1 minute read

Kirkens sider Kære Ølstedborgere!

Så kom vi ind i 2023, og jeg håber, I alle er kommet nogenlunde gennem 2022 og kan se frem på et nyt ubrugt år. I sidste udgave af sognenyt stod vi midt i den situation, at besparelser i kommunen kunne resultere i, at skolen mistede elever og måtte samlæse flere klasse. Lykkeligvis blev det ikke til noget, da et politisk flertal valgte at frede skoleområdet. For en landsby som Ølsted har det er enorm betydning, at vi nu kan se fremad og få ro om byen udvikling. At det så også har sat en midlertidig stopper for planerne for foreningernes hus, må vi så leve med.

Fjernvarme har i perioden haft stor bevågenhed, da tilmeldingerne skulle ind inden den 19.12.

Advertisement

Desværre ser det ud til, at vi langt fra har nået målet, så det er højst usikkert, om Ølsted på et tidspunkt kan få muligheden for tilslutning til et fjernvarmenet. Så lad os håbe, at der viser sig alternative muligheder, og at de nuværende energipriser finder en normalt leje igen. Dejligt at se så aktive borgere, der har engageret sig i projekt fjernvarme, og så stor interesse, der har været.

I kirken har vi nu siden 2. januar haft gang i renovering af kirken, da vi skal have el-varme til erstatning af et gammelt oliefyr. Arbejdet afsluttes efter planen inden påske. I den mellemliggende periode vil Kirkehusets stor sal blive brugt som kirkesal. Vi ser frem til nogle måneders godt fællesskab omkring gudstjenester i Kirkehuset. Velkommen til alle.

Som det fremgår i anden rubrik, har menighedsrådet konstitueret sig. Og der er sket ændringer, da Henning Nielsen har måttet sygemelde sig. Derfor ny kirkeværge og ny næstformand. Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde.

Ellers kører kirkens arbejde for fuld skrue igen har efter nytår. Vi glæder os stadig over den store opbakning vi oplever til børne og ungdomsarbejdet og ser frem til endnu mange gode fællesskaber i kirken i 2023. Fællesskab er en stor det af kirkens DNA. Vi har det gode budskab om Guds indbrud i vores verden at dele med alle, som vil være en del af det. Så velkommen til enhver. I bladet vil du kunne finde information om alle de aktiviteter, vi byder ud.

Så velkommen!

De hjerteligste nytårshilsener fra menighedsrådet.

Henning Gregersen

This article is from: