Dokumentation Ud fra de strengeste evidenskrav til dokumentation er det vanskeligt at påvise, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser virker. Det gælder både for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde generelt(57) og for sundhedsfremme på arbejdspladsen specifikt (58).
Effekten af alkoholindsatser generelt ikke er særligt veldokumenteret (fordi der mangler undersøgelser), selvom det dog er påvist, at indsatser, hvor man i en eller anden form konfronterer ansatte med formodede alkoholproblemer, virker.(9)
Dog fremgår det af en gennemgang af forskningslitteraturen fra 2000 til 2006, hvor der er anvendt de strengeste evidenskrav, at der er generel konsensus i den videnskabelige litteratur om, at interventioner på arbejdspladser yder et væsentligt bidrag til, at ansatte kan bevare deres sundhed. Litteraturgennemgangen viser også, at:
Disse effekter bekræftes af litteraturgennemgangen i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sundhed og trivsel på arbejdspladsen(6).
Individfokuserede motionsprogrammer til en vis grad fremmer deltagernes fysiske aktivitet, og at programmer, der tilrettes individuelt ud fra deltagernes behov, også er effektive, samt at miljøændringer, fx gode omklædningsfaciliteter, som kombineres med individorienterede indsatser, er effektive Indsatser fokuseret på kost kan give positive resultater, når det måles på frugt- og grøntindtaget og fedtindtaget, især når indsatserne kombineres med strukturelle tiltag som fx sund kantine Effekten af rygestopkurser er meget veldokumenteret, og at rygepolitikker reducerer rygernes rygning i arbejdstiden, hvorved indeklima og luftkvalitet forbedres
66
Bruger man et bredere evidensbegreb, viser det sig, at der findes god viden om, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser virker. Tre større oversigter har således dokumenteret dette.(10, 59-60) Fx viser rapporten fra det europæiske sundhedsfremmenetværk ENWHP, at resultater på det individuelle plan er mindre fravær og mindre sygdom, forbedret sundhedstilstand, øget livskvalitet og øget jobtilfredshed. På lidt kortere sigt fører sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter på arbejdspladsen til udvikling af viden om og holdninger til sundhed, øget motivation på jobbet, større engagement og sundere livsstil.(10) Forebyggelseskommissionen peger på, at erfaringer viser, at det er lettere at opnå en adfærdsændring, når forebyggelsesindsatser retter sig mod en gruppe, hvor sociale normer og gruppemekanismer øger den enkeltes incitament til at ændre sundhedsadfærd, fx at holde op med at ryge.