers ar:bejdsug'en og: sammenhold om foreningen.

De nye tider er ved at banke på dørcn!

4. NUTIDEN Historisk tilbageblik.

Som omtalt

i

til afsnit 3 satte det ind med højkonjunktur fra 1958. For de rige det blandt andet, at folk fik flere penge mellem hænderne samtidig med, at

indledningen

nationer betød

antallet afarbejdsløse faldt. Nu var det også muligt for almindelige mennesker at bo i eget hus, købe bil, tage på ferierejser og meget mere. Industrien manglede arbejdskraft. Det betød, at industriarbejderens løn var højere end den løn, landbruget kunne betale. Derfor forsvandt først tjenestepigerne og dernæst karlene fra landsognene. Det tvang igen landmændene

nisere deres bedrifter med yderligere fald

i

til at meka-

beskæftigelsen for unge mennesker.

Resultatet var en affolkning af landdistrikterne. Bilen gjorde det muligt at tage ind og handle

til

byerne

i specialbutikkerne. I landsbyerne begyndte butiksdøden at vise sig. Trikotageforret-

ninger, slagtere og bagere lukkede. Sognegrænserne sprængtes. Rammerne for folks tilværelse blev pludselig meget store.

Som bekendt varer intet evigt. Velstandsstigningen

i

tresserne var ved at blive en selvfølge.

Det skulle gåfremad år for år. Første januar 1973 blev Danmark medlem af EF (Fællesmarkedet). Forventningerne var store. Nu skulle der for alvor tjenes penge. Sidst på året satte de olieproducerende lande så pludselig prisen op på råolien. Det betød punktum for velstandsstigningen. De højere oliepriser krævede omlægning af produktionsmetoder og i olieforbruget hos den enkelte. Velstandsperioden blev afløst af krise og arbejdsløshed. Antallet af arbejdsløse

var typisk omkring 25.000

Resten

i

de forudgående år.

I

løbet

af

1974 steg dette tal

til

ca. 58.000

af halvfierdserne var det samme. Omkring 1980 var situationen virkelig alvorlig.

Udlandsgælden steg, 5000 firmaer gik konkurs og arbejdsløsheden var på 184.000. Ejendoms-

priserne

gik i bund og antallet af

tvangsauktioner over parcelhuse steg brat. Renten var

rekordstor. 20oÅ pit et obligationslån.

Firserne

var ikke meget bedre. I 1982 tlente en

landmand cirka halvdelen

af

industriarbejders løn. Ikke underligt, at antallet af tvangsauktioner over gårde steg. Samme

stegarbejdsløshedstallettil263.000.Etinternationaltopsvingi det. Obligationsrenten faldt

til ca.

l3%o.

-77 -

en år

l983gav etrentefaldherilan-

Hvad havde befolkningen så lært siden 1960 ?

At

det ikke kunne betale sig at spare op.

Inflationen var stor, lønstigningerne ligeså. Hertil kom, at renteudgifter på privat gæld kunne fradrages på selvangivelsen, dvs. samfundet betalte deres part. Tilbagebetalingen var således

intet problem, hvis man vel at mærke undgik arbejdsløshed i længere perioder. At Danmark

fik et kæmpegæld til

udlandet og samtidig havde underskud på betalingsbalancen, var ikke

noget befolkningen bekymrede sig over. Det måtte være politikemes opgave.

Længe udskød de siddende regeringer problemet, men

der lagt 20%o afgift på renter

til

i

I 986

kom vendepunktet. I oktober blev

forbrugslån, regleme for afbetalingskøb blev strammet og

mulighedeme for realkreditlån i parcelhuse blev begrænset. Omvendt blev opsparing

til bolig-

formål og uddannelse præmieret. Planen lykkedes. Forbruget stagnerede. Desværre steg antallet

af tvangsauktioner, da nogle levede en tilværelse, hvor de var afhængige af de hidtidige tilstande. Men

i

1986 var der

for første gang siden 1945 overskud på handelsbalancen overfor

udlandet.

Fire år efter

i

1990 var privatforbruget stadig lavt. Opsparingen var øget, og inflationen var nu

nede på 3%. Mindre gunstig var arbejdsløsheden,

for den var nu på ca. 300.000. En

anden

følge af stramningen var en øget interesse for priser. De såkaldte discountbutikker (discount

:

rabat) skød op som paddehatte

I

1990 var der 442 af slagsen. Det blev ligefrem acceptabelt

at handle disse steder.

De seneste år kan endnu ikke vurderes historisk, men antallet afbutikker

i Danmark er stadig

for stor i forhold til de øvrige vesteuropæiske lande. I skrivende stund har Home kun 2 butikker tilbage, hvoraf den ene er Brugsen!

-7 8-

Medlemmernes gæld.

I

denne periode

får man endelig løst problemerne omkring medlemmernes gæld til Brugsen.

i

På landsplan havde man de fleste steder indført kontant betaling især

byerne.

Af

referaterne

fremgår, at skyldbogen blev gennemgået på hvert bestyrelsesmøde. Nogle gange steg gælden, andre gange faldt den lidt, men omfanget har tilsyneladene været den samme. vedtog man midlertidig at hæve renten på gæld

Men hen

i

til

I

august 1965

l2o/o.

efteråret 1965 gøres der endeligt noget ved sagen. Uddeler og bestyrelse tager til

Gørding Brugs for at høre om deres erlaringer med kontant betaling. På generalforsamlingen d. 25-1

l-65 omtaler formanden i sin beretning,

at bestyrelsen overvejer at indføre kontant beta-

ling. Det ville betyde en fordel både for kunderne og brugsforeningen. Samtidig oplyste han, at de havde fået en ordning med Horne Andelskasse, så gammel gæld kunne afvikles. Det gav

anledning

til

diskussion. Flere medlemmer gav udtryk for, at man skulle vente med at kræve

kontant betaling, indtil landmændene

fik

en slags pristalsregulering

andet medlem foreslog, at de, der betalte kontant, istedet

fik

i stil

med arbejderne. Et

en slags rabat. Formanden fast-

holdt dog bestyrelsens tanker og mente desuden, at kontant betaling var princippet

i

den

oprindelige andelsbevægelse.

På den baggrund besluttede bestyrelsen så i januar 66, at Brugsen skulle overgå betaling pr.

l.

maj. Renten nedsattes samtidig

til

til

kontant

l0%.

Men så let slap man ikke. Den 13. april 1966 modtager bestyrelsen en anmodning om indkaldelse

til

en ekstraordinær generalforsamling. Anmodningen var underskrevet af 25 medlemmer.

Generalforsamlingen afholdtes mandag d. 25. april og havde følgende dagsorden:

I Valg af ordstyrer og skriftforer.

2. Oienteing af Jormanden om overgcug lil konlant betaling.

3. Hvis det ønskes af generalforsantlingen. foretages der aJstemning A. Indførelse af kontant betaling pr. 1. mai 1966 B. I modsat fald - een måneds kredit i resten af regnskabsarel.

4. Evenluelt.

om

Bestyrelsen havde imidlertid sørget for, at to konsulenter fra Vejen deltog bedre besvare spørgsmålene fra medlemmerne.

-79-

i mødet. De

kunne

At dømme efter referatet havde man en livlig diskussion for og imod kontant betaling. Til slut gik man til afstemning om punkt 3A. Dette punkt blev vedtaget med 63 stemmer for og 42 imod. Herved bortfaldt punkt 38.

Nu var der endelig indført kontant betaling!

En enkel sætning i referatet fra generalforsamlingen fonden

til

medlemmerne for at lette deres overgang

i

1969 afslører, at man udbetalte reserve-

til

kontant betaling.

Driften.

OMS,]trTNING OG RESULTAT. Det må være naturligt først at se på driftsresultaterne fra 1960 og fremover. Disse tal er anførl

i

skemaet på næste side. Nogle af tallene er fra protokolleme, andre er oplyst af uddeler Axel

Pedersen. Om resultatet er før eller efter skat er ikke oplyst, så de er måske ikke sammenlig-

nelige? De giver dog

i

det mindste et billede af driften.

Hvad afslører disse tal

i

grunden? Svarene er flere. Omsætningen stiger

i alle årene, men

stigningen er svær at gennemskue. For det første var der stor inflation i perioden, og hertil kom nogle momsforhøjelser. Kunne man måle omsætningen i antal varer, der blev solgt, ville man måske konstatere nedgang? At overskuddet bliver mindre med årene, er kun et udtryk øgede konkurrence. Priserne kan ikke længere fastsættes lokalt.

for

den

I og med at overskuddet for-

mindskes, smitter det af på dividendens størrelse. Fra og med 1973 ophører enhver dividende-

udbetaling.

At bestyrelse og uddeler ikke er glad for situationen, kan

læses ud

fra referateme. For at læse-

ren kan mærke stemningen, vælger jeg at citere direkte fra protokollerne.

27-4-t967: V! gennægik det første halvårsregnskab. Omsætninqen er fal.det en dei. i forhoTd ti7 foregående år.

-80-

År

Drvt-

Resultat

Status

Omsætning

dende

423 318

47 954

40

L070 96s

492.446

38 769

40h

t962

t

126352

655 157

39 80s

4o/o

1963

t.296 619

620 033

41 902

3y6

t964

1.360 315

6l8 987

42.144

5o/o

l 965

1.404.203

699.738

43.417

50/o

1966

1.385 239

602 47s

24 992

40

1967

1.305.t

l9

602.552

22.538

30Å

968

t 424.000

607.749

16 420

3"/o

t969

L604.907

620.469

14 058

30

t970

1 806.925

7t 3 005

t9

lo

t97 |

l

874 019

725 989

7.825

1972

2.097.123

734.305

26 4t9

jYo

1973

2 309.666

981.393

33

0%

t974

2 826.602

957.474

7.395

Oo/o

t97 5

3 t48942

968.219

3.293

Oo/"

t976

3.554 9s6

l

044 903

3.t57

ooÅ

t9'77

4.042.t36

L309.092

53

0o/o

978

4.749 865

1.333 864

25

jYo

1979

s 398 I65

t.4'74.839

915

980

5 499.524

|

l 981

5 879.533

1.655.260

s3 349

t982

7.t40.226

t.529.837

5 382

960

I

961

I

I

I

I

I 983

1.058.03 3

|.634 694

00

jYo

491 .67 |

Omlægning af regnskabsåret fra okt-okt på 5 kvartaler.

7 042.569

-

197

til

Oo/o

00^

kalenderår, dvs. regnskabsår 13 378

00Å

29-tt-67: Formanden nævnXe i sin beretningi, at der j' det forTøbne år hawde væreX en nedqang i omsætningen på ca. 80.000 kE. Tagier man prisstignj.ngerne med, bTiver det omXrenX det dobbelte. Årsagen hertiT er f7ere, deJ-s owergianq tiL kontant og weJ- og:så den al-mindeTig:e peng:eknaphed. MuTigvis wil den ny KwickTy forretning i Yarde også påføre os en konkurrence.

11-11-1969: Onsdaq d.

5-77 hawde vi eX møde med Bach Har:sen, bvor vi riiwidenden.

Det vedXoqes at drøfte den wed et senere drøftede

møde.

24-LO-!97 4:

sXede for sarnmen med Regrnskabskonsulent B. sørensen war til bestyreJ.se ogi uddeTer at qennægå årsregnskabet punkt for punkt

og kommentere de forskeTTige poster.

B. Sørensen var el7ers godt tiTfreds med regmskabet. Horne Brugs hawde fuTg:t den al-mir:deTige udwikTing, som har givet sig udXryk i en større omsæXning med en mindre bruttoavance.

26-5-L977:

Ilnder errentueit bTev der snakket om Horne Brugsforenings fre:ntid i forhoTd til de store .sulrermarkeder, del. skyder op rundX omkring. I"tan bTev enig:e om, at den nok skuL-Le kTare sig, bare man hawde et qodt og velassorteret varelager at byde sine kunder.

4-1-1978:

uddeler Pedersen ogi 3 andre brugser i omegnen har Tavet sammenligning: med varer fra FDB og køfuandsforretninger.

en

Steffen (uddeTerens søn) har væreX på indkøb forskeTTige steder i omegnen, så der udfra kunne de se, at brugserne tjente for Tidt på deres warer i forhoLd ti7 købmandsforretningerne.

ResuLtatet er ser:dt widere til FDB lned en kommentar.

-82-

27-tt-t919

z

RegnskabsflorelæggeTse ved uddeler Pedersen. Han næwnte, at sådanne buXikker som vi XiThører, skal nok fremower satse acere

på daqTigyarer og sl-ække mere på de varer, som har chance for at Tigge )-ænge i butikken.

25-11-1980:

Fomanden nævnte den negatiwe tendens ower heTe Tandet, der også /:avde ramt Honne Brugs-forening:. Der er i øjebljkket en stor snak rundt om i Tandet, om de små brugsers overJ.evelsesmuTiql:eder, men vi håber da, aX F.rugsen her i Horne bTiwer wed med at lrestå. Yi }:ar en omsiEtninq/ der er dobbeTt så stor som dem, de regzrer med skaT Tukke i den kommende tid. Der eE en brugisforening, der har prøwet at slette a77e rabatter og sæ7ge varerne biTTigere i stedet for. De havde en omsætningrsstigming på 88, så det er måske den vej, vi skaf ti7 at køre wores brug:sforening?

4-11-1981: SeTv om regmskabet ikke war godt, så mente P. K. Pedersen ikke, at der var nogen fare, men han sagde, aX wi skulle have bøtten ti7 at vende.

Som ovenstående udpluk viser, står man meget tøvende overfor problemerne.

M.Æ.LKESAI-/G:

I

Horne kunne man købe mælk på mejeriet eller hos bageren. Mejeriet havde kun åbent et par

timer om formiddagen. Bageren havde lukket hver mandag. Efterhånden som flere blev udearbejdende,

fik

de stigende problemer med at købe mælk. Derfor

fik Brugsen flere

henvendelser

om at handle med mælk.

På et bestyrelsesmøde i januar 1968 drøftede man, om Brugsen skulle begynde at handle med

mælk. Efter mødet rettede man henvendelse

til

Hornelund Mejeri. Det oplyses, at man

i fuld

overensstemmelse blev enige om at lukke mejeriudsalget og lade Brugsen overtage mælkesalget

fra den 2. februar 1968. Mejeriet havde i forvejen en leveringsaftale med Hledding Andels-

-83-

mejeri. Brugsen ville selvfølgelig gerne videreføre denne aftale, selv om deres produkter var

i

plastposer.

ti år. I maj 79 kommer Mejeriselskabet Danmark med et tilbud, til at drøfte et eventuelt skift af leverandør. Der var smagsprøver af de produkter til bestyrelsesmedlemmerne. Man drøftede så lordele og ulemper ved

Herved blev det

i

de næsle

som får bestyrelsen

forskellige

leverance fra Ølgod. Enden blev, at man

ville se tiden an til næste bestyrelsesmøde.

Hvad der konkret er sket, fremgår ikke af de følgende referater. På generallorsamlingen

i

november samme år er der en forespørgsel om mælkeleverandøren. Her svarer uddeleren, at Brugsen får sine mælkeprodukter fra Ølgod, og at man ikke tænker på at skifte mejeri. Så den udsatte drøftelse er nok endt med, at man

I

den lorbindelse skal det erindres, at der

i

ville fortsætte som hidtil. store dele al landbruget var modstand mod dannel-

sen af Mejeriselskabet Danmark!

Så går der et år. Afl referatet fra november

I

980 ses, at FDB tilsyneladende presser på, for at

mælkeprodukterne leveres fra Mejeriselskabet Danmark. Bestyrelsen er ikke glade for denne tvang og søger derfor om dispensation, så man

frit

kan vælge leverandør. På generalforsam-

lingen sidst på måneden blev der under punktet >eventuelt< spurgt oplyses om dispensationsansøgningen,

mælkeleverandøren. Her

men samttdig skinner det tydeligt igennem, at man helst

ser, at leverancerne kommer fra Vestjylland. Man er

Dispensationen blev givet, lor

til

i maj 82

jo

stærk knyttet

til

landbruget.

oplyses, at Ølgod ikke kunne levere surmælks-

produkterne. Disse ville man for fremtiden hjemkøbe fra FDB.

I. oktober I983 stoppede Ølgod (Hjedding) Me;eri produktionen af konsummælk. Dette meddelte man Brugsen d. 28. september, så der blev afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

Valget stod mellem FDB eller Varde Mejeri. Sagen blev diskuteret meget grundigt. FDB ville være den nemmeste løsning, da surmælksprodukterne i forvejen kom derfra. Omvendt leverede de fleste landmænd på Horneegnen deres mælk

en gruppe

til

Varde. Skulle man tilgodese Brugsen eller

al medlemmerne? Til sidst blev man enige om at få alle leverancer fra FDB

dermed Mejeriselskabet Danmark, da man

jo var valgt til

og

at varetage Brugsens interesser.

NB - Varde Mejeri er siden overgået til smørproduktion, så beslutningen var den korrekte.

-84-

VARETUR: Vareudkørslen havde

hidtrl været uddelerens ansvarsområde, men i begyndelsen af

overtager foreningen forpligtigelsen. Dette indebærer køb Vognen holdt kun

til maj

1966, hvor uddeler og formand

1963

afen varevogn til ca. 11.000

fik bemyndigelse til at købe

kr.

en ny.

Valget faldt på en Ford Transit varevogn.

Imidlertid er vareturen ikke uden problemer. Det oplyses i et referat fra9-9-77, at man drøftede en ændring af turen, da bilen trænger

til

udskiftning. På generalforsamlingen

i

november

samme år udtaler formanden, at vareturen er for dyr, og man overvejer at bringe den

eller

i

til ophør

det mindste at indskrænke den. Da Brugsen ikke kan undvære en varevogn, er man

indstillet på at begrænse turen På grund

til

en gang om ugen.

al eventuel skattebetaling køber man en ny varevogn til ca. 40.000 kr i september

78. Samtidig skal uddeleren komme med et udkast til et brev, man kan sende til

de

medlemmer, der benytter sig af vareturen. Man ønskede at høre deres reaktion på en mulig nedlæggelse

afturen. Spørgsmålet blev drøftet på generalforsamlingen

ingen af'klaring.

I

i

1978, men der kom

1979 bliver der stillet spørgsmål om vareturen på generalforsamlingen. Hertil

svarer uddeleren, at man foreløbig fortsætter vareudbringningen.

I skrivende stund kan det oplyses, at vareturen fortsat eksisterer, selv om den har været drøftet mange gange siden.

BENZIN OG OLIE: Som tidligere nævnt kunne man købe bezin, dieselolie og farvet benzin selskabet BP opstillede et nyt tankanlæg

nedlagt.

I

i

i

Brugsen. Benzin-

begyndelsen af 69. Samtidig blev dieselstanderen

begyndelsen afhalvfierdserne blev der udført ny kloakledning, vejforbedringer og

anlagt nyt fortov.

Af den grund fiernedes

benzinstanderen og man ophørte med benzinsalget.

Fyringsolien kunne stadig købes gennem Brugsen.

Indtil 1982 foregik oliesalget gennem BP. at man ville forsøge at skifte

til OK i

På et bestyrelsesmøde

i februar 82 blev det besluttet,

stedet. Samtlige kunder skulle besøges af uddeleren og

en mand fra OK-selskabet. For Brugsen ville det betyde, at avancen ville blive bedre. referat fra maj ses, at de fleste kunder havde indvilget

-85-

i

at skifte

til

OK.

Af

et

DIVERSE: Samarbejdet med Dansk Andels Ægeksport begynder at krakelere midt på året skriver DAÆ

til

Brugsen og beder om lov

bank eller sparekasse. Dette

i

1968. Her

til for fremtiden at sende ægafregningen direkte til

fik de lov til. I

1973 forlanger DAÆ så, at fremtidige leverancer

skal ske på kontrakt. Fra Brugsens side ville man forsøge at få en aftale med Odense Ægforretning eller en anden. Om denne aftale blev

Den

I

l.

oktober

l97l

til

noget er ikke oplyst.

begyndte Brugsen at forhandle blade.

1974 ophørte Brugsen at forhandle høstbindegarn og cement. Begge dele overgik istedet til

Foderstofforeningen.

I

forbindelse med Foderstofforeningens nybygning blev gødningsomsætningen overdraget

dem. Det var det mest naturlige, da de nu havde plads

til

til

opbevaring. Gødning kan vel kaldes

en slags grovvare.

Fusioner.

Denne periode er præget af butikslukninger over hele landet.

I

Horne sogn var der 3 brugs-

foreninger, nemlig Asp, Bjerremose og Horne. Bjerremose indkøbsforening gav op

i

1970.

Uddeleren rejste, og der var kun 70 medlemmer. Man kunne ikke finde en ny, hvorfor man i

maj anmodede Horne Brugs om en sammenlægning. Sammenslutningen blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 4-6-70. Betingelserne var:

l. Overtagelse af aktiver og passiver efter regnskabet af 2-10-69.

2. tldbetaling af nedlemmers dnftslan.

3. 'l'o mand i beslyrelsen efter samne regler som Homes medlemtner.

4. Rygningeme afhændes bedst muligt.

-86-

en

Bjerremose indkøbsforening lukkede fredag d. 29-5-70. Varelageret overførtes vareturen udvidedes

De to mand

i

til

til

Horne og

at omfatte Bjerremose.

bestyrelsen varede kun

til

næste generalforsamling. Så var man tilbage på de

sædvanlige 5 personer.

Bygningerne kunne

i

princippet sælges

lykkedes at a{hænde huset

Omsætningen

i

til

til

en købmand, men så vidt kom det nu ikke. Det

en privatmand.

Bjerremose udgorde

Fulgte den omsætning så med

til

i

1969 ca. 800.000 kr, hvoraf en del var på grovvarer'

Horne?

Af

skemaet under driften ses, at det gør den ikke helt, idet stigningen

70

ogTl

i

omsætningen

i

årene

er meget beskedent.

I midten af

til Asp Brugsforening. Da

1975 er turen kommet

man

i Asp solgte lorretningen til

en købmand, kunne en sammenlægning ikke komme på tale.

Bygningerne.

Seneste ombygning var

i

1961, men en butiksbygning kan ikke være disponeret

til

at klare

udviklingen i al fremtid. Sådan forholder det sig også her. I juni 65 vedtager man at tilmure 3 vinduer i butikken for at skaffe mere hyldeplads.

At man ikke gik for højt op i skellenes nøjagtige beliggenhed eller hvordan bygningerne lå på grundene kan ses af nogle små spredte bemærkninger

der man at få styr på skellene ind

I

begyndelsen

m2

af

til

i referaterne. I løbet al tresserne begyn-

naboerne.

1972 begynder bestyrelsen at tale om en udvidelse af butiksarealet

fra

I 82

til 265 mt. Sammen med et par konsulenter fra Vejen enedes man om at indhente prisoplys-

ninger blandt de lokale håndværkere. Ved udgangen af marts havde man fundet ud af, at den ønskede ombygning ville komme

til

at koste ca. 166.000 kr inklusive moms. Dette afskrækkede

ingen, så man arbejdede videre med sagen.

Den 23. mal 1972 afholdtes så en ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt var el forslag lra bestyrelsen om modernisering og udvidelse af butikken. Tage Kristensen fra Vejen deltog. Han sagde blandt andet, at en udvidelse var nødvendigt lor at følge med tiden Dereftet

-87 -

gennemgik han planerne og anslog lånebehovet

til

ca. 215.000 kr. Debatten har været

livlig

at

dømme ud fra referatet. Det blev også nævnt, at man manglede pakhusplads. Enden på det hele

blev, at l3 stemteja til bestyrelsens forslag, 2 stemte nej og 2 var blanke.

6zd n,ng

r ; I

kotoni'

Hvordan kunne man så skaffe pladsen

til

en udvidelse på ca. 50o/o af butiksarealet? Ja, det

gorde man ved at inddrage det nærmeste lagerrum og afvejningsrummet. For at få et regulært butikslokale blev det nødvendigt med en trappen blev også inddraget

lille

bygningsudvidelse. Uddelerens kontor ved

i butikken. Sammenlign

skitserne på foregående side. Kontor og

folkerum blev så flyttet ud i næste lagerbygning, hvor man havde haft koloniallager. Det tidligere gødningslager kunne nu bruges

til almindelig

lager, da gødningen forhandledes gennem

Foderstofforeningen.

Det ser ikke ud til, at der har været afholdt licitation.Den 4-8-72 var der møde på Horne Hotel med murermester K. Pedersen, tømrer N. Madsen og smedemester J. Thomsen. Fra Brugsens side deltog uddeler og formand samt en konsulent og en arkitekt. Ombygningen skulle starte den 14. august og være færdig ler og formand fuldmagt

til

til

L oktober. På et bestyrelsesmøde nogle dage senere fik udde-

at afgøre forskellige problemer, der

ville opstå, når håndværkerne

begyndte deres arbejde.

Håndværkerne skulle have ca. 152.000 omgang anslået

til

kr for

arbejdet. Udgiften

til

inventar blev

ca. 50.000 kr. Det endelige regnskab lød på 263.700

i

første

kr med alle udgifter

indbefattet. Samtidig oplyses, at der har været en overskridelse på det egentlige byggeri på

ca.

23 500 kr.

Selvfølgelig blev man ikke færdig sted torsdag

d.9. november

Andelskasse. Løbetid på

l0

til L oktober.

Indvielsen af den nye butik kunne først finde

1972. Financieringen skete ved et lån på 280.000

kr r

Horne

år.

Brugsens placering spøger også. Udvidelsesmulighederne samt parkeringsforhold er ringe. Det er bestyrelsen udmærket klar over.

Af et referat fra september

1977 ses, at uddeleren og kon-

at se på en grund på Højvangsvej Man

sulent Anders Hansen lra Vejen havde været nede for

blev enige om, at grunden var for lille. Desuden var grunden behæftet med den klausul, at den skulle bebygges inden for 2 år. Det kunne Brugsen ikke klare så få år efter udvidelsen. Refleratet slutter med at konstatere, at bestyrelsen er vågen for eventuelle nye udstykningsområder

i

Horne by.

At tanken om en udvidelse eller et nybyggeri et andet sted i Horne ikke er død, vidner sætning

i

referatet lra 4-2-80 om. Her nævnes, at

i

påkommende tilfælde

Andelskassen og FDB komme med deres vurdering af lånemulighederne.

-89-

ville man

en

lade

BUTIKKEN: En butik skal være levende, dvs. hele tiden forny sig.

I

I965 indkøbes en ny frysedisk. En ny

køledisk bliver anskaffet i januar 1968 for en pris af 8.000 kr.

For at undgå skattebetaling blev der i slutningen af 1978 indkøbt 25 nye kundevogne. I januar

79 vedtager bestyrelsen, at der skal indkøbes en kølereol

til frugt og grøntsager samt en ny

dybfryser. Udgifter ialt på ca. 80.000 kr.

Midt i halvflerdserne begynder man at blive mere energibevidst. Først enes man om at gå fra vandkøling I

04.000 kr

til luftkøling på køle-og

frostanlæggene. Det oplyses,

at kommunen vil

have

i kloakafgift. Et nyt spildevandsregulativ bestemte, at der skulle betales bidrag efter

forbrug målt ved hjælp af en vandmåler. Ved luftkøling er der også muligheder for varmegenvinding. Initiativet følges op afen varmerapport i august. Her besluttes at isolere loftet samt

at anskaffe et varmegenvindingsanlæg. På sidstnævnte giver staten ca. 10.000 kr ud af

en

samlet pris på ca. 10.000 kr.

I

august I 98

I

begynder man at drøfte en ændring

i

butikken, så den kunne fremtræde som

en

minrmarked. Tankerne nød fremme, da ændringen kunne gennemføres uden større udgifter. Ændringen medførte bl.a., at inventar, vægge og lofter skulle males. Uddeler og personale

gjorde selv arbejdet, men bestyrelsen lovede i oktober at give en hjælpende hånd med. Man erkendte, at der ikke var råd

til

håndværkere.

Foreningen.

VEDTÆGTER:

I slutningen af 1963 frnder bestyrelsen det påkrævet at revidere Brugsens vedtægter. Det drejer sig ikke om de store ændringer, men sprogbrugen er moderniseret i forhold

til

lovene

fra l3-9-

52.

En direkte sammenligning er umulig og også uden betydning, da indholdet stort set er det samme. Efter sprogbrugen at dømme har der været et oplæg fra FDB. Det vigtigste er nok en

større præcisering af de forskellige områder, en forenings arbejde består af. hovedafsnittene anført på næste side.

-90-

Til

belysning er

Kolonnen kolonnen

til venstre angiver overskrifterne på de forskellige afsnit i de nye vedtægter. I til højre angives de tilsvarende overskrifter fra de gamle love. På den måde kan

forskellen tydelig ses. Bemærk, at der nu er mulighed for sammenslutning med andre brugsforeninger.

De nye vedtægter blev vedtaget på generalforsamlingen d. 26. no-vembet 1963. Vedtagelsen var enstemmig.

NY I. Navn og hjemsted II. Formål III Medlemmer l. Indtræden

GAMMEL Navn og formål

Driftskapital Medlemmer

2. Ansvar for foreningens

forpligtigelser 3. Udtræden af foreningen

IV. Foreningens kapital V. Regnskabet m.m.

VL Foreningsmyndighedeme l. Generalforsamlingen

Overskuddets anvendelse Bestyrelsen

Generalforsamling

2. Bestyrelsen 3. Revisionen

VII.

Vareomsætningen

VIIL Afgørelse af uenighed

om

foreningsanliggende

IX.

Ændring af foreningens vedtægter

X. XI.

Sammenslutning Foreningens opløsning

Foreningens opløsning

På generalforsamlingen d. 28. november 1966 er der forslag om ændring afparagrafferne 5,

9 og I l. Paragrafferne omhandler medlemsskab, medlemmernes driftslån og afskrivningsreglerne. Ændringerne bliver vedtaget.

I

1968 skal man så

til

i

at ændre

615 og

gl9. Paragraf l5 omhandler generalforsamlingens

beføjelser og QI9 bestyrelsens ledel-sesansvar.

Af

skattetekniske grunde flyttes fastsættelsen

af dividenden fra generallorsamlingens regi over i bestyrelsens regi. Også disse ændringer vedtoges uden større diskussion.

Resultatet blev,

at

bestyrelsen allerede tidligt på året skulle fastlægge dividenden for

regnskabsåret. Dette skete typisk

i

marts måned.

Herefter bliver der ikke rørt ved vedtægterne

i

mange år.

på et bestyrelsesmøde har gennemgået et forslag

til

Af et referat fra 4-2-80 ses, at man

nye mønstervedtægter, dvs. et forslag lra

FDB om ensartede love og bestemmelser for de enkelte brugser. Mønstervedtægten v.ille afskafle medlemmernes solidariske ansvar og indføre begrænset medlemsansvar. Man snakkede tilsyneladende om fordele og ulemper ved begge systemer.

Bestyrelsen fortsatte drøftelserne af eventuelle vedtægtsændringer de følgende måneder. Man

ville helst bevare det solidariske ansvar, men til sidst blev man enige om at udsætte

sasen

indtil videre.

Dette indtil videre strakte sig

til

november 1982 Her gennemgår bestyrelsen et forslag

til

nye

vedtægter sammen med revisor Petersen. Forslaget blev så fremlagt på generalforsamlingen d.

29-l l-82. Den væsentligste ændring var overgangen fra solidarisk ansvar til begrænset ansvar.

De nye vedtægter

fik

39 1a-stenrmer. Kun et medlem stemte nej

øVRIGE'I'ILTAG: Formandslønncn fastsættes r oktober 65

til 600 kr om

året. Den har tidligere været en procent-

del af omsætningen.

Den tidligere uddeler Nørgaard, der stadig lungerede som regnskabslører for foreningen, fejrede 80 års fødselsdag d. 27 novern-ber 1965. ster

k u

I den anledning vedtog bestyrelsen at sende en blom-

rv.

Da uddeler Axel Pedersen tiltrådte

i

I

957 var det i ansættelseskontrakten bestemt, at uddeleren

var ansvarlig for varelageret og betaling al sanrme. Som sikkerhed herfor skulle der være et

-92-

beløb på 20.000 kr

til

rådighed. De 10.000 kr skulle indbetales kontant på en spærret konto

i

Horne Andelskasse. De øvrige 10.000 kr skulle garanteres gennem en sikker kaution. Renterne

af de 10.000 kr

i

Andelskassen blev

tillagt beløbet. Når kontoen så udviste 15.000 kr, kunne

kautionen for de øvrige 10.000 kr bort-falde. Dette skete på et bestyrelsesmøde d. 25-l-1966 Det skal bemærkes, at garantibeløbet først kunne udbetales ved uddelerens fratræden, når regnskabet var godkendt af revisionen, og eventuelle forpligtigelser var ordnet.

I

1966 kan man fejre 50

årsjubilæet Allerede i begyndelsen afseptember vedtager man

at

fejre dagen d. l-12-66. Den 7. november samles bestyrelsen for udelukkende at drøftejubilæet.

Der findes en fortegnelse over indbudte gæster indklæbet

i protokollen. Af

denne fremgår, at

der skal inviteres 44 gæster. Disse omfatter nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer,

der

er bosat i Horne sogn, alle med ægtefæller. Hertil kommer tidligere uddeler Nørgaard med frue.

Af

fremmede gæster rnviteres formænd

og uddelere fra Asp Brugsforening, Bjerremose

Indkøbsforening, Hornelund Foderstof, Hornelund Mejeri samt repræsentanter for FDB. Også her inviteres ægtefællen. Da konen

til

en af stifterne

i l9l6

stadig er levende, er hun naturlig-

vis også på indbydelseslisten.

På bagsiden af fortegnelsen anføres Nørgaard

for at oplyse, at det er god skik ved en sådan

lejlighed at nedlægge en krans på afdøde formænds grave. I dette tilfælde kan der kun være tale om lærer Hansen, der døde d. 26. maj 1951.

I januar I 969 underskrives en overenskomst med revisionstjenesten RTV. Konsekvensen blev,

at man nu kunne undvære de valgte revisorer. Dette skete dog først på generalforsamlingen

i

december 1970

Tidligere uddeler Kr. Nørgaard afgår ved døden d. 14. april 1972. I den anledning udtaler formanden nogle mindeord

for

Nørgaard på generalforsamlingen d. 30-ll-72. Samtidig

udtrykkes en tak for hans enestående indsats for Horne Brugsforening igennem alle disse mange år.

På generalforsamlingen

i

november 1975 skete der noget interessant. Referatet indleder med

at nævne, at bestyrelsen var blevet enige om holde generalforsamlingen på den gamle måde med at invitere damerne med og holde selskabelig samvær bagefter. Under valg af bestyrelses-

medlemmer er der så 6n, der drister sig

til

at foreslå valg afderes koner istedet. Det resulterer

-93 -

i skriftlig

afstemning, hvor resultatet blev valg af tre mænd. Hvad forstand har kvinder på

forretninger?

Vi skriver

1975!

Først på generalforsamlingen

i november

1977 sker der noget. Her bliver der valgt 2 kvinder

ind i bestyrelsen, mens l. suppleanten også var en kvinde. Ved det efterfølgende relsesmøde vælges Bessie Aggeboe som næstformand. Hun

besty-

bliver formand i juni l9?8, da

formanden, Gunnar Kristensen pludselig dør. Herefter er bestyrelsen af blandet køn.

Generalforsamlinger er altid en forenings ømme punkt. Mange tør ikke møde op af angst for at blive valgt ind

i

bestyrelsen. Derfor ses gang på gang

i referaterne, at man gør sig sine over-

vejelser for at trække flere medlemmer til. Forud for generalforsamlingen at slutte af med et

Fratorsdagd.

lille bankospil for at se, om der ville komme lidt flere

l-3til

medlemmerne stod småkager

i

1976 vedtager man medlemmer.

lørdagd.3-3-1979 forsøgtemanathvervefleremedlemmer.Bestyrelses-

i

butikken på bestemte tidspunkter og udskænkede vin samt sårverede

for at få en snak igang. Initiativet lykkedes, idet 14

husstande meldte sig som

medlemmer.

Er andelstanken ved at dø ud som bærende id6 for mange virksomheder? Tiderne har ændret sig siden grundlæggelsen af Brugsen

i

I9I

6. Som efterskrift kan tages et afsnit af referatet fra

t-2-1982'

Med.Iq. nr. 770 har den 30. december 7987 mundtj-igt meddeltt aX han ønsker at u&eJde sig af Brugsen. Dette har bestyreJ.sen taqet ti7 efterretning og godkendX, dog sådan, at uctaeldel.sen først kan træde j' kraft efter næste generalforsamTlngi iføLge vedtægterne. Begrundelsen for u&eJ.deLsen er b7. a., at der overhovedet ingen fordeTe er wed at være medTæ? At andelsbevægelsen ikke Længere er det, den skulLe være? At Br1)gser:s wedtægter er foræIdet og bør fornyes f. eks. ti7 begrætset ansvar.

Spørgsmålstegnene er nok sat af sekretæren, der fører protokollen?

-94-

EFTERSKRIFT. I det

foregående har

jeg valgt at stoppe beretningen omkring 1980. Dette skyldes,

at

begivenhederne efter den tid er kommet for tæt på nutiden, så de er meget svære at vurdere nøgtemt. Hvad er rigtig, og hvad er forkert? Kun fremtiden kan bringe svaret.

Der er dog visse tildragelser, som bør nævnes.

> I slutningen

af 1987 fik brugsforeningen tilbud om at overtage naboejendommen mod vest

(Homelund 15). Bestyrelsen indgik en handel. Med det forøgede grundareal har Brugsen fået større mulighed for ændringer af butikken og parkeringsforhold.

i Horne lukkede d. 6-8-85. Den l3-8 begyndte Brugsen

'

Slagterforretningen

>

Da bagerforretningen

at handle med

kød fra køledisk.

i

Horne lukkede

i d. I-7-87, begyndte Brugsen at handle med kager

og rundstykker.

' I begyndelsen af l99l og retten

> I starten

til

lukkede Home Købmandsgård. Brugsen overtog håndkøbsudsalget

tipsindlevering.

af halvfemserne begyndte FDB at kædeopdele brugserne elter omsætning. Tiden

var løbet fra den tradionelle butikstype, der handlede med alt. Dette fik konsekvenser for Horne Brugs

i

1992, hvor den blev omdøbt

til

DAGLI'BRUGSEN. Denne type brugsfor-

eninger skal som navnet siger kunne tilfredsstille kundernes daglige indkøbsfornødenheder.

Specialvarer skal lremover hentes

'

Den

l.

i

større brugsforeninger.

august 1993 overtog Brugsen postekspeditionen

' I januar

i

Horne.

1994 sagde uddeler Axel Pedersen sin stilling op

for at gå på efterløn pr. l-4.

Bestyrelsen ansatte i hans sted Karsten H. Ladefoged, der kom fra en anden uddelerstilling.

-95-

BESTYRELSESMEDLEMMER. Nedenfor bringes en fortegnelse over bestyrelsesmedlemmer, formænd og revisorer. Funktionsperioden er angivet

i

kolonnen

til

højre.

Bestyrelse: Lærer N. K. Hansen Peder

L. Kristensen

l9l6 -

51

l9t6 - 20

Jens Andersen Jensen

t916 - 37

Jes Østergaard

t9t6 - 2t

Morten Brørup

t916 - 22

Vilhelm Brammer

t920 - 28

Hans Chr. Hansen, Horne

t92t - 35

Jens Jensen

t922 - 29

N. Chr. Carstensen

1928

Kr. Mortensen

t929 - 57

Svend-Aage Møller

1935

-

57

Hans Chr. Hansen, Hindsig

1937

-

57

Kjeld Jessen

t95t - 64

Anker Søndergaard

l95l -

58

P. Lund Jensen

1957

-

63

Jens Linding Jessen

1957

- 6l

Herman Christensen

1957

-

65

Kristian Jensen, Rotbøl

1958

-

64

Jens Medum Jensen

196l -

63

Vemer Nielsen

1963

-

73

Kr. Skov Nygaard

1963 -

67

Ejvin Th. Jepsen

1964

-

65

Gunnar Strebøl

1964

-

74

Aksel Pedersen

t965 - 66

Hans Østergaard

1965

-

-

51

73

(Tømrer Hansen)

D. Schmidt

1966

-

72

Gunnar J. Andersen

1967

-

73

Johan Schmidt

1972

-

76

Kurt Aggeboe

1973

-

77

Gunnar Kristensen

1973

-

77

Jens Vestergaard

t973 - 77

Bent Jochumsen

1974

-

80

Jørgen Madsen

1976

-

80

Bessie Aggeboe

t977 -

Maja Jørgensen

1977

Gerda Vestergaard

t978 -'79

Hans Thomsen

t979 -

Kristian Hansen

1980

-

83

Th. Jensen

1980

-

85

Kirstine Andersen

1983

-

87

Hanne Jensen

1984

-

90

Willy W. Vandborg

1985

-

93

Anna Brisson

1987

-

93

Bakken Strebøl

t990 -

Anna Marie Nielsen

1993 -

Keld Jochumsen

1993 -

Jes

Jes

-

84

Formænd:

*13-7-78 *27-l l-85 *8-3-99

Lærer N. K. Hansen

l916 - 5l

Kr. Mortensen

1951

-

57

Kjeld Jessen

1957

-

64

Kr. Skov Nygaard

t964 - 67

Gunnar Strebøl

t967 - 74

Gunnar Kristensen

t974 - 78

Bessie Aggeboe

t977 -

-91 -

*23-5-10 *29-5-24

126-5-51

ll4-4-72 t26-2-72

12-2-89

tl8-5-78

Kasserere: Kristensen Jens Andersen Jensen Uddeler Kr. Nørgaard Uddeler Axel Pedersen Uddeler Karsten Ladefoged Peder

L.

1916

-

20

l92O

-

26

1926

-

66

1966

-

94

1994 -

Valgte revisorer: Madsen

1916

-

Anders

1916

-

18

Lærer H. K.

1918

-

20

l92O

-

56

1954

- 7l

1956

-

1968

- 7l

Mejeribestyrer Thomas

Madsen Oddershede Peder L. Kristensen Mejeribestyrer Axel Jochumsen Niels Thomsen Jessen Kurt Aggeboe

54

68

Uddelere: Christian

1916

-

57

Axel

1957

-

94

Nørgaard Pedersen Karsten H. Ladefoged

t994 -

*27-'ll-85

tl4-4-72

Bestyrelsen

i Home Brugsforening bad tidligere

bestyrelsesmedlem

Willy Vandborg

se

i

arkiverne

og finde interessante og skelsættende hændelser' der kunne benyttes

i

et jubilæumsskrift'

Et stort arbejde, som vi hermed geme vil takke for

Udgivet med støtte fra: Home Støtteforening FDB's Støttefond FDB's Forbruger og Oplysningsudvalg, Vejen FDB's Varde Kreds