9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen – den gode kommunale model

Page 56

Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sætter virksomhedens ansatte i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at de ansatte evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Social kapital kan ses som en forudsætning for et bedre arbejdsmiljø. Ny forskning viser, at tillid er forudsætningen for overhovedet at diskutere problemer i arbejdsmiljøet og sætte tiltag i gang, der kan forbedre det. Derved kan høj social kapital gøre det muligt, at virksomheden kan udvikle tiltag, der kan forbedre arbejdsmiljøet. En række studier viser, at jo højere social kapital der er på arbejdspladsen, jo bedre helbred har de ansatte. Lav social kapital på arbejdspladsen er således ensbetydende med et lavt selvvurderet helbred. Mange kilder dokumenterer altså, at social kapital har en betydning for de ansattes helbred.

56

Arbejdspladsen som mål Begrebet arbejdspladsen som en ramme er et forsøg på en oversættelse af det engelske settings based approach, som beskriver, hvordan arbejdspladsen (og lignende miljøer som fx lokalsamfundet, skolen eller sygehuset) kan bruges som arena for en forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Til forskel fra interventioner over for enkeltindivider betyder det at intervenere over for arbejdspladsen som ramme, at indsatsen retter sig mod systemet eller organisationen. En vellykket indsats på en arbejdsplads har derfor ikke blot følger for de ansatte, men også for arbejdspladsen som sådan. At arbejde med sundhed på arbejdspladsen har derfor bl.a. som mål at udvikle arbejdspladsen til en sundere ramme for de ansatte. Med dette perspektiv på indsatsen bliver det muligt at sætte fokus på de sociale, miljømæssige og organisatoriske faktorer, der påvirker de ansattes sundhed og er medvirkende årsager til sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet.(48) Forebyggelseskommissionen skriver da også med reference til en gennemgang af teorier og metoder til intervention over for svær overvægt(49), at succesfulde interventioner bl.a. karakteriseres ved at tage fat om både interpersonelle, miljømæssige og organisatoriske faktorer.(5, s. 293)


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.