SPRINGFORBI
Fotografen jolin Jedbo, der er nieget oinliyggelig, hævder, at \'i her ser Stokkerups r\'ddede område med den genskabte frie udsigt over Sundet. Der er ingen grunti til at mistro op lysningen. selv om det i dag er svært at forestille sig. hvor \'illaen har ligget, - Foto 1993 [ohn Tedbo.
.stilling fra sag til sag, nar Skovvæsenet bad om bevil linger til Opkøb af ejendomme, og flere gange var der ble\'et sat spørgsmålstegn ved, om det var rimeligt at ofre så store beløb, der var tale om, for at gennemføre
planen. I 1972 havde rapporten Strcuiduejeu, der var udarbejdet af det daværende Fredningsplanudvalg for Københavns. Frederiksborg og Roskilde amter, anbe falet at fortsædte opkøbene og frikegningen i Springforbi-området, og de implicerede ministerier m.m. havde
givet Springforbiplanen deres tilslutning; men først i 1975 kom der en generel accept fra de i')evilgende myn
digheder. Det satte igen fart i opkøbene, og i 1976, da Strandvejen 763 og 767 blev nedrevet, kunne man i Berliiif^ske Tidende (25. februar) læse, at de to ejen domme var blevet købt for 2 mio. kr.. og at opkøbene i Springfori')i nu ialt havde kostet 16 mio. kr. Ved udgivelsen af Hovedstadsradets rapport SpriiigJbrhiplan J98y' kunne del konstateres, at staten nu
havde opkøbt 88% af arealet og 71% af antallet af ejen domme, samt at halvdelen af de oj-)købte bebyggelser \ ar nedrevet.
Kn meget stor del af Springforbiplanen var altså på dette tidspunkt blevet realiseret; men samtidig havde der for første gang rejst sig alvorlige indvendinger mod planen. Lyngb>'-Taarbæk Kommune hax'de hele tiden 290
S P R I N G F O R B I N AT U R PA R K
været imod frilægningspolitikken, fordi bydelen Taar bæk med sit lave befolkningstal i fonæjen havde svæ-rt ved at klare sig og dårligt kiinne tåle yderligere fraflyt ning, og fordi nedheggelsen af de væ-rdifiilde boliger langs Strandvejen betod liih af gode skatteborgere; men kommunen ha\'de ikke haft mulighed for at forhindre nedrivningerne. Imidlertid var interessen for at væ-rne om æ-ldre bygningers arkitektoniske og kulturhistori ske vicrdier efterhånden i")levet så stæ'rk, at den davæ--
rende Fredningsstyrelse i 1981 foretog en registrering af den endnu eksisterende bebyggelse i Springforbi med vurdering af, hvilke bygninger der kunne betragtes som bevaringsværdige. Rapportens konklusion var, at en riekke af de 30-40 bygninger var bevarings\'ærdige, og at man burde be\'are det meste af bebyggelsen. Kun fem bygninger foresloges nedrevet. Lyngby-Taarbæ'k Kommune havde i 1975 med loven om udarbejdelse af kommuneplaner fået officiel mu lighed for at indvirke på planlægningen; men da kom munen ville lade Springforbi indgå i kommuneplanen, nedlagde Miljøministeriet veto. Det fik det daværende Hovedstadsråd til at nedsætte en arbejdsgruppe med repiæsentation fra alle de implicerede offentlige instan ser for at udarbejde en fælles plan for "lærdiggørelsen", som det hed, af Springforbiområdet. Resultatet af denne
\'i[hi Brinken. StrancRejen
730, hlev opfort i IH91 efter tegning af Andreas (ileininen.sen. Byglierren var apoteke ren og forfatteren Otto Ben/.on. Iiror til .'Xlfred Benxon på nalxiejendoininen Siokkerup. 1 dette meget kiin.stneri.sk ud styrede hus - Otto Benzon \'ar en ferm træskærer - lioede han med sin hustru hmma. f o d t O c t a v i u s H a n s e n , Ve d d e
res skilsmisse i 1902 ægtede hun den .senere .statsminister
Krik Scavenius, mens han gif tede sig med den purunge El l e n B r a m s e n . Ve d O t t o
Benzons dod i 19-J7 solgtes h u s e t t i l d e n s t o r e . s t e n fi s k e r -
entreprenor Kai Nielsen, hvis datter grevinde Ruth af Rosen borg boede lier med grev Flemming. 1 1971 kolites hu set af Lilian Kaufmann for 1.7 m i o . k r. k o n t a n t . M e n i 1 9 8 0
koble Sko\ væsenet \ illaen og nedrev den for al sikre endnu
et kig til Øresund, - i'oto 1980
Jeppe Tonsberg. - Byliistorisk Samling. Lyngby-Taarb;ck,
291
SFRINGFORBI
Villa Hawslundc, som la pa Strandvejen ""40. l')lev opfort i senklassicisiisk stil i 185S som
el af egnens forste større land steder. Bygherren \'ar storkohmanden C.A. Broberg (181180), forende i nordisk kaffe
plan. den nævnte "Springforbiplan 1983«. er enighed om landskahelige fori^edringer bl.a. \'ed nedrivning af ikkebevaringsværdige bygninger i den nordlige og sydlige del af området. Derimod ønskede Lyngby-Taarbæk Kom mune at bevare muligheden for bel^yggelse og byud-
opretcel.se og i an.sættel.sen af
^•ikling i området omkring Springforbivej. Der blev ind gået det kompromis om dette område, at i^ebyggelsen foreløbig skulle bex ares, men at der skulle lages fornyet
s t e d i r e k t ø r, I 1 8 7 4 r a m t e s h a n s
stilling til den i 1995. Ved revisionen i 1995 havde imidlertid loven om kyst
handel. I IBS'* var han den le dende kraft i Privatbankens
C.F. Tietgen som bankens for
fi r m a a f d e n i n t e r n a t i o n a l e k a f
fekrise. og han ble\- tvunget til at afsta Havslunde. som nu kobles af kammerherre van
Deurs og nogle ar .senere af Bing & Grondals direktør. etal.si-atl Jacob .Martin Bing (183.V lOlD. Familien Bing ejede llav'slunde, indtil Ricli.s-koncernens direktør Garl Salomonsen i
1916 købte ejendommen og bo
beskyttelse (1994) umuliggjott byucKåkling næmiere kyst linien end 300 meter, således al kommunens indven
ding bortfaldt. Lad os prøve at gennemvandre det nuværende Spring-
fori'ii og gøre op, hvad der aktuelt (januar 1995) findes af i'tebyggelse, og hx'ilke planer der er for de pågæl dende ejendomme (jfr. kortet side 275). Nar man kommer sydfra og pas.serer Trepilevej, itvor
ede her til sin dod i 1942. Deref
Trepilelågen ind til Dyrehaven og en af de sidste
ter ble\' den næsten lOO-arige ejendom købt af .staten, og i
jernbaneoverskæringer pa Kystbanen i foråret 1994 blev erstattet af en fodgx'ngertunnel. ser man midt på den
sine sicLste ar ble\' i [a\'sliinde
kæmpestore græspltene et stort hvidt hus lige ud for
an\ endt .som skadedyrslalxtraloriuni! Huset blev nedrevet i
196S, - Akv arel af A.V. Kieldrup I860. - Det kgl. Bibliotek,
292
Eremitageslottet, det såkaldte Taarhækhmd. der tilhø rer Skovvæsenet (Strandvejen 781). Huset er en om-
itygning og udvidelse foretaget i 1937 af arkitekt Povl Baiinicifiii af den såkaldte Villa Melchior, som var teg-
STR.\XD\'EIEX GEXXEM SPRIXGFORBI
net og udsmykker med glaserede keramikblomster på facaden af TJ.io/vcilcl Bindesbøll i 1891. Få grund af de to prominente arkitekter besluttede man i 1983 at l'>evare l:)ygningen. men at skjule den med hoj beplantning, fordi den ligger meget iojnefaldende i udsigten fra en del af Dyrehaven ud o\"er Øresund. Men da huset langtfra ho rer til Povl Baumanns bedste, og hans indsats kun l")estår i at have ændret Thorvald Bindesbolls hus til uken
delighed og odelagt det, kunne man faktisk lige så godt rive det ned. - Det hævdes undertiden, at Villa Melchior
skulle have haft tilknytning til H. C. Andersen (som dode i 1 8 7 5 ! ) . S a n d h e d e n e r i m i d l e r t i d , a t s o s t r e n e M e l c h i o r,
som lod huset opfore. som i)orn havde kendt H. C. An dersen.
Nord for Taarhækluncl ligger Nøckleho (Strandvejen 787). opfort i 1892 med Cosniiis Bræstrup som arki tekt. Også dette hus. der tilhorer Skovvæsenet, onskedes i 1983 bex aret pa grund af dets arkitektoniske \ æ'rdi og samspillet med Taarhækluncl: men man kan godt tillade sig at hævde, at huset ganske vist er velpropor tioneret, men på ingen måde særpræget. Efter revisionen i 1995 agtes de to huse derfor nedrrevet.
■
Ejeren af 1 hivslunde. ctat.sråd Jacob Bing. og hans kone Amalie, fodt Warburg..samlet i ha\ en 1896 med born. s\ igerborn og borneborn - ialt 22 ]')er.s<)ner. Kendere vil gense profe.s,sorerne Herman Bing, Valdemar Henriques og John Simon.sen. ju.stitsrad Jacoti
.Meyer, overrets-sagforer Gtto Bing, gro.sserer Georg S. Bendi.\ og læge Allan \'. Henri ques. De ONTige er hustruer og - Privat foto i fami lieeje.
I
293
SFRINGFORBI
294
STRAXD\ EIEN GENN'E.M SPRIXGFORBI
0\'erfor ligger Boje Benzens Ay Stokkerup iSmm6ve']Gn 726). som tidligere næ\"nt opfort i 1934 med Henning Hansen som arkitekt. Også denne l">ygning tænkes be\'aret og med tiden an\ændt til "offentligt publikumsorienteret formal". Hermed tænkes der formentlig pa den servicebygning, som området - med al respekt for ki osken og toiletterne på den .store parkeringsplads læn gere nordpå - i udpræget grad savner, Nedrivningen af Baaiilieu, der nemt kunne have vx'ret ændret til at
udfylde dette formal, var arkitektonisk ikke noget tab. Men det ville Henning Hansens store kasse fra 1934 hel ler ikke N'tere. Gid man dog i stedet havde bevaret Havsliincle\ Den lå præcis midt i arealet og havde de k\'aliteter, der ville have gjort den til et naturligt bygningsmæs sigt centrum i Springforbi-området. Det rode. .stråtækte hus nord for Irækken (Strandvejen 801) er fint tilpasset til omgivelserne og vil blive beva ret af historiske grunde (Chr, Winther og -Hjortens Flugt"). Herefter nar vi til bebyggelsen omkring Springforbivej. der omfatter ialt syv ejendomme ud til Strandvejen. Det er denne og den bagvedliggende bebyggelse, som Lyngby-Taarbæk Kommune onsker rex rirderet i 1995. De forste to ejendomme. Strandvejen 825 {Pamfilius. opfort 1929) og 827 (opfort 1939), begge tilhorende Skovvæsenet, kan ikke siges at \-æ're bygningsmævssigt bevaringsværdige: men det er til gengæ-ld de tre folgende, der er tidligere arbejder- og iunktionx'rboliger til Strandmollen. De to ens hu.se Strandvejen 833 og 835 er opfort hhv. i 1872 og 1870. Begge hu.sene tilhø rer Skovvæsenet, og i »Springforbiplan 1983" er der reg
Forrige .side. overst: Villa Beaulieii. Strandvejen 758. udgor et kort og forl^as'sende indslag i Strandvejens r æ k k e a f l a n d s t e d e r. I l e r. h v o r
den ene af .Magasin du Nords grundheggere. Theodor Wes sel. havde lagt sit sommerhus, solgte hans enke i 19.53 ejen dommen til den hovedrige en ke efter margarinefahrikanc Oiio Monsted. I lun lod Wes
sels hus nedrive (ig påbe gyndte opforeisen af Beaulieu med henblik pa at skabe et pa.ssende sted for sit otium: m e n h u n d o d e s a m m e å r. D i rekioren i hendes virksom
hed. .August Holm. overtog planen og fuldforte ejendom men. men dode allerede i
19 tl, kun 59 år gammel. Nu fik Beaulieu en periode som luksusrestaurant og pensionat; men nu var det staten, der var
vært. og man ventede kun på det rette ojeblik til at rive liiksusbygningen ned og lade det store areal indgå i den plan lagte naturpark. Beaulieu faldt i 1989. - Foto ca. 1950 i By-
historisk Samling. I.yngbyTa a r b æ - k .
n e t m e d . a t d e s k a l b e v a r e s f r e m o v e r. D e l s e r h u s e n e
kønne og tidstypiske i sig selv. øg dels er de udtra k for. hvordan StixiudmøUeu måtte bygge boliger til sine arbejdere i det ellers ubebyggede omrade. Som et kuri osum kan nx-\"nes. al husene bærer spor efter et jord skælv i Skåne i 1930'erne. Efter revisionen af planen i 1995 agtes de imidlertid nedrevet. Også Strandvejen 837. Stranclmø/lciis Minde, har tidli gere hørt til .Strandmollen. Det er opfort i 1852 og er i privat eje. Den hvide villa overfor (Strandvejen 839. tilhørende
Skovvæsenet) er tegnet af tomrerme.ster H. H. Sell og opfort i 1912. Bygningen agtes nedrevel. Ejendommene Strandvejen 847 A-D. som ligeledes til horer Skov\-æsenet. er for baghu.sets x'edkommende teg net M Jobs. Magdahl Xielsen og opfort i 1920. medens
Forrige side. nederst: Pa billedet nederst kan man
næppe ane. at del var her. Be:uilieu la for netlrivningen. - Foto 1993 John ledbo.
295
SFRINGFOKBI
Villa .Springlbrl>i. SlrancK'cjen nr. 762-68. la ligt* syd fnr N'illa Konow. Den \ar opfort i 1876 af den dansk-anicrikanske
skiiisinx-gler C. F. Funch og lignede en konditors drom om el diminuli\'t fransk barokslot.
Han ejede det lille -slot' 18751910. Hans son i Tyskland solgte det til en st'ensk kon
sul. .som postede mas.ser af penge i ejentlommen, indtil Landmandsbankens krak i
1922 salle en stopper (or det hele. Ffter at have sttiet tomt i
nogle ar, fik "Springforbi' sin sidste private ejer. kodvarefal'irikant J. 1^. Steffensen, der ejede det 19.50-10. Sa l")le\' det
i 19-i2 kobt af sittten og revet ned. Det \'ar det forste hus.
der faklt for planen om en .strandpark. - F'oto ca. 1930. Hyhi.storisk Samling. LyngbyTa a r b æ k .
296
forhuset fra 1940 skyldes Sv. Ulstnip-Hcinseyi. Baghuset kaldes "Komnuinehuset-. fordi det lige soni senere forhuset er opfort af Lyngby-Taarbæk Kommune. De to beboelsesbygninger agtes nedre\'et. - Længere inde mod Dyrehaven ligger nogle gule bygninger, som Magdahl Nielsen i 1919 opforte til Statens Forstlige Fo)yøgsi 'æseiL
Strand\ ejen 8S5. der er opfort i 1940, er i privat eje. Bag ved denne husrække ligger endnu seks huse, fire karakteristiske DSB-huse ved pladsen ved det tidligere Springforbi trinbræt (nedlagt i 1968), Skovvæsenets me get smukke Tvendehus fra 1921 og en garagebygning pa Kobenhavns Amts Vejvæsens plads bag 'Kommunehuset-. T\'endehu.s agtes bevaret som kommende cen trum for publikumsbetjeniiigen i parken. Heg)ishind (Strandvejen 859) er opfort i 1915 af arki tekt Henning Hcinsen og Strandniøllehakken (Strand vejen 863) i 1919 af arkitekt Valdemar FI. Flammer. Begge ejendomme tilhorer Skovvæsenet, og Megnslund agtes bex'aret. Skorgdrden (Strandvejen 881) er bygget i 1918. Den tilhorer Skovvæ'senet og agtes nedrevet.
STRAXDX'ETEX GEXXEM SPRIXGEORHl
De stråtækte hiise nr. 833 og 835 er tidligere arbejder boliger til Strandmollen og agtes bex'aret. sel\' oin nr. 833 er præget af en dårligt tilpasset modernisering. Den aktuelle situation er, at staten kun mangler fire ejendomme i at ha\'e opkobt hele Springforbi. Springforbiplanen fra 1940 er siledes meget nær \"ed at kunne fuldfores, seh" om det bli\ær med sma justeringer i form af bevaring af enkelte bygninger. Princippet er her, at huse tilpasset landskabet kan bevares, hvorimod huse. der bare -ligger pi matriklen- i dette tillælde ma vige for naturen. De fa private ejeres meninger er fra tid til anden fremkommet i heserbreve i pressen, hvor udtiykket "det doende Springforbi« udtiykker en karakteristisk holdning: Der har \-æret dejligt i Springforbi. men det er
Den nordligste pa sosiden at" de mange forsvundne Springforbi-villaer var \'illa Konow
pa \'ejens nr. "80. Dette gamle og fornemr-enkle træhus \'ar
opfort i 18-iO'erne af Johan
Chr. Dre\\'.sen pa Strandmol len. Her havde hans ældste .son Michael IxK't i IHSO'erne
og ofte modtaget hesog af Frederik 7.. nar han ferierede
i Palæet i Skodsborg nord for Strandmollen, Michael Drew-sens faster arwcle det. men
solgte det. og fra 1860 ble\'
ikke morsomt at \ æ're de sidste beboere i et omrade,
det kendt .som -Konows X'ilia-.
der pa h\erdage kan opleves som ode. men som til gengx'ld kan xæ-re mere end rigeligt besogt i week
fordi det blev kobt af en Ko
enderne.
son. Den sidste ejer i denne familie \ar kammerjunker 11.1.
Meningerne om Springforbiplanen er i det hele taget .stæ'ikt delte. I dag ville den ikke have kunnet gennemfores, og mange mener, at den i hvert fald er gaet for vidt - at man f.eks. burde have nøjedes med al frihegge vandsiden af Strandvejen og de grunde, der ligger lige ud for Hremitagesletten. En sammenhegning af Dyre haven og Strandparken er jo alligevel en fysisk umu lighed pa grund af Kystbanen og Strandvejen. Pa den anden side har planen resulteret i et popuhert fritids-
now fra Bergen, som lotl del ga i ar\" til bade son og sonne-
Konow, der i 190i-ll \ar
dansk konsul i Rom. men som derefter blev boende i \'itlaen
til sin dod. Efter endnu el par ejerskifter IiIcn' den (wer 100 ar gamle \ illa k{)bi og netlre\'et af Skov\';csenei. - Tegning fra 1880. her elier foto i Byhistorisk Samling. I.\'ngbyTa a i i x c k .
297
SPRINGFORBI
Vill;i I Icgnslund. Springforbi Siranclveicn HS9. opfon i 191') af Gyldendals direkior Fr. He gel jr. ined Henning Hansen som arkiieki. Huset var omg[\ et af en sior have med skulpturer af de lire arslider og yderligere piydei metl el par sma skibskanoner fra faderen. Jacob 1 legels lystyachi. Hegel solgte huset i 19,W til Irs. l-ljlers. I dag tilhorer del smukke, sierpnegede iuis .Sko\'>iyrelsen og har .saledes o\'erle\'et vlllanedri\'ningen i
.Sj^ringforbi-omratlet.
område på forhold.svi.s Fa boligers bekostning, og selv om nogle af de nedrevne huse helt sikkert burde have \'æret bevaret, er det dog kun få. der kan l^ietragtes som al\-oriige tab. Og det virkelige alternativ til frilægningen er ikke det Springforbi. der \ ar engang. Hx is ikke Springforbiplanen havde forhindret det, xille området i dag have haft den samme foruettede bebyggelse som Ny Ta a r b æ k .
Man kan undre sig over. at de dyrl koble arealer ikke udnyttes mere til daglig: men den sk-æbne deler de med Dyrehaven og i del hele taget med alle skove og par ker. De mange trafikanter pa Strandvejen er maske dem. der oftest kan glæde sig ox'er den udsigt, frilægningen har medfort.
2 9 8
STRAXDMØLLEN
Strandmøllen Na\'net SinDulmøllen fremkalder minder om Danmarks
allerældste industri, og efter passagen af Springforbi. der pa h\'erdage henligger næsten mennesketomt, er det velgørende at opleve, at traditionen for industriel aktivitet langs Molleåen stadig holdes i h-ævd her. Ste det lever, og lige som Strandmøllen er den sidste af Mølleåens ni møller, der er i privat eje, er den også den sidste, der er i aktiv brug som industri\'irksomhed. Første gang. Strandmøllen omtales, er i 1599. og alle rede dengang foregik her papirfremstilling. Gennem l600-ta!lel nievnes Strandmøllen ofte. og sidst i århun dredet viir den forpagtet af papirmager Hans Heuser. som samtidig dre\' Frederiksdal Mølle som pai:>irmolle. Hcuis Henser WcW utviv lsomt en dygtig fagmand, og det nævnes udtrs'kkeligt i 1687. at han havde udvidet og forbedret driften på Strandmøllen, således at vandel var blevet stemmet højt nok op til at kunne drive overfaldshjul. iivor der hidtil kun havde vieret underfalds hjul. Di.s.se anvendtes ved Mølleåens øvrige møller, .som alle havde mindre faldhøjde; men (A'erfaldshjulene gav en bedre udnyttelse afvandkraften. Derimod var Hans Heuser øjensynligt en dårlig øko nom. .Strandmøllen og Frederiksdal Mølle tilhørte en-
Villci Slmiuiniø/k'hahhcn.
Strandvejen 863, lii ved .siden af Hegel.s villa og .stnikte .sig helt hen til Slrdfuhuolk'H. I^en
\'ar opfort i 1. Verdenskrig.s rundhåndede gulla.sciiperiode. Bygherren \'ar kederfabrikant Karl 1-rederik Salonion.sen. der var fætter til lanil Gliick.stadt. \'illaen ha\'de ko.stet over Vi
million kroner at optbre. men allerede i 1923 ^ ar Salonion
.sen af okonomi.ske gruntle tvunget til at sælge sin villa
for en brokdel af, hvad den
stod ham i. i 192'i blev ejen dommen overtaget af direkior G. Thorsen fra -Kgl. Bram.1-. Den ejes nu af Danmarks jordbrugsvidenskatx'lige kandidaiforbuncl. - l-oio 1993 lohn Iedl")o.
299
STRANDMØLLEN
Den oprindelige Strandmollekro med papirtorreloft fotograferet i 1896, kort for den blev nedre\'et. Pa lorrcioftet havde den ældre Clir. Drew.sen indrettet en j^rivai teaterscene, som bl.a. Oehlensclilager og lLt]il">ek har spillet på. I forgrunden ses det nu forsvundne sondre udlob fra molledaminen. Foto i Byhistorisk Arki\'. Sollerod.
Herunder: Kroen blev i 1899 nedrevet af gros.serer Alfred Ciiristensen. der onskede at opfore en skilismonieringshal efter at have erhvervet Strandmollen. I stedet indrettedes det såkaldte -Smedens Hus- helt til hojre som restaurant (den nuværende Strandmollekro). - Foto ca. 1900. - Byhistorisk Ar kiv. Solierod.
300
STRANDMØLLEKROEN
Sirandnitillckrocn som institution er naturlig\-is jtammel i Ixaragtning al', at -Siraiulnndlen- er Strand\'ejens ældste industrivirksomhed med aner tilhage til det sene l^UO-tal. Arhejtlerne ha\'de hrug for en kro længe for turismen opstod. De æ-ldste dele af den nu\ ;erende krohygning er fra 17()0-tallei. men den er ombygget og utl\ idel Here gange. iKo iilig omkring 191-I, l-'oio 1973. Hyhistorisk Arkiw Sollerod.
Herunder: Alfred Christensens skibsmonteringshal, .som i 17 ar havde skaanmei .Strandvejen og .Strandmollebugten. er her ved at blive re\'et ned i 1916. Samtidig blev tiet uo\'eiskuelige og farlige \'ejsving på Strandvejen syd for Sirandmtdlen deh'is rettet ud. - Foto i Hyhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ - k .
301
Dunne beskedne gruppe af
keclronning Charlotte Amalie, og da Hans Henser ikke
liuse \'ar i 1823 Danmarks fo
kLinne betale forpagtningsafgiften, satte enkedronningen iiani i 1693 fra l')estillingen og erstattede ham med en anden papirmager. ./o/9(r/;t Drewscm. Det blev begyndel sen til 200 ars papirfretnstilling pa Strandmollen under den samtne families ledelse, og slægten Drewsen, der stammer fra Lachenclorfx Tyskland, er stadig aktiv in den for papirfabrikation i sil hjemland. Johan Dre\\"sen var barnlos. og da han i 1734 om kom ved en arbejdsulykke, blev det hans broderson af samme na\-n - Johan Drewsen den Yiigre - der kom til at fortsætte papirfabrikationen pn Strandmollen. Der var fra gammel tid kornmolle pa Strtindmollen \ ed siden af papirmollen. og Johan Drew.sen anlagde
rende papirfabrik. Strandmollen. Rogen fra skorstenen kommer fra den forste privat ejede dampmaskine i Danitiark. somJ.C. Drew.sen i 1820 havde ladet installere.
I forgrunden .ses det mi tors\'iindne .sydlige udlob af Molleaen. og bag\'ed skimtes tagryggen pa del gamle mollehus med den runde gavl, - rdsnit af ak\ arel af O.J. Rawert. Foto i B\'historisk .-Krkiw Siillerod.
N;este side nederst;
Iler har [•attig-llolm legnet Sirandnu)lle-komplekset fra bagsiden 2S ar senere. Byg ningen i midten er Ohr. Drew sens nye direktorbolig fra IHsO. Bag ved magasinbyg ningerne til \ enstre ligger j,C.
Drew.sens fal'iriksbygninger fra lS,3()"erne. det såkaldte "Nye \';erk-. De ældste molle-
bygninger er deb'is skjult af tiæerne til !n)jre. - Tegning ca. 18sU. - Etter foto i Del kgl. Bibliotek.
.302
her det for.ste .sakaldte hollandske sigteværk i Danmark.
Herved blev han i .stand til at levere lige .sa fint mel som det importerede udenland.ske, og han nåede at tjene en formue, inden konkurrenterne fik kurt ham k u n s t e n e f t e r.
Hans .son Christicin overtog Strandmollen ved fade rens død i 1776 og udvidede endnu en gang j:)apirproduktionen. sa den nu beskiuftigede 50 personer; men der var stadig tale om håndgjort papir, fremstillet med Molleaens \'and som dri\'kraft.
Chr. Drewsen trak sig i 1798 tilbage til Springfori")! og ox eiiod ledelsen af Strandmollen til sin son. Johan Chrl-
MØLLEN VED MØLLHAEN
Ved foden af Strandmollehakken til hojre -Smedens Hus-. h\'orJ. C. Drewsen fik sine nye .svingpkn'c frem.stillet, d.\-.s. den nuværende Strandmollekro. Til \'enstre ses i samnientiykket perspekti\' Strandmollens mange bygningen forrest de to arbejderboliger Strandvejen H83 og 885, som .stadig ligger o\'er
for Strandmollekroen. Over den bageste af dis.se hæver sig den oj^rindelige Strandmollekros karakteri stiske binding.sværksgavl. Bage.st ses tagene på den gamle direktorbolig og på den hoje t\'ærhygning i j.C. Drewsens -Nye Værk-. Tegning af Fattig-Holm fra 18å0"erne. - Bylii.stori.sk Samling, LyngbyTa a r b æ k .
303
stian Drewsen. Med ham trådte Strandmøllen ind i den
Johan Chr. Drewsen (177718S1) var en leclencic skikkel se i den moderne industris indtbrelse i Danmark i forste lialedel af 1800-talle(, lian
ble\' uddannet som papirma ger pa Strandmollen og over tog papirfabrikken efter fade rens dod i 1810. I 1823 an
skaffede han en dampmaskine og i 1829 en papirmaskine • tien forste i Norden - og efter en stor udvideise af fabrikken
rådede han i 1833 over tre
dampmaskiner (på 6, 20 og 40 IIK) og to papirmaskiner, liermed lå Strandmollen klart i
spidsen for dansk papirpro duktion i resten af j.(7 Drew
sens tid. og han kunne .som den for.ste eksportere dansk pa]")ir til udlandet. j.C. Drew.sen blev i 1798 gift med den kendte skuespiller Michael Rosings datter Ophe lia. og deres mange litterære \ enner færdedes ofte på Strandmollen. Til denne kreds
horte bl.a. Oehlenschliiger i hans ungdom samt Kamma og
Knud Lyne Rahbek. Hl karak teristisk træk ved denne
kreds, der med sit nationalt-
danske præg adskilte sig fra Schimmelmanns og Frederik ke Bruns saloner på Sr^lyst og Sophienholm. \'ar interes.sen
for teater, og på loftet af den gamle Strandmollekro, der lå lidt nord for den nu\'ærende, b[e\' der indrettet el lille tea-
moderne tid med dampkraft og papirmaskiner; men J. C. Drewsen havde desuden andre og i begyndelsen vigtigere interesser. Faktisk havde han overhovedet ikke lyst til at blive papirfabrikant og meddelte på et tids punkt sin bestyrtede fader, at han agtede at blive offi cer; men med tiden vænnede han sig til tanken og endte med at blive en af pionererne i indførelsen af den mo derne industri i Danmark. J. C. Drewsen, som der sag tens kunne skrives en hel bog om, er nærmere omtalt i billedteksten på denne og næste side. Efterhånden blev J. C. Drewsen altså mere og mere optaget af papirfabrikkens drift, og ved faderens død i 1810 overtog han Strandmøllen. Mølleåens vandkraft var ikke tilstrx'kkelig til udvidelse af produktionen, og i 1823 anskaffede han en dampmaskine på 6 HK. Det var den første dampmaskine på nogen af fabrikkerne langs Molleåen, og i det hele taget en af de forste i Danmark. Den kunne drive en "hollænder-, d.v.s. et
vandfyldt kar med en roterende tromle med knive, der kunne findele de klude, der skulle blive til papir. Endnu blev alt papir fremstillet i hånden, idet ark efter ark østes op af "bøtten-- som tynde lag af flydende klude masse på flade bakker med iound af metalnet, så van det kunne løbe fra. Efter en studierejse i England i 1828 købte J. C. Drew.sen imidlertid en engelsk papirmaskine,
som kom i gang på Strandmøllen i 1829 som den før ste papirmaskine i Norden. Den blev drevet af en damp maskine på 20 HK og tredoblede Strandmøllens pro duktion.
I 1835 byggede J. C. Drew.sen en helt ny papirfabrik, det såkaldte "Nye Væ-rk- beliggende langs vestsiden af Strandvejen nord for Mølleåen. Herved fordobledes pro duktionen endnu en gang, og J. C. Drewsen kunne sælge alt, hvad han kunne producere. Han leverede alt papir til staten og Nationalbanken, og de.suden blev .størstedelen af Danmarks produktion af papir til tr>'kning fremstillet på Strandmøllen. Fabrikken besktcftigede nu 150 mennesker foruden omkring 250 kludesamlere fordelt over hele landet med den opgave at indsamle de klude, der endnu udgjoi de hele råmaterialet til papiret. J. C. Drewsens to sønner Christian og Alichael b\cv i 1840 optaget som medejere af Strandmøllen, og i 1844 overlog de ledelsen. Samirte år anlagde de med fade ren som rådgiver en ny papirfabrik ved Silkeborg. Efter J. C. Drewsens dod i 1851 overtog de to sønner i 1854
PAPIRFABRIKKEN
desuden Ørholm og Nymølle, hvor en konkurrerende papirfabrik var blevet anlagt i 1793- Dt? var nu næsten enerådende i dansk papirproduktion, og for at tilfreds stille efterspørgslen måtte man fra 1850'erne begynde at omlægge produktionen, så en stadigt større andel af træmasse indgik i papiret. De to brødre kom dårligt ud af det med hinanden,
og i 1865 delte de fabrikkerne imellem sig, således at
Michael overtog Silkeborg og Christian Strandmøllen, Ørholm og Nymølle. Chr. Drewsen havde i 1850 opft)rt den endnu eksi sterende hovedbygning på Strandmollen, beliggende midt mellem det Gamle og det Nye Værk. Han fort satte udbygningen af Strandmøllen med nye bygnin ger og maskiner; men i 1872-73 åbnede to nye, store Strandvejen - -to hjulspor i sandet- - passerer Strandmallen kort
for 1850. Midt i billedet ses mollebygningens skarpe profil helt ud til vejen. Til hojre familien Dresvsens gamle direktorholig
med trappe og balkon op til hovedindgangen. Huset ser beske dent ud. men \-ar i J. C. Drewsens tid et meget gæstfrit hjem. der samlede københavnske skønånder i .stort antal. - .Maleri af G. E.
Libert 1851. hvor bygningen ganske \ ist \'ar revet ned. - Efter foto i Det kgl. Bibliotek.
t e r. h v o r k r e d s e n s m e d l e m m e r
morede sig med at spille dilet tant.
Ved br\'lluppet i 1798 havde faderen foræret J.C. Drewsen en bondegård, som han i 1804 byttede med to gårde i l.undtt)fte få kilometer fra Strand
mollen. Her eksperimenterede han med nye afgrøder og dyrkningsformer, og han of fentliggjorde resultaterne i en række videnskabelige afliandlinger. j.C. Drewsen modtog stor anerkendel.se for sin ind
sats og var i årene 1819-30
præsident for Det kgl. Landhu.sholdning,s,selskab. Interessen for landbruget fik også j.C. Drewsen til at træde ind i det begyndende politiske liv i Danmark, hvor han blev
\'algt til Den rådgivende Stæn derforsamling for Øerne i Ros kilde i 1834. Her stillede han
sig som talsmand for bønderne (hvis egne repræsentanter han dog ikke satte megen pris på, og de heller ikke på ham), men hæ-vdede naturligvis navnlig industrisynspiinkter. j.C. Drewsen deltog også i det begyndende lokale selvstyre som medlem af Kobenhavns
Amtsråd; men sin største ind
sats lagde han i arbejdet i Stænderforsamlingen. I 1846 var han medstifter af Bonde
vennernes Selskab, som han
dog kort efter kom i opposi tion til. Han nåede at blive
valgt til den Grundlovgivende Rig.sforsamling og var senere medlem af Folketinget til 1850: men svækket af alder
og .sygdom spillede han ingen rolle i disse organer.
305
STRANDMØLLEN Endnu i 1888 - 10 ar tor Sirand-
mollen ble\' nedlagt - stod pa pirproduktionen lier i fuld lilomst. Det skyldtes ikke mindst, at Drewsen fra 1823 \'ar
gået over til at supplere vand kraften med damp. I'å dette bil lede fra "Danmarks indu.strielle Htalilissemenier- fra 1888 vil man ,se, at mollens ud.seende
nordpå ad Strandvejen er lile\"et præget af de ucKldelsei-, dampkraften har medfort. Den gamle vandmolle til \'en.stre kan ikke ses, men direktorbo-
ligen med fin indkorse! og egen bådebro ses længst til \-enstre. Alle dis,se fabriksbyg ninger forsvandt i 1916 og er s t a t t e d e s a f \ i l l a e r. . M e n d i r e k -
lorlioligen er bevaret. - Efter nævnte værk 1888.
1 lerunder:
Fabrikkens dampkraft kr;e\'etle brændsel, og den elendige, sandede Strand\'ej \'ar uegnet til al iransportere kul. Fabrik ken fik sine kul med skili, men de måtte omlastes til
jiramme og til sidst kores lielt ind med lieste\'ogne. - Teg ning af Adolpli Kiiiendorff 1892 tilh. A/S De Forenede
Fapirfalirikker, her eller foto i Byliistorisk Samling, LyngbyTa a r b ; e k .
306
FAFIRI-ABRIKKRN VHI) MØLLKAKN
I Icrunclcr:
Don sydlige del aC Sirandniollekomplekset i 1890 erne. lielt til N'ensire ses den gumle Strundmollekro (jfr. side 300). derefter Clir. Drewsens tapeifabrik fra 1866. I billedets hojre halvdel ses torresi .staldbygningen, bag \'ed den til hver side den end
nu eksisterende mollebygning med den runde gavl ud i Strand\'ejen, (ig bage.st taget på direktorboligen fra 1830. Helt til hojre lidt af de bygninger, .som .ses på det overste billede.
- Foto i Byhi.storisk Samling. Lyngby-Taarb;ek.
STRANDMØLLEN
Strancimollen \'ar Danmarks
ældste papirfai")rik startet om kring 1600. men midt i 1800tallet startede Michael Drew
sen Silkeborg Papirfabrik, og andre fulgte eksemplet. 1 1889 blev Strandmollen overtaget at sammenskitningen -De Fore nede Papirfabrikker-. Det medforie senere, at den gamle molle lukkede med betydelige afskedigelser til folge. Den gamle molle blev forladt og Ibrfaldl akieles i ile folgende ar. indtil en ny kober .satte den i stand. Iler .ses mollen
omkring 1910 som en ruin med mange knuste ruder. Foto i Byhisiorisk .Arkiw Sollerod-
.308
papirfabrikket; Maglemølle vité Næstv^ed og Dalum ved Odense, og konkurrencen blev hurtigt mærkbar. Den samlede produktion var for stor, priserne faldt, og for at undgå at konkurrere hinanden ihjel, oprettede man i 1889 De Forenede Papirfabrikker, h\ ori også Strand møllen indgik. Produktionen blev indskrænket og nogle fabrikker nedlagt. Egentlig ville -De Forenede Papirfa brikker« også have nedlagt Strandmollen, fordi den ikke længere var rentabel; men af respekt for Christian Drewsen lod man den fortsætte til hans død. og først i 1897 ophørte papirproduktionen på Strandmøllen. i 1898 blev fabrikken og dens grund nord for Mølleåen solgt til et konsortium, A/S Sirandmøllen, under ledelse af grosserer Alfred Christensen fra Næ-rum. Al fred Christensen handlede med kul og jern, men havde i øvrigt mange interesser, og han ønskede at anlæ-gge en maskinfabrik og et skib.sværft ved Strandmøllen. 1 1899 købte hans A/S Dansk Maskinfabrik. Kjedelsmedie, Støberi og Skibsbyggeri SirAnclmøWens grund syd for åen, Her påbegyndtes opførelsen af en stor skibsmonteringshal ud til vandet, og Mølleåens udløb blev uddybet til et havnebassin og forsynet med en mole. Imidlertid gik virksomheden konkurs i 1909 og blev overtaget af en af kreditorerne, Howaltswerke i Kiel.
A/s STRANDMØLLEN INDUSTRIGAS
Herefter forfaldt det tomme fabrikskompleks, og navn lig monteringshallen, der lå på et iøjnefaldende sted i strandkanten, var et ubehageligt syn på den ellers me get smukke strækning af Strandvejen. Der blev derfor nedsat et nyt »Strandvejskonsortium", som i 1916 købte Strandmøllen af den tyske ejer i den hensigt at nedrive fabriksbygningerne og udstykke grunden til villakvar ter fse herom i det følgende afsnit). Men året efter vendte en ung dansk forretningsmand, Christian Nielsen, hjem fra Hamburg, hvor han havde drevet en grossistvirksomhed, som han på grund af Verdenskrigen havde valgt at afliænde. Chr. Nielsen ledte efter et sted. hvor han kunne starte en fabrika
tion af industrigasser, og han blev interesseret i Strand møllen og købte den af konsortiet. Det var en aftale, at konsortiet nedrev alle fabriksbygningerne, og at Chr. Nielsen derefter genopførte de ældste bygninger - det Gamle Værk ved Mølleåens udløb - med det oprinde lige udseende. Derfor anses Møllehuset med den ka-
.Sadan kom StrandiiioUen.s æld
ste del li! at tage sig ud i 1920'erne. da den nye ejer, direktor Christian Nielsen,
med foragt for omkostninger minutiøst havde genopbygget 17()0-tals moliens mollehus ud
mod Strandvejen. Han havde sikret sig Carl Brummer som arkitekt til den kosthare reno-
\'ering. Der\x'd bevaredes en af Strandvejens ældste og mest karakteristiske bygnin ger. Men han \-ille ikke drive mo!leri\'irk,s<.>mhed. Bag den gamle facade opstod en fabrik til fremstilling af gas til tek nisk brug. - Foto ca. I960. Byhistorisk Arki\'. Solierod.
309
STRANDMØLLEN
fakteri.sti.ske halvmnde gavl ud i fortovet og Strømhuset hen over ålobel for at være kopier fra 1917 af de op rindelige bygninger. Selv hævdede Chr. Nielsen senere, at di.sse bygninger var blevet revet ned næsten til grun den og genopfoil med anvendelse af de gamle mur sten. Når man lod de nederste murskifter stå, skyldtes det kun. at amtsvejvæsenet så ikke kunne forlange byggelinien lykket tilbage fra Strandvejen. Men det er et .spørgsmål, om disse oplysninger er rigtige. Arbejdet b l e v l e d e t a f a r k i t e k t C a r l B r u m m e r, . s o m C h r. N i e l s e n
havde et dårligt forhold til. og efter Carl Brummers før mulering (i erindring.sbogen Mennesker. Huse - og Hunde fra 1949) var der snarere tale om en restaure
Fabrikant Chr. Nielsen (1877-1967) var tbclt i Sværd
borg på Sydsjælland, hvor han.s foræddre ejede en gård. K f t e r k o n fi r i n a i i o n e n k o m h a n
i handeiskere, rejste til Kohcn-
ha\ n og tog handelseksamen og blev derefter repræ*.sentani for et cykelfirma. Som 25-årig rej.ste han til Hamburg og gruntllagde sil eget handels firma. men da 1, Verdenskrig brod ud i 19H, rejste han hjem til Danmark. ( d i r. N i e l s e n o n s k e d e a t s t a r t e
en produktion af ilt og acety len til iirug for autogensvejsning og kobte i 1917 Strandmollen. hvor vandel både
kunne bruges (il dri\'kraft og til koling. I 1920 begyndte pr<Kiuklionen af ilt. og i 1928 startede fremstillingen af ace tylen på Stampen ved Molleåen længere inde i Dyreha ven. Acet\denfrem,stillingen nyttede i 1972 til Holbæk, og i 1988 påbegyndtes opforeisen af en ny liiftgasfabrik i Hjby på Fyn. Her foregår nu hele produktionen af industrigas; men virksomhedens hoved
sæde er stadig på Strandmollen.
310
ring af de originale bygninger: -Den nye Ejer blev over talt til at opgive Nedrivningen og i Stedet lade Bygnin gerne restaurere. En Smule blev forandret i Bygninger nes Flan. to af Hu.sene, der hidtil havde været adskilt
af Aaen. blev bygget .sammen, hvad der forhøjede Skonliedsindiiykket. Saaledes blev disse maleriske Huse be\ a r e t . -
Indvendigt blev ba gningerne indrettet efter deres nye anvendelse, således der nederst blev en hal til dele af
produktionen og påfyldning på trykflasker. Til at drive påfyldningsanhegget fik Chr. Niel.sen installeret en ny turbine på 90 HK. .som Mølleåen dengang havde vand nok til at udnytte. Senere er åens vandforing faldet me get; men vandkraften bliver stadig udnyttet, idet Strandmollen med en moderne turbine på 25 HK dækker en del af sit el-forbrug. Produktionen af ilt kom i gang i 1920, og i 1928 star tede Chr. Niel.sen desuden en produktion af acetylen på Stampen ved Mølleåen inde i Dyrehaven. I 1966 fik han en gammel drøm opfyldt, da Strandmollen blev i stand til at fremstille brint.
Chr. Nielsen var i 1921 flyttet ind i Drewsens Palæ (vå 1850. som nu var den eneste bygning på Strandmøllen, der uforandret stammede fra papirfabrikkens tid, og her boede han til sin død i 1967. Han var barnlos. men
stiftede Christian Nielsens Fond, som i dag ejer A/S Strandmollen Industrigas og Chr. Nielsens o\Tige virk somheder. I 1992 ophørte produktionen på Strand møllen; men her foregår stadig påfyldning på trykflasker og di.stribution til kunderne, og virksomheden har be sluttet at lade sit hovedsæde forblive på Strandmollen. For at skaffe plads til de nødvendige kontorer blev der derfor \'ed den seneste ombygning indrettet en etage mere i bygningen med den runde gavl.
Fra Mølleåen til Vedbæk Mølleåen danner den historiske grænse mellem de to gamle kirkesogne (og nuværende kommuner) LyngbyTaarbæk og Søllerød. Arkitekten Carl Brummers i 1917 -gennemgribende restaurerede-' Strandmølle ligger ved åens udløb i Øresund. Straks nordfor ses den klassi
ske, men meget nedslidte hovedbygning fra 1850-51Bygningen blev opføit i J.C. Dretvsens sidste leveår af hans søn Christian. I dag fungerer huset som et min desmærke over "Strandmøllens-^ sidste private ejer Chr. Nielsen. Flere af rummene, ikke mindst den særegne hjemmebar i kælderen, står som på Nielsens tid, og hovedbygningen er omgivet af en parklignende have ned mod Mølleåen med en kunstig ruin, tårne og an dre kuriositeter, der vidner om ejerens særlige smag. Fra Strandmøllen begynder en husrække på Strand vejens landside, der byder på et formidabelt udbud af dansk villabyggeri fra århundredets begyndelse. De to første huse, vi møder - nr. 7 og 9b - er udmærkede Direktørboligen, i folkemunde kaldet -Drewsens Palæ-, Skodsborg Strandvej 1, blev opfort i 1850 af Clir, Drewsen, og det var også ham, der anlagde haven bagved. Bygningens arkitekt kendes ikke; men der er ofte gættet på, at det er stadsbygmester N.S. Nebelong, s<jm også tegnede Havslunde i
1855 (jfr. side 292). Den statelige villa var indtil papirfabrikkens nedlæggelse i 1898 direktorbolig og blev det atter fra 1917, da Chr. Nielsen havde erhvervet Strandmollen. - Foto 1993 John Jedbo.
3 11
SKODSBORG STRANDVEJ
\'illa Rosenlund. Skodslx)rg .Strandvej 7. Oplori 1918 af ar kitektparret Th. Hjejle (188-11927) og Niels Rosenkjær (1886-1928) soni .soniinerluis,
i^ygherren var direktor Poul
Kjersgaard (1886-1939). Det
maleriske lyserode hus på den lidt fugtige grund nær \ed Strandmcdlen har i mere end
73 år \'ærer mange strand\ ej.s-
fareres yndlingshus. Det hiev i 1942 ombygget til helårshus for grosserer Sigurd Abratiamsen. Huset iiar haft mange eje re i årenes kib. i nyere tid længst direktor John .Marsing. som i 1980'erne l")lev udlands d a n s k e r. S i d e n 1 9 8 4 h a r h u s e t
\'æret ejet af Scan Shipping A/S. - Foto 1993 lohn Jedlx).
eksponenter for hele liusrækken. Begge er oplbn i 191819 som oprindeligt relativt beskedne .sommerhii.se. De er opfort pa tomten af StrcDJchnøllens i 1917 nedrevne, mægtige fabriksbygninger langs vejen. Bygherrerne tilhotte den ovre middelkla.sses grosserer- og direktordyna.sti. De gode tider siden 1890'erne gav endnu i det sidste krigsar grobund for optimisme i sommerlandet langs kysten. Nogle valgte tidens bedste arkitekter som direktor Poul Kjersgaard i nr. 7: !")e unge arkitekt kompagnoner Hjejle og Rosenkjær, der begge dode i deres bed.ste alder, levede op til kravene og opforte strækningens mest stilrene og tidlo.se hus. Men at ver den var \'ed at ga af lave, fik man et fingerpeg om, da Niels Ro.senkjær den 18.november 1919 måtte bede
kommunen om udsæ'ttelse på en tilbygning.ssag, idet »direktor Kjersgaard er i Rusland og Sibirien og umulig at nå pr. brev og forst ventes hjemme i begyndelsen af 1920".
Ved siden af i nr. 9 byggede en af de flittige arkitek ter langs Skodsborg Strandvej, Alberl Oppeubeim (18791956). en sommerbolig for forsikringsdirektor Bnuio Heckscheri\S9\-\9A\). Det karakteristiske hus i udmurel
bindingsvx'rk beklæ-dt med malede brædder har siden fået påklistret skodder og en nordlig tilbygning (egent lig en garage fra 1929). der i hele bygningens historie har givet vro\ l med naboer og myndigheder. 312
ÅHUSET
Matrikel nr. 3 af Aggershvile er den officielle l:tetegnel.se for Strcuicimøllen og dens jorder nord for Mølleåen. På den 1 km lange strækning op til foden af Skods borgbakken lå der indtil begyndelsen af 1900-tallet kun et eneste hus. Det var det såkaldte linkehus, som den
gode Drewsen-familie havde ladet opføre omkring 1820 til udtjente papirarbejdere og især deres enker. I dette øde område kunne de leve deres sidste år i fred uden
for fabrikkens synsvidde. Enkebusel lå ved den gamle vej, som gennem skoven forbandt Slrciiiclmø/len med "Kludesamlernes by^ Nærum. Det var først med luk ningen af papirfabrikken, at området blev gjort til gen stand for spekulation i det sommerhushungrende borgerskabs drømme om det gode liv langs Øresunds kysten. Omkring år 1900 begyndte den store udstykning af StranclmøUens engdrag. Og 20 år senere stod en perlerad af grosserernes sommerboliger som markante vidnesbyrd om højkonjunkturen i begyndelsen af 1900tallet. Hu.sene er ikke bygget efter en samlet plan, og dog, på matrikel nr. 3 træder kommunens nyetablerede bygningsinspektorat frem på scenen. Mverl eneste hus på denne strækning er bygget efter godkendelse af grund.storrelse, hushojde. afstand til naboskel, spildevand.sordning osv. Kort .sagt det regulerede byggeri. For hvert hus foreligger gennemarbejdede smukke tegnin-
Det l")lågni \'illa Åhu.set. Sk()dsl><)ri> Strandvej 9 H, er ()pft)rt 1918. Arkitekten var Al bert Oppenheim (1879-1956), bygherren direktør Bruno Heckscher (1891-1941), der
og.så ejede et træhu.s i Taar bæk, Grosserer Carl Jacobsen
ejede huset fra 1931, men forst fra 1964 blev det benyt tet som helårsbolig for sønnen advokat Jørgen C. Jacobsen. Fra 1970 til 1975 var hu.set
ejet af kun.stmaler Aage Strand, der lod indrette atelier
i den nordlige tilbygning. F,fter .Strands død i 1975 blev
hu.set overtaget af Bent Hen ningsen. I 1991 erhvervedes hu.set af Jytte og Ole Moes gaard. Fru .Moesgaard var un
der nav net Jytte Berndorff kendt i 1980 erne for mange antikvitetsudsendel.ser i T\'. -
Foto 1993 af John Tedbo.
313
SKODSBORG STRANDVEl
ger af tidens mere eller mindre kendte arkitekter. Men historien er ikke uden dramatik. Allerede i StraiiclniølIdyllisk s\'ing på Strandwjcn nord for Strandniolicn. Vejsi den skråner faretruende ned
niod Øresund, og man har derfor ]a\'et et primitivt trafik\'ærn mod vaiulei. Del \'ar
omtrent j?å dette sted. at kom munen og Skodsborg Kommu nalforening i 1916 jod opsa'tie Heens Bænk til minde om kunsiliistorikeren (iharles Been. Denne luix'de ved eit
testamentarisk gave en \'æ.sentlig andel i den forste fred ning af Øresundskysten, der ble\' gennemfort i 191.'5 hel ved mageskifte og metl erstat ning til Alfred Ohristen.sen. På dette maleri .ser man mod
nord. - Maleri fra 1889 af Hi ler Eilersen Rasmussen (1829-
1912) på Sollerod Radhus (Sollerod Museum).
514
lens sidsiG år som papirfabrik var der planer om at ud stykke langs den såkaldte Strandmolleskrænt mod nord. Kjøhejibcwus Amts Avis. der ellers nok vidste at fremhx've den private ejendomsret, mente, at »de enkelte lykkelige- nye viilaejere "ligesom andre mennesker måtte kunne nojes med at nyde synet af Sundet og de gamle træer langs kysten fra Strandvejen eller fra deres \ illaha\'er på den modsatte side af vejen. -De hehover nx'ppe noget lysthus for sig selv alene under skræn ten. Faren for at denne ualmindelig tiltalende plet vil blive fuldstændig raseret ved at gå over pi\ private villaejeres hænder er jo heller ikke udelukket, skont det \'ille være den skrækkeligste vandalisme-. Kloge ord i 1890'erne, men næppe havde grosserer og skibsreder Alfred Christensens firma overtaget StrciridmøUeii. før der atter kom gang i udstykningsplanerne, Mens landsiden blev fuldt udbygget, kom kampen til at stå om strandlodderne på vejens søside; En årelang kamp mellem kortsigtede, egoistiske kræf-
HNKHHl ISI-T
ter pa ostsiden og den niaglfulde "Skodsborg Koninuinalforening" med hofju\'eler Carl Michelsen i spid sen på den anden (vest) side. Mod betydelige kompensationsbelob til Alfred Christensen og et par pri\'ate retha\'eriske grundejere lykkedes det i årene 19131917 at pålægge Strandmollekysten en række ser\'iiiilter, der forbod anden bebyggelse end badehuse i træ. Strækningen blev endelig fredet i 193S. Den åbne stnekning, vi nu kan glx'de os over mellem Stranclmølleii og til kort for Skodsborgbakken. bi-)-des kun to steder: Ved nr. 36 hvor Alfred Christensens uafsluttede hus frem
står som en aparte villa med tagparkering. Det lladiiykte hus ble\' i o\'rigt erh\'enæt af kommunen i 1944 med henblik på nedrivning. Men man sov i timen, da private interesser i 1960'erne overtog det "glemte- sted fra Skodsborg Roklub, der ha\xle ejet huset siden 1951. Det er siden ble\'et ombygget til en mondæn Strand villa. Ved nr. 64 skjuler endnu et hus sig. Det star som mindesmærke for den fli\-. vognmand Hansen, der i 1913 trodsede alle kompensation.stilbud og nabobonner og opføite sit murermesterhus for forhandlingerne mel-
Dcik* s\'in>4 pa Sirantiv'ejcii \-cd Sirantiinoliehugien \'ar der lo .samtidige malere, der havde laet oje pa. men mod sat det forrige ser man lier mod syd- Det hvide lins er del endnu eksi.sterende, såkaldte
hnkeluis. .som Drewsen pa StraiHlmoilen lod opfore i forste lial\-del af IHOO-tallet, Det
ble\' an\-endt til arl>ejiiere på mollen og deres enker. Muset havde fire lejligheder, intltil det i begyndelsen af 1900-tallet blev ombygget til sommer hus. - .Maleriet fra 1887 af l'rederik Carsten I lenrich.sen (1824-9"') tilhorer Stillerod .Mu.seum.
315
SKODSBORG STRANDVEJ
Hnkcliusei. Skodsborg Strand vej 2S, liar haft tiere navne og ijeni iiKinge formal. I begyn delsen af dette århundrede
ejedes det af postbud Chri stensens enke. der fra 1906 til
omkring 1916 ernærede sig som vaskekone, og i iiaghaven havde hun el mindre va-
skeiius. I 1918 b]e\' hu.set
omtjygget -med forsiael.se og nænsomhed- (-Villaen-. 1919.
nr. 12) af direktor Kiersing med Jens Jorgensen .som arki tekt. Kiersing opkaldte huset efter sin kone. .Margrethe. I
1923 ble\ .stedet koi)t af cigar-
fabrikant Oscar Wulff, der lod
det omdobe til brohu.sei inspi reret af naboskabet til Kystba nebroen over Molleaen. Det
har siden \';cret i familiens eje
og ble\' af tandlæge Kirsten Wulff llarck ombygget til hel årshus i 196^. Den nuværende
ejer, .sonncn Antireas llarck ow'itog huset i 1986. - 1-oto ca. 1920. Byhislorisk Arki\'. St)llerod.
316
lein kofninune, Ibreiiing AUVccI Chiisten.sen \ ar af sluttede.
Alt i alt endte hi.storien lykkeligt. Omkfing 1920. da hele landsiden var blevet bebygget, har Strandvejsfarerne her inodt et Hol samspil mellem Øresundsky stens natur og tidens ikke helt ubeskedne sommerhus kultur. Pa den ene side den abne kyst. pii den anden fine eksempler på århundredskiftets \'illa- og sommer husbyggeri. Nærmest et katalog o\'er bedre dansk b\'ggeskik domineret af de "2. geleds arkitekter-, der fulgte i kolvandet på tidens store na\ ne og stilstromninger. Fjikebiiset ligger der stadig, nu kaldet Brohuset, og som de o\ rige huse pa denne del af Strand\-ejen er det ble\'et ombygget i takt med udviklingen fra sommerhus til helårsbolig. Pa de Heste huse er detaljerne nu væk. Originale .og morsomme tyrolerkx'iste. karnapper og sidelarne. pudsdekorationer og glaseret tegl er attost af ter moruder. billige tagsten, udbygninger og terras.seanlæg. Del hele er blevet udglattet til be.skyttet borgerlig tryg hed i de pæne Strandvejsvillaer. Man savner næsten en type som bygherren til den so lide villa, Strandvejen nr. 37. Pa brevpapir fra "Kjø benhavns Hestillingskontor for Tændstikker - (Indeha-
y\UA
ver Caroline Hansen Herding)" i:)lev Soilerods gode byg ningsinspektor belært om folgende den 28. juni 1905: "Da jeg gentagne gange ser. at De benæ\ ner mig som Hnkefruc. sa ma jeg bestemt fralægge mig den titel. Mit \irkelige na\'n og titel er: Gix^sserer Froken Caroline Hansen Herding. Forventende al modtage bygningsatte.sten .sålydende, tegner jeg mig med s-ærdeles Hojagtelse...".
SKODSBORG
\'illa Skoct.shofg. Skodsborg Str:ind\'ej HS. hluv opfort i 1901 af fat')rikant K. Herlin
med.). Chr. Kofoed .som arki
Skodsborgbakken Nar man mermer sig Skodsborgbakken fra syd. lukkes Strandvejen pludselig inde af bebyggelse pa l')egge si der af \ejen. Kystblikket er \æ*k. Det hele [■)eg\-nder ved det ualmindeligt kedsommelige rekon\ alescenthjem opfort 1958 (nr. 100). I na\'net mindes den Johannes Andei-so}!. der som grosserer for -Fyens Sæ-kkekompagni A/S i Frihavnen" byggede \'illa pa nabogrunden till:)age i 1912-13- Det ikke meget .smukkere Aagaards pensionaf la oprindeligt pa feriehjemmets grund og miskkedte med sine fire etager stranden og den konne stratæ'kte nabovilla mod nord. RJ. Aci^(>aan/ vav en af pionererne
tekt. llu.sei blev oprindeligt bygget som to-familieshu.s. 1 19s0 lod den daværende ejer. typograf A. Christensen, ind rette Pension Skodsborg i den store bygning og ansøgte komiminen om tilladel.se til at
indrette et -offentligt gæste lokale med ud.skænkning af stærke drikke*. Be\'i!lingen ble\- næ'gtet. Siden var der i 1960'erne et pri\-at pleje- og alderdomshjem i hu.set. Den
larnprydede villa er selwsagt blevet æ-ndret i tidens lob.
Huset er nu opdelt i lejliglieder og ejes i dag af A.'B Villa Skodsbc^rg. - Foto 1993 af lohn jedbo.
A l
4
M
317
SKODSBORG STRANDVEJ
Den 1 Iir.sch.s]')rung.ske. nu fulcistieiulij^i oniltyHgede, \'ilhi pa SkcHislMM'g Stranch'oj lOa, la på sosiden, nied en stejl sknent ned til \antlel. I'ra en
terrasse forte en imponerende dobbelt marinoitiap]')e ned til vandet. Huset blev i 190'»
solgt til overlæge Carl Ottosen fra Skodsborg Sanatorium. Han udstykkede den store itaboejendoin til venstre, som ligger pa den sydlige del af 1 [irschs]")rungs grund. Iler opforte arkitekt Fritz jorgensen i 1907 den store bygning, der i mange år \'ar kendt som Aagaards Pension, - Foto om kring 1920, Byhistorisk Arki\'. Solierod,
fni Sko(lshoi\ii Sanatoriums i 1898. 1 1907 onskcde han at prove for sig selv og kobte villagrunden ttf sin chef, overlæge Carl Ottose)i. Ottosen boede inde ved siden af i nr. 104. Dette hus var et af de ældste på sinekningen, opført i 1877 for kgl. brændevinsbrænder C.ll. ;V/6')'C/-(183b-19l4) og kaldt Villa Olga efter Meyers kone. Hun nåede lige at fode sønnen (skuespilleren) Johannes (1884-1972) i det dejlige Skodsborghus, før cigarfabrikant Heinrich Hifschspning (1856-1908) købte villaen og her åbnede dørene for endnu et kulturelt fristed for tidens skønånder inden for musik- og maler kunst. Hirschsprungs svigtende helbred fra et langt liv med cigarrøg fik ham i begyndelsen af århundredet til at soge sydligere himmelstrøg ved Como-søen. Hans betydelige malerisamling blev i 1902 doneret til staten og i 1904 solgte han .sommerhuset i Skodsborg. Kobe ren var .sanatoriets grundkegger, næ'\ nte Carl Ottosen. Huset ble\- lidt mere prosaisk kaldt Solskrcenten, og Otto.sen blev boende her til sin død i 1942.
I 17()()-tallet var Skod.sborgbakken del af et romantisk ha\'eanlæ*g. Næ-sten alt er væ*k i dag. Selve bakken er
fuldstæ-ndigt beb>'gget af \ållaer. De æåciste huse skri ver sig tilbage til 1870'erne. hvor udstykningen fra 31S
VILLA
OLGA
matr.nr. 4, Skodsborg Palæ Det var ellers drif tige folk, nybyggerne her: Tømrermester Jois Pelersen og murermester Haas Jejiseii byggede de første iiuse på bakken til sig selv og andre, jens opkaldte sit hus (nr. 103) efter konen: Marthas Håb. Martha ble\' enke
omkring 1900, men først i 1917 solgte hun sit håb til det evigt ekspanderende sanatorium. Ved siden af i nr. 101 navngav Hans jensen sit hus Charles Minde efter sin lille son, der døde på sin 8-års fød.selsdag i i860. Hans rørende skæbne kan alTæ'ses på det endnu be\ arede smukke gravminde, som den sorgende fader ud førte for Charles på Søllerod Kirkegård. Hans jen.sen (1819-1900) havde \"æret Skodsborgs repnesentanl i sog
l - " a h r i k a i n H e i n r i c h H i r. s c h -
■spriin^ (1836-1908) med fimilie og lui.set.s ventier for.sainlet i 1888 på terra.s.sen foran \'illaen pa Skod.sborg .Strand\'ej.
nerådet 1862-1867, desuden beklædte han tiere tillids
Det er den beromte tobaks-
poster i Skodsborgomradet som brandfoged og strand opsynsmand og var som sådan en herre, man lyttede til ved Strandvejen. Stor forståelse for de kulturhistoriske og naiurmæ'ssige værdier omkring Skodsi:>orgbakken var der næ-ppe den gang. For en sikkerheds skyld kaldte man den villa,
.stuen .står fra \ en.stre A.P.
der i 1876 blev opført på toppen af det i bogstaveligste
forstand majestætiske anlæ-g for Koiigshøj, men så var bygherren også kgl. hoffotograf. Det var dog en mu rer- og tømrermester fra lokalområdet, der .stod for det meste af bygningsvæ'iket. Meget tilbage fra gammel tid
fal'>rikant i li\"idi toj til ven.stre for midten og hans kone Pau line i morkt toj til liojre for ham. 1 doråbningen til haveWei.s (1831-1933). senere chef
for det Kgl. Teater. Anton S\'end,sen (18'i6-1930). violi-
ni.st og senere leder af Musikkon.servatoriet, og i centrum maleren P.S. Kroyer (18511909). De ovrige herrer er .sonner af huset. - Foto 1888.
Hyhistorlsk Arki\'. Sollerod.
)^r:
319
SKODSBORG STRANDVEJ
-Hvor har der været bro over Strandvejen?- vil læseren spørge ved synet af Elias Meyers maleri fra
1807 af-en gangbro over Strandvejen-. Den lå faktisk over Skodsl^org Strandvej mellem to hoje skræ-nter, der på kystvejen i dag markeres af de to moderne villaer I/a Fontana og Kongshoj, nr. 122 og 124, og på landsiden udgjordes af den sydligste ende af Skodsborg Sanatoriet, helt oppe ved Fre derik 7."s stengrotte. Elias Meyers maleri er set mod nord, således at nutidens La Fontana ligger ud mod Øresund, og Skodsborg Sanatorium er neden for bakken til venstre. - Maleri på Statens Mu seum for Kunst.
Nedenfor ses samme sted i dag, hvor den forhojede stensætning til venstre er et vidnesbyrd om -ud
gravningen af vejen-. Det var her, broen forte over Strandvejen. - Foto 1993, John Jedbo.
320
VILLA
LA
F O N TA N A
N'illa La Fontana, Skodsborg Strand\'ej nr. 122. \'ar oprindelig opfort i 1877 ,som et beskedent som merhus. Det blev ombygget i 1990 af den nuværende ejer Christian Nicolai Gieddesen. Villaens navn skyldes det endnu bevarede 1700-tals kildeankeg i haven ud mod Sundet (se side 322-23)- - Foto 1993 John Jedbo. Når det i dag er så svært at forestille sig von der Liihes 1700-tal.s gangbro over Strandvejen, er det
fordi den stejle og farlige hakke under broen i \'ore dage er blevet afgravet. Sammenlign side 320. Foto fra 1930, Byhistorisk Arkiv, Solierød.
321
SKODSBORG STRANDVEJ
var der heller ikke. Det havde englænderne sørget for i 1807. Da den engelske hær i de for Danmark så ulyk kelige augustdage 1807 rykkede ned ad Strandvejen uden at mode modstand, blev Ncurefortet på Skodsborgbakke sprængt i stumper og stykker. Et eller andet sted måtte de danske soldater jo da være. Men ak, det \ ar kun attrapper: Skilderhuse, træsoldater og sma ka noner. Narrefortet var blevet udformet godt 40 år tidli Kildeanlægget -Schimnielmann.s Minde- i Skodsborg bag ved Villa La Fontana pa Skodsborg Strandvej 122 var allerede i 1760'erne. da von
der Liihe anlagde Skodsborg Park med broen til Narrefor-
tet. en seværdighed, og man skal fatte l~00-tallets senti
mentale holdning til kildefæ nomenet for at forstå kilder nes anseelse. Kobberstikket af
Soren Læssoe Lange \'iser La Fontanas endnu eksisterende kilde, der i forhold til de to
tilskuere er tegnet i meget stærkt overdreven storrel.se. -
vSoren Læssoe Lange 1800. Na tionalmuseet.
gere. i 1764, af arkitekten G.D. Aiitbon (1714-1781).
Anthon efterfulgte i 1760 en anden lokal godsejer og arkitekt Launch de Thurah (1706-1759) fra Holtegcird som hofbygmester. Fortet var en del af et barok haveanlæg, som Anthon skabte for Kobenhavns over præsident Volrad von der Li'ihe (1705-1778). Von der Liihe var Enevældens mand. Han tilhørte det ny bu reaukrati. der efter statsomvæltningen i l660 søgte fre delige steder på landet. Den gamle adel havde herre gårdene med jord inde i landet. De ny ledende klasser kunne klare sig uden jorden. Nu var det landskabet, idyllen og ensomheden der blev nogleordene i 1700tallet. Og hvor fandt man en mere isoleret beliggenhed end NxMum bys ældgamle o\erdrev ved kysten. Sum pede og kuperede strækninger, der var aldeles værdi-
V I L L A L A F O N TA N A
løse, efter at enevoiclskongen ChhsHau 5. fik genneMiirrumfet sin Dyrehave i 1670. Nærum mistede jord og overdre\'. Navneforskere \'il hævde, at Skodsborg hen viser til en geneti\form af et mandsnavn (altså Skot's). Mest sandsynligt er dog, at der er tale om en forvansk ning af Skovsborg, der som Skovshoved kengere ned ad kysten fremhæver skovens n-ærhed. Alle officielle kilder i 1800-tallets første halvdel kalder stedet for Skovs-
borg. Hvad enten der var tale om en skotsk fåreavler ved kysten eller om en helt almindelig husmand ved skoven, så udviklede Skodsborghuset sig i løbet af 1700tallet til to lyststeder. Det ene - det nordligste - kaldtes
fr;i sorc dage al tiel Ix'N'arede tiionument over Scliiinmeliiiaiins kilde i lia\ en
Ixig Villa La Fontana, Strand\ ejen 122. .Monumentet er re.staurerel i 18()()-lallet af en lo
kal håndværker, der ikke har
fattet .symbolikken i -en kn;ekket .sojle- og derfor har ka.sseret den brækkede lop og an bragt en urne som afslutning på den law sojle. I baggrun den havens bjerg, det vil sige de st>rgelige rester af Narrefortet. - Foto 1993 John jeclbo.
karakteristisk nok Retraite. Det andet bevarede steds-
eller personnavnet. De to beskedne lyststeder blev i 1760 slået sammen og hertil skabte Anthon så den over dådige barokhave, der dækkede det meste af Skods borgbakken. Haven blev på trods af de landskabelige hindringer udformet efter de franske haveidealer: Naturen måtte
bøje af for kulturen. Kun de eksisterende bygninger, som jo repræsenterede den overordnede menneskelige kultur, blev repekterede. Alt andet blev lagt ind under et aksefast barokanlæg uan.set de naturlige forhindrin
ger. Terrænet blev udnyttet til prydtræsalleer og terras323
SKODSBORG STRANDVEJ
Villa Kongshoj, Skotishorjj Stranchej 12 i. Her. hrocii "ver StrandvcjL-n i 1700talk'l forte Ira i^ilicei (il Narre-
fortet. la i forrige århundrede et beskedent hus. som Frede
rik 7. interesserede sig for. fordi det var genbo (il hans palæ og ha\de en dejlig have ned til \ andet- Kongens doti i 1H65 afskar dog yderligere erhveivel.ser i Skodsborg. I 1876 byggede hoffotograf Harald Faetz et nyt hus her. kaldet Kongshoj. Dette hus ble\' i 1930 revet ned til fordel for
ud\ idelsen af .Strand\'ejen. men et nyt hus opfortes pa grunden. Det nedbnendte imidlertid i 1973. Stimme iir
opfortes den her \'iste mo derne \'illa. Hu.set tilhorer nu
malerfirmaet Johs. Kla\'.sen iS: Son. - Foto 1993 lohn ledbo.
ser, der kulminerede i Narrefortet pa toppen, hvorfra en svungen trappe førte op til udsigtsposten. Hnehoerhytte og kildevæld hørte som en selvfolgeligiied med til parken. Ved slutningen af 1700-tallet blev den stive barok ef terhånden afløst af den fra England inspirerede roman tiske "imitation« af naturen. Landstederne i Nordsjæl land førte an i modeskiftet. Også \'ed Skodsborgbakken blev der dvælet, sværmet og tæmkt o\'er forholdet mel lem udødelighed og forgængelighed. Kilden, livets vand. blev snart havens samlende punkt. I 1790 havde Skovsbor^ fået en ny ejer. Det var den tidligere generalguver nør på St. Thomas, Ludvig H. Scbimmelnuuiu (17431793L Efter hans død lod den sørgende enke rej.se forgængelighedens symbol for den for tidligt afbrudte livsbane, den brudte søjle. Da englæmderne ødelagde parken i 1807 sparede de enkens medilationskilde, hvad der dog ikke bremsede hende i at sælge Skovsborg det følgende år. Siden har en dygtig, lokal murer af misfor stået pietetsfølelse over for del "knæ-kkede- monument muret søjlen op med en urne øvensi og dermed skabt noget, der mest af alt ligner en åben muret brænde o v n .
324
NARRFFORTiri"
Bakken har i tidens lob fået en ublid skæbne. Alle
rede i slutningen af 1800-tallet var der stærke røster fremme for at udgrave den stejle bakke. Rn arkitekt Hagemann fik i 1894 ligefrem dannet en forening med del formål -al udgrave Strandvejens bakker fra Taarbæ'k til Vedbæk«. I følge Københavns Amts Avis \"cW det især medlemmer af Dyrenes Beskyttelse, der støttede initiati vet: De stakkels heste foran herskabernes vogne skulle ikke lide mere end nødvendigt, når familien skulle på Landet. Til projektet hørte, at man ville lægge en ny vej ved siden af den udgravede, således at man kunne vælge mellem "den mere prosaiske, men bekvemme« og "den bakkede og romantiske vej«. Det var dog forst i 1930, at bakken blev delvis afgravet og de sidste re ster efter den gamle bro over vejen forsvandt. At bak ken stadig var (og er) stejl, fik man bevis for den 6. maj 1945, da to vogne fra modstandsbevægelsen, kom mende fra hver sin retning, beskod hinanden hen over bakken i den tro. at den anden part var hipofolk. Officersaspirant Ih Gundelach faldt, hvor en mindesten i stensætningen på bakkens nordvestside nu er blevet
Dette hillede af det .såkaldte
Narrefort ved Strandvejen ho rer til de mere overra.skende i
denne bo^ om den 40 km lange .Strandvej. -Hvor lå den ne fæ.stning?- vil 90 pet. af læ.serne sporge. Den lå ud til kysten på hojdedraget \'ed Skodsborg Bakke, adskilt fra Skodsborg Palæs have \'ed Strandvejen, der .som en hul
vej (med bro over) skar sig ned mellem -Forbjerget- og den hojtliggende have ved Skodsborg Palæ. Det er den stejle Strandvej, man ser som en allé op over bakken. T.v. forer en anden allé rundt om
kring bakken til kildestedet på s t r a n d s i d e n . Vo n d e r l . i i h e s
Narrefort var næ-rmest et slags Tivoli med skilderhuse, solda
ter og kanoner i træ. - Akvarel af Søren Læ*.s.soe lange, ca. 1800. Nationalmuseet.
placeret.
325
SKODSBORG STRANDVEI
Skodsborg Palæ
Volrad von der Liihe (1705-
78). Overpræsident og gehejinekonferentsråd. Fremståen de embedsmand hos bade
Christian 6.. Frederik 5. og Christian 7. Chef for Det kgl. Teater og for Frederiks Hospi tal. Adlet 1770. men fjernet af Struensee 1771. Han synes at
være en af de få af det tidlige 1700-tals spidser, der \'algte Strandvejen til anlæggelse af et stort landsted og valgte i 1760 Reiraite som udgangs punkt, men ophørte (5mkring 1760 Skodsborg, og skabte .så ledes begyndelsen til det se nere moderne Skodsborg. På Skodsborg ferierede han og
Lyststetiet Skoushorg eller Skodsborg, .som Frederik 7. kobte for 20.000 rcl. i 1852, havde endnu præg af tidli gere tiders storhed, Nok var Narrefortet og harokhaven væ'k, men det var også andre værdier, kongen og hans grevinde Danner sogte: De snuikke udsigter, de ode ky.ststrækninger, fjerne naboer - et beskedent sted, der var skabt til at trække sig tiliiage fra det hektiske konge liv og ikke mindst sladderen omkring "den forrige Louise Rasmussen«, der blev gift med kongen i 1850, Ved Skods borg var alle muligheder for det friluftsliv, kongen .søgte. Her kunne sejles og fiskes på Øresund. Kongen kunne ligge i telt i parken og fange karper i haveanlæggets damme, han kunne ride i skovene og pleje sine ar kæologiske intere.sser ved udgravning af egnens mange gravhøje. Det kønne 1700-tals hus var ikke stort, men praktisk. Det lod sig forholdsvis let udvide. Med kgl, bygnings inspektor Peter Kornerup som arkitekt stod det forlæn gede palæ* fx'rdigt i 1854: Et smukt symmetrisk hus, der respekterede den gamle byggelinie og i det hele taget genanvendte munærk og tømmer fra det oprin delige landsted. Den spinkle støbejernsbalkon og de fire ny skorstene fremhæ'ver hu.sets klare linier og midterak.sen. I sin dagbog noterede grevinde Danner med tilfredshed, at Palæet var indrettet "Venligt og hygge ligt. ingen kongelig pragt, alt tarveligt, men ganske ef ter min smag«.
Narrefortet og broen til sam
Kongens smag var mere rettet mod omgivelserne. William Haste heska^y i 1930 de kongelige udfoldelser i Skodsborg således: -Kongen vi.ste sig på palæets bal kon eller ude i haven i hele sin vxadige borgerlighed, med tyrker-fez og merskumspibe.... eller man kunne se majestæten nede ved bådebroen, hvorfra han roede ud med sit selskab og iovrigt morede sig med at skubbe
hans kone h\'er sommer 176070. Hans 2. kone var overhof-
mesterinde hos både dronning
Sofie Magdalene og dronning Juliane Marie. Hans overra
skende indsats på Skodsborg .S(rand\'ej var anlæggelsen af me over Strandvejen fra del
de sarteste af hofmændene i vandet, så snart han kunne
senere -Palæet-. Der er intet
komme til det-.
tilbage af fortet, som for\'irrede englænderne så .sent som
I parken op mod Skod.sborgi")akken .syd for palææt blev den markante imiterede n}ypstensgrotteve]s\. i 1853Den .sejlivede myte om. at grotten er opført af sten fra Schlesiens drypstenshuler holder ikke. Det altoverve jende byggemateriale er kildekalk, som findes overalt på Sjx'lland. og den dårligt bevarede gLilvmosaik lagt i et stjernemon.ster af lyse og mørke sten består af al mindelige små strandsten. Derfor er grotten alligevel et .stærkt bygning.sværk med sin flot udføne bue og mange
i 1807. men kilden \'ed broens
fod eksi.sterer .stadig. Frederik 7. overtog senere ejendom men og moderniserede den, og her boede han om somme ren til sin dod 1863-
326
ÆLDSTK SKODSBORG
Industrihisiorikeren Ole Jorgen Rawert (1786-1851), der berej.ste store dele af Europa for at studere den fremvoksende industri, tegnede også sine studieohjekter. Sommetider også ikke-industrielle mo tiver. Her har han i en akvarel udfort den 18.augu,st 1823 vist det senere Skodshnri^ Palæ. som det ,så ud da geheimeråd Siegfred Ral'>en-Levetzau ejede det fornemme hus - Akvarel på Det kgl. Bibliotek. Her er det gamle Skodsbot-g på syv fag. ,som Frederik 7, lod forlænge i 1850'erne. Denne bygning var opfort omkring 1730. I^et er den samme i^ygning, som vi ser pa Læ.ssoe Langes akvarel (side 325). Dog har huset i begyndelsen af 1800-tallet faet ombygget tagkonstruktionen med et halvvalmet tegltag. - Tegning af Fattig-Holm fra omkring 1840. Efter foto på Byhistorisk Arki\', Solierod.
327
SKODSBORG STRANDVEJ
Da kong Frederik 7, i 1852 havde kobl del ganile Skndshnrg, overdrog han kgl. bygningsinspektør IMbJ. Kornerup at indrette iiuset til kongeligt sonimerpalæ. Han forlængede del nette 7-fags hus til 13 fag og forsynede facaden mod Strandvejen med en balkon af støbejern, livilende på lette piiler. I)el var ikke storslået, men pas.sede den tleinokratiske monark, som i 1849 iiavde afskrevet sin ene vældige stilling. Af hen.syn ti! sin lidet populære grevinde, med hvem han var blevel gift den 7. augu.st 1850, nød lian at være borte fra Kobenhavn. - Tegning af Fattig-Holm fra ca. 1852, Han har gengivet kongen og grevinden, der nådigt hikser på en ærbodig borger foran deres nyistandsatte pa læ. Københavns Bymuseum.
328
F R E D E R I K 7 . S PA L Æ .
fine. men delvis ødelagte detaljer. En snoet, haKl ind vendig trappe forer på bagsiden op til grottens top, hvorfra der er en belagende udsigt over Skodsborg og det bagvedliggende sund. Ved købet af Skodsborg i 1852 lykkedes del samtidig kongen at erhverve et større jordstykke nord for pa læet fra naboejendommen Retraite. Jorden med et til horende hus blev koi')t for 6.000 rd af familien Drewsen,
der indtil den gamle patriark J.C. Drewsens død i 1851 havde ejet det meste af Skodsi')org. Huset blev snart nedrevet, og i årene 1855-57 opførtes den nye karakteri.siiske receptionsbygning (.senere kaldet \ 'illa Rex) ved arkitekten Johan Henrik Nehelong. Kongens kai")inet.ssekretær. topografen J.P. Trap (1810-1885) kaldte det en 'Underlig vanskai^ning af en bygning, der efter kon gens eget rids er opført af Nebelong i form af et skovldampskib-. Senere tider har lært al værdsætte det s;erprægede hus med de højt ani^ragte vinduer. Skodsborg blev først og fremmest benyttet af konge parret i sommerhalvåret. Fordelen ved Skodsborg frem 'ior Jcege}'spris, som kongen købte til grevinden på hen des fødselsdag den 21. april 1854, var næ'iheden til det politiske centrum, Kobenhavn. Skønt vi med Grundlo
Frederik 7.s kongelige .som merresidens i Palæet i Skods
borg med receptionsbygningen Villa Rex til hojre, Storrelsesforholdet mellem de to
bygninger er lidt mi.svisende pa billedet, idet Palæet er for kort. Det havde nemlig siden
Lidvidel.sen (som i dag) 13 fag. mens der ikke kan være mere
end 11 fag på denne fremstil ling. Villa Rex rummede en nK)de- og spisesal (til venstre) og kokken. Det var til ht)jre for Villa Rex. at Skodsborg Sa natorium fra 1890'erne blev
nabo og endnu senere erhver vede liele den kongelige som merresidens. - Udsnit af xylo grafi fra 1880'erne. Byhistorisk Arkiv. Søllerød.
ven af 1849 formelt havde indført demokrati under Fre
derik 7., var det stadig kongens pligt at deltage i de politiske forhandlinger. Statsrådsmøderne var en tung 329
F R E D E R I K 7 . S PA L Æ
Frederik 7.s forka'riighed for lejrliv er velkendt. 1 Skodsborg boede lian for det meste i et vel
udstyret telt, mens grevinde Danner boede inden for i Pa
læet. Klæsirup har her tegnet kongen foran sit telt, hvorfra han giver audiens, 1 baggrunden ses Villa Rex. - Dronningens Håndbiblioiek-
Grevinde Danner læ.ser hojt for sin syge konge i teltet i Skods borg 18SS. Frederik 7. var styrtet med sin hest på \'ej Ira Skods borg til Kobenhavn og måtte holde sengen i sit veludst>Tede og inoblerede telt i haven i Skodsborg. - Akvarel af den un garske husmaler hos Kongeparret Eduard Young (1823-1882). Jægerspris.
331
SKODSBORG STRANDVEJ
byrde for Frederik, men aflioldles de i smukke omgi velser. var der da noget formildende over dem. Der
var kun et kort ridt - gennem skoven - fra Skodsborg til Eremitagen. På slottet dér holdtes statsråd i alle som rene fra 1852. I 1855 blev det første statsråd.smøde sat i
Skodsborg, og fra 1857, da salen på receptionsbygningen stod færdig, holdtes der jævnligt statsråd i her. I kon
gens sidste sommer 1863, året før den 2. ulykkelige krig om Slesvig, blev alle statsrådsmøderne holdt i Skodsborg: ••Se, hvordan salen, som Nebelong bygged så smukt til .statsrådsmøde i dag bliver brugt-, kan man frit digte over en af Klæstrups akvareller fra de glon'ærdige Skodsborgdage. Det sidste statsrådsmøde her blev holdt den 9. september 1863. Faren sydfra var overhængende, men diskussionen i rådet drejede sig om mildere straffe for hor, bevilling af skilsmisse, lovliggørelse af vin-
Frederik 7. var den første dan
ske konge, der blev fotografe ret. Der kendes en lang række fotografier af kongen og grev inden fra 1850'erne og 1860erne. Men kun få er som dette
optaget udendørs. Det .sjældne billede af den folkekære mo
nark er laget i Palæets have
foran grotten omkring I860. Bvhistorisk Ariv, Søllerød.
332
VILLA
1 11
nil
RHX
:ii:
Hi; :\irv
produktion og regler for sejlads. Helt i kongens ånd, må man sige, men måske også udtryk for at virkelig heden var skubbet langt væk fra det hyggelige ^kocLsborg. Efter kongens død i november 1863 beholdt grev inde Danner Skodsborg iogjægerspris) til sin død i maits 1874. Mens Jægerspris i kraft af hendes testamente blev omdannet til en velgørende stiftelse for kvinder, blev Skodsborg ved auktion prisgivet spekulationen i Øre sundskystens sommerland. Ejendommens fornemme løsøre fra den kongelige tid blev revet væk ved auktio nen over indboet. Derimod var det sværere at opnå en ordentlig pris for grevindens ejendomme i Skodsborg. Forventningen var mindst 100.000 rd for palæet og receptionsbygningen med et jordtilliggende på begge sider af vejen, der strakte sig helt ned til Strandmøllens engdrag syd for Skodsborgbakken. Men der måtte to auktioner til i juni 1874 før et tvivlsomt konsortium, bestående af en prokurator Jensen, en murermester Køhler og en tømrer Bock, erhvervede hele herlighe den for 83 000 rd. Tanken var den gode gamle - men tilsyneladende evigtgyldige for folk med liden indsigt og mange penge: Udstykning til villagrunde og etable ring af hiksiishotel i sikker forventning om rigelige ind tægter fra det højere borgerskabs investering i Øresunds kystens sommerglæder. Men de gode grundertider blev
Frederik 7..s receptionsliygning, som senere blev kaldt Villa Rex, set fra sydost. Det særprægede hus, der faktisk kun indeholdt én stor. oval
spisestue plus kokken, opfor tes i 1857 af arkitekt j.M. Ne-
belong med nogen velment kongelig bistand. Efter som m e r h a l v å r e t s s t a t s r å d s m o d e r,
som indtil 1857 aflioldtes på Eremitagen og siden på Skodsborg, samledes ministe riet gennem kongens sidste 56 leveår til taffel i salen i Ne-
belongs bygning, hvis hojtsiddende vinduer forhindrede
nysgerrige ojne i at deltage i såvel de politiske forhandlin ger som festlighederne bagef ter. - Foto fra 1860"erne, Hyhistorisk Arkiv, Solierod.
333
SKODSBORG STRANDVEJ Villa Rex fik en mærkelig .skæbne efter knap seks år
som kongelig receptions- og modebygning. Ved afliændelsen af Skodsborg efter grevin dens død i 1874 blev bygnin gen overtaget af et konsor tium. der udstykkede de gamle kongelige grunde. I 1877 blev Villa Rex erhvervet
af den københavnske gro.sserer Louis Meyer (1843-1929), der i de næste 30 år anvendte
huset til sommerbolig. Bortset fra modesalen blev huset to
talt ombygget og fik påført tårn i Meyers ejertid. I 1907 kobte Carl Ottosen hu.set på sanatoriets vegne. Taffelsalen l:>lev indrettet til gymnastiksal, men os-erlevede trods alt til
vore dage. hvor Villa Rex i 1993 blev fredet. - Foto fra
omkring I960. Byhistorisk Arki\". So[len)d.
334
først rigtigt gode i 1890'erne. Hverken det påtænkte badehotel i palæet eller en hurtig udstykning af matr.nr. 4 .syd for palæet blev realiseret. Den vagtsomme Amts avis kunne allerede i maj 1876 meddele, at de tre herrers konsortium var blevet opløst på trods af udstykningen af grunde til ».stadselige villaer, der nok måtte kunne lokke lysthavere, som ville bo på landet ikke alt for langt fra hovedstaden«. De første villaer blev opfort på Skodsborgbakken i .slutningen af 1870'erne, mens der af konkursboet op.stod to private lyststeder: Palæet med kyststrækningen overfor blev i 1877 overtaget af grosserer Phillip. Her fra gik det i 1897 videre til den altid entreprenante Al fred Christemoi, der nok en gang genoplivede hotel tanken: Flot navn, »A/S Skodsborg Palais-Hotel«, men ingen ga\'n, og snart efter kastede grunderen over alle grundere sig over et nyt storprojekt. Strandmøllen. Den kendte Handelsbankdirektor Peter N. Damm købte pahcet i 1899- Det blev siden overtaget af sønnen Einar L. Damm, direktør samme steds, før det endelig i 1932
S K O D S B O R G S A N AT O R I U M
indgik i Skodsborg Sanatorium. Bortset fra det simple skifertag fra Damms periode, står bygningen i det ydre, som da grevinden og kongen forlod det. Receptionsbygningen blev ved tvangsauktion i 1877 erhveivet af grosserer Louis Meyer, der ligesom vennen Hirschsprung på den anden side af bakken, gjorde det i cigarer foruden kaffeimport. Meyer var en populær skikkelse i Skodsborg. Elleve born havde han og hu struen Tlyea, og snart var Nei")elongs bygning dobt Eluerhøj. Bortset fra salen blev huset ombygget til bebo else, og det karakterfulde nordtårn påført i 1880. Den elegante receptionsbygning blev til en svulmende itali ensk inspireret "Belvedere- - en ganske flot sammen blanding af stilelementer, ikke ulig Hvidøre ved Klam penborg fra 1872. I 1907 solgte Meyer sin pompøse villa for at flytte nordpå til Vedbæk. Køberen var den mand, der bliver hovedperson på de følgende sider, overlæge Carl Otto sen fra Skodsborg Sanatorium. Han kaldte huset Villa Rex og solgte det siden til sit eget sanatorium i 1921. Som hans biograf i den forbindelse - og helt uden ironi - fastslår i Søllerødbogen 1983: "Forudseende var man den jo tydeligt nok - og fyldt til randen med idealisme«.
Skodsborg Sanatorium Sanatoriet blev oprettet i 1898 og understregede hur tigt Skodsborgs umiskendelige præg af en turist- og kurby, Udlandets Bad-, Spa- og Terme-byer i dansk udgave. Den hvide By blev Skodsborg kaldt, da sana toriet i 1950'erne og 60'erne var på sit højdepunkt. Det hele var begyndt med en navnkundig cykeltur i sensommeren 1897. Ned ad Skodsborgbakken kom den fra Amerika nys hjemvendte læge Carl Ottosen susende. Med sig havde han nogle af Adventistvennerne. Grup pen havde i maj samme år i Oslo været med til at .stifte et Filantropisk Selskab (siden Nordisk Filantropisk Sel skab) med det formål at rej.se nye sundhedscentre, sana torier. hvor helsen skulle søges både i det åndelige og det fysiske. Det var friske folk, der kunne mere end de res Fadervor. Forretningssans og foretagsomhed havde
de medbragt -from over there«, og dér havde de sikkert også heri, at Gud alene gør det ikke, penge må der til. Og i Guds eget land er der jo altid gode penge i »Ham«. Fra de samtidige planer om udjæ\ ning af Skod.sborgbakken ved vi, at cykelbrem.serne ikke var .så gode den gang. Men såsnait det gamle palæ var passeret, lykke-
Carl Ottosen (1864-1942).
Overlæge, medicin.sk kandidat 1896. Skaberen af Skod.shorg Sanatorium. Fra 1900 .sanator i e t . s d i r e k t o r. M a n h a v d e . s t u
deret både europæiske og amerikanske kursteder, og del var med -Syvendedagsadven tisternes Samfund", at han
skal^te muligheden for sin sto re plans gennemforel.se. Star ten fandt sted på søsiden af Skodsborg Strandvej, men for han i 19.^0 tog sin afsked, ha\'de han skabt store dele af
■Den hvide By- på landsiden af Skodsborg Strandvej. Under på\'irkning af adventisternes krav om sund ko.st (vegetarisk fode) og fysisk terapi med massage og bade lykkedes det ham at gøre Skodsborg Bade sanatorium til et effekti\'t be
handlings- og rehabiliterings center for patienter fra hele Norden. Sanatoriet klarede
krigsårene 1940-45 og var i god gænge endnu i 1970'erne. Så fulgte en van.skelig tid, hvor et .samarbejde med kom munen klarede de v'ærste
skrammer, men i 1980'erne
har helt nye ejere overtaget det snart lOO-årige sanatoriuiti, der nu gennemgår en for yngelseskur. - Udsnit af August Tørsleffs portræ-t af Uarl Otto.sen.
335
SKODSBORG STRANDVEJ
Skodsborg Sanatorium begyndte yderst beskedent i 1898 på Skodsliorg Sirand\'ejs soside, Ø\'ersi ses intlgangen nieti Sundet i baggrunden omkriiig I90S, Nederst præsenteres den udendors -liggehaxe-. hvor man l")le\' pakket ind i varme la-pj'^er. Foto 1912. Den smukke gamle liggehal hle\' re\'et ned i l9S0-erne. - Byliistorisk Arki\', SollenKi.
336
SKODSBORG
S A N ATO R I U M
^^TodSborg gadi^anat-oriarTX (f\arf)ot;éllet'.-) des del dog vennerne at sætte hælene i vejgruset og standse ud for "Til Salg-skiltet« ved et par typiske schweizerstils huse på vandsiden af Strandvejen. Det var Frederik 7.s tidligere kavalerbolig og vognhal, der i udstykningstiden efter 1874 var blevet ombygget til vil l a e r.
Den for.ste rigtige .s;ituit<)iiebygning i oveiTcge Carl Otto sens -hx ide by- blev den nordlig.ste, der la nied r\'ggen mod
klædefabrikken og Skodsborgvej. Den ble\- opfort 1906-07 og ha\ de den fordel, at alle
Købet blev åbenbart hurtigt afsluttet. Rygtet vil vide, at den gode konsulenke, der ejede husene, gik ned i
vinduer enten \ endte mod
pris (til 50.000 kr), da hun hørte om det smukke for
ste af lyset ude til den bagved liggende fabriks arbejderbo
mål. I løbet af vinteren 1897-98 foregik ombygningen til Skodsborg Sanatorium. I de yderst beskedne ram mer åbnede sanatoriet i maj-juni 1898 med plads til en
syd eller mod Øresund. Til gengæld lukkede den det me
liger. - Foto ca. 1910. Byhis t o r i s k A r k i v. S o l l e r o d .
snes kurgæster i de to bygninger, der blev døbt hen
holdsvis Skodsborgblis og Sundeæd, det sidste med jy den Ottosens altid varme tanker for det i hans fødeår
tabte slesvigske land. Ellers var stemningen nu nok mest amerikansk eller rettere skandinavisk-amerikansk i disse
første år på det Klondyke-lignende sanatorium. Otto sen selv medbragte sin erfaring fra det skandinavisk prægede Adventist hovedkvarter i Battle Creek, Michi
gan, hvor landvæ'sen, pncsteseminar, hospitalsvirk somhed, sanatorium og skoleliv gik op i en liøjere en hed. Under John Harvey Kelloggs ledelse (det er ham med Cornflakes) stod sundhedsvidenskaben i centrum
337
SKODSBORG STRANDVEJ
Ciyinnasiiksulcn l'or Iienvr og
i l^artle Creek. Det var det .samme, der nu skulle lyde
ckinicr hlcv inclrL-ticl i i.*n s;cr-
Ira Skodsborg. Ottosens håndplukkede folk. inclusive
lig l')ygning liagvcci .sanatoritt. "Ciyninasiikhiisci" eksisterer suulig. - lano ea. 191t.
hans norsk-amerikanske korte, blev rekrutteret Ira skan dinaviske cirkler i det midfvestlige USA. suppleret rned
H\'liistorisk Arkiv. Solierod.
et par gæve jyder. Man behovede .solide og grundige folk i del lille pionér.samfund ved Skodsborgkysten.
Hurtigheden havde de med i kufferten fra USA.
Sanatoriets hi.storie er stort set én lang ekspansions-
og succeshistorie. Allerede i 1899 erhvervedes de næ ste ejendomme: ViUa Xordiis pa søsiden og et ældre handvicrkerhus pa Retmilcs pa Strandvejens land side umiddelban syd for fabrikken. Dertil koni de forste \ illaer pa Skodsborgbakkens sydside. Skoniæs (nr. 99) og Søgely (nr. 107). Arkitekt A. Haiinstntp, der havde tegnet Bøgely. blev en slags husarkitekt for sa natoriet. Han ombyggede villaerne til hospitalsformål og \ ar vistnok også med. da Carl Ottosen i 1904 ind .\Iod.satte side;
Efter mange ars forfald og an vendelse til l'orskellige helsei>ringende formal blev det hi storiske. gamle lokale. Frede rik ~.s receptions- og stats rådssal. i 199S smukt renove
ret og pa værdig vis indrettet til fe.stsal, - Foto ca. 19S5.
lU'historisk Arki\'. Sollerod.
.3.38
rettede Hirschsprungs dejlige hus til sin privatbolig. Året efter af\-iste en anden herostratisk beromt person i
Sollerodhistorien, sognerådsformand Cornelius Cciptyn,
et låneandragende fra Carl Ottosen. Ottosen havde søgt pa sanatoriets vegne og tilladt sig at fremhæve, at den årlige omsætning pa 130.000 kr gavnede kommunen. Til dette .svarede Capt\n (ifig. Amtscirise}} den 10/8
1905). al "det næ'ppe kunne siges at .sanatoriet gavnede
S K O D S B O R G S A N AT O R I U M
339
SKODSBORG STRANDVEJ
\ ue ()\XT Skodsborg 1912, teg net af den indvandrede l'>lad-
tegner ITan/ Sediv'y (186a19 iS). I'a strandsiden ses det
oprindelige sanatoriums lig ninger fra 1898, Skodsborglius. Sundeved og Nordus, Få land siden Fersillesiottet fra 1906-07
satiimenbygget med de nyopforte floje fra 1911-12. Endelig ,ses Villa Rex med resterne af
park fortin. Klædefabrikken,
der netop i 1912 ble\" omdan net til hattefabrik er næsten fors\'undet. Naboskabet til en fa
brik var ikke noget, man beho\-ede at skilte med. Til gengæ-ld h;ir de gode transportforhold fået en fremtnedende placering med Ky,stbanens anheg. Over for Skodsborg station .ses hofju\'eler Michelsens store villa fra 1902. Kunstneren iidforle stimi-
lige tegninger til William lla.stes Siramln'ii'n. c/ens Huse og }[cii-
iicskcri 1930) - Litografi på Sol ierod Museum,
340
kommunen. Det optog nemlig en stor del villaer i Skods borg, som uden dette \'ille være fyldte med gode skat teydere«! Der er saledes en solid tradition for, at gode skatteborgere altid har stået kommunalpolitikernes hjerte nær i Sollerod. I Captyns tilfælde var der nu også
snart særlig god brug for dem. Fire måneder efter den famøse udtalelse var sognerådsformanden på vej til
Uruguay med kommunens samlede kontante kassebe holdning under den ene arm og en yngre varietésan gerinde under den anden. Sådanne folk kom heldigvis ikke på sanatoriet. Her herskede anderledes ordnede og sunde forhold. Otto sen har nok tx-nkt sit i 1905, og det varede da heller ikke længe, for kommunen viste en anderledes imøde kommenhed. Med A. Haunstrup som arkitekt rejste sig i 1906-07 den første hvide etagebygning på håndværker grunden øst for vejen, Pcrsi/leslottet blev den døbt i folkemunde - måske mest af de arbejdere, der på den bagvedliggende klædefabrik nu fik lukkel alt lys ude fra deres lave arbejderboliger.
Herefter gik det slag i slag. I 1907 erh\'er\'edes som tidligere nævnt Villa Rex, hvor der bl,a. ble\" indrettet
SKODSBORG
gymnastiksal. I 1911-12 gennemfortes næste etape af de h\-ide etagehuse \inkelret pa Peisi/leslottet. I 1919 blev den gamle kro pa strandsiden kobt og ombygget til kontorhus og sygeplejeskole under na\ net Villa Als (med forudseende henblik på den tilstundende gen forening i I92O). Endelig fulgte i 1922-23 den store ud bygning med \æst- og sydlloj med den smukke kolon nade på Strandvejens landside. Den Hvide By stod og funklede i jubilæumsåret 1923. Nordens storste pri\athospital og helsecenter la i Skodsborg, hvorfra de stolte skabere. Ham og Ottosen, kunne sende sundhedsdisciple ud og skabe allæggenirksomheder i det o\'rige Norden. Skont verden ikke var. hvad den havde været for 1920.
fortsatte den stærke væ'ksi i Skodsborg. Bankdirektorfamilien i paheel havde oplevet sanatoriet kiybe næ'rmere og nærmere de gamle kongelige enemærker. En somheden ved Skodsborgkysten var -long gone-, og i 1932 blev pahcel erhver\ et af sanatoriet, der omtrent samtidig gik i gang med sydforlængelsen af admini strationsbygningen fra 1923. Oet er synd at sige. at den nye funkisbygning khcder Villa Re.xs liLstoricisme eller paheets og jubikeumsllojens rene linier. Hvor bygge-
S A N ATO R I U M
Kort etter opt'oreLsen af den torsle lijilijte sanatoriebygning
i 1906-07 (s'ist side 337), fulg te sanatoriets mest karakteri
stiske del: Adniinislralionshyg-
ningen, rorliuntlet med llojen fra 1912 \'ed den velkendte
.sojlegang metl en aben for bindelse mellem tie to byg ninger ovenpå. Sanaioriebygningen blev senere utlvidet mod \ esi. hvor der kom end
nu en lloj, belienkelig t:et pa Kystbanen, der larmer forbi lige bag tlen. men skjult af iiuskadset. - l'oto fra
i9H0"erne. - Dansk Bogforlag.
341
SKODSBORG STRANDVRJ Panoramategning af hele Skodsborg Sanatorium, som det så ud efter hesættelsesåre-
ne og en oppudsning i 1947. 1 forgrunden på sosiden ser man den ældste og mere blan dede del af sanatoriet med en kelte ældre villaer blandet
med domestikboliger m.v, I 1947 eksisterede endnu sana toriets iidendors badeanstalt
for herrer og damer. På den anden side af Strandvejen ses de ældste bygninger i dåen
hvide by- til hojre. Endvidere mellembygningen forbundet med den iojnefaldende stejlegang. Til venstre det dengang helt nye hospital, I forgrunden til ven.stre .ser man -Frederik
7.S Palæ-, som nu indgår i sa natoriet, .sammen med Villa
Rex, - Fra en reklametiyksag 1947. - Byhistorisk Arkiv, Sollerod.
riet indtil 1930 var præget af nogen planlægning og en .samlende elegant stil, må man desvæ'rre sige, at med tilbygningen fra 1930'erne blev der givet kob for me get af det rodede byggeri, der siden kom til at gemme sig bag de udadtil så smukke, hvide facader. Ved 40-års jubiheet i 193H lod Carl Otto.sen skuespil leren (og flittig sanatoriegæ'st) johcuuws Poiilscni reci tere et hylde.stdigt til Skodsborg, som Ottosen selv havde forfattet. De sidste 6 linier lyder: Her ligger nu sundhedens hvide by, den ligger ej lad på sit gamle ry. Her arbejdes ivrigt årle og silde af kærlige hænder ved su ndhedens kilde med fro på, at stort er kærligheds bud og samarbejdet med Himlens Gud. Nu blev det snart et andet ".samarbejde" der forestod. Otto.sen dode i maj 1942, før det gik helt galt. I efter året 1943 beslaglagde tyskerne store dele af sanatoriet 342
S K O D S B O R G S A N AT O R I U M
til krigslazaret, der i takt med krigens udvikling til sta dighed blev udvidet og kulminerede med en fuldstæn dig uoverskuelig overbelægning af mange - ofte hårdt - sårede fra det tyske sammenbrud på østfronten i vin teren 1944-45. Det lykkedes sanatorieledelsen at ba lancere sig igennem den vanskelige situation og endda opretholde en vis privat belægning hele vejen igen nem krigen og siden "Overleve- som en del af Skods borgs flygtningelejr sammen med de lukkede hoteller Øresund og Skodsborg Badehotel. De gode tider kom snart igen under o\'erlæge An dets Andeisen (1883-1965) og direktør Hany Wester///mZ (1903-1978). Nok blev et arkitektonisk nulpunkt nået i 1957 med den malplacerede biograflignende kir kebygning, men patientmæssigi og økonomisk gik det fremad i 1950'erne og 60'erne, ja langt ind i 197()"erne. Ved århundredskiftet havde patienttallet ligget på om kring 300 årligt med en omsætning på omkring 100.000 kr og et overskud på 10.000. 1 .slutningen af 1930'erne var man nået op på over 2.000 patienter årligt, en om343
SKODSBORG STRANDVEJ
sætning der nærmede sig den halve million, og et over skud på omkring 40.000 kr. Sanatoriet kulminerede i
1960"erne og begyndelsen af 70'erne. I 1964 oplevede man næsten 4.500 patienter og en omsætning på ca, 8 mill, og et overskud på 600.000 kr. Forst i 1979 be
gyndte det at gå den anden vej. men så gik det til gen gæld også stærkt. År efter år viste regnskabet under skud i millionklassen i takt med en vigende belægning og underskud på andre grene af Adventisternes virk somhed.
Johan Palle Johnsen (1822-
I 1992 opgav Adventisterne definitivt Skodsborg Sana torium. I dag fores dele af rekonvalescentvirksomheden videre under navnet Ny Skodsbo}-g Kiircetiter. Mens dis.se linier skrives i sommeren 1994 er nedrivningen af de gamle hu.se Nordus, Sundeved, Skodshorgbus og ALs i fuld gang. Kysten vil trods byggeplanerne blive mere
1896). Starcei som fadcrios iæ-
åben. På landsiden ser det værre ud. Kirken er hel
rcdi'uiig hos J.C, Modewcg & Son pa khcdefal")rikken i Bre de. Som 18-årig vævers\'end pa valsen i udlandet. Som 22arig ansat som væ\'emester pa -Stampen-. Efter at være l^le\'et selvstændig klædefabrikant
digvis væk, men planerne om et etagebyggeri hag ved sanatoriets hvide bygninger op mod jernbaneskræntens store træer og grotten er temmelig sorgelige. Carl Ottosens livsværk nåede altså ikke at fejre 100års jubiheum. men mindet lever - som man siger - i Den Hvide By.
kol)ie lian i 1849 -Reiraite- af
Christian Drewsen. Den gamle lysefabrik havde da ligget ode hen i nogle ar og var derfor billigt til salg. 10 år senere ha\ de Johnsen l6 mand i ar bejde og producerede nu o\ er 11,000 alen klæde årlig i den sticrkt ombyggede gamle fa briksbygning. Ved hans clod i 1896 havde fabrikken 36 v;c\'e
igang. drevet af dampmaski ner. og tillige 100 mand i sit brod. Som omtalt i teksten
ble\' fabrikken to gange 1873 og 1883 - delvis odelagt af brand, men i begge tilfælde ulbrirodent genopfort.
Retraite Landsted - industri - boligblok er de tre nogleord i be skrivelsen af Skodsborglokaliteten med det gode navn Retraite. Skod.sborg er kontrasternes by: På den ene side domineret af de store landsteder, kurhoteller og velstående landliggere, på den anden side en fahriksby i sanatoriets skygge med arbejderboliger og rygende .skorstene.
Det var nu ikke tænkt sådan, da de første velhavere
allerede lidligt i 170()-tallet anlagde deres beskedne lyst sted på en husmandslod, hvor den gamle forbindelses vej til moderbyen Nærum lob ud i Strandvejen: Retraite, et .sted beregnet til "tilbagetrækning" fra storbyens larm, lugt og tempo. Som sådant fungerede det i det meste af 1700-tallet i harmoni med naboen mod syd på Skovsborg og arbejdsfolkene i småhytterne på de sumpede jorder på ostsiden af vejen. Det var kobenhavnske landliggere, der opfandt Re
traite. Den sidste af slagsen, H.C. Hersleb, var borgme ster i Koi")enha\'n. Han afliændede i 1785 landstedet til
344
RETRAITE
de indvandrede engelske industrifolk Neltbropp og Hartis, og hermed begyndte en næsten 200 år lang fabrikshistorie. De entreprenante englændere oprettede et lædermanufaktLir på Relraite, hvor de slog sig ned med deres store familier og engelske tjenestefolk. I begyn delsen gik det ikke uden statslige industrilån. men snart udviklede fabrikken sig lil en af landets betydeligste virk.somheder. Den altid kritiske industrikonsuleni OJ. Rawcrt (1786-1851) beskrev garveriet på Retmite som den afgørende faktor i industrialiseringen af det gamle håndværksprægede danske garveri. Men Rawert påpe ger også de vanskeligheder, der kunne opstå, når man i 1700-tallet og før næringsfrihedsloven 1856 søgte at overf(5re know-how til landbrugslandet Danmark. I 1797 måtte regeringen således udbetale en erstatning på 4.000 rd. til de to engelske fabrikanter. I oversættelsen af de res bevilling havde de nemlig naturligt nok opfattet ven dingen -duty free- til at omfatte alle deres produkter uanset bestemmelsessted. De blev derfor noget over raskede. da de blev al"krævet den indenlandske told, konsumptionen, ved indførslen af læder\'arerne til ho vedstaden og på.stod, at de ellers aldrig ville have an lagt deres fabrik på landet. Argumentet var til at forstå, men trods den tilmålte erstatning måtte de siden betale
konsumptionen ved Norreport. Måske derfor ekspor terede de 2/3 af deres produktion. Med en omsætning på 30-40.000 rd blev de snart i stand til at tilføje et olieraffinaderi i form af en he.siedreven oliemolle på kystgrunden (matr.nr. 8) over for Retrciite. Endelig søgte de i 1793 at bryde Drewsens monopol på papirfabrikation ved Mølleåen ved på Nymølle/Ørholm at oprette en til Stmncb)wlle)i konkurrerende papirfabrik. Drewsen beskyldte englænderne for industrispionage i venskabets navn, og efter 1801 var det engelske ikke så populært i Danmark. 1 1803 fallerede Nelthropp og
Johan Sophus Johnsen (18S0-1931), Johan Palle John
sens plejesøn, overtog klædelabrikken .s{)m 46-;irig, men viste liuriigi, at han ikke be sad sin plejefaders dygtiglied og smidighed. Konjunkturerne omkring århundredskiftet var lielier ikke gunstige, og fag foreningernes indstilling og stigende magt kunne han slet ikke klare. Han ople\'ede strejke i 1906 og 1907. og for holdene blev efterhånden ,så
be.svterlige for ham. at han i 1912 trak sig tilbage som ren t i e r. K o r t e f t e r . s t a n d . s e d e k l æ
defabrikken sin produktion og blev efter 62 års virksomhed
overdraget til A/S Dansk Hat tefabrik (se side
Næste side nederst:
Skodsborg gamle klædefabrik fra 18S0 indrettet i ejen dom nedbrændte forste gang i 187S og anden gang i 1H8S. men geno]')fortes .som vist her i 1887 langs Skodsborg Strandvej med det senere Sanatorium ,som .sydlig nabo. Det er fabrikanten Johan Johnsens private villa til venstre. Den blev skånet \-ed sidste
brand. Fabriksskor.stene var ikke j-^opulære pa .Strandvejen, og det nye Hotel Øresund, der lå lige o\'erfor på vejens .soside, var ofte temmelig inisformijei med naboen. Men klædefabrikken fortsatte i sin bedste tid med over 100 ansatte, indtil den lukkede
i 1912 og blev omdannet til hattefabrik. - Litografi 1887. af Johan Thor.soe (1834-1909) fra værket -Danmarks tekniske Ktablissementer-. 1888.
345
SKODSBORG STRANDVEJ
IkTovcT: RctiiiitL-, icHiiel afO.j. Rawert i 182S. set fra den uliehyjtttede SkcKlsborg.skrænc. Huset henyiiedes da til olicrafTinaderi. men l->lev 25 år senere tii klædefabrik (se nedenfor). Ved bugten i baggrunden skimles Strandmollen. der ligesom oliefal')rikken tilhorte J.C. Drevwsen. Ra Strandvejens ivsiside ses i forgrunden et af stedets endnu eksisterende fa gamle arbejderhuse og dernæst den lille kro fra 1768. Den har, stærkt ombygget, eksisteret op til vore dage. - Det kgl. Bibliotek.
346
SKODSBORG
Harris. Fonst overtog staten og installerede i 1805 en fra England importeret dampmaskine på Retraite som den første af den slags på landet i Danmark. Men efter hånden overtog Drew.sen-klanen alle englændernes foretagender ved Molleåen og i Skodsborg, Indtil 1850 var J.C. Drew.sen i bogstavelig.ste forstand kongen i Skodsborg. Man ejede næsten al jorden her. og arbejdere og klude.samlere boede i småhuse tilho rende den driftige industrimand. På Retraite eksperi menterede den altid nyskabende J.C. Drewsen med oliemolle. .stearinlysfabrik og et blegeri på .stranden. Olie møllen lukkede den liberale mand i 1832 i protest mod ophævelsen af indførselstolden på hampolie, som et led i regeringen.s be.stræbelser på frigivelse af hande len. Siden indrettede Drew.sen kludemagasin i fabriks bygningerne på Retraite. Hovedbygningen og et andet beboelseshus ved stranden blev overtaget af gamle Drew.sens sønner Christian og Michael. I 1834 kaldte den fonste sig dysestobei". mens lillebror slet og ret blev betegnet "papirmager". De nye tider på Retraite begyndte i 1849- Det år le jede den tidligere væ'versvend på Brede Khedefabrik Johan Palle Johnsen sig ind i magasinbygningen og be gyndte med to væve og tre personer (ind. ham .selv og konen) en klædefabrikation i Skod.sborg. I 1850 købte han Retraite af Drewsen-familien for 500 rd. Fai^rikken
udviklede sig i takt med det industrielle gennemitrud i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Virksomheden
blev drevet i lidens ånd. I spidsen stod patriarken, der opvokset i små kår vidste at yde godgørenhed til de svageste og bygge boliger til sine arbejdere - sørge for skole og asyl og fritidsbeskæftigelse i det lille fabrikssamfund. "Forholdene på Skod.sborg Klædefai")rik kan
tjene til eksempel for mange lignende anstalter-, påpe gede Amtsavisen ved fabrikkens jubilæum i 1874. Ved Johnsens død i 1896 beskæftigede klædefabrikken om kring 100 mand ved 36 væwemaskiner. Adoptivsønnen Johan Sophus Johnsen forsøgte at føre fabrikken videre i den gamles ånd. Men de ny tider med arbejdersam menhold og strejker var han ligesom ikke gearet til. Han fyrede de organiserede arbejdere, indkaldte lyske mestre og oplevede gentagne strejker. Da han så til med i 1910-11 af kommunens nyetablerede sundheds kommission blev pålagt at gøre noget ved de -uhel dige sanitære forhold- på fabrikken "nedlagde« han ar bejdet, forlod de landlige omgivelser og slog sig i 1912 ned på Østerbro som rentier.
H AT T E FA B R I K
Hans Cohn (1874-1947). Hat-
tefabrikani i Skoclslx)rg 191347. Cohn \'ar fodi i Berlin som
son af en tysk hattefabrikant og var al.sidigt uddannet i bå
de Frankrig og England. I 1900 blev han - .som 26-årig kaldt til Danmark for at starte en dansk hatlefalirik i Brede.
Baggrunden var en tekstilarbejdersirejke i Brede, som hallemagerne sogte al holde sig uden for. Så startede man et selvstændigt aktie.selskab ■A/S Dansk Hattefabrik-, som
forblev i Brede, indtil John sens gamle klædefabrik i Skodsborg blev nedlagt i 1912. Derefter Hyttedes hatte fabrikken henil. Den havde
været en succes fra starten, ikke mindst fordi Cohn under
fagforeningsstridighederne havde kaldt en del tyske hat temagere til fabrikken. Under 1. Verdenskrig gik fabrikken udmærket, og i 1919 kunne Cohn præstere 500.000 hatte om året med sine 300 medar
bejdere på den efterhånden tæt bebyggede plads mellem Sanatoriet og Skodsborgvej. Fabrikken havde hele Nord
europa som kunde. I 1931 startede Cohn produktion af herrehatte af filt. og det red d e d e f a b r i k k e n , d a 2 . Ve r
denskrig satte ind. At Cohn som jtide måtte Hygte til Sve rige gav kun lidt afliræk i proi. fortsættes: s. 348)
347
SKODSBORG STI^N'DVEJ {fortsol fro s. 347) duktionen. Hans forstemand forte med lield fabrikken vi
dere, og Cohn blev modltiget med jubel af sit personale kort efter befriel.sen 1943. Da var
den 7()-årige mand dog op slidt, og han døde i 1947. H a n s t a l e n t f u l d e d a l l e r. m o d e -
tegnersken Dogmor blev un der krigen gift med I'ctcr /■r t ' u c h c n i U S A .
Fabiiksl')ygningerne blev året efter solgt til Dansk HaUefcibrik A/S, der indledte en ny glon'ærdig æra i Skodsi-)orgs industrihistorie. Ligesom Johnsens klæde fabrik egentlig begyndte i Brede, så var det i endnu højere grad tilfældet med hattefabrikken. Industrialise ringen af det gamle hattemagerhåndværk fandt sted hos J.C. Mock'iveg & Søn i Brede. Omkring 1890 oprettedes en underafdeling for hattefabrikation i Brede. Den ud dannede arbejdskraft blev i høj grad rekrutteret i Tysk land. Hans Cohn var opvokset ved faderens hattefabrik i Berlin. Han blev i 1900 hidkaldt som specialist for at sætte system i Bredes hatteafdeling. Under den lands omfattende tekstilstrejke, der også ramte Skodsborg hårdt. ble\' afdelingen - mest af taktiske grunde - om dannet til en selvstændig hattefabrik. Hans Cohn blev direktør for det ny aktieselskab. I de gode hatte-
A/S Dan.sk Hattefa[>rik åbnede i Johnsens gamle klædefabriks bygninger i 1913- I iobel af fa år skab tes her en imponerende produktion af filthatre. - På næste side: To interiorer fra fabrikken optaget i IQl'i af ingeniør Carl E. Aagaard, to år efter ål'^ningen. Man ser stabler af filthatte med kløft i pulden og let nedhængende skygger, som netop under I.Verdenskrig \'ar blevet moderne. I 1919 fremstille des Vi mio hatte årligt, og afsætningen omfattede hele Skandinavien. Moiland. Belgien og Tyskland. På denne side: Et af en hel række enestående fotografier fra produktionen på hattefabrikken optaget af fotograferne Bloch og Claussen i 1930. Her er det valkeriet. der er vist. - Byhistorisk Arkiv, Søllerod.
3T8
S K O D S B O R G H AT T E FA B R I K
349
SKODSBORG STRANDVEJ
l-lksK'iior t'ni Dansk llaticfa-
brik A/S ca. 19S(). 1
tlcn ses l")()ligl-)l<)kkeiK' Solgårtlcn ved Solgårdsvej/Skodsborgvej. Den lilonisirende \'irksomhed. som tlen tysk-
fodte, inegei energiske direku>r Hans Colin havde skabt sammen med en del indkaldte
lyske hattemagere og danske arliejdere. led af pladsmangel, eftersom fabrikken \'ar lukket i n d e t i l a l l e s i d e r. U d o v e r
produktionsbygninger var der nemlig og.så arbejderi^oliger ]")a fabriksområdet. Kndnu i 19S0'erne var Skodsborg hat tefabrik den storste i Nord
europa. men efter 1960 gik brugen af filthat totalt af mo de. I 1970 lukkede kibrikken.
lui ejioke var definiii\'t slut ef ter ti:esten 200 års industri-
\'irksomhed på tietle sted. Byhistorisk Arki\'. .St)llerod.
konjunktursar t)p imod 1. Verdenskrig voksede fabrik ken til stadighed, og i 1913 flyttede hele virksomheden til Skodsborg. Cohn førte joiinsens patriarkalske system \ idere i Skodsboig. Hattearbejderne, hvoraf op imod 1/3 var tyske indvandrere, boede i fabrikkens arbejder boliger. læite i fabrikkens skole og asyl, køiite ind i fabrikkens marketenderi og levede kort sagt deres liv i og omkring hattefabrikken. I 1917 boede der 71 voksne og 62 børn i de fire arbejderhuse ved hattefabrikken. Det resterende personale i^oede efter gammel tradition i arbejderbyen Særum, hvor allerede Drewsens klude folk var indlogeret tilbage i 1700-tallet. Omkring 1930 rådede hattefabrikken over i alt otte arbejderboligblokke (heraf tre i Nærum) til et perso nale på omkring 200, der årligt producerede '/> mill, hatte. Nok var der krise i 1930'erne og krig i 40'erne, men ordentlige mennesker kunne jo ikke vise sig på gaden uden hat. Skønt direktør Cohn med familie un der jodeforfølgelserne i 1943 måtte flygte til Sverige, fortsatte fabriksdriften ufortrødent under Bjcime Semi (1901-1986). I hans direktørtid 1947-1970 både kulmi
nerede og sluttede hatteeventyret. På sit højdepunkt omkring 1950 beskæftigede fabrikken godt 300 medar bejdere. Den blev i 1953 betegnet som »Nordeuropas 350
D E N E D L A G T E FA B R I K K E R
storste virksomhed indenfor branchen«. Jo. det var gyldne dage i Skodsborg i de glade 1950ere. med både Nord ens storste kursted og ditto haltefai^rik.
Fabriksbygningerne bredte sig i et stort virvar på den tidligere så konne grund omkring Retmite. En noget bekymret formand for den altid æstetisk bevidste gmndejerforening udtalte i 1949. al han så frem til den dag. hvor alle ville gå med hat. Dermed ville en produktions udvidelse blive påkrævet og af pladsmæssige grunde matte Skodsborg hattefabrik flytte andetsteds hen; "'lænk. h\ilken herlig aben plads, der da kunne skabes
her med træer og buske og blomsteranlæg«. udtalte for manden begejstret. Nu forsvandt hattefabrikken rigtig nok. Del sorgede en fuldstændig X'ndring i moden for. I lobet af 1960ærne faldt haltesalget med 80% - og le delsen lukkede butikken i 1970. for andre gjorde det
Hvor haiiL'fahrikken havde lig get opfortes 1982-83 en bolig bebyggelse med na\ net Skodsborg Strandhave. Bebyg gelsen er næsten demonstra tivt skærmet mod støj fra så vel Strandvejen, Skodsborgvej som (pa vestsitlen) mod Ky.stbanen. Bag de sk;ermende mure al>ner bebyggelsen sig mod et gårdhaveanlæg. Arki tekterne er Friis 6!: Moltke.
Her ses bebyggelsens hjørne mod SirancKejen og Skodsborgvej. - Foto 1990. Ida Lindc]Liist. - Byhistorisk Arkiv, Søllerød.
for dem. I 1979-80 blev det hele revet ned til fordel for
Skodsborg Strauclhare som Friis & Moltkes boligkom pleks fra 1983 så poetisk blev dobt. Men der skal tem
melig god fantasi til at se grundejerforeningens vision fra 1949 opfyldt i det hvide orkenfort på Retraites i hjertet af Skodsborg.
351
SKODSBORG STRANDVEJ
l-ifier ;it koliinantl j, Henrik sens lorste beskedne Hotel
Hotel Øresunc
Øresund \'ar nedlinendt sam men med store dele af Skods
borg Klædefabrik i 188S. be sluttede Henriksen at genopfore Hotel Øresund lidt nord
ligere end for Han ha\'de lige set. hvadJ.A, Struck ha\'de
gennemfort med opforeisen af Skodsborg Badehotel lidt nordligere på Strand\'ejen (se side 373) og ville gerne tage konkurrencen op. I lobet af 1 8 8 6 fi k h a n s k a b t s i t h o t e l i
den \'illa-agtige form. som var lanceret både i Sko\'.sho\-ed
og Taarbæk med udskæ-ringer i ga\'len og i de mange, åbne a l t a n e r. I I I . Ti d e n d e s k r e v
smukt om det nye og lovende Hotel Øresund, som la på vandsiden af Strandvejen med batlebro direkte ud fra hotelha\'en. Allerede i 1887 stod
hotellets anneks fæ-rdigt. og i den .store ud.stillings.sommer
1888 \'ar alle ISO .senge be lagt. - Postkort fra 1908. IJyhistorisk Arkiv, Solierod.
Vi iiar på de foregående sider hørt om Skodsborg som vilkiejernes paradis, om Skodsborg .som kurby, om Kon gens Skodsborg og endelig om fabriksbyen. Med til bil ledet af det engang så storslåede turiststed hører imid lertid også det gode liv på de store Skodsborghoteller. Kro ha\ de der \ æret i Skodsborg siden 1768. Det var et ydmygt hus på søsiden over for Retmite. Rawerts nydelige akvarel malet fra Skodsborgskrænten i 1825 (s. 346) kan suppleres af en samtidig beskrivelse (1834): »Skovsborg, en kro med privilegium til krohold, gæstgi\ eri og hokerhandel... Bygningerne består af et stue hus med dobbelt kvist og 2 lejehuse, alle grundmu rede og teglhængte. Med undtagelse af en have på 2 skæpper land har kroen intet tilliggende af jord". Kontrasternes by har vi tidligere kaldt Skodsborg, og de små kår omkring kroen fremgår af folketællingernes oplysninger om kroens to små lejehuse. 1 1834 regi streredes 39 beboere i de to huse. 1 1840 var tallet ste
get til 47 personer fordelt på 11 husstande. I 1834 var forholdene nogenlunde ordnede. De fleste var enten daglejere eller enker, og en enkelt "vanvittig" blev (jgså
MOTEL ØRESUND
optegnet. Seks år senere, i 1840, så forholdene mere kaotiske ud. Husenes indbyggere bestod da af en skøn som blanding af enlige kvinder med børn, halvkrimi nelle, almisselemmer, kludesamlere fra StrcincimøUeii og endelig et par arbejdsfolk fra omegnens store lyststeder. Hernede, på de senere så attraktive kystgrunde, fandt man altså hen imod midten af 1800-tallet Skodsborgs fattigfolk. Men der var ændringer på vej. En fremsynet kromand kom til i 1840'erne: Lars Hansen, som han hed, gik målbevidst igang med at opkøbe jord omkring kroen, da Drewsen-familien under forandringerne på Slrancimøllen omkring 1850 begyndte at sælge ud af deres besiddelser ved Retraite. I stedet kom kroen - og si den hotellet til at dele skæbnefæ-llesskab med naboen
på Strandvejens landside, Johnsens klædefabrik. Lars Hansens butikssvend fra 1861, Jørgen Henrikse)i, blev i 1865 også svigersøn og snart efter kroholder og hø ker ved Strandvejen i Skodsborg. I februar 1875 ud brod der brand under et bal i dansepavillonen nord for kroen. Branden bredte sig til kroens rejsestald og over vejen til Klædefabrikken. Selve krobygningen over levede, men godt et år senere stod et nyt moderne Strandvejshotel på brandtomten ved Øresund, mens en ny og større klædefabrik rejste sig på de af Henriksen frasolgte jorder på landsiden. Alle var atter glade - ikke mindst den indbudte presse, der var ved at lære sig pressefrokosternes foitræffelige indflydelse på stor og god avisomtale. Skønt dette i 1870'erne endnu ikke havde udviklet sig til nutidens perfektionisme, må man sige, at den altid nær\'ærende Amtsavis ikke gav pladderjournalistikken noget efter, da den fra åbningen den 31- maj 1876 berettede om den "Splendide og i alle henseender elegante og vel lykkede middag«: "Hotel Øresund (^r så godt, smagfuldt og komfortabelt et etablissement, at det med rette må kaldes en værdig konkurrent til dets større kollega, badehotellet, og h\ ad hr. Kohlmeyeri'orm^w at præstere i gastronomisk henseende, det var på åbningsdagen så udmærket vellykket, at dette bedre end alt andel taler til fordel for etablissementets fremtid.«
Hr. Kohlmeyer var Hotel Øresunds ny forpagter, som Henriksen havde fundet ved Koncertsalen i Klampen borg. Det omtalte badehotel er Skodsborg Søbad, som vi vender tilbage til (s. 373)- Henriksen selv kendte sin plads. Han fortsatte sin hokerhandel og udskænkning på den gamle kro. I annoncer anbefalede han hotellet
Jorgen Henriksen (1833-
1900). Krovært, kohinand og hotelejer, i lenrik.sen \'ar .som 30-årig ugift fynbo lile\'et an sat hos kroværten i Skodsborg i 1863 "g ha\'de det held at indgå en lykkelig forlovelse med den rige - barnlose mands niece. Da kobmanden
dode. og enken ikke onskede at fortsæ-ite alene, giftede de unge sig i 1865. og samtidig overlod enken bevillingen til parret. Den lOO-årige kro fik nu en opblomstring. Der op fortes en dan.sesal hag kroen, og Ilenrik.sen kobte nabo grunde op i stor .stil, så at lian senere kunne mageskifte både med klædefabrikken og grev i n d e D a n n e r. . M e n i 1 8 7 5 e k s
ploderede en petroleiinislampe i danse.salen. og rej.sestalden nedbrændte sammen med
klx'defabrikken på lejens modsatte side. men kroen
reddedes. Året efter opforte Ilenrik.sen sit forste -Hotel
Øresund- lige ved vandet ox er for klædefabrikken. Det lille
hotel, der \ar inspireret af -Skod.sborg Badehotel-, stod fæ*rdigt 1878 og blev en suc c e s i d e 1 0 å r. d e t e k s i s t e r e d e . 1 1885 bncndte klædefabrik
ken og re\' sin genbo -Hotel Øresund- med i ulykken, lin ny ejer. som havde kobt hoForts. side 355
353
Qwn^'iyø niOj-T'
"poj3||ojj
'•\i>(JV
■' ' > u . i n , o 6 8 I
'-'I
J<>}
oyoa^QOMQ
pn
.■> s ' m | . ' > p i x |
opuojoq
-1!1 pnui (>jc|r->pix[ U3 jSnjui^ j;)p A3|q .11; n.j ;.iApiin.iAi j - nupUA u.">pj(> \ .iha AU-iAjAipiorj^Ap -i:t[ Ho Mniiiju.Aiu.Ar^ u;> prAiu isijAqsPci jha 3Atn|p]oi| oni] ua(.i "Xao'i qi.iApo.iq iioiqAiiq-ir po.v uos -[A,uqdousH JAijA uoq uApisos' i^jj jss jniqAjiq-ir oqs'puiuuo.i ipij 'oHpHii-iqij.x uis poui punsA.iø loioj-i
iHACI.SiVMXS OHOilSXIOMS
HOTEL ØRESUND
Forts, fra sutc
og så iøvrigt især kobmnndsforreiningens altid "Velfor synede lager". Henriksen solgte kro og hotel i 1884 og
tcllct året for branden, lod et
flyttede sin i')Litik op på Skodsborg-Nærum \'ejen i for
nyt og meget storre hotel opfore. senere suppleret med et
ventning om el nyt boom med den planlagte, men forst i 1897 gennemførte, Kysli:)ane. 1 juli 1885 var det klædefabrikkens tur til at sende en storbrand på tværs af Strandvejen. Fabrik og hotel nedbræmdte. Og igen l)'kkedes det ved forenede kræfter at genrejse de faldne storheder. Hotelforpagteren hed nem lig nu Chr. Joisc'ii, og han var .svigensøn af Johnsen på klædefabrikken. Her fandtes kapital til både at købe brandtomten og til i 1886 at hyre en af tidens i')edre arkitekter Frederik Lcry (\S5\-1924). Levy deltog som arkitekt ved flere af udstykningsperiodens Strandvejs villaer (f.eks. Villa Ricardo fra 1888 på Skodsborgbakken og Villa Boiidicar, 1899, oppe i det nordligste Skods borg, nr. 268). Det genopbyggede hotels umiskende lige schvveizerstil, som endnu s\'agt genkendes i de sorgelige mishandlede rester over for Skodsborg\ ej, var helt igennem Le\'ys værk. 111. Tidende sammenlignede projektet med »amerikansk bindings\'ærk-arkitektur« og mente, at med lidt flere faiver ville Hotel Øresund sniu l
blive -en af de ejendomligste bygninger på Strandvejen-. Værelserne ville næppe »stå tomme når skoven grøn nes og dagene længes-, Det var sjældent, at man kunne
anneks, så at det kunne hu.se
1^0 gæster. Henriksen havde fra starten forpagtet -1 lotel Øresund" ud til fagfolk, som kunne fore hotellet frem til at blive en lille konkurrent til
del store Skodsborg Hotel el
par kilometer nordligere på Strandvejen. Han drev fortsat sin kobmandsforretning og blev et hojt påskonnet med lem af sognerådet.
-Hotel Øre.sunds- ,sojlebårne spi.sestue, som \-endte ud mod \-andet. Klektriske pærer an bragt i fatninger direkte i lof tet var meget smart i elektrici t e t e n s f o r s t e å r. I l o t e l l e t n o d
megen ros i pressen og vandt hurtigt plads blandt Strand vejens bedre mad- og sommerophokLssteder. - Foto ca. 1900. - Byhi.storisk Arki\', Sol ierod.
SKODSBORG STRANDVEJ
læse stor poesi i 111. Tidende, men ret fik skribenten. Allerede i 1887 udvidede hotellet mod syd med en stor anneksbygning på den gamle krotomt. Del var gode tider ved Strandvejen op til og med 1. Verdenskrig. Det velstående borgerskab flokkedes om de nye villaer og hoteller. Den danske Riviera blev Strandvejen benævnt i denne glansperiode, hvor der var gode penge at tjene for driftige hotelværter. Ver denskrigens slutning bragte nye forhold. Ilolel Øresiaid blev udlejet og omdannet til lazaret for sårede franske officerer, mens de sårede menige blev indlogeret un der mere primitive forhold på Skodsborg Badehotel. Fra 1922 var Hotel Øresund atter hotel, nu lidt mere
ydmygt, under frøken Serina Peterse}is\e(\e\s,e. Frk. Pe tersen lod hotellet "Oppudse-, fjernede mange af de ka rakteristiske detaljer, som træbalkonerne og tyroler kvistene, Og indrettede biograf i den fritliggende spise sal nord for hovedbygningen. Med sin blomsterhave, badebro og genskabte udsigt over Sundet blev Hotel Øresund atter et populært udflugtsmål frem til den næ ste krig. Her satte tysk beslaglæggelse i 1943 en stop per for fornøjelsen. Mens biografen fortsatte til 1959, lukkede hotellet endeligt efter knap 75 års virke. Parfumefirmaet »Esprit de Valdemar- overtog for 325.000 kr Hotel Øresund. En ny - mindre glorværdig - men nok så kendt profil blev skabt i Skodsborg. I
llolcl Øresmut lia\ de gode li der heil op ti! ca. 1930, men du var hotellet jo og.så .snart 60 år gammelt og noget ned.slidt. så det fik samme skæli-
ne som Kungsted Hotel (se bind 2), linder besættelsen
ble\' det rek\ ireret af tyskerne til indkvartering af soldater, og efter befrielsen blev det i nogle år brugt til flygtninge. Det var herefter udelukket at
åbne det .som badehotel igen.
I 1930 kobte parfumefirmaet A S M. Aarsleff & Co. bygnin gen for 3-3.000 kr og skiltede på facaden med et af produk terne ■Esprit de Valdemar- - et na\ n, der siden har hængt ved
bygningen. Også efter at Aars leff omkring 1987 solgte byg ningen. - Foto 1984. Byhistor i s k A r k i v, S o l l e r o d .
356
DET
CENTRALE
SKODSBORG
midten af 1980'erne forlod parfumeriet Skodsborg, byg ningen er nu indrettet til luksuøse ejerlejligheder, hvor nogle fa stadig kan nyde den magnifikke udsigt over vort Sund fra de engang så stolte hotelbygninger.
I)e( lidligcrc Hole! Øresund eller "Ksprii tie Valdeinnr- i
Det centrale Skodsborg
jolin lediio.
1993- Nu er del karakteristi
ske, men desværre meget om[■)yggede hus indrettet til bo lig- og kontorhus. - Foto 1993
Det foregående skulle gerne have vist, at Skodsborg ikke er nogen helt almindelig dansk landsby. Det blev allerede i 1916 f29/4) fastslået meget præcist af egnens nystartede lokalavis SøUerødblaclet: »Skod.sborg er ikke nogen egentlig by og har aldrig været det; det er nær mest en kæde af smukke landsteder ved en strandpro menade - der er enestående herhjemme«. Hvis man overhovedet kan tale om en bykerne, sam ler det sig om de få ældre huse på .strandsiden over for Skodsborgvej og ca. 100 m mod nord. Her lå kroen sydligst og dernæst en række småhuse i grundmur og bindingsværk tilhørende det arbejdende folk. Dvs. dag lejere og håndværkere. Arhejderbycn Skodsborg var indtil 1850 helt domineret af tilknytningen til StrandmøUen og papirfabrikationen dér. Med Drewsen-fami liens udsalg af besiddelserne omkring Retrciite og med kongens indtog på landstedet Skodsborg begyndte de nye tider. Allerede i begyndelsen af 1850'erne talte man 357
SKODSBORG STRANDVEJ
Den Skod.sliorg Kro. vi her ser den 6- maj 1945 lå nord for Hotel Øresund. Dens rodder
var rigtignok \'an der Luhes kro fra D68, Men i forl-)inde]se med lK)telud\'idelsen i 1887
i'>le\' denne kro nedre\'et. Og siden, i liegyndeisen af 1900tallet allost af denne lokale
kro i el lelcire hus i hjertet af
det gamle Skodslxjig. Kroen er siden blevet nedrevet, og i dag er der indkorsel til den liagvetlliggende parkering.s]")lads pa tomten, bfter kroen .ses den store stadig eksiste rende Itrugsforenings-bygning med -Croo<.lyear--ga\ien opfort 1910. Den alloste den tidli
gere nordligere beliggende brugs, etableret under tekstil.strejken 1905 af arbejdere på Skodslsorg Khedefabrik. Det er Den danske Brigade, der bydes velkommen efter hjemkomsten fra S\'erige. -
Byhisiorisk Arkiv, Solierod,
358
om gamle og nye Skodsborg. I gamle Skodsborg fandt man de fornemme landsteder. I nye Skodsborg boede klædefabrikkens arbejdere og de forskellige håndvær kere. der hoite til et opblomstrende bymæssigt sam fund. og .så Skodsborgs få fiskere. Den sidste gruppe kom forst til Skodsborg i begyndelsen af 1850"erne. hvor tre helar.sfiskere slog sig ned umiddelbart nord for kroen. To - /l.swe/' Olsen og Jens Lasse)! Veebe)-g - kom, ligesom fiskerne i nabobyen Vedbæ-k. fra de tabte lands dele mod ost. Skåne og Hveen. Den tredie - Ande)'S Olsen - kom sydfra, fra Taarbtek. Kun Veeberg blev i Skodsborg, h\'or han endnu levede som gammel fisker
omkring 1890. De andre .sogte nordpå til det større fi skerleje i Vedbtck, Men fiskernes huse finder man da endnu i Skodsborg, man skal bare kigge godt efter. Den
lange henge. Strand\'ejen 160, er opfort i forste hahxlel
af 1800-tallet og i tiiidten af århundredet overtaget af fi s k e r n e . F n i o m t r e n t s a m m e t i d . s t a m m e r d e t o x ' l d r e
bindings\'ierkshu.se på .strandsiden (nr. 174 og 178) nord for Uengen. Nogen fiskerby blev Skodsborg aldrig. Den lange Uenge ved badebroen husede godt nok en fiske forretning og fiskernes grej indtil 1970, men uden havn
DET CENTRALE SKODSBOl^G
blev det sjældent til mere end -pælefiskeri- ud for ky sten. Mere end to-tre fiskerfamilier kunne Skodsborg ikke brodfode.
Derimod kunne håndværksfolk nok finde arbejde i en så specialiseret by som Skodsborg. De lokale byg ningshåndværkere stod centralt, når det gjaldt det .store villa-bygge-boom ved kysten i hojkonjunkturs-perioden henimod århundredskiftet. Og i takt med vækst i indtistrien. turistlivet og helårsbeboelse i villaerne blev der naturligvis også i:>rug for reparations-og butikshåndværkere. I-hordan skulle man f.eks. kunne undvære
en urmager, når jernbanen fra 1897 så at sige tvang folk til at j5asse tiderne. Og så skulle man jo også helst se ordentlig ud. når man korte med grosserertoget på Kystbanen. Jo. der faldt også noget af pii skrædder, sko mager og frisør i det lille bysamfund ved Skodsborgvej og nord for den gamle kro. Endelig var der Brtigsen, der begyndte som et arbejderforetagende under tekstil strejken i 1905. I 1910 Hyttede Brugsen ned som nabo til fiskerhengen, hvoived der skabtes det nx'rmeste man kom til et folkeligt centrum i Skodsborg over for vejen til Nx'rum.
I dag er der ikke meget tilbage, men miljøet fornem mes, nar man placerer sig mellem den gamle fisker længe og det ret pæne lille toetagers arbejderhus (I6O B). der ligger godt i skjul mellem Strand og Strandvej. Mod syd ligger resterne af Ho/cl Øresund og mod nord blandingen af arbejderhuse (.)g mindre landsteder ved Skodsborgky.sten. Her ved nutidens cementerede bol værk var Skodsborgfiskernes landgangssted i form af en lille træbro, hvor deres beskedne bade lå tøjret.
Skodsborg fru Sundet omkring 1890, Maleri af I.. Johansen. Det viser det centrale Skodsborg med den gamle fiskerlænge læng.st t.v, og dernæst det -rode- arbejderlius opført i 1880'erne. Begge huse eksisterer endnu næsten uforandrede. Ti] højre Villa Villielminelyst og andre ældre Skodsborg-vil laer, der ligger i et skønsomt samspil med Skodsborgs gamle håndværker- og arbejderhu.se på Strandvejens søside. - Maleri på .Søllerød Museum.
SKODSBORG STRANDVEJ
i
m
Skodsborgskrænten ■'Solbakken iiar den yndigste beliggenhed, som man vel kan tænke sig i Danmark mellem bogeskoven og det sølvblå hav" skrev en norsk gæst i 1882 om sit ophold i denne villa, som alene vejnavnet Solgårdeji mellem nogle 4-etages boligblokke endnu minder om. Med Solbakken er vi nået til -den fine ende- af Skods
borg, til Skodsborgskrænten nord for vejen til Nærum, Det var her de rigtigt rige havde deres store landsteder i parklignende omgivelser med god afstand til nabo erne. Sammenlignet med villaejerne her var de -nye« landliggere syd for Skodsborgbakken på matr.nr. 3 og 4 rene opkomlinge. Oppe på Skodsborgskrænten hed del matr.nr. 1, og alene det antydede en hvis fornem
'Iron'
Lem\/inh ■ JP MiiLler i 9 6
"Øresuj-tcishøJ'
hed.
183
D
17S
Michelsen.
Richter
l»-i
T -171 178 163
I
w. M u l l e r
ra
161 168
t
wriu^ '100 meter
Skodsborg Strandv^ meLiem. Skodsborgv^ og 'Hi^Skodsborg' L^I nedrevet HL -fbrdeL -for
Skodsborgparken omkring 1960-
^ 17.10 199f.
Skodsborg Strandvej mellem Skodsborgvej og Hoje Skods borg. De -hvide- liuse er ned revet til fordel for Skodsborg parken omkring I960. - Kort af Tens lohansen.
360
Den af i.stidsma.sserne dannede soskrænt, der langs skoven strakte sig fra den nuværende Skodsborgvej til de store landsteder før Vedbæk i nord, hørte oprinde lig under denne kyst.stræknings største og ældste land sted Aggersbvile. I lerfra blev de sydlige jorder udstyk ket i 1859 og siden rejste en række fornemme villaer sig på skrænten. Det sydligste hus var Solhakkeru og der blev allerede i 1800-tallet skabt en tradition for ejendomssj:)ekulation med dette sted. Men rigtig galt gik det dog først i 1933, da fabrikant Holger Driicker, der havde ejet huset si den 1899, afliændede villaen til udstykning og bygning af Skodsborgs første, men langtfra sidste, boligblokke. Den si-ærke kommunalforening eksisterede stadig, men formåede kun at følge slagets gang fra kulisserne "ined .stor interesse og bange anelser-. Etagebyggeriet Solgårclen blev fuldfort i 1935 og var i forhold til den se nere udvikling et beskedent og dybest set ganske uin teressant byggeri. Men som altid, når der først gives køb på værdierne, så er det umådeligt svært at stoppe udviklingen: "Vi kan jo ikke hindre, at tidens udvikling
også berører vore enemærker- konstaterede hofjuveler Poul Michelsen i overensstemmelse med realiteterne i
1934. Selve Villa Solhakken overlevede i øvrigt i første omgang. Den blev i 1935 overtaget af hattefabrikkens succesfulde direktør Hans Cohn og stod under enke fru Cohns ejerskab indtil 1959. På Skodsborgskrænten nord for Solbakken lå i første halvdel af 1900-tallet syv fornemme .store villaer med deres parklignende haver i det skrånende terræn ned