RÅDGIVER -HJØRNET

Af André Façon og Majbritt Heegaard, juridiske konsulenter i LOS

RÅDGIVERHJØRNET

Selvbestemmelsesret, magtanvendelse og omsorgspligt

Gennem de senere år har der været stort fokus på selvbestemmelsesret, magtanvendelser og omsorgspligt. Først og fremmest handler det om borgerens retssikkerhed, og at der ikke foregår unødvendige overgreb på borgeren.

Selvbestemmelsesret og magtanvendelser er komplekse emner, der ikke simpelt kan defineres og “sættes på formel”. Vi oplever, at vores medlemmer oplever mange dilemmaer i hverdagen, som især handler om hvordan borgeren får den bedst mulige omsorg, uden at overtræde borgerens selvbestemmelsesret.

Lovgivningsmæssigt er der ikke en entydig definition af, hvornår en handling er en magtanvendelse. Men lovgivningen opstiller rammer for, i hvilke situationer der undtagelsesvis kan bruges magt. LOS’ juridiske konsulenter afholder jævnligt kurser i reglerne om magtanvendelse, hvor emner indenfor borgerens selvbestemmelsesret og omsorgspligt også berøres. Her er en guide til et par af de væsentligste hovedpointer, det som socialt tilbud er afgørende at være orienteret om.

HOVEDPOINTER OM SELVBESTEMMELSESRET, MAGTANVENDELSE OG OMSORGSPLIGT Selvbestemmelsesretten og andre grundlæggende rettigheder hænger tæt sammen med magtanvendelsesreglerne, da enhver anvendelse af magt på en eller anden måde, griber ind i menneskers grundlæggende rettigheder, herunder typisk selvbestemmelsesretten.

MAJBRITT HEEGAARD- JURIDISK KONSULENT

Majbritt er juridisk konsulent i LOS og sidder med den daglige juridiske rådgivning til medlemmerne særligt inden for serviceloven og lov om voksenansvar. Majbritt afholder desuden medlemskurser rundt om i landet om magtanvendelse. Majbritt har tidligere arbejdet som jurist og leder inden for børne- og ungeområdet i kommunalt regi.

Kontakt: mah@los.dk - telefon 9282 3892 ANDRÉ FAÇON - JURIDISK KONSULENT

André er juridisk konsulent i LOS og sidder med den juridiske rådgivning til medlemmerne. André har tidligere arbejdet som jurist i socialtilsynet. André står for kursusafholdelser, og han underviser i f.eks. magtanvendelsesregler.

Kontakt: af@los.dk - telefon 9282 4901

SELVBESTEMMELSESRET

Alle menneskers selvbestemmelsesret kommer af de grundlæggende rettigheder i fx Grundloven og internationale konventioner. Udgangspunktet er, at der ikke kan gøres indgreb i dem uden borgeren ønsker det, eller der er en hjemmel i lovgivningen.

Vores grundlæggende rettigheder er: – Respektfuld behandling – Respekt for den personlige integritet og til selvbestemmelse – Personlig frihed og bevægelsesfrihed – Forbud imod frihedsberøvelse

– Privatliv

– Familieliv

– Klage – Retssikkerhed

– Boligens ukrænkelighed Alle mennesker har selvbestemmelsesret og kan frit bestemme deres politiske stilling, varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Børn og unge har ligesom voksne ret til selvbestemmelse, men barnets/ den unges modenhed, funktionsniveau og alder skal indgå i vurderingen af om omsorgspligten vejer tungere end de grundlæggende rettigheder. Eksempler på omsorgspligt kan være:

– Fysisk guidning i forbindelse med tandbørstning – Kortvarigt fastholde, mens barnet får tilstrækkeligt med tøj på – Sikre, at barnet bliver spændt fast i sikkerhedssele under en køretur

Hvis borgeren ikke selv ønsker at medvirke til at der gøres indgreb i hans/ hendes selvbestemmelsesret, betyder det, at det ikke altid er muligt at give den omsorg for borgeren, som man som pædagogisk personale ønsker. Indgreb i selvbestemmelsesretten mod borgerens vilje er ikke tilladt, uagtet at de er begrundet i en omsorg for borgeren. Her vægter borgerens selvbestemmelsesret højere, og situationen kan kun løses via pædagogik.

– Man skal være opmærksom på, at indgreb i selvbestemmelsesretten for nogle borgere kan resultere i at de reagerer fysisk eller verbalt. Hvis man gentagne gange laver indgreb i borgerens selvbestemmelsesret bør man stoppe op reflektere over egen praksis. Hvad er årsagen til at det er nødvendigt at bruge magt, og hvad er der på spil for borgeren? – Det er vigtigt at der er opmærksomhed på, om borgeren reelt er indforstået med indgreb i sin selvbestemmelsesret. I mange tilfælde er borgeren meget afhængig af det pædagogiske personale, som er dem, der sørger for at de får mad, hjælper og støtter dem pædagogisk.

Derfor kan det for nogle borgere være svært at sige fra, hvis der gøres indgreb i selvbestemmelsesretten. – Borgeren skal kende sine rettigheder, og både kommunens sagsbehandler og det pædagogiske personale skal vejlede borgeren om sine rettigheder

MAGTANVENDELSE

– Magtanvendelse er ikke et præcist definerbart begreb. Det beror især på den enkeltes personlige grænser for, hvornår motivation, overtalelse, guidning og et let pres går over til at være et fysisk overgreb. Den enkeltes subjektive opfattelse af at gå over stregen kan være en udmærket rettesnor.

– Reglerne om magtanvendelse giver undtagelsesvist adgang til at bruge magt i helt særlige og pludseligt opståede situationer, hvor alt andet er prøvet og der ikke er andre muligheder. – Alle magtanvendelser skal indberettes til socialtilsynet og den kommune, som har ansvaret for borgerens sag.

Indgreb i selvbestemmelsesretten udgør også en magtanvendelse, som skal indberettes af tilbuddet.

– Mange af de dilemmaer og problemstillinger man som pædagogisk personale står i med en borger, kan og skal ikke løses gennem reglerne om magtanvendelse, men kan udelukkende løses med pædagogiske metoder og redskaber. – Magt må aldrig erstatte omsorg og pædagogik og brug af systematisk magt er aldrig tilladt. – I nogle tilfælde kan brug af magtanvendelse være et symptom på, at tilbuddet har vanskeligt ved at rumme en borgers udfordringer og muligvis ikke har den rette pædagogiske viden og redskaber til at kunne støtte og hjælpe borgeren på den bedst mulig måde. – Enhver brug af magt bør give anledning til opfølgning både med borgeren og i personalegruppen for at forebygge yderligere magtanvendelser i forhold til borgeren

GENERELLE PRINCIPPER FOR BRUG AF MAGT

– (LOV OM VOKSENANSVAR § 7 OG LOV OM SOCIAL SERVICE § 124)

GÆLDENDE FOR BÅDE BØRN, UNGE OG VOKSNE – Hjemmelskrav – magtanvendelse forudsætter der er en hjemmel i loven – Magtanvendelsen må kun undtagelsesvist benyttes og må ej erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand – Frivillig medvirken til nødvendig foranstaltning skal afsøges først – Proportionalitet og mindst indgribende foranstaltning (kun strengt nødvendige magtanvendelser) – Magtanvendelsen skal ske skånsomt og kortvarigt – med størst mulig hensyntagen til beboeren og til andre tilstedeværende (unødig krænkelse eller ulempe er ikke tilladt) Mindsteindgrebsprincippet

Formålet med reglerne om magtanvendelse er at beskytte borgere mod unødvendige indgreb og overgreb, og at sikre at borgerne har ret til selvbestemmelse, også selvom borgerne har psykiske eller fysiske lidelser, som betyder, at de har brug for socialpædagogisk støtte i deres dagligdag.

SKABER JERES BESTYRELSE VÆRDI?

En moderne bestyrelse skaber værdi – for ledelsen, for medarbejderne og for brugere og pårørende. Evidentia tilbyder kurser, seminarer og workshops for bestyrelser i sociale tilbud. Fokus afhænger af behov, men kan for eksempel omhandle bestyrelsens opgaver og ansvar, kompetencer, strategi, bestyrelsens årshjul eller det gode bestyrelsesmøde. Tag en uforpligtende snak med os om behov og muligheder. Kontakt organisationskonsulent, Jes Jessen, jej@evidentia.dk eller ring på 20 14 41 77

PS: Lige nu er der også stor interesse for vores workshops om god dokumentation. Kontakt os for at høre mere.

Læs mere på www.evidentia.dk

FAQ

- 11 AF DE HYPPIGST STILLEDE SPØRGSMÅL TIL LOS OM SELVBESTEMMELSESRET- OG MAGTANVENDELSE

1 – (Børn- unge og voksne) Må det skrives ind i en husorden, at alkohol og euforiserende stoffer ikke må indtages?

Ja, det er dog vigtigt at være opmærksom på, at husordener kun gælder på tilbuddets fællesarealer, og at der ikke kan sanktioneres ved overtrædelse af de vejledende regler i husordenen.

2 – (Børn og unge) Må man fastholde, tilbageholde eller og føre en person væk i forbindelse med selvskade?

Nej, ved mindre selvskade (hvor barnet ikke er til fare for sig selv). Ja, ved selvskade, hvor barnet eller den unge bringer enten sig selv eller andre i fare.

3 – (Børn, unge og voksne) Må man lave magtanvendelse (fastholde, tilbageholde eller føre) ved trussel om at gøre fare på sig selv eller andre?

Hovedreglen er nej. Man må ikke anvende magtanvendelse som forebyggelse – der skal være en reel trussel eller fare, når magt anvendes. Undtagelsen er i ekstreme tilfælde, hvor der har været gentagende fortilfælde, fx hvis en ung har udsat sig selv for flere selvmordsforsøg.

4 – (Børn og unge) Må man inddrage mobiltelefoner?

Nej, ikke med magt/tvang. Ja, hvis det er ”frivilligt”: I situationer, hvor der er udarbejdet frivillige kontrakter/ samtykkeerklæringer med de unge ift. inddragelse af mobiltelefoner (samtykkeerklæring kan til en hver tid ophæves af den unge, hvilket skal fremgå af dokumentet). I situationer, hvor der er en husorden (hvor unge og pårørende er inddraget) kan det fx præciseres, at mobiltelefoner afleveres på et angivet tidspunkt om aftenen. En husorden præsenteres for den unge og den unges pårørende ved indflytning (det er ikke er tilladt at håndhæve en husorden med magt). Hvis mobiltelefoner inddrages, skal tilbuddet sikre, at de unge har adgang til at kunne ringe på anden vis (fx via tilbuddets telefon). Det kunne være, at den unge havde brug for at kontakte fx forældre, socialtilsyn eller sagsbehandler – dette må tilbuddet ikke forhindre. Hvis en ung ringer på en mobiltelefon, tilbuddet har stillet til rådighed, må tilbuddet ikke overvåge/overhøre den unges samtale, medmindre den unge giver samtykke til dette.

5 – (Børn- unge og voksne) Må der være låse på skuffer med knive, skabe, køleskabe, afbrydere på vandhaner?

Ja, i udgangspunktet. Undtagelse: Det skal dog være muligt for borgeren at få mad og drikke og i sammenhæng hermed adgang til køkkenudstyr. Det betyder, at der skal være mindst ét køleskab uden lås, adgang til vandhane med vand samt ulåste skabe, hvor borgerne kan få fx et glas, en (uskarp) kniv eller en tallerken.

6 – (Voksne) Må personalet bestemme borgerens kostvalg, køb af cigaretter, slik eller lignende?

Nej. Voksne borgere må selv bestemme, hvilken mad vedkommende vil spise og hvilke varer de ønsker at købe. Hvis mad er et problem for borgeren af hensyn til overspisning, vægt, sygdom mv., bør der dog arbejdes med dette pædagogisk. Det samme gør sig gældende i forhold til indkøb/økonomi.

7 – (Børn og unge) Må tilbuddet foretage ransagninger/ rumundersøgelser?

Ja, hvis der er konkret mistanke om, at et barn eller en ung opbevarer effekter, der kan være til fare for sig selv eller andre (fx våben eller stoffer). Det er kun leder eller medarbejder, der er bemyndiget af leder, der kan godkende en rumundersøgelse. Det er ikke tilladt for tilbuddet at foretage randomiserede ransagninger/ rumundersøgelser. Der skal altid være en konkret mistanke.

8 – (Børn og unge) Må man lave rusmiddeltest uden samtykke?

Nej, barnet eller den unge skal have givet et generelt samtykke, og barnet eller den unge skal deltage frivilligt. Hvis barnet er under 12 år, skal forældrene give samtykke, men barnet skal stadig deltage frivilligt. Rusmiddeltest skal være med udgangspunkt i en konkret mistanke.

9 – (Voksne) Er det OK for et tilbud at have en universalnøgle til borgernes boliger?

Tilbuddet må gerne have universalnøgler, fx til brug i nødstilfælde. Der skal dog være fokus i tilbuddet på borgenes rettigheder, herunder om borgeren er i stand til at give et informeret samtykke til, at tilbuddet i visse konkrete situationer kan anvende en universalnøgle. Hvis et tilbud går ind i en borgers bolig uden samtykke, skal de i udgangspunktet registrere og indberette dette, som en magtanvendelse uden hjemmel.

10 – (Børn- unge og voksne) Må sikkerhedsvagter, pedeller eller lign. anvende magt efter lov om voksenansvar eller servicelovens regler på delegation fra kommunalbestyrelsen/ botilbudslederen?”

Nej. Det fremgår tydeligt af lovbemærkningerne, at det alene er det personale, der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan anvende magt efter bestemmelserne. Pedeller, rengøringspersonale, sikkerhedsvagter o. lign. er således ikke omfattet.

11 – (Børn- unge og voksne) Må man stoppe et barn, ung eller voksen i at ødelægge ting og sager?

Ja, hvis det, der ødelægges, enten har høj økonomisk værdi eller affektionsværdi. Personalet må både fastholde og føre personen væk. Og personalet må stoppe ødelæggelsen, når tingene er i overhængende fare for at blive ødelagt. Ved børn må personalet både fastholde og føre barnet væk, hvis der er tale om gentagen ødelæggelse af mindre værdifulde genstande.

Af Ellinor Pedersen Erhvervscenter for God Arbejdslyst

5 GODE GRUNDE TIL AT TAGE EN GAIS-MÅLING:

1. GAIS UDGØR DEN PSYKISKEDEL AF DEN LOVPLIGTIGE APV

– Det er et lovkrav, at alle virksomheder, der har ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år. APV’en har til formål at undersøge en virksomheds arbejdsmiljø både fysisk og psykisk.

– En GAIS-måling kan udgøre den psykiske del af en APV. 2. LEDEREN FÅR INDSIGT

– Med en GAIS-måling er man sikker på, at der bliver stillet de rigtige spørgsmål, og der bliver skabt et rum, hvor der kan sættes ord på trivslen sammen med lederen. Det betyder, at trivslen kommer tættere på for lederen – i stedet for kun at være antagelser.

3. GAIS SKABER MEDANSVAR

– Trivsel er noget, man skaber sammen – det er ikke kun lederens ansvar. En GAISmåling hjælper til, at kollegerne får italesat udfordringer overfor hinanden, og sammen kan finde frem til, hvordan de skaber det bedste arbejdsmiljø hos lige netop jer.

4. DANSK FORSKNING

– GAIS bygger på mange års forskning i danskernes arbejdslyst, og det er en valid, efterprøvet model, der identificerer de vigtigste faktorer for arbejdslysten.

5. TILPASSET OG BRUGERVENLIGT

– Med GAIS får man et intuitivt, brugervenligt og validt værktøj. I kan tilpasse jeres brug af GAIS til lige præcis de behov, I har i jeres organisation.