Page 1

REVY

TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Nr. 2 • 34. ÅRGANG • MAR-APR 2011

Pensum på iPad SÅ RULLER TABLET’ERNE

side 7

RELEVANS, KOBLING & INTEGRATION

Databrøndens ABC side 8-9 & 10-11

REVOLUTIONEN MED DET LANGE TILLØB

E-bøger & bibliotekerne side 4-5 & 20-21

Det triple-fusionerede bibliotek? Billedreportage side 14-15

Goddag mand, økseskaft!

bagsideleder side 24


REVY

Bidragydere i dette nummer

Udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Redaktion René Steffensen, ansv. chefredaktør Biblioteksdirektør, CBS Bibliotek rs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, redaktør Formidlings- og kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk Claus Rosenkrantz Hansen, redaktør Akademisk medarbejder, CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk

Årsabonnement 6 numre for 440 kr. plus porto.

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk.

Afleveringsfrister Nr. 3 maj-jun 2011 – deadline 1. april Nr. 4 jul-aug 2011 – deadline 1. juni Nr. 5 sep-okt 2011 – deadline 1. august Nr. 6 nov-dec 2011 – deadline 1. oktober Nr. 1 jan-feb 2012 – deadline 1. december Nr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. februar Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

Annoncepriser 1 helside: 4.900 kr. + moms 3 helsides annoncer: 10.000 kr. + moms Der er 2 helsides annoncer pr. nummer og pt. kun ledig plads i nr. 4 og nr. 6.

Anna Mette Morthorst, Bibliotekar DB. Bibliotekar ved ASB Bibliotek, Aarhus Universitet. Tidligere ansat som bibliotekar ved Bodø Bibliotek, Norge (1992). Formand for DEFFs licensgruppe (LUF) og medlem af DEFF programgruppe, Informationsforsyning.

• Side 4-5 ”Brugerstyret indkøb af e-bøger”

Jens Hofman Hansen, cand.mag. (informationsvidenskab). Ansat på Statsbiblioteket som specialkonsulent i it-forretningsudvikling (2010-). Han har tidligere arbejdet som bl.a. brugerkonsulent (2007-2010) på Danmarks største webbureau, Creuna. • Side 10-11 ”Flere spørgs-

mål end svar på fremtidens digitale bibliotek”

Andreas Christensen, cand. scient. Ansat som universitetsbibliotekar ved universitetsbiblioteket i Oslo (2003-). Er daglig leder af Fysisk og Astrofysisk Bibliotek, hvor han bl.a. fungerer som fagreferent. • Side 7 ”Pensum på iPad”

Mogens Sandfær, Bibliotekar DB. Direktør for Danmarks Tekniske Informationscenter på DTU, hvor han har været ansat siden 1997. Tidligere bl.a. ansat på CERN og DBC. Formand for DEFFs programgruppe, Informationsforsyning. Stiftede Roskildefestivalen sammen med Jesper Møller (1971) og lavede i 90’erne Danmarks første hjemmeside. • Side 8-9 ”Databrøndens ABC”

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

Grafisk design og tryk Henrik Dybdahl • The Dybdahl hd@thedybdahl.com • www.thedybdahl.com Oplag: 1.800 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977 Læs også REVY som open access tidsskrift www.dfrevy.dk

Forsidefoto Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Aarhus Universitet. Foto: Jakob Boserup.

Bente Thorup Andersen, cand.scient.bibl. Bibliotekar ved University College Nordjylland, Teknologi & Business (2009-). Tidligere bibliotekar ved Nordjyllands Erhvervsakademi (1994-2008). Medlem af DEFF programgruppe, Nye Institutioner. • Side 16-18 ”Det bogløse

bibliotek – og bibliotekarer i nye kontekster”

Cliff Hansen, cand.mag. og HD (afsætningsøkonomi). Er fra april 2011 direktør for forretningsudvikling, Lindhardt & Ringhof. Tidligere forlagschef og digital direktør, Gyldendal (1996-2011). Har her bl.a. haft ansvaret for digitalisering af Den Store Danske og Gyldendals Røde Ordbøger. • Side 20-21” E-bøger: Revolutionen med det lange tilløb”


Q&A: Jens Dam Jens Dam er fra og med 2011 udpeget af Bibliotekarforbundet til at sidde i Udvalget til Beskyttelse af Videnskabelig Arbejde (UBVA). UBVA er et stående udvalg under AC. Det varetager akademikernes interesser i relation til ophavsret, deltager i lovforberedende arbejde, afgiver høringssvar og er blandt andet medlem af Copy-Dans bestyrelse. UBVA laver også informationskampagner og afholder symposier og kurser. Hidtil har målgruppen fortrinsvis været forskere og undervisere, men nu er der også klare snitflader til fag- og forskningsbibliotekerne. Jens Dam arbejder til daglig med e-læring, informationskompetence og ophavsret som sektionsleder på Syddansk Universitetsbibliotek. Han er uddannet bibliotekar DB og 44 år.

Interview: René Steffensen. Foto: Jakob Boserup

? Hvad rummer dit arbejde i UBVA? “

Principielt er man udpeget uden slutdato, og jeg kan sidde i udvalget indtil jeg dør. Det er selvfølgelig ikke realistisk, men da vi mødes 6 gange om året, er det vigtigt for mig og min arbejdsgiver, at det er relevant.

I udvalget sidder medlemmer udpeget af AC’s organisationer og formanden er universitetsjurist. Vi arbejder med og udtaler os om sager af principiel karakter inden for vores interessefelt. Det er sådanne emner, UVBA efterfølgende dækker ved vores offentlige arrangementer.

Men vi behandler også enkeltsager. Det kan være universitetsansatte som er kommet i klemme i sager om ophavsret med et forlag.”

Hvad synes du, er de vigtigste gevinster ved ? Open Access? “

Danmark investerer mange penge i forskning for at give Danmark et godt fundament for vækst. Vi skal sikre, at resultaterne kommer så mange som muligt til gode.

Forskning skal i langt højere grad videreformidles til de små og mellemstore virksomheder, så de kan få adgang til den nyeste viden inden for deres arbejdsområde. Adgang til viden er en forudsætning for innovation og vækst.”

? “

Hvor er forskningsbibliotekerne i værdikæden i dag?

Diskussionen af ophavsret og i det hele taget immaterielle rettigheder rammer ind over ganske mange af bibliotekernes arbejdsfelter.

De juridiske spørgsmål i forbindelse med e-læring, digitale udgivelser og brug af faglitteratur er gode eksempler.

Andre kunne være ophavsretten i forbindelse med forskningspublicering og webcast af undervisning. For, med hensyn til det

Jens Dam anbefaler UBVAs gratis kurser.

sidste, i hvilket omfang skal man som underviser acceptere, at ens undervisning lægges på bibliotekernes repositories og efterfølgende webcastes?

Så svaret er nok, at bibliotekernes arbejde med især licenser, publicering og forskningsformidling har genereret spørgsmål og behov for en udvidet service, som af gode grunde bør håndteres af os selv.”

? “

Hvordan kan bibliotekerne arbejde for at modvirke uredelighed?

Bibliotekerne kan selvfølgelig ikke direkte forhindre snyd eller overtrædelser af ophavsretten. Men de kan være med til at hjælpe forskere og undervisere til at kende egne rettigheder, så de lærer, hvad der er ret og hvad der vrang.

Men det kræver at bibliotekerne har større indsigt. UBVA modtager penge fra bl.a. AC og Copy-Dan, som bruges til udgivelser og kurser. De er typisk gratis at downloade eller at deltage i.

Arrangementerne er efter min mening meget relevante for forskningsbibliotekerne, så det er bare at med melde sig. Og gerne i god tid. For lige nu er de konstant overtegnede.”

3


Brugerstyret indkøb af e-bøger

I 2010 afviklede ASB Bibliotek et projekt med fokus på brugerstyret indkøb af e-bøger – et projekt, der har kastet ny indsigt og viden om materialevalg og brugermønstre af sig. En af konklusionerne er, at der er stor efterspørgsel efter ebøger blandt brugerne, men priserne skræmmer stadig.

I

Af Anna Mette Morthorst amm@asb.dk ASB Bibliotek

foråret 2010 lancerede ASB Bibliotek et nyt tilbud til bibliotekernes brugere. De fik mulighed for søgning i og gratis brug af 125.000 e-bogstitler via katalog og via e-bogsportalen EBL Ebook Library (EBL). Formålet var at afprøve brugerstyret indkøb af e-bøger som alternativ til den traditionelle accessionspolitik, som styres af fagpersoner og bibliotek, og synliggøre fordelene ved e-bøger. Vi havde 200.000 Dkr. til eksperimentet, der løb over godt to måneder fra den 8. april til den 31. maj 2010.

Inden projektets begyndelse lavede vi en kravspecifikation, der blandt andet lagde vægt på gode printmuligheder, flerbrugeradgang, muligheder for lån i stedet for fjernlån og anvendelsesmuligheder i e-kompendier. Det endelige valg faldt på e-bogsplatformen EBL, og vi besøgte Göteborg Universitets Bibliotek, som anvender EBL, og som derfor kunne videregive nyttige projekterfaringer og dokumentation.

En projektgruppe på tre personer (Lise Arnfred, Kirsten Pedersen og Anna Mette Morthorst – alle fra ASB Bibliotek) blev nedsat, og forberedelser som administrativ opsætning af EBL, synliggørelse af e-bøger i bibliotekskatalogen og markedsføring med brochurer, plakater, nyheder hjemmeside, Facebook og Twitter blev sat i værk inden eksperimentet gik i luften. I forsøgsperioden blev økonomien fulgt tæt ved hjælp af e-mails og overvågning af de daglige udgifter til lån af ebøgerne.

Ved projektets afslutning havde biblioteket indkøbt 226 nye e-bøger.

Kommer informationsbehovet i møde Det har altid været muligt for slutbrugere at foreslå nye bøger indkøbt, men hidtil har denne mulighed ikke resulteret i den store effekt. Med forsøget ønskede vi at få nye brugergrupper i tale, særligt de studerende. Vi ønskede også at gøre materialevalget brugerdrevet i tråd med et generelt ønske om et bibliotek, som er i tæt dialog med brugerne.

Fordelen med brugerstyret indkøb er, at biblioteket bliver i stand til at imødekomme et informationsbehov her og nu. Der er desuden ingen forsinkelse på levering, og dermed tilgodeses behovet for information ”just in time”.

4

Vi ser det brugerstyrede indkøb som et stærkt alternativ til de traditionelle indkøb af trykte bøger og i mindre grad som et supplement til e-bogspakker fra forlag, hvor der typisk er

færre restriktioner på brugen af e-bøgerne, men hvor der også er større risiko for fejlkøb. Med brugerstyret indkøb er biblioteket sikker på, at mindst en bruger har efterspurgt bogen.1 Hvis vi ser på relevansen af de bøger, som blev indkøbt, matcher de på nær et fåtal fagområderne på ASB, hvilket signalerer, at bibliotekernes brugere er kompetente indkøbere. Den konklusion bekræftes af en stor undersøgelse foretaget blandt 11 amerikanske universiteter. Undersøgelsen peger på, at brugerstyret indkøb dækker fagområder lige så godt som traditionelle bogkøb.

E-bøger er browse-bøger Der er gode muligheder for udtræk af statistik på brugen af ebøger i EBL’s administrationsmodul. Det er blandt andet muligt at se, hvilke bøger der blev læst, hvem der læste dem, og hvordan de blev læst.

I projektperioden bad vi derfor brugerne registrere sig første gang, de anvendte portalen, fordi det gav os mulighed for at aflæse en række brugermønstre. I løbet af projektperioden var der cirka 1.000 brugere, der registrerede sig for at bruge e-bøgerne. 1.000 registrerede brugere – ca. 10 % af det samlede antal studerende og ansatte på ASB – var tilfredsstillende set i lyset af projektets relativt korte forsøgsperiode. Over halvdelen af de registrerede var studerende, og vi fandt en lille overvægt af masterstuderende. Køn har tilsyneladende ikke afgørende betydning – men lidt flere kvinder end mænd benyttede e-bøgerne (59 %).

Brugen af e-bøgerne kunne aflæses på forskellig vis. Der var ingen klar præference med hensyn til skærmlæsning i forhold til download af bøgerne. Til gengæld var der rigtig mange (2.263 brugere), der benyttede sig af EBL’s fem minutters gratis browseperiode. Den hyppige brug af browsemuligheden indikerer, at brugerne sætter pris på hurtigt at kunne danne sig et overblik over relevansen af en bog. Ved at browse i e-bogen har de mulighed for ikke blot at orientere sig i bogens metadata, men også i den komplette bog.

Af tidsangivelser ses, at e-bøgerne blev læst på alle tider af døgnet. Vi kunne også se, hvilke sider i e-bogen der blev vist for hver enkelt bog. Sidevisningerne indikerer mange hop frem og tilbage – som når man bladrer i trykte bøger for at orientere sig. At man ikke læser en e-bog fra ende til anden, underbygges i øvrigt af de e-bogs-undersøgelser, som eksempelvis Springer har lavet: ”Users are not reading ebooks


Foto: Jakob Boserup

cover-to-cover in the traditional sense but instead approach them as a ressource for finding answers to research questions”.

Prisen på en e-bog er stadig for høj Der er fleksible muligheder for at opsætte præmisserne for lån og køb i EBL. Vi valgte at minimere udgifterne til låneafgifter og satte systemet op til automatisk at indkøbe en e-bog, så snart den var blevet lånt en gang. Vi brugte derfor størsteparten af projektmidlerne (69 %) til indkøb, mens de resterende blev brugt til låneafgifter (31 %).

Udover udgifter til lån og anskaffelse af e-bøgerne skal man regne med en platformsafgift på cirka 18.000 Dkr. til EBLplatformen.

Vi brugte knap 200.000 Dkr. i løbet af de to måneder, som projektet varede, og i forhold til vores traditionelle bogbudget ville en fortsættelse af det brugerdrevne indkøb have betydet en fordobling af bogbudgettet på årsbasis.

I vores forsøg var gennemsnitsprisen 536 Dkr. pr e-bog. Det er en pris, som er forventelig set i forhold til køb af trykte bøger, men priserne på e-bøger bør falde. Markedet på ebøger er dog generelt under pres for lavere priser, og en ny forbrugerundersøgelse fra Greens Analyseinstitut viser da også, at danskerne kun er villige til at betale omkring det halve for en e-bog i forhold til, hvad de skal give for samme bog i trykt udgave.

Styring af økonomien er mulig, idet man selv fastsætter antal lån, låneperiode mv. inden automatisk køb udløses. Dermed er man som bibliotek selv med til at sætte præmisserne for lån og køb. Er grænsen for låneafgiften pr. bog for høj, adviseres personalet. Desuden er det muligt at lave løbende oversigter over forbrug. Man skal dog være opmærksom på låneafgiften, da den fastsættes af forlagene og kan variere.

Jo længere låneperiode, man tilbyder, jo højere er låneafgiften. Låneafgiften på 28 dages lån vil svare til 20 % af bogens pris. Vi valgte som nævnt at minimere afgiften ved at tilbyde todages lån, hvilket udgør 5 % af bogens pris. Ingen menneskelig interaktion Hvis vi skal se på, hvad vi har fået ud af eksperimentet med brugerstyret indkøb, har forsøget gjort os klogere på brugermønstre, og det har desuden udfordret vores materialevalg.

Det viste sig, at at der var efterspørgsel efter e-bøger – også selvom brugerrettighederne var begrænsede. Den automatiske brugerstyrede model kræver ingen menneskelig interaktion, og derfor er der ingen behov for formularer mv.

Resultaterne peger også på, at behovet for læsning af en hel e-bog nok ikke er så stort, som man måske kunne forvente. Desuden er brugen af e-bøgerne varieret, idet brugerne både bruger dem til skærmlæsning, print, download og til at browse bogens indhold igennem. I det hele taget viste forsøget, at mange af de studerende brugte e-bøgerne, hvilket var en del af målet med projektet, og materialevalget blev udfordret i forhold til en styring af indkøb gennem fagfolk/bibliotek.

Brugerstyret indkøb fremover I fremtiden vil vi arbejde videre med brugerstyret indkøb. Den store efterspørgsel gør dog, at vi må justere præmisserne for lån og køb. En mulighed er at bruge semi-automatisk indkøb, hvilket betyder, at lånerne skal have accept for lån/køb for at sikre sig mod dubletkøb og lignende. Hvordan vi kan anvende brugerstyret indkøb på hele Århus Universitet, vil tiden vise.

Modellen med det brugerstyrede indkøb er et godt redskab i fremtidens materialevalg, men der skal arbejdes med konceptet, og en dialog skal i gang med e-bogsudbyderne for at finde frem til de bedste præmisser og en mere attraktiv prismodel.

NOTER 1. Foreløbige tal fra 2010 viser, at mindst 20 % af bøgerne blev brugt mere end 10 gange. LITTERATUR: McDonald, John; Price, Jason: “Beguiled by Bananas: A restrospective study of the usage & breath of patron vs librarian acquired ebook collections”. Claremont University Digital Libraries, 2009 (with data and discussions from Kari Paulsen & Alison Morin of EBL). (http://ccdl.libraries.claremont.edu/cdm4/item_viewer.php?CISOROOT=/lea&CISOPTR=177) Martini, Jakob: ”Danskerne: Prisen på e-bøger skal ned”. Børsen, 27.01. 2011, s. 56. “E-books the end-user perspective”. Whitepaper. Springer, 2008 (http://www.springer.com/cda/content/document/cda_downloaddocument/eB ooks+-+the+End+User+Experience?SGWID=0-0-45-608298-0)

5


We chose Primo TotalCare... to go live

“We have seen an overwhelming increase in searches… and a much higher success rate”

friendly”

Vanderbilt Unive rsity students

quickly” Christchurch Polytechnic Inst itute of Technology

Yonsei University

“Really user

“Very

simple

to search” Bringham Young University student

“Primo offers

the functionality. .. our users deman d” University of Appli ed Arts Vienna

Primo Advanced Discovery-to-Delivery • Mega-Index of Scholarly Content • Scholarly Recommender Service

Primo: the only end-to-end solution for discovery and delivery

Ex Libris Scandinavia Lautruphøj 1 - 3 • DK-2750 Ballerup • Denmark Tel: +45 20 71 73 09 • E-mail: info-scan@exlibrisgroup.com


Pensum på iPad

Nyt projekt med digitalt pensum på tablet-computere gennemført på Universitetsbiblioteket i Oslo. Forskningsbibliotekerne kan komme til at spille en vigtig rolle ved levering af pensum og uddannelse af de studerende i forbindelse med indførelsen af den ny teknologi. Men det kræver, at bibliotekerne griber chancen…

U

Andreas Christensen andreas.christensen@ub.uio.no, Live Rasmussen, live.rasmussen@ub.uio.no og Andrea Gasparini, a.a.gasparini@ub.uio.no, Universitetsbiblioteket I Oslo

niversitetsbiblioteket i Oslo delte i efteråret 2010 tabletcomputere med digitalt pensum ud til to studentergrupper. Den ene gruppe var studerende på bachelorprogrammet for samfundsøkonomi – den anden studerende ved Institutt for geofag. Økonomerne fik en e-inkmodel, Boox 60 fra kinesiske Onyx, mens de geologistuderende var heldigere – de fik lov til at låne en iPad.

Forskningsbiblioteket som ny leverandør af pensum Pensumlitteratur får de studerende normalt ikke af Universitetsbiblioteket i Oslo – den køber og betaler de selv. Ved overgang til digitalt pensum får bibliotekerne pludselig mulighed for også at blive leverandører af pensum. Men bliver det i konkurrence med boghandlerne og forlagene, eller finder man sammen om et naturligt samarbejde? I dette projekt samarbejdede biblioteket med universitetsboghandlen Akademika, som sponsorerede tablet-computerne.

Uforberedte forlag Da vi skulle hente tilladelse til at distribuere pensum i det digitale format, opdagede vi hurtigt, at forlagene endnu ikke er nået til dette punkt i deres udvikling. Den lærebog, som vi skulle anskaffe til de geologistuderende, var endnu ikke tilgængelig i digital form, og forlaget var tydeligvis ikke klar til at distribuere bogen digitalt.

Værre var det med den pensumbog, som vi skulle skaffe til de økonomistuderende. Det lykkedes ikke at anskaffe den digitalt, så deres digitale pensum kom til at bestå af artikler, kompendier og underviserens slides, som kunne downloades før forelæsningerne.

Papir og blyant til notater – iPad til mail og facebook Med pensum på tablet-computerne, og de nødvendige apps installerede på iPad’en, var vi klar til at iagttage de studerende i digitalt studiemode. Det første, vi lagde mærke til, var, at nærmest ingen brugte deres iPad. Auditoriets indretning gjorde det nærmest umuligt at balancere med en iPad under forelæsningen. Til notatbrug er iPad’en tilmed for langsom, mens økonomernes Boox er direkte ubrugelig til dette formål. Så de studerende brugte papir og blyant, som de altid har gjort. For de studerende, som brugte deres iPad i løbet af forelæsningen, var den en distraktion og en fristelse til at falde hen til sociale medier, webaviser og email.

Boox er mest velegnet til læsning af typografisk enkle dokumenter – og mindre god til håndtering af økonomilitteratur med grafer, tabeller og diagrammer. Det er ganske enkelt for vanskeligt at navigere i dokumenter med grafisk indhold, og zoomfunktionen er nærmest brugerfjendtlig. På dette område er iPad’en med sin enkle og intuitive zoomfunktion derimod suveræn. Når det kommer til læsning af længere artikler på iPad’en, var de studerende uenige – nogle mente den matchede en almindelig bog, mens andre klagede over trætte øjne.

Kurser i den ny teknologi Fælles for Boox og iPad er, at man kan søge på tværs af hele pensummet – en nyttig funktion, som de studerende desværre kun i begrænset grad gjorde brug af. iPad’ens mulighed for at gøre anmærkninger og dele notater blev heller ikke udnyttet af de studerende. Måske har vi overvurderet de studerendes vilje til at sætte sig ind i den ny teknologi? Et kursus før projektets start kunne måske have hjulpet dem til at udnytte teknologien bedre – her er en niche, som bibliotekerne skulle opsøge, mens teknologien er ny.

iPad’en velegnet til gruppearbejde Brug af iPad’en i gruppearbejde gav den største gevinst, hvad angår læring. Med pensumlitteraturen, forelæserens slides og andre dokumenter på skærmen har de studerende et godt og fleksibelt værktøj, som er let at sende over på den anden side af bordet under en diskussion. Den fysiske udformning gør den mere velegnet til gruppearbejde end en bærbar computer, som er større og tungere, og som desuden sætter en skærmvæg op mellem gruppemedlemmerne. Desuden er iPad’en en gevinst for miljøet – de studerende iPad-brugere gav udtryk for, at de printede langt mindre end tidligere.

Digitalt pensum venter lige om hjørnet Fremover kan vi forvente, at forlagene satser langt mere på digitalt pensum. De studerende vil opdage, at pensumbøger, som kan vise film og 3D-animationer, bidrager med noget helt andet end de traditionelle papirbøger. Den udvikling kan meget snart blive virkelighed, og det er vigtigt, at universiteternes infrastruktur og personale tilpasser sig overgangen. Om det bliver bibliotekerne, boghandlerne eller forlagene, som ender med at blive leverandører af det digitale pensum, må vi vente med at finde ud af.

7


Databrøndens ABC

At opbygge en databrønd er sværere, end man umiddelbart skulle tro. Det er den komplekse sum af rigtig mange små udfordringer, der vokser ud af mange underliggende dataleverandører, hver med deres specielle datastrukturer og -kvalitet. Lidt om brede søgninger og deres forudsætninger.

I

Af Mogens Sandfær ms@dtic.dtu.dk, Danmarks Tekniske Informationscenter

8

dag ønsker de fleste biblioteker at tilbyde deres brugere et enkelt søgefelt, en enkelt søgegrænseflade til hele bibliotekets udbud af informationskilder. Dette kaldes ofte integreret søgning eller mere sigende på engelsk, ”single search”. Hvad skal der til for at tilbyde dette?

B. Man skal bruge en eller flere søgemaskiner uden egen brugergrænseflade, som søgeportalerne kan udnytte via webservices. Søgemaskinernes datakvalitet og hurtighed er afgørende for brugernes oplevelse af søgeportalen. Trækker man på mange søgemaskiner, uden for egen kontrol, vil man før eller siden løbe ind i

A. Man skal bruge en søgeportal, grænsefladen til brugerne med deres web-browsere, mobiler mv. Det er her, det enkelte søgefelt tilbydes, og det samlede søgeresultat fremvises. Som vist på tegningen ovenfor løser søgeportalen sin opgave ved i tur at trække på en eller flere søgemaskiner. Portalens tekniske opgave vokser støt med antallet af søgemaskiner, den skal integrere og harmonisere, især hvis disse arbejder og kommunikerer forskelligt. Under alle omstændigheder har portalen en betydelig designmæssig udfordring. Den skal præsentere et samlet, stort og inhomogent søgeresultat på meget lidt plads. Skal æbler, pærer og pinjekerner præsenteres blandet eller parallelt eller sekventielt? Til eksempel spænder DTU’s ”single search” over ca. 200 mio. artikler og 200.000 bøger – en faktor 1000 til forskel. Til gengæld er bøgerne måske 20 gange så omfattende som artiklerne – og måske 100 gange så overbliksskabende. Det mest centrale skal udvælges til visning på den altafgørende første svarside, men ofte kan dette betyde, at der kun bliver plads til artikler. Er dette optimalt – også for en førsteårsstuderende? Omkring dette dilemma har der været arbejdet meget – og her er der fortsat meget at udrette. En spændende udfordring uden facitliste.

problemer med kvalitet og hastighed. Dette blev klart demonstreret af de kommercielle metasøgningssystemer, der blev oversolgt som magiske ”single search”løsninger. At søge på tværs af et stort antal forskellige søgemaskiner virker bare ikke godt nok i praksis. Er svaret så én enkelt søgemaskine? Ja, men det er de færreste beskåret at kunne bygge den. Så løsningen for de fleste bliver at satse på nogle få, der kan tilpasses bibliotekets behov. Kan man selv bestemme, hvad der skal fyldes i søgemaskinen, og hvordan den skal virke, er dette næsten ligeså godt. Måske én for bøger, én for artikler, én for tidsskrifter, én for multimedier el. Bredt dækkende søgemaskiner som de nævnte er afhængige af adgang til et bredt dækkende datasæt af høj kvalitet, altså såkaldte databrønde.

C. Man skal bruge en eller flere databrønde, der tilbyder kvalitetsdata til søgemaskinerne. ”Databrønd” blev det danske navn for al den databehandling, der skal til, inden et bredt og konsolideret datasæt kan fodres til søgemaskinerne. Bag databrøndene ligger specialiserede dataleverandører i stort tal og med stor variation i det datamateriale, de kan stille til rådighed. Databrøndens opgave er således at indsamle, komplet-


tere, oprense, harmonisere etc. store datamængder fra mange leverandører, der ikke tænkte på ”single search” og sammenhæng på tværs, da de designede deres dataformater og -rutiner. En anden hovedopgave er at finde og krydsreferere dubletter, eller at danne værkklynger, som det også kaldes. I mange søgescenarier ønsker man ikke at vise dubletter – i andre er fremfinding og sammenligning af dubletter en væsentlig pointe. Databrønde bør altså ikke foruddiskontere, hvordan deres data vil blive udnyttet af de søgemaskiner og -portaler, der trækker på dem. Bag enhver søgemaskine ligger der således en databrønd, hvad enten den er synlig for omverdenen eller ej. Når der tales om ”virtuelle databrønde”, tales der faktisk om søgemaskiner, og bag disse ligger der helt reelle databrønde. Mennesker og maskiner, lokaler og lønninger osv.

Man skal altså bruge både A, B og C, men man behøver ikke at bygge og drive det hele selv. Det tunge arbejde i baggrunden kan man deles om. Databrønde laver skjult og neutralt arbejde i baggrunden, men de er afgørende for, hvilke søgemaskiner der kan udbydes, og dermed for, hvilken kvalitet, der kan opnås omkring det eftertragtede ene søgefelt.

Databrønde er opstået i biblioteksregi som et typisk eksempel på samarbejde om fælles ”back-office” opgaver. For nylig er der også kommet eksempler på databrønde i kommercielt regi. Men disse databrønde er lukkede og tjener som eksklusivt grundlag for firmaets egen søgemaskine, hvor forretningsmodellen er at sælge så mange billetter som muligt til en og samme søgemaskine.

At opbygge en databrønd er sværere, end man umiddelbart skulle tro. Det er den komplekse sum af rigtig mange små udfordringer, der vokser ud af mange underliggende dataleverandører, hver med deres specielle datastrukturer og deres datakvalitet – og til tider mangel på samme. Udenfor bogområdet følger dataleverandørerne stort set ingen standarder. For tidsskriftforlag er katalogdata som sådan ikke produktet, det er tidsskrifterne, de lever af, og katalogdata er primært produceret til egne portaler og kataloger. Heraf følger, at det ofte er sparsomt med dokumentation, og at den ikke altid overholdes. Tidskrævende ”trial and error” spiller en stor rolle, og processen gentager sig, når forlaget beslutter sig for at ændre praksis.

Danmark i front med åbne brønde Det unikke ved den danske situation er, at vi faktisk har to store brede databrønde målrettet bibliotekerne, deres søgebehov og -præferencer. Disse databrønde er velkonsoliderede, af høj kvalitet og har bevist dette gennem mange års stabil drift. En situation, der ofte påkalder sig international opmærksomhed.

Den første er DanBib, der siden 1980erne har været den samlende danske databrønd for metadata om bøger. I DanBib indgår alle danske bibliotekskataloger, den danske nationalbibliografis bogfortegnelse og som gigantisk supplement, bibliotekskatalogen fra Library of Congress. Hermed rummer DanBib næsten alt, man kunne ønske sig at fodre en ”library single search” søgemaskine med. For mange vil det snarere være spørgsmålet om at vælge noget fra, inden det sendes til indeksering. DanBib produceres af DBC for Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Den anden er DADS, Digital Article Database Service, der siden 1990erne har været den samlende danske databrønd for metadata om artikler i forskningsbibliotekernes tidsskrifter og seriepublikationer. I DADS indgår metadata fra de store globale tidsskriftforlag som Elsevier, Springer mv., der tilsammen står for ca. 80-90 % af artiklerne. Resten, de 10-20 %, udgøres af tidsskriftverdenens ”long tail”, den lange hale af små forlag, der hver blot udgiver et enkelt eller nogle få tidsskrifter.

Det bliver deres artikler naturligvis ikke mindre vigtige af. DADS omfatter derfor et bredt dækkende datasæt fra tidsskriftagenten Swets, der supplerer de store forlags leverancer. Desuden omfatter DADS brede bibliografiske databaser som Web of Science og Scopus foruden fagspecifikke baser som PubMed, Biosis, Inspec etc. Databrønden DADS rummer således det meste af det, man kunne ønske sig at fodre en ”library single search” søgemaskine med . For de fleste vil det utvivlsomt være spørgsmålet om at vælge noget fra, inden det sendes til indeksering. DADS produceres af DTIC for de biblioteker, der benytter den, og hvis behov styrer dens udvikling.

For DanBIb som DADS gælder det endvidere, at producenterne er villige til at dele brøndene med bibliotekerne – f.eks. i form af skræddersyede søgemaskiner, hvorved bibliotekerne kan præge deres foretrukne ”single search” løsninger. Med bøger og artikler håndteret af de to danske databrønde, bliver det faktisk ganske overkommeligt at supplere og designe sin egen ”single search” løsning.

Allerede i 1999 etablerede DEFF en sådan ”single search” løsning for at demonstrere projektets kapacitet. Man koblede tre databrønde, hver med egen søgemaskine, nemlig DanBib, DADS og en særlig brønd for medicinske websider. Det var en kraftfuld demonstration, men forud for sin tid. Den blev lukket ned efter at have løst sin opgave: at vise hvad DEFF’s vision gik ud på. Nu er tiden blevet moden – og heldigvis er de to danske databrønde der stadig, og de er fortsat klar til lette bibliotekernes arbejde. 9


Flere spørgsmål end svar på fremtidens digitale bibliotek

Konferencen ”Well11” belyste, hvordan ideen om databrønde kan realiseres. Konferencen afslørede, at der ikke er nogen fælles opfattelse af, hvordan fremtidens digitale bibliotek ser ud, ligesom der er langt til at etablere et samarbejde eller en forretningsmodel bibliotekerne imellem. Vi ser nærmere på udfordringerne her. Slides, oplæg og præsentationer er tilgængelige på www.well11.dk.

U

Af Jens Hofman Hansen jhh@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket

dfordring: Giv brugeren ét, relevansrangordnet søgeresultat – hurtigt Eksponeringen af indholdet i databrøndene er meget afhængig af den søgeteknologi, der anvendes. Forstår og mestrer bibliotekerne således søgeteknologien, kan de påvirke eller realisere visionen om, at brugerne skal opleve bibliotekernes data på en relevant måde via et Google-inspireret søgeresultat (ét søgeresultat, hurtigt svar, simpel afgrænsning).

Der opereres nu med tre variationer af søgeteknik, der har hver deres fordele og ulemper. “Federated search” er kendt som den oprindelige søgeteknik, hvor data kan ligge i mange forskellige databrønde, men hvor søgeresultatet også typisk opbygges asynkront og ikke er ægte relevansrangordnet.

Svaghederne ved federated search har længe været søgt løst ved at arbejde med “integrated search“. Her lægges alle data på én og samme server og alting indekseres samlet. Det giver den åbenlyse fordel, at et dokuments relevans let kan vurderes i forhold til den samlede datamængde. I praksis betyder det at kolossale datamængder kan gennemsøges og præsenteres relevansrangordnet på under ét sekund. Denne teknik er nu at betragte som mainstream.

Men der er et problem. At samle alle data ét sted strider mod de forretningsmodeller, der er forbundet med handel med metadata i øjeblikket. Metadata er en handelsvare, som ikke er frit tilgængelig, og det er den helt store ulempe ved rendyrket integrated search, hvilket også var afsættet for “Well 11”.

10

Et nyt begreb, “virtual integrated search”1, blev således introduceret på konferencen. Begrebet dækker netop over søgning, der foregår i indekser, der ligger på flere forskellige servere (f.eks. bibliotekets egen og en ekstern dataudbyders), men opfører sig over for brugeren,

som om alle metadata var placeret i et fælles indeks. Det er i praksis muligt at opnå et ægte relevansrangordnet søgeresultat under disse forhold, hvis nogle forudsætninger er opfyldt. I dette tilfælde baserer begge søgeindekser sig på Lucene/SOLR-teknologien. Det er herved muligt at udveksle de såkaldte term-statistikker (tf-idf), der er et udtryk for, hvor relevant et ord er i et dokument og i den samlede tekstkorpus. Virtual integrated search er et nyt fundament for at vi kan give et værdifuldt søgeresultat til brugerne, men giver naturligvis ikke pr. automatik et for brugeren relevant resultat. For præcist hvordan ønsker man at “booste” den ene datakilde frem for den anden? Hvordan skal dråben af bøger optræde i havet af artikler?

Svagheden ved “virtual integrated search” er for så vidt det samme som styrken, nemlig at data kan ligge på flere servere. Løsningen er kun så hurtig som den langsomste server. Men hvor forretningsmodellerne forhindrer os i at indeksere store og vigtige metadatasamlinger på vores egne servere, viser det sig altså, at der nu reelt alligevel er løsningsmuligheder.

Når data ligger på flere servere, kan vi ikke umiddelbart uniformere data på tværs, og det kommer f.eks. til udtryk i problemer med afgrænsningsmuligheder (f.eks. afgrænsning på emne eller genre) der kan være vidt forskellig fra datakilde til datakilde. Det er et problem, der skal løses ved yderligere tekniske landvindinger eller ved aftaler med de eksterne dataleverandører.

Udfordring: Forøg værdien af data ved at koble data sammen Alle oplægsholdere på ”Well 11” berørte på forskellige måder, hvorfor det at koble data sammen har betydning for arbejdet med databrønde og brugeroplevelsen af data i det hele taget.

Richard Wallis fra den engelske biblioteksvirksomhed


Linked data er langt hen ad vejen det pragmatiske bud på, hvordan vi realiserer det “semaniske web”, hvor data er koblet sammen på kryds og tværs efter betydning. Linked data er også en trend i omverdenen, som atter engang minder bibliotekerne om, at vi langt fra er de eneste, der arbejder med at strukturere data. Ifølge Richard Wallis må vi se på, hvordan omverdenen strukturerer i stedet for at anvende vores egne metoder (MARC-formatet ses igen og igen som overkomplekst, unyttigt, en joke i nutiden). Bibliotekernes data skal selvfølgelig spille sammen internt – men også med omverdenen.

Af samme grund dødsdømmer tilhængere af linked data i øvrigt også forretningsmodeller, der baserer sig på at fastholde f.eks. artikelmetadata på udbydernes servere. Spørgsmålet er så blot, hvornår alle relevante metadata kommer i frit flow – om nogensinde. Den tekniske løsning “virtual integrated search” er netop et forsøg på at lade data, der ligger på en ekstern server, komme i spil her og nu i stedet for at vente på den totale frigivelse. “Open” er et relativt begreb.

Richard Wallis pegede på, at bibliotekerne kun i meget ringe grad selv frigiver deres data, så andre kan brug dem. Imidlertid kræver frigivelse af dataressourcer, og alle biblioteker vil gerne se et hurtigt eller sikkert afkast af den investering, vi foretager. Frigivelse af data kan potentielt set give et kæmpemæssigt afkast, men investeringen er både usikker og formentlig langsigtet. Frigivelsen rører også dybt ved vores forestilling om det digitale bibliotek – er det hele befolkningen der skal skabe det i mange forskellige udgaver, eller bibliotekerne, der skal skabe én samlende portal? Sidstnævnte er nok nemmest for de fleste biblioteksfolk at forestille sig, men ikke nødvendigvis den mest fornuftige i vor tid. Udfordring: Integrér brugerdata Indtil nu har bibliotekernes databrønde ikke rigtigt indarbejdet brugerdata. Det står i skærende kontrast til udviklingen indenfor fremfinding og sammenkobling af

Foto: Jakob Boserup

Talis er varm fortaler for “linked data”, som er en teknisk simpel måde at tilgængeliggøre og relatere data på en maskinlæsbar form (adgangen foregår typisk via http-protokollen og sammenkoblingen via URI’er)2. Han fremstiller næsten “linked data” som en modsætning til søgning: “Libraries are trapped in the search paradigm”. Imidlertid er linked data ikke et alternativ eller en modsætning til søgning . Wallis’ vægtning af begrebet illustrerer blot hvor kompleks og omfattende et område, bibliotekerne opererer i, når de skal servicere brugerne i deres arbejde med at tilegne sig og opbygge viden.

data i den verden brugerne ellers befinder sig i – også de mest seriøse forskere og studerende. Claus Dahl (fra classy.dk) udtrykte det sådan, at “hvis I [bibliotekerne] tænker på jeres databrønde uden at indarbejde brugerdata, så arbejder I jer frem mod noget, som ligger 15 år tilbage”. Brugerdata er bibliotekernes mulighed for at foretage det næste tigerspring inden for relevansrangordnede søgeresultater. Kender vi brugerens søge- og adfærdshistorik, kan søgeresultatet tilpasses brugeren og andre brugere. Alle er efterhånden enige om vigtigheden af brugerdata, men selv de store udenlandske biblioteksvirksomheder (SerialsSolutions, OCLC, Ex Libris) kan foreløbig kun fortælle om lovende projekter, der stadig er i støbeskeen. Ja, der er ideer og mindre initiativer i biblioteksregi, men der er lang vej endnu.

Udfordring: Arbejd sammen, hav en fælles vision og mission, eksekvér Det blev ikke udtrykt så direkte på selve konferencen, men i den efterfølgende evaluering, besvarede deltagerne spørgsmålet “Efter at du nu har deltaget i konferencen, hvad mener du så, er bibliotekernes største udfordring i forhold til virtuelle databrønde?“ Næsten samstemmende svarede deltagerne, at den allerstørste udfordring for bibliotekerne er at skabe en platform for samarbejde – for med det store kompleks af udfordringer, der er forbundet med at levere relevans til brugerne via databrønde, søgning og sammenkobling af data, står det klart, at et enkelt bibliotek ikke kan klare opgaven.

Deltagerne havde heller ikke en oplevelse af, at der er en fælles vision og mission for fremtidens digitale bibliotek. Spørgsmålet er, om vi skal vente til at finde modellen på en evt. ”Well 12”-konference, eller om vi kan agere hurtigere end det. Bibliotekerne kritiseres nemlig gang på gang (også af undertegnede) for, at vi planlægger og planlægger – og når vi når til at eksekvere, har verden flyttet sig, og så vi igen må til at planlægge. NOTER 1 2

http://sbdevel.wordpress.com/2011/02/04/virtual-integrated-search/ http://en.wikipedia.org/wiki/Linked_Data

11


PETIT Tillykke!

En ph.d.-grad er netop tildelt Nicoline Jacoby Hansen for afhandlingen ”Conferences as Dramaturgical Learning Spaces”.

Forskningsbibliotekerne har gennem samarbejdet med Nicoline bidraget til udviklingen af hendes ”Learning- Through- Rhythm”model. Så tillykke til os for at være vidensproducenter og samfundsinnovatører! Modellen er afhandlingens konklusion, og den er et oplæg til, hvordan vi kan bevæge os væk fra afholdelsen af dyre konferencer, hvor deltagere får hurtig glemt information, en fyldt mave og et gensyn med kollegaer med sig hjem, til arrangementer, hvor der er tale om læring, der kan gøre en reel forskel i vores arbejde. Ikke mindst samfundsøkonomisk er det en relevant målsætning.

I 2006 afholdt DF Forum for Brugeruddannelse konferencen Creating Knowledge. Vi benyttede os af skuespil, fysisk aktivitet, alternative gruppearbejds- og præsentationsformer samt æstetiske virkemidler. Konferencen er empiri i afhandlingen. I 2007 afholdt to DEFF-programgrupper en Projektmagerdag. Vi benyttede os af iscenesættelse, netværksaktiviteter og eksperimenterende præsentationsog feedback-teknikker, hvor vi inviterede eksterne eksperter til dialog. Efterfølgende har andre biblioteksgrupper ladet sig inspirere af metoderne.

12

”Learning- Through- Rhythm”model fortæller os, at vi skal ba-

lancere en konference i mellem kognitive, sociale og emotionelle elementer for at skabe den nødvendige deltageropmærksomhed i oplevelsen, således vi kan lære noget og dermed tage hjem fra konference med ny viden og gøre en forskel.

Tina Pipa, Det Kongelige Bibliotek tipa@kb.dk

Snyd & Bedrag

Som på alle andre højere læreanstalter i Danmark, og i udlandet, er der på CBS stor fokus på studerendes fejlagtige eller bevidst uetiske brug af kilder i deres opgaver, dvs. plagiering. Til det formål er der på CBS for flere år siden blevet indkøbt et såkaldt antiplagieringsværktøj. Administrationen var placeret under uddannelsesdekanatet, hvor det indtil for nyligt har levet en forholdsvis anonym tilværelse.

For at øge brugen af værktøjet er det i starten af det nye år blevet overdraget til CBS Biblioteks afdeling for studieservice, hvor bl.a. også ansvaret for arkivering og registrering af kandidatafhandlinger er placeret.

Det er meningen, at biblioteket skal spille en administrativ og videns-akkumulerende rolle og ikke være involveret i de konkrete kørsler i systemet, som foregår decentralt på de enkelte studier og programmer.

Biblioteket har med denne nye opgave tilføjet endnu et ben til sin

indsats i forhold til referencehåndtering blandt studerende. Joshua Kragh Bruhn, CBS Bibliotek jkb.lib@cbs.dk

Social inspiration

Bliv inspireret af det andre allerede har tænkt, skrevet, sagt om dit emne! DEFF-programgruppen ”Mødet med Brugeren” har i samarbejde med konsulentfirmaet Socialsquare lavet et inspirationsværktøj, der kæder informationsbehov og sociale medier sammen. Det hedder Hvemved.dk.

Hvemved.dk er tænkt som et inspirationsværktøj, hvor studerende søger, deler og kommunikerer med andre studerende med det primære formål at blive inspireret i arbejdet med opgaver og projekter. Dvs. at Hvemved.dk er bruger til bruger og ikke bibliotek til bruger.

Hvemved.dk henvender sig nok primært til studerende, som kan lide at færdes i sociale medier, hvor man deler tanker og handlinger, hashtagger og laver statusser, og hvor det roder lidt, men er dynamisk. Og til dem, som gerne vil bruge sociale medier til at søge inspiration i som et alternativ til andre inspirationskilder.

Hvemved.dk skal skubbe den studerende videre i idéudviklingsfasen, i jagten på spændende, problematiserende og aktuelle vinkler på en problemstilling eller en perspektivering. Det gøres ved at søge i de udvalgte sociale medier eller ved at kommunikere med andre, der bruger Hvemved.dk.


Det kan kort sagt bruges til at finde ud af ”hvad siger andre om…”.

De sociale medier Google Blog Search, Twitter, Facebook, Wikipedia, Youtube og Hvemved.dk er valgt pga. deres udbredelse, og fordi de repræsenterer forskellige typer af informations- og inspirationskilder. Fra det læste til det audiovisuelle, fra det faktuelle til det postulerende, fra det beskrivende til det problematiserende. Hvemved.dk er gratis at bruge for alle. Der er tale om en prototype, som i skrivende stund ikke er helt færdig. Der har været udviklet på hvemved.dk i efteråret 2010 med afslutning i februar 2011. Man kan læse mere om brugen af værktøjet på hvemved.dk. Der vil i løbet af foråret blive afholdt en workshop, som med afsæt i hvemved.dk, skal arbejde med sociale medier i en akademisk kontekst.

Læs om Mødet med Brugeren på www.deff.dk og mmb.deff.wikispaces.net Thomas Vibjerg Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek tvh@aub.aau.dk

IVAs kurser lever – lidt endnu

Der er foretaget en omstrukturering på IVA, der indebærer, at efteruddannelsesaktiviteter og konsulentopgaver fremover bliver en del af det samlede IVA og ikke længere vil være udskilt i en særlig kursus- og konsulentafdeling.

I praksis betyder det at de kurser, der er udbudt i kataloget 2011 bliver afholdt, under forudsætning af at der kommer tilmeldinger nok. I REVY har vi tidligere annonceret, at vi arbejdede på at udbyde flere aktiviteter end tidligere målrettet forskningsbibliotekerne. Da IVA i øjeblikket arbejder på en ny forskningsformidlingsstrategi, vil disse anstrengelser få afsmittende effekt på vores udbud af aktiviteter.

Hvad det konkret kommer til at betyde i forhold til fag- og forskningsbibliotekerne, vides altså endnu ikke. Lisbeth Clementsen, Det Informationsvidenskabelige Akademi lc@iva.dk

Mere digitalt – Større synlighed – Bedre navigation

Det er navnet på Statsbibliotekets ny strategi.

For den verden, SB er en del af, og som vi skal levere til, er i forandring. Det er SB også! Afsættet er, at hvis det ikke findes online, findes det slet ikke. Sådan oplever vi, at stadig flere brugere tænker. Det betyder, at materialerne kun er interessante, hvis brugerne kan finde dem online og selv da, skal der gøres en indsats for at synliggøre dem. Et centralt element er endvidere, at den knappe ressource er tid. Et

bibliotek bliver målt på, i hvilket omfang det kan stille relevant information til rådighed hurtigt og enkelt. Biblioteket er ikke længere den autoritative udvælger af information. Brugerne lægger mærke til, hvad andre brugere gør, og samarbejde og deling er vigtigt for nutidens brugere. Også det stiller nye krav til os.

Når materialer er digitale, øges deres anvendelighed; de kan nemmere analyseres, deles og genbruges. Men det øger så også behovet for kontrol. Vi skal være garant for materialernes autenticitet og deres langtidsbevaring.

Mængden af information vokser voldsomt. Det er den kvantitative udfordring ved internettet. Der er et udbud og en dynamik, som gør det helt umuligt at få et samlet overblik. Selv om bibliotekets andel af brugerens ”informationshorisont” bliver mindre i takt med, at den totale mængde af information vokser, har biblioteket en rolle i at levere services, som gør det lettere at navigere i og arbejde med information.

Der er tale om store udfordringer. Statsbibliotekets svar på dem er udtrykt i den overordnede strategi under overskriften: Mere digitalt – Større synlighed – Bedre navigation. Dette arbejde kan dog kun løftes med nye kompetencer og i et stærkt samarbejde af relevante partnere.

Læs SBs reviderede mission, vision og strategi på www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket.

Svend Larsen, Statsbiblioteket sl@statsbiblioteket.dk

13


MERE FUSION PÅ VEJ Århus Universitets institutbiblioteker for økonomi, statskundskab, jura og psykologi fusionerede for halvandet år siden. Resultatet var Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, med 2 betjeningssteder. Nyindretningen af hovedbiblioteket, som befinder sig i Universitetsparkens gule bygninger, er afsluttet i februar. Tekst: René Steffensen Foto: Jakob Boserup

14


I 4 forskudte plan har biblioteket fundet sin plads i det tidligere Juridisk Biblioteks lokaler.

Via 7 indgange har de studerende adgang til bibliotekets samlinger og faciliteter døgnet rundt.

Oprettelsen af Aarhus School of Business and Social Sciences medfører, at biblioteket senere i år får enhedsledelse og fælles økonomi med ASB Bibliotek.

Rapporten om AUs biblioteksfremtid er færdig. Heri anbefales en central AU-model. Dermed kan vejen være banet for en 3. fusionsrunde.


Det bogløse bibliotek – og bibliotekarer i nye kontekster I USA arbejder man på at få integreret vidensamfundets nye læringsmetoder og nye former for at producere viden i uddannelses- og fagbibliotekerne. Det handler om bl.a. om cyberscholarship og en ny bibliotekaruddannelse. Indtryk fra DEFF/Nye Institutioners studietur.

Af Bente Thorup Andersen bta@ucn.dk, University College Nordjylland, Mai Aggerbeck, mai@viauc.dk, VIA University College, Lars Kofod-Jensen lako@phmetropol.dk, Professionshøjskolen Metropol og Ole Wøide, olw@ucn.dk, University College Nordjylland

U

ddannelsesbibliotekerne og bibliotekarrollen undergår i disse år massive forandringer, og et af de steder det går hurtigst er i USA. Det er baggrunden for, at DEFF’s programgruppe Nye Institutioner i september besøgte udvalgte steder i det amerikanske biblioteks- og uddannelsesvæsen for blandt andet at opfange nye udviklingsmuligheder.

Besøgene var i høj grad tilrettelagt som dialogmøder med bibliotekarer, undervisere, forskere, ledere, bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra de politiske miljøer. Vores generelle indtryk er, at amerikanerne arbejder intensivt med mange af de samme spørgsmål som DEFF, som for eksempel: • Hvordan bliver bibliotekerne relevante for uddannel-

serne?

• Hvor bliver bibliotekerne endnu mere relevante

fremover?

• Hvordan sætter man en forandring i gang?

I USA arbejder man ihærdigt på at få integreret vidensamfundets nye læringsmetoder og nye former for at producere viden i det 21. århundredes uddannelses- og fagbibliotek. Mulighederne er, ifølge American Library Associations direktør for International and Chapter Relations Offices, Michael Dowling, uendelige. Men kun hvis man forstår at gentænke og redefinere biblioteksindholdet.

Bogløse biblioteker og nye bibliotekaruddannelserStudieturen havde to geografiske fikspunkter - Boston, Massachusetts med en omdiskuteret og interessant high school, og Chicago og Wisconsin med universitets- og uddannelsesbiblioteker og en fremsynet bibliotekaruddannelse.

16

Fisher-Watkins Library, også kendt som ’det bogløse bibliotek’, er videncenter på Cushing Academy, en pri-

vat high school i Massachusetts. Skolen redefinerede for to år siden hele uddannelsen under overskriften Leadership for the 21st Century, og i den sammenhæng også adgangen til viden og information. I erkendelse af, at fremtiden ikke tilhører bogmediet, afskaffede biblioteket bøgerne og giver i stedet sine lånere adgang til opdateret og aktuel viden gennem online tidsskrifter, databaser og e-bøger. Denne for mange grænseoverskridende beslutning har affødt en del medieomtale, og biblioteket modtager besøg af interesserede kollegaer fra andre dele af verden, herunder bibliotekarer fra Danmark.

Besøget i Wisconsin var tredelt. Vi besøgte University of Wisconsin - Whitewater for at høre om deres masteruddannelse for lærere affødt af projektet WISE, Where Information Specialists Empower learners. Desuden besøgte vi to offentlige high schools i byen Janesville, hvor bibliotekarerne er uddannet efter WISE-modellen.

Forandringsprocesser Den strategiske satsning på Cushing og visionen om Leadership for the 21st Century er udviklet af skolens øverste ledelse og bygger på, at nutidens elever og fremtidens medarbejdere har behov for andre færdigheder end dem, som den traditionelle skole tilbyder. Visionen omfatter hele uddannelsen og skal ud i alle kroge. Et sådant paradigmeskift tager tid. Biblioteket er udset til at være agent for forandringsprocessen ved at lære eleverne at navigere i informationshavet og flytte fokus fra de traditionelle trykte medier til fremtidens ebøger og digitale ressourcer. På ugentlige møder for underviserne introducerer bibliotekarerne forskellige former for nye teknologier til anvendelse i undervisningen. Tom Corbett, ledende bibliotekar på Cushing, betegnede bibliotekarens nye rolle som en udvikling fra depotbestyrer til vejleder i online ressourcer.

Beslutningen om at afskaffe de trykte bøger var en topdown beslutning, og de kan være svære at efterleve. Det skinnede da også igennem, at den ikke havde vakt


lige stor begejstring hos alle. Men når en ledelse beslutter en radikal ændring, sker der noget på kort tid, uden endeløse behandlinger i diverse udvalg. Udfordringen bliver at få visionen grundfæstet hos medarbejderne, så den også bliver bottom-up. Forandringerne på Craig High School og Parker High School i Janesville sker som i resten af staten Wisconsin på baggrund af en overordnet politisk beslutning og et princip om, at fremtidens skoler skal certificeres for at kunne honorere de mediepædagogiske og informationskompetencemæssige krav, der er nødvendige for at eleverne opnår ’21st century skills’.

Skoledistrikterne udarbejder en plan for implementering af medie- og informationsteknologi på skolerne (Library Media & Instructional Technology Plan). Planen skal godkendes af Wisconsin Department of Public Instruction. De har ansat bibliotekarer, som efter en masteruddannelse på University of Wisconsin er særligt uddannet til som informationsspecialister at tage denne udfordring op. Det var slående, hvordan man i den hårdt kriseramte stat Wisconsin stod sammen på alle niveauer fra stat til græsrødder om at få vendt udviklingen ved at satse på uddannelse. Teknologien Biblioteket på Cushing Academy rådede tidligere over 20.000 fysiske bøger, i dag tilbyder det adgang til millioner af online peer-reviewed tidsskriftsartikler og ebøger. Biblioteket har endvidere indgået en aftale med Amazon.com og den australske ebooks.com om køb af skøn- og faglitterære e-bøger. Aftalen med Amazon indebærer, at når biblioteket køber én bog, må bogen lægges på seks e-bogslæsere, der selvfølgelig er Amazons egen e-bogslæser Kindle.

Biblioteket råder over 65 Kindles. Der er ingen bestemt lånetid for en Amazon e-bog, men gennem et administrativt system kan bøgerne fjernes fra de e-bogslæsere, hvor de ikke længere er nødvendige. Håndtering af ebøger købt hos Amazon indebærer ligesom med fysiske bøger en række administrative opgaver for bibliotekets personale.

Bøger købt hos ebooks.com kan læses på bl.a. Sonys ebogslæser, men ikke på Amazons Kindle. Disse e-bøger betales af biblioteket efter konkret forbrug og download foretages af låneren selv uden bibliotekets medvirken.

Vejen til det fremtidige bibliotek er belagt med de mange sikkerhedsforanstaltninger, som forlag lægger på deres digitale udgivelser for at forhindre utilsigtet distribution eller (tilsyneladende) læsning på konkurrenternes e-bogslæser. Hvor adgangen til databaser og tidsskrifter med fagligt indhold er logisk og anvendelig, er det digitale biblioteks muligheder for at skaffe sine

lånere adgang til e-bøger såvel i USA som i Danmark fortsat en jungle.

Bibliotekaruddannelsen På Univeristy of Wisconsin har WISE-projektet fået bevilget seks mio. kr. i støtte til efteruddannelse af lærere til skolebibliotekarer i tyndt befolkede områder, hvor det er vanskeligt at få besat stillingerne. De to ildsjæle bag projektet, Anne Zarinnia og Eileen Schroeder, har gennem flere år arbejdet med at inddrage digitale medier og sociale teknologier i undervisningen af bibliotekarer med det formål at flytte biblioteket fra et web 1.0 perspektiv med fokus på lagring af data og tekster til et web 2.0 perspektiv med fokus på læring, videndeling og videnskabelse blandt mennesker.

Den treårige masteruddannelse er en overbygning på den almindelige læreruddannelse. Den indebærer, at en skolebibliotekar favner såvel undervisnings- som biblioteksverdenen, forstår dem begge og forstås i dem begge. Til forskel fra Danmark omfatter USAs skolebibliotekarmodel også high schools, mens bibliotekarer på folke-, fag- og forskningsbiblioteker oftest har en MLS (Master of Library Science).

Skolebibliotekarerne på Craig High School og Parker High School er tæt integreret i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen med de særlige kompetencer, de kan bidrage med. De er endvidere specialister i en række mediediscipliner som video- og lydredigering, muligheder på nettet og web 2.0 teknologier. Skolebibliotekarerne er anerkendte af deres kollegaer for deres specielle forudsætninger, og medtænkes som en naturlig integreret del af skolens virke, herunder hvordan de kan integreres i undervisningen.

Cyberscholarship Mary Case, som er biblioteksleder på Richard J. Daley Library, der er hovedbibliotek for University of Chicago, har skrevet en inspirerende artikel, som førte os til et dialogmøde med hende og hendes medarbejdere. Hendes argumentation er, at bibliotekar og forsker traditionelt har arbejdet adskilt, og at bibliotekarer agerede som researchere for forskere og tilvejebragte bibliografiske oplysninger.

Men efterhånden får stadigt flere forskere øjnene op for at de gennem bibliotekaren får adgang til hidtil uanede biblioteksressourcer, som findes skjult i arkiverne og på nettet. Det er ikke en udvikling, bibliotekaren offensivt og på eget initiativ er vandret ind i. Gennem informationsteknologiens samtidige forvaltning af denne viden har bibliotekaren fået midler i sin besiddelse, som giver magt over en videnkapital af et omfang, som ikke længere kan overskues af forskeren alene. 17


Der udvikles til stadighed nye værktøjer til at analysere, søge i og sammenbinde de enorme repositories af data. De kan identificere latente mønstre i informationsmængder, som et menneske aldrig ville kunne gennemse og finde. Case kalder en kombineret viden om informationssøgning og faglig viden for cyberscholarship. Vi drøftede, hvem der skal stå for udviklingen af cyberscholarship? Hvem tager initiativet? Hvilke institutioner? Hvorledes skal sammensætningen af kompetencer være? Her ser vi en mulighed for at biblioteksuddannelserne offensivt kan tage et initiativ til at være medudviklere af denne nye hybridform. Der foreligger med andre ord en magt- og salgssituation: bibliotekaren kan sælge et informationsmæssigt overblik til specialisten fra fakultetet. Især på de fagmæssige grænseområder, hvor specialisten er på usikker grund. Og det sker ikke længere blot som en service på forlangende som førhen; nu optræder bibliotekaren som en undertiden ligeværdig dialogpartner og en medvider i forskningsprocessen.

Det indebærer for det første, at bibliotekaren nu erkendes som en nødvendig ressourceperson, som ikke blot passivt finder, men aktivt medvirker til at skabe ny viden. Deraf følger for det andet, at de enkelte forskere og dernæst fakultetet indser nødvendigheden af at budgettere med bibliotekaren på forskningsbudgetterne for de enkelte projekter. Endeligt indebærer det for det tredje, at bibliotekaren så også fra starten er medinddraget i projektgrupper med stort vidensbehov.

Endnu er denne erkendelse desværre kun undervejs. Mange steder står den i modsætning til det altdominerende bedagede mindset i forsknings- og undervisningsverdenen: at bibliotekarer er en blot og bar omkostning.

Bibliotekerne er generelt meget respekteret på UIC, dog i de fleste tilfælde ud fra et serviceperspektiv, selvom man igennem mange år ihærdigt har forsøgt at skubbe biblioteksfunktionen ud i miljøerne med henblik på at skabe relationer og få et tættere samarbejde med fakulteterne.

Med den tiltagende digitalisering vil biblioteksfunktionen i stigende grad blive indlejret i forskning og uddannelse, således at den ikke længere er en adskilt tjeneste, som står til rådighed når forsker, underviser og studerende fra tid til anden får behov for det; i stedet siver vidensøgning og -tilegnelse ud i forsknings- og undervisningsrummene, som i stigende grad bliver virtualiserede. Bygninger og fysiske rum er ikke nødvendigvis en del af fremtiden og hvis de er, er det af helt andre årsager end tidligere. 18

Men selvom vi bygger spændende nye fysiske rum, vil vi med al sandsynlighed stadig skulle konkurrere med det sømløse, det grænseløse og de sociale sfære- og praksisfællesskaber.

I takt med at forskerne bliver stadigt mere interesseret i bagkontorerne, og i den tekniske facilitering af den faglige viden og de medier, den formidles i, opstår der flere mødesteder mellem bibliotekarer og fagfolk; det fører til at begge blander sig i hinandens affærer. For jo mere forskeren kommer til bibliotekaren for at blive klogere på hvorledes informationsteknologien omorganiserer og ny-distribuerer vidensmængderne, jo mere må bibliotekaren udspørge forskeren om dennes vidensbehov. Begge begiver sig søgende og usikkert, men båret af fagprofessionalisme, ind på hverandres territorier.

Lige nu er en sådan synergetisk opfattelse ikke for hånden særligt mange steder i uddannelsesverdenen, hverken i den amerikanske, ej heller vor egen. Vore egne mange fusioner er fusioner, som mestendels berører ledelsesmæssige og fakultære niveauer, men sjældent medtænker biblioteksfunktionen i et udviklingsperspektiv, som det Mary Case til dels optegner. Biblioteket anskues oftest under en rationaliseringssynsvinkel som et servicecenter.

Denne fokusering på serviceorienteringen passer vældigt godt ind i en amerikansk tradition. Integrationen af fakultet og bibliotek er endnu kun er ved sin begyndelse. Vi er overbeviste om, at en fortsat dialog med Mary Case og hendes medarbejdere kan tegne nye veje for det fortsatte samarbejde mellem bibliotekar og forsker, som fører til at bibliotekarens forsker- og underviserkompetence og forskerens informationskompetence udvikles og kommer i anvendelse.

Men det er nødvendigt, at denne indsigt finder vej til uddannelsernes ledelsesniveauer nedefra gennem realiserede og overbevisende samarbejder.

Besøget i USA viser med alt tydelighed, at de udfordringer biblioteket i uddannelserne står overfor er sammenfaldende uanset hvor i verden vi befinder os. Bibliotekets nye rolle og ramme skal findes, og vores besøg førte os til fyrtårne, der byder ind med løsninger, som ikke kun er anvendelige i de aktuelle kontekster, men som kan inspirere alle uddannelsesbiblioteker i det forestående udviklingsarbejde. LITTERATUR:

Case, Mary M. (2008): Partners in Knowledge Creation: An Expanded Role for Research Libraries in the Digital Future. Journal of Library Administration, Vol. 48(2), p 141-156


www.proquest.com

Question: Where can you find a collection of 1.4 million peer-reviewed scholarly ebooks with content to help on almost any research topic?

Answer: ProQuest Dissertations and Theses Full Text database: The world’s largest repository of graduate research online.

PQDT: International impact, global reputation

CD 2453 1/11 E Images © iStockphoto, Getty images.

Used by over 70% of the world’s leading research libraries, PQDT offers access to 1.4 million doctoral dissertations and 100,000 masters theses in full text. Research anything – with scholarly research content in every subject with PQDT: business, arts, literature, science, technology, medicine, law, social sciences and many more. In-depth literature reviews and bibliographies – instant access in-depth scholarly works, trace development of research in a field and gain access to alternative insights. Detailed bibliographies and literature reviews are an essential element of every dissertation and provide a comprehensive review of the existing knowledge in that topic.

• Research anything • Instant access to reliable scholarly content • In-depth literature reviews and bibliographies • Don’t reinvent the wheel

To find out more visit www.proquest.co.uk/go/pqdt or email dissertations@proquest.co.uk and quote AD 378 11.


E-bøger: Revolutionen med det lange tilløb

Det har været en lang proces, men e-bogen er endelig ved at slå igennem – også i Danmark. Artiklens forfatter spår, at e-bogen om to til tre år vil nå 10-15 procent af den samlede omsætning.

B

Af Cliff Hansen cliff.t.hansen@gmail.com, Lindhardt & Ringhof Forlag A/S

liver bøger digitale? Spørgsmålet er naturligvis centralt, og svaret er ja, hvis det giver tilstrækkelig mange fordele for bøgers centrale interessenter.

Hvis vi reducerer interessenterne til forbrugerne, forfatterne og forlagene m.fl., betyder digitale bøger, at forbrugerne får øget funktionalitet (notefunktioner, søgefunktioner etc.), øget tilgængelighed (adgang til internettet giver adgang til alle titler) og højst sandsynligt lavere priser.

For forfatterne betyder digitale bøger, at de får deres titler ud på mange platforme, titlerne aldrig bliver udsolgte, de er tilgængelige via mange udsalgssteder, og der er mulighed for interaktion med læserne. Forlagene får reduceret deres produktionspriser og udgifterne til lager, markedsføringen kan ske mere intelligent (fx via Search Marketing), og der kan oparbejdes viden om læsernes faktiske brug af titlerne. Sammenfattende betyder de markante fordele for interessenterne, at digitaliseringsbevægelsen bliver betydelig.

Den trykte bog bliver et nicheprodukt Bliver alle bøger så digitale? Nej. Den trykte bog forsvinder ikke, men som det ses i andre dele af mediebranchen, bliver det fysiske produkt stadig mere nichepræget. Bøger er dog en produktkategori med meget store forskelligheder - og forskellige bogtyper vil blive digitaliserede med forskellig hastighed og dybde.

Mest digitaliser-bare er det man kunne kalde værktøjsbøger (opslags- og reference-bøger), mindst er oplevelses-bøger som fx coffeetable-books. Digitaliseringen udfordrer branchen Prisen på e-bøger diskuteres pt. meget ivrigt ikke blot i Danmark, men i det meste af verden. Mange steder er diskussionen slået over i regulære slagsmål mellem markedets allerstørste aktører.

20

En dybere redegørelse for prisdannelse falder uden for denne artikels rammer, men priserne på e-bøger kommer til at ligge under priserne på trykte bøger1.

Det betyder, at digitaliseringen er en udfordring for branchen. Hvis der sælges det samme antal eksemplarer af en titel, betyder de lavere priser, at den samlede økonomi i bog-økosystemet falder, hvilket igen betyder et pres på økonomien hos aktørerne i markedet.

Dimser, gadgets og platforme Gennembruddet for musikkens digitalisering tilskrives hyppigt iPod’ens fremkomst, hvorfor iPod’en har fået status som mp3-teknologiens ”killer-device”. En sådan killer-device vil e-bøgerne ikke opleve. Hertil er bøger og brugen/brugssituationen af dem for forskelligartet.

Der findes grundlæggende fire ”apparater” til læsning af digitale bøger: • smartphones (3-4” trykfølsomme farveskærme) • e-bogs-læsere (7-10” e-ink-baserede skærme)2 • table-pc’ere (7-10” trykfølsomme farveskærme) • almindelige computere (bærbare og stationære)

Hvilket apparat man som bruger vælger til læsning af sine bøger, afhænger blandt andet af, hvad man læser, og hvor man læser. Endelig kan man forestille sig, at valg af apparat varierer. En bruger kan fx læse på telefonen på vej hjem i toget, men om aftenen skifte til iPad’en i sofaen.

indholdets art

fysisk kontekst

personlig præference Figur 1: Valg af e-bogs-læser afhænger af, hvad man læser, hvor man læser, og læserens personlige præferencer.


E-bogen E-bogen har været længe undervejs. Ved fremkomsten af PDA’en i slutningen af 1990’erne var der mange, der forudså papirbogens snarlige død, men først i de seneste 2-3 år er der – også internationalt set – reelt set kommet gang i udviklingen.

Når man fraregner undervisningsbøger udgivet i pdfformat, har der kun eksisteret e-bøger i Danmark de sidste 12-18 måneder. I denne periode har de betydelige danske forlag synkroniseret udgivelserne af alle væsentlige titler, så de simultant er udkommet som e-bog og i trykt format.

I forlængelse af denne udgivelses-strategi har flere forlag igangsat projekter til digitalisering af ældre titler. Dette arbejde er omfattende. Digitalisering af en enkelt titel koster typisk mellem 500 og 1.000 kr., en pris som kan synes overskuelig titel for titel. Men når mængden af bøger, som man ønsker at digitalisere, skal tælles i titusinder, bliver de samlede udgifter enorme. Forlagene arbejder sig derfor igennem deres backlister top-down, så de vigtigste titler kommer først.

Enhanced-e-bøger I Danmark har man endnu til gode at se markante eksempler på e-bøger med indlejret video og lyd, såkaldte enhanced (eller udvidede) e-bøger. Epub-formatet understøtter multimedialt indhold, men der er en klar tendens til at hoppe dette ”mellem-format” over og enten lave flade e-bøger eller avancerede applikationer. Flere forlag arbejder dog med initiativer på denne bane, og 2011 vil helt sikkert byde på spændende eksempler.

Apps Politikens Forlag og Gyldendal var blandt de første forlag til at udgive indhold som applikationer, nemlig deres respektive ordbøger. Ordbøger er naturligvis oplagte som applikationer, da en ordbog på en smartphone på alle parametre overgår den trykte ordbog: Du har den altid ved hånden, den er let at slå op i, du kan høre udtale etc. Ordbøger er til dato den største applikations-bogkategori, hvad angår omsætning.

Næst efter ordbøger er børnebøger den genre, der fylder mest i applikationslandskabet. Både Gyldendal og Lindhardt & Ringhof har udviklet en række applikationer rettet mod små og helt små børn.

iBøger I 2010 opfandt skole- og lærebogsforlaget Systime et koncept, der i indhold minder meget om enhanced ebøger, men som til forskel fra disse læses i en almindelig browser på almindelige pc’er.

Konceptet fængede lynhurtigt og blev en kæmpe succes, formentlig fordi iBøger på elegant vis forener papirbogens styrke – et bearbejdet og tilrettelagt undervisningsforløb med den rette progression osv. – med digitale mediers styrke, fx multimediale funktioner, som gør elevens forståelse dybere, og som medvirker til at fange og fastholde elevens motivation for læring.

iBøgerne kan betragtes som et nyt medie (enhanced ebog) fanget på en gammel platform (pc’en) – og det er derfor oplagt at antage, at iBogen i løbet af kort tid vil flytte ud på nye platforme (fx tablet pc’ere) efterhånden som disse udbredes i fx skole- og uddannelsessektoren.

Mulige samarbejdsrelationer mellem forlag og biblioteker At gøre e-bøger tilgængelige for udlån via biblioteker udgør en helt principiel udfordring, fordi udlån af en digital bog fuldstændig svarer til produktion af samme. For at udlån af e-bøger derfor ikke skal underminere det almindelige fri marked for (e-)bøger, er det derfor nødvendigt at finde modeller, som på den ene side sikrer forfattere og forlag en forsvarlig indtjening, og som på den anden side gør det økonomisk overskueligt for bibliotekerne at stille e-bøger til rådighed for deres brugere.

Sådanne modeller vil formentlig bestå af en kombination af tekniske løsninger (som fx sikrer mod illegal kopiering), maks-grænser for antallet af bibliotekernes udlån af de enkelte titler samt afregningsformer, som er håndter- og regulerbare for bibliotekerne.

Andre elementer kunne være samarbejder mellem forlag og biblioteker om digitaliseringen af backlisterne, hvor bibliotekerne kunne bidrage med viden, om hvilke gamle titler der reelt efterspørges, og medfinansiering af selve digitaliseringen mod til gengæld at få billigere adgang til udlån af netop disse titler.

Forskellige initiativer til etablering af bæredygtige modeller er så småt på vej, og forlagene bidrager meget gerne med input til løsning af denne fælles udfordring.

E-bogens markedsandel vokser E-bogsrevolutionen er afgjort begyndt. Der har været tilløb til det længe, men i de seneste 12-18 måneder er udviklingen accelereret i en grad, så digitale bøgers markedsandel inden for få år bliver betydelig. Hvad ”betydelig” så betyder, er vanskeligt at sætte tal på. Et forsigtigt gæt skal dog voves her: Inden for de kommende 2-3 år vil e-bogsomsætningen i Danmark formentlig nå en størrelse på 10-15 % af den samlede omsætning.

I løbet af endnu kortere tid lykkes det forhåbentlig branchens aktører at nå til enighed om, hvordan biblioteker kan stille e-bøger til rådighed for deres lånere. At finde en løsning er ikke ligetil, men det er en forudsætning, at bibliotekerne ikke taber momentum, så de fremover stadig kommer til at stå som vigtige garanter for, at det helt brede bog-sortiment er tilgængeligt for borgerne. NOTER 1 Dagbladet Børsen kunne således 27. januar 2011 offentliggøre en Greens Analyse som sandsynliggjorde at danskerne er villige til at betale 118 kr. for en ny e-bog. 2 E-ink er en sort/hvid skærmteknologi med en opløsning der minder om trykt-kvalitet og som fordi den ikke er baggrundsbelyst, bruger ekstremt lidt strøm.

21


Nyt fra foreningen MARTS-MEMO FRA BESTYRELSEN

Medlemmer, aktiviteter & kanaler

Efter vedtagelsen af en ny kontingent- og medlemsstruktur på generalforsamlingen har bestyrelsen skrevet til alle de institutionelle medlemmer af DF og forespurgt, om der var nogen der ønskede på den baggrund at melde sig ud af foreningen. Svarfristen er nu udløbet, og bestyrelsen kan med en vis lettelse konstatere, at ingen har ønske at melde sig ud.

Bestyrelsen vil nu fortsætte sin medlemskampagne dels rettet imod andre potentielle institutionelle medlemmer, dels rettet imod medarbejderne hos de institutioner som er medlemmer p.t. Vi vil blandt andet spørge medarbejderne, hvilke aktiviteter de synes vi skal satse på og hvordan.

Vinterinternatmødet om e-bøger og nye discovery-systemer blev afholdt i januar og havde ca. 150 deltagere, hvilket formentlig er en rekord – i hvert fald i foreningens nyere tid. Bestyrelsen tolker dette som et udtryk for, dels at det digitale bibliotek er et hot emne for medlemmerne, dels at mødeformatet med flere og kortere indlæg faldt i god jord.

Bestyrelsen har omformet sin hjemmeside bl.a. med oprettelsen af et bibliotek over interessante nye rapporter på biblioteksområdet og en mere intensiv faglig nyhedsformidling. Samtidig har foreningen – som supplerede kommunikationskanal – oprettet en Facebookside. Samme aften, som der blev udsendt meddelelse herom via forskningsbiblisten, kom der 85 nye ”venner” til således, at der nu på få uger er flere end 300. Nogle DF-medlemmer skrev dog tilbage, at de absolut ikke vil være på Facebook, så til beroligelse for alle understreges det, at DFs Facebook-side er en supplerende kommunikationskanal, den primære er stadig DFs egen hjemmeside samt REVY.

Bestyrelsen er kommet i den usædvanlige situation at et bestyrelsesmedlem har måttet udtræde i valgperioden, uden at der var valgte suppleanter. Vedtægten har ingen bestemmelser om denne situation, og bestyrelsen har derfor besluttet, at den indtil næste generalforsamling vil supplere sig med Eva Vandkrog Andreasen fra biblioteket ved en af professionshøjskolerne, University College Nordjylland, i Ålborg.

VINTERINTERNAT 2011

Formandens intro...

Foreningens formand, Michael Cotta-Schønberg, indledte DFs Vinterinternat den 27. januar 2011:

”For 15 år side var vores store strategiske udfordring de digitale tidsskifter. I en god lang periode mente selv kloge hoveder, at det nok ikke kom til at løfte sig.

22

Et af de første digitale tidskrifter var Journal of Clinical Trials, der måtte lukke efter et par år, til stor tilfredsstillelse for alle skeptikerne. Men så efter en overgangsperiode på et par år tog processen fart, og nu 10 år efter er der ingen tvivl: fagtidsskrifter er idag digitale og formidles digitalt, og de trykte tidsskrifter er et randfænomen, som efterhånden vil blive udrangeret.

Nu er turen så kommet til bøgerne. Ligesom den gang stiller vi os spørgsmål: er e- bøgerne et marginalfænomen? Eller er de et hybridfænomen, der permanent vil sameksistere med de trykte bøger? Eller er det dem, der er fremtiden?

Debatten har hidtil meget kørt på kulturelle fornemmelser om bogen og har været præget af tvivl om, hvorvidt folk for alvor vil og kan læse tekster i boglængde på skærme eller i printede kopier.

Gennembruddet for Kindle og iPad i 2009 og 2010 synes dog nu at have bragt os til et eller andet vandskel, hvor floderne begynder at løbe en anden vej, bogen skifter definitivt medie, og læseoplevelsen forandres radikalt.

I vores egen forskningsbiblioteksverden fornemmer jeg ikke den store uenighed om, hvilken retning tingene tager. Til gengæld diskuteres der livligt tempo, omfang og hvordan, det skal foregå. De store konkrete spørgsmål er for mange af os lige nu: skal vi satse på anskaffelse af enkelte e-bogstitler eller på pakkeløsninger. KUBIS er mest til pakker, og det spørgsmål vi stiller os i år er om vi - efter Elsevier, Springer og Palgrave, skal bevæge os videre til Blackwell, og hvordan vi får råd til det. Så e-bogen er allerede nu i høj grad tilstede i forskningsbibliotekslandskabet.

DFs Vinterinternat 2011 vil tage temperaturen på denne udvikling og give os mulighed for i fællesskab at gøre status over e-bogens fremmarch. Endvidere vil vi se på et andet stort spørgsmål, der har været ret overset i vores historie: hvordan finder vore brugere frem til de relevante videnressourcer, både vore egne og de andres. Det som i dag kaldes discovery systemer. Vi sov i timen da Google og de andre udviklede intuitive, nemme søgesystemer, og derfor betalte vi en høj pris i tab af relevans for vore lånere. Spørgsmålet er nu om vi på dette område kan udvikle os så hurtigt, at vi kan komme tilbage på vognen, ikke som primær forsyningskanal, den plads har vi mistet for altid, men som en interessant og lånernær formidler af højkvalitetslitteratur fra kommercielle og ikke-kommercielle leverandører. Jeg er rigtig glad for, at DEFF har villet samarbejde med os om dette arrangement og både givet gode ideer og støtte. Jeg ser frem til en videreførelse og udvikling af dette samarbejde, som jeg er overbevist om, at begge parter kan have fornøjelse af.

Vi er jo mange deltagere i dette internatmøde, og jeg ved, at ikke alle har lige let ved at tage ordet i en stor forsamling. Jeg husker selv suget i maven fra jeg var yngre. Så jeg vil godt opfordre alle til at blande sig og snakke med. En af de store organisationsguruer siger, at den moderne organisation ikke er en stor, sammenhængende monolit, men en flerhed af stemmer.”


VINTERINTERNAT 2011

...og afslutning

”I går kunne vi læse i Politiken, at salget af trykte bøger falder i hele Europa.

Samme dag udsendte TED en meddelelse om, at det vil begynde at udsende bøger om de SAMME emner, som behandles i deres fabelagtigt gode serie af foredrag, der udsendes bagefter via YouTube. TED er blevet overbevist om, at den eksplosive vækst i ebogslæsere er ved at skabe en revolution i det, de kalder for ”serious reading”.

slidt og slæbt. Og til sidst endnu engang tak til DEFF for vores samarbejde om denne konference.

Og til allersidst: det har været dejligt at være sammen igen med så mange kolleger fra fællesskabet af forskningsbiblioteker, uddannelsesbiblioteker og fagbiblioteker. Så også en tak til os alle sammen.”

Det interessante i denne sammenhæng er dels, at TED Books kun vil blive distribueret elektronisk, dels at bøgerne vil blive kortere, meget kortere. Dette peger på, at bogen ikke blot er ved at skifte medie, den er også ved at skifte karakter.

Og måske er den traditionelle sondring imellem bøger, kapitler og artikler i opløsning – vi er på vej til et multivers af tekster, og vel at mærke tekster beriget eller kombineret med alle mulige ikke-tekstuelle elementer. Og i morges har Amazon så meddelt, at de i sidste kvartal af 2010 solgte 115 e-bøger for hver 100 paperbacks. Gårsdagens tema var, om e-bøgerne er nået til et tipping point. Selv er jeg, som man ved, til forandring og tumult, så jeg er da let at overbevise om, at vi er nået til det der tipping point.

Det ville jo være bekvemt, hvis vi forskningsbibliotekerne blot kunne lægge hænderne i skødet og roligt afvente den kommende udvikling, men det er ikke en kurs, der kan tilrådes. Vi skal allerede nu i dagligdagen træffe beslutninger om samlingsudvikling og materialekonti, som også på kort sigt påvirker vores mulighed for at fungere som et vitalt led i forskningens og undervisningens infrastruktur. Så vi er nødt til at forholde os til e-bogsspørgsmålet, det vil IKKE gå væk, og vi må desværre gøre det på et usikkert informationsgrundlag.

Også dagens tema om discovery-systemerne er fuldt af strategisk brændstof. Det er ikke mindst spændende for os, der voksede op med de gamle kortkataloger. Det store tema, der profilerer sig i horisonten er, om vi efterhånden nærmer os en verdenskatalog, i skyen … til et verdensbibliotek, også i skyen? Vi har i disse dage talt om betydningen af de store trends for vore centrale produkter og systemer. Vi har ikke talt om virkningen af disse trends for vore institutioner. Hvad betyder det konkret for bibliotekssituationen, når disse trends har nået deres fulde gennemslagskraft? Når vi ikke længere køber eller har trykte bøger? Det kan være, at dette skal være emnet for vores næste faglige møde.

Jeg vil gerne på forsamlingens vegne udtrykke en hjertelig tak til vinterinternatets foredragsholdere for to interessante dage, og til DF-bestyrelsens arrangementsgruppe og sekretær, der har

Christian Lauersen er foreningens web- & facebook-redaktør

KONFERENCE 26.-27. MAJ

Fjernlånskonference på Hindsgavl

FORFRA (Forum for Fjernlån, Reference og Accession) holder igen fjernlånskonference på Hindsgavl Slot.

Blandt de ting, som vil blive taget op kan nævnes E-bøger og hvordan vi kan fjernlåne dem i praksis, hvor bevæger bibliotekerne sig hen i det digitale Danmark og så vil der være paneldiskussion med inviterede personer fra forskellige forlag. Der er mange andre spændende ting på programmet, som vil blive udsendt snarest. Vi håber at se rigtig mange fra alle kroge af væsenet, så husk at sætte kryds i kalenderen.

23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

Fra baglinjen

Goddag mand, økseskaft

N

oget tyder på at den generelle historieløshed har bredt sig til debatten om databrønde. Det eneste realistiske koncept er flere udbydere, hvis løsninger både lapper over og supplerer hinanden. Så lad os nu endegyldigt aflive myten om én fælles løsning, mens der stadig er en niche, som Google endnu ikke har lukket og slukket. Af Bo Weymann bow@dbc.dk

Vi skal helt tilbage til midten af 90´erne for at finde anerne til dagens ofte noget konceptuelle debat om databrønde. Dengang sloges sagkundskab og meningsdannere om magten på en slagmark af virtuelle og fysiske fælleskataloger. Undskyld klicheen, men argumenternes historie har det altså med at gentage sig selv. Nu kan vi så i ramme alvor mødes til konferencer under det retoriske spørgsmål: Skal vi have én databrønd eller virtuelle brønde indeholdende forskningsog fagbibliotekernes elektroniske ressourcer? Svaret er ja! – eller økseskaft!

Det er en empirisk kendsgerning, at der er flere leverandører af elektroniske tidsskriftbrønde. Det er også uafviseligt, at flere aktører laver databrønde over andre typer af elektroniske ressourcer mixet godt op med metadata for fysiske materialer. Samtidig er der en række relevante netressourcer, kulturarv og data af blandet herkomst og type, som de enkelte F&F-biblioteker ønsker at give en samlet adgang til. Alt sammen i ét ubestrideligt søgefelt efter Google-modellen. Så der vil være brug for, at bibliotekerne tilbyder søgning i databrønde, på tværs af databrønde og på tværs af andre former for ressourcer. Det er ikke et behov, der efterspørger en retorisk diskussion – men nogle brugbare løsninger.

Jeg vil på denne bagside undlade at spekulere over, hvad der drev DEFF til at gå i udbud med

en fælles databrønd over e-tidsskrifter og ebøger. Det giver nemlig ikke længere mening at drøfte dette perspektiv. I stedet må alle beslutningstagere forholde sig til dén realitet, at der er flere udbydere af databrønde, der både lapper over og supplerer hinanden. Samtidig må det tørt konstateres, at teknologien har flyttet sig en del de sidste 17 år. Det giver ikke mening at stille begreber som integrated og federated search over for hinanden som modsætninger. Den historiske dødvægt i koncepter med dårlige søgesystemer kan forlades. Der er brug for et søgeparadigme, der muliggør, at der satses på både homogene databrønde og på søgning på tværs af de data, kilder og targets, som det giver mening at formidle i ét søgefelt. Dette paradigme understøtter et løsningsmarked, hvor søgning og databrønd ikke altid følges ad. Det efterspørger også aktører, der forsøger at lave løsninger, der drager lære af fortidens mangler.

I dag opbygges databrønde, når der er et stærkt behov for at kæle for data, berige dem, gøre dem homogene og relatere dem til hinanden. Producenterne skal selvfølgelig være villige til at stille deres metadata og måske også content til rådighed for dette værdiberigende arbejde, der muliggør bedre anvendelse i både søgninger og videntilegnelse. Vi er dog også flere aktører, der parallelt med dette databrøndarbejde samtidig bruger udviklingsressourcer på forbedring af universelle søgninger på tværs af data, aktører og kilder, hvor én enkelt leverandør ikke har mulighed for eller ressourcer til at konsolidere tingene i én databrønd. Begge muligheder er lige nødvendige at satse på. I ét søgefelt. Resulterende i ét rankeret svarsæt, med fælles facetter og hele pivtøjet. Dén niche har Google endnu ikke lukket og slukket.

Bo Weymann er direktør for IT Development ved DBC A/S

REVY nr. 2 - 34. årg. - MAR-APR 2011  

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

REVY nr. 2 - 34. årg. - MAR-APR 2011  

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Advertisement