Horne Andelskasse 75 år

HORNE ANDELSKASSE 1918 – 1993

75 ÅRS JUBILÆUM

1

SAMMENSLUTNINGEN DANSKE DANSKE ANDELSKASSERS BANK

ANDELSKASSER

OG

På landsbasis er 43 andelskasser samlet i Sammenslutningen Danske Andelskasser (SDA).

SDA blev etableret i oktober 1985 ved en vedtægtsændring i Foreningen Danske Andelskasser, som har virket siden 1921.

Etableringen af SDA er sket efter banklovgivningens bestemmelser, hvilket indebærer, at de 43 andelskasser hæfter solidarisk og er fælles om at opfylde banklovgivningens krav til pengeinstitutter vedr. egenkapital, likviditet, engagementsgrænser m.v.

Dette betyder, at de enkelte andelskassers regnskab sammenlægges til et totalt regnskab for Sammenslutningen.

Indskyderne og kunderne i øvrigt, er således sikret ved den fælles egenkapital på i alt 318,1 mio. kr., hvilket er 12,4 % af de vægtede aktiver og ikke balanceførte poster, hvor lovens mindstekrav er 10 %. Solvenskravet nedsættes i 1993 til 9 %. Andelskasserne hæfter alene med den indskudte andelskapital.

Sammenslutningen ledes af repræsentantskab og en bestyrelse, der er valgt af – og blandt – de 43 andelskasser.

Til varetagelse af den daglige administration i SDA er der et sekretariat.

Sekretariatet er opdelt i 4 hovedområder, nemlig kreditafdelingen, regnskab og likviditet, marketing og edb. Sekretariatet ledes af en direktør, som samtidig udgør Sammenslutningens direktion.

Det er SDAs opgave at koordinere samarbejdet mellem andelskasserne, samt at medvirke til at yde de enkelte andelshavere, lånere og indskyder velordnede forhold i full-service og moderne pengeinstitutter. Det er herunder en særlig opgave for SDA at administrere den fælles hæftelse mellem andelskasserne.

SDA og de tilknyttede andelskasser revideres i overensstemmelse med bekendtgørelsen om revision i pengeinstitutter, af SDAs interne revision i samarbejde med to eksterne statsautoriserede revisionsfirmaer.

I 1969 stiftede andelskasserne Danske Andelskassers Bank A/S (DAB), der virker som engrosbank for andelskasserne. Banken varetager således checkclearing, fondshandel, udlandsforretninger m.v. for andelskasserne.

Endvidere er likviditetsforvaltningen samlet DAB, der således forvalter en samlet likviditet på ca. 1,3 mia. kr. Likviditeten er primært placeret i 2

kortfristede danske obligationer, således at kurs- og renterisici er mindsket mest muligt.

DAB og SDA har kontorfællesskab i Hammershøj og udgør tilsammen andelskassernes fællesfunktioner. Personalet består i alt af 50 personer, som udover rent bankmæssige og administrative opgaver også virker som rådgivere og konsulenter for andelskasserne.

HORNE ANDELSKASSE I DAG Fra Sammenslutningen Danske Andelskassers side arbejdes der meget på at styrke korpsånden. Målsætningen er, at Andelskasserne fremstår som attraktive og inspirerende arbejdspladser. Der er en høj grad af uddelegering af arbejdsopgaver og kompetence for at opnå et stort engagement og motivation hos de ansatte.

Fra først i 80’erne har Andelskassen haft fuldtidsåbnet og udviklingen hen imod et full-service pengeinstitut er fortsat med investering i online EDBsystem samt i medarbejderudvikling.

Det er Andelskassens formål at virke som lokalt pengeinstitut med kundedemokrati og målsætningen søges opnået ved at tilbyde kunderne god service og konkurrencedygtige priser.

Det er ligeledes Andelskassens formål at støtte lokale initiativer såvel erhvervs- som foreningsmæssigt.

Andelskassens personale i dag består af Kirsten K. Lauridsen, Otto Heiselberg og Heidi Hansen 3

Horne Andelskasse begynder sin Virksomhed den 1. oktober hos Chr. Thomsen, Horne.

Kontortid hver tirsdag fra 2-5.

Bestyrelsen.

Den 1. oktober 1918 startede Horne Andelskasse sin virksomhed i et lejet værelse hos gdr. Kr. Thomsen med kontortid hver tirsdag fra kl. 14.00 til 17.00.

Det var Horne Husmandsforening som tog initiativet, og gennem en indbydelse i Vestjyllands Folkeblad indkaldtes interesserede til et møde på Horne Afholdshjem lørdag den 9. marts 1918 kl. 19.00.

20 interesserede mødte frem. Tilstede ved mødet var bankbestyreren i Andelsbanken i Varde, Frands Frandsen, Outrup, som gave oplysninger om Andelskassens virkemåde. 17 tegnede sig som medlemmer. Det blev dog besluttet, at kassen ikke ville blive oprettet før der var 35 medlemmer indtegnet.

Til at arbejde videre med sagen nedsattes et udvalg, der kom til at bestå af Jens Lindvig, Bounum, Jens Pedersen, Malle, Peder L. Christensen, Hornelund, Andreas Nissen, Gunderup og Chr. Theodor Pedersen, Transbøl med sidstnævnte som formand.

Den 23. juli indkaldtes til stiftende generalforsamling på Horne Afholdshjem, hvor lovene blev gennemgået og vedtaget. På grund af at Hornelund Mejeri ikke var blevet indmeldt i Andelsbanken, udsatte man valget af bestyrelse og repræsentantskab.

Den 26. august mødtes man igen til endelig vedtagelse af lovene samt valg af repræsentantskab og bestyrelse Til Andelskassens første repræsentantskab valgtes: 1. Chr. Theodor Pedersen 2. Peder L. Kristensen 3. Jes Østergaard 4. Niels L. Nielsen 5. N. K. Hansen 6. Andreas Nissen 7. Vilhelm Brammer 4

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

Kr. Schmidt Tømrer Hansen Jens A. Jensen Jørgen Jørgensen Morten Brørup Thomas Lauridsen Peder Th. Lauridsen Bennet E. Nielsen

Repræsentantskabet valgte de første 5 som bestyrelse, der igen valgte gdr.

Chr. Theodor Pedersen, Transbøl som formand og forretningsbestyrer og gdr.

Peder Lassen Christensen, Hornelund som kasserer.

5

Horne Afholdshjem, hvor møderne omkring oprettelsen af Horne Andelskasse blev holdt.

I baggrunden kørestalden, hvor hotelejer Karoline Jessen først i 50’erne byggede huset, hvor Andelskassen havde kontor fra 1956 til 1975.

I gavlenden døren til lokalet, hvor den nystartede Brugsforening havde lokale fra 1916 til 1919.

I sidst halvdel af 1800-tallet drev kroejer Ole Petersen en omfattende købmandshandel fra kroen, hvortil folk kom kørende fra flere sogne for at handle.

ANDELSBEVÆGELSENS START Andelskassens start var en naturlig følge af de forandringer, der var sket især på landet fra slutningen af det forrige århundrede.

Lokalt havde sognet tidligere haft en betydelig ekstraindtægt ved fremstilling af jydepotter. Mange gårde havde ansat en ekstra pige i sommerhalvåret alene til fremstilling af jydepotter. Den begyndende industrialisering havde gjort fremstillingen urentabel.

6

Samtidig gjorde billigt korn fra det nye land Amerika den danske korneksport urentabel, ligesom priserne på fedekvæg faldt. Landbruget måtte sadle om, og hovedvægten blev nu lagt på mælkeproduktion, især med sigte på det engelske marked.

Kun de store gårde, herregårdene, havde eget mejeri. Rundt omkring på bøndergårdene kærnede de selv smørret. Det var kvindernes arbejde. Det siger sig selv, at dette smør blev af en meget uensartet kvalitet.

I 1882 fik nogle bønder på Ølgodegnen den ide at oprette et fælles mejeri.

De særprægede love, som de i den forbindelse udformede, opererede med helt ukendte begreber som: Solidarisk ansvar, hvor alle i fællesskab hæfter med og for hinanden og demokratisk afstemningsform, dvs. at uanset forskelle i ejendomsstørrelse havde hver mand én stemme. Man kan vist godt sige, at det er tankerne fra 1882 i Hjedding, der danner grundlag for den andelsbevægelse, vi kender i dag. Andelsmejeriet i Hjedding startede produktionen 10. juni 1882.

Den nye bevægelse har bredt sig som ringe i vandet.

I den nordlige del af Horne sogn var man hurtigt i gang med oprettelsen af et mejeri, men det blev i den sydlige del af sognet man kom først i gang med produktionen. De to mejerier startede næsten samtidig. Hornelund Mejeri den 24. maj 1883 og Aspgaard Mejeri den 2. juni samme år. Formodentlig som nr. 2 og 3 efter mejeriet i Hjedding.

Asp ca. 1904.

7

Tv. Johannes Christensens købmandsbutik, som i 1914 blev solgt til den nystartede Aspgaard Brugsforening. Brugsforeningen ophørte i 1975.

Th. Aspgaard Andelsmejeri, der startede produktionen 2. juni 1883 med 58 leverandører med 360 køer. I perioden 1901 til 1918 var mejeriet forpagtet ud. Mejeridriften ophørte i 1972.

Den nye måde, som man organiserede sig på, gav landbruget et stort løft, og var med til at gøre de små landbrug bæredygtige. Andelsselskaber i stort tal blomstrede op.

Medvirkende til andelsbevægelsens opblomstring var ganske givet også folkehøjskolerne, som havde sit gennembrud i denne periode. Mange unge fra landet supplerede deres skolegang med et ophold på en højskole og fik derigennem udvidet deres samfundskundskaber.

Hornelund Andelsmejer startede produktionen 24. maj 1883 med 65 leverandører med 369 køer. Leverandørerne havde selv kørt stenene til mejeriet fra Frisvad Teglværk i forhold til antal køer.

Sammen med mejeriet lå også foderstofforeningen, som hørte under mejeriet.

8

Da mejeriet i 1909 flyttede til nye bygninger blev pakhuset, hvor der var foderstofforening flyttet med. Foderstofforeningen blev udskilt i 1936.

Mejeriet ophørte med produktionen i 1972.

INDLÅN I BRUGSFORENINGEN Danmarks første Brugsforening oprettedes i 1866 i Thisted. Allerede 25. februar 1868 blev der på en stiftende generalforsamling vedtaget vedtægter for en Brugsforening for Thorstrup og Horne. Brugsforeningen havde til huse hos Thue Jensen i Horne.

Brugsforeningen kunne dog ikke løbe rundt økonomisk og gik i opløsning.

I 1888 blev Bjerremose Indkøbsforening, en afdeling af Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening, oprettet. Indkøbsforeningen havde til huse i den sydlige ende af bygningen, hvor der også var forsamlingshus (Ølgodvej 84). Tidligere havde mølleren i Bjerremose drevet lidt købmandshandel.

I 1914 og 1916 blev Brugsforeningerne i Asp og Horne oprettet. I Asp købte medlemmerne en eksisterende købmandsbutik, og i Horne startede den ny brugsforening i et lokal i den østre ende af Horne Afholdshjem. I forbindelse med starten af Horne Brugsforening blev der også etableret en såkaldt indskudsforening, som medlemmerne kunne bruge som almindelig bankforbindelse. Den ophørte dog, da Horne Andelskasse blev stiftet i 1918.

I Asp og Bjerremose fortsatte man med pengeindlån helt op i 1960’erne.

På denne måde fik brugsforeningerne penge at arbejde med, så de kunne betale vareindkøb kontant, mens medlemmerne fik pengene forrentet.

At der har været sammenhæng mellem de forskellige selskaber og foreninger ses af, at Horne Andelsmejeris leverandørnumre også blev brugt som medlemsnumre i foderstofforeningen og andelskassen.

9

Købmand Bertelsens købmandsbutik, som Brugsforeningen købte i 1919. Købmandsbutikken lå, hvor Dagli’ Brugsen ligger i dag.

ANDELSKASSERNES START Den første andelskasse i Danmark blev stiftet i Outrup den 10. juli 1915 og åbnet den 2. oktober samme år. Andelskassen blev forberedt og gennemført på initiativ og enestående indsats af gårdejer Niels Henrik Jessen, Bækhuse, som således med rette indtager pladsen som andelskassernes fader.

N. H. Jessen havde været med i oprettelsen af en række andelsselskaber på sin hjemegn, og oprettesen af en andelskasse kom som en naturlig følge.

Vandringen frem og tilbage af betydelige pengesummer mellem de forskellige andelsforehavender var ikke gratis, det krævede administrationsudgifter, renter og lignende. Derfor tanken om at skabe et lokalt pengeinstitut, en andelskasse, som skulle virke som en slags formidlingscenter de forskellige andelsforetagender imellem. Pengene kunne dermed blive i lokalområdet.

Desuden skulle kassen virke som en lokal bank for medlemmerne, som skulle være solidarisk ansvarlige.

Oprettelsen af andelskassen skete i nært samarbejde med den nye bank ”Den Danske Andelsbank”, som netop et år tidligere havde begyndt sin virksomhed.

10

Den Danske Andelsbank så i starten andelskasserne som et naturligt filialnet og banken bidrog med bistand ved stiftelsen af næsten samtlige nye andelskasser, med udarbejdelse af vedtægter samt tilrettelægning af de praktiske arbejdsformer, ligesom banken modtog andelskassernes regnskaber til revision. Samtidig stod andelskasserne som medlemmer (andelshavere) i banken.

HORNE ANDELSKASSE NR. 33 Andelskasserne blomstrede op i næsten eksplosivt tempo. I Sydvestjylland oprettede en andelskasse i næsten et hvert lille lokalsamfund.

I 1919, på 4 år, er der oprettet 72 andelskasser. Efter genforeningen med Sønderjylland i 1920 blev flertallet af de tyske Raiffeisen-kasser omdannet til andelskasser, og antallet af andelskasser nåede i 1921 op på 96.

Udover de sønderjyske andelskasser er flertallet af andelskasserne geografiske samlet i Sydvestjylland, Nordøstjylland, Sydøstfyn samt nogle få på Sjælland. Som nr. 33 i rækken åbnede andelskassen i Horne.

HORNE ANDELSKASSES FØRSTE ÅR Horne Andelskasse startede sin virksomhed den 1. oktober 1918 med kontortid hver tirsdag fra kl. 14-17.

Formanden fik tilladelse til at købet et jernpengeskab til 390 kr., ligesom det blev besluttet at lade 10.000 kr. forsikre mod tyveri.

Det vedtoges ligeledes at bevilge medlemmerne en åben kredit på indtil 500 kr. med et tillæg på 100 kr. for hver ko medlemmet havde over 5 køer.

Renten fastsættes til 5½ % på kassekreditten, når den benyttes.

Ved Andelskassens første generalforsamling den 8. marts 1919 oplyste kassereren, at Andelskassen siden starten 1. oktober 1918 havde haft en omsætning på 981.544,18 kr.

1920 blev et godt år, og repræsentantskabet foreslog uddeling af overskud.

Det henstilles, at der udbetales 10 % af modtagne og betalte renter til aktive medlemmer og indlån, og ½ % til passive og udlån.

11

1921 besluttes det, at der ikke udbetales overskud, men at henlægge pengene til en reservefond.

Den 2. august samme år vedtages det på et bestyrelsesmøde at indmelde Horne Andelskasse i foreningen af Danske Andelskasser.

Det var ikke de store penge medlemmerne kunne låne de første år. Typisk, hvis et hold grise, som skulle slagtes kunne koste lidt mere, hvis man lod dem gå 14 dage længere, så lånte man midlertidige penge.

LØN TIL FORRETNINGSFØRER OG KASSERER At blive valgt til forretningsbestyrer og kasserer i Andelskassen blev betragtet som en tillidssag. Lønnen var heller ikke stor. På generalforsamlingen 15. marts 1920 besluttedes det at give 350 kr. i løn til hver for den tid, der er gået siden starten. Året efter hæves lønnen til 500 kr. til hver. Lønnen er herefter uændret helt til 1936, hvor den igen hæves.

I 1941 besluttes det, at Andelskassen fremtidig skulle have åbent 2 dage om ugen, og at de to kontorfolk hver skulle have 1.000 kr. i løn.

Fra 1977 har Andelskassen haft åbent hver dag.

ANDELSKASSENS KONTORSTEDER Andelskassen har gennem de 75 år haft flere forskellige kontorsteder.

Ved etableringen i 1918 havde Andelskassen kontorlokale hos gdr. Chr. Thomsen, Stadionvej 1. I 1941 beslaglagde tyskerne lokalet til bolig for en feltlæge, hvorefter Andelskassen indgik aftale med Niels Windfeldt Pedersen, Hornelund 23 om leje af et lokale. Indbefattet i huslejen var også kaffe til kontorfolkene. I lokalet var en skranke, 2 skrivepulte samt et stort jernpengeskab.

I 1944 solgte Niels Windfeldt huset til Peder Jepsen. Andelskassen fortsatte med kontorlokale i huset indtil 1956, hvor man først lejede, senere købte huset Hornelund 4 af hotelejer Karoline Jessen.

Som Andelskassen voksede blev pladsen for lille, og i 1975 byggede man de nye flotte lokaler på Krosvinget 4, hvor Andelskassen har til huse i dag.

12

Gdr. Chr. Thomsens gård, (Stadionvej 1) hvor Andelskassen havde kontorlokale fra starten i 1918 til 1941. Kontorlokalet var i værelset til højre for indgangsdøren.

Huset (Hornelund 23) hvor Andelskassen havde kontorlokaler fra 1941 til 1956, først hos Niels Windfeldt, senere hos Peder Jepsen.

13

Andelskassens kontor fra 1956 til 1975.

BANKFORBINDELSER Andelskasserne blev oprettet i tæt samarbejde med Den Danske Andelsbank, som også stod for revisionen af andelskassernes regnskaber. I 1925 måtte Den Danske Andelsbank imidlertid bukke under og lukke efter pres fra den øvrige pengeverden, som så Den Danske Andelsbank som en farlig konkurrent.

Selv om Andelskasse skyldte Den Danske Andelsbank 680,15 kr., led Andelskassen alligevel et større tab, da Andelskassens andelsbeviser i Den Danske Andelsbank blev værdiløse. På et bestyrelsesmøde besluttedes det, at knytte en foreløbig forbindelse til Varde Bank.

Efter at den nye Andelsbank havde åbnet kontor i Varde i 1943, besluttedes det på generalforsamling i 1946 at skifte bankforbindelse til Andelsbanken.

Forbindelsen til Varde Bank blev dog bevaret.

Efter at andelskasserne havde etableret egen bank skiftede Andelskassen sidst i halvfjerdserne til Danske Andelskassers Bank.

14

Bjerremose Indkøbsforening ca. 1959.

Bjerremose Indkøbsforening blev stiftet i 1888 og ophørte i 1970.

I den nordlige ende af bygningen var der tidligere forsamlingshus, som var i brug indtil udgangen af 1920’erne.

LANDSFORENINGEN DANSKE ANDELSKASSER Grundet andelskassernes solidariske medlemsansvar kom andelskasserne ikke med i den første danske lov om banker, der blev lavet i 1919. Andelskasserne blev betragtet som lokale foreninger, der stod for medlemmernes pengeformidling.

I bankloven blev det nøje præciseret, hvad en bank måtte foretage sig.

Loven bestemte, at det ikke var en bankopgave at står for revision af regnskaber. Det fik betydning for andelskassernes forhold til Den Danske Andelsbank, som forestod revisionen af andelskassernes regnskaber. Loven var dermed den væsentligste årsag til dannelsen af landsforeningen Danske Andelskasser i 1921, hvor Landsforeningens væsentligste opgave blev at etablere en revisionstjeneste for andelskasserne.

Foreningen Danske Andelskasser har fungeret frem Sammenslutningen Danske Andelskasser blev dannet.

til

1985,

hvor

15

Horne Elektricitetsværk 1951.

Andelsselskabet Horne Elektricitetsværk blev stiftet 7. august 1915.

Bygningen er dog opført i 1914.

Møllen blev bygget i 1940 på grund af krigen og vanskeligheder med at skaffe olie. Møllen blev oprettet som et andelsselskab og ejet af Elektricitetsværket, Horne Brugsforening, Foderstofforeningen og Hornelund Mejeri.

Mod udgangen af 1951 ophørte Elektricitetsværket. Horne by gik over til vekselstrøm fra Karlsgårde 8. november 1951.

HORNE ANDELSKASSES BESTYRELSER GENNEM 75 ÅR Theodor Pedersen, Transbøl (1918-1935) – Valgt som formand ved etableringen i 1918 Peder L. Kristensen, Hornelund (1918-1955) Valgt som formand i perioden 1936-1955 Jes Østergaard, Hornelund (1918-1921) (1927-1934) Niels Linding Nielsen, Rotbøl (1918-1937) Fungerede som formand i 1935 efter Theodor Pedersens død N. K. Hansen, Horne (1918-1926) 16

Hans Chr. Hansen, Horne (1922-1939) Thomas Madsen, Horne (1934-1969) Chr. Schmidt, Bjerremose (1935-1938) Chr. Nørgaard, Horne (1938-1957) Kr. Mortensen, Transbøl (1939-1968) Kjeld Jessen, Hindsig (1940-1969) Valgt som formand i perioden 1956-1969 Niels Thomsen Jessen, Stundsig (1956-1967) Svend Aage Møller, Sækbæk (1958-1968) Arnold Linding, Bounum (1968-1973) Axel Jochumsen, Horne (1969-1974) Valgt som formand i perioden 19701974 Jes Pallesen Sørensen, Dejgård (1969-1974) Arne H. Gydesen, Asp (1970-1974) Johan Schmidt, Bjerremose (1970-1973) Gunner Kristensen, Stundsig (1974-1975) Valgt som formand for 1975 Axel Pedersen, Horne (1974-1979) Helge Linding, Bounum (1975-1986) Valgt som formand i perioden 19761986 Bent Jochumsen, Horne (1975-1991) Valgt som formand i perioden 19871991 Svend Nissen, Gunderup (1975-1982) Kr. Skov Nygård, Hindsig (1976-1981) (1987-1989)

17

Niels Kristensen, Horne (1980-1983) Jens Hansen, Gunderup (1982-1983) Chr. Holm, Horne (1983-1986)

Gunner Kristensen. Helge Linding, Bounum. Bent Jochumsen, Horne Stundsig Formand 1976-1986.

Formand 1987-1991 Formand i 1975

Andelskassens bestyrelse i jubilæumsåret består af formand Arne Hermansen, Malle (1984-) formand siden 1992, Anders Jensen, Stundsig (1990-), Erik Harck Madsen, Malle (1984-), Gunnar Ditlevsen, Horne (1992-) og Per Jespersgaard, Horne (1987-).

18

FORRETNINGSFØRERE OG KASSERERE GENNEM 75 ÅR

Gdr. Theodor Pedersen, Transbøl Bogholder og formand fra starten i 1918 til hans død i 1935 Andelskassen var Th. Pedersens helt store interesse og hobby

Gdr. Niels L. Nielsen, Rotbøl.

Bogholder og formand 1935-36

Gdr. Peder L. Christensen Kasserer fra starten i 1918 til 1956 Formand fra 1936 til 1956

Fhv. mejeribestyrer og foderstofuddeler Thomas Madsen, Horne Bogholder fra 1936-1956

19

Gdr. Niels Th. Jessen, Stundsig.

Bogholder fra 1956 til 1967

Fhv. gdr. Arnold Linding.

Bounum.

Bogholder fra 1967 til 1978 A. Linding var et talgeni, som regnede renterne ud i hovedet

Fhv. gdr. Kjeld Jessen, Hindsig Kasserer og formand fra 1956 til 1970

Mejeribestyrer, Axel Jochumsen Horne Forretningsfører fra 1970 til 1979 Formand fra 1970 til 1974

20

Otto Heiselberg, Horne

Forretningsfører/direktør fra 1979-. Ansat bankuddannede medarbejder i Andelskassen.

i

1977

som

den

første

Endvidere har været ansat brugsuddeler Axel Pedersen, musiker L. Kjærgaard Madsen og Ethel Jochumsen.

RØVERIFORSØG Onsdag den 29. maj 1974 var der røveriforsøg mod Andelskassen.

Bag skranken sag bestyreren Axel Jochumsen, bogholderen Arnold Linding og ved kassen Ethel Jochumsen.

Hun havde netop udbetalt 1.000 kr. til en kunde, Viggo Urup Madsen, da en maskeret mand med et oversavet jagtgevær kom ind.

I første omgang troede personalet, at det var én fra byen, som ville lav sjov, og Ethel Jochumsen klappede pengekassen i med ordene: ”Her får du ingenting”, mens Viggo Urup Madsen gik hen og skubbede til manden med ordene: ”Hov, hov”, hvilket fik røveren til at affyre jagtgeværet. Skuddet gik hen over hovedet på personalet og op i loftet. Dette fik Axel Jochumsen til at råbe ”tryk på knappen”. Det var imidlertid det rene bluf, for Andelskassen havde ingen alarmknap, men Arnold Linding lod hånden glide ind under bordet som for at trykke på knappen. Samtidig var Viggo Urup Madsen løbet ud af lokalet og over i Brugsen, hvorfra politiet blev tilkaldt.

Røveren var åbenbart blevet så chokeret over den modtagelse, han havde fået, at han forsvandt uden at få noget ud af sit forehavende.

Fra Andelskassen aflæste man nummeret på røverens bil, som dog viste sig at være stjålet.

Politiet anholdt senere røveren, som havde bopæl i Varde, men tidligere havde boet i Horne.

Episoden gav Viggo Urup Madsen tilnavnet ”sheriffen”.

21

Horne set fra øst.

Til højre møllen og de nye mejeribygninger, der blev taget i brug i 1909.

Møllen var privatejet og malede kornet for foderstofforeningen.

Tidligere lå her en stubmølle.

Vejen kunne i vintertiden blive meget opkørt.

JUBILÆER Midt under 2. verdenskrig, den 1. oktober 1943 kunne Andelskassen fejre 25 års jubilæum. Det besluttedes at holde en festlighed, men grundet krigen var det forbudt at afholde sådanne. Efter en henvendelse til politimesteren i Varde samt den tyske værnemagt, blev tilladelsen dog givet. Festen skulle begynde kl. 15.00 på Horne Afholdshotel, og indbudt af alle aktive og passive medlemmer med damer.

50 års jubilæet blev fejret med en jubilæumsbanket på Horne Hotel, hvori deltog 200 gæster.

Der var en lang række taler, og fra alle sider blev det fremhævet, at Horne Andelskasse blev drevet på en sund og fornuftig måde. Særligt fremhævet blev Horne Andelskasses meget lave driftsomkostninger. Efter kaffebordet var der underholdning ved Horne Gymnastik- og Ungdomsforening.

22

Ældste billede af Horne by Om Horne by skriver Jes Pallesen, født 1848 i Hornelund: I Horne var der kun den gamle Kro, Degneboligen, Skolen samt et gammelt fattighus.

De første beboere var Frederik Asp, født i Asp og Jens Jørgensen fra Bounum. Fr. Asp solgte til Thue Jensen fra Hornelund. Thue Jensen og sognefoged Laurids Kjærgaard fra Transbøl købte en stubmølle, som tidligere havde stået på Fanø og i Skærbæk (1870?).

Karetmager N. J. Bakkensen var også en af de første, han startede værksted i 1882 (Hornelund 15).

Til venstre på billedet Kristen Jensens ejendom, som Hornelund Andelsmejeri købte i 1883, og hvor det første mejeri blev bygget.

Omkring 1920 var der i Horne 2 smede, maler, skrædder, slagter, skomager, tømrer, mølle, mejeriog foderstofforening, elektricitetsværk, købmand, brugsforening, karetmager, telefoncentral, afholdshjem (kroen) og jordemoder.

Befordringsmidlerne var hestekøretøj og cykel.

23

Billedet af Andelskassens reklameskilt på Horne Stadion er et eksempel på samarbejdet med sporten.

Kilder:  Axelsens Drejers bog: Andelskasserne gennem et halvt århundrede  Horne Andelskasses første protokol  Endvidere tak til en lang række personer samt Horne Sognearkiv for oplysninger og lån af billeder.

HORNE ANDELSKASSE 1918 – 1993

24

Horne Andelskasse 1993 – 2011

Andelskassen 2003 For fuldstændighedens skyld afslutter vi Andelskassens 75 års jubilæumsskriftet med en opdatering til 2011, hvor Horne Andelskasse blev nedlagt og flyttet til Varde og her sammensluttet med Danske Andelskassers Bank.

Andelskassen sluttede således efter 93 års virke i Horne I de efterfølgende år efter jubilæet har følgende været ansat.

Otto Heiselberg, Eva Plauborg Pedersen, Kirsten Kærgård Lauridsen, Heidi Hansen og Linda Albertsen.

Og i bestyrelsen har siddet følgende.

Formand Arne Hermansen, Hans Jepsen, Per Jespersgaard, Anders K. Jensen og Erik Thomsen.

Andelskassebygningen blev derefter sat til salg og i 2015 lykkedes det at sælge bygningerne til Den Jyske Kontrolcentral A/S Esbjerg Samtidig med salget blev pengeautomaten også nedlagt.

Opsat og omredigeret af Horne Sognearkiv 2015.

25