9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen – den gode kommunale model

Page 22

og arbejdsmiljøarbejdet, så indsatsen bliver mere helhedsorienteret og på denne måde mere effektiv. Dette ligger desuden i god forlængelse af mange kommuners ønske om at udvikle sig til attraktive arbejdspladser, der kan stå stærkt i konkurrencen om arbejdskraften. I forhold til de sygemeldte kan kommunen med afsæt i sygedagpengeloven tilrettelægge forskellige tilbud. Fra 2010 skal alle sygemeldte efter otte ugers sygemelding deltage i forskellige opkvalificerings- og afklaringsaktiviteter af mindst ti timers varighed. Disse tilbud kan fx indeholde fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp eller mestring af smerter. Over for de arbejdsløse kan kommunen tage afsæt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i det forhold, at kommunen skal sørge for forskellige opkvalificerings- og afklaringstilbud, som også kan rumme aktiviteter vedrørende motion, kostvejledning, rygestop osv.

22

Den gode kommunale model Kommunens mange indsatsområder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen kan med fordel samles i en god kommunal model for sundhed og trivsel på arbejdspladsen og et sæt anbefalinger til den kommunale indsats. Kommunen bør etablere tilbud til ansatte, sygemeldte og arbejdsløse, formidle viden og erfaringer til virksomhederne og understøtte udviklingen af gode personalesundhedspolitikker. Denne kommunale indsats bør understøttes af en kommunal arbejdspladsstrategi, som hviler på tværsektorielt samarbejde. Endelig er det nødvendigt for kommunen, at den opbygger kapacitet til at løfte disse opgaver, udvikler partnerskaber med relevante aktører og sikrer evaluering og dokumentation af og kvalitet i indsatsen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.