i de forskellige fagområder end kommuner, der ikke har tværgående organer, eller hvor de er under opbygning”.(21, s. 50) Undersøgelsen konkluderer desuden, at det under alle omstændigheder er væsentligt at have synlig ledelse og klare beslutningsgange samt en kultur, der understøtter læring og videndeling. Tværsektorielt samarbejde på folkesundhedsområdet defineres som et veldefineret samarbejde, baseret på gensidig nytte, mellem to eller flere sektorer (eller interessenter), som sigter på at handle i forhold til at skabe effekter for folkesundheden på en måde, som er mere effektiv, virkningsfuld og bæredygtig, end det ville være opnået ved en udvikling i én sektor alene.(22)
Tværsektorielt samarbejde Tværsektorielt samarbejde kan selvfølgelig “gradbøjes”, men i sin mest udfoldede version indebærer det, at interessenterne går:
Fra at konkurrere til at opbygge konsen
sus om mål, metoder osv.
Fra at arbejde alene til at inkludere andre
i forskellige kulturer, felter og perspektiver
Fra at tænke med afsæt i ydelser til at
tænke i gevinster for de erhvervsaktive borgere og virksomhederne og i strategier Fra at fokusere på kortsigtede gevinster til at fokusere på langsigtede gevinster og forandringer.
Det tværsektorielle er vigtigt i to faser af udviklingen af en kommunal arbejdspladsindsats, bl.a. i den fase, hvor arbejdspladsstrategien udvikles. Som antydet ovenfor kan tværsektorielt samarbejde bidrage til, at flere forvaltninger eller fagområder føler et ejerskab til arbejdspladsstrategien. Dette ejerskab kan fremmes, hvis interessenterne inddrages fra begyndelsen, fx i formuleringen af strategien. De mest oplagte interessenter er sundhedsområdet, arbejdsmarkedsområdet, personaleområdet, arbejdsmiljøområdet og erhvervsfremmeområdet. Det tværsektorielle er også vigtigt i den fase, hvor strategien skal implementeres og følges op. I denne fase er det måske ikke ledelsen og helt centrale nøglemedarbejdere, men derimod de medarbejdere, der skal være de udførende ressourcepersoner, som indgår i tværgående fora og arbejdsgrupper. Der vil i høj grad være fokus på koordinering af de forskellige elementer i arbejdspladsstrategien. Det er fornuftigt at begynde med at kortlægge interessenterne i forbindelse med den kommunale indsats. Relevante interessenter kan fx være arbejdsmarkedets parter, den daglige sikkerhedsleder, personaleafdelingen og jobcentret. I konkrete tilfælde vil spørgsmålet om, hvem der er relevante interessenter, afhænge af, hvem kommunen overordnet set har som målgruppe for indsatsen: Er det kommunens egne arbejdspladser, eller er det alle private og offentlige arbejdspladser (inklusive kommunens egne institutioner), der er i fokus?
35