VA N D S T R A N D V l i j H N
Når Arne facobsen påtog sig en opgave, kunne man altid \':ere sikker på at genkende hans fine finger aftryk på del færdige værk. Det gjaldt også. når han kun byggede bagateller. Denne .stadigt eksiste rende benzintank lige nord for Sko\'shoved er et t^'pisk eksempel fra 193B. - Foto 1993 John Jedbo.
187
KLAMPENBORG
DctK' iKTiijiC kinclsicd or (;hiis[i;in.slu)lni i KhinipciiIkh-j;. opfon i 17 l() ;it' ki)bni;uitl jiisi l-'al5iiiius. som 1ki\'dc faoi ejendommens store omrade af Prederik S, som tak for -Nidkivrhed i vores
hoje 'l'ienesie . Skont Chri
stiansholm lijiger ret langt fra Stranthejen. er ejendommen
aliige\ei laget med. Den lig ger pa den \estlige side al Ky.sthanen pa hojde med Soly.si og I i\'idore- .Men da hele Klampenborg er baseret pa udstykninger tra Chrisiiansholm. er det rimeligt at regne den med som en Strand\"ei.s-
ejencU)m. De -engelske huse" fra begyndelsen af dette arhundrede mellem Dyreha\e\ ej og -Cliri.stiansholm- er og.sa opfort pa ud.stykkede arealer fra (.let gamle land sted. - .•\k\ arel fra ca. 18-»0. -
Pifter foto fra Det kgl. Biblio tek.
188
Christiansholm og Sølyst Afcalcl mcllein Hviclorcvcj og Dyrehaven var undeiiagl de lo ejendomnie Sølyst og (lirislicDisholm. der gennetn lange tider endog havde stiinme ejerskab. Movedbygningerne til Soly.st og Chri.siiansholm var tillige begge opfort af samme bygherre omk. 1750. den kobenhavnske siorkobmand Just Fahntius. De to lyststeder er op fort inde i landet, nii beliggende pa h\er sin side af jernbanen. Placeringen af lyststederne \'ar udtr\ k for den tids opfattelse af naturen, det var skovensomheden, der trak. ikke den vindombheste stntnd. Den romantiske til-
bage-til-naturen bevægelse fandt den sande natur i den vildsomme skov, hvor nye overraskende .synsoplevelser trtengte sig pd. eller man opforte selv sceneriet for den romantiske længsel i parken, der ble\' fyldt med sæ're, fremmedartede gevækster og omhyggeligt planlagte sce nerier som eremithytter, græske templer og andagtsrum under Guds himmel. Fniiiiekililcn. (.se illustrationerne
side 190-91). er et eksempel pa et af disse kunstfærdigt udformede erindringssteder. en sidste rest af den ro mantiske trang til at dvæle ved det forgangne.
CHRISTIANSHOLM
Med den tiltagende interesse efter 1800-arenes midte
for havbade og det karske li\' langs stranden. s\andt interessen for de store huse. solitært placeret i deres
park. og N'ejen var åbnet for udstykningen. Samtidig blev jernbanen ril Klampenborg placeret mellem de to landsteders parker som et >'derligere tegn pa den nye tids fremherd.
Udstykningen af de af Christiansholms jorder, der la
vest for jernbanen var grandiost lagt an. her skulle byg ges karreer på hele strækningen langs Dyrehai'eL'ejhi^n til Skorporten. Det ble\- dog kun til to \ illakarréer. kal
det Chnsliausholnis engelske L'iUaki'arter. bygget umid delbart efter århundredskiftet og tegnet af arkitekten Rasmus Jensen, der gennem en længere årrække havde været ansat hos professor Vilhelm Dahlerup. Rasmus jensen byggede også brandstation i Hellerup samt de
hvide villaer på Slotsalleen i Klampenborg. Også den store park omkring lyststedet Solyst er ble vet kraftigt decimeret gennem det seneste århundrede. Storsteparten er nu udstykket til en xillabebyggeLse. der i sit anlæg udnytter parkens oprindelige .so. I tilknyt ning til Solyst park blev i 1887-98 bygget Christuins-
bolms Batten. Det var et for.s\ ar.s\-ærk beregnet til 120 mand med en bestykning pa tre kanoner opstillet pa
panserlavetter. Batteriet skulle i forbindel.se med det store oversvommelsesområde. der blandt andet dækkede
Christian.sholm eksisterer sta-
clij^. men det store hus har i dag vanskeligt ved at finde ejere, der tor binde an med
det. Dette billede stammer lypisk nok fra en annonce i 19H0'erne. da det sidst \'ar til
salg. Parken er bevaret, men alle tidligere jordtilliggender er forhengst udstykket. - foto 19H0"erne Nordfoto.
EMILIEKILDE
Ă˜verst: Fattij^-Holm har tegnet kilden i 18t0'erne. den \ar l>le\et beskyttet med gekendere. og ind gangen lydelig ĂĽbnet for promenaden mellem sund og park. Det bor tilfojes, at kilden forUengst er torrei ud og nu holdes i gang af det lokale vandv;crk. Nederst: Fotografi fra ca, I960.
191
KLAMPENBORG
« - * r
. .
Med den siore kred.s af skon-
ander. kunstnere, forfattere
og fremtrædende personlig heder. tier kom som gæster pa Solyst i de ar. statsminister grev II-K. Schimmelmann og l i a n s a n d e n i u i s t r u b o e d e h e r.
var også adskillige kunstnere, som faldt for landstedets ma
leriske ynde. Mer har Elias .Meyer malet .Soly.st .set fra ha ven med den dobbelte ha\ei-
ra]")pe. Parken omfattede i .Sehimmelmanns lid el langt storre omrade end i dag. Hele del eksisterende \'illa-
kvarier •■Solystparkeii" borte oprindelig med til Solysts egen park. - Efter foto pa by museet i Kobenha\'n.
192
Orciiiip Mose. den mu terende galopbane, hindre fjendt lig fremtrængen ost oni oversNomnielsesanlægget. Batte riet ble\- nedlagt i 1920 og derefter deh is slojfet. dog er biitteriets facade i')e\'aret. Området er udstykket til pri vate, men en del af i:)alteriets trekantede form er optaget i So/ystreJ. Pa fortets areal fik en anden af de fremirtcdende repræ.sentanter for den internationale funk tionalisme. arkitekten Mogens Las.sen, mulighed for at gi\ e sit bidrag til moderniseringen af strandvejsomradet. i perioden fra midt i .^O'erne til midt i 50'erne byggede han her en nekke villaer, der dels er fremragende eksempler pa funktionalistisk arkitektur og dels er ek.semj')ler pa. inordan moderne arkitektur kan indj^asses i og geni:)ruge dele af et historisk bygningsværk. IJshc'l Balslev Jørgensen fortæller i Bnfaniiliehnsel: "Da Christiansholmfortet ble\- nedlagt og udstykkel til villabebyggel.se fik Mogens Lassen lejlighed til at opfore i alt fem huse og et atelier i del stærkt kuperede og syd landsk frodige fæ'stning.sternen. Bygningerne udnytter det kunstige bjerglandskab maksimalt. På nordsiden af
S Ø LY S T
den dybe -dal« ligger tre \'illaer side om side i skrånin
gen med adgang i første sals højde fra Soiystxej." Alle fem Mogens Lassen huse er bygningsfredede. Det hæn der ikke ofte, at fredningsmyndigheden vælger at frede en hel gruppe bygninger af den samme arkitekt, men
endnu mere bemærkelsesværdigt er det. at det er byg ninger, bygget i den funktionalistiske tradition i dette århundrede. Fredningsmyndigheden begrunder sin be slutning således ;»Arkitekt Mogens Lassen har i sin virk somhed siden begyndelsen af 1930 erne projekteret
mange forskellige byggeopgaver og xist sæ'dig interesse for udformningen af det store eenfamiliehus. 1 et om råde ved Skovshoved i Gentofte Kommune blev Chri stiansholmfortet. som er en del af Kobenhavns fæ.st-
ningsanlæ-g fra slutningen af 1800-årene, frigivet til ud stykning og villabebyggelse i 1930erne. Mogens Las sen fik. som arkitekt for private ejere af nogle af de udstykkede grunde på Christiansholmfortet, mulighed for at projektere fire eenfamiliehuse foruden hans egen bolig med tilhørende atelierbygning. Husene er bygget
Her er endiui et maleri af
Solyst fra ejendommens glan.speriode omkring 1800. Her har Elia.s Meyer .stået i den modsatte side af parken, men stadig set ind mod ejendom mens liaveside, Kfcer Ernst Schimmelmanns dod fortes de
litterære traditioner i nogen grad videre under gro.sserer J.Th. Suhrs ejertid. Ægteparret Heilierg l^oede her i nogle somre. Det \ ar dog nok fru Johanne Louise, der optog værten mest. - iMaleri fra ca.
1805. - Efter foto fra Bymu seet i Kobenha\'n.
193
K L A M P E N H O R G
Da Solyst i 1930't;rne afstod den sydlige ende af sin store park, anlagdes en utrolig udsogt villahehyggelse omkring områdeis lille so. Farken fik navnet Solystparken, og dens smukke villaer ville have været \';crd at beskrive, hvis parken havde ligget helt op til Strandvejen, Det tillader pladsen ikke: men lidt inkonsekvent har vi ikke undladt at vise arkitekt Mogens Lassens fire huse, som er opfort på den sydligste del af grunden ud mod Mvidorevej bag Chri.stiansholms gamle fort. Her ses nogle af de allerede fredede huse, hvoraf et var opført som bolig for Mogens La.ssen selv, Foto ca. I960 Gentofte Bibliotek. Øverst næ.ste side:
Det ældste Sølyst ved Klam penborg var et beskedent lyststed, .som en ind\ andret hollandsk købmand lod op føre i 1724. Da beliggenhe den var enestående, blev
ejendommen i midten af 1700-tallet købt af Christians
holms ejer Just Fabritius, som
opførte en smuk. stråtækt ny høvedbygning. Sin glanspe riode fik .Sølyst dog forst i årene 1776-J831. da stedet
erhveivedes af gre\' H.E, Schimmelmann. som førte
.stort hus og oprettede litterær .salon og anlagde den smukke park, - Foto 1993 John Jedbo,
194
i perioden 1936-1957. Mogens La.s.sen var allerede i be gyndelsen af sin arkitektvirk.somhed inspireret af den i n t e r n a t i o n a l e f u n k t i o n a l i s m e s a r k i t e k t u r i c l e e r, s o m o m
kring 1930 afloste stilarkitekturen. Hu.sene på Christian.sholmfortet er eksempler på, hvorledes Mogens Lassen gennem en årrække har udviklet og eksperimenteret med eenfamiliehusets boligfunktioner, arkitekturformer og byggetekniske løsninger,- Lisbet Balslev Jørgensen beskriver i Enfamiliehuset ?>Q\ys,\yc] 9-11 .således: »Øverst på Christiansholmfortet byggede Mogens Lassen 1940 en villa i en etage med haven så at sige inden for mu rene. Det er lige så vanskeligt at komme derop som til en italiensk bjergby. Også her er det indre del vigtigste. Facader har man ikke brug for. social pondus er et ukendt i^egrei^ i disse huse. Vinduerne sidder dér. hvor
KLAMPENBORG
Villa Belvedere. Klaiiipenliorg Strand\"ej -407 lige nord for Si)lyst- Den .store og ponipo-
se \ illa blev opfort allerede i 1842 og \'ar oprindelig arve fæste under Chri.stian.sholm.
Fra 1770-80 var den beboet af
etat.srad J.W. lleyman, en halvbror til Tuborgs na\ nkundige Philip W, lleyman. Han var kendt for sin ud.strakte
godgorenhed. Han var oprin delig kamnierrad, men da han engang gik i audiens for at ov errække Christian 9. et
belob til et filantropisk for mal. udbrod han: -Jeg fortry der belobets ringe storrelse. jeg dobler op-, Kongen sva rede smilende: -Jeg itikker Dem. HerrlUatsråd'. 1 1909
kobte konsul Mogensen (Mo gensen og De.ssau) villaen, som endnu i 1930'erne ejedes
af hans enke. 1 dag ejes den af mobelhandler Jorgen Lind. - Foto 1993 lohn ledbo.
196
de tjener ainimets form bedst, og rummets form er skabt til bekvem beboelse og sjælens vederkvægelse. Forstue og kokken er hvælvede og pudsede, men opholdsstuen har synlige betonblokke og ubehandlet bjælkeloft bå ret af træsojler. Æstetik er ikke umoral.sk>. Det sidstbyggede af Mogens Lassens huse er Hvidorevej 28 fra 19^7. Her er huset bygget på fundamentet fra det runde kanontårn på batteriets top. Huset har fundamentets runde form og er således en nutidig parafrase over de engang etablerede forhold (se side 194). Solyst-området trækker linien fra den pragtfulde lyst ejendom fra klassicismens tid til de ligeså pragtfulde villaer i den funktionalistiske periode, .stiludtrykket er l'orskelligt, og det er muligt at social pondus er et ukendt begreb i Mogens Lassens huse, men eksklusiviteten er den samme.
Mogens Lassen havde haft mere omfattende planer for Christiansholmfortets bebyggelse end de enkelte vil laer, der blev resultatet. Han forestillede sig, at selve rampebebyggelsen på Hvidørevej skulle ombygges til kunstnerbutikker og atelierer, der via elevatorer stod i forbindelse med boliger på fortets top. Det var en kunstnerlandsby, han så for sig og ikke en del af et villakvarter, men ideen kunne ikke gennemføres.
SYD
FOR
BELLEVUE
To hillccier af SirancK'cjcn syd for Klani[->L'nhor^, Ă˜verst maleri af Carsten Henridisen fra 187S. Man ser H\'idorepynten med Villielmsdal i baj^j^riiiulen. Nederst tegning af Uaweri fra 1823 som viser Belleviiebiigren ved det senere KlampenlM)rg. Helleviiebygningen anes i l'>ugtens midte. - Ă˜ver.ste bil lede: Byhistorisk Samling, I,yngl^y-Taarb;ek; nederste: Byhistorisk Arki\'. Sollerod.
197
KLAMI'HNBORG
S i C U a (1011 t»c§ r)crmc& for 3tllc og gnfivcr filfjcnJe, at aiac 1828/ 2:icét'aijcn t>cn Sbc Suli/ om (Jftcrmi^t'ascn 3, blirn paa Suacteucftcltcr^cUcPuc Dct>3a:gcré5Drg
^aiigc af()ol5c SicitatiDii oPec: Opfmlfcn af ct^oltjcecE/ 216 211. i tpent)c gføic ibccc^nct)?/ Iaiu3» ^milic ^ilt>c og till)ørcnl)c ^ilbcliaugc paa ^clfingocc^ ©tranbøei imellem
^Pibøve og 25elIePuC/ fame opcc Soelomgelfen af circa 4 511. til øtecnfiften imellem (Emilie ^ilbe øg gafancc^
gabnffen. @ftcc te ffontitioner fom paa Sieitatioiigftetct blite feef jcntt^ gjorte og fom forinten ere, tiUigemet Oterflag/ til (Jftcrftjn paa Untertegneteg ffontoic paa :?5ftccbroc 2?o. 108. Dille Cofil)flDcnbc inbfiu&e fig Xib og ©fcb. JtiøDcnpaon^ Sflnf^ norbrc Sirf ben 3° 3uni i828.
SWfiaii Ølfen Ølimtiiai), 3ufiit@raaD/ SirfcDommer 09 StucliooSbicectcUT« Oo?'3. 3rgin«.
Bellevue og Klampenborg
Herover;
At Gamle Bellevue nåede at
Irlive et .samlingssted i 200 år fremgår bl.a, af denne dag bladsannonce fra IS28. Den
indbod til intKle på Bellevue vedrorende en licitation på bolvxrkei ud til Øresund ved
det vanskelige sving uden om Kmiliekilden (.se side
190), - Fra T. Topsoe-Jensens
bog om Strandvejen.
198
Da topograf Both beskrev sin samtid i 1883 så Bellevue bugten således ud: -Fra Emilia kilde fortsætter Strand vejen sit løb, med den åbne havstok til højre og med smukke villaer til venstre, stigende jævnt op ad skræn ten til Bellevue. Dette fra gammel tid velbekjendte og velrenommerede traktørsted præsenterer sig - i fronten af den i engelsk stil anlagte, store og gamle have, som rækker ned til Klampenborg banestation. - på en bakke en snes fod over havet: den to etagers hovedbygning er piy'det med en kvist, vendt ud mod vejen. Man skal vanskelig på hele Strandvejen finde skjonnere udsigt end den, der frembyder sig her. En såkaldt »strandpavillon«, der er bygget på plænen, som breder sig mel lem Bellevue og dens forstrand, har derfor også øvet stor tiltrækning på pul")likum, .som holder af at sidde her og se ud over søen og over dampskibstrafikken". Bellevue-navnet har igennem flere hundrede år været synonymt med udflugter, hvadenten man som i roman tikkens tid har søgt skovensomheden eller kildetidens
b e l l e \ t : e
vederkvægelser og forlysteiser eller som i nutiden Bak ken. Dyrehax'en og strandens glæder. Attraktionerne har saledes ændret sig over tid. fra den meget sæsonbestemte opstilling af boder og telte, hx'or publikum sogte dels det helsebringende og dels den uforpligtende fornojelse i skoxæn til nutidens stationæaæ opbygninger af forlystelsespaladser pa Bakken og \'ed stranden, hvor altraktionsudbuddet kan tilfredsstille de H e s t e s b e h o v.
Gæsternes geografiske opland har ikke ændret sig mindre, men har med transportmidlernes udvikling spredt sig over et stadigt storre område. Hvor egnen i sin første tid tiltrak hovedstadens befolkning blev det op i 1800-årene en så fast bestanddel af storbyens forlystelsesudbud. at der kom gæster fra et større op land. både fra resten af Sjælland og f.eks. fra Sverige. Det har gennem tiden været karakteristisk, at for lystelserne tiltrak en bred xåfte af befolkningen, det var ikke kun ét socialt lag. der lod sig underholde. Da sognepræ.sten fra landsbyen Magleby ved Skelskør på Sjælland, A'.A/. Harboe, i juni 1837 tog på sin årlige tur til kulturens og bøgernes Kobenhax n med venner og familie, \-ar D>'reha\en et sikkert udflugtsmål, som det fremgår af brewsamlingen lide}'S kjcerlige Fader. N..M. Harboe, udgivet i 1982;
Denne akx'urel af Gamle
Bellevue er malet af O.J. Hawert i 182S. altså omtrent
samtidig med annoncen på forrige side. Det var Klampen borgs mest centrale sted. Strandvejen loher lige foran ejendommen. Sådan ,så der ud her for 150 ar siden. Der \'ar
gronne enge ned til Bellevue bugten. tnen Rawert havde ikke sa megen fantasi som låiltig-Holm. der blot lidt se nere tegnede det .samme mo-
ti\' (.se n;este opslag). - Det kgl. Bibliotek.
Herover: Dette billede fra 1838 af det gamle værtshus Bellevue er tegnet af Fattig-Holm med al den landlige idyl, han var mester i at frembringe. Ejendommen lå ud til Klampenborgbugten på landsiden af Strandvejen. På strandarealerne med stengærde og flagstang blev Bellevue Strandhotel opført i 1896 efter et større opfyldningsarbejde på stranden. Hvor hestene græsser i forgrunden, ligger i dag Staunings Plæne (se side 226). - Tegning fra Det Kgl. Bibliotek.
KLAMPENBORG
BELLEVUE
"Det var vores bestemmelse eii famille med madame A. Ilinis-dl gå med dampskibet Maria kl. 5 til Bellevue, men desværre kom vi for sildig og billetterne \'ar op tagne. Turen gik altså ad Strandvejen i en bestandig og rædsom stovsky og en samiærdse! af korende, ridende og gående, forbi det ene lyststed skønnere end det an
det, indtil vi nåede Dyrehaugen, hvor spetaklet var i sin fuldeste gang i telte, gynger, udskrigere: brillante eciLiipager med herskaber tiltrak sig drengenes forbausede opmærksomhed". Tumulterne var dog ikke
vx'rre for præstefamilien, end at del malte pro\ es igen. Det fremgår dog. at del ble\- betragtet som langt mere bekvemt al sejle til Belle\'ue i forhold til at kore ad Strandvejen, også selv om man havde egen \'ogn. I juni 1839 berettes det: "Kl. 4 mødte Anders med vognen for at l")efordre Juliane. Marie og vort øvrige lille sluttede selskab til Toldboden, hvor flere dampskibe var i idel virksomhed med at transportere kildegæster. Foruden et større svensk - Malmøc - der log en \ ældig portion lystige passagerer, brusede to andre sma, Bellevue og l.aiulskro)ia. hvoraf den første blev vores plankehest. som vi å la Ewald sadled' dristig op og bar os i su sende, brusende, hvinende galop øver de frådende bt)lger langs den skønne ky.st bestrøet med lyststeder øg dejlige partier, af kørende, ridende og gående i broget
Indtil m;in i IH66 bygfjede K]anipenl>i)rg badehotel (.se .side 23H), og i 1896 Belie\'ue Strandhotel, \'ar ("lamle l^ellevue absolut centruin for alle
turister i Klampenborg. Ikke mindst da værtshusets gamle rejsestald pa den anden side Strandvejen blev gjort ti! fol kelig kro. På dette billede ses Gamle l^ellevues bagside. Her får man et indiiyk af det le ben, der om sondagen udfol dede sig her. - Litografi ca. 1860. - Det kgl, bibliotek.
Forrige side nederst:
Dampskibene kunne ikke gå helt ind til landgangsbroen \'ed Bellevue, Der var dels
ikke dybt nok, dels ikke plads til de store hjul pa de æddste hjuldampere. Lokale fiskere fik pa den made en sæsonIx'Stemt ekstra indkomst ved
at liente pa.ssagererne i land.
Fn fremgangsmåde man ople vede flere steder ved kysten. Litografi fra IHåO'erne. - Det kgl. Bibliotek. 201
KLAMPENBORG
186'': l'iiic gæster pa Gainle Ik'Ucvuc. Det er den nyj^ifte kronprins Frederik (8.) o,y hans j^enialinde. den s\'enske pi'insesse I.ovisa, der roes ind lil kysten for at fejres af Ik'folkningen kort efter ptirrels hjenikomst fra hrylkippei i Siockliolni. Farret skulle jo oni sommeren l^x) på Chtirlottenlund Slot. så det var ri-
melijit, at de oj^så gerne \ålle stifte bekendtskab med Bel levue, Hn stor menneskellok venter i land. Det er kron
prinsen i agterstavnen med lioj hal. Han skulle komme lil at vente næsten 40 år på at bli\'e konge! - 111. TideiKle [867.
inangfoklighccl. hvilken især inodlog os ved indgangen til skoven, hvor grundtonen af den overgivne spas endnu er allons. courage, courage. Skonne rariteter, lojer og spas. skont det hele har modtaget en noget pynteligere udvortes. Mester Jakels evige komedie morede Cordelia og Adoli:)h og de matte have dem en gyngetur. Faderlig havde jeg palagt alle al holde sammen og ikke tabe hverandre af syne; denne gang var det Carl. som faldt i vildfarelse; ... men han skulle også have ondt ved at finde os. efterat vi var blevet placerede i et telt. hvor sang og harpeklang, levemåde og drikkevarer i utallig skare beskæ'fliger manges hele virksomhed. Vi spiste steg og drak vore gensidige skåle;... Vi havde ladet An ders køre ud dersom vind eller vejr hindrede søtoget, men tilbagefarten i dampbåde gik så jx'vnt. at det ikke fortrod os at søge de våde veje". En heldagstur med dampskib, forlystelser og måltid med vine har altså ikke afskrækket den pnæstelige privatøkonomi. N.M. Harboe ntevner alle de momenter, der dengang som nu udgør fascinationen ved denne udflugt. Vejen dertil med de mange mennesker og smukke udsigts punkter og ly.ststeder, forlystelseslivet, hvor børnene kan tabe både næse og mund og endelig den gode mad og drikke. Det er folkeligt og lige for alle. i det mindste for de. der kan betale. En senere tid med andre kra\' ned-
dy.s.ser denne folkelighed. Med fremkom.sten af havbade202
BELLEVUE
kulturen bliver det de forskellige klassers økonomiske formåen der værdisætter de enkelte forlystelser. Dyre havsbakken bliv^er for almuen og arbejderklassen, der må nøjes med en endagsudflugt, medens de mere formående køber sig ind på strandhotellerne og op holder sig her uger i træ*k. Del er flere gange berort. at trafikproblemerne udgør en væsentlig del af Strandvejens historie. Attraktionerne langs vejen har gennem århundrederne trukket udflugtsgæster til sig og forskellige tiders varierende tekniske løsninger har været forsøgt for at få trafikken til at glide. Vi har set beskrivelserne af den støvede vej og de over fyldte vogne og af forsøgene med heste- og dampspoivogn. I 1840'erne og 50'erne anså man det for mest bekvemt at tage dampskib op langs kysten, selv om d e t o f t e b e t ø d o v e r f ø r s e l t i l r o b å d d e s t e d e r, h v o r d e r
ikke var ordentlige landgangsforhold eller en lang vindomblæst spadseretur ad en vakkelvorn anløbsbro. I 1863 åbnedes jernbanen til Klampenborg og her med blev udflugt.sgæ'.sternes antal væ.sentligt forøget. De mange besøgende satte yderligere gang i udbyg ningen af det. der siden er kaldt faciliteterne, og .strand hoteller. restaurationer og badeanstalter skød op. lldnugtsmåiene var ikke hengere blot udflugtsmål for københavnere. Som vi har set. kom besøgende fra hele Sj-ælland og efterhånden også fra det nx'rmeste udland.
Bellevue som centrum for en
.stor kaproningsregatta. Oplobet fandt .sted lige ud for Gamle Bellevue. Man roede
allerede efter engelsk monster i smalte både til henhcddsvis
fire og seks mand med styr mand. Otteren var ikke kom met frem endnu. Tilskuerne var for en stor del ombord i
.sejl- og dampskibe på Sundet. - til. Tidende i 1870'erne.
KLAMPENBORG
Mlfix'tic i 1H63 - 3-'i :ir lor
Kystbanen - fik Klampenborg toglorbiiuiclse mcci Iloveclstaden. Banen var egenilig en sidebane (il Nordbanen, men
den blev gjort færdig forst, for at kunne tjene jsenge til anlægget af resten af anhegget af Nordbanen (der blev åbnet i 1864). Del \'isie sig at \'ære rigtig tænkt, for Klam penborg-banen ble\' straks en succes. Toget ]ia\de normalt
tre \'ogne. og det udgik fra den gamle banegård ved Gyldenlovesgade. h\'orfra toget lige er sat igang mod Klam penborg. I Klampenborg hav de man i 20 år kæ-mpet for at få banen, og da den kom, byggede man i 1866 -Klam penborg Badehotel- ved si
den af Klampenborg -Vandkur, Brond- og .Sobadeanstalt(se side 228). - Xvlografi. III. Tidende 1863-
204
1 luri.sibiochurcn Nyeste Fører i Kjøhenhauu Ome^n - iiogle ke)igere udflugter, fra 1872 fore.slås en læn gere Liciniigt fra København til Klampenborg. iMan .star ter ved Klampenborg-stationen i Kobenhavn, stationen benyttes kun i sommerperioden, men der afgar tog hver halve time. Står man af ved Charlottenlund Station kan
man vælge mellem liere forskellige beværtninger og re staurationer, Gykkndiuid, Over Stalden og Skovløber huset, men det anbefales også, at man tager sig en spad.serelur - d et kvarterstid kan man magelig spadsere gen nem den smukke skov«, og man kan nyde synet af Charlottenlund Slot. -Tilbage til stationen, og vi dampe langsmed Charlottenlund Skov. krydser Hulvejen. Ordrup.svejen og Jagtvejen, svinge forbi lyststederne Kristiansholni på den ene side og Sølyst på. den anden side - og .standse koriefter på Klampenborg Station, tætved Dyrehaven". Herefter anbefales et besøg på Vandkurog Badeanstalten med dens kurhus og koncertsal. Som ekstra forbrugeroplysning er priserne på badene og rabatmulighederne angivet. Man anbefales desuden at se det smukke Skovkapel, -opført 1864. hovedsagelig ved etatsråd Tietgens medvirkning, til bed.ste for Strandvejens og fiskerlejernes boboere, som tidligere kun havde Lyngby Kirke at tye til-. Dernæst anbefales Dyrehaven,
K L A M F E N B O R G B A N E N
nu mere for sin landskabelige skønhed end for for lystelserne. "Straks overfor kilden ligger Dyrehavs bakken, nu kun en svag skygge af, iivad den i sine velmagtsdage har været, skønt det brogede liv dér en smuk søndag i "kildetiden" nok er værd at tage i øje syn". Ucinugtsgæsten anbefales dog i højere grad at spadsere i Dyrehaven og her blandt andet besøge traktørstedet Fortiuien, "hvor man passende kan styrke sig efter vandringen ved et velsmagende måltid". Lige ledes anbefales Ulvedalene, Fileuærket ved Rådvaddam,
Stampen og Strandmøllen, inden man endelig vender tilbage til Klampenborg og toget hjem til Kobenhavn. Jernbanen til Klampenborg var blevet åbnet onsdag den
22. juli 1863 efter års vanskelige forhandlinger mellem
myndigheder og konsoitium. I den dagsaktuelle rap port fra åbningen bruger Illustreret Tidende en halv spalte på at forklare, at man ikke vil komme nærmere ind på disse vanskeligheder og fortsætter: -Ved den i onsdags åbnede banestrx-kning er der den mærkelig hed, at det er den første her i Danmark anlagte bane, .som er bygget udelukkende af danske, nemlig af den Sjællandske Jembattes direktion, med ingeniørkaptajn Hedemann som overingeniør. Vi fole os overbe\*iste
tier .starter det lille Klainpenhorytog for tbisie gang fra den teldste Klampenborg Sta tion mod Kohenha\'n \'ia Hel
lerup, der med tiden sktille bli\'e stationen, der tlelte
N'ordbanen Ira Kystbanen. Der var \ irkelig tale om en ende station. for det skulle vare .34
år. for btinen brod gennem Jtegersborg Hegn i baggruntlen og korte de sidste 30 km langs Oresiitul til llelsingor. - Xylografi efter C.H. Battgoe i III, Tidende 1H63.
205
KLAMPENBORG
Her kommer Kysthanetoget. da Klampenborg-banen i 1897 var forlænget til Helsingor. Ikinen måtte hugges
igennem Jægersborg Dyreha\'e og Hegn. og på kystsiden l>lev der anlagt en sti,
gerne kaldet -jernbanestien", der for fodgængere og cykli ster er blevet et alternativ til
at fæ-rdes på .selve den stærkt trafikerede og fremdeles smalle Strandvej- Bemærk de tre to-etages sogne, som an
vendtes. når der var mange passagerer. - 1-oto ca. 1900. G e n t o f t e B i l l e d a r k i v.
206
oni, at denne bane og banen til Helsingør skulle godt gøre, at det nu ikke længere er nødvendigt, at tye til udenlandske kræfter, for at få jernbaner og lignende større offentlige arbejder udfort hensigtsmæssigt, solidt, hurtigt og billigt". Den nationale selvoptagethed var i højsædet i de år. Jernbanen til Klampenborg blev betragtet .som en side linie til den egentlige jernbane, der gik til Helsingør, og var udelukkende anlagt som udflugtsbane. Illustreret Tideucle fons-æixer: »Ved Hellerup går det ene spor (hoved banen) ad Helsingør til, og det andet (sidebanen) vi dere over Charlottenlund til Klampenborg, i det væsent lige følgende den (tidligere viste) retning; med en skarp krumning svinger banen endelig ind på den lige bag Bellevue Have liggende Klampenborg station, hvorfra en nyanlagt vej fører ind i Dyrehaven«. Det var nyt at køre med jernbane, og passagererne kunne måske blive ængstelige over farten og kurverne på banelegemet, så Illustreret Tidende forsøgte at berolige med et par tek niske finesser: »Vi have omtalt, at banen på flere steder går i forholdsvis skarpe krumninger, som have været uundgåelige, dels for overhovedet at komme ud fra og ind til banegårdene, dels for at undgå terrænvanskeligheder og uforholdsmæssige kostbare ekspropria tioner; for at imødegå mulige bemæ-rkninger, gøre vi
KLAMPKNHORGBANEN
Klainponl^orgtogets kupeer var ikke ligefrem magelige. Man .sad på rad og r;ekke p;i de liårde træsæder, der optog hele vognens bredde. Man snakkede, læste både aviser og lektier. Mange af pas sagererne kendte hinanden fra Klampenborg. - Xylografi i 111. Tidentle i IHhO'erne.
Maleren Hans Hra.sen har ma
let dette "kupébillede- fra Kystbanen i 1889. Den kom fortable side af sagen har ikke ændret sig meget i de forløb ne 20 år, siden billedet o\ en-
over blev tegnet. Maleren fo restiller sig, at det er en søn
dag eftermiddag på vej hjem fra Dyreha\'.sbakken, hvor alle har fået lidt at drikke, og at stemningen derfor er behage lig afslappet i hele kupeen. Efter foto fra Det kgl. Biblio tek.
207
KLAiMPFNHORG
Det tilsyneladende Liopslidelijie -Ganile Helle\'ue-, ejen-
doniinen \'ed hunden af bug len ved Klainpenhorg. Belle vue var kendt soni udllugtsinal lige iVa 170()-tallet. og na\'net ha\'de \ ;eiet langt bedre kendt end Klampen borg. soiti forst begyndte at sla igennem, da Klampenborg fik sin forste. lille station .som
endestation på banen (se side 20t). Iler er et foto fra år hundredskiftet. som ikke læn
gere \'idner om stor aktivitet. Men udflugtsstedet blev dog ved at eksistere til 1930'erne. da hele området blev omkal
fatret under den unge, loven de arkitekt Arne Jacobsen (se side 213). - Foto fra Gentofte Billedsamling.
208
opmærksom på, at banen i alle slige krumninger er lagt en del hojere i den ene side, end i den anden, hvilket sker for at modarbejde den ved hurtig kør.sel temmeligt betydelige virkning af centrifugalkraften, hvorved vog nenes hjul presses op imod den udvendigt i krumnin gen (i den konvekse side) liggende skinne-. Som nævnt var der kun korsel i sommerperioden for udflugts- og badegæster. Forst med åbningen af den nye Helsingørbane i 1897 gennem Jtcgersborg Hegn bliver der dén daglige regelmæssige drift på strækningen, der mulig gør fast bosæ'ttelse laiigs banen, samtidig nied at hus faderens arbejde i Kobenhavn kunne opretholdes. Ht eksempel på udstykning med det fortiiål er Slotsalléen i Klampenborg med sine hvide villaer, udstykket fra ejen dommen Christiansholm og bebygget i årene 1901-02. Arkitekt på villaerne var Rasmus Jensen, der også fore stod opførelsen af Christiansholms engelske villakvar ter. Villaerne på Slotsalléen er sammen med villaen Belvedere nu underlagt en bevarende lokalplan. Lokal planen fremhæ\'er arkitektoniske fxJlestræk, som de pud.sede, hvide facader, de sorte tegltage, ovale tag vinduer og pudsdekorationerne. Trafikmidlernes udvikling og bebyggelsernes udbre delse har i områderne langs Strandvejen hele tiden fun geret i tæt vekselvirkning med hinanden. Forlystelser,
BELLEVUE
Formentlig hidtil ukendt billede fra haven bag Gamle Belle\ ue. Der lå dette lille havehus, som må ha\'e været meget yndigt, og hvor fotografen har forstået at få en fin situation frem. - Foto .sandsynlig\'is omkring 1920. - Gentofte Billedsamling.
209
KLAMPENBORG
.'K''
■n :
i
I
Omkring årliiindreclskiftet an kom ryttere, vogne og fod gængere til den gamle Rode Port ind til Dyreiia\'en, som la rimeligt nær Klampenborgs ;eidste jernbanestation. Det var tO år for DSB i 1934 åb nede S-banen med 20-miniii-
ters drift- - Tegning fra om kring århundredskiftet. - Det kgl. Bibliotek.
xærlshuse. restaurationer, badehoteller, lyststeder og sommerhuse har trukket stadigt flere besøgende til sig, og disse stadigt flere har mattet have stadigt mere ud\ iklede trafikmuligheder til deres rådighed, som så igen kunne bringe flere besøgende med sig. Frem til Første Verdenskrig skete denne udvikling på del beståendes præmisser, efterhidende store områder udstykket i form af et kludetæppelignende vin'ar. 1 mellemkrigstiden var der en udbredt opfattelse af, at den »gamle verdens« ideer og fore.stillinger var færdige, og at tiden var inde til at skabe en ny.
SØHOLM RÆKKEHllSH
x .
Det funktionelle og det moderne blev kodeordene, og ingen .steder i Danmark er de nye ideer hle\et mere fornemt virkeliggjort end ved moderni.seringen af .Strandvej.s.strækningen fra Charlottenlund til Klampenborg. Samtidig er det blevet en enkelt mands \isioner om det moderne menneskes omgivelser og beho\' der her kommer til udtr>'k. Vi har tidligere niodt arkitekt Arne Jacobsen i projekterne til et nyt Skovshoved, .som ikke blev gennemfort, ved ombygningen af Hvidøre til ho spital og .set hans sen-icestation \ed Skowshoved. Men forst i Bellevue-bugte}! med de mange h\'ide bebyggel ser kommer hans funktionalisme-arkitektur til fuld ud foldelse.
Arne Jacobsen i:)yggede langs belle\ ue-bugten over en længere årrække. Den sydligst i^eliggende af hans bebyggelser, rækkehusene Søbohii. er .samtidig en af hans senere på dette sted. bygget i perioden 1950-54. Det er en bebyggelse bestående af tre forskelligt ud formede længer, placeret i en u-form med åbning mod vandet. De tidligste, fra 1951. ligger mod .syd og be.star af fem kædehuse bygget med opholdsstuen på 1. sal. I 1952 blev ni rækkehuse mod vest færdige, de er opfort i to etager. Mod nord ligger fire kædehuse færdiggjort i 1954. Arne Jacobsen beskriver for.ste etape af husene i
Bellevuekrogen 1-26 og Strand vej 413 (eller Soholtn R;ckke-
hii.se) en bebyggelse kendt blandt arkitekter over hele ver
den. Arne Jacot")sen var arkitekt for og.så denne bebyggelse i Belle\'ue-oninklet. Den blev
opfort 1950-54. i en tid. da enfantiliehu.se med statslån ikke m å t t e v æ r e s t o r r e e n d 11 0 m - .
Ophold-sstuerne er for udsigt ens skyld lagt på 1. sal. Ante Jacob.sen havde sin bolig nted tegne.stue i huset n;erme.st
.Strandvejen og Itawn gjorde han til en lille oa.se. Bebyggel•sen ble\' pr.emieret i 1952 og fredet i 19H7. - l-oio 1993 johit ledbo.
Forrige side nederst: S-toget er lige aitkomittet jtå
en sommerdag, og pa.ssagererne deler sig i skov- og bak-
kepublikum. der drejer mod \'est. t)g badegæster, der går lige ned til Arne Jacobsens
nyopforte Hellevue Bad. Foto ca. 1936. - Nordfoto.
2 11
KLAMPENBORG
X'illa Be!la\'ista pa Ktanipent")<)rg Strandvej 119 \ ar opfon i 1800-tallets iiegyndelse af
en aitikt'l i tidsskriftet Arkitektcm fra 1948: "Bebyggelseiå danner en overgang fra de hojere bygningsformer
grosserer johan Peter l'alck,
sen itiitbestemte villabebyggelse fra Slots Allé mod syd langs Strandvejen til Skovshoved by. Udsigten over Sundet har været afgørende for huse nes orientering og planudformning, bl.a. ved opiioldsstuens placering pa 1. sal, hvor\ed den bliver isoleret fra de øvrige rum, der ligger i stueetagen, og fri for pas sage. Opholdsstuens sydøstvendte blomster\'indue er sammenbygget med kamin. For også al få vestsol, er anbragt et højtsiddende vindue i hele stuens bredde." Det gældende maksimale etageareal for boliger med billige stat.slån var på det tidspunkt 110 m-, men Arne Jacobsen skitserer, hvordan husene på et senere tids punkt kan udvides. Bebyggelsen er opmuret i gule hånd strøgne sten, den hvide funktionalisme er således for ladt og bebyggelsen indgår synsmæssigt ikke i den ar
der havde kobl grunden af gehejmestarsminister Scliiinnielmann. Omkring 1900 eje des det lille iius af etatsråd Hans Alheck- Kfter at have
været på flere hænder kohte Gentofte kommune huset i
1931 (5g re\' det ned for at man kunne opfore Arne Ja cobsens store, h\'ide kom-
]")leks, som ov'ertog den lille villas na\'n. Den havde ligget midt på den nuværende plæ ne. - Foto 1931 - Gentofte Kommunes Billedsamling.
( B e / l c i i ' i s f a , B c l l e r n e Te a t e r R e s t a u r a t i o n ) t i l d e n
kitektoniske helhed, som Arne Jacob.sen skabte med de
hvide bebyggelser i trediverne. På grunden mellem Søholm-husene og Bellavista lig ger en bebyggelse, der ligeledes er tegnet af Arne Ja cobsen. Bebyggelsen, Strandvejen 415-17, består af en 2 1 2
B E L L A V I S TA
I 1934 opforte Arne Jacobsen sit kridhvide lejlighedskom pleks Bellavista på vestsiden af Strandvejen med udsigt fra 68 forskudte lejligheder ud mod Øresund og med r\'ggen til Klampenborg Station. Det var væsentligst 3-værelses lej ligheder med ét eller to kam re, men der var også enkelte helt små lejligheder. Bellavista var svært populært fra starten og er det stadig efter 30 års forlob. Bebyggelsen blev præ mieret i 1934 - og fredet 1987. Den fik som nævnt navn efter
en villa på .stedet. - Tegning i Arkitekten 1934.
Bellavista set fra Strandvejen. - Foto 1993 )ohn Jedbo.
213
K L A M P E N B O R G
Ik-rover; Gamle Be]le\'ue for sidste ganj^. Opfort som sommerlK'\';crtninH i POO-tallet ]ia\'de det tjent som stedet, tier oprindelijj fjorde Klampenborj; til et popultert iitinii^tssted, men efterhĂĽnden klarede den jiamle k;empel>\'j{niiig ikke konkurrencen niod de moderne batlelioteller, I 1934 blev
bygningen nedre\'et, og to ĂĽr efter erstattet af Arne Jacob.sens -Belletaie Teatei ', som ses pĂĽ nx-ste
side. - Eotografi fra omkring 1880. - Gentofte Biblioteks Billedarkiv.
214
B E L L E V U E T E AT E R
'•*"' V
i'
BELLEVUE TEATRET
'X' * » • • ^ ^ J »L- ^ . " ^ • "^ * mA, .' • k »•. _. . ^ •' •• IJJ«?
,. Lt^.ii-.' •- "^i,". r/.,V• >•.A.t«^ .v:+•.hM;J:• '-=^ rv
I del liyggebooin, Klainpeiiliorgsinindeii <)]')le\'edc i 1930'erne - va-seniligi pneget af l^aninarks store arkitekt fra vor tid, Arne Jacolwen - var der også lilevel platls til ei soinnierteater. ik-llevue teatret i nr. 449-^1. iivor man havde re\'et det 2()()-arige Ckimle BelleMie ned. 1 1936-37 rejste jacob.sen teatret som en let og luftig bygning, h\'or man spillede muntre re\'yer og lystspil. Taget over teaterrummer
kunne skydes til side, sa at man pa lune aftener kunne nyde luften fra Øresund. Syd for teatret opfor tes en re.stauriint. der dog hurtigt kom i okonomiske vanskeliglieder og ombyggedes til lejligheder.
Teatret har ogsii .senere haft trange kar. Del fungerede som Ibrstadsbiograf fra midten af 19S0'erne til ind i 1970'erne, mens rock-koncerter og musicals o\'ertog teatrets skni bncdder i beg>'ndeLsen af 1990'erne. - Foto 1993 John ledbo.
boligblok, placeret med ryggen op mod jernbanearealet, og foran er lagt fem atriumhuse i én etage, der mulig gør havudsigt fra en del af blokkens lejligheder. Bebyggelsen er opfort i 1961. Yderligere udarbejdede Arne Jacoi:)sen pa kommu nens opfordring skitseforslag til en havvandssvommehal. der skulle placeres, hvor Bellevue Strandhotel la. Det lykkedes dog ikke at skaffe midler til opforelse af en sådan.
Arne Jacobsen har saledes tegnet og fået opfon i")ebyggel.ser på Belle\'uestnckningen i en trediv eårig periode. Han har hele tiden haft Gentofte Kommunes bevågen hed. i^ha. er alle hans bebyggeler pa stnekningen i")levet prisbelønnet af kommunen. Ser man imidlertid disse i^y^gerier ved siden af hinanden, er det de ældste, de rene funktionalismehuse. der tager prisen hjem.
Forrige side nederst: Lige over for Gamle Bellevue la Belle\ ue Kro. Kroen havde
oprindelig tjent som rej.sestald for gæ.stgiveriet. Den havde en dejlig strandhave og havde sin bed.ste lid omkring århundred skiftet. da kobenha\'nerne val
fartede til Klampenborg både for at nyde Dyrehawn og .stranden. Cyklerne \ ar pa det te tidspunkt ble\et populære, og da kroen \'ar god og billig. \ ar den meget sogt af den cyk lende ungdom. Kroen blev nedre\et. og Gamle Bellevue fors\-andt i 1936. - Postkort ca. 190S. - Det kgl. Bibliotek.
215
KLAMPENBORG
il
w I I lir-
r
3LF .'■L i it
Matissons Ridc-Klut) \'ar en af
Klampenhorgs ældre insdrut i o n e r. i i e r i d e r M a i t s s o n l i a v de \'æret siumniand i den
danske fiinis barndom, og mange af de kobenhavnske .strandvejsbelioere havde deres liesre stående i .\latts-
sons stalde. I 1930 erne ny byggede Arne jacolisen ridel i u s e t , s o m s e s h e r. - F o t o
1993 john ledbo.
Den hvide By, som Jacobsens tidlige bebyggelser i om rådet er blevet kaldt, blev opfort i flere omgange. Arne Jacobsen blev af Gentofte Kommune indbudt til at del tage i en konkurrence om opforelse af et strandbad. Han vandt konkurrencen og Klampenborg Slrandbcid blev opfort i 1932. Det næste, der kom til, \'ar bolig bebyggelsen Belicwista fra 1934 og endelig opfortes Bellevue Teater og, Restauration i 1936-37. Bellavista er et treflojet anlæg, der åbner sig mod Strandvejen og vandet. Arne Jacob.sens bebyggelser op fattes som den ny tids fanfare, provokerende i sin hvid hed og sine kubiske former. Ser man imidlertid på be skrivelsen af Bellavista er det påfaldende, i hvor høj grad Jacobsen i både faivevalg og bygningshøjder har været bundet af det bestående. Arne Jacobsen beskri ver bebyggelsen i Arkitekten i 1934: »For at undgå at huset skulle virke brutalt i landskabet, har Gentofte Kom
mune ønsket, al der mod Strandvejen kun blev bygget i to etager, og at den bagved liggende treetagers floj ikke ble\' hojere end de omliggende huse. For at skabe ens artethed over bebyggelsen er det af Gentofte Kommune fastsat, at bygningerne skal være hvide som den omgi vende bebyggelse. For at udnytte den smukke udsigt over Sundet er huset bygget i tre floje. der åbner sig 216
M AT Z E N S
RIDEHUS
mod søen og begrænser en stor plæne med enkelte træer. I de to sidefløje har man ved forskydning af lej lighederne opnået, at hver lejlighed får to stuer med udsigt over Sundet og en altan, der fuldstændig er iso leret fra naboenS".
Bellavista blev opført af et privat konsortium, og man sigtede mod et publikum, der havde pengepungen i orden og store krav til moderne bekvemmeligheder. "Lejlighederne er rigeligt udstyret, således er entré og de to stuer forsynet med parketgulv, badeværelsene udstyret med flisegulv og kappekar, alle entréer med garderobe.skabe. samt indlevering.sskab til mælkeflasker og morgenbrod, i soveværelserne garderobeskabe med udtrækshylder. I køkkenerne er ix)rdene beklædte med rustfrit stål, der er installeret køleskab og elektrisk kom fur-. Skriver Arne Jacoi")sen i Arkitekten 1934. I forhold til almindelig .standard på den tid var dette næsten ame rikanske tilstande.
Bellavista er siden blevet bygning.sfredet og det samme e r B e l l e v u e Te a t r e t .
Bellevue Teater Restauration blev opført i 1937, efter at de store udvidelser af Strandvejen i 1935 havde gjort det nødvendigt at nedrive de to gamle kroer i Klampen borg, nemlig Bellevue Kro og GI. Bellevue.
Strandvejen ved Bellevue fo tograferet i 1940'erne, da tea tret til ven.stre var opfort, men allerede måtte nojes med at være biograf, men.s Bellevue Strandhotel til højre stadig var toneangivende. Vejen Uge ud
er den nye -Smutvej" fra 1934
hag om Taariiæk- Se nærmere side 244. - Nordfoto.
217
KLAMPENBORG
t .
I 1896 - mens Klam]')enl')()rg Badehotel stadig eksisterede i rimelig velgående lidt nordligere - opfctrtes et nyt hotel lige over for Gamle Bellevue i en forbioffende enkel, nærmest saglig stil. Deri lig nede tiet del li år yngre Skodsborg Badesanatorium, som vi skal se længere op ad Strandvejen. Det kaldtes i starten bare "Strandhotellet" og iVembod ingen kiksus, som badehotellet (se side 239) ikke kunne konkurrere med. Mer ses det på j^o.stkort omkring århundredskiftet med sin ret primitive dob belte Sundfartsbro. Nederst et billede fra vejsiden. - Gentofte Bibliotek.
2 1 8
BHLLEVUE
Restaurationen, der ligger som en skråtstillet bygning i tilknytning til teatret, blev således opfort som en er statning for disse to gamle kroer. Arkitekten var Arne Jacobsen, og han beskriver restaurationsbygningen i tidsskriftet Arkitekten 1937: "Ved bygningens tilbageiykning fra vejen er der gjort plads til en restaurationshave. der er anlagt i terrasser, idet m^in har udnyttet det naturlige fald i lerrainet. Ved placeringen af restaurationslokalerne er der især lagt vægt på udnyttelsen af den smukke udsigt og man har derfor lagt bygningen skråt på grunden, hvilket giver den .stør.si mulige udsigtsHade, og udført den ene længdevx'g som en glasvæg med skydevinduer. Bagvæggen er overgroet med plan ter. der slynger sig opad tykke bambusstokke. Om af tenen er denne blomstervx'g stærkt belyst og danner .således restaurationens væsentligste udsmykning.... Ved
STRANDHOTEL
Forrigf .side nederst:
Heller ikke fra Strandvej-ssiclen var det nye hotel særlig impo nerende. og der var stadig plad.s til Bellevue Gamle Kro, som .ses til hojre. - Foto ca. BXiS, - Gentofte Billed.samling.
Den fremragende hotelmand Peter .Sorensen overtog det 27 år gamle Bellevue .Strandhotel, som i de 27 år ha\xle kon
kurreret med det 30 år ældre
Klampenhorg Badehotel. Aret
efter .Soreasens overtagelse 1923 • nedbrændte Klampen borg Badehotel for aldrig at blive genopfort. Det var Peter .Soren.sens .store chance. Fra
et interimistisk skillerum kan en mindre del af restau
1923 og til be.sættel.sen 1940-43
rationen adskilles fra det ovrige lokale, .således at man om vinteren, når be.søget er mindre, har en hyggelig kaminstue, som sikkert vil blive .stærkt besøgt på de store vintersporlssondage. Kaminen her er muret af gamle flensborgsten fra den tidligere bygning og væg gene er i denne del af rummet beklædt med egetræ«. Kalkulationen, at nedlæggelsen af de to gamle kroer
fi k h a n B e l l e v u e S t r a n d h o t e l t i l a t b l i v e d e t fi n e s t e a f a l l e K o
benhavns omegns hoteller. Så fulgte en afmatningsperiode, og i 1973 måtte hotellet lukke. Kort efter blev det nedrevet,
og det ret kostbare hoteludstyr solgt på auktion. - Foto ca. 1960. - Nordfoto.
219
KLAMPENBORG
L'n rcvoluiion i badelivet for beredes. De forste skridt er i
gang for at skabe Danmarks storsie. delvis kunstige bade strand lige nord for Bellevue Strandhotel. Der pumpes tonsvis af sand ind for at skabe en bred sandstribe til
fremtidig badestrand. De to arbejdere jæ\'ner det sand ud, som kommer fra det store ror
til hojre. - Nordfoto 1936.
2 2 0
skulle kunne bære opforeisen af en ny resiaumtion, samt at de store vintersportssøndage ville bringe gæster også i den kolde tid, var for så vidt god nok. Det var ikke til at forudsige, at udflugtsmon.streret ville ændre sig og sneen holde sig væk. Restaurationen var velbesøgt i en årrække, men blev nedlagt og lokalerne blev i 1950-52 ombygget til boliger ved arkitekt AYefe Rohwechr. Med adskillige strandhoteller liggende i nærheden og med de mange dagsturister i sommertiden var det op lagt at planlægge Bellevue Teatret .som sommerteater. Arne Jacobsen skriver i Arkitekten 1937: »At Bellevue Teater skulle være et sommerteater har i høj grad be stemt indretning og udsmykning. Fra Strandvejen føres man gennem et vindfang med lysende loft og sidevægge beklædt med skuespiller fotografier, ind i den stierkl oply.ste forhal, hvor billet kontorerne ligger. Gulvet i forhallen er af terrazzo og de lyse striber i den grågrønne bund leder publikum til højre og venstre til sidefoyererne med adgang til gulvet øg trapperne til balkonen. I forhallen findes en lille cocktaili')ar, hvorfra der serveres for publikum i teatret." Sålx'nge badehotellerne havde søgning var der også veli')esøgt til muntre skuespil og re\yer i dette sommer fine teater med dets stribede vægge og Sikker Hansens
BELLEVUE
bacle]-)ige pii forticppcM. Men cla gicslerne udeblev fra hotellerne, var der heller ikke publikum til teatret, og bygningen har gennem mange ar level en noget usik ker tilværelse med lejligliedsvise udlejninger til forskel lige arrangementer. Badehoteller havde der fra gammel tid været nok af. Mod nord lå Klampenborg Badehotel, bygget i 1866 og nedbrændt i 1923 (se næste afsnit). Overfor Belle\'ue
STRAND
ANL/EGGES
Når den nye .sinindhred har fået den onskede liredde og tykkel.se. lolger n:esle led i proce.ssen. Sandel skal ren.ses for urenheder. Det gores bedst med hestekraft. Bade
gæsterne skal kunne gå og
ligge trygt på stranden uden risiko for at skære sig på gam le glasskår, - Nordfoto 1936.
Teatret lå Bellevue Strandhotel, der fungerede frem til 1973, da det blev revet ned.
Badehotellerne havde deres glansperiode i tiårene for århundredskiftet og tiårene efter. At holde ferie på et badehotel var en rituel handling, der omfattede faste, store måltider, talrige omkkedninger dagen lang alt ef ter aktivitet og hver dag afsluttet med en særskilt ar rangeret fest med underholdning, konkurrencer og dans. Men med drømmen om det moderne menneske,
om solen og vandets befriende effekt og om farten og tilfældighedernes charme var i")adehotellernes sicrlige arrangerede liv forbi, og badelivet som sådan kom i c e n t r u m .
Det af Statsministeriet nedsatte Hvidøre-udvalg, der iværksatte anlægget af ITvidøreparken, er tidligere om talt. Udvalget arbejdede bl.a. med yderligere frilæggelse 221
KLAMPHNHORG
Bellevue Badeanstalt
For nu: Endnu i 192Q'erne lia\ de man badet fra de gammeldags, lidt klamme pælebårne badean
stalter med de mange små. puritanske kai^iner. Men om tiet så skyldes FH eller hans følgesvende, er det sikkert, at en friere sex-moral gjorde senere tiders badning friere og mageligere, se nedenfor. Fotos fra 1920'erne og fra 1993- - Gentofte Billedsamling ogjohn Jedbo.
2 2 2
BELLEVUE
af kyststrækningen og i forbindelse med badehotellets brand i 1923 og flytningen af Strandvejen længere ind i landet blev der mulighed for at skabe Klampenborg Strandpark. Det blev landskabsarkitekt C.77;. Sørensen, der for
mede parken og arkitekt Arne Jacobsen, der tegnede strandbadet. C.Th. Sørensen beskriver parkens anlæg i tidsskriftet Arkitekten i 1932: -Ordningen gør det mu ligt at nedlægge det vejstykke, der skiller Klampenborg Strandpark fra det højereliggende areal, hvor badehotel let i sin tid lå, således at Strandparken når helt op til den nye Strandvej. Jeg har foreslået, at arealet formes som en fra kysten jævnt stigende græsflade, der får en meget smuk afslutning i de gamle skønne ege foroven mod vest. En sund og smuk kastaniegruppe vil efter frihugning også kunne udvikle sig til noget storartet". Planens gennemførelse blev støttet af Ny Carlsberg fondet.
STRAND
Som beskrevet side 226, op førte Arne Jacob.sen også et moderne strandbad i Dragør, hvor han løste omkhcdningsproblemerne på stranden med praktiske telte, som kunne le jes. Skønt anlægget ved Dra gør fort var lige så attraktivt som Bellevue, blev Dragør Strandbad ingen stor succes. T r a fi k f o r b i n d e l s e r n e m e l l e m
Kobenhavn og Dragør var for ringe i forhold til Klam penborg. Efter bare 10 års for løb blev Dragør Strandbad nedrevet. - Nordfoto ca. 1940.
223
KLAMPENBORG
inersondag. nar solen stod
I Strandkanten af parken blev der. som det ses af i")iiledcrne. skabt en licit ny sandstrand. Tiden var dog ikke sa fri at man blot badede fra den al")ne strand, så på den nyskabte sandstrand opforte Arne Jacob.sen i 1932
hojt. K\'indernes påklædning
Bellevue Strauclhaci efter at have \ undet en indbudt
og nogle steder mangel pa
konkurrence, udskrevet af Gentofte Kommunalbesty
Delle hillede af Belle\ Lie
Strand er udateret og i prin
cippet også tidlost, for sådan sa tier uti i artier lu'er soin-
s a m m e a n t v d e r. a t b i l l e d e t e r
2 2 4
relse.
2
-
H w
>
o
He s - 7
w
c
'-A
,
^ -S -r
"§ -9 .
. I £-1?
Ji =s.
^ "f^ 9^2?^ 2.^^ -2j21^ -i:
d ■-' — P U = ^
r- .=. o i= c S 2 " " " C— S r " >5 ~5 " ^
t; H 5 g. > -I >! 2 ^
C
.=
O
-,
_
C
V
å
—
~
^
■_ "
i
-f
:_
c
"5
—
^
n
j
li
—
jj
x
c
—
Il
-r.
•-
r^
^ V 'F
3
c
V
■o c
A
IC
r .
11
5 ^ - X
y
I I
y.
r f = £ 9 t ; = = - ^ . =
ij
i;
•é
■y .
—
^
c
~
—
CC —
X
■Mi ^
CC
^ s ^
-
'
-i
•-
O
1
CC c 1> -c:
c o rf-:
= •= ^ 5 Jf
2:
>S
o
! —■
3 i
y-
5
j:
i : CcCi - ^ ^ l ' = 3 •Vr
i
c ^
>
1 ——
II
s c y.
1
:c
» n
1^1 r^i