En historien om et fodboldhold. 68er holdet

EN HISTORIE OM ET FODBOLDHOLD ”68er HOLDET”

Holdet er her fotograferet lige efter 5 – 0 Finalesejren over Sundby Mors En kort tilbageblik Vi skal lige et par år tilbage i tiden for at kunne tage tilløb til succesåret 1968.

I 1966 og 67 var Harry Bertelsen fra Varde blevet lejet som træner for seniorafdelingen i Horne IF Harry skal nu ikke ha` stor ros for sin faglige kunden, men tingene blev med hans tilstedeværelse sat mere i system. Man kan vel godt sige, at det var her, man lagde grunden til mange års fremgang for seniorfodbolden i Horne Det Harry mest huskes for, var hans udtryk. ”Kom så gutter.”

Også værd at noterer sig.

I 1952 blev en ung lærer Svend Åge Vesterbye ansat ved Horne Skole, han var selv en glimrende fodboldspiller. Han blev faktisk et forbillede for de helt unge drenge. Han tog derfor initiativ til at bygge på i nedadgående retning, Dvs. han startede Sandkasse fodbolden 8 – 10 år, og senere 6 – 8 år, altså 4 år hvor drengene fik lært at spille fodbold, før mange andre drenge fra nabobyerne.

1

Denne tidlige tilgang til fodbolden blev mærkbar, og det var netop det, vi nu var begyndt at nyde godt af på 68er holdet.

Her ser vi holdet fra 1967 Bagerst fra venstre: Hans Chr. Hansen, Palle Pallesen, Flemming Brorson Hansen, Flemming Kristensen, Kurt Pallesen og Træner Harry Bertelsen.

I midten: Ove Thorbøl Hansen, Erling Antonsen, Christian V. Nielsen.

Forrest: Bent Bollerup, Leif Sønderskov, Kaj Nielsen.

Holdet står opstillet som vi spillede på banen. Systemet kunne kaldes for 3 – 3 – 5 På 1966er holdet var endvidere Jes Pallesen, Peter Bækmark, Jens Lindvig, Marius Karkov og Jens Georg Pagaard.

I 1966 blev holdet nr. 3. I 1967 nr. 2. Her skal tilknyttes et par kommentarer.

Det var Urup/Eg der vandt turneringen 1966, men det var os der helt unødvendigt tabte kredsmesterskabet på gulvet i de sidste kampe. (Vi troede måske, vi var uovervindelige) Jeg husker det sådan.

Vi skulle møde bundholdet fra Skovlund IF på Horne Stadion. Her tabte vi i en miserabel ukoncentreret kamp 7 – 4.

I den sidste kamp skulle vi møde Skovlund KFUM på Skovlund Stadion. Kampen om mesterskabet var tabt, men lidt moralsk oprejsning kunne vi da få, hvis vi vandt, det gjorde vi ikke. Skovlund KFUM var et godt hold, og vi tabte kampen 1 – 0.

Den turnering havde vi sat os på, men vi snublede på tærskelen til et sikkert kredsmesterskab.

2

Når vi her mange år efter snakker om 1967er turneringen, siger vi også. Den stod vi også til at vinde, men det var måske godt, vi ”tabte” og først vandt i 1968, for var vi blevet Jysk mester i 1967?

TURNERINGEN 1968 På den efterfølgende avisudklip ses slutstillingen, og man kan læse hvem vi var i turnering med.

Der blev givet 2 point for en sejr – 1 point for uafgjort og 0 point for en tabt kamp.

I 1968 startede turneringen søndag den 31. marts for serie 4 holdet. Horne havde et ungt hold, hvor gennemsnitsalderen var ca. 20 år.

Vores ny træner hed Poul Plauborg, som sammen med Holdleder Peder Madsen havde store forventninger til holdet.

Efterhånden som turneringen skred frem kunne man se disse forventninger blive til virkelighed, og med en overbevisende 10 points forspring til nr. 2 Vesterhede efter sidste kamp søndag den 27. oktober var forventningerne en realitet.

Sammenhold og fællesskab, og den rette indstilling til opgaven danner her grundlag for historien om et Fodboldhold frem til 2013, men det slutter nok ikke her.

Men de mange minder fortjener nu en historie. Historien om 68er holdet foreløbig 1968 – 2013 – 3

1968 Fodboldturneringen er nu færdigspillet, og sæsonen er den bedste i mange år, hvis ikke det er den bedste overhovedet.

Serie 4 holdets slutresultat står på 39 point, 10 mere end Vesterhede på andenpladsen Turneringen bød på 2 nederlag og én uafgjort.

Som jeg husker det, tabte vi i foråret i Ådum med 4 – 7. Resultatet skyldes nok, at vi ikke havde mødt så meget fysik på grænsen til det grove før, og vore unge hold blev simpelthen bange for dem.

Kampen i Starup endte 1 – 1. Og da vi mødte efterårets hold Vesterhede. (de vandt alle deres kampe i efteråret,) løb vi ind i en kamp hvor ikke mange ting lykkedes, og vi tabte 1 – 2.

Holdet er her fotograferet på Horne Stadion søndag den 6. oktober 1968, vi sikrede os, med en 4 – 1 sejr over Krogager oprykningen, 4 runder før turneringen var slut

Og champagnen var lagt på køl i det gamle klubhus 4

Om aftenen var der oprykkerfest på Sækbæk Kro med spisning og dans, og den fik ikke for lidt. Pigerne var også budt med.

Her ses holdet i stiveste puds

Spillerudvalget nyder her en kaffepunch

5

1. kamp Ringkøbing - Horne kl. 13.00 Søndag den 4. november spiller serie 4 sin første unionskamp. Kampen blev spillet på Ringkøbing smukke stadion mod Ringkøbings andet hold. Kampen stillede store krav til spillerne, da det har regnet, og gjorde det under det meste af kampen, og banen var derfor meget smattet.

Horne vinder 4 – 1 efter 2 – 0 ved halvleg i en meget velspillet kamp.

Hornes mål bliver scoret af Erling Anthonsen 2. Vagn Bækby Hansen 1 og Søren Svane Sørensen 1.

Ringkøbings mål bliver scoret på straffespark.

Jeg har kombineret notaterne fra både protokollen og fra Horne IFs 100 års jubilæumsskrift Samt fra Horneposten

2. kamp Horne – Årre kl. 13.00 Søndag den 10. november 1/8 finalen på Horne Stadion.

Horne kommer foran 1 – 0 på et godt hovedstøds mål af Vagn Bækby Hansen. Årre udligner på et tvivlsomt offside mål lige inden halvleg.

På vej ud til pausen hoverede flere af Årre spillerne. Vi siger ingenting.

Anden halvleg. Erling Anthonsen bringer Horne foran på et godt hovedstøds- mål. Det luner på en kold efterårsdag, og stemningen stiger blandt de omkring 300 Horne tilskuere.

Et kvarter før tid bliver optakten til at publikum total overgiver sig.

Christian V Nielsen begynder en dribletur fra egen banehalvdel, og går igennem hele Åres forsvar, for til sidst at drøne bolden i nettet til 3 – 1 Det blev kampens resultat, og vi var i ¼ finalen.

I Jubilæumsskriftet står der, at Magnus Hansen og Marinus kom lidt sent, og da kampen lige var begyndt, skyndte Magnus sig ud af bilen og ind på Stadion, men Marinus var ikke med. Magnus skynder sig tilbage og ser at Marinus stadig sidder i bilen, men ser også at Marinus’ ærme er viklet om håndtaget, og han kan derfor ikke komme ud.

Sagen bliver ordnet, og far og søn bliver vidne til en god og velspillet fodboldkamp.

3. kamp Vejstrup – Horne kl. 13.00 Søndag den 17. november ¼ finale på Vejstrups lertunge bane.

Det var mig der modtog posten fra JBU, og om tirsdagen var brevet der, det var jo spændende at se, hvem vi skulle møde. Der stod Vejstrup mod Horne. Det betød, at vi skulle spille på udebane, og hvem var de nu, Vejstrup?

Det var deres 1. hold og de havde vundet over Frifelt med 1 – 0 Jeg ringede til Frifelt, som var villige til at give alle oplysninger, vi havde brug for.

Vejret var tørt og rimeligt til fodbold.

Det blev 90 minutters mareridt.

I første halvleg havde deres bedste spiller et drønende skud, der gik få millimeter udenom stolpen. Kort efter fik de en friløber, da skuddet kom, var jeg yderst heldig med at parere ud på stolpen, og mens jeg stadig lå på banen, løb riposten lige tilbage 6

til en total fri spiller, men han formåede at overplacere bolden udenom modsatte stolpe. 2. halvleg bød på både stolpeskud og mange andre chancer til Vejstrup, men det stod altså 0 – 0 efter 90 min., og der skulle spilles 2 x 15 min.

Palle havde ikke fået gang i noget som helst, så planen var den, at han skulle blive skadet ved første boldberøring. (Man måtte kun skifte 12. manden ind ved skade) Det var os, der gav bolden op til omkampen, og da Palle modtog bolden, blev han taklet af en aggressiv Vejstrup spiller. Palle var ”skadet” og Kurt Pallesen kom ind.

Jeg tror det var ved Kurts første boldberøring minuttet efter, at han flugtede bolden ind i målhjørnet, og vi førte 1 – 0. 10 min. senere udspillede vi totalt Vejstrups forsvar og Andreas Højberg kunne score i et tomt mål 2 – 0.

Det var nu en formsag at vinde kampen, og i kampens slutning øgede Søren Svane Sørensen til slutresultatet 3 – 0. Vi var i semifinalen.

4. Kamp. Horne – Harlev kl. 13.00 Søndag den 24. november Da jeg ringede vores resultat ind til JBU, fik jeg også at vide, at ud over os var der Års, Sundby Mors og Harlev tilbage.

Vi skulle møde Harlev, som havde vundet over Galten i kvartfinalen. Jeg ringede til Galten, der godt ville give os nogle gode råd, så vi kunne være forberedt. Det var især deres venstre wing vi skulle passe særlig på, men Harlev var et godt hold, blev der også sagt.

Vi havde ikke gjort os selv til favoritter, der havde nemlig været optræk til influenza i ugens løb.

Søndag den 24. nov. var som skabt til en god fodboldkamp. Vejret var godt, og alle spillerne var klar til kampen, og især Børge Lund Hansen var klar, han var jo oppe mod Harlevs farligste mand, kampen var kun ganske få minutter gammel, før de 2 herrer blev konfronteret med hinanden. Harlevs wing forsøgte sig med en lang træk udenom Børge, men bolden løb over sidelinjen, men Børge tog ingen chancer og taklede resolut manden, selv om de som sagt var en meters penge ude over sidelinjen. Det blev til en påmindelse fra dommeren Kurt Moltke.

I kampens indledning bragte Søren Svane Sørensen os på 1 – 0, som også blev 1. halvlegs resultat.

Kort ind i anden halvleg skete der noget pudsig, idet Erling Anthonsen lige på grænsen til straffesparksfeltet blev meget hårdt taklet, man kunne ikke høre dommerens fløjte, og på den højlydte publikums protest om straffe, tror jeg at Harlevs centerhalf misforstod situationen. Han drønede bolden ind i eget mål, fordi han mente at have hørt dommeren fløjte for straffespark, men det gjorde han nu ikke. Dommer Kurt Moltke dømte mål til os. Harlevspilleren brokkede sig dog så meget, at han blev udvist. En sådan situation ser man sjældent i en fodboldkamp, nu kom den altså os til gode og vi førte 2 – 0.

5 min. senere blev det 2 – 1 idet venstre wingen scorede.

Ca. 10 min. før tid og på et tidspunkt, hvor vi styrede kampen scorede Erling Anthonsen til slutresultatet 3 – 1. De næsten 500 tilskuere kunne gå glade hjem i god tro til, at vi nu også gerne måtte og kunne vinde finalen.

Ja for det næsten utrolige var sket. Vi var i finalen.

7

Optakten Der var nu pludselig kommet stor fokus på serie 4 holdet, og der var mange ting, der skulle tages hensyn til i ugens løb. Det vigtigste var selvfølgelig, at holdet havde sine 2 træningsaftner. Vi havde i forløbet lejet os ind på Sig Stadion, som havde 2 lysstandere, og som oplyste så meget, at vi kunne træne på fuld styrke.

5. kamp FINALEN Sundby Mors – Horne søndag kl. 13.00 Da jeg ringede resultatet ind til JBU den aften, var det med en vis spænding, for hvem skulle vi møde i finalen.

Jeg fik at vide, at Sundby Mors havde vundet over Års med 1 – 0, og at finalen ville blive placeret i Holstebro eller der omkring.

Jeg ringede til Års og fik en god snak med formanden, der startede med at sige. Jeg vil gerne ønske jer tillykke med det jyske mesterskab, for Sundby Mors kan I ikke tabe til, for de har ikke et speciel godt hold. Der er lige deres venstre wing, ham må i passe på, han lyder navnet Jensen.

Vi gik i gang med opladningen. Træning i Sig for sidste gang. Efter træningen kørte vi til Sig Hotel, købte en øl og bestilte en festaften til søndag aften. Vi var enige om, for selv om vi tabte finalen, så skyldte vi os selv en fest for en god sæson 1968.

Man kunne måske undre sig over, hvorfor vi ikke skulle holde festen på Horne Hotel.

Grunden var simpelthen den. Horne IF var ikke særlig velkommen på Horne Hotel, og så var der ikke spiritusbevilling. Jeg tror dog, grunden mest var, fordi man ikke måtte nyde spiritus i Horne.

Resten af ugen gik med at forberede os på den største fodboldmæssige opgave, vi endnu var stillet over for. Vi kunne give HIF det første jyske mesterskab i klubbens 65-årige historie.

Der blev nu snakket fodbold alle vegne, og man kunne fornemme, at rigtig mange ville drage til Holstebro søndag den 1. december.

For første gang lejede vi rutebilvognmand Åge Jensen fra Tistrup til at køre. Vi startede op kl. 10.00, hvor bussen foruden spillere også havde kærester og andre, der stod holdet nær med. Vi gjorde holdt ved en blomstergartner i Ølgod, vi var blevet enige om, at uanset kampens resultat, så ville vi sige Sundby Mors tak for kampen med en buket blomster. En god time før kampstart ankom vi til Holstebro Idrætspark, hvor vi nød en kop kaffe. Der var nu en begyndende nervøsitet at spore, men vor kollektiv var stærk. Både hjemme og når vi var ude, skulle vi stå og klæde om på nogle bestemte pladser. Vi var gode til at støtte op om hinanden, vi var et ungt hold, men følte os også temmelig rutinerede, - vi havde jo indtil nu kun tabt 2 kampe i år. Vores Træner Poul ”Bager” havde en vis evne til at skabe et godt kammeratskab, som gav sammenhold, og når man lægger det sammen med, at vi også var gode fodboldspillere, gav det en god ballast.

Parolen var. - Nu går vi ud og gir den alt hvad vi kan. - Der er kommet rigtig mange tilskuere fra Horne, og tænk nogle af dem havde aldrig været til fodbold før!

Vi skulle give dem en fodboldoplevelse de aldrig glemte.

Holstebros opvisningsbane var for længst gjort vinterklar, så vi spillede på en træningsbane, tør, pæn og plan, men der var nu ikke meget græs på banen.

8

Både da vi klædte om og løb på banen mødte vi en flok Sundby tilskuere, som var temmelig larmende, så opbakningen var i orden på deres side. Men der var også mange, endda rigtig mange fra Horne, det var sværd at bedømme, men måske 300 – 400? Jeg husker det sådan, at man stod i mere en én række hele banen rundt.

Kampen begyndte noget nervøs for begge hold, dog med en lille overvægt til os, og så var der alligevel lige den her. Ham Jensen sendte en ballonbold af sted fra 25 -30 meter, jeg bedømte den til at gå over, men den slikkede nu alligevel overliggeren og gik til målspark. På jubelen fra deres tilhængere kunne man næsten tro, at de havde vundet det jyske mesterskab. Vi fik dog flere og flere scancer, og i der 43. min. scorede Erling Anthonsen til pausestillingen 1 – 0 til os.

Vi gik helt fra banen i pausen, og der var opmuntrende bemærkninger fra Poul. Det kunne være sjovt, om vi kunne lukke munden på deres larmende publikum, mente Poul.

2. halvleg blev et onemanshow med Horne Ifs serie 4 hold som aktører. Først scorede Vagn Bækby Hansen til 2 – 0, og så var der bekymrede bemærkninger fra Bedstefar Marinus, som sagde. ”Det går ikke i dag, nej det går ikke i dag, for det er de blå, der laver målene.” Man havde glemt at fortælle Marinus at Horne spillede i blå trøjer. Sundby Mors var tilkendt at spille i deres klubdragt, som var hvide trøjer, altså lige som vores. Da Marinus hørte det, var han en glad mand resten af kampen.

Kort efter scorede Børge Hansen direkte på frispark til 3 – 0. Det blev 4 – 0 ved Andreas Højberg på straffespark. Inden kampen sluttede scorede Erling Anthonsen for anden gang, vi havde vundet kampen, og var jyske mestre. 5 – 0 sluttede det i måske den letteste unionskamp af alle 5 kampe, og vores overlegenhed afspejlede sig i vor målscorer, som blev 18 – 3 over de 5 unionskampe.

Vi tager lige målscorerne.

Topscorer blev Erling Anthonsen med 6 mål.

Vagn Bækby Hansen scorede 3 mål.

Søren Svane Sørensen scorede 3 mål.

Andreas Højberg scorede 2 mål.

Christian V. Nielsen scorede 1 mål.

Børge Hansen scorede 1 mål.

Kurt Pallesen scorede 1 mål Og Harlev scorede et selvmål.

Præmieoverrækkelsen Efter kampen var der næsten kaos, vi stod lidt hulter til bulter midt på banen. Det var os, der havde vundet, endda suverænt, men tilskuerne fra Sundby Mors forsatte med at være larmende, næsten som om det var dem, der havde vundet. Vi var disciplinerede også vort publikum, og vi modtog mesterskabsplaketten og nål med disse ord fra formanden for JBU, A. Dahl Engelbrechtsen. ”Horne har fuld ud fortjent finalesejren, som dels skyldes et ungt, teknisk og velfunderet hold. I kan nå langt med dette hold.- TILLYKKE med det jyske mesterskab.

9

Sundby Mors havde også blomster med, så vi var lidt afventende, men det var nu ikke til os. De havde nok ikke samme tanker som os. Men Ove Thorbøl Hansen vores anfører, fik alligevel sagt Sundby Mors tak for kampen med den buket blomster, som vi under alle omstændigheder ville have give dem uanset resultatet.

Efter kampen var der så fotografering. Derefter gik vi til bad og omklædning, her råbte vi gang på gang. ”Hvem var det der vandt i dag? Det var os fra Horne af.”

Vi så og hørte nu ikke meget til vore modstandere fra Sundby Mors, men mon ikke de hørte vores råb, for de var gennemtrængende. De forstod sikkert også meningen.

Pludselig stod Gravers Graversen fra Tistrup Boldklub i omklædningsrummet, han havde blomster med og ønskede tillykke med ordene. ”I må tro det eller ej, men i dag holdt jeg med Horne. Tillykke med det jyske mesterskab.”

Det var søndag den 1. dec., og busturen hjem gik gennem julesmykkede byer. Vi var alle glade, og for mig som var foreningens formand, var det den største fodboldoplevelse. Jeg var stolt på Horne Idrætsforenings vegne, og det at vi nu skulle spille i serie 3 og måske med udsigt til noget mere, som A. Dahl Engelbrechtsen havde sagt, var stort.

Vi ankom lidt før kl. 17 til Gunderupvej ved Smeden, og blev her modtaget af det meste af sognets befolkning. De var kommet for at hylde os, det var næsten ikke til at forstå, og hvordan skulle vi gebærde os?

10

Der gøres klar til triumftoget, ja, for hvad skal man ellers kalde det.

Her gĂĽr optoget forbi den gamle skole

11

Pludselig befandt vi os i et triumfoptog med musik og flere faner i spidsen gennem byen til vores kommunekontor på Højvangen, Her blev vi budt velkommen og ønsket tillykke af vores sognerådsformand Kristian Ditlevsen.

Efter en højtidelighed i kommunekontorets mødesal skulle vi gøre klar til busturen til Sig Hotel, hvor der var festbanket og spisning kl. 19.00.

Der står i protokollen, at der blev holdt 10 taler og at vi var ca. 70 til spisningen.

Under første del af festen kom Direktøren for Ølgod og Omegns Spare- og Lånekasse, han overbragte holdet et gavebrev på et komplet sæt fodboldtrøjer, bukser og strømper.

Endvidere skal nævnes. Jeg blev under spisningen flere gange kaldt til telefonen. Det var bl.a. et par dagblade, der skulle ha` opsummeret vort resultat, som de syntes var imponerende, og vi fik pæn spalteplads i deres mandagsudgave. Også flere hold fra vore turnering ringede og ønskede tillykke.

Jeg synes, også lige jeg skylder Kristian ”Maler” Hansen denne omtale. Da han tog ordet, var det spændende at høre, hvad han som holdudvalgsmedlem havde at sige.

Han stillede holdet og gennemgik spillerne fra mål til venstre wing, altså blev alle på holdet rost for deres dyder og egenskaber, Gennemgangen var også krydret med humor, som fremkaldte både latter og klapsalver. Sjov indslag fra Kristian Maler.

12

Efter spisningen kom der flere til, og vi hyggede os med snak, dans til båndoptager og med adgang til drikkevarer af enhver art.

Her har vi Kristian Pallesen fra spillerudvalget, han var på det nærmeste ustyrlig hele aftenen. Øvelsen at vende en bajer med munden kom til udtryk flere gange aftenen igennem.

Kl. 01.00 var stemningen endnu højt, men vi blev enige om at slutte mens legen var god. Vi sang ”Altid frejdig” og forlod Sig Hotel i god ro og orden. Rutebil Jensen var igen på pletten og kørte os sikkert hjem til en tiltrængt nattesøvn.

13

Det kom helt tydelig frem under hjemturen, da Kr. Pallesen et sted ved Yderik bad om at bussen skulle gøre holdt, for det var nu så tåget, at man ikke kunne se en hånd for sig. Kristian trådte nu af på naturens vegne, eller var det noget helt andet der trykkede?

30 år med 68er holdet Sådan var overskriften i Horne IFs 100 års jubilæumsskrift.

Lige et vigtigt input til historien.

Alle fodboldhold har tilbøjelighed til at forandre sig med hensyn til holdsammensætningen fra år til år, sådan var det også med 68er holdet.

Men vi var blevet enige om, at 68er holdet skulle samles til nogle kampe fremover, og at vi skulle møde en passende modstander, altså et hold vi kunne matche, og helst kunne spille lige op med. (Et hold vi helst skulle kunne vinde over, var bagtanken, men her måtte vi jo selv gøre arbejdet færdigt.)

Den forsatte historie er også et bevis på, at det venskab som opstår med et fodboldhold beviser at klubånd, kammeratskab og sammenhold og tillid til træner, ledere og spillerudvalg bliver til stærke bånd.

For at holde styr på det hele blev der nedsat et udvalg bestående af Poul Plauborg, Søren Svane Sørensen, Christian V. Nielsen, Kaj Nielsen og Leif Sønderskov.

Den omtalte periode på 30 år er fra 1968 til 1998. Her spillede holdet i alt 10 opvisningskampe, og var efterfølgende samlet til spisning og hyggeligt samvær.

Ud af de 10 kampe skal nævnes nogle af kampene, også de 2 vi tabte, men der er jo altid en forklaring på hvorfor og hvordan tingene er sket.

1973

14

Det er det eneste holdbillede af holdet fra 1973 her på vej gennem byen til årets opvisningskamp mod EfBs Guldhold i Sportsugen

EfBs Guldhold fra 1961 – 1962 – 1963, hvor de blev Danske Mestre.

Frygtindgydende var de, det var dem, vi skulle møde nu her 10 – 12 år efter Guldperioden.

Vi tager lige navnene.

Bagerst fra venstre: Holdleder Ejvind Pedersen, Knud Pedersen, Carl Emil Christiansen, Jens Peder Hansen, Carl Bertelsen, Bjarne Kikkenborg og Træner Arne Sørensen.

Forrest fra venstre: Jens Jørgen Hansen, Egon Jensen, John Hansen, Erik Gårdhøje, Preben Jensen, og Jens Pedersen.

Vores første samling var i 1973. Her skulle vi spille mod EfBs guldhold, det kaldte man de spillere, der havde spillet 3 danske mesterskaber hjem til EfB først i 60erne.

I den periode havde EfB 9 spillere på det danske landshold, jo vore modstandere var kvalificerede med Jens Peder Hansen (39 landskampe)i spidsen.

Kampen endte med en 3 – 2 sejr til os. 68er holdet havde stor fornøjelse af kampen, som blev overværet af mange tilskuer der ligeledes så en velspillet og underholdende fodboldkamp.

15

1978

Her holdet 10 år efter i 1978 De 3 følgende kampe var mod Horne IFs 1. hold med 68er holdet som vindere i nogle meget velspillede kampe.

1983 Her husker jeg bedst kampen i 1983. Vi havde nu 15 år på bagen, men var stadig meget godt spillende.

Holdets 15 års Jubilæumskamp blev en historisk begivenhed endda langt ud over der normale, derfor gentager jeg lige, hvad der stod i 100 års Jubilæumsskriftet.

Horne spillede i 1983 i serie 4 med sit bedste hold, og det var dem vi gerne ville møde.

Men Karl Brynningsen syntes, at serie 6 holdet var en passende modstandere for os, men her stod vores træner Poul Plauborg fast. Førsteholdet eller ingen fodboldkamp.

Ok, sagde Karl, men så er I også selv ude om det!

Om vi var blevet bedre opsat til kampen på grund af det, vides ikke, men vi spillede måske vor livs kamp.

Vi havde spillet en jævnbyrdig 1. halvleg med en 1 – 0 føring til os. Lige som finalen i Holstebro for 15 år siden.

I pausen stod vi næsten side om side med førsteholdsspillerne, og jeg husker nogle af de bemærkninger, der faldt fra Karl Brynningsen, anfører for serie 4 holdet. ”Det her kan vi altså ikke være bekendt. Det er jo et oldboyshold vi spiller imod. De er ikke engang så gode som en serie 6 hold. Jeg holder sku op med at spille fodbold, hvis vi taber. Nu går vi ud til 2. halvleg og gir den 120 % gutter.”

16

Det var da en kontant udmelding.

Kampen endte som i Holstebro, vi vandt 5 – 0 i øvrigt helt fortjent. Hele holdet havde ydet en formidabel indsats med Vagn Bækby Hansen som midtbanegeneral der pacede os frem til det aller ybberste.

Efter kampen og en tiltrængt øl sad jeg og snakkede med John Larsen. ”Jeg er ikke helt kommet mig over resultatet, for hvordan kan sådan noget lade sig gøre.” ”Jo, det kunne du vel se, for når alle spiller deres bedste, yder en holdindsats og spiller for hinanden, så lader det sig gøre.”

For selv om Horne ”kun” havde et serie 4 hold, så var holdet alligevel et godt hold.

Her 68er holdet 15 år efter i 1983.

17

Og her siger Ove på 68er holdets vegne tak for kampen.

Jeg dvæler lige et par linjer mere ved denne kamp. Når holdet nu havde en gennemsnitsalder på 35 år, og man kunne vinde en sådan kamp, så var det alligevel godt gjort. Efter så mange år, hvor holdet ikke spillede sammen mere, og derfor ikke kunne prale af at være sammenspillede; men det lå alligevel i baghovedet, hvordan vi havde spillet engang, og vi kendte vore roller. Dertil skal også siges, at vi der, hvor vi nu boede, var aktive på lokale oldboyshold, så vi var vel i nogenlunde god træning.

Kampen blev spillet på Idrætsparkens 45 års Indvielsesdag 17. juli 1983, og Idrætsforeningen havde 80 år jubilæum.

PS. Karl Brynningsen forsatte med at spille fodbold, heldigvis!

Man kunne også læse følgende i Horneposten.

Om eftermiddagen var der så jubilæumsfodbold mellem serie 4 anno 1968 og vor nuværende serie 4 hold. Og ”de gamle drenge” beviste igen, at det ikke var nogen tilfældighed, at de blev jyllandsmestre i 1968. De vandt nemlig kampen med hele 5 – 0 i en meget underholdende kamp, der rigtig kaldte minderne frem. Holdet bestod, som dengang af. Leif Sønderskov, Børge Lund Hansen, Sven Tarp, Ove Hansen, Børge Hansen, Søren Svane Sørensen, Vagn Hansen, Chr. V. Nielsen, Kurt Pallesen, Palle Pallesen, Kaj Nielsen, Erling Anthonsen, Andreas Højberg og Jens Lindvig. Poul Plauborg var i øvrigt også træner dengang, så han styrede begge hold.

1988 5 år senere mødte vi igen EfB s Guldhold og her havde Jens Peder Hansen sin søn Jørgen Peder Hansen med på Guldholdet. 68er holdet vandt 3 – 2 Fra et indlæg i Horneposten kunne man læse.

Kampen mellem Hornes Jyllandsmestre fra 1968 og EfBs Guldhold blev en dejlig oplevelse.

Begge hold stod for dejlig teknisk fodboldspil. Kampen blev vundet af Horne med 3 – 2, men efter spil og chancer ville det ikke have været uretfærdigt, om EfB havde vundet med et enkelt mål, således havde EfB 3 skud på undersiden af overliggeren og et på stolpen.

Da Erling Anthonsen liggende sparkede bolden i EfBs mål og scorede for Horne, kaldte der minder frem for tilskuerne, idet han i kampen om jyllandsmesterskabet i Holstebro mod Sundby Mors scorede det første mål – liggende!

Den nu 61 – årige Jens Peder Hansen fik i øvrigt kampens største bifald, da han i sidste minut sikkert scorede på straffespark for EfB At samme Jens Peder Hansen har humoren i behold, fik man bevis på efter kampen, hvor der var sammenkomst de to holds spillere imellem. Ved denne lejlighed sad han ved siden af sin nu 40 – årige søn Jørgen Peder, som spillede på samme hold nu.

18

Poul Plauborg fortalte i træk fra tidligere EfB besøg i Horne, bl.a. en engang hvor Jens Peder Hansen og Egon Jensen ikke var kommet med bussen hjem efter aftenfesten, så foreningen måtte sende en taxa til Esbjerg med de 2 spillere.

Dette fik Jens Peder Hansen til at rejse sig og sige. ”Jeg er meget skuffet over, at den mand står og fortæller sådan noget, mens min søn hører på det!”

Under sammenkomsten blev EfB også spurgt, om de ville komme igen om 5 år, hvortil Jens Peder Hansen svarede. Jeg komme i hvert fald, men jeg ved naturligvis ikke, om de andre er blevet for gamle!

Holdet fra 1988 Endvidere kunne man fra Horneposten læse følgende i et indlæg fra Ove Thorbøl Hansen fra Guderup på Als. Tak for sidst – Og hurra for HIF og HIP. I anledning af Jubilæet var der bl.a. arrangeret en fodboldkamp mellem EfBs Guldhold og Hornes jyllandsmestre fra 1968.

Som anfører for holdet på daværende tidspunkt vil jeg på holdets vegne rette en tak til HIF og HIP samt til udvalget, som havde arrangeret dette møde.

Vi fik mulighed for at fejre vor 20 års jubilæum med en herlig fodboldkamp, og efter kampen at genopfriske gode fodboldminder fra vor fælles tid i Horne. Tak for det!

De efterfølgende kampe var mod Ølgod Oldboys og Horne Oldboys, vi tabte én gang til hver af holdene.

Der skal dog nævnes at da Ølgod anden gang blev inviteret havde vi ønsket et hold som ville kunne matche os, for vi var jo på vej til en gennemsnitsalder på 45 – 50 år. Ølgod havde dog misforstået dette, og stillede med et ungt Oldboyshold som måske var 19

20 år yngre end os, og det kunne vi ikke klare. Hvor meget vi tabte husker jeg ikke, men vi blev da ikke helt klædt af, husker jeg.

Når man skal finde og have rede på kampene, hvornår de er spillet, og i hvilken rækkefølge de kommer, og meget mere skal man research. Det har jeg gjort i div. opslag, Horneposten, og gamle kalendere, ja alle steder, hvor der var oplysninger. Alt det er sammensat, til det jeg skriver, men tro mig, der skal nok være kommet en smutter ind i rækkefølgen. Jeg håber man kan leve med disse små unøjagtigheder, ellers er man velkommen til at komme med rettelser.

Jeg har også observeret, at man ikke husker de samme situationer på samme måde, men det er OK. Når man snakker om gode gamle minder, har minderne med at blive lidt bedre med tiden, men det er jo ingen skam, bare man holder sig til virkeligheden.

I 1993 spillede vi vor 25 års Jubilæumskamp

Kampen blev spillet lørdag den 22. maj kl. 16.00 og var mod Hornes Oldboys hold.

Igen en god og underholdende kamp som endte? Jeg tror, vi vandt en smal sejr.

20

Holdet fra 1993

Det var fint fodboldvejr. Her et billede langs Tribunen.

Kampen var pænt besøgt, og vi spillede stadig fodbold på et ret højt niveau, nu er gennemsnitsalderen 45 år.

21

Fra kampen på Horne Stadion

Her fra festen ved Ellen og Andreas i Gødsvang, vi havde en rigtig hyggelig aften i lige så hyggelige rammer.

Til spørgsmålet om vi skulle mødes igen, blev man enige om, at vi nu skulle mødes hvert år til de 30 år, og der skulle spilles en fodboldkamp mod passende modstandere.

22

I 1994 – 1995 – 1996 og 1997 var vi så samlet til 4 fodboldkampe 1998 og 30 års jubilæum

Holdet fra 1998 Lørdag den 23. maj kl. 17.30 Horne Stadion Gennemsnitsalderen var nu 50 år og vi skulle møde Hornes veteran hold med enkelte gæsteoptrædende, bl.a. var Valter ”Pele” Nielsen med. Jeg husker ikke resultatet, men vi tabte ikke. Dommer til kampen var Knud Erik Gårde, han har dømt mange gange i Horne, og var i mange år dansk top-dommer.

Aftenfesten var igen som ved 25 års jubilæet ved Ellen og Andreas. Vi havde en festlig aften med Poul Horsbøl som underholder.

Til spørgsmålet om vi skulle forsætte vore sammenkomster indledende med en fodboldkamp?

Det var første gang, vi ikke var enige, om vi ville kunne forsætte, for vi var nu de unge på 50. Det går nok, som Poul i sin monolog sagde, og måske får ret i, at næste gang vi skulle mødes, blev det til et mesterskab i peddigrør.

Vore oplevelser gennem de 30 år havde nu også været det hele værd. Og man skal vel også slutte mens legen er god.

Et så langt og frugtbar sammenhold giver stof til eftertanke, og man kan glæde sig over de mange oplevelser det gav, og gode minder kan man jo leve længe på.

Spørgsmålet til om vi skulle mødes igen, var måske ikke formuleret helt rigtigt. Jeg tror, der var stemning for på én eller anden måde at mødes, måske ikke til en fodboldkamp, men bare det at kunne mødes til en festlig sammenkomst med god mad, 23

vin, øl og så det vigtigste, en snak om dengang. Dengang man kunne spille fodbold i Horne, og samle op mod 500 tilskuer til en serie 4 fodboldkamp (Er skrevet før, men en god ting kan ikke nævnes for tit.)

Når der er så meget sand tilbage i timeglasset, skal man da ikke slutte heller ikke med at spille fodbold. For det er livsbekræftende at være aktiv.

Så Festen var ikke helt slut, men der kom en pause på 10 år.

2008

Poul Plauborg og jeg har mange gange udvekslet minder om tiden som ledere, trænere og bestyrelsesmedlemmer i HIF, og også i perioden efter 1998 kommet ind på, om ikke det kunne være sjovt, om 68er holdet igen kunne mødes.

For det er sjovt, at når tiden går, bliver minderne om dengang Horne havde et fodboldhold der kunne få befolkningen op af lænestolene og gå til fodbold stærkere.

Til historiske minder hører også, at det i dag ikke er almindelig at kunne samle over 500 tilskuere til en serie 4 kamp på Horne Stadion Ku` vi samles igen?

Og jo. Et lille udvalg af gamle spillere fra holdet gik sammen, og over en øl, snakkede vi så om et evt. møde. Gud ved, om spillerne fra dengang stadig kunne sparke til en fodbold?

En indbydelse blev sendt ud til dette 40 års jubilæums arrangement. Der var stemning for igen at mødes, og opfordringen til at tage fodboldstøvler, trøjer og bukser med blev godt modtaget, vi skulle spille fodbold igen.

Mødet skulle finde sted på Horne stadion lørdag den 14. juni 2008.

Vi mødtes kl. 14.00, og mens vi nød en kop kaffe og måske en øl, delte vi os op i 2 hold.

Lige før kampen skulle der tages et holdbillede, her var Tage Svane Hansen klar til at tage et billede med mit digitale kamera. Her havde jeg ved et uheld fået den indstillet til videooptagelse. Det endte faktisk med at Tage fik taget en god video af holdet. Da man ikke kan konvertere billeder fra en video, har vi ikke et rigtig billede af holdet fra 2008.

24

Kl. 16 fløjtede Søren Svane op til kamp (hans ene knæ lavede protest, så han ikke selv kunne spille fodbold) Kampen blev spillet på 7 mands banen. Kampen endte uafgjort, og en straffesparks konkurrence skulle afgøre kampen, her vandt den ene halvdel af 68er holdet, men fælles for kampen var at 68er holdet ikke tabte.

Om aftenen var der spisning, og her var pigerne med.

Der skulle også være underholdning. Her havde jeg allieret mig med Poul Horsbøl, og sammen med mine billeder fra 68er holdets mange samlinger fik vi (Poul og jeg) sammensat en PowerPoint på ca. 20 min. Opsætningen foregik ved Poul i Gesten og tog vel 10 – 12 timer, men så var det også det rene guf.

Jeg havde en rigtig hyggelig dag ved Poul, når vi så de gamle billeder og så mulighederne med en kommentar eller taleboble i Power Point, fik vi os et godt grin.

Her under aftenfesten skulle vi så se Poul og min Power Point, som var bygget op omkring alle 68er holdets højdepunkter og andre begivenheder i Horne IF. Poul styrede Power Point og under forløbet blev der grinet, men der kom også kommentarer, som igen gav anledning til morskab, helt igennem en vellykket forestilling.

Poul havde lavet et kopi af denne Power Point, som blev foræret til alle spillerne med en brugsanvisning til, hvordan man satte Power Point op, så den virkede med alle lyd og talebobler.

Denne øvelse synes nu ikke så let, så det er et spørgsmål om alle får fuld fornøjelse af denne udmærkede Power Point. I hvert fald Tak til Poul for ulejligheden.

25

Billeder fra aftenfesten.

ø S5000457.AVI

Vis man kan åbne denne fil vil den vise et videoklip på ca. 12 sek. af 68er holdet anno 2008 De der ikke var forhindret og som er med på videoklippet, er bagerst fra venstre: Poul Plauborg, Børge Hansen, Bent Bollerup, Børge Lund Hansen, Jens Georg Pagaard, Poul Horsbøl, Ove Thorbøl Hansen, Søren Svane Sørensen, 26

Leif Sønderskov, Palle Pallesen, Christian V. Nielsen, Erling Anthonsen, Kurt Pallesen og Vagn Bækby Hansen.

Andreas Højberg var på ferie i England og Jens og Olga Lindvig kom først til aftenfesten.

Indbydelsen 2013

68. HOLDET IGEN – IGEN – IGEN Det er nu 45 år siden vi stod sammen om at vinde det jyske mesterskab

Det skal fejres Derfor indbydes du med ledsager til en sammenkomst lørdag den 17. august 2013

Og vi indbyder derfor således Der er Torvedag i Horne, og alle er velkommen til at komme fra kl. 9 til morgenkaffe, der bliver således mulighed for at møde gamle venner og bekendte.

Den officielle 68. sammenkomst begynder ved hallen kl. 14 Derefter er der rundtur i vikingelunden hvor vi nyder naturen SAMMEN MED en øl eller vand Derefter byder Else Marie på kaffe i hallens cafeteria Herefter vil der blive valgfrihed til badminton. Husk ketsjer – Fitness eller en rask fodboldkamp.

Til både piger og drenge husk skiftetøj Kl. ca. 18.30 spisning Under spisningen skal vi selv bidrage med underholdningen hvor vi tager bordet rundt med livets gang og måske en vittighed?

Vi slutter med kaffe og håber vi så er blevet en god oplevelse rigere Ved tilmeldingen skal man huske at oplyse om, hvad man kunne tænke sig at deltage i.

Prisen for hele dagen INC. HALLEJE mm. er 195,00 kr. pr. deltager + drikkevarer 27

Øl og vand i Vikingelunden er sponsoreret tilmelding HELST PÅ leifsonderskov43@gmail.com senest 1.august Eller på tlf. 24 61 55 50 (Leif) eller 75 26 00 46 (Poul) Med sportslig hilsen og på gensyn den 17. august Kurt, Palle, Kristian, Poul og Leif Forberedelsen: Vi havde i forløbet nogle møder for at få alle brikker til at falde på plads.

Det var også spændende, om alle ville bakke op om dette arrangement, for det begynder efterhånden at ligne et historisk træf. Det er nu 45 år siden, at vi oplevede at blive jysk mester i serie 4, det var også Horne Ifs første jyske mesterskab.

Vi havde forsigtig skrevet i indbydelsen, om der ville være ønsker om at spille en omgang let fodbold.

Men det stod hurtig klart, at det var der, så Poul Plauborg gik i gang med at sondere en passende modstander, og ideen blev, at vi skulle møde et drengehold.

Trænere og ledere i ungdomsafdelingen, som nu var en sammenslutning af spillere fra Horne – Tistrup og Sig. I samråd med dem blev vi enige om, at alderen 10 – 11 – 12 år nok skulle kunne matche os halvgamle drenge, der nu havde en gennemsnitsalder på 65 år, (Altså ville vi kunne være bedsteforældre til drengene.) Vi skulle jo heller ikke løbes total over ende.

Da drengene hørte om kampen, og om hvem de skulle møde blev de fyr og flamme.

Det bliver eddermame en fed kamp, udtalte de.

Dagen oprinder 68er holdet igen.

Leif Sønderskov var ordstyrer til dagens program mm.

Dagens program: Kl. 14 Velkommen til 68er holdet Alle var friske og strålede om kap med solen.

14 – 15 Vikingelunden.

Her får vi en rundvisning, nyder en øl/vand og får snakket og lagt taktik for den senere fodboldkamp, som vi skal spille.

28

Før kampen hyggede vi os med pigerne og en øl i Vikingelunden.

15 – 16 Kaffe og omklædning.

Her nyder vi kaffe med kage i Horne Hallen. Man kan nu spille Badminton, gå i Fitnesscenter eller få en snak.

16 – 17 Der spilles fodbold.

Der spilles en 7 mands fodboldkamp mod drenge fra Horne – Tistrup og Sig, i aldersgruppen 10 – 11 – 12 år Kamplængden er foreslået til 2 x 20 min. Efter kampen nyder vi en øl/vand sammen med drengene og deres ledere. Kampens dommer er Poul Plauborg.

Holdet lige efter kampen.

29

B. f.v. Palle Pallesen – Sven Tarp – Træner Poul Plauborg – Vagn Bækby Hansen – Børge Lund Hansen – Ove Thorbøl Hansen – Andreas Højberg F. f v. Leif Sønderskov – Kristian V. Nielsen – Børge Hansen Erling Anthonsen.

Kurt Pallesen var også på holdet, men ses først på næste billede yderst til højre.

Lige efter kampen, ingen skader, men godt trætte.

Vi skal da også lige have kampens referat og resultat.

Som sagt spillede vi 2 x 20 min.

Drengene startede bedst, og bragte sig allerede i kampens 2. min. på 1 – 0. Mon vi var på vej til at blive savet midt over?

Det var vi nu ikke, efter 10 min. var vi på 2 – 1 og sådan fulgtes vi ad til langt ind i 2. halvleg, hvor vi trak fra og vandt kampen 8 – 5 som alle kunne være godt tilfreds med også drengene, som nu kunne tage hjem til deres forældre og sige. De gamle drenge fra 1968 kan endnu.

17 – 18.30 Andre aktiviteter. Fitness mm. Vi gør klar til aftenspisning.

Stemningen er fin. Vi snakker, nyder en øl og snakker og snakker.

18.30 –? Menuen, en Buffet er sammensat af rigtig mange velsmagende ingredienser, og er kreeret af Else Marie og Lisbeth. Velbekomme.

Vi ser gamle 68er billeder. Og sender en stafet bordet rundt, Bordet rundt blev en blanding af anekdoter, vittigheder og meget mere.

Jeg startede med at sende stafetten til Andreas, jeg synes vi skulle have hans egen historie fra Strellev – Horne kampen. Kampen den 27. oktober, som var den sidste i turneringen, en kamp vi vandt overlegen 7 – 2 30

Og her er Andreas historie.

Den begynder aftenen før. Horne IF. havde afslutningsfest med Revy og Bal på Hotellet. Stemningen var usædvanlig høj, og næsten alle på holdet havde en lille kæp i øret. En snak mellem mig og vores træner Poul Plauborg mundede ud i, at jeg lovede at scorer mindst 5 mål i søndagskampen i Strellev, det var da en melding at komme med, men når stemningen er høj, så pyt da.

Andreas selv udtrykte sig videre. Da vi stillede op på banen i Strellev, var der en duft af sprit, måske var det lige det der skulle til. Men som kampen skred frem, spillede vi/jeg bedre og bedre, og med 2 rene mål og 3 på straffespark indfriede jeg mit løfte til Poul.

Personlig havde jeg også udover sejren noget at fejre. Jeg spillede min turneringskamp nr. 100 på 1. holdet, endda med den lille sidebemærkning. Det var 100 kampe i streg, uden skader og uden afbud, og så lige med den tillid fra spillerudvalget, som havde sat mig på holdet i alle de kampe.

Jeg havde lavet en lille konkurrence, som handlede om kampene i 1968. Det var ikke bare en konkurrence, men også et oplæg til situationer som kunne diskuteres, og det blev der. Jo det blev en gemytlig runde.

Jeg må ikke glemme at Vagn sluttede bordet rundt, med at holde en tale a la den Kristian ”Maler” Hansen holdt til festaftenen på Sig Hotel 1. dec. 1968.

Vagn tog hele holdet med, én for én, i en omtale som næsten flød over med rosende omtale, men ikke nok med det, der var også en varm glød med, og jeg kunne fornemme, at alle vi 68ere lige løftede hovederne en ekstra gang. Tak for alle de velmente ord Vagn.

Og Vagns sidste bemærkning lød konstaterende. Alle mine tilkendegivelser er ikke overdrevne. Og det er derfor, vi er alle tiders bedste hold i Horne IFs historie.

Inden aftenen slutter, evaluerer vi sammenkomsten. Måske skal vi ses igen?

Det skal vi selvfølgelig, blev der sagt enstemmig.

Og fra dem der kom langvejs fra. De kvitterede med en tak til udvalget, og I må gerne tage en tørn mere.

Udvalget havde forhandlet sig til en god økonomisk aftale med Horne Hallen. Else Marie og Thorkil Lindvig Alle udgifter til det hele beløber sig til 195,- kr. pr. person, dog undtagen drikkevarerne.

PS. Drikkevarer i Vikingelunden og lige efter kampen er sponsoreret.

Kl. ca. 22.30 takkede vi af. Vi havde nu afsluttet vor 12. sammenkomst, og med en virkeligheds konstatering, at vi også denne gang var friske på at spille en fodboldkamp.

31

Nu glæder vi os alle til næste gang vi skal mødes.

Historien om et fodboldhold får jo en afslutning, men lige PT er historien ikke slut.

Jeg tror historien, som nu er 45 år gammel skal publiceres, det skriver jeg i erkendelse af, at vi jo alle skal have mulighed for at læse om denne eventyrlige rejse, en rejse som indtil nu har været det hele værd.

Denne historie kan passende være en hilsen til alle på, og omkring 68er holdet

Leif Sønderskov 68er Holdets Målmand Når man skriver en sådan historie, kan der nu nok liste sig et par fejl eller to ind, Men jeg har efter bedste evne forsøgt at holde mig til virkeligheden, og jeg håber, i langt hen ad vejen er enige med mig.

Historien er måske også lidt lang, men jeg har nydt at skrive den.

Januar 2014 Og ”Udvalget” sender bud, så På Gensyn.

Holdet i 1968 og så igen 45 år senere i 2013

32