9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen – den gode kommunale model

Page 20

Resume Arbejdspladsen er både i dansk og i international sammenhæng anerkendt som en af de væsentligste arenaer for indsatser for den voksne befolknings sundhed og trivsel. At kommunen bør vælge arbejdspladsen som et indsatsområde, finder man gode argumenter for både i lovgivningen, i WHO’s anbefalinger, i regeringens nationale handlingsplan for forebyggelse fra 2009, i Forebyggelseskommissionens rapport og i en stadig stærkere dokumentation for, at arbejdspladsindsatser virker. Indsatser for sundhed og trivsel på arbejdspladsen fokuserer grundlæggende på tre elementer:  Arbejdspladsen som organisation  Arbejdsgiverne (ledelsen)  Arbejdstagerne (medarbejderne).

Indsatser over for ansatte, sygemeldte og arbejdsløse Arbejdstagere kan være til stede på arbejdspladsen (dvs. raske), eller de kan være fraværende (dvs. almindeligvis sygemeldte). Sidstnævnte gruppe er principielt også i arbejde, hvorfor de naturligt kan inkluderes i indsatser om sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

20

En tredje gruppe er de arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet og midlertidigt ikke er i job. En række faktorer kan ligge til grund for deres situation. Det kan dreje sig om rent strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, fx at der ikke er job, der matcher de arbejdsløses kvalifikationer. Der kan også være tale om livsstilsproblemer, som kan være en hæmsko for at komme i arbejde, fx overvægt eller alkoholproblemer. Det kan derfor være en god ide også at sætte fokus på de arbejdsløse i forbindelse med indsatser for sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

Arbejdspladsen som en sund ramme Målet med indsatsen er at gøre arbejdspladsen til en sund ramme om de ansattes sundhed og at udvikle den, så de ansatte lever længere med god livskvalitet, undgår nedslidning og fastholdes eller reintegreres på arbejdsmarkedet efter sygdom eller arbejdsløshed. Dette vil give gevinster både for de ansatte, de sygemeldte og de arbejdsløse og for virksomheden samt efterfølgende for kommunen i form af bedre folkesundhed, øget beskæftigelse og færre udgifter på sygedagpengeområdet.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.