Jens Horsbøl var med i Krigen 1864 ved Dybbøl
Her genfortælles hans private breve sendt hjem til hans gravide kone Kirsten og børnene Christine og Karen i Bounum 1
Breve fra en soldat i krigen 1864 2. Slesvigske Krig Jens Horsbøl, Bounum deltog i krigen 1864. Han havde en gård, kone, to børn og et i vente, da han blev indkaldt.
Jens Horsbøl blev født den 10.01. 1832 i Degneboligen i Tistrup. Han blev 14. oktober 1855 gift med enken Kirsten Jensen til en gård i
Bounum (Ndr. Bounumvej 16). Kirsten Jensen havde kun været gift
knap 4. mdr. med sin første mand Christen Christensen, fra okt. 1854
til feb. 1855, da han døde. Han havde deltaget i krigen 1848-50, og havde muligvis pådraget sig en skade.
Christen Christensen var gårdfæster til Nørholm.
Ved giftermålet med Jens Horsbøl ventede Kirsten Jensen et barn, som blev født i februar 1856, Kirstine, som Jens Horsbøl ikke var fader til, men overtog faderskabet for. Sammen fik de børnene Karen,
Niels, Søren, Marie og Maren. Senere yderligere et plejebarn Nielssine Jensen.
Endvidere var Kirstens første mands far, som også hed Christen Christensen, på aftægt.
Jens Horsbøl købte gården til selvejendom i 1874 for To Tusinde Fire Hundrede Daler Rigsmynt.
Jens Horsbøl deltog i krigen 1864, hvorfra der i Sognearkivet i Horne ligger nogle breve, skrevet fra feb. til april, som han har sendt hjem til sin kone, som ventede barn, da han blev indkaldt (Niels).
Han skriver intet om kampene, da han helt sikkert ikke har villet
skabe unødig ængstelse og bekymring hos familien, som med en mand og far i krig, har haft nok at se til og tænke på med 2
arbejdet og driften af gården. Samtidig hermed var de pålagt at levere landbrugsvarer til fjenden, som havde besat Jylland.
Af brevene kan det læses, at han har gået feltvagt ved Mysunde,
hvor den første træfning mellem danskerne og tyskerne fandt sted. Han har således også været med den 5. og 6. februar 1864 ved
tilbagetrækningen af de danske styrker fra Dannevirke til Dybbøl, som foregik i frost og hård snestorm.
Det sidste brev er skrevet 25. april, efter slaget ved Dybbøl den 18. april, med 700 døde og 554 sårede danske soldater. Dette
har helt sikkert været en forfærdelig og grufuld oplevelse, da det følgende brev hjem indledes med: Min dyrebare kone med børn. Brevene hjem var adresseret:
Til Jens Horsbøls Kone,
Bounum, Horne Sogn ved Varde
3
Her en kopi af det første brev fra Jerns Horsbøl Skrevet for næsten 150 år siden
4
Ulkebøl, d.29. feb. 1864
Kjære Kone.
Der er nu allerede gaaet mange Dage siden jeg har skrevet til
Dig som måske forundrer Dig noget, da jeg har modtaget flere Breve, som har indeholdt den glædelige Budskab at Du er lykkelig forløst med en lille velskabt Dreng, men jeg har været 9 Døgn paa Feltvagt i aaben Mark ved Dybbøl og Mysunde hvor der næsten
ingen Lejlighed har været til at skrive men nu er vi igen kommen
ind på Alsland og bliver vistnok her i nogle Dage og hvile. Jeg har heller ikke været rigtig rask i denne tid vi var ude ved Dybbøl, men nu er jeg dog frisk igen. Kjære Kone hvorledes mon det gaar dig
med de mange små, kunde I dog derhjemme beholde Eders Helbred, thi ellers bliver det jo dobbelt besværligt og tungt. Det
havde jo nu været rigtigt rart at komme hjem, men dermed maa vi jo for det første have Taalmodighed og den Tid kommer jo nok at
det bliver Lyst igen fordi vi er fjernet saa længe kan vi jo dog ligegodt bede for hverandre, jeg beder jævnligt til min Gud baade for mig selv og min familie, og jeg er vist paa at Du, min dyrebare Kone, ikke glemmer denne vor første Pligt.
Vi skulde nu have den lille Søn døbt, om det ikke allerede er sket, og jeg overlader ganske til Dig, hvad Navn han skal bære.
Af Nyheder har jeg ikke noget af Vigtighed at fortælle og derfor ender
min
Skrivelse
med
mange
kjærlige
Hilsener
til
Eder
derhjemme alle sammen men først og sidst være Du min Kone dog hilset fra din i Liv og Død hengivne Mand
5
Jens Horsbøl
Hvordan gaar det Dig lille Christine med Din Skolegang jeg tænker at Du allerede har gjort god Fremskridt med din Læsning men nu
den lille Dreng er kommen maaske den og vil sinke Dig lidt jeg tænker, at Du nok kan bære ham da han vist nok ikke er så meget tung.
Min Adresse er:
Forstærkningsmand
Jens Horsbøl Thistrup ved 5. Regiment 3. Kompagni Nr. 40 Als
Du kunde lade mig vide engang om Du har modtaget mine Klæder jeg sendte.
Jeg har i lang Tid ingen Frimærker haft, naar jeg har haft Lejlighed til at skrive, men jeg skriver alligevel
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Sønderborg. Marts 1864
Kjære Kone!
Jeg længes meget efter at høre og se lidt fra Dig og mine Børn
endskjønt det ikke er længe siden jeg fik Brev fra Frederik, som
var skrevet den 25 Februar og hvori han fortalte mig at vor lille
dreng var syg og bleven døbt, jeg vilde nu saa gerne vide hvorledes det er med den lille om han er levende og hvad navn
han har, da det ikke var helt aftalt mellem os. Du tykkes maaske, 6
at jeg kunde have skrevet før, da det er 5 Dage siden jeg modtog
Frederiks Brev, men jeg har ikke kunnet skrive i den Tid af den Grund vi har været ude på Forpost og det varer mange Dage ad
Gangen, det var ved Dybbøl og Sundeved vi har vore Forposter en
Egn som vistnok er vor Fader i Hindsig godt bekjendt fra den tid han arbejdede paa Als.
Hvad mig nu angaar da har jeg nu mit gode Helbred, der var
en Tid i nogle Dage jeg var hel simpel, da var jeg bange, at jeg skulle have bleven ret syg, men nu takker jeg min Gud fordi jeg er
rask igjen, oh maatte disse Linier dog finde Eder derhjemme
nogenlunde vel i Stand, jeg tænker hver Dag meget på Dig, kjære
Kone, paa mine Smaa, der er jo meget at gjøre med 3 saadanne Smaa som jo slet ikke kan retirere dem selv og Christine er jo hele Dagen i Skole. Du har vist nok en Deel Hjælp af hende naar hun er hjemme. Hans i Ounbøl har fortalt mig at Christine og Karen var meget glade ved deres lille Broder. (Resten af brevet, 2 sider mangler.)
Jens Horsbøl
---------------------------------------------------------------------------------------------------
7
Ulkebøl, den 30 marts 1864 Kjære Kone og Børn!
Edres Skrivelse af 21 ds. Har jeg med Glæde modtaget ligesom
jeg har modtaget den Tingsvidne fra Christen Kodbøl, men dette er
endnu ikke drøftet til Ende, så jeg ikke ved, om jeg faar nogen Nytte deraf endnu, hvad mig ellers angaar da er jeg, Gud være lovet, frisk og sund, og jeg beder til min Gud at disse Linier maa
træffe Eder i samme Tilstand derhjemme.Ja det ser jo noget mørkt
ud for Eder, da I vel sagtens endnu have Fjenden at levere til, det er ikke behagelig, da de fleste jo kan have nok med at faa det nødvendige til dem selv, der er jo ikke stor Forlag hjemme i vor Egn.
Jeg ved ikke hvordan Du, kjære Kone, kommer ud af det
derhjemme med saa mange Børn og med alle de Udgifter som følger med Gaarden, Priserne ere jo små paa alle Ting, ja, hvad
Pengene angaar da bliver der vel Raad, Du kommer til at anmode Jørgen Madsen, da han har indgaaet at betale disse Penge vi har
til gode til 1. maj og Thomas Christensen, Asp, som skylder 6 Rdl. maa ogsaa se at faa dem betalt. Jeg tænker, nok om Vorherre ikke
nok skulde se ned til os og vende Sagerne saaledes at vi skulde komme hjem engang hen i Foraaret, jeg vilde saa gjerne se mine
Børn igjen og den lille Dreng som heder Niels, gid jeg maatte finde ham og de andre i god Stand om jeg engang skulle have den
Lykke at komme hjem. Niels er jo nu over 7 uger gammel og det er jo ved Tiden han skulle i Kirke, og Du skulde vel og selv i
Kirke, jeg kan ikke gjøre nogen Bestemmelse for Eder i saa
Henseende, I maa selv vælge hvordan det skal ordnes, thi at vente efter at jeg kommer, det kunde maaske blive for længe.
8
Jeg har i lang tid ikke hørt noget fra min Svoger Jens Hindsig,
jeg har skrevet 2 Breve men ingen faaet igjen, jeg har spurgt, at
kuglerne ved Mysunde havde været ham saa nær, at de havde været ham i Klæderne, der er og én af mine Kammerater vi savner
side 17 Marts, det er Christen Madsen, Gødsvang, som bor paa
Stefens Sted i Moesbøl i Strellev Sogn, ingen ved hvor han blev af saa han kunde gjerne være saaret og opsamlet af Fjende.
Kjære Kone sig vor gamle Fader Tak for det Brev han skrev til
mig og derpaa være I alle derhjemme hilset baade gamle og unge fra Eders i Liv og Død hengivne Ven
Jens Horsbøl
--------------------------------------------------------------------------------------------------Egen paa Als d. 9 April 1864 Kjære Kone og Børn!
I Dag har jeg igen saa megen Frihed at jeg ret kan sende Eder
nogle Linier og lade høre fra mig ja, jeg er Gud ske Lov og Tak ved god Helsen og Sundhed og gid jeg altid kunde spørge det samme fra Eder, jeg har modtaget mange Hilsener fra Dig, kjære Kone, idet mine Søskende Niels, Frederik og Karen har hver sendt mig et Brev og fortalte, at de havde besøgt Dig og Børnene og at I
var i god Stand efter Omstændighederne, det var jo mærkelig at de
alle 3 havde skrevet én Dato nemlig d. 28 Marts og Christian i Ribe skrev ogsaa saa jeg fik 4 Breve næsten paa én Gang.
Søster Karen fortalte at den lille Niels voksede og trivedes godt,
Christine vuggede Sissel som sædvanlig og Karen vankede muntert omkring og fortalte at hendes Fader var paa Als ja, Gud give at jeg og alle gamle Soldater snart maatte gjense vore Familier, men 9
for det første ser det jo mørkt ud for vor Fædreland og haardest er
det dog hvor Fjenden opholder sig, jeg er meget glad for at I derhjemme hidtil er bleven forskaanet og slipper med at levere, alligevel kan det jo være streng nok, men jeg har været Øjenvidner
til meget Elendighed her, jeg stod Vagt uden for Sønderborg i 4 dage i Forening med flere og i denne Tid bombarderede Fjenden Byen saa Indbyggerne maatte flygte bort, det var et rørende Syn at
se hvorledes Forældre kom bærende med deres Børn og lidt af det vigtigste
Ejendom,
og
Byen
brændte
flere
Steder
efter
som
Bomberne og Granaterne tændte. Ja, kjære Kone, vi er jo fjernet langt fra hverandre, og det er jo tungt naar en Fader ikke kan hjælpe sin Familie men vi maa jo have Taalmodighed og oppebie
Herrens Tid og lad os gamle overgive os til vor Gud og bede til
ham i Jesu Navn med et oprigtigt Hjerte, saa er jeg forvisset om at Enden bliver os til Velsignelse i hvad vi saa siden maa døje af
Sorg og Glæde og dermed maa Du nu nøjes for denne Gang jeg har mange Kammerater som jeg maa skrive for da de er meget
flinke imod mig. Nu hilses Du og alle vore Børn, fortæl Christine at jeg har en hel lyseblaa Dragt at gaa i med mange hvide Knapper
og en stor smuk Bøsse samt et Tornyster som sidder paa Ryggen
saa jeg tænker hun ikke kunde kende mig, og nu hilser du ogsaa
vor gamle Fader, jeg har nylig talt med J.C.Christensen og han var rask og fra Jens Vad i Malle, han bad mig hilse hans Hjem, at han er rask.
Jens Horsbøl
Frederik har fortalt mig at den ene Hoppe havde folet og havde en Hors Føl og var i god Stand.
--------------------------------------------------------------------------------------------------10
Als, d. 25. April 1864 Dyrebare Kone med Børn!
Eders Skrivelse derhjemmefra af 17 ds. som Maren havde
skrevet modtog jeg den 23 ds. med stor Glæde, da jeg ser I har
Eders gode Helbred og det kan jeg Gud være takket og tilmelde Eder fra mig igen.
Hvad os ellers nu angaar da har her været en god rolig Tid
siden d. 18 ds. med Skydning. Vi har næsten ingen Skud hørt
siden den Dag og det er næsten som vi kom i en anden Verden da Skydning ophørte, thi før gik det med Skud paa Skud baade Dag og Nat, jeg tænker, at Frederik har
underrettet Eder om at jeg er velbevaret fra d. 18. ds. da jeg ellers havde skrevet længe før.
Kære Kone, du skrev om jeg synes I skulle have noget Hjælp
med Arbejde af Sognet, derpaa kan jeg kun svare, at jeg er bange
I ikke selv kan bestride det allernødvendigste da vi ingen Karl have den hele Tid og det kommer an paa om der er nogen Daglejere at
faa da jeg nok kan forstå I ellers ikke med Eders egen Hjælp kan
faa det nødvendige. Jeg har i disse Dage siden her er bleven
rolighed ofte tænkt paa Eder kjære Gamle Fader, jeg ved jo godt,
at der er for meget at bestille for en Mand paa Eders Alder, og det kommer an paa om I kan udholde at følge Hestene, derfor bør jeg ikke raade Eder fra Arbejde af Sognet, men I skal dog selv vælge derhjemme og gøre som I tykkes.
I skriver og at Du har opsat dit Kirkegang af den Grund om jeg
kunde komme hjem, ja jeg kommer hjem naar mine Kammerater skal hjem men ikke før, saalænge jeg har mit gode Helbred, og er
rask som jeg nu er, derfor synes jeg Du helst maa gaa i Kirke og 11
tage den lille dreng med da han nu allerede er over 11 uger gl. vel mener vi om det ikke nok er nær imod Enden, men ved det endnu
ikke og faar det sikkert nok ikke at vide før vi skal af Sted med det samme.
Jeg beder Eder skrive, I kan jo godt, selv skriver jeg til Maren
at jeg blev glad da jeg tænker at Du kjære Kone og hende havde
hjulpet hverandre med Brevet. Her er nu mere Plads paa Papiret og jeg vilde nok skrive lidt mere men vi skal nu flytte herfra, der
siges 2½ Mil ind paa Landet og jeg vil derpaa ende med en oprigtig Hilsen til Eder alle derhjemme samt Naboer og Slægtninge, jeg mener nok vi snart ses. Du kjære Kone være først og sidst hilset fra din mand
Jens Horsbøl
--------------------------------------------------------------------------------------------------Epilog
5. regiment, som Jens Horsbøl tilhørte, deltog ikke i Slaget ved
Dybbøl den 18. april 1864. Regimentet havde været på vagt i
Skanserne 1-4 i 6 dage fra 10.- 16. april, hvorefter de havde et par dage fri, hvor de opholdt sig på Als.
Regimentet deltog til gengæld i kampen, da Preusserne angreb Als den 29. juni.
Ved fredsslutningen den 16. november mistede vi hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig (Sønderjylland) helt op til Kongeåen.
Af brevene kan vi læse, at Jens Horsbøl skrev breve for nogle af
hans soldaterkammerater. Mange bønderkarle havde dengang ikke haft ret megen skolegang.
Hvornår Jens Horsbøl kom hjem vides ikke. 12
I 1896 afstod han gården ”Horsbølgård” til sønnen Niels gift med Maren Hansen. Jens
Horsbøl
var
en
af
initiativtagerne
til
stiftelsen
af
Horne
Skytteforening i 1867. Foreningen var en af de første i Ribe Amt. Jens Horsbøls kone Kirsten døde i 1907, 72 år gammel.
I 50 året for krigens slutning modtog alle levende deltagere i krigen et
LIVSVARIGT AARLIG HÆDERSGAVE på 100 kroner. Jens Horsbøl var da 82 år. ( V V Nr.10671)
Han oplevede Genforeningen i 1920.
Han døde 89 år gammel den 7. marts 1921. Kontaktadresse:
(Historiker Ditte Kock,
diko@museum-sonderjylland.dk)
Horsbølgård Ndr. Bounumvej 11, Horne fra ca. 1955
13
14