EN "MÆRKVÆRDIG CREMENAL HISTORIE" FRA 1828.
Omkring år 1828 var der stor handel med swot potter (Jydepotter) Som blev afsat i Slesvig Holstein (Nordtyskland)
1
En ”Mærkværdig Cremenal Historie” Handlingen foregår dels omkring "Kærhuset”, matr.nr. 17, Hornelund (Bjerremosevej 32) samt ved Blaksmark Kro og Sækbæk Kro ved den gamle Ringkøbing landevej, som dengang ved Varde Nørremark svingede mod nordøst gennem Blaksmark og fulgte GI. Landevej gennem Mejls og Sækbæk. Sækbæk Kro lå dengang hvor Nanna og Viggo Århus boede Gl. Landevej 70. I dag 2013 bor Birgitte Drachmann og Gert Thorbjørn Andersen (Gl. Landevej 70). Også Blaksmark Kro lå tidligere længere mod øst. Teglladen der også omtales, lå umiddelbart nord for Sækbæk der også omtales, hvor vejen svinger fra mod Horne (Gl. Landevej 90). Ejeren af "Kærhuset" var Thomas Pedersen, kaldet Kjær, som stammede fra Fruerlund og hans kone Dorthea Nielsdatter, som stammede fra Tistrup. Endvidere omtales karlen Jens Pedersen, Bjerremose, matr.nr. 7, Bjerremose (Bjerremosevej 13) som tjente hjemme hos sine forældre. Faderen hed Peder Lassen. Både Jens Pedersen og hans bror Jes Pedersen døde som unge i henholdsvis 1935 og 1936. Mandag den 30. juni 1828 over middag gik Jens Pedersen, der tjente hjemme hos sine forældre i. Bjerremose, i engen nede ved Bjerremose bæk sammen med tjenestepigen Lene Mane og vendte hø. Da han ser noget halm flyde i bækken, tager han sin rive for at trække det ind, men opdager da, at der ligger et dødt menneske under. Der blev hurtigt sendt bud til sognefogeden. En del mennesker forsamledes ved bækken. Man gisnede om, hvad der kunne være sket, og det mærkelige var, at ingen kunne mindes nogensinde før at have set den druknede mand. Da sognefogeden kom, blev liget taget op af vandet, og der blev sendt bud til politimesteren i Varde. Ud på natten kom besked retur fra herredskontoret om, at man skulle anbringe liget ved det nærliggende hus, kaldet "Kærhuset". Her ville politimesteren sammen med distriktskirurg Murtfeldt næste dag holde ligsyn og forhør. "Kærhuset" lå lige ned til bækken. Ejeren af huset var Thomas Pedersen og hans kone Dorthea Nielsdatter. Hjemme hos forældrene var den ugifte søn Peder Christian på 35 år og datteren Maren på 21 år. 2
Maren skulle giftes den 13. juli, og hendes kæreste Christen Pedersen fra Lyne sogn havde boet i "Kærhuset" siden begyndelsen af april. Samme Christen Pedersen var aftenen i forvejen kommet hjem efter en vellykket rejse på 12 dage til Tønder egnen, hvor han havde afsat et læs sorte potter for sine svigerforældre
Turen til Tønder kunne godt have set sådan ud Denne mandag den 30. juni var manden, Thomas Pedersen, kørt til mølle. Da folk stimlede sammen ved bækken, gik moderen ned for at se, hvad der var sket. Datteren Maren var syg og lå til sengs i stuen. Inde hos hende var kæresten Christen Pedersen. Han stod og kikkede ud af vinduet, der vendte ud mod bækken. Han gik ud, men kom straks ind igen, og sagde, at det ville gå galt, når folk forsamledes nede ved bækken. Hun spurgte, hvad han mente med det. Hvorefter han fortalte, at han aftenen før havde smidt en karl i bækken. Karlen havde forsøgt at stikke ham ihjel, men han havde taget en vognkæp og slået ham for panden, så han var styrtet om. Maren blev meget forfærdet og spurgte, hvorfor han havde gjort det? Christen Pedersen svarede, at han ville redde sit eget liv. Det var sket på hjemturen fra Varde. Christen Pedersen forlod herefter stuen. Maren kunne ikke følge ham, eftersom hun var syg. Da han ikke var kommet ind efter 10 min., blev hun urolig for ham. Hun kaldte på sin bror Peder Christian, som lå og sov til middag i et andet rum, og bad ham gå ud og se efter hendes kæreste. Det var for sent. Da broderen kom ud, havde Christen 3
Pedersen hængt sig i stalden, og skønt han straks skar ham ned, kunne hans liv ikke reddes. Om tirsdagen den 1. juli ankom politimesteren, distriktskirurgen og 2 vidner til "Kærhuset" for at holde en forhørsret. Obduktionen af den døde mand fra bækken viste, at han var iført: en blå trøje, blå underbukser, lærredsbukser, rødstribet hvergarns vest og hamplærredsskjorte. Den døde havde ingen personlige papirer på sig. Flere af sognets beboere blev spurgt, om de kendte den afdøde, men det var ikke tilfældet. Dødsårsagen var åbent kraniebrud tilføjet af flere hårde slag med en hård genstand. Desuden fandtes flere sår efter knivstik i højre side af panden samt i venstre tinding. Disse ansås dog ikke som dødelige. Desuden havde liget en snor bundet stramt om halsen, den var dog lagt på efter dødens indtræden. Øvrigheden blev vist ind i "Kærhuset" for at besigtige den døde Christen Pedersen. Liget lå stadigvæk i stalden. Distriktskirurgen skønnede, at døden skyldtes hængning. Intet på den døde viste tegn på udvortes vold. Undtagen nogle huller i jakken, som kunne skyldes knivstik, men disse var ikke trængt gennem vesten. Herefter blev de forskellige afhørt, både dem der havde fundet den døde i bækken og "Kærhuset"s beboere. Thomas Pedersen gav sin svigersøn et godt skudsmål, for den tid han havde opholdt sig i hans hjem. Han havde ikke vist tegn på opfarende eller hidsigt temperament. Maren kunne fortælle, at kæresten både søndag aften og om mandagen havde sagt, at han havde haft en god rejse, og at der ikke var sket noget særligt på turen. Chr. Pedersen havde haft 4 rdl. med hjem, som skulle bruges til betaling af prioritetsgæld i huset. Han havde købt 1 td. rug, der havde kostet 1 rdl. 8 skilling, og Maren havde fået 2 mark. Efter Maren havde fortalt, hvad der var sket dagen før, var øvrigheden ude at se på vognen, som stod ved huset. Den var overløbet med frisk blod, så det var tydeligt, at den dræbtes lig havde ligget i vognen. Jens Lauridsen fra Dejgård stod frem for politimesteren og fortalte, at han i søndags havde fulgtes med Chr. Pedersen fra teglovnen nord for Sækbæk til Kirkevad. Da han nåede Chr. Pedersen lå denne under vognen. På et spørgsmål om hvad der var galt, svarede han, at vognen ville skilles ad, og at hestene var trætte. Efter ilt have kørt et lille stykke, kravlede han igen ind under vognen og ligesom søgte efter noget. Jens Lauridsen tilbød at hjælpe ham, men han ville ikke have hjælp. Den afhørte kunne fortælle, at Chr. 4
Pedersen var ædru og han havde sagt, at han havde gjort en god rejse og havde 7 rdl. med hjem (en arbejdsmands dagløn i byen var ca. 32 skilling = 1/3 rdl.). Chr. Pedersen havde fortalt, at han havde været inde at spise i Blaksmark, hvilket Jens Lauridsen også så, da han løb forbi. Da der ikke var flere, der havde mere til sagens oplysning, blev retten hævet. Fredag den 4. juli blev sagen genoptaget på herredskontoret i Varde, hvor man havde indkaldt flere vidner. Kromanden fra Blaksmark, Mads Jepsen, kunne fortælle, at Chr. Pedersen havde været inde i hans gård søndag eftermiddag mellem 5 og 6. Han bad om at få græs til studene, samt et stykke mad og en snaps til sig selv. Der havde også været en karl ved navn Jeppe med. Han fik også mad og snaps. Kromanden kendte godt Jeppe, han var en ordentlig og fredsommelig karl. Han kom altid ind og spiste, når hans rejse gik forbi Blaksmark. Jeppe kom fra Hanborg sogn ved Holstebro. Han havde været i Tønder med en drift svin fra Arild, og havde derefter fået kørelejlighed med Chr. Pedersen. Forhørsdommeren spurgte kromanden om Jeppes signalement, hvilket svarede nøje til den døde, man havde fundet i bækken. Der havde ikke været uenighed mellem Jeppe og Chr. Pedersen, og de var ikke berusede. Krokonen bemærkede, at Jeppe havde en lille lærredspung, hvoraf han tog pengene, da han skulle betale for maden, og der var rimeligvis en 4-5 rdl. Da han kørte derfra sad Chr. Pedersen foran i vognen og Jeppe lå bag ham i noget halm. Dagen efter, lørdag, havde politimesteren indkaldt sognefogeden Søren Jepsen fra Mejls til forhør. Sognefogeden gik om søndagen på sin mark, som lå ud til landevejen mellem Blaksmark og Sækbæk. Her havde han hilst på Chr. Pedersen og Jeppe, da de kørte forbi. Jeppe lå, støttende sit hoved på albuen, i vognen bag Chr. Pedersen. Sognefogeden tilføjede, at der var omtrent 1 ½ fjerdingvej (ca. 2,8 km) til et værtshus som kaldtes Sækbæk, men 2 til 3 bøsseskud (ca. 500 m) før var der et beboet hus. Om mandagen i den kommende uge var Anders Christensen af Sækbæk indkaldt til at afgive forklaring på herredskontoret. Denne kunne fortælle, at Chr. Pedersen fra Lyne, søndag den 29. omkring kl. 6 var kommet kørende med en vogn, hvori der kun sås noget hø og halm - ikke noget andet menneske. Chr. Pedersen plejede altid at komme ind og give sig god tid, når han kom forbi, men denne gang lod han vognen stå på den anden side at huset. Han kom ind med sin pisk i hånden, forlangte en snaps, drak og betalte, hvorefter han straks gik igen. Anders Christensen syntes, det var lidt besynderligt, men havde ikke spurgt, hvorfor han havde så travlt. 5
Politiprotokollen slutter: "Dommeren havde erhvervet Christen Pedersens Skudsmål, hvilket blev fremlagt til Forhørets vedhæftelse, for så vidt det måtte kunne tjene til Oplysning i denne upsychologisk passerede mærkværdige cremen al Historie". Forhøret sluttet og retten hævet. På Horne kirkegård blev lørdag den 5. juli begravet "En ubekjendt Mandsperson, som ifølge Forhør, var myrdet søndag den 29de juni af Christen Pedersen af Lyhne Sogn og den 30te funden død i en Bæk ved Bjerremose. Hans alder var mellem 30 og 40 år. Begravelsen foregik "Eftermiddag kl. 3 med Kirkens sædvanlige Ceremoni og med en Liigtale ved Graven". Næste begravelsesindførsel i Horne kirkebog er også 5. juli, den lyder: "Christen Pedersen som havde myrdet foranførte og derpå hængt sig selv". Under anmærkninger: "Begravet ifølge Amtets Resolution om Morgenen tidlig, uden Ceremoni og i det sydøstlige Hjørne af Kirkegården". Kilder: Politiprotokol for Øster og Vester Horne herred, Horne kirkebog. Året 1828 var et problemfyldt år for forældrene i "Kærhuset" og deres døtre. En datter Kirsten skulle have været gift med en møllersvend fra Tarm lørdag den 22. marts. Der blev lyst 3 gange i kirken, men vielsen blev aldrig til noget. Torsdag den 10. april nedkom Kirsten med en søn, og møllersvenden blev udlagt som barnefader. En anden datter, Johanne, fødte 14 dage senere en "uægte" datter. Midt på sommeren skete så alt dette med Marens kæreste.
Denne autentiske og spændende Sognehistorie er sendt til Horne Sognearkiv via Jytte Mathisen Gunderupvej 12, fra Jyttes moster Esther Nørrelykke, Middelfart, datter af Eva og Alfred Mathiesen, Frøstrup Historien er redigeret og skrevet i respekt til datidens sprogbrug. Leif Sønderskov. Maj 2014.
6