Smed i Bounum i 400 år

Page 1

Smed i Bounum i 400 år Bounum Smedeforretning har en lang forhistorie, dog på forskellige adresser. Allerede i 1600-tallet var der en smed i Bounum. Således fremgår det af kirkebogen, at smed Peder Jensen, Bounum, døde i 1762. Han var da 90 år. Hvor hans smedje havde til huse, vides ikke, men den nuværende smedeforretning på Ølgodvej 148 blev i 1878 udstykket fra Smedegården. Gårdens ejer, Niels Chrestensen, beholdt selv smedjen og lejede den ud Petra og Poul Nissen byggede nyt stuehus i 1902. Foto er fra 1910. indtil 1901, da den blev solgt til Poul og Petra Nissen. De byggede i 1902 nyt stuehus til smedjen. Hidtil havde der været beboelse i den sydlige ende af smedjen, og på et kvistværelse boede en lærerinde fra Bounum Pogskole. Poul Nissen havde på et tidspunkt tre svende og havde en stor forretning med at fremstille arbejdsvogne, fjedervogne til pænere kørsel og landsbrugsmaskiner. Poul Nissen solgte forretningen i 1918 til Jens Chr. Jensen, og i 1930 rykker familien Østerberg ind – først ved Kirstine og Peder Østerberg og den 1. maj 1962 ved Johanne og Svend Aage Østerberg. De blev gift den 2. juni samme år og fik tre børn, Kirsten i 1963, Peder i 1964 og Anne Marie i 1970. Jens Chr. Jensen

De drev forretningen indtil den 17. april 1989. Da solgte de den til en tidligere lærling, Svend Hermansen, som på det tidspunkt ejede en smedeforretning i Tistrup og omdøbte forretningen i Bounum til Tistrup-Bounum Smede- og Maskinforretning.

Flere udbygninger Ikke mindst i tiden under Østerberg undergik forretningen store forandringer – fra en landsbysmedje med esse til et moderne værksted med egen udstillingshal. Peder Østerberg (på billedet med Kirstine og børnene Klara og Svend Aage) byggede i 1955 nyt værksted, og kun essen fra den gamle smedje blev bevaret. I 1957 blev vejen omlagt, og i den forbindelse fik forretningen tillagt lidt jord, fik ny indkørselsvej anlagt af kommunen og fik en overkørsel ved det nordre skel. Den betalte Østerberg 250 kroner for. Svend Aage Østerberg købte forretningen for 70.000 kroner og fortsatte udbygningen med først 150 kvm. i 1965 og yderligere 150 kvm. i 1969. I 1979 blev der bygget en udstillingshal på 640 kvm. på den modsatte side af Ølgodvej. Til det formål blev der tilkøbt 4057 kvm. jord af Ejnar Lindvig, Smedegården, for 10.297 kroner. 1


Svend Aage Østerberg har på nærmeste hold oplevet udviklingen i dansk landbrug fra heste til traktorer, fra selvbindere til selvkørende mejetærskere. Han er født i 1931 og begyndte i skole som seks-årig. Allerede som ni-årig kom han ud at tjene og var to somre ved Kresten Bækmark Thomsen, Bjalderup, en sommer ved Johan Jensen, Malle, og en sommer ved Emil i Asp. Han hjalp til med at passe dyrene – heste, køer, grise og høns. Han hjalp også til med at samle sten på markerne, binde ned og hugge kvas med en håndøkse til komfuret, og i Asp hjalp han også med at grave tørv. Lønnen fra maj til november var 50 kroner. Når det kunne lade sig gøre for så ung en knægt at arbejde, skyldtes det, at der om sommeren kun var skolegang to halve dage om ugen – onsdag og lørdag formiddage. Efter konfirmationen kom han på Skanderup Ungdomsskole, hvor han var i vinteren 1944-1945, og derefter kom han i lære. Det var naturligt for ham at gå smedevejen, da han fra barnsben havde levet en stor del af sin tid i værkstedet hos sin far og hans svende. Han kom i lære hos sin far som vogn- og beslagsmed og var hos ham i tre år, inden han sluttede sin læretid af med et år hos Agnar Nielsen i Skovlund. - Mit svendestykke lavede jeg hos min far i Bounum. Jeg skulle lave en hammelstok, hærde to mejsler og lægge to sko på en hest. Alt beslag og svejsning foregik ved essen. Da Svend Aage Østerberg fik sit svendebrev i 1949, drog han til Fyn, hvor han fik god brug for sine færdigheder ved essen. Her blev der nemlig skoet mange heste og svejset mange forstærkninger på harvetænder. - Det var dejligt at stå ved essen en kold vinterdag, da der ikke var varme i værkstedet, som havde lergulv. Efter en vinter på Hadsten Håndværkerskole i 1951-1952 og efter soldatertiden i 1952-1953, vendte han hjem til Bounum.

Heste erstattet af traktorer Da Johanne og Svend Aage Østerberg overtog forretningen var der to lærlinge og to svende. De kunne uddanne både vogn- og beslagsmede og landbrugsmaskinmekanikere. Begge uddannelser tog fire år, men langt hovedparten af lærlingene blev udlært som landbrugsmekanikere. - Når en lærling havde været i lære i to år, tog vi en ny lærling ind. Vi havde i alt 17 lærlinge og syv medhjælpere på kontoret i vores 27 år med Bounum Smede- og Maskinforretning. Af de gemte papirer fra forretningen fremgår det, at timelønnen for en andet-års lærling i 1972 var 3,12 kroner, mens en medhjælper på værkstedet fik 12 kroner i timen i 1971. Arbejdstiden var på 42 timer om ugen. Udviklingen gik stærkt i landbruget. De hestetrukne redskaber blev skiftet ud med større redskaber til traktorer. I stedet for kassevogne kom der nu gummivogne, aflæsservogne og tipvogne på gårdene, og arbejdet blev også lettet med både roeoptagere og slåmaskiner. Der blev også stadig solgt selvbindere, men i 1959 solgte forretningen den første selvkørende mejetærsker, husker Svend Aage Østerberg. Der blev det år solgt to mejetærskere – en til Ejnar Lindvig på Smedegården og en til Kristian Holm på Sdr. Bounumvej. Maskinen, som Ejnar Lindvig købte, var en Fahr mejetærsker med et 5½ fods skærebord.

2


Bertel Sørensen, Bounum Maskinstation, købte året efter en mejetærsker, og i de følgende år købte han hvert år en ny mejetærsker, men man beholdt også den brugte i høst, og så fik Svend Aage den efter høsten til videresalg, når den var efterset. Nogle gange blev de brugte mejetærskere solgt ved åbent hus om vinteren. I samme periode blev der etableret nye vandværker og installeret centralvarme med oliefyr til erstatning for kakkelovne. Det var også opgaver, som smeden i Bounum tog på sig. Der blev etableret en decideret VVS-afdeling, og en af de større opgaver dengang var at etablere centralvarme på Bounum Skole. Det skete i 1953-1954. I 1970 fik Svend Aage Østerberg autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester.

Åbent hus Hvert år i mange år var der åbent hus for kunder og andre interesserede, som kunne se på både nye og brugte maskiner. Det var ikke helt omkostningsfrit. Således viser en opgørelse fra 1985, at medarbejderne brugte 70 timer på det åbne hus, så med udgifter til timeløn, hjælpere, bager og købmand løb det op i 5686 kroner.

Bounum Smede og Maskinforretning i 1986 med værksted og udstillingshal

3


I 1979 fik Svend Aage Østerberg forhandling af John Deere-traktorer, men tre år senere blev mærket skiftet ud med Deutz-Fahr, som han holdt ved, indtil han solgte forretningen. Han solgte mange traktorer og nye maskiner, og samarbejdet med virksomhederne affødte også flere rejser for Johanne og Svend Aage. De var således i 1979 i Amerika, invitereret af DOMI, for at se John Deere-fabrikken i Iowa. I 1982 var de på forhandlertur til Køln, og i 1985 var de både inviteret af Taarup Maskinfabrik til den store maskinudstilling i Paris og med Deutz-Fahr til fabrikken i Schweiz. Der har været mange medarbejdere igennem årene. Således var der i begyndelsen af 1980 ni ansatte: Jens Peder Graversen, Henrik Simonsen, Arne Vinther Nielsen, Claus Hjorth Knudsen, Birgitte Ditlevsen, Kirsten Østerberg, Knud Hedeager, Arne Johansen og Svend Hermansen. I 1987 kunne parret fejre 25 års jubilæum. Det skete med et åbent hus med 130 gæster. I den anledning kiggede flere af de tidligere ansatte ind eller sendte en gave. Da forretningen blev overdraget til Svend Hermansen i 1989, flyttede Johanne og Svend Aage Østerberg ind i det hus på Kirkebakken 5 i Horne, som Kirstine og Peder Østerberg købte i 1962. Her etablerede Svend Aage Østerberg cykelværksted med salg af cykler samt reparation af både cykler og havemaskiner. I 2014 solgte de huset og flyttede i en lejlighed, inden de flyttede ind på ældrecentret Hornelund.

Lærlinge og andre ansatte De 17 lærlinge, der er blevet udlært i Bounum, er: Peder Bækmark, Bjalderup, 1958-1961, Niels Kristian Hindsig, Lervad, 1959-1963, Kristen Rolle Lauridsen, Bjalderup, 1962-1965, Ingvard Hansen, Adsbøl, 1964-1967, Ernst Øllgaard, Adsbøl, 1969-1973, Erik Hermansen, Bounum, 1971-1974, Poul Erik Hermansen, Gårde, 1973-1977, Svend Hermansen, Bounum, 1975-1978 og fortsatte som svend indtil 1983, Knud Hedeager, Ølgod, 1976-1980, Jens Peder Graversen, Adsbøl, 1977-1980 og fortsatte som svend i to år, Arne Johansen, Stundsig, 1978-1982, Bjarne Lauridsen, Adsbøl, 1980-1983, Knud Øllgaard, Strellev, 1981-1984, Henning Laursen, Adsbøl, 1982-1986 og fortsatte som svend hos den nye ejer, Henning Kragh, Lyne, 1983-1987,

4


Brian Pagaard, Kvong, 1984-1988, Jack Lykke Jørgensen, Bjerremose, 1987-1991. Medhjælpere på værkstedet og på kontoret i perioden 1962-1989: Kresten Hermansen, ansat 1962 som klovbeskærer, Arne Vinther Nielsen, ansat 1970-1980, Alfred Jørgensen, 1971-1976, Elsebeth Lykke Hansen, 1975-1979, Henrik Simonsen, 1979-1980, Aage Højgaard Pedersen, 1980-1981, Jørgen Svenning 1982-1983, Birgitte Ditlevsen, ansat 1979-1981 og 1982-1984, Peder Johnsen, ansat i 1983, Erling Skov Nielsen, ansat i 1985. Hertil kommer flere skoleelever, blandt andet Kirsten Østerberg, Claus Hjorth Knudsen og Helene Knudsen.

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.