Else Marie Vestergård

Page 1

Else Marie Vestergaard

ÅRETS HIF REVY Lørdag den 25. november1978 Kl 10 var jeg oppe for at male lokummerne. Jeg tog hjem kl 12 for at spise. Kl 1 var jeg i Horne igen. Denne gang for at holde generalprøve. Den gik meget godt, selvom det var en noget lallet generalprøve. Der var ikke én, der havde det tøj på, som han eller hun skulle have på om aftenen. Kl 3 var vi færdige med generalprøven og jeg tog hjem for at få et bad og hente de sidste rekvisitter. Jeg skulle have et par støvler til Klara Dejgaard-rollen og et par hvide udtrådte lærredssko til Ejnar Hansen, som skulle spille Erling ”Præst”. Kl. 6 kørte jeg afsted til kroen igen. Efter mange ugers hård træning - og et par øller nu og da, nåede vi endelig til dagen, hvor årets revy skulle opføres. Vi mødte alle kvart over 6 på kroen. Revyen skulle starte kl 7 og da vi egentlig ikke havde noget at lave bagved scenen, gik vi ned i skænkestuen og satte os ved et bord. Kl 10 minutter i syv, var vi alle på scenen. Vi stod flere gange og lavede gas med publikum. Vi stod bag ved tæppet og sagde shhh… alt det vi kunne. Straks begyndte de forreste rækker at shysse og det bredte sig nedad. De hoppede på den to gange. Det første nummer var indledningssangen. Selvom jeg sagde til mig selv, at jeg ikke var nervøs, så stod jeg alligevel på scenen og rystede med knæene. Efter indledningssangen sang vi tre piger en sang på syv vers og vi kunne dem allesammen. Efter denne sang kom der en sketch med Jørgen Thomsen. Vi, der havde sunget sangen, skulle drøne ud for at komme ind i sketchen fra begyndelsen omklædt som fodboldspillere. Sketchen gik meget godt, undtagen at der ikke var nogen til at trække tæppet for til sidst. Det var Kristian, som skulle have gjort det, men han stod ovre på den anden side og snakkede med Leif Sønderskov. Vi sad derinde og gloede og vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Så sagde Kaj endelig, at nu ville han dæleme ud og have et bad. Så gik vi ud. Kors, hvor Kristian fik skældud for det.


Efter dette nummer sang Jens Christian en lang sang. Det allersidste vers kunne han faktisk ikke alt for godt. To linjer sang han bare lal, lal. Efter denne sang på næsten syv vers skulle alle stikpillerne afleveres. Det blev gjort på den måde, at Kristian og ”Krølle” Kristian Sønderskov sad på lokum og snakkede sammen. Det skulle gå pokkers hurtigt med at få de lokummet sat på plads og så var de hele tiden lige ved at brase sammen. I dette stykke dummede Kristian sig igen. Han glemte at få sit manuskript med ind på lokummet. Poul blev nødt til at aflevere det bagfra over lokummet. Det fik han også at høre for senere på aftenen. Efter lokumsnummeret lavede Leif Sønderskov et lille one-man-show på 5-10 minutter. Han havde lavet en monolog over talerne fra de tre jubilæer: HIF, HIP og Horne Husholdningsforening. Det gik meget godt for ham. Efter hans one-man-show kom der en sang om alle de brækkede ben og arme, der har været i HIF det sidste år. Så endelig kom vi til det, jeg havde frygtet hele aftenen: “Tippe job”. De skulle først gætte, hvad Erling Præst var. Nogle af de vitser, som Ejner (som Erling P) fyrede af, var vist ikke lige just, hvad man kalder stuerene. Bestemt ikke. Da de havde gættet, at han var “Frivillig skuespiller”, kom turen til mig. Jeg skulle forestille Klara Dejgaard. Det er en dame i Horne, som elsker blomster og planter. Jeg synes selv, at det gik meget godt. Publikum grinede da. Det eneste vi manglede af revyprogrammet var afslutningen. Og den kunne vi. Nej, hvor var jeg lettet, da det hele var overstået. Lige efter revyen var der overrækkelse af pokaler og flidspræmier og alt det der. Årets sportsmand blev også kåret. Det blev Magnus Jørgensen. Da vi fra revyholdet havde ryddet op, satte vi os ind i skænkestuen for at vente på smørrebrød. det gav HIF nemlig. Kristian gav en omgang, fordi han kom en time for sent fredag aften. Det var smadderhyggeligt, da vi sad om bordet og fik smørrebrød og øl og snaps og snakkede om revyen og alle de skøre ting, der var sket. Da vi var færdige med at spise, gik vi ind i salen, hvor der var bal. Ballet var smadderskægt. Jeg tror næsten ikke, at jeg sad over to danse i streg. Efter ballet var jeg nede hos Jytte og få rundstykker. Jeg var hjemme kl. 3. De rigtige navne for navnene i indlægget Ejnar (Ejnar Hansen), Erling Præst (Erling Jensen), Kristian (Kristian HøyThomsen), Kaj (Kaj Nielsen), Jens Christian (Jens Christian Hansen), Poul (Poul Vig), Krølle. (Kristian Sønderskov). Jytte (Jytte Gohr Jensen).

2


Præsentationsbillede. Else Marie 1979 og fra RAGUs 50 års Jubilæums fest 1979. **************** Mit navn er Else Marie Vestergård født 1963 Jeg voksede op i Horne i 70’erne på Sdr Mallevej 24. Jeg har mange gode minder fra Horne og minder om aktiviteter i ungdomsklubben, til revy og dilettant. Jeg skrev dagbog i årene 75 til 81 og har gemt mange af noterne. Der er skrevet om mange bagateller, som ikke har interesse for andre, men der er også få notater, som måske kan sætte minder i gang hos andre fra Horne. Måske denne fra Revyen i 1978.

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.