Grundlaget for en kommunal indsats En kommunal indsats er ikke kun drevet frem af visioner og forventninger om synergieffekter, som kan være svære at dokumentere. Der findes også grundlag for en kommunal indsats andre steder, nemlig i lovgivning, evidens og god praksis, nationale strategier, programmer og politikker samt overenskomster. En væsentlig del af de opgaver, som kommunen løser, er defineret i lovgivningen, evt. som en ramme, som kommunen skal fastlægge et serviceniveau inden for. Sundhedsloven er naturligvis vigtig i forhold til sundhed og trivsel på arbejdspladsen, men andre love er også relevante at inddrage. Det gælder bl.a. sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ligesom arbejdsmiljøloven med fordel kan benyttes til at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Nationale strategier, programmer og politikker kan også danne grundlag for den kommunale indsats. Disse fungerer ofte som en rettesnor for lokale politiske prioriteringer og beslutninger om indsatser. Et eksempel er Forebyggelseskommissionens rapport, der indeholder en række anbefalinger til den kommunale forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som kommunen kan vælge at indarbejde lokalt.
16
En tredje type grundlag, som kan bruges i den kommunale prioritering, er dokumentationen for, at bestemte indsatser virker. Det er et grundprincip, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser skal bygge på evidens. På den måde ved man, at indsatserne virker og kan give de ønskede gevinster. Evidensbaseret arbejde handler om at sikre: (...) velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder der virker på hvem under hvilke forudsætninger og ved anvendelse af hvilke ressourcer.(14) Imidlertid findes den “aktuelt bedste viden” ikke altid. Når det gælder det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, er der desværre begrænset evidens – ligesom det er tilfældet i forhold til mange af de øvrige opgaver, kommunen løser. Derfor må man ofte basere indsatserne på den næstbedste viden, og den er i mange tilfælde lig med det, man kan kalde god praksis. Denne publikation har derfor ikke blot fokus på de effekter, der kan dokumenteres videnskabeligt, men også på de gevinster, der har kunnet påvises som resultat af god forebyggelses- og sundhedsfremmepraksis. Dette anser vi i Sund By Netværket ikke som en begrænsning, men som endnu en mulighed.